< Executive summary Altruisme i skolen. En komparativ undersøgelse af elevers sociale relationer i den aldersintegrerede og aldersopdelte indskoling Christina Lüthi Læringsforsker og projektleder 1
Executive summary Altruisme i skolen. En komparativ undersøgelse af elevers sociale relationer i den aldersintegrerede og aldersopdelte indskoling. Resultatrapport. Af Christina Lüthi, læringsforsker og projektleder. Udgivet af Universe Research Lab, Universe Fonden, i samarbejde med Vejle Kommune, februar 2011 Forfatteren og Universe Research Lab, Universe Fonden Den bagvedliggende rapport findes på www.mmalp.dk og kan downloades gratis. Summary kan citeres med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der citerer, kopierer eller på anden måde anvender publikationen, bedes kontakte Universe Fonden. Layout og korrektur: Gitte Bjerre Universe Research Lab, Universe Fonden Alsion 2 6400 Sønderborg www.universefonden.dk 2
Resumé Forskningsprojektet Altruisme i Skolen er et komparativt studie af elevers sociale relationer i folkeskolen. Fokus er på, hvorvidt og hvordan elever hjælper hinanden på to forskellige typer indskolingsformer: den aldersintegrerede og den aldersopdelte og hvilken positiv betydning hjælpsomheden har for elevernes oplevelse af trivsel og læring. Undersøgelsen viser, at temperaturen på elevernes sociale relationer er rimelig god, og at elevers hjælpsomhed medvirker til at mange elever oplever trivsel og læring. Hovedparten af eleverne oplever, at de modtager og giver hjælp til andre elever. Fx oplever langt størstedelen af eleverne, at de kan få hjælp i timerne, hvis opgaverne er svære, og at de kan få hjælp, hvis de kommer til skade eller bliver drillet i frikvartererne. Samtidig er der en tendens til, at eleverne i den aldersintegrerede indskoling i højere grad kan lide at hjælpe deres kammerater og oplever en højere grad af tryghed, trivsel og læring, end eleverne i den aldersopdelte indskoling. Undersøgelsens anbefalinger er at skolerne i endnu højere grad arbejder på: - at opprioritere undervisningsassistenter og skolepædagoger, herunder ift. til: - at styrke elevers venskabsbånd, i samarbejde med forældrene, - at give eleverne flere konkrete handleanvisninger om, hvad de kan gøre, når de oplever mobning, - at styrke elevernes mulighed for at få den fornødne hjælp i timerne. Projektet har sit empiriske udgangspunkt i feltarbejde, spørgeskemaer samt interview. I alt har ca. 500 elever fra 4 danske folkeskoler har deltaget. Projektet har skabt ny viden om, hvordan altruisme kan indgå i skabelsen af flere gode læringsmiljøer i skolen. Endvidere har projektet bidraget til at fremhæve muligheder, styrker og behov i undervisningssektoren. Derved kan projektet medvirke til at skabe værdi for den enkelte elev, såvel som den danske samfundsudvikling som helhed. Projektet er særligt relevant for beslutningstagere, undervisere, skolekonsulenter og forskere, der vil skabe flere gode læringsmiljøer. 3
Indhold 1. Problemstilling 2. Om altruismeprojektet 3. Baggrundsinformation 4. Konklusion 5. Anbefalinger 1. Problemstilling: Folkeskolens læringsmiljøer halter Mange elever oplever skolelivet som ganske besværligt. Mobning og manglende lyst til at lære mere er et grundvilkår, som nogle skoleelever må slås med dagligt og eventuelt bære med sig ud i ungdomslivet og voksenlivet. For disse elever fungerer folkeskolens fællesskaber tilsyneladende ikke - ligesom de læringsmiljøer, de tilbydes i skolen, ikke er tilstrækkelige. Det synes således relevant at fokusere på hvordan elevernes læringsmiljøer kan styrkes. Incitament: Behov for mere viden om hvordan grundskolens lærings-miljøer kan styrkes 1.1 State of the art hvad ved vi allerede? En lang række forskningsarbejder peger