Greve Kommune. Sund greve midtby

Greve Kommune Sund greve midtby SUNDE BYRUM, LÆRINGSPROCES OG BORGERnes IDEER

Sund Greve Midtby er gennemført af Greve Kommune i samarbejde med cph:learning ved Villads Keiding, 2014. Projektet har været støttet af forsøgs- og udviklingsmidler under byfornyelsesloven v. Ministeriet for By, bolig og landdistrikter. Grafisk tilrettelæggelse og redigering af nærværende publikation er udført af Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S i samarbejde med Greve Kommune. Nogle af figurerne er omtegnede figurer, der er rettighedsbeskyttede af cph:learning ved Villads Keiding. 1. december 2014, ISBN nr.: 978-87-7134-131-7 startskud for projektet 16. januar 2014

Eksempel på Borgeride Sund greve midtby indledning...5 1. Sunde byrum...6 Greve Kommunes sundhedspolitik...6 Hvad er sundhed?...6 Sundhedstilstanden i Greve Kommune...6 Borgernes sundhedsbegreb...6 Hvordan arbejder vi med sunde byrum?...8 Hvad er et sundt byrum?...8 Sti mod Nældebjergsøen, fra nordøst mod sydvest 2. Hvad kan vi lære af sund Greve midtby?...10 Design af ejerskab...,...10 Det dobbelte perspektiv - slip synsningerne...10 Skabelse af borger til borger begivenheder...13 Kommunen kan være katalysator for borger til borger dialog...17 Kommunikation - indad, udad, nedad, opad og hele vejen rundt...18 Sundhedsbegrebet - et godt emne for dialog og samarbejde om byens rum...20 Fra tværfagligt samarbejde til tværorganisatorisk samskabelse...21 Borgerinddragelse - samskabelse - ejerskab...23 Forankring af indsatsen - få spirerne til at blomstre...24 3. Borgeridéer til en sund greve midtby...26 Hvordan er ideérne opstået?...26 Hvad er en god idé...26 Hvad sker der nu?...28 Byrummene idag...29 Oversigt over borgeridéer...31 Idéer fra borgerne...33 sund greve midtby i 3

sund greve midtby Sund Greve Midtby er et forsøgs- og udviklingsprojekt under Byfornyelsesloven, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Projektet har forløbet i perioden fra maj 2013 til august 2014. Projektet er afrapporteret i form af denne rapport til den administrativt interesserede læser. Projektbloggen, hvor der har været ca. 1.000 unikke besøgende, er fortsat tilgængelig på www.sundgrevemidtby.dk. Supplerende oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til teknik@greve.dk. Greve Kommune takker de mange borgere, erhvervsdrivende, frivillige og foreninger for at være med til skabe aktiviteter, diskussioner og samarbejder, især den minderige dag da startskuddet gik den 16. januar 2014 i strid kulde og en særlig tak til Greve Midtby Centret for husly, Gymnastikforeningen Krop og Hop og Greve Gymnasium for show, Greve Reenacters for at affyre kanonen, og til Mosede Ungdomsklub for at få lagt en film på youtube (søg sundgrevemidtby). Greve Frivilligcenter skal have en særlig tak for at være med til at gennemføre startskud og efterfølgende workshops og for at ville tage værtskabet på sig for at undersøge mulighederne for at etablere et Stilaug Sund Greve Midtby. Der har i alt været ca. 500 deltagende borgere i de forskelllige begivenheder ud af de ca. 8.000, der bor i bydelen, ca. 1.000 som studerer der, og anslået over 1.000 der arbejder i området. Der er produceret ca. 160 idéer, der er uddybet og sammenfattet til knap 40 delprojekter. Projektet har været flot omtalt i den lokale presse, og unge fra skoler og Greve Gymnasium har bidraget med idéudvikling som en del af undervisningen. Projektorganisationen var sammensat på tværs af Greve Kommunes organisation og bestod af en styregruppe, en projektgruppe og en referencegruppe med ca. 20 personligt udvalgte medarbejdere. Metodeudvikling og praktisk gennemførelse af designprocessen har fundet sted i tæt samarbejde med cph:learning ved Villads Keiding. 4 i Sund greve midtby projektideer fra borgerne

Læringspunkt: borgernære processer Opstart Brug de fornødne ressourcer på forarbejde, drift og med plan for afslutning Projektperiode Skab stærke netværk med borgerne Brug visuelle virkemidler og en gennemgående visuel identitet! Vær åben omkring beslutningsprocesser, mål, forventninger og midler. Vær synlig, engageret og tilgængelig. Sæt ansigt på kontaktperson, evt. i skikkelse af ekstern rådgiver for projektet. Vær bevidst om at borgerinddragelse kun i begrænset omfang handler om at kommunikere til borgerne, men derimod om at kommunikere med borgerne og især at skabe rammer for, at borgere kommunikerer med hinanden. Lyt uden forbehold. Vær modtagerorienteret i form, sprog, tidspunkter og stil tag udgangspunkt i borgernes virkelighed. indledning Et vigtigt mål for projekt Sund Greve Midtby har været at invitere borgere og brugere i Greve Midtby til at tale med hinanden om, hvordan stier og pladser kan skabe en sundere by. Greve Kommune har derfor inviteret borgere, foreninger, institutioner, virksomheder og andre brugere af området til at tage del i processen og komme med tanker og idéer. Vi har stillet to spørgsmål: Hvad er sundhed for dig? Hvad er dine idéer til sunde aktiviteter, som kan foregå på stierne omkring Greve Midtby? Det konkrete inddragelsesarbejde var igang i perioden august 2013 til maj 2014 i en proces, som har foregået på stierne omkring Greve Midtby, i skolerne, foreningerne og institutioner, på nettet og på workshops med deltagelse af borgere og kommunens medarbejdere. I nærværende publikation præsenteres de væsentligste læringspunkter. Vi håber det kan være til inspiration for andre kommuners arbejde og samarbejde om nye løsninger på fælles udfordringer. Vi bistår gerne med supplerende oplysninger og erfaringsdeling. Kontakt os på teknik@greve.dk. God læselyst! Projektgruppen sund greve midtby i 5

