Fra Industrisamfund til videnssamfund Det er min opfattelse, at vi står midt i et paradigmeskift, hvilket får som konsekvens at der er mange forskellige tankesæt at tage hensyn til, fordi der vil være aktører, som stadig opererer indenfor det hidtidige paradigmes tankesæt og som skal interagere med aktører der opererer indenfor et nyt paradigmes tankesæt. Otto Scharmer beskriver det således: "Vor tids krise består i, at de gamle sociale strukturer og fortidens tænkemåde reelt er døende. Måden, hvorpå vi hidtil har oprettet samfundsinstitutioner og kollektive sociale former, gælder ikke længere "(Scharmer 2008 side 8) Der er mange måder at beskrive dette paradigmeskift, og det vil ofte være nødvendigt at tage metaforer og omskrivninger i brug for at sikre forståelsen. Man kunne beskrive det som overgangen fra et objektivistisk paradigme over et systemisk paradigme mod et socialkonstruktionistisk paradigme. Men jeg har i forbindelse med præsentationer for medarbejdere og kolleger anvendt en anden opdeling, som dækker det samme, men er lidt mere lettilgængelig. Denne opdeling tager udgangspunkt i en model lavet af forfatteren Hjalte Tin i 1995, som opererer med en opdeling af verdensopfattelsen i tre ordner: Guds orden, udviklingsordenen og naturens orden (Beyer 2006 side 31) De tre verdensordner Guds orden Den gældende verdensopfattelse i perioden fra romerriget til reformationen, hvor udgangspunktet var at alt havde sin plads, som var fastsat af Gud, og som det ikke var muligt at ændre. Udviklingsordenen Denne verdensopfattelse tager sit udgangspunkt i oplysningstiden, og forudsætningen er, at alt er processer, der udvikler sig trinvist og lineært. Darwins evolutionsteori er et godt eksempel på denne tankegang. Problemer kan erkendes ved rationel analyse og løsningen er vækst. Denne verdensopfattelse er stadig meget udbredt i dag, men som nævnt er vi midt i et paradigmeskift over mod en verdensopfattelse, der bygger mere på naturens orden.
Naturens orden Denne verdensopfattelse bygger på at der er grænser for vækst. Vi kan ikke overskride de naturskabte grænser, så vi står med et grundlæggende valg mellem en fornuftig fordeling af goderne og dermed en styret vækst, eller en kamp om goderne, som vil resultere i en skarp opdeling mellem rige og fattige. Det sidste alternativer ikke en ønskværdig tilstand selvom den bestemt er at finde i naturen. Steen Hildebrandt beskriver virksomhedernes kraftige fokusering på vækst således: "en katastrofal situation, som kræver et fuldstændigt paradigmeskifte. Der skal muligvis stadig være tale om vækst, men det skal måles på andre måder, måles og forstås i andre dimensioner. (... )Hvis vi skal arbejde med vækst, skal det være vækst, der respekterer liv som første prioritet. " (Hildebrandt og Stadil 2007 side 44) Den fornuftige fordeling af goder forudsætter til gengæld en erkendelse af hvilke værdier der ligger til grund for fornuften. Samtidig er naturens orden også præget af kaos og ekstremt komplekse processer, hvilket indikerer at den rationelle analyse og den lineære tankegang ikke er de primære redskaber til problemløsning i fremtiden. Ændret verdensopfattelse betyder ændret organisationsopfattelse. I naturens orden spiller værdier en afgørende rolle og deri ligger der en pendant til den første orden. Forskellen består i, at mens man i middelalderen havde et sæt værdier af religiøs karakter, som var båret af tradition, så står vi i et moderne samfund uden disse hjælpemidler. Som Anthony Giddens beskriver det: " Det moderne samfund er karakteriseret ved en individueringsproces, hvor individerne nu må arbejde for aktiv tillid i deres sociale relationer. I stigende grad indebærer social refleksion et krydsforhør og en underminering af traditionen og derfor kan traditionen ikke længere tilvejebringe et fast stabilt sæt af normer og værdier, som tidligere skabte tillid. Nu skal der forhandles om betingelser for alle sociale relationer, hvilken' etik, der skal ligge til grund for parforhold, venskabsrelationer og forældre-børn relationer etc"(kaspersen 2001 side 139) Nøgleordet her er tillid. Både i direkte relationer hvor aktørerne interagerer med hinanden i det samme rum, og i mere ansigtsløse relationer til samfundets mere abstrakte systemer. Antallet af disse ansigtsløse relationer er stigende og ifølge Giddens får tilliden til det
