Gasbilens karakteristika Trafikdage 2015 - Special session Christian Hedegaard Gravesen Projektleder for Måleprogram for tunge CNG-køretøjer Teknologisk Institut
Kort om Teknologisk Institut
Centeret Transport og elektriske systemer Kommercielt arbejde Deltagelse i EU-projekter Deltagelse i F&U projekter Er fysisk placeret i Aarhus E- mobilitet
Elektriske Systemer
Transport
Gasbilens karakteristika Ikke offentliggjort rapport!
Måleprogrammet - nationalt Sammensat af to nationale projekter Fælles måleprogram for naturgasdrevne køretøjer bevilget af Trafikog Byggestyrelsen Udvidet måleprogram for naturgasdrevne køretøjer bevilget af EUDP Formål Test af CNG-køretøjer op imod tilsvarende dieselkøretøjer Supplement til driftserfaringer i de tre CNG-projekter med Arriva, Fredericia Kommune og Det Økologiske Råd/Københavns Kommune Sammenligning med hensyn til: Energiforbrug Luftemissioner Støj
Måleprogrammet - internationalt Bidrager med IEA AMF Annex 49 COMVEC -programmet Formål Internationalt at undersøge og sammenligne alternative brændstoffer og teknologier for erhvervskøretøjer Teknologisk Institut bidrager med testresultater for tunge køretøjer Styrke Fælles testprocedure Internationale testresultater der direkte kan sammenlignes Sammenligning med hensyn til: Energiforbrug Luftemissioner Støj
Køretøjerne Kun fokus på EURO VI-køretøjer Udvalgt blandt partnerne i Trafik- og Byggestyrelsens gasprojekter 3 CNG-køretøjer En renovationslastbil og to bybusser 2 dieselreferencekøretøjer En renovationslastbil og en bybus
Overblik De målte CNG-køretøjerne giver generelt ikke stor miljøfordel sammenlignet med moderne effektive dieselkøretøjer CNG væsentlig NOx reduktion CNG generelt samme eller højere CO2 udledning, dog CNG-lastbilen lavere på en af kørecyklusserne CNG lave emissioner af antal partikler, dog højere end dieselkøretøjerne CNG forskel på teknologier der er plads til forbedring Identiske motorer forskellige resultater i forskellige applikationer CNG marginalt forskel på den målte støj
Tekniske specifikation af køretøjerne
Kvalitetskontrol af køretøjerne Alle køretøjerne var næsten nye biler De havde generelt en lav kilometer-stand Testet med det leverede brændstof fra operatørerne Køretøjerne blev kvalitetskontrolleret inden opstart af testene Denne kontrol omfattede: Visuel kontrol for skader, fejl og mangler Dæktrykkene blev kontrolleret Eventuelle fejl på motorstyring m.v. blev udbedret af mærkeværksted inden igangsættelse af testkørsler og test Testkørsler inklusive udrulning Kontrolvejning Teknologisk Institut kan ikke garantere, at de til testen udvalgte køretøjer repræsenterer køretøjstype og fabrikat. Der kan være individuelle afvigelser, ikke synlige fejl eller ikke synlige fejljusteringer.
