Strategi for udvikling af blog til tidsskriftet Peripeti

Multimediedesigner, Erhvervsakademiet, Aarhus tekniske Skole Strategi for udvikling af blog til tidsskriftet Peripeti Strategy for Development of a Blog Hovedopgave, Juni 2009 Christian Brink Christensen Hold: 07MMD2 DK Vejleder: Søren Ipland www.peripeti.dk Rapport: www.christianbrink.dk/mmd/hovedopgave.pdf 03. april - 10. juni 2009

Multimediedesigner, Erhvervsakademiet, Aarhus tekniske Skole Strategi for udvikling af blog til tidsskriftet Peripeti Strategy for Development of a Blog Hovedopgave, Juni 2009 Christian Brink Christensen Hold: 07MMD2 DK Vejleder: Søren Ipland www.peripeti.dk Rapport: www.christianbrink.dk/mmd/hovedopgave.pdf 03. april - 10. juni 2009

Indhold Kapitel 1 - Indledning 5 1.1 Strategi for udvikling og implementering 5 1.2 Multimediedesigneruddannelsen 6 1.3 Problemformulering 6 1.4 Afgrænsning 6 1.5 Metode 7 Kapitel 2 - Foranalyse 9 2.1 Overordnet strategi 9 2.2 Opstart af projektet 9 2.3 Beskrivelse af kunden 10 2.4 Kundens ønsker 10 2.5 Brugernes ønsker 11 2.6 Udviklingsmetode 12 2.7 Brug af HOME metoden i dette projekt 12 2.8 Produktdefinition 13 2.9 Procesdefinition 13 Kapitel 3 - Undersøgelser 14 3.1 Generelt om fokusgrupper 14 3.2 Peripeti fokusgruppe 14 3.3 Personas af målgruppen 16 Kapitel 4 - Idé og koncept 20 4.1 Mulighed for dialog 20 4.2 Det nye internet 20 4.3 Sociale medier 21 4.4 Fra hjemmeside til weblog 21 4.5 Bloggens muligheder 22 4.6 Blogs i den eksterne kommunikation 23 4.7 Humanisering af Peripeti 23 4.8 Internt i en organisation 24 4.9 Langsom og hurtig på samme tid 25 4.10 Brugerscenarie 25 4.11 Konceptbeskrivelse 27 4.12 Kravspecifikation 27 4.13 Krav til funktion 28 4.14 Krav til indhold (design) 29 4.15 Tekniske krav 30 Kapitel 5 - Kommunikationsplanlægning 31 5.1 Fra massemedier til masser af medier 31 5.2 Samtale fremmer forståelsen 32 5.3 Udvikling på baggrund af adfærd 33 5.4 Oplevelsesbaseret kommunikation 34 5.5 Kommunikationsplan 2.0 36 3

Kapitel 6 - Design 37 6.1 WordPress - udbredt, gratis og let at installere 37 6.2 Designet kan tilpasses 37 6.3 Brugervenlighed 38 6.4 Flere brugere 39 6.5 WordPress plugins 40 6.6 Webananalyse 40 6.7 Søgemaskineoptimering (SEO) 41 6.8 Funktion og design 41 6.9 The Function Complex - Peripeti 42 Kapitel 7 - Realisering 45 7.1 Implementering af bloggen 45 7.2 Generelt om blogs 48 7.3 Bloggens kendetegn 48 7.4 Kommentarer 50 7.5 Abonnere via RSS 51 7.6 Permalink 52 7.7 Sådan bruges WordPress 53 7.8 Sådan skrives et blog-indlæg 53 7.9 Layout af indlæg 56 7.10 Sådan kopieres tekst fra Microsoft Word til WordPress 57 7.11 Tips & tricks 57 7.12 Bloggens opbygning og design 58 7.13 Fonte 60 7.14 Farver 60 7.15 Billeder 60 Kapitel 8 - Konklusion 61 8.1 Problemformulering 61 8.2 Konklusion 61 Kapitel 9 - Perspektivering 62 9.1 Perspektivering 62 Litteraturliste 63 Bøger 63 Artikler 64 Websider 64 Bilag 1 - Fokusgruppe 65 Bilag 2 - Statusdokument 67 4

