Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH



Relaterede dokumenter
Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft

At være pårørende til en kræftpatient

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d

Vil pa'enter og pårørende have innova'on?

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

26. oktober Line Hjøllund Pedersen Projektleder

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE

Hvorfor de 7 lægeroller?

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Værdighedspolitik FORORD

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

Øget ledelsesmæssig sammenhængskra1 gennem rela2onel koordinering

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Hospitalsmodelprojekt

Temadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018

10 bud til almen praksis

Samlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100%

Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Rehabilitering til patienter med kræft Implementeringsplan. - En vigtig brik

Sorg er ikke hvad sorg har været

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

KONTROL. Afhængig af den operation du har fået foretaget, kan der være behov for ambulant opfølgning. Den omfat- Efter udskrivelse fra Sengeafsnit A1

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Temaafrapportering om patientsamarbejde i Region Syddanmark

Klinisk lederskab i praksis

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis. Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet

Sorg er ikke hvad sorg har været

NutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger

Ung, aktiv og medbestemmende Ungepanel på Børne- og ungeafdelingen

Evaluering af praktik 1. semester efteråret 2017

Iden&ficering og tydeliggørelse af pallia&ve forløb og overgange mellem pallia&ve faser

SAMSKABELSE OM DET GODE NETVÆRKSMØDE OPSAMLING PÅ WORKSHOP

STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK)

IBBIS. Integreret behandling og beskæftigelsesindsats til borgere på sygedagpenge med depression, angst, tilpasningsreaktion, udbrændthed eller stress

X - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

STILLINGSBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (Onk)

MØD AARHUS UNIVERSITET

Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar

Projekt lindrende indsats

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

Baselinemåling blandt patienter og personale i Finsencentret Spørgeskemaundersøgelser om patientcentrering og trivsel

Triple Aim i den midtjyske region Pa5entsikkerhedskonferencen 2014, parallelsession 6

Reumatologiens sengeafsnit 3062 og ambulatorium 4242 forbliver geografisk, hvor de er på Blegdamsvej matriklen.

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

Praktiserende læge. Den praktiserende læge 1. Hvad passer på praktiserende læge? bestille tid. ringe om natten. alvorlig ulykke.

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Palliation på sygehuset

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørendeinddragelse. Temapapir fra Patientinddragelsesudvalget

Sundhedssamtaler på tværs

- og bedre informerede klinikere

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Administrativt notat om forslag til justeringer til Høringsversion af Psykiatriplan

PSU møde 14. maj Opsamling psykiatri konferencen Hovedpointer - temaer

Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom. Rehabilitering og rådgivning

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden

Transkript:

Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH Jy#e Ørsted, oversygeplejerske Lena Ankersen, udviklingssygeplejerske

Om onkologisk klinik 4000 nye pa;enter om året. Seks integrerede diagnose- relaterede teams 500 ansa#e, heraf 300 sygeplejersker Medicinsk kræhbehandling, strålebehandling og pleje den centrale opgave Understø#ende behandling, pallia;on og rehabiliterende ak;viteter indgår i daglig klinisk praksis Lange forløb, ohe både ambulant og under indlæggelse Pårørende indgår som en naturlig og nødvendig del i pa;entarbejdet

Drivkra0 for arbejdet med pårørende Udviklingsplan 2010-13: Hverdagsliv med kræ9 Pa;ent og pårørende- inddragelse et indsatsområde i Finsencentret (Planetree). Pårørende indgår som en selvstændig komponent.

At være pårørende <l en kræ0pa<ent hvad ved vi om det? Kræ9 er en sygdom, der rammer hele familien, og som påvirker familiens hverdagsliv. Øget risiko for stress, depression og forringet livskvalitet Forekomsten af helbredsproblemer som hjerteinfarkt og apopleksi er hyppigere forekommende hos pårørende, der har plejet og mistet et nærtstående familiemedlem At være pårørende ;l en kræ9pa;ent er forbundet med mange krav og belastninger af såvel prak;sk som følelsesmæssig karakter Dalgård 2006; Nakaya 2010; Northhouse 2010; Friedriksdo#;r 2011; Jianguang 2012; ;

Pårørendes dobbeltposi<on Hjælp og støbe <l den syge Få hverdagen <l at fungere Den pårørendes egne behov Hvor har vi som læger og sygeplejersker vores fokus?

Men hvad vi også ved, er.. At pårørende savner informa;on og støpe fra de sundhedsprofessionelle At pårørende ønsker mere opmærksomhed og bedre interak;on med personalet At pårørende ønsker at blive medinddraget i beslutninger vedrørende pleje og behandling At være pårørende =l en kræ>pa=ent Spørgeskemaundersøgelse gennemført på 3 hospitaler i regionh i 2010. 590 pårørende ;l kræ9pa;enter udaf 752 adspurgte indgår. Heraf har 157 ;lknytning ;l onkologisk klinik, RH. (Lund 2012, 2014)

Poli<sk bevågenhed/krav om styrket indsats SST 2012: Forløbsprogram for rehabilitering og pallia;on SST 2012: Anbefalinger ;l sundhedspersoners møde med pårørende ;l alvorligt syge RegionH 2014: Implementeringsplan for rehabilitering og pallia;on

Hvad vi har gjort 2010 Spørgeskema- undersøgelse af pa;entoplevelser 157 besvarelser (baseline) 2011-12 Analyse af resultater Planlægning af interven;onen Foråret 2013 Implementering Sommeren 2013 Spørgeskema- undersøgelse af pa;entoplevelser 115 besvarelser (follow up) 2014-15 Revurdering af indsatsen Tværfaglig forankring MÅL med indsatsen: At nære pårørende: oplever sig set, hørt, forstået og støfet i> de særlige problemer/behov de oplever i sygdomsforløbet oplever let adgang =l informa=on og støfemuligheder oplever sig inddraget i beslutninger vedr. pleje og behandling oplever mulighed for kontakt med andre pårørende