Beskrivelse af målingerne af emissions- og forbrugsdata Formålet er at foretage sammenlignende målinger af forbrugsdata samt af emissioner for CNG-køretøjer sammenholdt med referencekøretøjerne på diesel Transiente test på rullefelt: måling af køretøjets aktuelle brændstofforbrug og emissioner Måling, analyse og beregning af: Regulerede EURO VI-emissioner: kulilte (CO) Non-Methane Hydrocarbons (NMHC)/total kulbrinte (THC) metanslip (CH4) kvælstofilter (NOx) partikelantal (PN) ammoniak (NH3) Uregulerede emissioner: kuldioxid (CO2) kvælstofdioxid (NO2) lattergas (N2O)
Rullefelttest baseret på målte køretøjsmodstande Gennemført på hvert køretøj
Kørecyklusser for test på rullefelt WHVC - World Harmoniseret Vehicle Cycle -kørecyklussen til test af alle køretøjer (IEA-krav) WHVC er basseret på de samme data, som er anvendt til at udvikle WHTC, der anvendes ved EURO VI-typegodkendelsen af tunge køretøjer Forskellige kørselsmønstre påvirker resultaterne, derfor tilvalg yderlig én kørecyklus per køretøjstype
Kørecyklusser for test på rullefelt
Uddrag af resultater
Energieffektiviteten
Brændværdier/CO2 emissionsfaktor
CO2 kuldioxid
NOx kvælstofilter
CH4 metanslip
PN partikelantal
Støjmålinger Simple støjmålinger udvalgt med forventning om at kunne identificere forskelle mellem CNG-køretøjerne og dieselreferencekøretøjerne Udvendigt foretages tre målinger: Forbikørsel Metode I 7 meter standmåling med forhøjet tomgang Metode II Nærfeltsmåling med acceleration fra stilstand målemetode anvendt blandt andet i Italien (external noise while leaving) Indvendigt foretages to målinger på udvalgte positioner i køretøjerne: Ved tomgang Ved forhøjet tomgang (samme motoromdrejninger som ved Metode II)
Støjtest på busserne
Støjtest på lastbilerne - udvendigt
Støjtest på lastbilerne - indvendigt
Konklusion CNG-køretøjerne giver generelt ikke stor miljøfordel sammenlignet med moderne effektive dieselkøretøjer CNG væsentlig NOx reduktion CNG generelt samme eller højere CO2 udledning, dog CNG-lastbilen lavere på en af kørecyklusserne CNG lave emissioner af antal partikler, dog højere end dieselkøretøjerne CNG er en genvej til biogas Hønen og ægget CNG forskel på teknologier der er plads til forbedring Identiske motorer forskellige resultater justeringer / indbygning kunne være interessant med test af flere køretøjer CNG marginalt forskel på den målte støj Vælg ret teknologi til ret applikation
Tak! Ønsker du en kopi af rapporten? Christian Hedegaard Gravesen chg@teknologisk.dk
Biogas til tunge køretøjer Aalborg Trafikdage 2015 Christian Ege, sekretariatsleder
Støttede projekter Trafikstyrelsen har støttet: Projekt i Københavns kommune: 4 skraldebiler og en tankstation Det Økologiske Råd, EON, OK og Scania 3 gasbusser i Movia, gastankstation i Gladsaxe, HMN 9 gasbusser og 6 skraldebiler i Fredericia kommunen, NGF Nature Energy og busoperatøren Tide Bus Lille CO 2 -effekt ved naturgas frem for diesel Stor effekt ved biogas hvis den ikke er baseret på fødevare-afgrøder Naturgas kan være stepping stone til biogas
CO 2 -effekt af alternative brændsler ENS: Alternative drivmidler Jeppe Juul
Biogas på nettet primo 2015 6 anlæg tilsluttet. Årlig kapacitet ca 23 mio Nm 3
Gastankstationer i Danmark i 2015
Gastankstationen på Amager
Bionaturgascertifikater det samme som VE-elcertifikater? Undgå at gentage samme problemer som man har haft med grøn strøm Bionaturgascertifikater udløber efter et år det er altså ikke biogas produceret i fjern fortid Bionaturgasnaturgascertifikater dokumenter at naturgas er erstattet af bionaturgas Bionaturgas er en fornybar energikilde, der ved erstatning af naturgas og andre fossile brændstoffer reducerer CO2-emission Kunden der køber et bionaturgascertifikat sikrer en reel emissionsreduktion Dato - Dok.nr. 7