1. Sunde byrum Greve kommunes sundhedspolitik Der er i 2013 vedtaget en ny sundhedspolitik for Greve Kommune. Visionen for sundhedsindsatsen er; at i Greve Kommune bor sunde borgere; at vi er i front med indsatser på sundhedsområdet; at vi opnår resultater i samarbejde med regionale og nationale samarbejdspartnere; og at vi inddrager erhvervslivet og borgerne i vores indsatser. I Greve Kommune arbejdes der med sundhedsfremme på flere måder: LIVSSTIL Alkohol Mad Motion Tobak Sex FYSISK 2 SUNDHED 1 4 5 6 PSYKISK 3 LEVEVILKÅR Forurening Arbejdsmiljø Økonomi Kultur Delagtighed giver meningsfuldhed Oplevelse af sammenhæng Sundhedsfremme - en læreproces Gør mennesker i stand til i højere grad at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand HANDLINGER Kollektive Individuelle Forudsigelighed giver begribelighed Belastningsbalance giver håndterbarhed Nudging et kærligt skub påvirke menneskers valg og adfærd det sunde valg bliver det lette valg rammer, der inspirerer til aktivitet Forebyggelse tre typer primær/borgerrettet; forhindre sygdom og sociale problemer i at opstå sekundær; finde sygdomme og sociale problemer tidligt tertiær/patientrettet; undgå at yderligere sygdom opstår eller forværring af eksisterende sygdom Hvad er sundhed? Greve Kommunes sundhedspolitik bygger på WHO s definition af sundhed: Sundhed er en tilstand af (fuldstændig) fysisk, mental og social velbefindende og ikke kun fravær af sygdom eller svaghed. Figur 1: Sundhedsbegreb I denne forståelse er sundhed et bredere begreb end blot spørgsmålet om at være syg eller rask. Når vi taler om at være syg eller rask, så er det vores helbred, vi taler om. Når vi taler om sundhed handler det om de ressourcer vi har, hvordan vi trives og hvilken livskvalitet vi har og ønsker at have. Bjarne Bruun Jensen har i sit sundhedsbegreb illustreret denne sammenhæng mellem vores fysiske og psykiske velbefindende. Livsstil udgør den måde vi vælger at leve på, og levevilkårene er de ydre faktorer, der påvirker både vores sundhed og helbred, se figur 1. Inspiration til begrebet sundhed er også hentet i Antonovskis sundhedsbegreb (figur 2), der tager Figur 2: Antonovsky s sundhedsbegreb udgangspunkt i hvordan den enkelte oplever sammenhæng i sit liv: - Der skal være mulighed for at deltage aktivt i de forhold, som påvirker ens hverdag og tilværelse, - Der skal være forudsigelighed i forhold til hvad der sker, og - Der skal være en passende belastning med indtryk og opgaver, der gør, at man kan håndtere det der sker. Tilsammen giver det en oplevelse af sammenhæng og betyder at man kan trives. sundhedstilstanden i greve kommune Greve Kommunes sundhedsprofil er blandt de bed- 6 i Sund greve midtby

Greve % ste i Region Sjælland, men der er stadig muligheder for forbedringer. Blandt andet er der rigtig mange, der har et stillesidende liv og som sjældent opholder sig i grønne områder, på trods af at der i Greve bl.a. er 8 km kyststrækning og 15.000 km 2 naturområde i Hedeland. Heldigvis er der også rigtig mange - knap 70 % af kommunens borgere, der gerne vil være mere fysisk aktive. Figur 3 viser antal hændelser (dvs. kontakter til sygehuset) fordelt i forhold til kroniske sygdomme for borgere i Greve Midtby (opgjort i perioden januar 2012 december 2012). Sundhedsprofilen fra 2010 og 2013 viser om borgerne i Greve Kommune, at de er meget mere stillesiddende end resten af regionens borgere. Det 2010 2013 Dk % RegSj % Greve % kan også aflæses i de sygdomme, som borgerne får. Mulighed for øget bevægelse er derfor en helt central del af Greve Kommunes sundhedsstrategi. Byrummet skal både inspirere til bevægelse, fx. i form af motion, spadsereture, til fordybelse og nærvær, alene eller sammen med andre mennesker. Borgernes sundhedsbegreb Idéerne i Sund Greve Midtby er svar på spørgsmålet Hvad er sundhed - for dig? Borgere, der har deltaget i idéudviklingen, svarer bl.a., at sundhed for dem er: - Balance imellem kost og motion - At bevæge sig RegSj % Fysisk aktive (moderat-hård) 26,7 28,3 26,3 27,2 26,8 Ønske om et mere aktivt liv 69,1 67,5 64,4 71,0 67,0 Ensom 5,0 5,6 5,6 5,0 5,8 Godt selvvurderet helbred 86,2 85,0 83,2 87,0 84,0 (trives) Stillesiddende fritidsaktivitet 15,3 15,9 15,7 Stillesiddende > 10 t. pr. dag 40,4* 28,0 Sjældent ophold i grønt område 8,4* 7,0 * Signifikant forskellige fra regions gennemsnittet Figur 3: sundhedsprofil (kilde: Greve Kommune) - Velvære, aktivitetsdeltagelse, fællesskab, motiverende miljø, bevægelsesstimulerende redskaber - Mere grønt! Sundhed for mig er også smukke omgivelser, man kan færdes i og dem er der langt imellem i Greve! - Sundhed er et sundt liv, men også en tryg by. - Natur, fred, luft og lys Sundhed er altså mange ting. Projektet Sund Greve Midtby arbejder både med mental, fysisk og social sundhed. Alle tre aspekter træder frem i borgernes idéer og tanker om, hvad sundhed er for dem. Folk taler om sundhed som motion på stierne, men også de sanseindtryk, der møder én når man går, løber og cykler. Selv det at bevæge sig i og omkring Greve Midtby er sundhed, og at kunne bevæge sig uden at skulle betale for det, er også et aspekt af sundhed. Det betyder også meget, at der er natur, fred, luft og lys. Vejret er oftere dejligt, når der er grønt og omgivelserne er smukke. Fællesskab er en vigtig side af sundhed. At kunne bevæge sig sammen, deltage i aktiviteter og spise sundt sammen betyder meget for oplevelsen af sundhed og trivsel. Mange af borgernes idéer drejer sig om at fremme den gode aktive livsstil med meget motion og balancen mellem kost og motion. sund greve midtby i 7