Indsatsen omfaber. Direkte henvendelse ;l nære pårørende ved første møde Løbende kontakt med nære pårørende ved eherfølgende kontakter, med a[laring af behov, ønsker, og ressourcer. sygdom og behandling, samt forhold vedrørende pa;en\orløbet mulighed for medinddragelse i plejen stø#emuligheder for pårørende prak;ske forhold i ambulatorium / sengeafsnit mulighed for møde med andre pårørende onkologisk kliniks pjece ;l pårørende KB s pjece At være pårørende ;l en kræhpa;ent Opslagstavler i alle teams med informa;on og gode råd ;l pårørende Informa;on om relevante hjemmesider Opfordring ;l deltagelse i samtaler af særlig betydning, eher ahale med pa;enten

Implementering - hvad gjorde vi? Vejledning ;l personalet SkriHligt informa;ons- materiale ;l pårørende Temadage Pårørende som tema ved introduk;on af nyt personale og anden undervisning Rela;onskompetencer Sygeplejekonferencer og andre fora ;l drøhelser af udfordringer

Implementering - udfordringer kan det med pårørende nu være så vig;gt, vi gør det jo allerede Vi har jo nok at gøre med at få ;d ;l de syge, hvordan skal vi også få ;d ;l at tage os af de pårørende? hvor er det egentlig, I fores;ller jer, at vi skal tale med de pårørende, vi har jo ikke samtale- rum, eller særlig ;d sat af ;l det der er stor forskel på pårørende, nogen klarer sig fint med deres eget netværk, andre har massivt brug for hjælp, så hvordan bliver vi gode ;l at spope det, og bruge vores ressourcer effek;vt

Og hvad har vi så opnået med vores indsats?

Har sundhedspersonalet inddraget dig i din pårørendes sygdom/pleje/ behandling på den måde, du har ønsket at blive inddraget? BASELINE Al<d/for det meste Kun nogle gange/sjældent/aldrig Ved ikke/ Ikke relevant ONK n=157 46 % 37 % 17 % FOLLOW UP ONK n=115 69 %* 18 % 13 %

Har du savnet informa<on om sygdommen og sygdomsforløbet? BASELINE Slet ikke/i mindre grad I nogen grad/i høj grad Ved ikke/ Ikke relevant ONK n=157 53 % 41 % 6 % FOLLOW UP ONK n=115 67 % 32 % 1 %

Har sundhedspersonalet generelt signaleret, at det er OK, at du som pårørende s<ller spørgsmål? BASELINE Al<d / for det meste Kun nogle gange / sjældent/aldrig Ved ikke/ Ikke relevant ONK n=157 73 % 15 % 12 % FOLLOW UP ONK n=115 83 % 10 % 7 %

Har du savnet informa<on om, hvor man som pårørende kan få hjælp? BASELINE Slet ikke / i mindre grad I nogen grad / i høj grad Ved ikke/ Ikke relevant ONK n=157 49 % 36 % 15 % FOLLOW UP ONK n=115 67 % 23 % 10%

Er sundhedspersonalts samtaler med dig foregået under uforstyrrede forhold? BASELINE Al<d / for det meste Kun nogle gange / sjældent/aldrig Ved ikke/ Ikke relevant ONK n=157 60 % 15 % 24 % FOLLOW UP ONK n=115 80 % * 4 % 15 %

Har sundhedspersonalet udvist interesse for, hvordan du har ha0 det? BASELINE Al<d/for det meste Kun nogle gange/sjældent/aldrig Ved ikke/ Ikke relevant ONK n=157 22 % 58 % 20 % FOLLOW UP ONK n=115 28 % 62 % 10 %

Konklusion Pårørendeinddragelse er sat på dagsordenen Med en rela;vt beskeden indsats og en meget kort implementeringsperiode er det muligt at opnå posi;ve resultater i medinddragelse og støpe ;l nære pårørende Vi er på vej, men der er fortsat behov for megen opmærksomhed på opgaven, hvis de fastsape mål skal imødekommes

Dilemmaer Jeg kan jo ikke tale med den pårørende uden at pa;enten har givet samtykke ;l det (sygeplejerske) Jeg synes det er svært, når en pårørende ringer ind og gerne høre, hvordan det går med manden. Når jeg så foreslår, at hun selv snakker med sin mand, kan jeg tydeligt høre, at det er mig hun vil tale med, og så skal jeg jo passe på med ikke at rode mig ud i noget, der er svært at svare på Men hvad s;ller vi op i de situa;oner, hvor pa;ent og pårørende har nogle helt forskellige opfapelser af, hvad der er det rig;ge at gøre, det synes jeg er helt vildt svært det kan f eks handle om, hvor meget den syge skal spise, men det kan også være en situa;on, hvor pa;enten vil udskrives, men hvor man får fornemmelsen af, at den pårørende ikke ønsker det på den måde (sygeplejerske) Jeg synes det er svært med pårørende, der er meget insisterende, hvor man får fornemmelsen af, at uanset hvad jeg gør, så vil det ikke være godt nok

Hvad vi nu vil arbejde videre med Udforske svar i spørgeskemaundersøgelsen som gav anledning ;l uklarhed og nye spørgsmål Styrke tværfaglighed med særligt fokus på fælles beslutningstagning Inddrage pårørende mere ak;vt i revurdering af indsatsen Mere fokus på rela;onelle udfordringer Udvælge frem;dige målepunkter (kvalitetsindikatorer) for pårørende- indsatsen

Tak for opmærksomheden Jy#e.oersted@regionh.dk Lena.ankersen@regionh.dk