Udvikling af forældredidaktik & brug af forældre som en ressource i elevernes lærerprocesser Workshop Kolding 2014 V/ Nanna Bøndergaard Butters Cand. mag., Integrationsvejleder Blågård Skole
Forældrenes betydning for elevens læring Elevens læring og succes i skolen forbedres betydeligt, når forældre viser interesse og deltager aktivt i deres barns udvikling og læring Undersøgelse i England af Professor Charles Desforges, Exeter University.
Forældredidaktik er derfor vigtig Forældredidaktik= at skabe læringssituationer i og uden for skoletiden, hvor forældrene kan bidrage aktivt til deres børns læring. Værktøjskassen Forældredidaktik, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2010
Forældredidaktik & forældre som ressource centrale spørgsmål i forhold til reformen Hvordan kan forældrene både få indsigt i og blive en ressource for den læring, der foregår i skolen? Hvordan konkretiseres undervisningen for forældrene også selvom de ikke fysisk er til stede på skolen? Hvordan kan forældre, der ikke behersker skolesprog alligevel blive en ressource i forhold til indlæring af centrale faglige begreber og genrer fra undervisningen?
Forældredidaktik i praksis Forældredidaktik skal betragtes som en hvilken som helst anden didaktisk aktivitet med et: Mål Organisering Indhold Evaluering
Mål Organisering Indhold Evaluering Beskrivelse af, hvordan samarbejdet med forældrene tænkes at skulle bidrage til elevens læringsproces i et konkret undervisnings-forløb. Fx: Fra teori til praksis. Fagsprog til hverdagssprog. Metasproglig refleksion. Flersproglig og flerkulturel viden/bidrag. Hjemmets erfaring. Beskrivelse af, hvordan undervisning organiseres således at forældrene inddrages i elevens læringsproces Fx: Gennem elevplan, familie/talelektier, ugeplaner, forældremøder/ fælles oplevelser og skolehjemsamtaler. Beskrivelse af det faglige indhold. Fx: fagbegreber, kendskab til genre, samfundsmæssige forhold, historiske perioder etc. eleverne skal tilegne sig og som forældrene tænkes at kunne bidrage til læringen af. Beskrivelse af, hvordan der evalueres på, hvordan samarbejdet med forældrene har bidraget til elevens læringsproces. Fx: Gennem aktionslæring, didaktisk samtale og endelig opsamling med forældre enten ved skolehjemsamtale, elevplan eller på forældremøde.
Projekt: Forældre som ressource Projektet kørte i 2011 til 2013 på to skoler (bl.a. Blågård Skole) Projektet er evalueret efterår 2013 Projektet formidles med egen hjemmeside forår 2014
Projektets målgruppe Projektet rettede sig mod nydanske forældre, skole-hjemvejleder, lærere, ledelse og ikke mindst elever på to udvalgte folkeskoler. Projektet arbejdede specifikt med 3 klasser fra Blågård Skole (KBH) og 3 tre klasser fra Seden skole (Odense).
Projektdeltagere & samarbejdspartnere Skoler: Seden/Blågård Skolebestyrelsen Forældre i projektklasserne Kontaktforældre Skole & forældre UCC & UCL Læreruddannelsen Zahle/UCC Læreruddannelsen Professionshøjskolen Lillebælt/UCL Skole & Forældre Forvaltninger/ministerier
Projektets indsatsområder Udvikling af en didaktik for skolehjemsamarbejdet, hvor en aktiv inddragelse af forældre bidrager til elevens faglige læring.
Grundvilkår for elevernes læring Sprog og Kommunikation Vygotsky, Dewey, Bruner, Bakhtin.
