Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Akkrediteringsrådet 26. marts 2010 Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i tibetologi. Bacheloruddannelsen i tibetologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 14, stk. 1. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 5. marts 2010 behandlet Københavns Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk CVR-nr. 30603907 Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon 3392 6908 Telefax 3395 1300 E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr. 09-057815 Dok nr. 1287193 Side 1/3 Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. revideret udgave, januar 2009.
Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 12. marts 2010 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af den 23. marts 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i tibetologi Bachelor of Arts (BA) in Tibetology ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene dansk på A- niveau, engelsk på B-niveau, historie på B-niveau eller idehistorie på B-niveau eller samtidshistorie på B-niveau, og yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B- niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog. Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS. Styrelsen har noteret sig, at der i tillæg til den normerede studietid er propædeutisk undervisning i tibetansk svarende til 60 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 6348. Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 6566 AUDD 6566 KOT: 10386 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen.
Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for thai, koreansk og tibetansk. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr. 1368 af 7. december 2007 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 1. april 2016, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på e-mail: jef@acedenmark.dk eller telefon: 40 75 19 97, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bachelor- og kandidatuddannelse i tibetologi Københavns Universitet Turnusakkreditering, efterår 2009
Turnusakkreditering, efterår 2009 Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk 2
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Resumé af kriterievurderingerne... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 10 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 11 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil... 13 Bacheloruddannelsens struktur... 15 Kandidatuddannelsens struktur... 15 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet... 16 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 16 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation... 19 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)... 20 Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret... 20 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø... 22 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø... 24 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø... 24 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse)... 26 Kriterium 6: Uddannelsesstruktur... 26 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer... 31 Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen... 35 Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte)... 38 Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil... 38 Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte... 40 Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen... 42 Tilskudsmæssig indplacering... 42 Titel... 42 Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser... 42 Den normerede studietid... 43 Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen... 43 Legalitetskontrol... 43 Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?... 43 Censorkorps... 44 Sprog... 44 Adgang... 44 De faglige mindstekrav... 44 Parallelforløb og fællesuddannelser... 44 Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen... 45 Andre forhold... 45 3
Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4
Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen nedsættes et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: - Uddannelse inden for hovedområdet - Forskning inden for tibetologi - Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for tibetologi - Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i tibetologi består af: Kernefaglig ekspert: Professor Jens Erland Braarvig, Institutt for kulturstudier og orientalske språk, Oslo Universitet Postdoc Åse Piltz, Centrum för teologi och religionsvetenskap, Lunds Universitet Aftagerrepræsentant: Førstebibliotekar Stig T. Rasmussen, Orientalsk og Judaistisk Afdeling, Det Kongelige Bibliotek Studerende: Stud.ling.merc. Isabelle Jørgensen, spansk, CBS Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 28. september 2009 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 27. november 2009 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 18. januar 2010 Høringssvar modtaget Københavns Universitet har ikke haft bemærkninger til akkrediteringsrapporten Sagsbehandling afsluttet 18. februar 2010 Bemærkninger - 30. oktober 2009 modtaget supplerende dokumentation ang. relevante bilag til dokumentationsrapporten for eskimologi - 4. november 2009 modtaget supplerende dokumentation ang. frafald på bacheloruddannelsen - 14. januar 2010 modtaget supplerende dokumentations om propædeutik, titler mm 5
