Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 18. november 2013 J.nr.: NMK-33-01066 og NMK-33-01151 Ref.: ARS-NMKN AFGØRELSE i sag om Syddjurs Kommunes lovliggørelse af bygningsændringer på ejendommen, beliggende Adelgade 3 i Ebeltoft Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1. Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Syddjurs Kommunes lovliggørelse af bygningsændringer på ejendommen Adelgade 3 i Ebeltoft. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 om planlægning 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet
Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Syddjurs Kommune har den 3. februar 2012 meddelt lovliggørende dispensation fra Lokalplan nr. 177 til ændret anvendelse af del af stueetagen, nedtagning og opsætning af altan, opsætning af udvendig trappe samt ombygning af kviste og isætning af tagvinduer mod havesiden på ejendommen, beliggende Adelgade 3 i Ebeltoft. Byggetilladelse er meddelt den 13. februar 2012. En nabo har påklaget afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klager har bl.a. gjort gældende, at klager fik tilsendt mangelfuldt materiale fra kommunen, at Bevaringsrådet ikke havde tilstrækkelige oplysninger forud for sin stillingtagen, at Bevaringsrådet havde frarådet, at der blev givet tilladelse, at den nedtagne altan ikke var oprindelig, men opsat af den tidligere ejer, og at klager ikke fik forelagt de sidst tilkomne oplysninger til udtalelse, inden afgørelsen blev truffet, hvorfor klager mener, at der er sket procedurefejl. Klager har til støtte for sine anbringender løbende fremsendt billedmateriale, der viser bygningsændringerne. Sagens oplysninger Lokalplan nr. 177 er en bevarende lokalplan for Ebeltoft midtby. Lokalplanen er endeligt vedtaget den 18. juni 1998 og har bl.a. til formål at sikre midtbyens historiske struktur samt styrke og fremme vedligeholdelsen/udviklingen af de bevaringsværdige bygninger og bymiljøer, og at sikre, at al ny bebyggelse, alle om- og tilbygninger og alle vedligeholdelsesarbejder (ved deres placering, udformning, udførelse, materialevalg, farver, skiltning m.v.) udformes smukt, harmonisk og i overensstemmelse med midtbyens traditionelle bygningsarkitektur. Områdets anvendelse er reguleret i lokalplanens 3, der i 3.1 udlægger bl.a. delområde 2, som ejendommen ligger i, til centerformål. Centerformål defineres som: Butikker (dagligvarer og udvalgsvarer), ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikker, hoteller, spisesteder (restauranter, grillbarer, konditorier m.v.), værtshuse, kontorerhverv, helårsboliger og offentlige formål såsom museer, institutioner, offentlige pladser m.m. Ifølge 3.8 forudsætter enhver form for ændret anvendelse byrådets tilladelse. Ifølge 6.7 gælder generelt for hele området, at nedrivning, nybygning, ombygning eller andre ændringer af bygninger kun må ske med byrådets tilladelse. I 7.8 bestemmes det generelt, at alle former for ny-, til- og ombygning, herunder også mindre ændringer af tag og facader, udskiftning af vinduer og døre, alle former for etablering, flytning eller fjernelse af bygningsdetaljer, ændring af farver samt al skiltning, opsætning af markiser og vinduesgitre m.m. forudsætter byrådets tilladelse. Foranlediget af en naboklage blev Syddjurs Kommune opmærksom på, at der var påbegyndt omfattende byggearbejder på ejendommen, og kommunen påbød derfor efter tilsyn byggearbejderne standset. Efterfølgende modtog kommunen en ansøgning om lovliggørende tilladelse til byggearbejderne. Ansøgningsmaterialet var utilstrækkeligt og blev yderligere suppleret. 2
Det ansøgte omfatter ændret anvendelse fra bolig til butiksformål af den del af stueetagen, der i dag anvendes til bolig, således at hele stueetagen fremover anvendes til butiksformål, tilladelse til opsætning af udvendig ståltrappe samt ombygning af kviste og isætning af tagvinduer mod havesiden, samt tilladelse til den genopførte altan. Ansøgningen har været forelagt for Bevaringsrådet for Ebeltoft Midtby, som ikke kunne anbefale, at projektet blev godkendt. Bevaringsrådet lagde vægt på, at boligarealet reduceres, samtidig med at erhvervsarealet udvides, og Bevaringsrådet fandt trappen og den tilhørende altan skæmmende og uharmonisk i forhold til midtbyens traditionelle