Dato - Dok.nr. 8
Dato - Dok.nr. 9
16. april 2015 Ressource- og Affaldsplan 2018 Tema: Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling: I 2018 skal minimum 60 % af skraldebilerne køre på alternative brændsler Indsamlingen skal på sigt være støjfri og CO2-neutral Forsøg med alternative brændstoffer og smartere indsamlingsmetoder Bio-affald skaber brændsel til indsamlingen 10
16. april 2015 Udbudsstrategi Teknik- og Miljøforvaltningen skal være en aktiv partner i bestræbelserne på at understøtte etableringen af infrastruktur for levering af gas til tung transport. Således vil hovedparten af skraldebilerne skulle køre på gas 11
København rykker hurtigt nu! Københavns kommune stiller nu krav i udbud, der medfører gas i samtlige skraldebiler Gasbiler der bliver indsat efter udbud: Østerbro og Nørrebro: 1. august 2015: 9 biler Valby, Vanløse, Brønshøj, Husum 1. september 2015: 25 biler Indre By, Vesterbro, Amager Ø og Amager V, 1. maj 2016: 36 biler med biogascertificat Der vil stadig være 8 10 biler på diesel (EURO VI) fordi kommunen ikke stillede krav om 100 % gas i de første runder. Vognmændene: årlige driftsomkostninger incl. løn stiger med ca. 1% ved at gå fra diesel til gas
Økonomi i forsøget Marginalomkostninger i forholdet mellem operatørerne og kommunen (Aftalegrundlag eksempel): Udgangspunkt var 8 års leasing, aftalt mellem Scania og aktuel renovatør. Biltype Pris inkl. kasse Heraf chassis Diesel 1,3 mio. 0,74 mio. Gas 1,6 mio. 1,04 mio. R&M pr. mdr. Biogas konference Lettere klimabelastning fra tunge køretøjer 16. April 2016 Restværdi Merpris - leasing 6.984 150.600-7.524 125.200 5.416
Omkostninger for en bil Diesel Biodiesel (RME) Bioethanol (ED95) Gas Ren el Antallet af biler 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 Afskrivning på bil kr/år 217.600 217.600 225.371 264.229 544.000 Forsikring kr/år 25.000 25.000 25.893 30.357 62.500 Vedligeholdelse kr/år 100.000 102.400 118.967 112.360 115.000 Årlig drifts omkostninger kr/år 125.900 128.500 145.960 147.180 177.590 Samlet årlige omkostninger kr/år 343.500 347.875 373.106 446.909 721.718 Kilde Grontmij: Alternative drivmidler til renovationsbiler November 2012. 0% 1% 9% 30% 110% Biogas konference Lettere klimabelastning fra tunge køretøjer 16. April 2016
16. april 2015 Hvorfor ikke 100 % el nu? Dyr løsning (merpris 2 mio. kr. pr. bil = 156 mio!) Teknologien stadig under udvikling El-drevne skraldebiler opfylder ikke kravene til lavgulvsførehuse mv. endnu El er en langsigtet strategi biogassen er der nu Sammenhæng med indsamling af bio-affald 15
Stor interesse Mange henvendelser
Gas kontra diesel Borgere og skraldemænd
Partikler Lugt
Busser: Mange ikke-støttede projekter
Hvor mange tunge køretøjer kan omstilles? Potentiale for komprimeret biogas: skraldebiler, busser og distributionslastbiler med aktionsradius under 3-400 km Energistyrelsen: omstilling af samtlige danske vil kræve ca. 24 PJ biogas (Cowi for Est., nov. 2014) Det kan leveres på sigt, og der vil stadig være noget biogas til kraftvarmeformål Flydende biogas til langturslastbiler og -busser: næppe aktuelt pt. Få driftserfaringer meget følsomt for evt. metantab Biogas-produktion i 2020, med nuværende udbygning: 10 PJ. Potentiale med størres satsning: 48 PJ
Betydeligt potentiale for biogas
Pris på gas til transport
Gas til transport beskattes hårdt i Danmark
Gas til transport Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt v/ Per Darger, Specialkonsulent, Trafik- og Byggestyrelsen, Center for biler og grøn transport