Ang. den propædeutiske undervisnings rolle i akkrediteringen Det er Universitets- og Bygningsstyrelsen,... der træffer afgørelse om propædeutisk undervisning i tilknytning til en bacheloruddannelse. Propædeutik er hjemlet i universitetslovens 4, stk. 3, mens ACE s godkendelseskompetence alene omfatter uddannelser efter 4, stk. 1, jf. universitetslovens 3, stk. 1...... ACE skal altså ikke foretage en faglig vurdering af tilrettelæggelsen af den propædeutiske undervisning, men indstille dette til UBST (sammen med UBST-forholdene). (mail fra Universitets- og Bygningsstyrelsen modtaget 19. juni 2009) I relation til ACE Denmarks indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen vedr. tilskudsmæssig indplacering, titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelsen, normeret studietid samt evt. maksimumsramme gør UBST gældende, at:... universitetet i sin ansøgning om akkreditering og godkendelse af en (ny) bacheloruddannelse til ACE også ansøger om propædeutik, og at ACE medtager dette i sin indstilling. Baggrunden er, at omfanget af propædeutisk undervisning forlænger den normerede studietid (antallet af ECTS-point), jf. uddannelsesbekendtgørelsens 13, stk. 2. Normeringen er et af de forhold, som UBST skal forholde sig til, jf. akkrediteringslovens 10, stk. 2. Problemstillingen vedrørende propædeutik skal også ses på baggrund af, hvordan spørgsmålet om specifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen er løst. Adgangskrav indstilles til UBST. ACE foretager ikke en direkte faglig vurdering af adgangskravene i forbindelse med akkrediteringen, men vurderer i hvilken kategori uddannelsen mest hensigtsmæssigt tilhører, jf. bilag 1 til adgangsbekendtgørelsen. (mail fra Universitets- og Bygningsstyrelsen modtaget 19. juni 2009) 6
Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i tibetologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i tibetologi på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Samlet set vurderes uddannelsen at opfylde de væsentligste akkrediteringskriterier. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) - uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) - kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) - uddannelsens struktur (kriterium 6), - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - uddannelsens faglige profil (kriterium 9) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi det vurderes at være uklart, hvordan aftagerpanelets udtalelser og anbefalinger anvendes på uddannelsesniveau - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8), fordi det vurderes, at kvalitetssikringssystemet stadig er under opbygning, samt at uddannelsesniveauet kun nogen grad understøttes i at indhente den information, der er nødvendig for at kunne identificere eventuelle problemer på uddannelsen 7
Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i tibetologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i tibetologi på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Samlet set vurderes uddannelsen at opfylde de væsentligste akkrediteringskriterier. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) - uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) - kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) - uddannelsens struktur (kriterium 6), - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - uddannelsens faglige profil (kriterium 9) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8), fordi det vurderes, at kvalitetssikringssystemet stadig er under opbygning, samt at uddannelsesniveauet kun nogen grad understøttes i at indhente den information, der er nødvendig for at kunne identificere eventuelle problemer på uddannelsen Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om - behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi det vurderes at være uklart, hvordan aftagerpanelets udtalelser og anbefalinger anvendes på uddannelsesniveau. Samtidig vurderes der i mindre grad at blive ført en systematisk og løbende dialog med aftagere ud over aftagerpanelet. Dertil kommer, at det vurderes at være uklart, hvordan systematikken i dialogen med uddannelsens dimittender understøttes, samt hvorvidt den inddrages løbende i udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans. 8
Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 9
Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 0 (optag hvert andet år; 2007: 9) Kandidatuddannelsen: 1 Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 17 Kandidatuddannelsen: 3 Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Bacheloruddannelsen: 1 Kandidatuddannelsen: 0 Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 0 Kandidatuddannelsen: - 10