fx på, at altruisme (uegennyttighed) kan medvirke til højere grad af trivsel 1. Og netop trivsel er et af kendetegnene for gode læringsmiljøer i skolen 2. Det er således nærværende projekts grundlæggende tese, at altruisme (uegennyttighed i form af hjælpsomhed) kan være relevant at indtænke, hvis man vil styrke læringsmiljøer i grundskolen. Der findes dog begrænset viden om altruismes mere eksakte betydning, især i en dansk skolekontekst. Med henblik på at skabe ny viden om gode læringsmiljøer, vil projektet supplere eksisterende forskning ved at undersøge altruismes betydning i skolen. Forskning tyder på, at fænomenet altruisme (uegennyttighed) kan være et væsentligt nøgleord i skabelsen af gode læringsmiljøer 1 Post, S. (2005). Altruism, Happiness, and Health: It s Good to Be Good. In International Journal of Behavioral Medicine. June 2005, Vol. 12 Issue 2, p. 66-77. 2 Knoop, H. H. (2008). Om menneskevenlige lærings- og arbejdsmiljøer. I Lyhne, J. & Knoop (2008): Positiv psykologi. Positiv pædagogik.. Virum: Dansk psykologisk Forlag. Andersen, F.Ø. (2010). Verdens Bedste folkeskole. Finsk og dansk læringsmiljø. København og Aarhus: Aarhus Universitetsforlag 4
2. Om altruisme-projektet Projektet Altruisme i skolen undersøger hvordan altruisme kommer til udtryk i folkeskolens indskoling og med hvilken betydning for elevernes læringsmiljøer, set i en dansk folkeskolekontekst. Projektet har afsæt i en positiv psykologisk forskningstradition. Projektet undersøger (betydningen af) elevers hjælpsomhed i skolen Mere konkret undersøges det, hvordan elever oplever hjælpsomhed på hhv. årgangsopdelte indskolingsform og aldersintegrerede indskolingsform og med hvilke positiv betydning for elevers oplevede trivsel og læring. Begge indskolingsformer er højaktuelle organiseringsmodeller i skoleverden. Derfor er de relevante at indtænke i projektet. Overordnet set er ambitionen at bidrage til, at flere elever tilbydes flere gode læringsmiljøer, der kan fremme deres trivsel og læring. Som led heri vil rapporten fokusere på, hvornår folkeskolens fællesskaber fungerer godt, herunder hvordan positive sociale relationer og social ansvarlighed kommer til udtryk i elevers hjælpsomhed overfor hinanden. Projektet kan på den baggrund bidrage til en mere informeret debat om folkeskolens virke, samt bidrage til at styrke beslutningsgrundlaget politisk, ledelsesmæssigt og fagligt, når fremtidige indsatsområder skal udvælges. Derved kan projektet også bidrage til en positiv samfundsudvikling. Ambitionen har overordnet set været at undersøge og komme med forslag til, hvordan der kan skabes flere gode læringsmiljøer i skolen 3. Baggrundsinformation Forskningsprojektets datamateriale er oparbejdet via feltarbejde, en spørgeskemaundersøgelse blandt samlet set 490 elever og fokusgruppeinterview med i alt 68 elever. Al dataindsamling er foregået blandt indskolingselever på de fire deltagende skoler. Fire folkeskoler har deltaget i projektet Projektet er blevet gennemført i perioden 2009-2011, og bliver evalueret primo 2011. Projektets forløb ses herunder: 5
Projektfase Periode Litteraturstudie og introduktion November 2009 - februar 2011 Feltarbejde Januar 2010 - februar 2010 Spørgeskemaundersøgelse Marts 2010 - april 2010 Fokusgruppeinterview September 2010 - oktober 2010 Dataanalyse og rapportskrivning Oktober 2010 - januar 2011 Planlagt evaluering Februar 2011-marts 2011 Forskningsprojektet har sammenhængskraft med en af de hidtil største danske skoleundersøgelser af sin art, kaldet Mange Måder At Lære På (MMALP). MMALP er gennemført i perioden 2009-2011, som led i et samarbejde mellem Vejle kommune og Universe Research Lab. Universe Research Lab er en del af den almennyttige projektfond, Universe Fonden. Omdrejningsprojektet