Hvordan arbejder vi med sunde byrum? Hvad er et SUNDT byrum? Erfaringen viser, at når stier og byrum er i god fysisk stand, fremmes tryghed og borgernes lyst til at bruge dem. Det skaber en god cirkel, hvor stier bliver brugt, ikke kun til transport og gennemgang, men også til ophold og aktiviteter i Greve Kommune. Stierne omkring Greve Midtby rummer god plads og det giver mulighed for fælles aktiviteter, underholdning, mv., der vil kunne være med til at øge tryghed, trivsel og give en levende by. Tryghed, fællesskab og fælles aktiviteter er mental sundhed, der baner vejen for at bruge byrummet til at skabe fysisk sundhed blandt borgerne. Som et led i udviklingsprocessen deltog arkitekt og ph.d. Bianca Hermandsen i februar 2014 i åben workshop i Greve med et indlæg med fakta og inspiration omkring aktive og levende byrum. Nogle af hovedpointerne var, at: AKTIVITET (FOR FÅ) DESTINATION Figur 4: en AKTIVITET FOR FÅ UDØVERE KAN SKABE INTERESSE FOR MANGE FOR AT KOMME OG KIGGE PÅ - Vi kan designe en by fuld af sunde byrum, - Byrumsdesign handler først og fremmest om, hvordan man skaber netværk mellem mennesker, - Det er afgørende at skabe attraktive byrum, som er steder man gerne vil besøge i byen, - Sundhed er et målbart parameter for livskvaliteten. - Aktiviteter i byrum for fx skatere, grønsagsproduktion m.v. bliver til destinationer for områdets brugere, og dermed skabes attraktioner og uformelle mødesteder i byrummet ATTRAKTION (FOR MANGE) De overordnede tommelfingerregler for, hvad der skaber et godt sted, kan sammenfattes til: NÆRHED kort afstand mellem der hvor folk bor og opholder sig og nærmeste grønne område, maksimalt 300 m til nærmeste grønne område. ADGANG let adgang til områderne, fysisk såvel som socialt, dvs. det er trygt at være der. KVALITET de grønne områder skal indeholde de kvaliteter, brugeren efterspørger. borgerbegivenhed De gode mødesteder i byen kan groft deles i tre typer af steder: 1. Borde, bænke, bålpladser mv. fungerer som væresteder, hvor personer mødes og plejer allerede etablerede kontakter. 2. Legepladser, boldbaner, udekøkkener mv. er mødesteder, hvor mennesker knytter bånd til ubekendte relationer og naboers naboer. 3. Samlingssteder, fx parker, pladser og idrætsanlæg, faciliterer organiserede aktiviteter, hvor interessefællesskaber etableres på tværs af magthierarkier og kulturelle forskelle. 8 i Sund greve midtby

Udvikler: Attraktion for mange Skaber: Destination Mulighed: Aktivitet for få = Klatrebane Birkelund ved Holmeagervej og Sandås/Parkås

2. Hvad kan man lære af sund greve midtby Design som metode til samskabelse Med valg af proces-designet som metode vil vi give borgerne mulighed for at udtrykke konkret, hvordan de forstår begrebet sundhed ved at vise deres forslag til løsninger på stier og pladser: - som pap-modeller, - tegninger og prototyper og - midlertidige opstillinger. Udveksling med borgerne Information og konsultation Information gives passivt fra kommunen til borgerne borgerne har ejerskab Inddragelse Samarbejde Ejerskab Information og dialog fra kommunen til borgerne Fra borger Fra projektets perspektiv vil vi se ejerskabet til løsninger dukke op i samtaler, ved begivenheder og når borgerne prøver noget. Projektets opgave er at gøre erfaringer med netop de øjeblikke, hvor ejerskabet opstår, støtte op om de borgere, der tager ejerskab og de løsninger de tager ejerskab til, og skridt for skridt tilbyde rammer for at ejerskabet til løsninger, der skaber værdi, kan udvikle sig. Hvorfor egentlig samskabe? Når mange kommuner begiver sig ud i at samskabe - det vil sige designe løsninger på komplekse eller svære problemstillinger - sammen med borgerne, hviler det på et ønske om tre forskellige slags værdiskabelse: - Det lokale demokrati styrkes, når borgerne aktivt engagerer sig, når man som borger personligt er med til at beslutte - eller måske endda bygge den legeplads man ønsker for sine børn, - Ressourceoptimering: Kravene og forventningerne til den offentlige service stiger, og pengene følger ikke med. Et større bidrag fra frivillige borgere til løsning af alle mulige slags opgaver i kommunen betyder, at flere opgaver løses. Passage under stationen Til borger Figur 5: Fra information til dialog - forskellige modeller for kommunikation mellem kommune og borger, og dialog mellem borgerne - Belæg i den demokratiske proces: Mange af de idéer, som formuleres af borgerne, findes allerede blandt kommunens fagmedarbejdere. Men den samme idé formuleret af borgere har den særlige værdi, at den er forankret hos borgeren, og at der derfor findes et ejerskab til idéen. Det skaber belæg, og drivkraft blandt bydelens beboere og naboskaber for at skabe et godt sted at bo og arbejde. Det dobbelte perspektiv - slip synsningerne En designproces med kommunen som facilitator har både et udadvendt borgerperspektiv og et internt organisatorisk perspektiv. Det er det, vi har kaldt for det dobbelte perspektiv, og som har stor betydning for, hvordan kommmunikation og dialog tilrettelægges, se figur 6. Det blev en talemåde i projektet, at hvis man vil åbne Fra borgerne til kommunen for ejerskab til nye løsninger, må kommunens fagfolk slippe synsningerne og egne forestillinger, for at kunne lytte til borgernes forslag og engagement. Borgerne ses som en ressource og deres deltagelse som garant for kvalitet og relevans i løsningerne. Dette synspunkt er fra starten forankret i projekt- og styregruppen, der ønsker at udbrede synet på borgerne som ressourcer på tværs af faglige skel i den kommunale organisation og involvere organisationen i at skabe nye praksisser for borgerinvolvering omkring sundhed og byrum. Borgernes perspektiv Som borger ønsker man sig et godt liv. Folk spørger sig selv: Hvorfor skal jeg involvere mig i lige netop dette? Er problemet relevant for mig? Bliver det sjovt? Forventer jeg, at kommunen virkelig vil give mig indflydelse? Er det værd at prioritere? What s in it for me? Der skal være meningsfulde svar på 10 i Sund greve midtby

det dobbelte perspektiv Organisatorisk perspektiv Borger perspektiv Greve Kommune Hvordan kan Greve Kommune skabe ejerskab og forankring af en sund og levende Greve Midtby? Menneske i greve Hvad skal der være i min nye sunde og levende Greve Midtby? Figur 6: illustration af det dobbelte perspektiv i projektet