Bacheloruddannelsens kompetenceprofil En bachelor i Tibetologi har erhvervet en række kompetencer gennem et uddannelsesforløb, der overvejende er foregået i et internationalt forskningsmiljø, der arbejder med tibetologi. Bacheloren har grundlæggende kendskab til og indsigt i tibetologiens teorier, metoder og videnskabelighed samt et solidt kendskab til klassisk tibetansk. Bacheloren opnår endvidere et vist kendskab til moderne talt og skrevet tibetansk. Bachelorgraden i Tibetologi kvalificerer til videreuddannelse på kandidatuddannelsen i Sydasienstudier m.fl., samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen. En bachelor Tibetologi kan, i ikke-prioriteret rækkefølge: Analysere praktiske problemstillinger i en professionel sammenhæng på en akademisk baggrund. Træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger. Håndtere og forholde sig kritisk til materiale på klassisk tibetansk og i et vist omfang ligeledes på moderne tibetansk på flere niveauer og i flere genrer under anvendelse af hjælpemidler. Oversætte fra klassisk tibetansk under anvendelse af hjælpemidler. Kompetencemål En bachelor i Tibetologi opnår: Generelle humanistiske kompetencer. Sproglige kompetencer i tibetansk. Analytiske kompetencer inden for mindst to af de følgende emneområder med relation til Tibet: historiske, litterære, eller samfundsvidenskabelige emner. De generelle humanistiske kompetencer gør bacheloren i stand til at: Fungere som mediator og formidler mellem den studerede kultur og andre kulturer. Strukturere sin egen læring og arbejde effektivt, både selvstændigt og sammen med andre. Demonstrere indsigt i og vurdere centrale discipliner, teorier og metoder med relevans for det studerede fag. Foretage analyser ved hjælp af kritisk anvendelse af videnskabelig metode, herunder tilegne sig, formulere og formidle analysens problemstilling og resultater. Finde og udvælge relevant faglitteratur og andet materiale om givne problemstillinger. Planlægge og strukturere en større rapport om en faglig problemstilling, dvs. BAprojektet. De sproglige kompetencer gør bacheloren i stand til at: Forstå og benytte materiale på klassisk og i mindre grad moderne tibetansk samt videnskabelige tekster inden for fagområdet på dansk, engelsk og eventuelt andre fremmedsprog. Læse tekster på klassisk tibetansk, på de flere niveauer og i flere genrer, og oversætte dem til korrekt og genretilpasset dansk under anvendelse af hjælpemidler, samt analysere klassisk tibetansk grammatisk. Kommunikere på basalt moderne tibetansk talesprog. Identificere og analysere samspillet mellem tibetansk sprog og kultur i konkrete kontekster, herunder have indsigt i sproghistorien. De analytiske kompetencer i historiske, samfundsvidenskabelige, eller litterære emner med relation til Tibet gør, at bacheloren inden for mindst to af de følgende områder har kompentence i at: a) Historiske emner: Besidde konkret viden om Tibets historie, herunder reigion og åndshistorie. Formidle og analysere udvalgte forhold inden for Tibets historie og/eller religion og åndshistorie. 11
Analysere og problematisere samspillet mellem Tibet og omverdenen. Analysere Tibets historiske og/eller religiøse og åndshistoriske udvikling i et komparativt perspektiv. b) Samfundsvidenskabelige emner: Besidde konkret viden om Tibets samfund, kultur og religion, herunder dets historiske rødder. Formidle og analysere udvalgte forhold inden for Tibets samfund, kultur og religion. Analysere og forstå den processuelle karakter af tibetanske identitetsdannelser og selvopfattelser og deres bundethed til tid og rum. Analysere Tibets samfund, kultur og religion i et komparativt perspektiv. Analysere og problematisere Tibets samspil med omverdenen, før og i en global tidsalder. c) Litterære emner: Besidde konkret viden om tibetansk litteratur. Formidle og analysere udvalgte forhold inden for tibetansk litteratur. Analysere og problematisere sammenhængen mellem sociale og litterære, kunstneriske, religiøse og/eller idehistoriske udviklinger. Analysere Tibets litteratur i et komparativt perspektiv (bilag 5). 12
Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Uddannelsen har til formål at uddanne humanistiske kandidater med professionelle og videnskabeligt baserede kompetencer i Asiatiske sprog og kultur, således at kandidaten efter uddannelsens afslutning er kvalificeret til at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder, herunder for Japan- og Kinastudiers vedkommende de gymnasiale uddannelser. Det sker på baggrund af faglig viden og indsigt i humanistiske og andre for den pågældende uddannelse relevante teorier og metoder. En kandidat i Indologi, Japanstudier, Indonesisk/Sydøstasienstudier, Kinastudier, Koreastudier, Thai/Sydøstasienstuder samt Tibetologi er i stand til selvstændigt at løse faglige opgaver under anvendelse af videnskabelige metoder og påtage sig faglige formidlingshverv. I det følgende betegnes de nævnte fag samlet som Asienstudier. Uddannelsen udbygger den studerendes faglige viden og kunnen og øger de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet. Den giver den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, og videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt arbejde. Endelig kvalificerer den til videreuddannelse, herunder ph.d.