25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige, og talte om at pause i mission. Nu skulle kirkerne rundt i verden klare sig selv. Samtidig holdt Muslimer en stor konference i et arabisk land, og der sagde man, at nu er det Islams tid. Og siden har verden oplevet at Islam har bredt sig meget. Hvad sker der i verden i dag, ikke mindst på religionernes område? Det tænker mange på. På toppen af et bjerg får man den store udsigt og det store overblik. Teksten vi har hørt er af stor principiel betydning. Den fortæller os noget meget afgørende om kristendommen og om religion. Det vigtige er at lægge mærke til hvem som stod tilbage til sidst. Religion betyder meget i menneskers liv. Den giver os noget at holde fast i, leve efter, og finde trøst og håb i, og at lade os vejlede af i det vanskelige og komplicerede menneskeliv. Desværre er det også noget mennesker kan kriges om. Selv det bedste vi har, kan vi mennesker kriges om eller misbruge. Med religion betegner vi den tro og praksis som henvender sig til det åndelige, overnaturlige, alt det som har med Gud og vores forhold til ham at gøre. Der er mange forskellige religioner, Buddhisme, Hinduisme, Islam, Jødedom og Kristendom, for at nævne de fem store 1
25-01-2015 side 2 verdensreligioner. De er fælles om at tale om tro på Gud og om åndelig praksis. Men der er forskel på religionerne. Mange religioner giver love og regler for hvordan man skal leve. Vi kan kalde dem lovreligioner. Disse love og leveregler viser det gode liv, og nogle lovreligioner stiller klare og tydelige regler op for, hvordan man skal blive accepteret af Gud. Kun den, som holder disse love, dyrker Gud på en acceptabel måde. De tre religioner, Jødedom, Kristendom og Islam taler om samme Gud, og har både fælles historie og er meget forskellige. Det syn de tre disciple havde om Jesus på bjerget, har noget meget vigtigt at sige. På bjerget så disciplene Jesus i et overnaturligt lys, og de så ham sammen med Moses og Elias. Tre hovedpersoner i Bibelens historie trådte frem, stod sammen, men to forsvandt igen, og en stod tilbage. Og her er synets betydning. Han som stod tilbage, er ham som har det endelige og gyldige ord, og om ham blev det sagt: Hør Ham! Det er synets budskab og betydning, og derfor fik disciplene det, for at fortælle os, at Jesus er den som taler sandt om Gud og mennesker. Sagt lige ud: Det er Jesus vi skal høre på, han taler sandt om Gud. Det er synets budskab. Hvem var de andre. Moses er manden med lovens ti bud. Moses er ham der siger om menneskets forhold til Gud. Gør som jeg siger, så skal du leve. Hold Guds lov. Moses er lovreligionens mand. Elias er profeten med styrkeprøven på Karmel, hvor Gud viste sin magt. Elias er også som profet den som kommer med Guds 2
25-01-2015 side 3 løfter og forudsigelser. Elias er passionen og den store nidkærhed. Ild for ned fra himlen og fortærede afgudsofferet. Den tredje er Jesus, Marias søn, tømreren fra Nazareth, som vi kender fra evangeliet. Tre store skikkelser fra Bibelens historie, hvem af de tre, taler sandt om Gud? Dette afgøres ikke gennem en kamp, duel eller styrkeprøve, men blot ved dette, de to forsvandt, og den ene stod tilbage. Det var synet disciplene så, Jesus stod tilbage. De tre Moses, Elias og Jesus betegner: Loven, profeten og evangeliet. Moses havde sin tid, Elias havde sin tid, Nu er det Jesu tid. Nu er det evangeliets tid. Hør ham. Det er synets budskab. Når man ser på religionernes historie og spekulerer over hvad det er der sker rundt omkring i verden i dag, kan dette syn på bjerget hjælpe os til at forstå hvad der sker. Hvad er det der kæmpes om i dagens verden, en kamp som påvirker os, og som hele verden er optaget af? Ytringsfrihed, terror, borgerkrige, selvmordsbomber, demokratiske lande fører krige rundt i verden. Hvad handler alt dette om? Det handler om meget forskelligt, men det handler også om at nogen vil genindføre lovreligionen, som den eneste sande gudsdyrkelse. Islam er en lovreligion, som har sit udspring i jødedommen, men den ignorere Jesu betydning. Det som sker i dag i religionernes verden og i de internationale konflikter har historiske rødder, som hænger sammen med Moses, Jesus og Muhammed. Et kort historisk overblik kan siges på denne måde. 3
25-01-2015 side 4 Jødedommen begyndte med Abraham og er dermed cirka 4000 år gammel. Og ved Moses blev Abrahams slægt et folk og et land og en nation, cirka 3500 år gammel. Moses gav de ti bud og en lovsamling, som blev jødernes grundlov, og på den byggede man folk og identitet. Moses står for lovreligion. Kristendommen begyndte med Jesus og er knap 2000 år gammel. Jesus talte om troen som vej til Gud. Centrum i Jesu budskab er: Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Tro, håb og kærlighed er nøgleordene. En konsekvens af Jesu budskab er at ingen er forpligtet på Moselov. Den er ugyldig i menneskets forhold til Gud. Den som tror på Gud, og døbes, er et Guds barn. Ingen love og regler, ved troen alene. Det er ganske kort centrum i evangeliet. Omkring 600 år senere opstod profeten Muhammed, ham som er Islams grundlægger. Muhammed levede fra 567-632, efter Kristus. Altså for knap 1400 år siden. Muhammed genindførte loven som centrum i Islam. Det som kaldes Sharia: Sharia er et begreb, der omfatter alle de regler og anvisninger, en muslim bør følge i sit liv. Sharia handler om etik og moral og om alle små og store ting i hverdagen - fra hvordan man beder til, hvordan man ønsker, at samfundet skal indrettes. Abrahams religion, begyndte med troen på Gud. Med Moses kom loven, teokratiet, lovreligionen. Med Jesus kom evangeliet. Med Muhammed og islam kom loven tilbage. Islam er forsøget på at genindføre lovreligionen. Det er de tre store religioners historie. 4
25-01-2015 side 5 Det som begyndte med tro på Gud, blev til en tro som udtryktes i love og regler, lovreligion. Med Jesus kom troen tilbage, som kernen i forholdet til Gud. Siden kom profeten Muhammed og med ham Koranen og Sharia, og troen blev igen bundet til love og regler. Det er det der kæmpes om i dag, her er vores uenighed med Islam. Religionen skal ikke vende tilbage og blive en lovreligion. Profeten Muhammed modsiger Jesus. Og vil genindføre loven, som Jesus døde for at opfylde. Jesu historie handler om at troen på Gud er kernen og centrum i et menneskes forhold til Gud. Af nåde og syndernes forladelse og uden nogen krav og love. Synet på bjerget er af stor principiel betydning. Jesus træder frem og overstråler både Moses og profeten. Jesus stod tilbage da de to andre forsvandt. Det er synets budskab. Det som gælder i et menneskes forhold til Gud, det er Jesus budskab. Evangeliet er Guds stemme, Guds afgørende ord. Vi er protestanter, det er vi efter reformationen og arven fra Martin Luther. Det Luther kæmpede for var evangeliets frihed. Guds nåde og evangeliet skal ikke bindes af love og regler, ethvert menneske som tror og er døbt, er et Guds barn. Det er evangeliets frihed og store gave. Ingen pave, ingen statsmagt, ingen religion, skal tage dette fra et menneske. Ved troen har et menneske fået frelsens gave af Gud, og den kan ingen tage fra det. Den frihed skal vi holde fast med glæde og god samvittighed. Amen. 5