Program Indledning Per Darger, Trafik- og Byggestyrelsen Gasbilens karakteristika Christian Hedegaard Gravesen, Teknologisk Institut Biogas - Lettere klimabelastning fra tung transport Christian Ege, Det Økologiske Råd Infrastruktur til gasdrevne køretøjer i Danske Transportcentre Michael Stie Laugesen, Foreningen af Danske Transport Centre Fordele og ulemper ved biogas i transport Hans-Henrik Lindboe, EA Energianalyse www.tbst.dk
Trafik- og Byggestyrelsens projekter med gas i transport - Midler til 3 projekter fra en grøn transportpolitik til forsøg med gas i tung transport og - 2 projekter med lidt lettere transport. - Projekter med tung transport er ved at være gennemført med gode erfaringer, men få dokumenterede resultater. - Målinger på tunge gaskøretøjer sammenligne med diesel. www.tbst.dk
Energistyrelsen projekter med gas i transporten - Rapport om rammevilkår for gas i tung transport. - Midler fra Energiforliget 2012 til foreløbig 5 partnerskabsprojekter med biogas i tung transport. - Ny ansøgningsrunde i efteråret 2015 med udmøntning af knap 10 mio. kr. efter samme tema som sidst. - Analyse af fordele og ulemper ved biogas i transport. www.tbst.dk
Gastankstationer www.tbst.dk
Arrivas gasbusser i København - Modtog 5,5 mio. kr. i tilskud primo 2011 til 3 gasbusser - Trådte i drift 2014 - Kører upåklageligt på både A-busruter og S-busruter - Arriva har efterfølgende vundet gasbuskontrakter Holstebro, Ålborg-Frederikshavn, Rute 5A i København (maj 2017) - Arriva byder næsten altid med gas (biogascertifikater) som alternativt bud, hvor diesel indgår og fx hybridbusser også kan indgå. www.tbst.dk
Fredericia Bybusser - Modtog 5,0 mio. kr. i tilskud primo 2012 til 9+2 gasbusser - Trådte i drift i juli 2013 (første) - Problemer med indretning af værksted til gas - Problemer med brændstoffiltre/brændstofkvalitet - Synes ikke at være stor politik interesse for projektet www.tbst.dk
Renovationsbiler i København - Det Økologiske Råd modtog 1,4 mio. kr. primo 2011 og 0,8 mio. kr. i primo 2012 til 3 renovationsbiler og én lastbil - Trådte drift i november 2013 - Kørt rimeligt problemfrit. - Københavns Kommune forventer 70 renovationsbiler i drift i 2016, hovedparten på biogas (certifikater). www.tbst.dk
Tiltag støttet af Energistyrelsen - Nordjysk Partnerskab for biogas i tung transport, Region Nordjylland. - Partnerskab for biogas til buskørsel i Region Midtjylland, HMN Naturgas I/S - Accelerering af den grønne omstilling i tung transport i Storkøbenhavn, E.ON. - Biogas til tung transport i Sønderjylland, Grontmij A/S - Anvendelse af gasdrevne køretøjer med udgangspunkt i Høje Taastrup Transportcenter, FDT (Foreningen af Danske Transportog Logistikcentre) www.tbst.dk
Resultater www.tbst.dk
Rapport om rammevilkår - Få godkendte tunge køretøjer til CNG på Euro-VI niveau. - Få tankningsmuligheder. - Begrænset CO2-gevinst - med mindre man bruger biogas. - Begrænsede miljøgevinster på andre områder (Euro VI). - Driftsøkonomiske beregninger viser at skift til naturgas indebærer en stigning på 1-3%. - Ikke umiddelbart attraktivt for private vognmænd at skifte til gas. - Potentiale for tekniske forbedringer af gasmotorerne er muligvis er større end for dieselmotorer. - Biogaspotentialet vil måske på længere sigt vil kun opnå en størrelse, der kan dække behovet til busser og distributionslastbiler. - Kun i Sverige er der for alvor erfaringer med gas i tung transport. www.tbst.dk
Biogas og andre biobrændsler til tung transport Trafikdage 2015, Aalborg Universitet Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1