personale, der repræsenterer de bagvedliggende systemer større og større betydning. Derfor er der behov for at det man kunne kalde frontpersonalet, får mulighed for at agere tillidsskabende. Dette forudsætter faglig kompetence og beslutningskompetence. Hvilket så igen forudsætter at ledelsen har delegeret denne beslutningskompetence ud til det yderste led i organisationen. De tre logikker Går man tættere på skiftet mellem udviklingsorden og naturens orden bliver billedet lidt mere komplekst, idet jeg finder, at der måske er tale flere holdningsskift indenfor det store paradigmeskift. Institut for fremtidsforskning (Iff), bruger i deres seneste udgivelser tre former for logik til at beskrive dette paradigmeskift: Industrisamfundets logik, Dream Societys logik og Creative Mans logik. Industrisamfundets logik Bygger på de logikker der har udviklet sig i den sidste del af det Hjalte Tin kalder udviklingsordenen, nærmere bestemt efter industrialiseringen og med det deraf følgende stærke fokus på rationalitet og effektivitet, og med en markedsøkonomi, der er drevet af kapital. patenter og økonomiske resultater. I denne periode rationaliserede virksomhederne arbejdet og opdelte arbejdsprocesserne, og indførte hierarki som styrende organisationsform. Det var vigtigt, at arbejderen var stabil arbejdskraft, der udførte sin del af arbejdet både hurtigt og præcist, så produktionen kunne nå sine mål. Relationen mellem virksomheden og mennesket var noget simpelt kontraktligt, definerbart: - otte timer; du skal være til stede; du stempler ind og du stempler ud; vi laver nøgletal, og du skal være effektiv. Industrisamfundets grundlæggende ide, var at lade maskinerne overtage det fysiske arbejde, og den øvelse er lykkedes i en sådan grad,at det altdominerende samfundsproblem er fedme, som følge at den manglende fysiske aktivitet. Men fordi maskinerne udfører det tunge arbejde, hurtigere og bedre end vi selv kunne, har vi nu mere tid til rådighed, og den bruger vi så i fittnesindustrien, som er en af de hurtigst voksende virksomhedsgrene i dag I forholdet mellem kunder - virksomheder -medarbejdere kan den industrielle logik beskrives med følgende bullets
Industrilogikken handler om at få tilfredsstillet flest mulige (primært materielle) behov for pengene Næst efter lønnen er det fysiske arbejdsmiljø det vigtigste Der er en skarp opdeling mellem arbejde og fritid (man går på arbejde for at finansiere fritiden) Informationssamfundet er langt hen ad vejen en del af industrilogikken, hvor formålet er at rationalisere, systematisere og automatisere. At få maskinerne - computere og scannere m.v til at overtage vores hjerne- og sansearbejde, akkurat som det var industrisamfundets opgave at afskaffe muskelarbejdet. "Vi automatiserer altså ikke alene muskelarbejdet, men også hjernearbejdet. Robotter, der maler, skærer og føler. Sensorer, der holder bilen på vejen og på afstand af andre biler. Igen - lad maskinerne gøre arbejdet for os"(jensen 2006 side 46) Der er meget af denne logik der stadig hænger fast. Eksempelvis er det stadig den fremherskende opfattelse, at løn er baseret på tidsforbrug, og at økonomisk kapital er det eneste målbare udtryk for vækst. På trods af at der i mange virksomheders årsberetninger står, at medarbejderne er virksomhedens vigtigste kapital. I industrilogikken opererer man også med en funktionsbaseret inddeling i markeder, hvor varerne konkurrerer med andre varer med samme funktion. Eksempelvis konkurrerer kaffe med sodavand ud fra denne logik, fordi de begge er drikkevarer. Som jeg senere skal komme ind på under Dream Society, kunne man ud fra en anden logik også sige at kaffe konkurrerer med plaider, fordi de, i et følelsesopdelt marked, begge er på markedet for samhørighed. I stort set alle de kilder jeg har anvendt i denne opgave beskrives det som meget problematisk at industrilogikken stadig har så stor indflydelse på virksomhedernes tænkning i forhold til kunder og medarbejdere. Hvilket jeg afslutningsvis vil eksemplificere med nogle citater "den fysisk konkrete tænkning, som vi var begrænset af i industrisamfundet og i al industrisamfundstænkning skal vi gøre op med"(hildebrandt og Stadil 2007 side 73)