Sprog og kommunikation Fagene i skolen består af sprog. For at lære dette sprog har eleverne behov for: - at der sættes fokus på sproget, - at de undervises i det, - at de får mulighed for at bruge det
Sprog og kommunikation Forskellige måder at bruge sproget mundtligt og skriftligt på i faglig sammenhæng. Tekst 1 Den her nej det går ikke den bevæger sig ikke Prøv den Ja den gør lidt den vil ikke Virker ikke det er ikke metal De her er de bedste.. Det går rigtig hurtigt Tekst 2 Vi prøvede med et søm en blyantspidser nogle jernspåner og et stykke plastic magneten tiltrak ikke sømmet, men den tiltrak blyantspidseren og jernspånerne Tekst 3 Vores eksperiment bestod i at finde ud af hvad en magnet kan tiltrække. Vi opdagede, at magneter tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak jernspånerne, men ikke sømmet. Den tiltrak heller ikke ting, der ikke var lavet af metal. Tekst 4 En magnet er et stykke metal omgivet af et usynligt kraftfelt, der påvirker alle de magnetiserbare materialer indenfor det. En magnet kan løfte eller tiltrække et stykke stål eller jern, fordi magnetfeltet løber igennem materialet og får den til at blive en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige metaller. Oversat og bearbejdet fra Pauline Gibbons: Scaffolding language scaffolding learning, s. 40-50
Sprogligt fokus og talelektier Udvidelse af radius hvori eleverne bruger fagsproget For at eleverne kan mestre fagsprog skal der sættes fokus på sproget, undervises i det og en bevidstgørelse om sammenhængen mellem sprog og fag. At eleverne taler med deres forældre om det de lærer i skolen, så de får mulighed for at reflekter det de har lært, og få nye og andre perspektiver på det lærte. At sproglig diversitet skal vendes til noget fagligt skærpende. Hvorledes arbejdet med bevidst sprogundervisning løftes fra enkeltstående begivenheder til en generel praksis.
Projektets teori og metode - Aktionslæring: læring i og af praksis. Formål: aktionslæring i skoleregi handler om at udvikle skolens undervisning ved løbende at eksperimentere med, observere og reflektere over konkrete undervisningssituationer/praksis. Metode: lærere undersøger og eksperimenterer med deres undervisningspraksis med henblik på at vidensbasere og raffinere den og derved fremme læreres læring. Hvordan: udgangspunktet er at man som lærer i team udforsker undervisningen: hvordan ser undervisningen ud i praksis? Hvorfor ser den ud som den gør? Hvordan kan den udvikles? Aktionslæring er reflekteret læring i læringsgrupper, der er forpligtende over tid.
Faser i aktionslæring Didaktisk samtale og refleksion Formulering af problemstilling Observation Planlægning af aktion Aktion
Projektets aktiviteter år 1 1. Fokusgruppeinterview 2. Aktion: Undervisningsforløb, hvor forældre inddrages som ressource for elevernes læring. 3. Netværk blandt forældre. 4. Analyse og evaluering: alle aktioner analyseres og evalueres med lærere, konsulenter og skole-hjemvejleder mhp. udvikling af næste års aktioner. 5. Seminar: erfaringsudveksling med Seden skole
Skemaer udvikles AKTIONER ÅR 1
Undervisningens indhold Havets dyr (Natur og teknik og dansk) Fødekæde (natur og teknik) 1. klasse Mål for faget Sproglige Mål Tiltag/handling Hvordan kan forældrene støtte op Få en forståelse af begrebet fødekæde viden om hvad dyrene lever af indblik i dyrenes livebetingelser Forstå og gøre brug af begreberne: kæde, føde og fagordet fødekæde måske også: betingelser og livsbetingelser at eleverne er i stand til at fortælle om hvad de har talt om hjemme Tal med dine forældre om hvilke dyr fra havet I spiser og om hvad de dyr mon har spist Forløb Klargøre ordene kæde, føde og fødekæde -brainstorm over hvad dyrene spiser Evaluering: Bruger eleverne de udvalgte fagord og er de i stand til at genfortælle samtalen fra hjemmet Ulla Kofoed og Maria Neumann Larsen Professionshøjskolen UCC
Brev til forældrene 1AB marts-april 2012 Tal med dine forældre om svar til disse 3 spørgsmål og kom med svarene på onsdag den 14. marts 1) Hvad fra havet spiser I i din familie? 2) Hvad tror du, de dyr selv har spist? 3) Hvad hedder fisk på et andet sprog?:
Fagunderstøttende talelektier