Forstå problemet Hvad er sundhed? Hvordan kan byrum fremme sundhed? Undersøg problemet Spørgsmålet, problemet og den initierende vision spørgsmål tanker og idéer om.. det abstrakte Forstå reaktionerne Indsaml reaktioner Undersøg dilemmerne Spørgsmålet problemet og den initielle vision svar Figur 7: Projektets grafiske identitet Foreslå løsninger Figur 8: det lærende kredsløb (cph:learning) Foreslå en løsning løsninger på.. det konkrete Figur 9: Procesmodellen (VDI, cph:learning) disse spørgsmål og vilje til at facilitere - uden at kontrollere borgernes idéer og initiativer. Det er en svær, men nødvendig læreproces. Kommunens grundlæggende rolle som myndighed, organisationens styringsparadigmer og den bureaukratiske tradition har forventninger til borgerne og deres idéer. Kommunernes medarbejdere står ofte overfor at skulle tilgodese modstridende hensyn til mange interessenter, både borgere, erhvervsinteresser, institutioner, interne organisatoriske og politiske interesser. Et lærende kredsløb - design af ejerskab Selvom man ikke på forhånd kan vide, hvilke idéer borgerne i sidste ende vil tage ejerskab til, kan man gøre meget for at tilrettelægge en proces, der skaber forståelse for problemet, tilslutning til visionen, anerkendelse af rammerne samt incitamenter for selvorganisering, se figur 8. Processen begynder med spørgsmål, som på en gang sætter fingeren på et problem og udtaler visionen. Processen bevæger sig ikke bare rundt, men i en spiral indefra og ud, se figur 9. Ejerskabet dannes, når flere og flere mennesker gradvis involveres i at dele deres forskellige perspektiver og interesser, i at udvikle en fælles og stadig dybere forståelse for problemstillingen og i at konkretisere visionen i løsninger, som er deres egne og som vi ved virker, fordi de bliver skabt og afprøvet af og med dem, der skal bruge dem. Modellen starter med et spørgsmål: Hvad er sundhed for dig? og en Første Vision, der kort og handlingsrettet siger, hvad projektet vil: skabe sunde aktiviteter på stierne omkring Greve Midtby. I projektet Sund Greve Midtby visualiserer vi kredsløbet med denne model med 3 faser (figur 8): Forstå problemet: Mennesker samles for at forstå et problem, et dilemma, et behov eller et ønske. Undersøge mulighederne: deltagerne udforsker dilemmaerne, eksperimenterer med dem og lader sig inspirere. Foreslå løsninger: Folk besvarer spørgsmålene ved at præsentere deres løsningsforslag for hinanden. Og forfra: Forstå igen: Idéer og løsningsforslag giver folk noget at tale om, inspiration og en dybere forståelse af hinandens perspektiver. 12 i Sund greve midtby

Skabelse af borger til borger begivenheder Budskaberne i Sund Greve Midtby I Sund Greve Midtby er nøglebudskabet formuleret i projektets titel samt de to spørgsmål. Spørgsmålene åbner dialogen ved at pege på problemstillingen og inviterer til idéer: Hvad er sundhed - for dig? Hvad er din idé til sunde aktiviteter, der kan foregå på stierne omkring Greve Midtby? De to spørgsmål går i forskellige varianter igen i alt materiale fra projektet. En model for borgerdialog Begrebet Begivenheder bruges om møder og workshops, hvor deltagerne mødes og idéer fødes og modnes Begivenheder kan også være tilfældige møder i kantinen eller aflevering af en skoleopgave. Det er alle de øjeblikke, hvor projektets interessenter for- begivenhed Borgernes begivenheder Begivenheder faciliteret af projektet Figur 10: Små og store begivenheder i projektet (cph:learning) begivenhed Passage under stationen mulerer overfor hinanden, hvordan de forstår projektets problemstilling. De større begivenheder er processens brændpunkter. Det er på disse møder, til workshops og i det hele taget ved møder imellem mennesker, at idéerne formuleres, se figur 10. I praksis betyder det, at borgere, der deltager i begivenheden, hvad enten det er som publikum eller for at fortælle om en løsning, kommer til at tale om sundhed og møder andre perspektiver på sundhed end deres eget. Trækplastre er: Aktiviteter som skaber opmærksomhed og som kan bruges til at skabe opmærksomhed om Sund Greve Midtby. Det kan være gymnastik- og sportsopvisning, madlavning og spisning med kendis-kok, musik, placemaking med kunstnere, men også gimmicks som at strege hele stien op med en fodboldbaneopstregningsmaskine eller lade reenacters fyre kanonskud af. Procesaktiviteter er: Aktiviteter som støtter processen og som faciliteres af projektgruppen. Det kan være skriftlige og visuelle oplæg om projektet, faciliteret dialog imellem sund greve midtby i 13

Forstå problemet Undersøg problemet Begivenhederne er processens brændpunkter!! begivenhed Forstå problemet Undersøg problemet tioner med eller uden deltagelse af projektets medarbejdere På sociale medier; først og fremmest projektets blog og facebookgruppe Resultatet af dialogen er, at borgere og foreninger foreslår eller tager initiativer til sunde aktiviteter som kan foregå på stierne eller i tilknytning til dem. Begivenheden giver borgerne et incitament og noget at arbejde hen imod og en platform, hvorfra de kan præsentere deres forslag. Foreslå løsninger Foreslå løsninger Møderne, som går forud for begivenheden, er i sig selv mindre begivenheder. De fleste er uformelle, men nogle er planlagte og faciliterede, som f.eks. et kick-off for 10. klasserne eller dialogarrangementer med udvalgte foreninger, gymnasiet eller interessegrupper. Figur 11: forståelsen modnes i processens brændpunkter (cph:learning) borgere, politikere og projektmedarbejdere, arbejde med procesredskaber som Visionpool og forskellige kreative metoder eller arbejde med prototyper og kreative materialer. Borgerskabte aktiviteter Mange af idéerne til aktiviteter på begivenhederne kommer fra borgere og brugere. I Sund Greve Midtby er det for eksempel parkour, udendørs træningsmuligheder, loppemarked, vinterbadning, fortællecafe med plejehjemsbeboere, naturfitness, haver, løb Der går altid dialog forud for en begivenhed En begivenhed, som den er beskrevet her, afslutter et forstå undersøg foreslå kredsløb og starter et nyt.forud for begivenheden har der været en dialog om sundhed i forskellige fora: På møder imellem projektets medarbejdere og borgerne På møder imellem projektets medlemmer og ressourcepersoner eller ildsjæle som f.eks. ledere af foreninger eller organisationer Til arrangementer i foreninger eller organisa- Siddeplads ved Nældebjergsøen 14 i Sund greve midtby

mellemfase 1.begivenhed mellemfase 2.begivenhed videre forløb Tværorganisatorisk workshop Workshop med insitutionsledere Borgerbegivenhed Figur 12: Projektforløb (cph:learning) 1. workshop: startskud 16. januar 2014 Arbejdsworkshop: 1. februar 2014 tværgående workshop: 1. april 2014 Borgerdialog i Sund Greve Midtby Den del af processen i Sund Greve Midtby, som direkte involverede borgerne, var bygget op omkring 2 større offentlige begivenheder. Derudover blev der afholdt 2 større tværorganisatoriske workshops. På den første mødtes hele projektorganisationen, dvs. styre-, reference- og projektgruppe, mens der på den 2. workshop yderligere blev inviteret institutioner fra hele Greve Midtby samt Greve Frivilligcenter: Den efterfølgende arbejdsworkshop havde til formål at kvalificere og videreudvikle idéerne fra idédagen og de mellemliggende faser. Her er det muligt at afprøve flere af idéerne som en slags prototype. borgere havde mulighed for at deltage enten som tilskuere eller for at vise eller fortælle om deres forslag til sunde aktiviteter. Borgerne udvikler idéer og forslag i dialog på forskellige fora før den første idédag og imellem idédagen og arbejdsworkshoppen. Dialogaktiviteterne er styret og drevet af borgere, foreninger og institutionsledere. Typisk stirum i bydelen Begge begivenheder er faciliteret af projektgruppen. Vi inviterede bredt til begivenhederne, og alle sund greve midtby i 15