- uddannelsen. En kandidat i Asienstudier har faktuel viden om spoget og generelle forhold i det valgte asiatiske område og dets realition til resten af Asien. Derudover har kandidaten tillige en indsigt i de videnskabelige discipliner, som faget benytter sig af (Historie, Kulturvidenskab og Kulturteori, Kunsthistorie, Litteraturvidenskab, Samfundsvidenskab, Sproghistorie, mv.) og et dybtgående kendskab til det valgte asiatiske sprog og kultur. Kandidaten kan identificere problemer, forholde sig kritisk til dem og opstille løsningsforslag ud fra flere synsvinkler. En kandidat i Asienstudier dokumenterer gennem sine eksamener og prøver, at han/hun: - behersker det valgte asiatiske sprog i tale og skrift på højt niveau (moderne sprog) - har opnået kendskab til nyere teorier og metoder inden for studiet af asiatiske sprog og kultur, herunder lingvistik, litteratur, kultur, historie og samfundsforhold etc., og er i stand til selvstændigt at anvende disse ved analyse inden for et selvvalgt empirisk felt. - kan reflektere over de måder, hvorpå viden om såvel historiske som samtidige forhold opnås og viderebringes. - kan formidle sin viden om det valgte asiatiske sprog og kultur på flere niveauer. - kan analysere og perspektivere det valgte asiatiske områdes historiske og kulturelle bidrag til verdenssamfundet, inklusive til Europas kultur. En kandidat i Asienstudier er kvalificeret til at arbejde med undervisning, forskning og formidling samt deltage i generelle projekter, der vedrører mødet mellem forskellige kulturer, og til arbejde med Asien og især det valgte asiatiske område i almindelighed. Han/hun kan indgå i alle slags arbejdssammenhænge, hvori sprog og kultur indgår, f.eks. ved gymnasier, forskningsbiblioteker, universiteter, ministerier, administration, NGO er og erhvervsvirksomheder, herunder eksportvirksomheder. En kandidat fra en humanistisk uddannelse har - viden inden for et eller flere fagområder, som på udvalgte felter er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde - forstår og er i stand til at forholde sig kritisk til fagområdets viden - kan identificere videnskabelige problemstillinger og angive løsninger på disse på videnskabeligt grundlag. En kandidat fra en humanistisk uddannelse besidder følgende færdigheder: - behersker fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber 13
- har generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne - kan vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder - kan opstille nye analyse- og løsningsmodeller - kan diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikkespecialister. En kandidat fra en humanistisk uddannelse besidder følgende kompetencer: - kan styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer - kan håndtere uforudsigelige situationer, der forudsætter nye løsningsmodeller - kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar - kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering (bilag 6). 14
Bacheloruddannelsens struktur Semester Modul Fagelement ECTS 1. I Tibetansk propædeutik 1 (klassisk) 10 Tibetansk propædeutik 2 (moderne) 10 Introduktion til Tibetologi A 10 2. II Tibetansk Propædeutik 3 (Klassisk II) 15 Tibetansk Propædeutik 4 (Moderne II) 10 10 Introduktion til Tibetologi B 5 3. III Introduktion til Tibetologi B 5 15 Humanistisk teori og videnskabelig metode 10 Tibetologiens videnskabsteori 5 4. IV Litterær Tibetansk A 15 V Tibetologisk realia A 10 Manuskriptologi 5 5. VI Litterær tibetansk B 15 VII tibetologisk realia B 15 6. VIII Litterær tibetansk C 15 IX Valgfag: 15 Tibetologisk Realia C eller Sprogvidenskabelig Teori og Metode eller Planlægning af Feltarbejde eller Samfunds- og Kulturanalyse 7. X Bachelorprojekt 15 Tilvalg 15 8. Tilvalg 15 Tilvalg 15 (dokumentationsrapport, s.26). Kandidatuddannelsens struktur Semester Fagelement ECTS 1. Emne med Sprogfærdighed: Klassisk Sprog 15 Tværfagligt tema (tilvalg) 15 2 Tekstbaseret emne 15 Valgfag: Emnekursus A eller Projektorienteret forløb eller Formidling eller Klassisk 15 Sprog 3. Forskningsoversigt 15 Emnekursus B (konstituerende eller tilvalg) 15 4. Speciale 30 (dokumentationsrapport, s.28) 15
Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at universitetet i september 2007 har etableret et aftagerpanel, som dækker alle 25 uddannelser ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS), herunder de små Asienstudier, dvs. kinastudier, japanstudier, koreastudier, tibetologi, indologi og sydøstasienstudier (thai og indonesisk). Det fremgår yderligere af dokumentationsrapportens side 4, at Dialog med aftagere med henblik på at sikre kvalitet og relevans af BA- og KA-uddannelserne i Tibetologi foregår primært i fagets aftagerpanel, sekundært i dialogen med censorformandskabet og mindre direkte i Københavns Universitets alumneforening. Aftagerpanelet består af 7 personer fra både den private og offentlige sektor og fordeler sig over brancher som undervisning, museumsverdenen, private konsulentvirksomheder, forlagsvirksomhed, offentlig administration, forskningsinstitutioner og internationale forhold (Novozymes A/S, Nordsjællands Grundskole og Gymnasium, Billetkontoret A/S, Kristelig Dagblad, Verve Books, Dansk Jødisk Museum, Udenrigsministeriet). Det er akkrediteringspanelets vurdering, at medlemmerne af aftagerpanelet i nogen grad repræsenterer relevante dele af arbejdsmarkedet for dimittender i tibetologi primært i kraft af repræsentanterne fra museumsverdenen og Udenrigsministeriet. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at repræsentanten fra Udenrigsministeriet aktuelt er ved at blive skiftet ud. Det vurderes dog samtidig, at bachelor- og kandidatuddannelsen i tibetologi er relativt snævert rettet mod forskning inden for tibetansk sprog og kultur, og at det er uklart, hvilke dele af aftagerpanelet, der repræsenterer arbejdsmarkedet inden for netop dette område. Aftagerpanelet afholder møder med repræsentanter fra ToRS 3-4 gange årligt af 2 timers varighed. Studienævnet har en stående invitation til disse møder, hvor følgende forhold med relevans for bachelor- og kandidatuddannelsen i tibetologi har været drøftet: Udarbejdelse af den nye uddannelse i Tværkulturelle studier Aftagernes vurdering af, hvorledes prioriteringen skal være mellem fagspecifikke og generelle humanistiske kompetencer Hvordan regional kulturforståelse skal forstås i en globaliseret verden. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at Aftagerpanelet udøver sin virksomhed ved møder med repræsentanter for instituttet, typisk studienævnet, og også Tibetologi har været drøftet. Aftagerpanelet er enigt i behovet for uddannelsen og bifalder den toleddede struktur, der både indfører i de gamle tekster og i den levende tibetanske kultur (dokumentationsrapport, s.4). Akkrediteringspanelet vurderer, at ToRS har etableret en løbende dialog med aftagerpanelet, som er beskrevet i et kommissorium (bilag 1 til dokumentationsrapporten for eskimologi). Dog vurderes det at være uklart, hvordan aftagerpanelets generelle udtalelser og anbefalinger anvendes på uddannelsesniveau i den løbende sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Det fremgik således af besøget på uddannelsen, at der ikke var kontakt mellem uddannelsens VIP er og aftagerpanelet. 16
Aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Uddannelsen får kontinuerligt tilbagemeldinger fra censorkorpset ved kontaktmøder og eksamination ved prøver med ekstern censur (dokumentationsrapport, s.5). Desuden fremhæver universitetet den bekendtgørelsesfastsatte høring af aftagere ved udarbejdelse af nye studieordninger eller ved væsentlige ændringer af eksisterende studieordninger. Høringen foretages fra fakultetsniveau og har fundet sted i forbindelse med udarbejdelsen af den fælles kandidatstudieordning for asienstudier fra 2008, hvori uddannelserne i tibetologi indgår (dokumentationsrapport, s.5). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at bachelor- og kandidatuddannelsen i tibetologi kun i mindre grad fører en systematisk og løbende dialog med aftagere ud over aftagerpanelet, samt at det er uklart, hvordan den dialog, der foregår, anvendes til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. Gælder kun for bacheloruddannelsen Uddannelsen har fra Københavns Universitets studenterdatabase fået oplysningen om, at der er uddannet en bachelor i tibetologi (årgang 2003) i perioden 2005-2008, og at denne person er fortsat på kandidatuddannelsen i tibetologi (dokumentationsrapport, s. 8). Derfor vil relevante aftagere for bacheloruddannelsen også inkludere studieledelsen fra kandidatuddannelsen i eskimologi. Da både bachelor- og kandidatuddannelsen i tibetologi hører under studienævnet for ToRS, vurderer akkrediteringspanelet, at det er sandsynliggjort, at der er etableret en løbende dialog mellem bacheloruddannelsen i tibetologi og repræsentanter for relevante kandidatuddannelser og at denne dialog anvendes i sikringen og udviklingen af uddannelsens kvalitet. Dimittender/alumner Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at det jf. ovenstående er sandsynliggjort, at dialogen med bacheloruddannelsens dimittender sker løbende, idet den ene bachelor, der er uddannet i perioden 2005-2008 er fortsat på kandidatuddannelsen i tibetologi. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at universitetet har etableret et kandidatnetværk for dimittender fra instituttet. Netværket er en måde, hvorpå instituttet kan holde kontakten til alle færdiguddannede kandidater og disse holde kontakt med hinanden og den faglige viden ved lige samt hjælpe instituttet med at sikre, at uddannelserne giver de rette kompetencer. Det er hensigten, at netværket skal muliggøre erhvervs- og arbejdsmarkedsundersøgelser samt fokusgruppemøder, hvor temaer som aftagernes forventninger, dimittendernes erfaringer og uddannelsens indhold og udvikling kan gøres til genstand for frugtbar diskussion. (Dokumentationsrapporten, s. 5) Desuden redegøres der for, at der fra centralt hold er etableret en samlet alumneforening, Kubulus, for alle KU s dimittender. Om Kubulus fremgår følgende: Kubulus' overordnede formål er at styrke og udvikle