Mio tons CO2/år 18 16 14 12 10 8 6 4 2 - Transport og CO 2 - - Vejtransport - - Banetransport - - Søtransport, indenrigs - - Luftfart, indenrigs - - Luftfart, udenrigs - - Forsvarets transport 2
Projektet Støttet af Energistyrelsen Belyse og præcisere fordele, ulemper og konsekvenser ved at Danmark vælger en udviklingsvej i retning af flydende biobrændstoffer eller gasformige brændsler til den tunge transport. Fordele og ulemper skal måles med hensyn til ressourceudnyttelse, klima/milø/bæredygtighed, systemsammenhæng, teknologisk robusthed, økonomi samt øvrige samfundsmæssige konsekvenser. Syddansk Universitet Henrik Wenzel Lorie Hamelin Julie Houge Hansen Ea Energianalyse Hans-Henrik Lindboe János Hethey (Erika Zvingilaite) 3
Analyser 1. Konverteringsteknologier for biomasse til gas/flydende 2. Biomasseressourcer og ressourcens sammenhæng med konverteringsteknologien 3. Internationale udviklingstendenser for foretrukne drivsystemer 4. Sammenhæng mellem transportteknologi og energisystemet 4
Globale transportscenarier WEO New energy policies 160 140 120 100 EJ 80 60 40 20-1990 2012 2020 2025 2030 2035 2040 Oil Electricity Biofuels Other fuels 5
ENS scenarier: 2050: 79% virkngrd. 200 200 Brændstofforbrug (PJ) 150 100 50 Primærenergiforbrug (PJ) 150 100 50 0 2035 2050 Gasolie Benzin Kerosen SNG Biokerosen RME 0 2035 2050 Gasolie Benzin Kerosen Halm Gylle Brint 6
Brændstoffer Gerne brændstoffer med højt brintindhold Brændstof Kemi Molvægt Carbon Hydrogen Oxygen LHV vægt% vægt% vægt% GJ/ton Biomasse C 7 H 10 O 5 174 48% 6% 46% 18,5 Benzin C 8 H 18 114 63% 16% 0% 42,7 Diesel C 12 H 23 167 86% 14% 0% 41,9 DME C 2 H 6 O 46 52% 13% 35% 28,4 SNG CH 4 16 75% 25% 0% 50,4 Brint H 2 2 0% 100% 0% 141,8 Methanol CH4O 32 38% 13% 50% 19,9 7
Eksempel: Bio-SNG Virkningsgrader Omkostninger 100 250 80 200 60 40 20 0 kr./gj 150 100 50 0-50 BIO SNG Fjernvarme EL Tab 8 EL kr./gj Biomasse input kr./gj Inv. kr./gj FV kr./gj D&V kr./gj Brændselspris kr./gj
Biobrændstofteknologier Foreløbige resultater 300 250 200 150 kr./gj 100 50 0-50 2G Biodiesel DME BIO2G BioSNG Biogas Metanisering biogas-co2-100 Opgradering kr./gj EL kr./gj FV kr./gj Biomasse input kr./gj D&V kr./gj Inv. kr./gj Brændselspris kr./gj 9
Infrastruktur Gasfyldestation type Mindre fyldestation Større fyldestation Samlede omkostninger (DKK/GJ) Fyldestation efter type (%) 2015 2020 2035 65 50 25 35 50 75 37 23 14 10
Køretøjs-model Fremskrivning af transportarbejde Transport af personer (pkm) Transport af gods (tkm) Input fra LTM Fordeling af trafikarbejde På køretøjstyper Diesel/benzin/el Årgang, effektivitet Transportbehov + Belægning Køretøjskilometer Teknologier + fordeling af transportarbejde Køretøjsbestand Energiforbrug og CO 2 -emission 11 Fordeling af trafikarbejde på personbiler/busser/baner osv. Beregning af trafikarbejde i køretøjskilometer Input fra LTM Energiforbrug beregnes på baggrund af specifikt energiforbrug for hver køretøjstype
Foreløbige scenarieberegninger Eksempel: Lastbiler 70.000 60.000 50.000 Antal lastbiler 40.000 30.000 20.000 10.000 0 Diesel-L Benzin-L Biogas Total 12
Foreløbige konklusioner (1) Infrastrukturen til gaskøretøjer er på mellemlang og lang sigt økonomisk konkurrencedygtig overfor flydende brændstoffer. Hvis efterspørgslen internationalt vokser markant, bliver merprisen på køretøjer sandsynligvis meget lille. Udfordring med Long-Haul lastbiler 13