Fra krydset ved Holmeagervej og Greve Centervej ind mod Rådhuset Stemningsbillede fra borgerbegivenhed Procesredskab visionpool - en visuel måde at diskutere sundhed 16 i Sund greve midtby

Kommunen som katalysator for borger til borger dialog Projektets grundidé at en kommune kan være katalysator for at skabe dialog og handling direkte mellem borgere om idéer til sundhed i byrum er en ny tilgang. Vi har arbejdet målrettet på at udforske en helt ny rolle som katalysator for, at borgerne fik talt sammen og sammen fik idéer, som de ville arbejde videre med i forhold til begrebet sundhed og begrebet byrum. Denne tredobbelte udfordring har været helt ny. I praksis har det handlet om at finde ud af, hvordan vi administrativt og politisk kunne udvikle denne forståelse af kommunens nye rolle, hvor opmærksomheden ikke kun er på administration af lovgivning, men også har fokus på at invitere borgerne med i udmøntningen af kommunens sundhedspolitik og byudvikling i praksis. Det har været en administrativ forandringsproces, hvor såvel mål som midler er blevet udviklet undervejs for sammen at udvikle borgernes ejerskab og få udfoldet begrebet sundhed i forhold til byrum. De idéer, borgerne i løbet af projektet har beskrevet, er af en så høj kvalitet, at det er muligt administrativt at følge op og i et videre samarbejde med og mellem borgerne undersøge, hvad der skal til for at realisere idéerne. Det har ikke været uden udfordringer, både fordi borgerne som helhed ikke er vant til at betragte Kommunen som facilitator, men også fordi Kommunen som politisk og administrativ organisation - og dermed også som individer - heller ikke er vant til det. En central hændelse i risikoanalysen handler netop om dette: Indsatsen med at kunne slippe synsningerne, både i forhold til hvad der er gode idéer og i forhold til hvilken rolle, vi har som kommune, hvor traditionen er myndighed først og formidler senere. Boldanlæg mellem Svømmehallen og S-banen Anbefalinger - Det giver plads til borgernes egne idéer og engagement, når embedsmandsrollen og forventningerne til hurtige resultater drosles ned og vilkårene for samarbejdet i en politisk organisation beskrives - Borgere er lige så forskellige som alle andre lav en interessent- og kommunikationsplan og opdater den jævnligt - Prøv at skabe interne arbejdsgange og smidigt administrativ flow, så idéer og aktiviteter kan realiseres løbende så kan både borgere og politikere løbende se, at der kommer noget ud af processen - Processen har givet et stort engagement blandt borgerne til at skitsere konkrete idéer er og løsninger, hvor de også blev bedt om at forholde sig til, hvordan de selv kan bidrage til realisering af idéen - Etabler et administrativt beredskab, så det er muligt at handle hurtigt på borgernes idéer, fx i form af at have overblik over eksisterende programmer, puljer og bevillinger, der kan understøtte løbende realisering af borgernes idéer sund greve midtby i 17

Kommunikation - indad, udad, nedad, opad og hele vejen rundt Forsøgsprojektet har langt hen ad vejen handlet om kommunikation og at skabe dialog. Et væsentligt læringspunkt er, at det kræver meget opmærksomhed at skabe og vedligeholde kommunikation om projektet, såvel den uformelle (interne) som den formelle (eksterne) kommunikation. Særligt den uformelle interne kommunikation har i vores tilfælde vist sig at være meget tidskrævende, og samtidig er det en helt afgørende indsats for udbredelse, forståelse og opbakning til projektets problemstillinger i organisationen. Referencegruppen har til en vis grad kunnet fungere som et forum for dialog og formidling af projekterfaringer. Dels i form af opstartsworkshop, dels i form af tværgående kvalitetssikringsworkshop, hvor borgernes idéer blev præsenteret i forhold til en vurdering af mulig opfølgning. Dialogen med referencegruppen uden for disse møder undervejs i projektet har været ført på e-mails og ved tilfældige personlige møder på rådhuset. Det vurderedes, at der nu er et vist kendskab organisatorisk til projektet, og håbet er, at dette netværk kan blive bragt i spil i den efterfølgende opsamling og forankring af resultater og idéer. I den formelle kommunikation ud af huset har det været godt med en genkendelig grafisk identitet, der har været brugt på plakater, flyers, postkort, blog, e-mailsignaturer m.v. De eksisterende kommunikationskanaler i Greve Kommune har fokus på at formidle udad og havde fx ikke teknisk mulighed for at lade borgerne bidrage direkte i idé- og projektudvikling. Vi har derfor måtte etablere selvstændige digitale kommunikationskanaler. Projektets 2 større offentlige aktiviteter har været annonceret på forsiden af www.greve.dk, og er derfra blevet henvist til undersider, hvorfra vi af tekniske årsager besluttede at etablere et link til et selvstændigt site www.sundgrevemidtby.dk. Bloggen har fungeret godt som hovedbibliotek og centrum for debat og idéudvikling. Der har været to hovedmålgrupper for kommunikationen: Dels internt, dels eksternt, hvor det største fokus naturligt har været på at skabe kontakt med omverden. Afklaring af målgrupper, interessenter, valg af kommunikationsmidler, formulering af budskaber og tilrettelæggelse af opfølgning har været et stort og krævende indsatsområde for projektgruppen. Der er benyttet mange forskellige kommunikationsmidler til at bringe budskabet ud. Nemlig at SPØRGE borgerne: Hvad er sundhed - for dig? og Hvad er din idé til, hvad der kan foregå på stierne omkring Greve Midtby?. I kommunikationen er der både naturligt interesserede modtagere dvs. dem, der hurtigt modtager budskabet i de former, de møder det, og som oplever at spørgsmålet er relevant for dem og så de modtagere, der i første omgang blot er muligt interesserede, fx sports- og fritidsforeninger, skoler, institutioner m.v. Derfor er der brug for en meget bred vifte og etablering af kommunikationskæder, hvor budskabet hele tiden kommunikeres som ringe i vandet og løbende tilpasses de forskellige modtagere og deres parathed til at lytte. Konkret fandt kommunikationen sted i en mangfoldighed af virkemidler, fra skriftlige til mundtlige virkemidler og tilfældige møder i hverdagen. Helt lavpraktisk var der indledningsvis behov for at etablere adresse- og kontaktinfo for målgrupperne, dernæst at følge op. Fx blev invitation til 1. begivenhed bl.a. annonceret pr. mail flere gange og fulgt op med personlig henvendelse. I praksis blev målgruppeanalysen udvidet med opgavelister op til hver større begivenhed og blev til en slags logbog for beslutninger og resultater. En egentlig fælles logbog over større politiske udmeldinger og styregruppebeslutninger er ikke ført systematisk, men er løbende sammenfattet og meldt ud af projektledelsen som mails 18 i Sund greve midtby