"Two decades ago, government bureaucracies were structured so that buffers prevented change. Managers didn t have to be change agents. Indeed, they were supposed to limit the damage from change. Today, for our wellperforming organizations, managing change is at requisite skill of modern public-service administration. (Ingstrup og Crookall 1999 side 180) "Medarbejdere i dag nøjes ikke med at drømme. De vil selv være med til at skabe de nye rammer og strukturer i virksomheden, og de drives mere og mere af ønsket om at bestemme over hele deres egen tilværelse og derfor også over virksomheden - og mange vil gå efter virksomheder, som både giver plads til den enkeltes talent og et reelt fælles og skabende projekt'' Geuken og Larsen 2007 side 129) "Over en bred kam skaber vores problemløsning effekter og resultater (... ) som ingen ønsker (... ) Vores ledere og beslutningstagere (....) føler sig simpelthen lige så fastlåste som os andre. (...) Det samme er tilfældet med vores samfundsinstitutioner og politiske systemer hvor vi også hor spillet fallit: Vi har ikke lært at forme, bøje og fundamentalt ændre vores måder at tænke på. "(Scharmer 2008 side 10) Dream Societys logik Begrebet Dream Society blev introduceret af Rolf Jensen i bogen af samme navn, som udkom første gang i 1999 og siden er revideret i 2006. Det dækker over den samfundstype, som er i gang med at afløse informationssamfundet, og som dermed repræsenterer den endelige overgang til den verdensopfattelse Hjalte Tin kalder naturens orden. Vi står midt i dette skifte, så der er stadig mange elementer i vores aktuelle samfund, som endnu ikke er præget af tankegangen i Dream Society. Men udviklingen går hurtigt, faktisk så hurtigt at IFF allerede 5 år efter den første udgivelse sendte en bog på markedet, som skulle beskrive hvad der kom efter Dream Society, nemlig Creative Man logikken. Der er en hurtigt accelerende udvikling fra landbrugssamfundet, der varede i århundreder til industrisamfundet der varede ca. 150 år til informationssamfundet, der vel har varet i ca. 30 år. Det er netop denne accelererende udvikling, der skaber baggrunden for denne opgaves grundlæggende problemstilling, idet der dermed bliver så mange forskellige tankesæt involveret i ungeindsatsen. Med Rolf Jensens egne ord kan man sige at:
"fremtiden rykker nærmere - den bliver næsten en del af nutiden. Der er brug for at skabe en mental sammensmeltning af nutid og fremtid. "(Jensen 2006 side 29) I Dream Societys logik er arbejdet alt. Det er gennem arbejdet, at man realiserer sig selv, og skaber den historie, man gerne vil iscenesætte sig selv i. I det hele taget er følelser og fortællinger vigtige. Den funktionelle kvalitet af varer og servicer tages for givet, så man lægger vægt på andre kvaliteter. Og fortællingerne og selviscenesættelsen bliver værdiskabende i sig selv. Som eksempel på hvor meget historien er værd, kan man se på prisforskellen mellem skrabeæg og økologiske æg. De smager ens, og har nogenlunde samme kvalitet, men selve historien om det økologiske gør, at forbrugeren er villig til at betale en merpris på omkring 30 procent. For nogle år siden var der en udsendelse i fjernsynet, hvor deltagerne skulle konkurrere om at skabe den bedste restaurant. Vinderen blev den restaurant hvor konceptet var at fortælle historien om det kød, der blev serveret. Det er bare et eksempel på Dream Societys logik, som sammen med mikrobryggerier og eksotiske rejsemål, individualiseret tøj, sko og tasker viser, at vi er på vej ud af den materielle fascination. Det målelige, logikken, boglig viden har domineret vurderingen af menneskelige kvaliteter i industrilogikken, men i Dream Society bliver historien og selviscenesættelsen vigtigere. Når det er gennem arbejdet, at man realiserer sig selv, bliver det vigtigste ved arbejdspladsen ifølge Dream societys logik derfor, at man kan stå inde for arbejdspladsens etik og værdier. Det er simpelthen en dårlig historie eller dårlig