Undervisning indhold Decimaltal (matematik) 4.klasse Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling Hvordan kan forældrene støtte op og i hvad? Evaluering Matematik/ decimaltal Fælles Mål Kende eksempler på brug af decimaltal og enkle brøker fra hverdagssituationer Mål for undervisningen At kunne placere decimaltal i forhold til hinanden på en tallinje - Kende og gøre brug af fagordene: decimaltal og hele tal - Kan give eksempler på hvorfor og hvornår der bruges decimaltal Opgave Undersøg sammenmed din familie: Længden på 5 forskellige ting derhjemme. - Skriv decimaltallene i rækkefølge - Tal med din familie om hvornår I bruger decimaltal Mundtligt Kan give eksempler på hvorfor og hvornår der bruges decimaltal Skriftligt Kan placere decimaltallene i forhold til hinanden på en tallinje Kan placere decimaltallene under hinanden ved udregning
Undervisningen s indhold Historie 6. klasse Mål for faget Sproglige Mål Tiltag/handling Hvordan kan forældrene støtte op Evaluering Historie/ Christian den 4.s barndom Familie Historisk fortælling Fælles Mål (Efter 4. klasse) Fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om episoder, der har haft betydning for familiens liv (Efter 6. klasse) Selv at formulere historiske fortællinger og selv etablere historiske scenarier på baggrund af erhvervet viden Mål for undervisningen At sammenligne og undersøge forskelle og ligheder omkring barndommen på Chr.4.s tid med barndommen på elevernes forældres tid Skriftligt og visuelt at formulere en historisk fortælling baseret på forældrenes barndom Fælles Mål dansk som andetsprog Udtrykke sig forståeligt og sammenhængende i fortælling, referat og diskussion Mål for undervisningen: At kunne forklare hvad en historisk fortælling er At kunne bruge og forklare ordene formynder/skab, vejleder, værge i forbindelse med barndom At kunne forklare, diskutere og benytte begreberne barndom og rigsråd i en historisk fortælling Opgave: Interview dine forældre om deres barndom Spørg om: Hvor lang tid varede barndommen Hvad fik barndommen til at høre op? Diskuter ordene: formynder, vejleder, værge Hvad betød de på dine forældres tid? Giv eksempler Var der andre ord der betød det samme? Mundtligt Benytter eleverne ordene formynder/skab, vejleder, værge, barndom og indgår de i samtale og diskussioner? Skriftligt Bruger eleverne ordene formynder/-skab, vejleder, værge, barndom i deres historiske fortælling om forældrenes barndom? På hvilken måde?
Midtvejsevaluering/konklusioner Tilrette aktioner: Opsamlingens betydning for hvordan eleverne bruger det de har talt med forældrene om, i den faglige undervisning. Mere fokus på sprogbrug/flersprogethed: som ressource blandt lærere og ledelse (ca. 325 elever taler mere end et sprog og der er ca. 35 forskellige sprog). Skole har mange former for kontakt med forældre: Kan man forenkle skolehjemsamarbejdet?
Prøv at udfylde skema gerne flere sammen Udfyld kolonne 1, 2,3 og 4 med et tænkt undervisningsforløb.
Planlægningsskema inddragelse af forældrene i elevernes læring Undervisningens indhold Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling Hvordan kan forældrene støtte op og i hvad? Hvordan samles elevernes erfaringer op? Evaluering
Projektets aktiviteter år 2 1. Fokusgruppeinterview 2. Aktion: Undervisningsforløb, hvor forældre inddrages som ressource for elevernes læring. 3. Netværk blandt forældre, 4. Analyse og evaluering: alle aktioner analyseres og evalueres med lærere, konsulenter og skole-hjemvejleder mhp. implementering af de gode erfaringer. 5. Seminar: erfaringsudveksling med Seden skole
Ændret og tilrettet skema & implementering AKTIONER ÅR 2
Undervisningens indhold Personkarakteristik (dansk) 2. kl. Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling Hvordan kan forældrene støtte op og i hvad? Fastholdelse og efterbehandling Evaluering Tema om Pippi og Emil Sikkerhed i personkarakteri stik (indre/ydre) - For at kende karaktererne i Astrid Lindgrens univers. - For selv at kunne arbejde med begrebet i boganmeldelser fremover. Lære begrebet personkarakteristik Eleverne skal forklare forældrene hvad begrebet personkarakteristik betyder. Sammen med deres mor eller far skal eleverne lave en indre og en ydre personkarakteristik af et familiemedlem. Fremlægge deres hjemmearbejde for hinanden og klassen Ved næste boganmeldelse er begrebet indlært? Oversætte begrebet til at valgfrit sprog.