Anbefalinger - Skab en fælles fortælling om projektet, så alle let kan være ambassadører i det daglige - Brug logbog - til den store fælles historiefortælling og til opsamling af projekterfaringer - Vær grundig med afdækning af målgrupper, interessentanalyse og afstem forventningerne til - hvordan der følges op - og hvad der skal komme ud af kommunikationen - Definér kommunikationskæder og følg op - Afsæt ressourcer til intern kommunikation og følg op - Få tilført kommunikationsfaglige ressourcer til gennemførelse og opfølgning - Vær klar over at mange måske tænker åh nej, én til mail fra rådhuset - Brug håndholdt kommunikation direkte fra person til person med fx. møder og telefonkontakt, i kombination med massekommunikation, fx i form af e-mails, annoncer m.v. - Husk der kan være et dilemma: Når målet er at skabe dialog MELLEM borgerne hvordan ved vi så i administrationen, hvad der sker? offentlig workshop sund greve midtby i 19

Sundhedsbegrebet et godt emne for dialog og samarbejde om byens rum Sundhed er et rigtig godt afsæt for at tale med borgerne om, hvordan man får en attraktiv by. Mange borgere ser sundhed og det gode liv som to sider af samme sag, og det spiller rigtig godt sammen med løsning af de myndighedsopgaver, kommunerne i øvrigt løser. I dialogen med borgerne har sundhedsbegrebet været let at tale om, og mange borgere har en umiddelbar holdning og forslag til handling (idé), der fremmer sundhed i deres perspektiv. Indledningsvist måtte projektgruppen dog bruge en del tid på at udvikle en tværfaglig og fælles forståelse af: - hvad sundhed er i Greve Kommune og (svar: WHO og Greve Kommunes sundhedspolitik) - Dernæst finde ud af, hvordan dette kan kommunikeres med borgerne (svar: interessent- og målgruppe, kommunikationsstrategi og plan dernæst udførelse) - I forhold til nye idéer til byrummets anvendelse og indretning (svar: Inspirationsmateriale, byvandring, faglige oplæg) - Og skabe rammerne for borgernes idéer og samarbejde Kommunens sundhedspolitik udpeger byrum og de fysiske omgivelser som et centralt indsatsområde for sundheds-fremme. Men når vi skal finde målbare indikatorer for borgernes sundhed måler vi fraværet af sygdom, dvs. andel syge Dette dilemma har projektet ikke fundet endelige løsninger på. I stedet har vi gennem en registrering og analyse af sygdomsprofilen for hele områdets 8.000 bosatte opstillet vores bud på, hvad der kan forebygge eller afhjælpe de kendte sygdomsprofiler. I korthed er de fysiske bidrag til sundhedsfremme i Greve Midtby at give plads: til motion, fællesskab og sanseoplevelser. Dette stemmer godt overens med de forslag, borgerne har bidraget med (se afsnit 3). Billede fra borgerbegivenhed Anbefalinger - Brug det brede sundhedsbegreb og brug tid på at skabe en fælles tværfaglig forståelse - Skab overblik over sygdomsprofilen i området og undersøg, hvordan byrum og medborgere kan gøre en forskel - Find økonomiske data, fx for kroniske sygdomme, der kan forebygges i området - Giv konkrete eksempler på, hvordan byrum fremmer eller hæmmer borgernes oplevelse af sammenhæng - Lyt til borgernes forslag og brug dem: Det skaber trivsel og dermed sundhed Borgermodel 20 i Sund greve midtby

Fra tværfagligt samarbejde til tværorganisatorisk samskabelse At skabe sunde byrum kræver en tværfaglig og tværorganisatorisk indsats, der når helt frem til den enkelte borger. Indsatsen kan samtidig bidrage til opfyldelse af mål i flere forskellige politikker og helhedsorienterede planer fx sundhedspolitik, idræts- og fritidspolitik, børne- og ungepolitik, kommuneplan m.v. Projektet er organiseret såvel tværfagligt (forskellige uddannelsesretninger) og tværorganisatorisk (forskellige centre/enheder). Dermed er grundlaget for faglig dynamik og gensidig inspiration stort. Men for at udnytte potentialet fuldt ud, er det vigtigt at være opmærksom på, at skal man skabe sammenhæng, skal man opleve sammenhæng også rent fysisk. Et fast projektlokale, hvor borgerne evt. også kan inviteres til at deltage i projektarbejdet, er en konkret måde at skabe sammenhæng på. Ved at arbejde sammen udenfor møderne, kan synergien mellem projektgruppens faglighed, erfaring og professionelle kompetencer udnyttes meget mere effektivt. Konkret har det været en stor styrke i projektgruppens sammensætning, at såvel sundheds- som byplanfaglige kompetencer har været repræsenteret sammen med kompetencer inden for kultur- og frivilligsamarbejdet samt kommunens centrale byrådssekretariat, der har fingeren på den økonomiske og politiske puls. Det tværfaglige samarbejde har gensidigt åbnet døre og indsigter for, hvordan en helhedsorienteret indsats, med borgerne i centrum, kan udfolde sig konkret i dette projekt. Det tværorganisatoriske samarbejde har undervejs været med til at sikre en bred forankring og tilpasning af projektets aktiviteter i forhold til andre igangværende opgaver, projekter og politisk prioritering i de forskellige centre. Referencegruppen, der bestod af personligt udpegede repræsentanter for administrative enheder med aktiviteter i Greve Midtby, har løbende haft lejlighed til at give input, og det har udmøntet sig i, at bolde er blevet grebet og ført videre. Eksempelvis har plejehjemmet været en aktiv deltager i de forskellige aktiviteter. Det er dog ikke helt lykkedes at få skabt en omfattende fælles forståelse af, at der er brug for mange hænder, og at det er OK at gribe fat i borgernes bolde undervejs. Den gældende administrative kultur, hvor beslutninger og prioriteringer overvejende følger den hierarkiske struktur, der er bygget op omkring de stående politiske udvalg, er en stadig udfordring for at gennemføre helhedsorienterede projekter, der i sin natur går på tværs af de herskende beslutningsgange. Såvel styre- som projektgruppe har været opmærksomme på denne udfordring og har undervejs drøftet dette som del af risikoanalysen. På trods af disse strukturelle udfordringer er det konkret lykkedes i meget høj grad at skabe en tværorganisatorisk samskabelsesproces, hvor ejerskabet til projektet i høj grad er ligeligt fordelt imellem de deltagende centre. Det skyldes først og fremmest styre- og projektgruppedeltagernes personlige og professionelle kompetencer. Det ville have været endnu bedre, hvis organisationen systematisk havde haft mulighed for at vise interesse for at følge, forstå, formidle og forankre projektgruppens løbende erfaringer, såvel administrative som faglige fx i forhold til innovation, kommunikation og budgetproces. Dette vil være et naturligt tema i den efterfølgende opsamling og forankring af erfaringer i organisationen. Projektets innovative og undersøgende karakter, hvor fremdrift og indhold er afhængig af respons fra omverdenen, betyder, at det ikke er muligt at afsætte endelige timebudgetter der er brug for løbende opmærksomhed, der kun vanskeligt kan kvantificeres i timeforbrug. Et tilbagevendende praktisk dilemma har fx været projektgruppedeltagernes nødvendige prioritering mellem skal og kan -opgaver. I praksis har vi løst det ved, som gruppe, i fællesskab at holde fremdrift og løbende opdatere de andre. Hvis det ressourcemæssigt er muligt, vil det derfor være endnu bedre, hvis opgaven igennem hele perioden på ca. 1 år kan være defineret som en væsentlig skal -opgave i de enkelte centre og teams. Etablering af en fælles projektbevilling til opfølgning af idéer, der administreres i fællesskab af styre-gruppen, er en mulighed for at skabe et organisatorisk skal. sund greve midtby i 21