selviscenesættelse at arbejde for en fabrik, som forurener grundvandet. Det bedste er, når arbejdspladsen har et formuleret værdisæt, der falder i tråd med ens egne værdier. Hvor det var vigtigt i industrisamfundet, at det fysiske arbejdsmiljø var i orden, tages det i Dream Society som en selvfølge, og fokus flytter sig over til vigtigheden af et godt socialt arbejdsmiljø. Dermed sker der også et skred for virksomhederne fra vægt på strategi til vægt på markedet og dets muligheder. Fra styring gennem strategi til inspiration fra visionen, fra styring ved ledelse til styring ved at de mange medarbejderes øjne er rettet imod markedet og dets muligheder
For virksomhederne handler det ikke længere kun om at rekruttere stabile medarbejdere. Det handler om at rekruttere loyale medarbejdere, der kan identificere sig med virksomhedens visioner, værdier og kultur. Tidligere reagerede man på situationer gennem normativ adfærd, i dag er man bevidst om sin egen selviscenesættelse og skaber sig selv gennem situationerne. Det moderne menneske befinder sig i en verden af foranderlige livsstile, brede mulighedsrum og uafladelige valg. Det er under vedvarende påvirkning af en informationsstrøm, der er så kompleks at det kan være svært at orientere sig og derved skabe basis for valg og identitetsskabelse. Og netop denne kraftige fokusering på egne valg rummer også bagsiden af Dream Societys medalje. Dermed har de unge ikke bare ansvaret for egen succes men også for egen fiasko, hvilket øger risikoen og belastningen ved at vælge. Dermed opstår der også en ny definition af fattigdom. Den kan ikke længere bygge på det materielle, når næsten alle har penge til det nødvendige. Men i Dream Society kan man godt have råd til alle de basale fornødenheder og alligevel være fattig, hvis man ikke har råd til at købe de historier, man ønsker at iscenesætte sig selv ved hjælp af. Konsekvensen af selviscenesættelsen og den relative velstand er, som nævnt under industrilogikken, at markederne ikke længere bliver funktionsopdelte, men mere opdelt efter hvilke følelsesmæssige og behov den enkelte vare skal tilfredsstille. Rolf Jensen tænker i 7 markedssegmenter, men der kan jo tænkes en uendelige variation af opdelinger. De 7 følelsesmæssige markeder er : 1. Markedet for eventyr 2. Markedet for samhørighed 3. Markedet for kærlighed 4. Markedet for omsorg 5. Markedet for holdninger 6. Markedet for tryghed 7. Hvem-er-jeg markedet Dette kan tydeligst ses i reklamerne, hvor eksempelvis Marlboro forsøger at sælge cigaretter på markedet for eventyr, med den seje friluftsagtige Marlboro-man. Bilproducenter forsøger at komme ind på markedet for holdninger ved at reklamere i forhold til global opvarmning, og
markedet for kærlighed nærmest eksploderer i reklamer for datingservices. En anden konsekvens af selviscenesættelsen og arbejdets store betydning som identitetsskaber, bliver at det balancen mellem fritidsliv og arbejdsliv udviskes. Lægger man dertil det konstante krav om at være online og tilgængelig har man blandet en cocktail som giver en eksplosion i stressrelaterede sygdomme, og det er jo heller ikke lige den bedste historie at fortælle om sig selv, når idealet er at alle skal være fulde af overskud og tv-serieagtigt perfekte. Ledelse bliver i denne situation i meget høj grad et spørgsmål om at passe på medarbejderne; beskytte dem, sikre at de har det godt, forhindre, at de arbejder for meget og for uhensigtsmæssigt. I Dream Society er de traditionelle ledelsesdiscipliner i opløsning, og bevægelsen går væk fra ledelse som fag og disciplin mod ledelse som en personificering af virksomhedens eller netværkets ånd. De nye ledere er karismatiske stjerner på deres felt og bærere af medmenneskelige dyder som det at være et godt menneske. Ledelse får en mere støttende og koordinerende funktion i forhold til de selvrealiserende og ansvarstagende medarbejdere. Også dette afsnit skal afsluttes med nogle citater, som understreger de strømninger, der er beskrevet ovenfor: "Lederen skal i langt højere grad end før sikre, at medarbejderne udvikler deres potentiale. Til det at være en god leder hører, at du har en god selvindsigt Hertil