kontakten mellem Københavns Universitet og universitetets alumner og også dermed sikre tæt kontakt til omverdenen både fagligt og socialt, som beskrevet på http://alumni.ku.dk/ (Dokumentationsrapporten, s.5). Akkrediteringspanelet vurderer, at der foregår en løbende uformel dialog mellem uddannelsens VIP er og visse dimittender, men at denne dialog er personafhængig og sårbar, og at det er uklart, hvordan den inddrages systematisk i udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans. Det vurderes, at denne dialog vil have fordel af en øget grad af formalisering, og at initiativet om et kandidatnetværk på ToRS i nogen grad vil kunne udfylde dette behov og understøtte det arbejde, uddannelsens VIP lægger i at opretholde kontakten til dimittenderne. Samtidig vurderes det at være uklart i hvilket omfang, dialogen mellem dimittenderne og bachelor- og kandidatuddannelsen i tibetologi vil kunne sikres gennem det centrale alumnenetværk på Københavns Universitet, Kubulus. 17
Det vurderes yderligere, at Humanistundersøgelsen fra 2007 og de uddannelsesspecifikke opgørelser, der fremgår af bilag 4, i nogen grad giver et billede af dimittendernes situation, men at det er uklart, hvordan denne viden indgår i den løbende sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen kun i mindre grad fører en systematisk og løbende dialog med aftagere ud over aftagerpanelet, samt at det er uklart, hvordan dialogen med censorkorpset anvendes til at sikre uddannelsens relevans løbende og systematisk. I forhold til aftagerpanelet vurderes det at være uklart, hvordan udtalelser og anbefalinger herfra anvendes på uddannelsesniveau i den løbende sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. ToRS vurderes at have etableret en løbende dialog med aftagerpanelet, og det vurderes at aftagerpanelet har forholdt sig overordnet til relevansen af bachelor- og kandidatuddannelsen i tibetologi. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at det er sandsynliggjort, at uddannelsens VIP, som er central for både bachelor- og kandidatuddannelsen, sikrer en løbende dialog, der anvendes i forhold til at sikre uddannelsens relevans og kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 er opfyldt på ikke tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer at det er uklart, hvordan aftagerpanelets udtalelser og anbefalinger anvendes på uddannelsesniveau i den løbende sikring af uddannelsens kvalitet og relevans, selvom dialogen med aftagerpanelet nævnes som primær i forhold til f.eks. censorkorpset og alumneforeningen. Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at uddannelsen kun i mindre grad fører en systematisk og løbende dialog med aftagere ud over aftagerpanelet, samt at det er uklart, hvordan dialogen med censorformandskabet og erhvervsvejledningen anvendes til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans løbende og systematisk. I forhold til dialogen med uddannelsens dimittender vurderer akkrediteringspanelet, I forhold til dialogen med uddannelsens dimittender vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens VIP har en uformel dialog med visse dimittender, men at det er uklart, hvordan systematikken understøttes, samt hvorvidt dialogen med dimittenderne inddrages løbende i udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans. Kandidatnetværket på ToRS vurderes at være under opbygning. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 4-5 Bilag 1 (eskimologi): Kommissorium for aftagerpanel Bilag 1: Kommissorium for aftagerpanel 18
Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet bemærker, at de kvantitative opgørelser, der fremgår af dokumentationsrapporten under kriterium 2 ikke alene kan danne grundlag for at vurdere dimittendernes arbejdsmarkedssituation, da der er tale om meget små populationer, der indgår i meget sammensatte grupperinger (Universitets- og Bygningsstyrelsens beskæftigelsestal småfag, særkørsler fra Danmarks Statistik (1997-2006) og Humanistundersøgelsen (2001-06)). Det betyder samtidig, at vurderingen i mindre grad bygger på et entydigt statistisk sammenligningsgrundlag og i højere grad på de kvalitative oplysninger, som er blevet fremskaffet i forbindelse med akkrediteringen. Gælder kun for bacheloruddannelsen Uddannelsen har fra Københavns Universitets studenterdatabase fået oplysningen om, at der er uddannet en bachelor i tibetologi (årgang 2003) i 2009, og at denne person er fortsat på kandidatuddannelsen (dokumentationsrapport, s.8). Samtidig fremgår det imidlertid af grundoplysningerne, at der er uddannet yderligere en bachelor i 2008 (dokumentationsrapport, s. 56), og at der i samme år er optaget én studerende på kandidatuddannelsen i tibetologi. Akkrediteringspanelet bemærker på den baggrund, at det er uklart, hvor mange dimittender, der reelt er produceret fra bacheloruddannelsen i tibetologi i de seneste tre år, men vurderer samtidig, at det er sandsynliggjort, at de få dimittender, der er, fortsætter på kandidatuddannelsen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der i perioden 1997-2006 er uddannet en kandidat i tibetologi, og denne