i MMALP er at kortlægge vilkår, trivsel og faglighed i folkeskolen. I alt deltager ca. 12.000 elever samt ca. 1700 lærere, skolepædagoger og skoleledere i MMALP. Første delrapport fra MMALP er offentliggjort ultimo 2009 og peger på, at folkeskolens læringsmiljøer med fordel kan styrkes. Blandt andet tyder det på at der er et behov for at styrke elevernes sociale ansvarlighed og sociale relationer. Det er praktisk set på den baggrund, at forskningsprojektet om altruisme i skolen er initieret. Projektet er en del af Mange Måder At Lære På (MMALP), et af Danmarks største skoleprojekter af sin art. 4. Konklusion Undersøgelsen viser, at mange af eleverne på de fire skolerne oplever positive sociale relationer i form af hjælpsomhed; Mange elever giver og modtager hjælp i skolen fx i timerne og/eller hvis de er udsat for mobning. På mange måder former denne hjælp sig relativt ens på tværs af forskellige indskolingsformer. Men der er også forskelle skolerne imellem. I grove træk kan man gøre følgende skelnen: Mange elever oplever positive sociale relationer i skolen, som kommer til udtryk i hjælpsomhed. 6
I den aldersopdelte indskoling er der en tendens til at eleverne oplever altruisme som noget, der finder sted i klasseregi. Elevernes altruistiske orientering bindes med andre ord ofte op på klassen som social enhed. Altruisme kommer ofte til syne i timerne. Desuden oplever mange af eleverne i den aldersopdelte indskoling, at de styrkes læringsmæssigt via sidemakkere, gruppearbejde i klasseregi og/eller med underviseren som primus motor. Men det tyder også på, at fællesskabet i den aldersopdelte indskoling nogle gange halter, især i tilfælde af mobning. Her opleves hjælpsom adfærd nogle gange som en usikker og nogle gange ufarbar vej i skolelivet. Dette kan resultere i en utryghed, der gennemsyrer elevernes trivsel og læringsmiljø som helhed. Samlet set tyder det altså på, at elever i klassefællesskabet ofte oplever hjælpsomhed i denne enhed, særligt i undervisnings-situationer. Hjælpsomheden kan derved få en positiv betydning for elevernes oplevede læring. Og hvis eleverne oplever at kunne få og give hjælp i tilfælde af mobning, kan det bestyrke elevernes oplevelse af trivsel i skolen. Omvendt oplever nogle elever en utryghed og begrænset lyst til hjælpsomhed i frikvartererne, hvis de oplever mobning. Dette kan mindske elevernes trivsel. I den aldersopdelte indskoling oplever mange elever, at hjælpsomhed i timerne medvirker til læring. I tilfælde af mobning kan hjælpsomheden dog begrænses af utryghed. Hjælpsomhed kan have stor betydning for elevernes oplevelse af trivsel i skolen. I den aldersintegrerede indskoling er der en tendens til at eleverne oplever hjælpsomhed som noget, der er et projekt for alle på holdet. Hjælpsomheden favoriserer i den forbindelse ikke nødvendigvis de få alle elever på holdet privilegeres af at kunne få hjælp. Det betyder bl.a., at det er nemmere for eleverne at få hjælp i tilfælde af mobning og umiddelbart også, at elever i højere grad kan lide at hjælpe, når mobning identificeres. I få tilfælde bliver holdenheden dog så stor en størrelse, at eleverne til tider mister overblikket over holdet og utilsigtet lader enkeltelever stå alene. I den aldersintegrerede indskoling indgår de ældre indskolingselever ofte som rollemodeller, der beskytter socialt og guider fagligt. Dette har en I den aldersintegrerede indskoling oplever eleverne, at de er mere trygge ved at hjælpe kammeraterne i tilfælde af mobning. Eleverne oplever også at hjælpsomhed 7