Kapitel 1 - Indledning Internettet er under forandring. Siden starten af det nye årtusinde er der opstået en række websider og services som har medvirket til at vi i dag bruger internettet på en anderledes og mere social måde end vi gjorde i internettets barndom i 1990 erne. Dette nye, og mere sociale internet har fået betegnelsen web 2.0, selvom at der ikke er tale om nogen teknologisk opdatering. Kun en opdatering af måden vi bruger internettet på. En undersøgelse lavet af DR Medieforskning 1, offentligtgjort i februar 2009 viser at danskerne nu tilbringer mere tid på internettet, på sider med sociale netværk, blogs og brugergenereret indhold, end de opholder sig på de store mediesites med nyheder og baggrund. Tallene viser at danskerne i høj grad har vænnet sig til at internettet kan bruges til tovejs-kommunikation og efterhånden taget de sociale sider af internettet til sig. Intet tyder på at den tendens vil ændre sig i nærmeste fremtid. Mange virksomheder og organisationer er ved at få øjnene op for mulighederne i at nå ud til deres målgruppe i gennem de nye web 2.0 kanaler, som f.eks. blogs og sociale netværk som Facebook. Det er dog stadig kun en lille del af dem der forstår at udnytte det potentiale der ligger i at bruge internettet til at gå i dialog med kunder, brugere, læsere og i højere grad gøre dem til deltagere. I dag modtager vi dagligt flere tusinde budskaber og det bliver derfor sværere for virksomheder og organisationer at trænge igennem med netop deres budskab eller historie. Den direkte kontakt der kan skabes gennem sociale relationer på internettet kan være organisationens genvej til, ved hjælp af samtale, at få sine budskaber ud til kunder og brugere. Det kræver at organisationen forholder sig til de ændringer og særlige kendetegn der er ved dette nye internet med mulighed for at skabe relationer mellem mennesker i stedet for computere. 1.1 Strategi for udvikling og implementering Det praktiske aspekt i denne opgave tager udgangspunkt i mit arbejde med at designe en blog til det dramaturgiske tidsskrift Peripeti. Tidsskriftet udgives af afdeling for dramaturgi på Århus Universitet. Redaktionen bag Peripeti har et ønske om at få en hjemmeside der udover at informere om deres aktiviteter, giver dem mulighed for at øge relationerne med deres læsere og på den måde skabe et fundament for dialog og debat. Denne opgave skal ses som en strategi for hvad en mindre organisation skal forholde sig til i udviklingen og implementeringen af en blog, som kanal for organisationens kommunikation med omverden. Med udgangspunkt i tidsskriftet Peripetis ønsker, og 1 http://www.dr.dk/omdr/nyt_fra_dr/nyt_fra_dr/2009/02/12135827.htm 5

på baggrund af tidens kommunikative tendenser vil jeg undersøge hvordan en blog kan udvikles til, og bruges af en organisation til at kommunikere med dens brugere og samarbejdspartnere. En blog er på samme tid noget ganske nyt og anderledes end en traditionel hjemmeside, men en blog indeholder også nogle muligheder for at formidle praktisk information om organisationen på en mere traditionel måde. 1.2 Multimediedesigneruddannelsen Som multimediedesigner arbejder vi både med det teknologiske og det kommunikative. I min strategi til at udvikle en blog for en mindre organisation indgår der elementer fra alle fire fagområder på uddannelsen, både med hensyn til produkt og proces. Opgaven vil dog være koncentreret omkring elementer fra undervisningen i kommunikation og formidling. Jeg ser mig selv som en konsulent der skal udvikle en strategi for tidsskriftet Peripeti og vejlede dem til at implementere en blog i organisationen. Jeg vil i denne opgave undersøge følgende: 1.3 Problemformulering Hvordan kan der i praksis udvikles en blog til tidsskriftet Peripeti og hvordan kan bloggen implementeres, så organisationen bag tidsskriftet, kan bruge den til at skabe dialog med læserne og andre teaterinteresserede? 1.4 Afgrænsning Med i praksis mener jeg; hvordan løser jeg opgaven i forhold til de metoder til udvikling af multimedier som er gennemgået på multimediedesigneruddannelsen. Med implementeres mener jeg; hvordan bloggen kan installeres så den er let tilgængelig og nem at bruge for Peripetis redaktion. Med organisationen bag tidskriftet mener jeg; redaktionen på tidsskriftet Peripeti. Med læserne mener jeg; læsere af den trykte udgave af tidsskriftet Peripeti. Med teaterinteresserede mener jeg; de af Peripeti definerede personer som finder stoffet i Peripeti interessant. Når jeg i opgaven nævner at jeg udvikler en strategi mener jeg; en struktureret, planlagt og fagligt begrundet fremgangsmåde til at opnå et mål. 6