er noteret under beskæftigelseskategorien uoplyst i en særkørsel fra Danmarks Statistik (dokumentationsrapport, s. 8). I et uddrag fra humanistundersøgelsen fra 2007 er beskæftigelsessituationen vist for uddannelsens kandidater for perioden 2001-2006. Her ses, at 2 kandidater er i beskæftigelse, begge inden for forskning/undervisning, mens 1 er ledig (bilag 4). På baggrund af de to statistikker bemærkes det at være uklart, hvor mange kandidater, der er uddannet ved tibetologi i perioden. Akkrediteringspanelet vurderer, at grundlaget for at vurdere beskæftigelsessituationen 4-19 måneder efter fuldført uddannelse er begrænset, om end de to dimittender, der er nævnt i bilag 4, vurderes at indikere, at uddannelsens dimittender opnår relevant beskæftigelse. Dertil kommer, at det fremgik af besøget på uddannelsen, at den eneste dimittend fra kandidatuddannelsen i 2009 aktuelt er tilknyttet uddannelsen som undervisningsassistent på propædeutikken. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 6-10 Bilag 2a: UBST s opgørelser for småfag, BA-niveau Bilag 2b: UBST s opgørelser for småfag, KA-niveau Bilag 3: Særkørsler fra Danmarks Statistik, Asienfag Bilag 4: Uddrag fra Humanistundersøgelsen 2007, Tibetologi 19
Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Uddannelsen indeholder fagelementer inden for sprog, videnskabsteori og realia, og nedenfor ses undervisningsdækningen af disse tre dimensioner for forårssemestret 2009: Fagelement Tibetansk A eller B Realia A, B eller C Litterær Tibetansk A Oversættelse og grammatik Underviser Lektor Jan-Ulrich Sobisch Lektor Jan-Ulrich Sobisch Ekstern lektor Anne Buchardi Desuden oplyses for de fag, der ikke blev udbudt det semester, at Introduktion til Tibetologi A, Introduktion til Tibetologi B og Tibetologiens Videnskabsteori (herunder Manuskriptologi) varetages af Jan-Ulrich Sobisch. Litterær Tibetansk A og C varetages af Jan-Ulrich Sobisch sammen med Anne Burchardi og Trine Brox (post doc ved Kinastudier), mens Realia A samt Litterær Tibetansk B varetages af Trine Brox (Dokumenationsrapporten, s.11). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af vedlagte CV og publikationsliste for Jan-Ulrich Sobisch (bilag 7 og 8) at undervisningen er dækket af forskning ved ToRS for så vidt angår de historiske og litterære emner i realia og sprogdelen samt videnskabsteori. Dertil kommer, at Trine Brox, som er ansat som post.doc. og både er tilknyttet kinastudier og tibetologi, vurderes yderligere at dække de samfundsmæssige emner inden for realia primært i forhold til den aktuelle politiske relation mellem Tibet og Kina men også Nepal og Indien, hvilket akkrediteringspanelet vurderer som væsentligt i forhold til at sikre bredden, relevansen og aktualiteten af bachelor- og kandidatuddannelsen i tibetologi. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at undervisningen i det moderne tibetanske sprog på ToRS i højere grad har fokus på sproget som værktøj for at beskæftige sig med det moderne Tibet end sprogvidenskab. Den del af bacheloruddannelsens fagområder, der handler om læringen af moderne tibetansk udover den propædeutiske undervisning, vurderes således kun i nogen grad at være dækket af forskningsmiljøet på ToRS. Akkrediteringspanelet bemærker yderligere, at der aktuelt ikke er en ph.d.-studerende tilknyttet bachelor- og kandidatuddannelsen i tibetologi, men at det fremgik af besøget på uddannelsen, at der netop er et ønske om at ansætte en ph.d.-studerende inden for det sprogvidenskabelige forskningsområde. Undervisningsassistenten, der er tilknyttet den propædeutiske undervisning, har således aktuelt ansøgt om en ph.d.-stilling. Besøget på uddannelsen gav akkrediteringspanelet indtryk af, at de studerende generelt kan få vejledning inden for de emner, de interesserer sig for, selvom emnet ikke nødvendigvis hører under forskningsområdet for uddannelsens VIP f.eks. ved at der anbefales sekundære vejledere fra instituttet. 20
Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at studieordningen for bacheloruddannelsen i tibetologi overordnet set sandsynliggør, at uddannelsens kompetenceprofil understøttes af læringsmålene i de enkelte fagelementer. Sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil er således uddybet på side 14f i dokumentationsrapporten. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at de studerende ifølge kompetenceprofilen skal have et solidt kendskab til klassisk og i mindre grad moderne tibetansk, hvilket vurderes at være afspejlet i vægtningen af læringsmålene for de sproglige fagelementer. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at den fælles studieordning fra 2008 for kandidatuddannelsen i asienstudier, som kandidatuddannelsen i tibetologi er reguleret af, ligeledes sandsynliggør, at uddannelsens kompetenceprofil understøttes af læringsmålene i de enkelte fagelementer. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at undervisningen i moderne tibetansk begrænser sig til bacheloruddannelsen, og at kompetencemålet for kandidatuddannelsen om at beherske det valgte asiatiske sprog i tale og skrift på højt niveau (moderne sprog) ikke gælder kandidatuddannelsen i tibetologi. Akkrediteringspanelet bemærker, at det fremgår af side 12 i dokumentationsrapporten, at der ikke udbydes specifikke fagelementer for kandidatstuderende. I stedet kan fagelementer på bacheloruddannelsen og individuel vejledning danne baggrund for eksamen i forhold til studieordningen for kandidatuddannelsen i asienstudier. På besøget på uddannelsen blev det dog sandsynliggjort, at den tætte kontakt til uddannelsens VIP er og den individuelle vejledning sikrer, at fagelementernes læringsmål i praksis opretholdes, selvom de kandidatstuderende følger undervisningen på bacheloruddannelsen, således at kandidatuddannelsens kompetenceprofil understøttes. Vejledning af specialer forestås primært af Jan-Ulrich Sobisch (dokumentationsrapport, s. 12). Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsen i tibetologi giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder - primært i kraft af de obligatoriske fagelementer i Humanistisk videnskabsteori og videnskabelig metode (10 ECTS) samt Tibetologiens videnskabsteori (5 ECTS). Dertil kommer, at institutionen har sandsynliggjort, at færdighederne i at vurdere og anvende fagområdets metoder udvikles yderligere gennem koblingen til emneområderne i realiadelen og specifikt i forhold til bachelorprojektet. Gælder kun for kandidatuddannelsen I forhold til kandidatuddannelsen, vurderer akkrediteringspanelet, at fagområdets teorier og metoder er integreret i sprog- og emnefagelementerne og specifikt i fagelementet Forskningsoversigt (15 ECTS). Fagelementet Forskningsoversigt ligger umiddelbart før specialet, som i sidste ende vurderes at sikre, at de studerende opnår erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 er opfyldt på tilfredsstillende vis Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 er opfyldt på tilfredsstillende vis Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 11-20 Bilag 5: BA-studieordning for Tibetologi 2005 Bilag 6: KA-studieordning for Asienstudier 2008 Bilag 7: CV for VIP Jan-Ulrich Sobisch, Tibetologi Bilag 8: Publikationslister, Tibetologi 2006-2008 21
Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Af dokumentationsrapportens side 21 fremgår det, at uddannelsens VIP i samarbejde med studielederen på ToRS har ansvaret for tilrettelæggelsen af bachelor- og kandidatuddannelsen i tibetologi. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens VIP, der primært forsker i buddhistiske tekster, repræsenterer en central del af det forskningsmiljø, der er relevant for uddannelsen. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Uddannelsens VIP er varetager hovedparten af undervisningen og vejledningen på bachelor- og kandidatuddannelsen. Af grundoplysningerne i dokumentationsrapporten (side 56) fremgår det, at der var indskrevet 17 studerende på bacheloruddannelsen og 3 på kandidatuddannelsen pr. 1. oktober 2008. Samtidig fremgår det af Bilag 16: Studieprogression på BA- og KA-uddannelsen 2006-2008, at det samlede antal af ressourceudløsende studerende på uddannelserne var hhv. 4, 3 og 4 i årene 2006, 2007 og 2008. Akkrediteringspanelet bemærker, at den store forskel mellem antallet af indskrevne og ressourceudløsende studerende er med til at gøre billedet uklart, men vurderer, at forholdet mellem antallet af ressourceudløsende studerende og uddannelsens VIP sandsynliggør, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Det fremgik af besøget, at uddannelsens VIP er som udgangspunkt var let tilgængelig for de studerende, og at der var en tæt kontakt. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at uddannelsens VIP sjældent har haft længerevarende fravær fra uddannelsen, og vurderer, at tilknytningen af Trine Brox er med til at sikre, at de studerende også kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø i de tilfælde, hvor uddannelsens VIP f.eks. er frikøbt til forskning eller er på længerevarende udlandsophold. Akkrediteringspanelet vurderer samtidig, at udfordringen ligeledes i nogen grad er imødekommet gennem samarbejde med relevante forskningsmiljøer på Afdeling for Asienstudier. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Foruden lektor Jan-Ulrich Sobisch underviser post.doc. Trine Brox også ved tibetologi. Herudover er ekstern lektor Anne Buchardi og undervisningsassistent Maria Bjerregård (propædeutik) tilknyttet som undervisere. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at en væsentlig andel af underviserne er VIP er. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsbaseringen på de kurser, der varetages af DVIP, sikres ved et tæt samarbejde mellem underviserne, som fremgik tydeligt af besøget, og ved Jan-Ulrich Sobisch overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af undervisningen. Akkrediteringspanelet er samtidig opmærksomt på, at den ene eksterne lektor, som underviser på uddannelsen deltager i forskningsaktiviteter ved siden af sin undervisning bl.a. gennem sin tilknytning til Det Kongelige Bibliotek. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 er opfyldt på tilfredsstillende vis. 22