Personkarakteristik Indre Ydre
Blågård Skole 7. november 2012 Kære 2.a Som I ved, arbejder vi i forbindelse med vores emne Pippi Langstrømpe med begrebet personkarakteristik. Til på onsdag skal I derfor hjemme have lavet disse to sider sammen med jeres forældre. 1. Først skal du forklare dine forældre, hvad personkarakteristik betyder. Du skal fortælle om både indre og ydre personkarakteristik. 2. Beskriv sammen med din mor eller far en person fra din familie. Du skal tegne personen og lave både indre og ydre personkarakteristik. Du skal skrive og tegne på papiret på næste side. 3. Skriv i boksen nedenunder, hvad personkarakteristik hedder på et andet sprog? På _ hedder det Afleveres på onsdag d. 14. november.
Ul
Hvad hedder personkarakteristik på et andet sprog?
Kristendom 5.kl. Undervisningen s indhold Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling Hvordan kan forældrene støtte op og i hvad? Fastholdelse og efterbehandling Evaluering Dansk /kristendom - At eleverne får kendskab til forskelli ge religioners forestillinger om en yderste dag Kunne forklare og genfortælle historier om den yderste dag og finde ord for verdens ende eller den yderste dag Opgave: undersøg sammen med din familie hvilke fortællinger I kender om den yderste (sidste) dag /verdens ende Eleverne skal fortælle deres fortællinger gennem ord og billeder i programmet Moviecut på skoletube.dk - At eleverne i stikordsform kan gøre rede for flere forskellige religiøse fortællinger om den yderste dag
Undervisning Indhold Religion 8. klasse Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling Hvordan kan forældrene støtte op og i hvad? Evaluering Religion Det gode og det onde At nærlæse, uddrage og sammenligne tekster med forskellige religiøse synspunkter. At få en viden om det gode og det onde som religionsfagligt begreb. At reflektere over begreberne det gode og det onde i forhold til forskellige religioner og i forhold til sig selv. At kunne henvise til tekster. At samtale i grupper om forskellige teksters syn på begreberne. At stille spørgsmål til andre om emnet og inddrage synspunkter fra forskellige tekster. At kende betydningen af og bruge ordene i samtale med hinanden og familie: Paradiset, livets træ, kundskabens træ, medfølelse, Med familien Stille spørgsmål om emnet og inddrage teksternes synspunkter. Have en samtale om egne eller følgende spørgsmål: Hvor kommer det onde fra? Giv mange forsk. bud. Hvad er det onde? Hvad er det gode? I undervisningen Fortælle gruppen om den samtale I havde der hjemme. Formuler skriftligt svar med alle de forskellige synspunkter. Fremlæg det ene svar for klassen. At eleverne kan fremlægge og fortælle om flere forskellige synspunkter, både egne og andres. At eleverne bruger begreberne og viser at de forstår betydningen af dem.
Udfyld kolonne 5 og 6 Udfyld skema
Planlægningsskema inddragelse af forældrene i elevernes læring Undervisningens indhold Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling Hvordan kan forældrene støtte op og i hvad? Hvordan samles elevernes erfaringer op? Evaluering Ulla Kofoed og Maria Neumann Larsen Professionshøjskolen UCC
Tænk ind i årsplanlægning - både årsplan for fag og årsplan for samarbejde med forældre Evaluering Undervisning, hvor forældre bruges som ressource for elevernes læringsproces. Aktion Af elevernes læring i team og med elever. Af forældrenes bidrag til elevernes læring med elever og forældre. Opstilling af nye læringsmål. Planlægning af ny aktion. Nye læringsmål Aktion Undervisning, hvor forældrene bruges som ressource for elevernes læringsproces.
Implementering på Blågård Skole Temadag for skolens pædagogiske personale med UCC forældre som ressource & aktionslæring Principudvalg for skole-hjemsamarbejde nedsættes Kontaktforældremøde/information Alle årgangsteams laver 3 aktion
Konklusioner Projektledelse : klar ansvarsfordeling & ledelsen med + overblik over skolens øvrige projekter. + spot på vidensdeling om projekter. Lærere: Aktionsskema nemt at gå til! Gode didaktiske samtaler. Forældre: Italesættelse af dem som ressource & af ideen om talelektier fortløbende arbejde. Elever: Lektier har kun været sjovt én gang! Modersmålslærere: Medtænke modersmålslærerne kobling til undervisningen. De vil gerne bruges bedre til hjælp til Talelektier.
Post it! Dagens mål?