Anbefalinger - Etabler et fælles projektlokale, hvor tværfagligheden kan komme på arbejde. Evt. kan lokalet flyttes ud i byen i en periode, og borgerne kan inviteres til at deltage direkte i arbejdet. - Styregruppens deltagere skal aktivt og løbende formidle opgavens væsentlighed for organisationen, og behov for ressourcer skal tydeliggøres aktivt over for afdelings- og teamchefer. - Opstil risikoanalyse og følg op i tæt dialog med styregruppe og egne ledere. - En fælles bevilling, der administreres af styregruppen, er en mulighed for at skabe et organisatorisk skal, der kan fastholde engagement og prioritering. - Skab overblik over mål i forskellige politikker, som projektets indsatser kan bidrage til at understøtte. - Skab overblik over hvilke midler, der findes i den kommunale organisation, som kan puljes til at følge op og finansiere gennemførelse af projektets idéer. - Etabler en bredt forankret referencegruppe og vær opmærksom på at tilrettelægge et internt forankringsforløb allerede fra begyndelsen: Hvordan kommunikeres projektets resultater og fremdrift? Til hvem og hvordan? - Sørg for at der skabes interne beslutningsgange, alliancer og handlingsparathed, ikke kun ledelsesmæssigt, men også hos kolleger der er vitale for realisering af borgernes idéer, fx anlæg eller gennemførelse af sundhedsfremmende aktiviteter. Stemningsbillede fra tværorganisatorisk workshop august 2013 22 i Sund greve midtby

Borgerinddragelse - samskabelse - ejerskab Det centrale dilemma var, hvordan vi som kommune, dvs. som myndighed og som højtuddannede fagpersoner kan arbejde med at give slip på vores synsninger og forudfattede - bureaukratiske - holdninger. Dilemmaet kan også beskrives på en anden måde: Vil vi have målbare og realistiske idéer, som politikerne kan se, eller vil vi have borgere, der engagerer sig i det, der er meningsfuldt for dem? Og hvordan understøtter vi uden at styre? Og hvordan får vi skabt rammerne fysisk, økonomisk, demokratisk for at borgernes idéer kan realiseres? Ambitionen har været at understøtte borgernes engagement. Vi har ikke villet styre engagementet. Men vi vil gerne kunne træde eet skridt tilbage og skabe rammerne for, at borgernes idéer kunne fødes, modnes og realiseres. Det er en proces, der naturligt tager tid. De idéer, der hurtigt er klare til realisering, er måske fra borgere, der i forvejen er optaget af emnet, og som er det vi har kaldt naturligt interesserede. Sådanne idéer er måske hurtigt klar til at blive ført ud i livet. Det rejser så behovet for at vide, hvordan det spiller sammen med kommunens øvrige politiske og budgetmæssige prioriteringer og en vurdering af, hvordan idéerne bringes ind i de aktuelle beslutningsprocesser. Men hvad så med de borgere, der kun er muligvis interesserede og som først skal til at få idéer, hvis de bliver interesserede og motiverede til at bidrage? Derfor er etablering af engagement, ejerskab og samskabelse en proces med mange facetter og en proces, der tager tid. En vigtig læring er, at der både undervejs i projektforløbet, hvor kommunikationen indledningsvis er massiv, men også varigt, er brug for en stadig kommunikation og administrativ parathed til dialog og samskabelse i organisationen. Metodisk arbejdede vi derfor med stadige gennemløb af Forstå Undersøg Foreslå, og hvert gennemløb, hvor flere og flere inddrages i dialogen, er med til at udbrede forståelse og skabe engagement for løsninger ( foreslå ). Vi har samlet alle de metodiske overvejelser og erfaringer i en arbejdsrapport, der uddyber de forskellige overvejelser og problemstillinger i den valgte metode. Det er vigtigt med en stabil opbakning for troværdigt at kunne mobilisere borgerne til denne type innovative og udviklingsorienterede dialogprojekter, hvor resultatet ikke fuldt ud er kendt på forhånd. Det kan være en organisatorisk krævende indsats på det mentale plan, og der kan også være visse praktiske udfordringer med beslutningsgange m.v. Politisk opbakning og engagement til at udvikle en praksis for en borgerdreven innovation er et vigtigt pejlemærke for samarbejdet med at involvere borgere. Anbefalinger - Hold fanen højt dvs. bliv ved med at have fokus på, at det er borgernes engagement, der er det afgørende, og at det tager tid at nå ud med budskaberne. - Sørg for, at der er skabt interne beslutningsgange, handlingsparathed og afsatte ressourcer, ikke kun ledelsesmæssigt, men også hos kolleger, der er vitale for realisering af fx anlæg eller gennemførelse af aktiviteter. - Benyt de kommunale bygninger i området mange plejehjem ønsker fx en større kontakt med det lokale byliv. - Lyt, lær og lyt igen og husk også at sige tak for denne gang til alle involverede/engagerede, når projektperioden slutter, så borgerne ved, hvad der er kommet ud af indsatsen. sund greve midtby i 23

