Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede og omsorgssvigtede børn og unge kan man komme til at møde barnet på det niveau, som det typisk udtrykker sig via, nemlig adfærd. Når 8-årige Peter igen råber "fuck dig" til pædagogen og nægter at gå i seng, kan pædagogens tålmodighed slippe op, og han/hun reagerer ved at råbe tilbage og evt. tage fat i Peter. Dette er ikke hensigtsmæssigt. I stedet kan pædagogen minde sig selv om, at det er vigtigt at møde barnet med et ÅBENT sind, også når barnet er kravafvisende. ÅBENT står for åbenhed, balance, empati, nysgerrighed og tålmodighed. Pædagogen forsøger at genkende den følelse, Peter oplever og reflektere over den. Når man ser vrede hos barnet, bør man altid overveje endnu en gang, om der også er andre følelser i spil. Peter oplever høj følelsesmæssig intensitet, og pædagogens intervention er derfor at være støttende og empatisk. Pædagogen overvejer, hvad der ligger til grund for Peters adfærd. Er der sket noget i løbet af dagen, som kunne gå Peter på? Reagerer Peter ofte sådan, når han skal i seng mv.? Pædagogen forsøger at sætte sig mentalt i Peters sted og er imødekommende. F.eks kan Pædagogen sige: "Det er ikke rart for dig lige nu. Jeg tror, mange børn kender til ikke at vil i seng." Afledning kan også bruges. Ved denne indsats viser pædagogen Peter, at de følelser han oplever, er ok, og tilbyder ham en tryg tilknytningsrelation at udforske sit indre mentale liv i. Samtidig hermed er pædagogens konkrete mål stadig, at Peter skal i
seng. Desuden er pædagogen opmærksom på egne tanker og følelser i situationen, hvilket gør det nemmere at regulere disse. Et ÅBENT sind uddybes senere i artiken. Mentaliseringsbaseret pædagogik I mentaliseringsbaseret pædagogik forsøger vi at efterligne de naturligt udviklingsfremmende processer i forældre-barn samspillet. Det vil sige, at det, som fører til udvikling i den naturlige forældre-barn relation, er afgørende i det pædagogiske arbejde. Der er især fokus på at tilbyde barnet en tryg tilknytning til de voksne og på at udvikle barnets evne til at regulere følelser og til at mentalisere. Mentalisering betyder kort sagt at have sind på sinde. Det vil sige både ens eget sind og den andens sind. Når man mentaliserer, er man både opmærksom på egne og den andens tanker, følelser, behov, mål og grunde mv. Især i forbindelse med forklaring af egen eller andres adfærd gør vi brug af vores evne til at mentalisere. Når vi f.eks. forsøger at forstå hvilke tanker, følelser, behov, mål og grunde, der ligger bag det, den anden gør eller siger samt, hvad det gør ved os selv.. Mentalisering avler mentalisering, og den professionelle bestræber sig på at mentalisere, selv når han/hun møder ikke-mentaliserende adfærd. F.eks. når barnet råber "Dumme kælling" eller siger "Du er ligeglad, I gør ingenting for at hjælpe mig". Det udelukker ikke, at man kan reagere på adfærden, men det primære fokus er på de mentale tilstande, der ligger bag barnets adfærd. I mentaliseringsbaseret pædagogik arbejder man gennem relationen, og kronjuvelen i dette arbejde er den professionelles evne til at mentalisere. Dette kan være særdeles vanskeligt, men er ikke desto mindre vigtigt for barnets trivsel og udvikling. Det er en krævende opgave i en professionel sammenhæng, da det netop ikke opstår naturligt som i relationen mellem forælder-barn. Og særligt krævende da omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge ofte har destruktiv og selvdestruktiv adfærd. Fokus på indre tilstande At mentalisere vil altså sige at have fokus på egne og andres mentale tilstande især ved forklaring af adfærd. Mentale tilstande er følelser, ønsker, tanker og behov mv. Vi benytter os af mentalisering, når vi interagerer med andre mennesker, men vi er sjældent opmærksomme på, at vi gør det. F.eks. når et forældrepar forsøger at
forstå, hvad der ligger bag, at deres 3-årige Emil slår sin nyfødte lillesøster og siger "fuck dig" til hende. Forældrene mærker, at de bliver vrede over adfærden og vil skælde Emil ud, men stopper sig selv, da de forstår, at situationen er svær for Emil. De genkender de følelser, der ligger bag Emils adfærd og reflekterer over det. Herefter leverer de følelsen tilbage til Emil i markeret form for eksempel ved med rolig stemmeføring at sige: Så så, det lyder ikke rart, Føles det ubehageligt lige nu?. Når Emil er faldet til ro, kan forældrene tale med ham om, hvordan det føles for lillesøster, når Emil handler, som han gjorde. Evnen til mentalisering er en forudsætning for at have vedvarende meningsfulde relationer og en stabil selvoplevelse. Ved at mentalisere ser man den andens perspektiv samtidigt med, at man holder fast i sig selv. Gennem mentalisering lærer man egne følelser og tanker at kende og forstår, at de er baggrunden for ens adfærd. Dette giver en fornemmelse af kontrol og selvbevidsthed. Teori om mentalisering opstiller en teoretisk ramme om børns udvikling samt om konsekvenserne af traumer og omsorgssvigt. Mentalisering udvikles i