konstruktive, realistiske relationer til andre mennesker: Ledelse er relationer"(hildebrandt og Stadil 2007 side 137) "I takt med at mennesker får dækket de basale behov, vil de i øget omfang efterspørge immaterielle værdier som oplevelse, selvrealisering og selve meningen med livet'' (IFF 2004 side 101) "Vi tror ikke på, at man kan tiltrække medarbejdere alene, fordi de skal tjene penge - hverken til dem selv eller til virksomheden. Alle ønsker sig mere aflivet end det En af de ting, mange yngre vidensmedarbejdere har øverst på dagsordenen er at udvikle sig selv og udvikle sig sammen med andre. "(Geuken og Larsen 2007 side 46)
"Forandringsprocesser, der har en dimension af personlig vækst og kunnen, kan føre til betydelige landvindinger mht performance. Dette ikke bare for den enkelte, men for hele organisationen og teamet som helhed'' (Scharmer 2008 side 94) Creative mans logik Efterfølgeren til mennesket i Dream Society hedder, i IFFs terminologi, Creative Man. Dette begreb repræsenterer en videreførelse af de tendenser, der er begyndt med Dream Society, men samtidig med en ny drejning over mod det jeg vil kalde det individualiserede fælleskab. Som navnet antyder, er der i Creative Mans logik et meget kraftigt fokus på det kreative og skabende, og man kan lidt populistisk sige, at Creative Man tilpasser ikke sig selv til omverdenen han tilpasser omverdenen til sig selv. Det bliver endnu vigtigere end i Dream Society, at kunne udfolde sine evner og skabe nye ting eller tiltag, til gavn for sig selv, sin virksomhed eller omverden. Det handler om muligheder for selvrealisering og personlige udfordringer og i høj grad også om, at arbejdet føles meningsfyldt. Arbejdet er ikke længere defineret af tid, men af indhold, og arbejdsopgaverne er ikke længere begrænsede til tidsrummet mellem kl. 8 og 16. Det er i højere grad projekter, der skal løses. Det bliver også vigtigere, at kunne tilrettelægge sit arbejde.selv, så man kan forbedre arbejdsprocedurer eller omsætning gennem sin personlige indsats. Fremtiden er med andre ord ikke forudbestemt mere: Man ser ikke mere på den som noget, der kommer - men som noget, der skabes. Der er med andre ord tale om en meget stærk grad af individualisering, hvilket ikke skal forveksles med egoisme. Creative Man vil bare ikke sættes i bås som forbruger, arbejder eller fritidsmenneske, fordi han er medbygger på en samfundstype, der er polycentrisk eller centrumløs, så man ikke længere kan anskue verden ud fra et synspunkt eller en livsanskuelse. Med Lars Qvortrups ord: Det betyder, at forestillingen om og troen på et universelt, udefrakommende princip det menneskelige princip afløses af en accept af at der ikke længere kan udpeges ét privilegeret sted eller perspektiv, ud fra hvilket verden kan beskrives (Qvortrup 2006 side 63).
Organisatorisk foretrækker Creative Man derfor netværksstrukturer, hvor alle i princippet er lige, og alle ideer har lige muligheder for at blive hørt. Dette indikerer også, at ledelse i stigende grad bliver projektstyrende og netværksbaseret. Samtidig bliver ledelsen mere dialogbaseret og individuelt tilpasset den enkelte medarbejders ønsker. Drivkraften i overgangen til både Dream Society og i særdeleshed videreudviklingen til Creative Mans logik, ligger i teknologien. Institut for Fremstidsforskning kalder det for I- Teknologi (IFF 2004 side 102), ikke i forståelsen 'jeg' -teknologi, men en individorienteret teknologi som gradvist overfører magt til individet og det kreative menneske. Iphone repræsenterer eksempelvis sådan en teknologi, hvor du kan have hele din selviscenesættelse i form af musik, billeder, podcasts film osv. med dig, og du kan anvende samtlige kommunikationsformer uanset hvor du befinder dig. Den nye teknologi er kendetegnet ved at være Individuel, Interaktiv, Intelligent og Integreret. I Creative Mans logik må der regnes med en polarisering af arbejdsmarkedet. På den ene side bliver der stigende efterspørgsel efter supertalenter og stjerner, og på den anden side sker der en deprofessionalisering af en række job inden for administration, service og teknik, som simpelt hen bliver et spørgsmål om at betjene computere. På