1.5 Metode Kapitel 1 - Indledning I det første kapitel vil jeg beskrive opgavens problemfelt som danner rammen for opgaven. Derefter vil jeg præsentere opgavens problemformulering. Til sidst vil jeg afgrænse opgaven og specificere ord og begreber. Kapitel 2 - Foranalysen I kapitel 2 vil jeg beskrive foranalysen, som er den første fase i projektet. Jeg vil beskrive tidsskriftet Peripeti som organisation og på baggrund af The Elements of User Experience (J.J. Garrett, 2003) definere en overordnet strategi, der tager udgangspunkt i deres ønsker og viden om brugerne. Jeg vil beskrive mit valg af udviklingsmetoden HOME som generel metode til udvikling af projektet. Til sidst vil jeg runde kapitlet af med en produkt- og procesdefinition. Kapitel 3 - Undersøgeler I kapitel 3 vil jeg beskrive projektets undersøgelser. Jeg vil beskrive hvordan jeg på baggrund af bogen; Fokusgrupper (Bente Halkier, 2002) benytter en fokusgruppe til at finde målgruppens ønsker til hjemmesiden. Derefter vil jeg redegøre for hvordan jeg bruger den indsamlede viden til at udvikle personas. Det gør jeg bl.a. på baggrund af bogen; The User is Allways Right (Steve mulder, 2007) Kapitel 4 - Idé og koncept I kapitel 4 vil jeg på baggrund af litteraturstudier redegøre for den udvikling internettet har gennemgået, så vi i dag bruger det på en mere social måde. Jeg vil beskrive blog-mediet på baggrund af bogen; WEBLOGS (Kristensen, Madsen-Mygdal, 2007). Jeg afslutter kapitlet med at præsentere et brugerscenarie, en konceptplan og en kravspecifikation som en del af den overordnede strategi. På den måde kan undersøgelsesfasen afsluttes med at projektets overordnede koncept præciseres. Kapitel 5 - Kommunikationsplanlægning I kapitel 5 vil jeg, på baggrund af bogen; Fra massekommunikation til samtale (Søren Schultz Hansen, 2006) beskrive nogle af forskellene mellem de traditionenelle kommunikationsmetoder i massemedierne og de muligheder som de nye dialogbaserede medier, der i blandt blogs, giver en organisation som skal kommunikere med kunder og brugere. Det gør jeg for at sætte mit valg af blog-mediet som kanal for tidsskriftet Peripetis kommunikation ind i et kommunikationplanlægningsmæssigt perspektiv. Jeg vil også redegøre for fordelene ved at gøre modtageren til deltager og gøre kommunikationen på bloggen oplevelsesbaseret. Det gør jeg på baggrund af bogen; Oplevelsesbaseret kommunikation (Jens Ørnbo, Claus Sneppen og Peter Würtz, 2004). Til sidst i kapitlet vil jeg præsentere en alternativ kommunikationsplan, som tager udgangspunkt i overstående. Kapitel 6 - Design I kapitel 6 vil jeg redegøre for projektets design. Jeg vil beskrive blog-platformen WordPress, og argumentere for hvorfor den er valgt til tidsskriftet Peripeti. Kapitlet indeholder også en beskrivelse af de overordnede elementer i designet, på baggrund 7

af Victor Papaneks model; The Function Complex, om funktion og design fra bogen; Design for the Real World (Victor Papanek, 1972). Kapitel 7 - Realisering I kapitel 7 vil jeg beskrive realiseringen af projektet. I denne opgave går realiseringen ud på at implementere bloggen i organisationen bag tidsskriftet Peripeti. På baggrund af kapitel 2-6 og litteraturstudier vil jeg præsentere en blog/designmanual, som jeg har udviklet til redaktionen. Denne manual skal ses som en del af den uddannelse Peripetis redaktion skal have for at benytte bloggen mest hensigtsmæssigt. Kapitel 8 - Konklusion Som afslutning på rapporten vil jeg i kapitel 8 give en konklusion på opgavens problemformulering. Kapitel 9 - Perspektivering I det sidste kapitel vil jeg se på projektet i et fremtidigt perspektiv og komme med nogle bud på hvad der kan arbejdes videre med når denne opgave er afsluttet. 8

