Referat fra gruppe debat med Anne-Mette Worch Deltagende institutioner: Fjordtoppen, Bakkebo/Strandstrædet, Bakkegården, Gerlev, Højvang, Katholt, Krabbedam, Kragebakken, Lindehuset, Pilehuset, Svanholm Gæst: Anja Sørensen Referent: Paw Holze Nielsen En institution fortalte om deres oplevelser med deltagelse i inklusionsprojektet. Institutionen fremhævede at det var særdeles positivt at pædagogerne fik tid til refleksion eksempelvis over børns leg. Efter projektets ophør anvender pædagogerne den viden som de har fået om inklusion. Det fremhæves af flere som en klar fordel at der kommer en person udefra for at se på institutionernes arbejde med inklusion da en sådan fremmed person kommer i institutionen med friske øjne. Da der var tale om et statsfinansieret projekt blev der i projektperioden på 2 år tilført ressourcer så pædagogerne kunne frikøbes. Herefter fortalte en anden institution om deres gode oplevelser med at arbejde med inklusion efter projektets ophør. Da der ikke er tilført ekstraressourcer til arbejdet har det krævet at pædagogernes tid har skulle prioriteres. Der var dog enighed om at det ideelle ville være at der tilføres tid eller konsulenthjælp evt. ved at anvende støttepædagogressourcerne anderledes. Der blev herefter talt om at det kan være svært at fastholde den viden i institutionerne som man har opnået via inklusionsprojektet når det nu er afsluttet. Der blev talt om man i institutionerne kunne lave en mild specialisering af personalet samt om man kunne anvende støttepædagogerne som konsulenter som tager personalet i mesterlære i stedet for i dag hvor støttepædagogerne anvendes som overfrakke til børn med støttebehov. Der blev talt om at det kræver en stor holdningsændring hos forældrene hvis inklusionstankegangen skal gennemføres konsekvent og succesfuldt. Der blev drøftet hvordan man får involveret forældrene ud over tordenskjoldssoldater. I den forbindelse blev det af Anja Sørensen tilbudt at institutionerne kan låne hende til at komme med oplæg på forældremøder, der blev talt om at lave formaliserede informationsmaterialer om tankegangen og endelig blev referenten bedt om at linke til projektet og øvrigt materiale om emnet på kommunens hjemmeside. Herefter blev der talt om de tabuer der er forbundet med børn i problemer. En fremhævede at forældre føler sig stemplet hvis ens barn modtager støtte en anden at det ikke er hendes oplevelse. Der blev talt om at inklusion er forebyggende og også er til gavn for de børn der inkluderer og ikke kun for de børn der inkluderes. Der blev talt om, at man hvis forældre giver samtykke hertil kan drøfte konkrete problemstillinger på forældremøder o. lign. Herefter blev der drøftet om man ved at prioritere kontakten med forældrene kunne opnå en bedre dialog og måske flere årlige samtaler. Endelig blev kommunens rygepolitik drøftet.