bygningsarkitektur. Dog kunne tilladelse til genopførelse af altanen svarende til det oprindelige anbefales. Syddjurs Kommune har samlet vurderet, at ombygningen vil kunne gennemføres i overensstemmelse med lokalplanens formål, idet bestemmelserne om udformning og detaljering generelt fortolkes mere lempeligt mod havesiden. Konkret er de udvendige bygningsarbejder alle på havesiden og er dermed ikke synlige fra gadesiden, ligesom de kun er synlige i et vist omfang fra naboejendommene. Den genopbyggede altan lever ikke op til lokalplanens intentioner hvad angår udformning og detaljering, men i lyset af at den nedtagne altan var godkendt, og den genopbyggede altan har samme udformning som den tidligere altan, har kommunen vurderet, at altanen kan godkendes. Syddjurs Kommune har i sin udtalelse i anledning af klagen bl.a. oplyst, at klager i brev af 20. oktober 2011 blev anmodet om bemærkninger til lovliggørelsessagen, og at kommunen i den forbindelse fremsendte det ansøgningsmateriale, som skulle lægges til grund for behandlingen af sagen, herunder beskrivelse, tegninger og fotos. Tegningsmaterialet indeholdt i det væsentlige de fornødne dokumenter til, at byggesagsbehandlingen kunne påbegyndes. Den 21. oktober 2011 modtog kommunen en opdateret plantegning og den 1. november 2011 oplysning om nogle detaljer bl.a. hvilken pladetype, der ville blive anvendt som brandbeskyttelse. Kommunen fandt ikke, at der heri var indeholdt væsentlige nye oplysninger om udformningen af byggeriet i forhold til de berørte parter, og den supplerende beskrivelse blev derfor ikke eftersendt til de hørte. Efter kommunens opfattelse rummer sagen ikke relevante oplysninger, som klager ikke har været bekendt med og har været opfordret til at kommentere forud for, at Bevaringsrådet og Udvalget for Natur, Teknik og Miljø tog stilling til sagen. Kommunen bemærker videre, at Udvalget for Natur, Teknik og Miljø traf afgørelse ud fra samme afgørelsesgrundlag, som havde været forelagt for Bevaringsrådet, men at udvalget traf en anden beslutning end Bevaringsrådet. Ansøgningen med dokumentation og klagers indsigelse fra oktober 2011 indgik i de fremlagte akter. Klager har i øvrigt den 7. december 2011 efter anmodning fået kopi af diverse tegninger fra en ældre byggesag vedrørende ejendommen, og kommunen har den 2. januar 2012 samt 25. januar 2012 modtaget yderligere bemærkninger og spørgsmål fra klager, som er besvaret. Klagers bemærkninger rummer efter kommunens opfattelse ikke nye indsigelsespunkter imod de udførte arbejder i forhold til den indsigelse, som blev modtaget den 31. oktober 2011, og disse to breve har ikke været en del af grundlaget for afgørelsen i udvalget. Med hensyn til altanen kan den nedrevne altan i baggården ifølge de foreliggende akter dateres til at være opført i 1972. Uanset den nedrevne altan ikke måtte være meget ældre, er den efter kommunens opfattelse oprindelig efter almindelig sprogbrug i forhold til den genopførte altan. Træværket i den oprindelige altan var ifølge ejeren medtaget af råd, og altanen blev som led i renovering og 3
ombygning fjernet og genopbygget i samme størrelse og udformning som den oprindelige. Kommunen mener ikke, at ordet oprindelig kan have skabt et forkert grundlag for beslutningerne i Bevaringsrådet eller i Udvalget for Natur, Teknik og Miljø. Klager har efterfølgende kommenteret kommunens bemærkninger og har fastholdt sin opfattelse af ikke at have fået fyldestgørende oplysninger f.eks. om diverse afklarende spørgsmål, som kunne være af betydning for klager. Klager finder, at Bevaringsrådet har forstået altanen som oprindelig, men at den efter det nu oplyste først er etableret i 1972. Det understreges, at den bevarende lokalplan er tinglyst i det inderste bykerneområde, og at der yderligere i centrum er tinglyst bevaringsservitut på hver enkelt bygning i forebyggende øjemed. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om Syddjurs Kommune lovligt har kunnet træffe den afgørelse, der klages over. Om afgørelsen i øvrigt er hensigtsmæssig eller rimelig, herunder i forhold til nabointeresser, kan derimod ikke efterprøves. Det mulige indhold af en lokalplan fremgår af planlovens 15, stk. 2. Efter planlovens 15, stk. 2, nr. 14, kan der i en lokalplan optages bestemmelse om bevaring af eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres. Bestemmelsen i 6.7 i Bevarende Lokalplan nr. 177, hvorefter nedrivning, nybygning, ombygning eller andre ændringer af bygninger kun må ske med byrådets tilladelse, er fastsat med hjemmel i planlovens 15, stk. 2. Bestemmelsen er en kompetencenorm, som præciserer kommunens adgang til at påse, om en ønsket foranstaltning tilsidesætter de bevaringshensyn, som lokalplanen har til formål at varetage. Ændringer kan således kun ske, hvis kommunen meddeler dispensation efter planlovens 19, stk. 1. Efter denne bestemmelse kan kommunen dispensere fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med lokalplanens principper. Syddjurs Kommune har foretaget partshøring af klager forud for beslutningen om at tillade de påbegyndte bygningsændringer. Kommunen har i afgørelsen henvist til lokalplanens 6.7 og 7.8, og afgørelsen må om end det ikke ganske klart fremgår forstås som indeholdende en dispensation efter planlovens 19, stk. 1. De fravigelser fra lokalplanen, som Syddjurs Kommune har lovliggjort med afgørelsen af 3. februar 2012, er omfattet af kommunens dispensationskompetence. Den vurdering, som kommunen konkret har foretaget, og som her har ført til beslutningen om at tillade bygningsændringerne, er en skønsmæssig vurdering, som ikke kan efterprøves af Natur- og Miljøklagenævnet, der som nævnt heller ikke kan efterprøve beslutningens hensigtsmæssighed eller rimelighed i forhold til nabointeresser. Med hensyn til klagers henvisning til, at Bevaringsrådet ikke har kunnet anbefale en tilladelse, skal bemærkes, at Bevaringsrådet er et rådgivende organ for Udvalget for Natur, Teknik og Miljø i forbin- 4
delse med behandlingen af bl.a. byggesager, og at rådet alene er nedsat med henblik på rådgivning. Bevaringsrådets anbefalinger er således ikke bindende for kommunens afgørelser, og der er intet til hinder for, at udvalget uanset Bevaringsrådets indstilling i nærværende sag har kunnet nå til et andet resultat. Det skal endvidere bemærkes, at nævnet ikke finder det afgørende, at den nedtagne altan omtales som oprindelig af kommunen, uanset den ikke har eksisteret siden bygningens opførelse. Under alle omstændigheder har altanen eksisteret i en ganske lang årrække. Klager har henvist til, at ejendommen er omfattet af Bevaringsplan Ebeltoft fra 1970, og at ejendommen, der er beliggende inden for det gamle byområde, er omfattet af 22, stk. 3, i den tidligere bygningsvedtægt for Ebeltoft købstad. Efter planlovens 68, stk. 2, opretholdes beslutninger om bevaring af bebyggelsers ydre fremtræden truffet i henhold til den hidtidige byggelovgivning, medmindre de er uforenelige med en lokalplan eller ophæves ved bestemmelser herom i en lokalplan. Den omhandlede bevaringsdeklaration, der er en tinglysning af den tidligere bygningsvedtægt for Ebeltoft, er omfattet af planlovens 68, stk. 2. Det i bevaringsdeklarationen fastsatte om, at kommunalbestyrelsen kan forlange, at en bebyggelses ydre fremtræden bevares i samme skikkelse, i hvilken den forefindes, således at ændringer af disse forhold kun må udføres med kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse, er således fortsat gældende. Planlovens 19, stk. 1, giver kommunen adgang til i et vist omfang at fravige bl.a. beslutninger, der er opretholdt efter 68, stk. 2. Det er et skønsmæssigt spørgsmål, som ikke kan behandles af Natur- og Miljøklagenævnet, om kommunen ønsker at tillade en sådan fravigelse, således som det er sket i nærværende sag. Med hensyn påstanden om, at det materiale, som klager har modtaget, har været mangelfuldt, bemærkes, at Natur- og Miljøklagenævnet ikke har fundet grundlag for at antage, at klager ikke har modtaget det for sagen relevante materiale, hvortil kommer, at klager efterfølgende har fået aktindsigt i Natur- og Miljøklagenævnets sagsmateriale. På ovenstående baggrund kan der ikke gives medhold i klagen. Natur-og Miljøklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. Marianne Jensen Specialkonsulent / Anette Rovsing Skov Afdelingsleder 5
Afgørelsen er sendt pr. e-mail til: Syddjurs Kommune, syddjurs@syddjurs.dk og ksoe@syddjurs.dk j.nr. 11/11525 og 12/9722 Henning Møller, moller.henning@hotmail.com og pr. brev til: Lisbeth Ehrhardt Møllegårdsparken 23 8355 Solbjerg 6