Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013
Sløjfemodellen og kvalificeret selvbestemmelse gradbøjet til praksis Kvalificeret selvbestemmelse som et praksisanvendeligt ledelsesredskab Erfaringer fra Midtbyklubben Fortælling om Midtbyklubben Dagbog Evalueringer MUS Hvordan kan I bruge vores erfaringer i jeres virkelighed? Opsamling
I Aarhus er målet, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 2013 Sløjfemodellen er udarbejdet som en model til at indfange arbejdet med 95% målsætningen
Sløjfemodellen er udviklet på tværs af Børn & Unge og Socialforvaltningen i samarbejde med Jan Tønnesvang og Sven Mørch. Modellen handler om forhold mellem det, barnet/den unge (og familien) skal kunne, for at være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse og det, vores systemet tilbyder.
4 perspektiver, som byder på hver deres optik til at forstå den unge selv og arbejdet med og omkring den unge. Modellen skal ses som en tankeramme eller systematik hvori man kan spejle eksisterende praksis. Bag modellen ligger tanken omkring kvalificeret selvbestemmelse
Jan Tønnesvang
Jan Tønnesvang
Jan Tønnesvang
Teknikalitet den unges tilegnelse af konkret viden og anvendelsen af denne viden i forhold til vurderingen af givne situationer Når man engagerer sig i verden, fordrer det tilegnelse af ny viden. Således skal unges teknikalitet vedvarende udvikles og udfordres
Jan Tønnesvang
Socialitet Deltagelse i sociale fællesskaber og samfundets politiske, demokratiske og kulturelle processer og forståelse af de værdi- og moralstrukturer, der er indlejret heri evnen til at handle mellem individualitet og fællesskab
Jan Tønnesvang
Refleksivitet den enkelte unges evne til løbende at vurdere og revidere sine læringsstrategier med henblik på at mestre nye opgaver og udfordringer bevidstheden omkring egen tilgang til opgaver og situationer
Jan Tønnesvang
Sensitivitet den unges evne til at mærke efter og give udtryk for, hvad der i en given sammenhæng er det rigtige for vedkommende at gøre en forudsætning for at kunne træffe valg og handle ud fra dette den unges måde at tage sig selv med på råd i forskellige situationer
Engagement Handlen
Væren Selvopsamling
Engagement Handlen
viden Handlen Viden Viden Væren
Erfaringer fra Midtbyklubben
Medarbejdergruppen og organisationen i centrum Som et system omkring de unge - hvad byder vi på? - hvad er vores normer?
1. Marts 2012: Jeg starter som ny leder i Midtbyklubben Strategi: 3 spor: 1) Administrativt overblik 2) Den brændende platform (UK) 3) Faglig udvikling
Livet består af nødvendighed og mulighed, som vi hele tiden må sammenstille. Nødvendighed er det, jeg ikke kan lave om på. Mulighed er måden, jeg forholder mig til livets nødvendigheder på. Kierkegaard vil vise os, at vi både må acceptere, at der er ting i verden, som står uden for vores magt, men også at vi altid har et valg. Det giver en menneskelig værdighed, som vi skal holde os selv fast på Kirstine Andersen: Kierkegaard og ledelse, s. 154
Introduceres som overordnet begrebsramme i Midtbyklubben Spor 3) Faglig udvikling
En organisation kan ses som en mangefold af synsvinkler, der alle giver mening på deres præmisser når de forstås i deres egen kontekst. Dette betyder, at lederen stedse skal være nysgerrig og udforskende overfor organisationens mangfoldighed af synsvinkler, men samtidig udfylde sin rolle som den, der gør fælles historier mulige og giver fælles retning Kirstine Andersen: Kierkegaard og ledelse, s. 104
Teknikalitet stor kreativ ekspertise stor pædagogfaglig viden og indsigt Socialitet tillid, indsigt, indføling, omsorg og rummelighed. konsistens i ord og handling, hvilket medfører tilstedeværelse, nærvær og oprigtig interesse i hinanden som mennesker. Vi taler pænt til hinanden Refleksivitet Opgavefokuserede mange visioner kreativt tænkende, sprænger rammerne og har mange bolde i luften Sensitivitet mod til at udtrykke følelser, tingene siges ligeud til hinanden, vi kan lide hinanden, og vi lægger mærke til, hvordan hver især har det Vores hverdag i Midtbyklubben bærer præg af knus, smil og omsorg. Her er puls og ro.
Ca. antal medlemmer Aktiviteter Teknikalitet oplevelser Udfordringer Socialitet oplevelser Udfordringer Refleksivitet oplevelser Udfordringer Sensitivitet oplevelser Udfordringer Andet? Udfyldt af
Den daglige refleksion er sat i system Der handles på tingene Begreberne kommer ind under huden, integreres i alles tankegang Der kommer andre/nye emner på dagsordenen Hvor er mit personale lige nu? Der gives tid og plads til refleksivitet og sensitivitet
Teknikalitet
Socialitet
Refleksivitet
Sensitivitet
Kierkegaards fordring til den enkelte er at træde i karakter som menneske. Menneske er ikke noget, man er, men noget man bliver igennem sine valg. Alle har et arbejde at gøre for at blive sig selv, at træde frem som den man er, at træde i karakter som menneske. Dette grundvilkår gælder selvsagt også den del af menneskeheden, der har rollen som ledere Kirstine Andersen: Kierkegaard og ledelse, s. 19
Teknikalitet
Socialitet
Refleksivitet
Sensitivitet
Kvalificeret selvbestemmelse giver et fælles sprog, en platform Man kan ikke springe over felter Man ser hinanden mere nuanceret Nu giver det mening
Det fælles sprog En systematisk ramme Sikrer, at vi kommer hele vejen rundt Jeg kan hurtigt bringe emner på banen Vi sætter os selv på spil Større synlighed og åbenhed omkring styrker og svagheder De 4 felter gør svaghederne mindre farlige Tværfagligt samarbejdsredskab med fokus på styrker Den røde tråd gennem organisationen Jeg kan argumentere for tid/ro/pauser til refleksivitet og sensitivitet Styrket kommunikation i hverdagen
Hvis nu vi ser på det ud fra Kvalificeret Selvbestemmelse Begreberne bruges i dagligdagen Tænketank omkring UK
Planlægning ud fra sidste års evalueringer Ny fortælling om Midtbyklubben (status) Vitaliseringsmodellen i mødet med de unge
Spørgsmål og feedback Hvad har I med herfra?