den måde repræsenterer Creative man altså en renaissance for den ufaglærte arbejdskraft, om end det er på et højere uddannelsesmæssigt niveau. Creative man er vokset op uden mangel på materielle goder og har derfor ikke nogen speciel trang til at samle materiel velstand. Rigdom for Creative Man består i at kunne fremvise resultater af sine skaberevner og derigennem opnå anerkendelse i sine sociale og erhvervsmæssige netværk. Hvorimod taberne bliver dem, der mentalt er dårligt rustet til at håndtere udefinerbare opgaver, hvor man på forhånd hverken kender målet eller vejen til målet. Mange af de nye vindere vil være at finde blandt de utilpassede, kreative typer, der har svært ved at håndtere industri- og servicesamfundets rutinearbejde, mens mange af de nye tabere vil være at finde blandt fortidens stabile medarbejdere. Den traditionelle, hierarkiske organisering med ledelsesværktøjer som styring og kontrol, vil
være ødelæggende for kreativitet, og derfor bør disse ledelsesredskaber i stigende omfang erstattes afmålsætninger, selvforvaltning og kontrakter (IFF 2004 side 167) "To be in good company! Det er det,fremtidens virksomhed handler om - og så selvfølgelig også om, i samarbejde med andre, at producere noget, som er til glæde og gavn for flere. "(Geuken og Larsen 2007 side 106) ''Ting skal være lystbetonede; hvis ikke, er de næsten et overgreb på det frie menneske og den dybere mening med livet. I den forstand må man sige, at det etiske arbejdsbegreb har bevæget sig fra en traditionel kristen pligtetik (dovenskab er blandt de syv dødssynder) til en hedonistisk nydelsesorienteret etik. "(IFF 2004 side 116) Magt er ikke funderet i en bipolær og altomfattende modsætning mellem herskende og herskede over, ligesom en sådan modsætning ikke kan tjene som en generel forståelsesramme for magt. Der findes ikke noget generelt ordnende princip for magt (Flyvbjerg 2006 side 115) Konklusion Gennemgangen af de tre verdensopfattelser og de tre logikker har vist, at en af udfordringerne for den nye ungeafdeling bliver at tage højde for, at såvel medarbejdere som samarbejdspartnere er præget af en række modstridende tankesæt. Det bør ikke kun få indflydelse på de organisatoriske og ledelsesmæssige forhold, men også på de fysiske rammer og de daglige arbejdsrutiner. De væsentligste modsætninger, der skal forenes er: En skarp skelnen mellem arbejdsliv og fritid i modsætning til en opgavefokuseret tilgangsvinkel til arbejdstiden. Et ønske om kunne spejle sin arbejdsindsats i forhold til nøgletal, eller ledelsestilsyn i modsætning til et ønske om at kunne udvikle sine arbejdsopgaver ud fra sin egen kreativitet. Et krav fra andre dele af organisationen om at fremstå som en hierarkisk enhed, der passer sammen med den gængse organisationsopfattelse i modsætning til et krav fra nogle medarbejdergrupper om netværksstruktur og meget flad organisationsform.
Grafisk kan det spændingsfelt, der opstår som følge af den historiske udvikling illustreres således: Historisk set starter verdensopfatteisen med tage udgangspunkt i en Gudsbenådet tilstand, som genfindes i Creative Man, hvor man ganske vist ikke er benådet af Gud, men af sin egen postmodernistiske kreativitet. Dette står i modsætning til udviklingsordenens rationelle, modernistiske logik, hvor man kan træffe beslutninger som følge af analyser. Overgangen mellem disse to tilstande skabes af erkendelsen af at vore relationelle virkelighedskonstruktioner kan møde begrænsninger i forhold til miljø og natur. Hvilket derved tilfører den uhæmmede kreativitet et gran af analytisk overvejelse. Fig. 1 Sammenhæng mellem ordner og logikker (egen tilvirkning) Litteratur: o Beyer, Peter (2006) Værdibaseret ledelse - Den ældste vin på den nyeste flaske. Thomson o Gergen, Kenneth & Gergen, Mary (2009). Social konstruktion ind i samtalen.dansk Psykologisk Forlag o Hillebrandt, Steen & Stadil, Christian. (2007) Company Karma. Børsens forlag o Institut for fremtidsforskning. Creative man. Nordisk Forlag o Jensen, Rolf. (2006) Dream society. Børsens forlag o Flyvbjerg, Geuken, Thomas & Larsen, Gitte (2007) All dressed up. Nordisk forlag o Scharmer, C. Otto. (2008) Teori U: Ankerhus