Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller



Relaterede dokumenter
MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Notat om vurdering af miljø og økonomi for bedrifter i pilotprojektet for ny arealregulering

Emissionsbaseret regulering

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering

U D K A S T. Sammentænkning af grundvandsbeskyttelse og generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering i forhold til overfladevand

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Målrettet regulering!

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Gennemgang af GSA-virkemiddelmodellen i relation til den fremtidige kvælstofregulering Jacobsen, Brian H.

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

Målrettede efterafgrøder 2017

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan 2.0

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken

Emissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau

Muligheder og udfordringer i efter- og

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg

Målrettet regulering og andet godt ved Torben Videbæk

Velkomst og præsentation af projektets mål

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Minivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Bilagssamling. Bilag til Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering. Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

KVÆLSTOFINDSATSEN I OPLANDET TIL NORSMINDE FJORD

Analyse af omkostningerne ved scenarier for en reduktion af N-tabet i relation til Fødevare- og Landbrugspakke 2015 Jacobsen, Brian H.

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Økonomi, regulering og landbrugspakke

Vandplaner gennemført gennem gødningsloven

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Begge modeller vil prøve at udarbejde en mere simpel model for mindre bedrifter.

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Bornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

48% braklægning i oplandet til Norsminde Fjord i 2027?

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger

Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver

Aftale om målrettet regulering - Et nyt paradigme for miljøreguleringen af dansk landbrug

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

EU s krav i et juridisk perspektiv. Helle Tegner Anker

Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning

Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning

Hvad koster miljøkrav til foder og mark. Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion

Minivådområder. LandboThy Kongres 2019 v. Oplandskonsulent Anders Lehnhardt og Camilla Thomsen

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Ny husdyrregulering - perspektiver og fristelser

Politiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Følgegruppemøde Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

INNOVATIONSDAG ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT

Vandplanlægning gennem gødningsloven

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

Økonomisk konsekvens ved ændret kvælstofregulering med udgangspunkt i Limfjorden

Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august).

Bedriftens ejendomme I Mark Online findes disse ejendomsoplysninger ikke, så ændringer skal ske direkte i Tast selv.

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides)

Transkript:

Irene Paulsen, Vand og Natur, COWI Pilotprojekt for ny, målrettet arealregulering Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller 1

Udvikling af to prototype modeller til arealregulering Nuværende regulering Virkemiddelmodellen Udledningsmodellen Reguleringsparameter N-kvote (tildelt kg N/ha) N-kvote (tildelt kg N/ha) Udledningskvote (kg N/ha) Krav om virkemidler Fast minimums efterafgrødekrav Valgfrit Valgfrit Gødskningsniveau på bedriften 16 % under økonomisk optimal norm (2014) Op til økonomisk optimal norm Op til økonomisk optimal norm Indsatskravet differentieres efter vandopland Nej Ja Ja Differentiering af N- norm/udledningskvote mellem bedrifter Ingen Delvist Helt Indregning af effekt af målretning af virkemidler Ingen Helt Helt 2

Tre oplande 30 bedrifter 3

Introduktionsmøder for landbrugskonsulenterne i hvert af de tre test-oplande Introduktionsmøder for de deltagende landmænd i hvert af de tre test-oplande Kursus for de deltagende landbrugskonsulenter Introduktion til de to modeller Introduktion af spørgeguide Konsulentens møde med landmanden Teoretiske mark- og gødningsplaner udarbejdes Valg om placering af virkemidler Interveiw af landmand, jf. spørgeguide Rapport med resultater for hver bedrift Elektronisk spørgeskema til landmænd og konsulenter Opfølgende spørgsmål til modeller og virkemidler 4 15, JANUAR 2015 Evalueringsmøder i hvert test-opland Både modeller og projekt evalueres

Forudsætninger i projektet Forældet retentionskort Forældet model til beregning af N-udvaskning Økonomiske forudsætninger ud fra standardkalkuler Ikke repræsentativt for landet Behandler kun tab af kvælstof til overfladevand Begrænset antal virkemidler Ikke aktuelle indsatskrav 5

Ændring i N-Udledning i forhold til ændring i indtjening Eksempel fra Filsø Brun=Virkemiddel model ved forskellig indsatskrav Blå=Udledningsmodel ved forskellige indsatskrav Grå=Ingen virkemidler anvendt 6

Betydning af forskellig retention, 82 % og * 40 % 1000 Resultatændring, kr./ha -30-25 -20-15 -10-5 0 5 10 0-1000 -2000-3000 -4000 * * * * * * Ændring i udledning, kgn/ha Udledningsmodel Virkemiddelmodel -5000 7-30 -25-20 -15-10 -5 0 5 10 Ændring i udledning, kgn/ha

Valg af efterafgrøder ha / ha samlet areal 0.25 0.20 0.15 0.10 0.05 0.00 Dræn tilsluttet vådområde Efterafgrøder Tidlig såning Mellemafgrøder Energiafgrøder Randzone, frivillig Udtagning Vådområde, reetbl. Vådområde, N-red. 8 Virkemiddel

Konklusion Flere bedrifter opnår økonomiske forbedringer ved regulering med Udledningsmodellen end med Virkemiddelmodellen, dog også bedrifter, der oplever så store økonomiske udfordringer i Udledningsmodellen, at det ikke er muligt at opretholde en rentabel landbrugsproduktion Det frie valg af virkemidler blev benyttet, dog var efterafgrøder valgt af næsten alle de deltagende landmænd Forudsætningerne for denne undersøgelse betyder, at resultaterne kun kan sammenlignes inden for undersøgelsen Det er muligt at leve op til krav om reduceret N-udledningen og øget N- tildeling ved målrettet regulering med begge modeller. Støst udsving i konsekvenser med den mest målrettede model. dermed et politisk valg, hvilken type model der skal gælde 9 14 NOVEMBER 2014

Tak for opmærksomheden 10