Forankring af indsatsen få spirerne til at blomstre Der er sået mange frø, og idéerne er begyndt at spire i løbet af projektperioden. Ligesom i kommunikationsindsatsen er der stadig to veje, der skal gås på samme tid: Borgerne og organisationen. Organisatorisk og politisk er det først muligt for alvor at bakke op om borgernes idéer, når de er spiret frem og er blevet kendt. Det er nu, at borgernes idéer kan kommunikeres videre i organisationen og den politiske beslutningsproces, herunder i de årlige budgetforhandlinger. Vi har samlet alle idéer i en arbejdsrapport, hvor idéerne er beskrevet med borgernes egne ord i en skabelon, der er forberedt for administrativ og politisk opfølgning. Den tværorganisatoriske forankring af projektet skal først nu til at stå sin prøve. Den etablerede projektorganisation, herunder referencegruppen skal nedlægges, og erfaringerne undervejs skal nu omsættes til daglig drift og nye relevante udviklingsprojekter. Undervejs i projektforløbet er der etableret gode samarbejdsflader mellem projektgruppen og aktive borgere og foreninger samt institutionelle aktører uden for administrationen, bl.a. Svømmehallen, Greve Midtby Centerforening, Greve Frivilligcenter, Greve Idrætscenter, Greve Gymnasium, Nældebjerg Plejecenter m.fl. Derudover har der været god opbakning til projektet fra en lang række andre institutioner, fx Ungdomsskolen, Produktionsskolen og Museet. Disse netværk, faglige fora og samarbejdsflader er også væsentlige for videre fremdrift og forankring af resultater. De idéer, borgerne i løbet af projektet har beskrevet, er af en så høj kvalitet, at det er muligt administrativt at følge op og i et videre samarbejde med og mellem borgerne undersøge, hvad der skal til for at realisere idéen. Et eksempel er samarbejdet med Greve Gymnasium, der tog form undervejs, hvor Gymnasiet dels deltog med aktiviteter på stierne på de offentlige begivenheder, dels udformede konkrete idéer til anvendelse af steder som del af faget innovation og idræt. Flere af de unge, der i fritiden fx er frivillige sportsledere, er nu meget motiverede for et samarbejde med kommunen og har fået øjnene op for, at kommunen kan noget, som de kan bruge. Vinderprojektet er et havbad, kaldet Bugten, der kan være en ny stærk vision for Greve Kommune som et godt sted at være aktiv ung i. Anbefalinger - Få viden og erfaringer kommunikeret videre til organisation og relevante kolleger undervejs, fx i forbindelse med budgetproces, udviklingsplaner m.v. - Forbered og gennemfør en formidlingsindsats for relevante cheffora og faglige fora. - Gå på kompromis - gennemfør en systematisk vurdering af borgernes forslag og find det, der både bidrager til at fastholde borgernes engagement og som samtidig er i overensstemmelse med gældende politikker og budgetmæssige prioriteringer. - Prøv at finde administrativt og teknisk praktiske løsninger, så borgernes bidrag samles et sted i organisationen, fx via hjemmeside til central formidling af henvendelser efter fx emne eller geografi. - Etabler et opfølgende koordineringsteam, der kan være ansvarlige for den interne formidling og politiske forankring af projektets resultater i direkte forlængelse af projektperioden. - Etabler en ramme om det fortsatte samarbejde med borgerne om idéernes realisering med borgerne, fx i form af stilaug eller lignende. - Realiser så meget som muligt løbende som del af den almindelige administration af fx puljer, byplanlægning og drift og vedligeholdelse af de offentlige arealer og bygninger. Det giver både organisatorisk som politisk engagement til at prøve nye veje i samarbejde med borgerne. 24 i Sund greve midtby

Læringspunkt: Fra inddragelse til samskabelse Kommunen kan: være katalysator for dialog fra borger til borger: bistå borgerne med at visualisere, beskrive - og virkeliggøre borgernes initiativer etablere et fysisk og socialt rum hvor borgernes dialog kan udfolde sig skabe en let og smidig sagsgang Kik fra svømmehallen mod rådhuset sund greve midtby i 25

3. Borgeridéer til en sund greve midtby hvordan er idéerne opstået? Gennem blogs, workshops, byvandringer og idédag i Greve Midtby centret er der givet inspiration og samlet idéer ind, der beskriver aktiviteter mv., som kan skabe sundhed i Greve Midtby. Og projektet Sund Greve Midtby har givet et væld af idéer faktisk er der kommet omkring 160 forskellige bud på aktiviteter og anlæg i Greve Midtby, der kan give mere sundhed for borgerne. Figur 13: ide-postkort og eksempel på udfyldt postkort Ide-skabelonen Hvad er ideen? Beskriv aktiviteten! Husk: en tegning eller et foto siger mere end 1000 ord men en forklaring er også vigtig Hvordan skaber aktiviteten sundhed? Handler det om krop og motion? Samvær og fællesskab? Ro og stilhed? Plads til at lege? Kunst og musik? Et bed at dyrke. Eller? Hvor præcis finder den sted sted? Indsæt gerne et billede eller tegn på et kort Hvem vil tage del i aktiviteten? Børn, unge, folk med særlige interesser, alle, institutioner? Hvornår vil den blive brugt? Når man har brug for en pause, som en del af undervisningen, i weekenden, når der er fest? Hvor ofte tror du, den vil bruge brugt? Dagligt, af mange, ved særlige lejligheder? Hvad kræver det at få aktiviteten i gang? Er det noget I selv kan gøre? Kræver det at kommunen bygger noget? I så fald, hvad? Hvad kræver det at vedligeholde den? Er det noget en forening kan tage ansvar for? Vil du? Hvad kan man selv gøre? Kan man være med til at bygge den op? Kan man være med til at drive den, hvis det er nødvendigt? Er der nogen særlig udfordringer? Er der noget særligt man skal være opmærksom på for at denne aktivitet skal blive til virkelighed? Hvem er du? Husk at skrive dine kontaktoplysninger Vi bruger dem så vi kan sætte dig i forbindelse med andre med samme interesser og lignende ideer, så vi kan komme i kontakt med dig for at tale nærmere om ideen og for at invitere dig til arbejdsworkshoppen d. 1 februar. Du kan download en skabelonen med spørgsmålene fra sundgrevemidtby.dk Figur 14: den Projektskabelon som borgerne har udfyldt Projektskabelon Projektskabelonen indeholder en oversigt over de vigtigste oplysninger for hver enkelt projektidé. Skabelonen er en videreudvikling af den skabelon, som bruges på Greve Kommunes projekter. Ved at bruge en fælles skabelon skabes en praktisk forbindelse mellem borgernes idéer og kommunens administrative muligheder for at følge op. Det er en konkret måde at samarbejde på, og borgernes engagement indgår konkret og direkte som bidrag til realisering af idéerne. Hvad er en god idé En idé er god, når den peger på en løsning på problemet, som skaber værdi for den enkelte, for mennesker med fælles interesser, for grupper med særlige behov, for kommunens borgere som helhed, for kommunens medarbejdere eller for samfundet. Én ting, der kendetegner en god idé, er, at folk samles om den, viser den interesse, er villige til at investere tid og opmærksomhed i den og i den sidste ende tager ejerskab og måske endda vælger selv at arbejde for den. En idé kan også være god, fordi borgeren selv synes det og kan samle medborgere, der vil være med til at gøre den til virkelighed! Men i nogle tilfælde kræver realisering af en idé måske kommunens medvirken og ressourcer, og dette kræver en politisk beslutning og en politisk proces. Når kommunens medarbejdere og politikerne skal tage stilling til, om en idé er god eller ej, anlægges 26 i Sund greve midtby