Foreløbige konklusioner(2) Termiske biobrændsler i større skala ligger et godt stykke ude i fremtiden. Men termiske biobrændstoffer skal udvikles, såfremt flyindustrien skal overgå til biobrændstof Billigste termiske biobrændsel bliver med stor sandsynlighed gasformigt (Bio-SNG). Men uklart om det nogensinde bliver konkurrencedygtigt med biogas. Termiske biobrændsler kræver anlæg i GW-skalaen for at blive konkurrencedygtige. Disse anlæg vil source internationalt. Hvad så med de danske biomasseressourcer? Og kun få byer kan udnytte spildvarmen 14
Foreløbige konklusioner (3) Biologiske processer efterlader uomsatte fibre, hvilket teoretisk giver dårligere virkningsgrader. Men tilbageførsel af fiber til landbruget kan betyde at de tilgængelige mængder til energi/transportformål øges og at carbonfootprint sænkes. Hvad kan Danmark med fordel gøre for at øge bio i transporten? Forfølge en strategi der sigter mod en vis andel gas i tung transport frem mod 2035. Det mest sandsynlige er nok at der ikke er FT-baseret biodiesel at få om 20 30 år. Strategi der sigter mod at øge biogasudbyttet fra halm med rimelig økonomi En strategi der sigter mod udvikling af 2. G bioetanol En strategi for metanproduktion ved brint og CO2. Deltage i internationale forskningssamarbejder om termokemisk biomasseomsætning. 15
Gasdrevne køretøjer i Danske Transportcentre Session omkring Biogas i tung transport Status og udfordringer for et bæredygtigt VE-brændstof Michael Stie Laugesen, Afdelingsleder - FDT TRAFIKDAGE i Aalborg d. 25.08.2015
FDT Foreningen af Danske Transport- og Logistikcentre Arbejder med merværdiskabende services med udgangspunkt i de 7 danske transport og logistikcentre - Alternative drivmidler - Sikre rastepladser - Kombiterminal udvikling - Bane projekter Har hovedkontor i Aalborg og projektkontor i Bruxelles
Baggrund FDT har målrettet arbejdet på at udvikle danske- og europæiske- transport- og logistikcentre som værdiskabende, effektive og innovative logistikmiljøer, der til stadighed kan opfylde såvel markedets som samfundets krav til logistikløsninger. FDT ser projektet Anvendelse af gasdrevne køretøjer med udgangspunkt i Høje Taastrup Transportcenter som en stor mulighed for at dokumentere og implementere konkrete løsninger på transportsektorens miljøproblemer og dermed være forbillede for en videre udbredelse af alternative drivmidler til transportsektoren.
Tilskud på 3.100.000 DKK fra ENS Med udgangspunkt i Høje-Taastrup Transportcenter vil FDT (Foreningen af Danske Transport- og Logistikcentre), E.ON Danmark, Høje Taastrup Kommune og Carlsberg i løbet af 2015 samarbejde om, at introducere biogasdrevne lastbiler i den danske B2B sektor. Formål Det overordnede formål med projektet er, med udgangspunkt i Høje-Taastrup Transportcenter, at starte udbredelsen af biogasløsninger for tung transport i den danske godstransport sektor, og dermed tage første skridt på vejen mod at imødekomme Danmarks og EU s målsætninger om, at gøre godstransporten i byerne CO2 neutral inden 2030. Gasløsninger til den tunge transport E.ON Danmark vil, som en del af projektet etablere og drive en gaspåfyldningsfacilitet i Høje-Taastrup Transportcenter. E.ON s påfyldningsstation vil indgå i et netværk af påfyldningsstationer, som i første omgang vil dække hovedstadsområdet. Herved vil brugen af biogas som drivmiddel blive et reelt alternativ for transportører, som er hjemmehørende og driver forretning i og omkring Høje-Taastrup Transportcenter.
First Movers Carlsberg rekvirerer de første 6 gasdrevne køretøjer i løbet af 2015-2016 PostNord har budt ind med to ekstra køretøjer i 2016 Mulighed for flere First-movers Projektet rummer mulighed for at give økonomisk støtte til rekvireringen af nye gasdrevne lastbiler kan interesserede henvende sig til FDT på 99 30 00 08 eller via fdt@ntu.eu for yderligere oplysninger.