Kapitel 2 - Foranalyse I kapitel 2 vil jeg beskrive foranalysen, som er den første fase i projektet. Jeg vil beskrive tidsskriftet Peripeti som organisation og på baggrund af The Elements of User Experience (J.J. Garrett, 2003) definere en overordnet strategi, der tager udgangspunkt i deres ønsker og viden om brugerne. Jeg vil beskrive mit valg af udviklingsmetoden HOME som generel metode til udvikling af projektet. Til sidst vil jeg runde kapitlet af med en produkt- og procesdefinition. 2.1 Overordnet strategi Når man skal udvikle et professionelt multimedieprodukt skal man starte med at definere en overordnet strategi for hvordan projektet skal løses. Den amerikanske user-experience ekspert Jesse James Garrett, der har udviklet The Elements of User Experience, en metode til udvikling af brugervenlige multimedieprodukter, skriver i sin bog (Garrett, 2002, s40), at en af de mest almindelige årsager til at et website ikke fungerer, er at der i mange projekter ikke stilles to helt væsentlige spørgsmål: 1) Hvad vil vi have ud af websitet? 2) Hvad vil vores brugere have ud af det? Det er vigtigt at man som organisation definerer hvad formålet er med produktet og lige så vigtigt hvad organisationens brugere/kunder har behov for. Svarene på disse to spørgsmål skal danne fundament for det videre arbejde med strategien i dette projekt. 2.2 Opstart af projektet Udgangspunktet i dette projekt var en henvendelse fra Peripeti - tidsskrift for dramaturgiske studier. De ønskede en hjemmeside som afløser for deres nuværende meget simple og tekstbaserede side under Aarhus Universitets hjemmeside 2. For at få svar på ovenstående spørgsmål startede jeg dette projekt med at holde et indledende møde med to repræsentanter fra Peripetis redaktion. Redaktør Erik Exe Christoffersen og min kontaktperson hos Peripeti, Mads Thygesen. For at have et konkret udgangspunkt til mødet havde jeg på forhånd bedt redaktionen forholde sig til følgende spørgsmål: 1) Hvad vil I med hjemmesiden? Hvad er formålet/idéen? (der kan godt være flere formål) 2) Hvem er målgruppen? Hvad ønsker målgruppen af hjemmesiden? 3) Hvordan vil i gerne fremstå som organisation? 2 http://www.dramaturgi.au.dk/forskning/publikationer/peripeti 9

2.3 Beskrivelse af kunden På baggrund af mit første møde med redaktionen af Peripeti kan jeg give følgende beskrivelse af Peripeti som organisation: Tidsskriftet Peripeti udgives af Afdeling for Dramaturgi, Aarhus Universitet og er et tidsskrift for dramaturgiske studier. Peripeti udkommer to gange om året og er pt. udkommet 10 gange. Det første nummer udkom i 2004. Tidsskriftet er det eneste danske videnskabelige teatertidsskrift og redigeres af en national redaktion bestående af folk fra Afdeling for Dramaturgi, Aarhus Universitet, Teatervidenskab ved Københavns Universitet og med redaktionsmedlemmer med tilknytning til Ålborg Universitet samt andre teateruddannelser som Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater. Redaktionen på Peripeti består i 2009 af 12 personer. Navnet Peripeti henviser til et centralt begreb indenfor teatervidenskab og drama- Fig. 1; forsiden af Peripeti nr. 11, 2009. turgi, hvor peripeti er betegnelsen for et omslag eller vendepunkt. Tidsskriftet Peripeti vil sætte fokus på markante vendepunkter i teaterkunsten, og de enkelte udgaver af tidsskriftet er temanumre om emner som dramatik, teaterforestillinger, dans, performance og dramaturgi indenfor nye medier og film. 2.4 Kundens ønsker På mødet fremgik det at tidsskriftet Peripeti ønsker en hjemmeside hvor de kan præsentere tidsskriftet og deres andre aktiviteter. De vil også have en hjemmeside som lægger op til dialog og debat og som på sigt kan blive et mødested for teaterinteresserede i Danmark. Peripeti vil gerne have en hjemmeside hvor de kan formidle information om indholdet i tidsskriftet og samtidig byde på noget mere, udover det der står i papirudgaven af Peripeti. Udover muligheden for at læse om de enkelte numre af Peripeti, bestille abonnement og komme i kontakt med redaktionen ønsker Peripeti en hjemmeside som giver mulighed for debat og dialog, og hvor der skrives tekster som er ekstramateriale i forhold til den trykte udgave af Peripeti. Dette materiale kan være; anmeldelser, omtaler, citater, billeder og videsamt nyheder fra teaterverden. Peripeti udtrykker selv deres ønsker således: 10