tryghedsskabende effekt, der kan fremme trivsel. Derudover kan det - ifølge eleverne - også øge fagligheden hos de elever, der hjælpes. Samlet set tyder det altså på, at klassefællesskabet er afløst af et holdfællesskab, der fordobler mulighederne for at give og modtage hjælp. Hjælpen opleves både i timerne og i frikvartererne og får en positiv betydning for elevernes læringsmiljø. Herunder etableres forudsætningerne for en tryg skoledag og en høj grad af oplevet trivsel, skoleglæde og læring. medvirker til at de trives godt og lærer mere. 5. Anbefalinger Identificeret problem: Nogle elever har tilsyneladende ikke en god ven i klassen/på holdet Anbefaling: At have en god ven er i nogle sammenhænge afgørende for, om elever kan få hjælp, om de oplever, at de trives og/eller om eleven har gode forudsætninger for at lære mere. Det anbefales, at skolerne overvejer, hvordan elever i endnu højere grad får styrket deres sociale relationer med henblik på at give dem mulighed for at få en eller flere venner. Herunder kan det i højere grad overvejes, hvilken rolle henholdsvis skole og forældre har, og hvordan skolehjem-samarbejdet kan udbygges til gavn for eleverne. Identificeret problem: Nogle elever vil gerne hjælpe, men tør ikke Anbefaling: For nogle elever opleves det som utrygt at hjælpe kammerater, der har behov for hjælp for eksempel i mobbesituationer. Det er i den sammenhæng væsentligt at tilbyde eleverne flere konkrete handleanvisninger, som de kan tage i brug, når de identificerer mobning. Ydermere kan det være relevant at inddrage forældrene i endnu højere grad i spørgsmålet om, hvordan mobning mest hensigtsmæssigt kan afhjælpes og hvilke handleanvisninger, der søges bestemt. Anbefalinger Styrk elevernes sociale relationer i endnu højere grad Styrk eleverne handlemuligheder i tilfælde af mobning Styrk elevernes mulighed for at få hjælp i timerne Overvej at opprioritere undervisningsassistenter og skolepædagoger Identificeret problem: Nogle elever får ikke den hjælp, de har brug for i timerne. Anbefaling: Der bør i endnu højere grad udvikles metoder til at sikre, at elever 8
kan yde deres bedste i skolen. Herunder at de får den hjælp, som de har et oplevet behov for, således at de kan få et endnu bedre udbytte af undervisningen. I den forbindelse anbefales det at udvide elevernes mulighed for at få hjælp. For eksempel i form af peer support og etablerede buddy -systemer på måder, der samtidig sikrer den enkelte elevs muligheder for arbejdsro og flow. På den baggrund kan det anbefales, at man overvejer at opprioritere undervisningsassistenter til at hjælpe underviseren med det faglige, og skolepædagoger til at styrke det sociale/relationelle arbejde i skolen. 6. Projektets nyhedsværdi På praksisniveau Overordnet set danner forskningen baggrund for forståelsen af, hvordan nutidige og fremtidige udfordringer, bl.a. i forhold til skolestart, kan løses. Udviklingsmæssigt kan projektet fx bidrage til, at skoleledere, lærere og skolepædagoger opnår mere viden om, dels hvor de mere konkret kan sætte ind hvis de vil styrke elevernes oplevelse af trivsel og læring, dels hvordan de i fremtidens skoler kan organisere elevers skolestart, der på mange måder gøder jorden for elevers videre skoleliv. På den baggrund kan projektet bidrage til skolerne får et supplerende redskab, der kan anvendes til at opfylde folkeskolens formål i endnu højere grad. Projektet bidrager både til praktisk know-how, elevers oplevelse af trivsel og læring i skolerne samt teoriudvikling. På teoretisk niveau Projektet bidrager med ny viden dels om altruisme og dels om betydningen af forskellige indskolingsforløb. Desuden bidrager projektet til teoriudviklingen inden for det positiv psykologiske felt, herunder i forhold til at identificere og diskutere altruisme som fænomen og muligt element i gode læringsmiljøer. På den måde kan projektet tilføre ny og værdifuld viden til dét forskningsfelt, der har fremtidens skole som perspektiv. 9