Resultater af Projektet Udbredelse af resultater Erfaringerne fra Høje-Taastrup Transportcenter vil kunne føre til yderligere udskiftning af konventionelt drevne køretøjer med gasdrevne i alle landets syv transportcentre. FDT udarbejder retningslinjer plankoncept for etablering af faciliteter for alternative drivmidler i logistikcentre
TCO Kalkulator Total Cost of Ownership CNG Scania P280LB4x2 Diesel Scania P280LB4x2 Købspris Pris 779.800 690.000 Trailer - - Støtte 35.920 - Total 779.800 690.000 Operationelle omkostninger [pr år] Brændstofforbrug (diesel) - 59.000 Brændstofforbrug (gas) 71.618 - Vedligehold 42.637 38.392 Grøn afgift - Total (pr år) 114.254 97.392 Nutidsværdi (8 år) 609.537 519.579 Fradrag [pr år] Skrapværdi [i år 8] Gensalg af varebil 77.980 69.000 Nutidsværdi af gensalg 36.378 32.189 Total Cost of Ownership Nutidsværdi af 8 års drift 1.186.948 1.062.280 Difference til tilsvarende diesel model 124.668 % dyrere end konventionel 12% DATA INPUT Generel Alternative Cost of capital 10% p.a. km pr år 25.000 km Skat 24,5% Skrapværdi 10% Tilskud 40% Brændstof kr/l diesel kr/m3 gas Afskrivning Saldometode CNG Scania P280LB4x2 9,44 kr 9,74 kr 25% pr år Diesel Scania P280LB4x2 Tekniske specifikationer Brændstof CNG Diesel Motor Motoreffekt 280 hk (205 kw) 280 hk (205 kw) Topfart (km/t) 120 120 Brændstofforbrug (diesel, km/l) - 4,0 Brændstofforbrug (gas, km/m3) 3,4 - Tankstørrelse (m3) 128 128 Rækkevidde (km) 325 325 Lasteevne (kg) 9.000 9.000 Totalvægt (kg) 18.000 18.000 levetid 8 8
Gastankstationer i Danmark
Nyt projekt Det overordnede formål med FDT s arbejde i projektet er at styrke udbredelsen af gasdrevne køretøjer til transport- sektoren (med fokus på tunge køretøjer) og derved indfri de omfattende krav fra EU, jf. Clean Power for Transport Direktivet (2014) og Hvidbogen (2011). Aktiviteter inkluderer analyser og aktiviteter vedr: 1) Tilskudsmuligheder, 2) Behovs- og flådeanalyseværktøjer, 3) Politiske værktøjer og virkemidler, - fokus på afgiftssatser for gas til motorbrændstof 2015 Sats: Øre/Nm 3-297,6 4) Online platform vedr. køretøjsteknologi, 5)Test og demonstrationsaktiviteter for etablering af gastankstationer, 6) Anvendelsesmuligheder for CBG og LBG Aktiviteterne styrker udviklingen af en grøn økonomi med fokus på opbygningen af skandinaviske forretnings-modeller for biogas til den tunge transport
Roadshows for biogasløsninger Roadshowet gennemføres af Foreningen af Danske Transport- og Logistikcentre, Gas2move og Aarhus Universitet Herning. Forberedelse af roadshows Partnerne undersøger hidtidige udbud, forretningsmodeller og beregninger af TCO (Total Cost of Ownership) ved drift af busser, renovationsbiler og andre gasbilflåder. Partnerne afsøger markedet for kommuner, renovationsselskaber, vognmænd, trafikselskaber samt private virksomheder, der inviteres til roadshowet. Forhåndstilmelding gør det muligt at indikere, hvilke køretøjer/typer af køretøjer deltagerne er interesserede i at besigtige/evt. prøvekøre. Hvert roadshow-event følges op med henblik på at afklare transportørernes potentiale for at skifte over til biogas. Første roadshow afholdes i Herning Transport og Logistikcenter d. 26.04.2016.
For yderligere information kontakt Leder af Transport og Planlægningsafdelingen - NTU Michael Stie Laugesen NTU (FDT s Sekretariat) Ved Stranden 22 Postboks 1111 DK-9000 Aalborg Danmark Tlf: +45 99 30 00 30 msl@ntu.eu