Referat fra gruppe debat med Mads Bondo Dydensborg Deltagende institutioner: Maglehøj, Mariendal, Regnbuen/Vandkunsten, Rørskov, Sct. Georgsgården, Siflingen, Skibbyssen, Skolevejen, Skovbørnehaven, Skuldshøj, Slangerup bh. Referent: Ulrik Moll Der var flere forældre der gav udtryk for, at det lød som en interessant og spændende måde at arbejde på, i forhold til børn der havde det svært i dagligdagen. Der var stor interesse i inklusionsmetoden og den systematiske måde at arbejde på, og ingen tvivl om, at det kunne være med til at sikre en faglig og forebyggende indsats. Hvilket blev påskønnet fra flere sider. Normalt taler vi om, at barnet har vanskeligheder, men indenfor inklusionstænkningen skiftes der perspektiv og her er udgangspunktet, at barnet er i vanskeligheder. Det giver et andet udgangspunkt for at forstå den sammenhæng hvori barnet færdes i dagligdagen. Forældrene efterspørger information og åbenhed i forhold til de særlige udfordringer der knytter sig til dagligdagen i institutionerne. I nogle institutioner oplever forældrene at det er svært at navigere i en problematisk hverdag, når den pædagogiske indsats i forhold til enkelte børn bliver tabuiseret og hemmeligholdt. Det er svært, som forældre, at være med til at tage et ansvar for de sammenhænge børnene færdes i, hvis ikke der ikke er en eller anden form for gensidig information. Ledernes erfaring med inklusion var, at det var en opkvalificering af medarbejderne og en udvikling af det faglige miljø i institutionen. Der blev spurgt ind til niveauet på støttepædagogområdet. Støttepædagogkorpset har fået tilført ressourcer i forbindelse med nedlæggelsen af specialafdelinger i nogle af institutionerne. Efterspørgslen på støttepædagoger er større end de ressourcer der er afsat. Specialområdet har udviklet sig de sidste 25 år. Og det er der mange årsager til, men udviklingen skaber en ubalance mellem normal- og specialområdet, hvilket betyder, at der er behov for at vi finder nogle andre løsninger på de udfordringer vi har. Hvordan kan inklusion som metode fortsætte i institutionerne? - Det er vigtigt at lederne understøtter arbejdsmetoden i dagligdagen - Det er vigtigt at inddrage forældrene i tænkningen tema på forældremøder - Ressourcepædagoger/forandringsagenter/videnkorps der kunne understøtte processen i dagligdagen - Kursustilbud til medarbejdere - Information til forældrene i form af en pjece - Indgå i de årlige forældresamtaler - Indarbejde inklusion som delmål i læreplanerne - Obs på omgangstonen i institutionen og mellem børn og forældre LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogiks analyse) forventes at blive udviklet til 0-6 års området i løbet af 2009. Arbejdsmetoden understøtter de metoder der indgår i arbejdet med inklusion. LPmodellen er i forvejen indført på folkeskoleområdet og det vil derfor give god mening, at indføre det på 0-6 års området.
Overgangen fra daginstitution til skole har været lokal forankret i mellem den enkelte institution og skolen. Der forestår et udvalgsarbejde hvor samarbejdsfladerne bliver kortlagt og koordineret. Den overordnede plan godkendes i det politiske system. Selvom kommunens økonomi ikke indikere at der bliver råd til udvidelser på området så er det ikke udelukket, at der kan blive skabt en positiv udvikling og samtidigt noget der peger fremad.
Referat fra gruppe debat med John Smidt Andersen Deltagende institutioner: Børnebjerget, Sydbyernes Børnehuse, Nordstjernen, Skuldelev bh., Solstrålen, Slotsgården, St. Rørbæk, Troldehøjen, Kroghøj Referent: Lajla A. Nielsen En institution havde gode erfaringer med inklusionsprojektet, fik gode redskaber til at få vendt synet på de børn med problemer familierne har taget rigtig godt imod projektet. Institutionen vil fortsat arbejde med inklusion, det er kommet godt ind under huden. Inkludere skal vi naturligvis altid, men det har sine omkostninger og der følger ikke ressourcer med. Et bestyrelsesmedlem har være til et foredrag om inklusion, foredragsholderen havde sagt ingen inklusion uden der tilføres ressourcer. Enige om ikke at tage ressourcer fra alle børnene, men der skal tænkes anderledes, tilgangen til børnene skal være anderledes og det behøver ikke koste ressourcer. Et bestyrelsesmedlem havde været en af dem der havde sagt til sit barn, ham skal du ikke lege med. Inklusion projektet blev sat i gang i gruppen, hvor problemerne var. Hvilket betyder at det nu er blevet en god gruppe. Det kræver overskud hos pædagogerne, at kunne inkludere. Kræver der efteruddannelse? Det kræver en holdningsændring at se anderledes på børnene, og det behøver ikke at koste ressourcer. Projektet har kørt lidt forskelligt i institutionerne. I en institution blev der trukket 3 pædagoger ud og de fik tilført 1. I en anden fulgte der penge med til det antal personer, som blev trukket ud. Det er meget vigtigt, at forældrene får en viden om inklusion, når institutionen arbejder med det. Anerkendende tilgang til det anerkendende menneskesyn. Hvordan ser vi hinanden. Hvilken vinkel tager vi til børnene. Alle burde arbejde anerkendende og så forældrene. Institutionens værdigrundlag er meget vigtigt, det er også vigtigt at forældrene kende værdigrundlaget. Gensidige forventninger forældre institution. Kravet til projektet skal være kendt for at det lykkes. En forældre forespurgte om: hvis en institution har oparbejdet en viden om inklusion, og ikke har nogen børn, at arbejde med, kunne det så tænkes at børn fra andre institutioner ville blive flyttet til institutionen. En institutionsleder svarede, at der altid vil være børn i en institution, som handler atypisk, institutionen kan altid blive bedre til at håndtere de forskellige børn. Vi flytter ikke bare børn rundt, så må det være personalet der skal flyttes.. En anden måde at arbejde på er løbende fortællinger på børn med problemer, tage det op i personalegruppen.