barnets samspil med dets omsorgsgivere. Omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge har ofte en skrøbelig mentaliseringsevne, men den kan udvikles, og børnene kan lære at mentalisere. Dette giver positive forventninger til disse børn og unges muligheder for udvikling. Projekt på Opholdsstedet Aabyhus Opholdsstedet Aabyhus har fået tildelt midler fra Fonden PRO til et projekt, hvis formål er at implementere mentaliseringsbaseret pædagogik. Projektet forløber fra d. 1/5 2013 og et år frem. I løbet af projektperioden vil medarbejderne på Aabyhus deltage i efteruddannelse om mentalisering og mentaliseringsbaseret behandling ved psykolog Janne Østergaard Hagelquist. Projektets styregruppe følger kursus ved "The Anna Freud Centre" i London for at opnå yderligere viden om tilgangen. Desuden vil medarbejderne hver måned modtage supervision ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang. Her vil hverdagens dilemmaer og erfaringer blive drøftet ud fra et mentaliseringsperspektiv. For at understøtte selvrefleksion i hverdagen vil medarbejderne nedskrive de dilemmaer, de støder på i hverdagen. Der udformes en journaldagbog samt en behandlingsbog, som begge afspejler mentaliseringsbaseret
pædagogik. Journaldagbogen føres hver dag i forhold til hvert barn. Behandlingsbogen beskriver dels de værdier og det menneskesyn, der ligger til grund for Aabyhus tilgang og dels, hvordan dette omsættes i den konkrete daglige praksis. Den primære målgruppe for projektet er de børn og unge, som anbringes på Aabyhus. Målet er, at behandlingen bliver mere effektiv og virksom både på kort og lang sigt for det enkelte barn. Mentaliseringsbaseret pædagogik udvikler barnets evne til at mentalisere, til at regulere følelser og dermed til at skabe og fastholde meningsfulde relationer. Derudover vil barnets adfærd ændre sig, selvet udvikles og evner opbygges. Et ÅBENT sind I mentaliseringsbaseret pædagogik bestræber den professionelle sig på at have en mentaliserende indstilling præget af et ÅBENT sind både i forhold til sig selv og barnet. ÅBENT står for Åbenhed, Balance, Empati, Nysgerrighed og Tålmodighed. Åbenhed: Den professionelle møder barnet uden forforståelse med en ikkevidende indstilling. Man afstår fra kritik og fra at fortælle barnet, hvordan han/hun har det. Balance: Omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge har typisk svært ved at balancere mellem at være i sit eget sind og i den andens sind. Også andre områder kan være præget af ubalance, såsom relationer, valg og kognition. Den professionelle forsøger at skabe balance ved at tale til barnet og ved at reflektere. Empati: Empati vedrører så at sige den ene del af mentalisering; nemlig at sætte sig i den andens sted. Jo mere den professionelle forsøger at sætte sig i barnets sted, jo tryggere vil han/hun føle sig. Nysgerrighed: Den professionelle er nysgerrig på barnets sind og forventer ved at spørge til mentale tilstande, at barnet har et sind. En væsentlig pointe er, at man ikke kan have en bedre ide om, hvad der foregår i den andens sind, end den anden selv har. Tålmodighed: En mentaliseringsbaseret indsats er langvarig, og tilbageskridt må forventes. Det tager tid for barnet at turde tro på, at det sikreste ikke er at passe på sig selv, men at det kan være hjælpsomt at have tillid og turde åbne sig.
Hvert øjeblik i mødet mellem den professionelle og barnet kan gøre en forskel og er en mulighed for barnet til at få ny erfaring. I videst muligt omfang må man undgå at anvende angstfremkaldende strategier såsom straf, isolation mv. I stedet kan man tilbyde valg inden for en fastlagt struktur, og ritualer og rutiner er med til at skabe tryghed og forudsigelighed. Rigide grænser hæmmer mentalisering og anvendes ikke. I det pædagogiske arbejde er der endvidere fokus på at styrke barnets regulering af egne følelser og traumebehandlingsmodellen STORM anvendes. Af pladshensyn uddybes modellen ikke nærmere her. Afrunding Nærværende artikel har kort introduceret nogle af grundprincipperne i mentaliseringsbaseret pædagogik. Det er af stor betydning, at teorien omsættes til pædagogisk praksis, idet teorien udelukkende får liv og mening i hverdagen, hvor de konkrete konflikter og udfordringer opstår. For at andre kan få glæde af de erfaringer og resultater som opnås i løbet af det næste år på Aabyhus, bringer vi en artikel efter projektets afslutning herom. Litteratur Allen, J.G, Fonagy, P. & Bateman, A. (2008). Mentalizing in Clinical Practice. American Psychiatric Publishing. Bateman, A.W. & Fonagy, P. (2012). Handbook of Mentalizing in Mental Health Practice. American Psychiatric Publishing. Hagelquist, J.Ø. (2012). Mentalisering i mødet med udsatte børn. Hans Reitzels Forlag. Rossouw, T. & Fonagy, P. (2012). Mentalization-Based Treatment for Self-Harm in Adolescents:A Randomized Controlled Trial. Journal of The American Academy of Child & Adolescent Psychiatry 51(12), 1304-1313. (1.145 ord) (obs: Fotos hentes fra deres hjemmeside jeg viser lige hvilket)