Kunsten at inkludere er at kende sin begrænsning det er ikke alle børn som kan inkluderes. Ved at inkludere børnene meget tidligt, undgår man forhåbentligt, at barnet får vanskeligheder senere, det skulle gerne give et bedre børneliv. Det bedste for børnene er at blive i institutionen, men det koter ressourcer. Omkring LP modellen på skoleområdet, er der kurser, de har tid til andet arbejde, tid til refleksion, en psykolog er tovholder. Institutionerne er meget sårbare. Man kan ikke bare få noget nyt kvalitetsmæssigt uden det koster. Vi sluttede med at konkludere at det var et godt oplæg Anja kom med. Det ville være dejligt, hvis rapporten blev tilgængelig. Kunne vi måske trække på Anja til et stort forældremøde ( flere institutioner sammen ) Hvor længe skal man Inkludere?
Referat fra gruppe debat med Jesper Henriksen Deltagende institutioner: Møllevangen, Nørresvinget/Ådalen, Pilehaven, Troldhøj, Tumlebo, Valmuevej, Øparken, Ørnesten, Toftelund Referent: Bitten K. Olsen Hvordan ser hverdagen ud for Anton der går i en børnehave- er der bare noget, der skal gøres anderledes, så der ikke behøves støttepædagoger? Hvis der er 10 Anton r, er spørgsmålet om vi kan rumme dem i børnegrupperne. Det afgørende er synet på barnet men der vil altid være børn, der har behov for en særlig indsats fra støttepædagog. Det ville hjælpe meget, hvis alle medarbejdere var uddannede og der var flere ressourcer. Vi har gode erfaringer med at hele personalegruppen får fælles kursus, og en fælles referenceramme. 0-6 år er den vigtigste udviklingsperiode. Hvis det blev gjort bedre i dagtilbuddene, ville skolen ikke skulle arbejde med så mange problemstillinger? Det handler om at pædagoger ændrer syn på sig selv og egen praksis. Vi har fået læreplaner, som medvirker til opkvalificere pædagoger i deres egen praksis. Der skal skabes muligheder for at reflektere over den pædagogiske praksis og relationspædagogikken. Er der tid til planlægning og refleksion- hvor mange timer er der til planlægning? En time pr. uge. Nu skæres vi igen i normeringen på grund af det faldende børnetal. Frederikssund kommune er blevet overhalet af andre kommuner, der skærer i ressourcerne hvordan skal vi gøre kommunen attraktiv i det pædagogiske arbejde indenfor ældreområdet er halvdelen af arbejdstiden til direkte kontakt med ældre- halvdelen til skriftlighed, kørsel m.m. Den daglige tid til børnene skal være der, så vi bliver lidt nærige med timer til forberedelse, møder, m.m. hverdagen skal køre. Pædagoger bliver ofte frustrerede i deres arbejde. De ved hvad der er godt og udfører det ofte utilfredsstillende. Vi trænger til luft i normeringen, ellers flygter de dygtige pædagoger. Vikarpuljemidler kan der ikke søges om midler der, så pædagogerne kan opkvalificeres og efteruddannes? Endelig blev den kommende madordning drøftet. Forældre spurgte bl.a. ind til om der fulgte personaletimer med til ordningen. Dette var der ikke afsat midler til endnu.