Vi ønsker en rubrik for aktuelle teaterrefleksioner, som indeholder anmeldelser, essays, tekster som vi lægger løbende, særnumre som kun findes elektronisk. Vi ønsker et åbent debatrum og at Peripeti bliver et sted for en kritisk dramaturgi og videnskabelig produktion. Det er vigtigt for Peripeti at hele redaktionen får mulighed for at skrive til hjemmesiden i en intuitiv brugerflade, uden at skulle sende teksterne til en webmedarbejder som efterfølgende skal designe og uploade materialet. På baggrund af informationerne fra mødet med redaktionen er kundens mål med hjemmesiden at få en base til at præsentere tidsskriftet Peripeti, byde på ekstra materiale og åbne op for en dialog og debat om teater-viden for teaterinteresserede. Derudover ønsker Peripeti en hjemmeside hvor brugerne kan bestille abonnement, læse om de enkelte numre og komme i kontakt med redaktionen. 2.5 Brugernes ønsker Det ovenstående afsnit beskriver kunden og kundens formål med projektet. Det er ligeledes vigtigt at forholde sig til hvad de kommende brugere har af ønsker og forventninger. På baggrund af mine spørgsmål til redaktionen om målgruppen og dennes ønsker kan jeg give følgende beskrivelse af Peripetis målgruppe: Peripetis målgruppe består af fire segmenter: Studerende (på dramaturgi) Teaterfolk (Århus Teater, Det kgl. Teater og små teatre) Institutioner (biblioteker, gymnasier) Kolleger (folk på universitetet i Århus og København) De to øverste er den primære målgruppe og de to nederste er den sekundære målgruppe. Peripeti er ikke umiddelbart i dialog med brugerne, men forestiller sig at den primære målgruppes ønsker til hjemmesiden er følgende: at søge generel information om Peripeti at søge information om tidligere numre af Peripeti at bestille abonnement at søge information om redaktionen at kontakte redaktionen at få nyheder fra teaterverden For at komme lidt nærmere et svar på hvad brugerne har af ønsker til Peripetis hjemmeside foreslog jeg at der blev afholdt en fokusgruppe med nogle studerende ved dramaturgi på Århus Universitet. Det blev aftalt jeg skulle stå for dette arrangement og afholde det i deres mødelokale. Beskrivelsen af fokusgruppen følger i næste kapitel; kapitel 3 - undersøgelser. 11

2.6 Udviklingsmetode For at have struktur på og styring af processen skal der også vælges en metode til udvikling af produktet. En såkaldt udviklingsmetode. Der findes forskellige måder at udvikle software og andre it-systemer på. Disse metoder, også kaldet udviklingsparadigmer (Christensen, Harder Fischer, 2006, s31), er metoder til systematisk at udvikle et produkt der lever op til de stillede mål, krav og ønsker. I dette projekt tager jeg udgangspunkt i udviklingsmetoden HOME 3. Det er en helhedsorienteret og åben metode til at udvikle multimedieprodukter. Dvs. den beskæftiger sig med både proces og produkt, og den kan bruges åbent og tilpasses det enkelte projekt. Metoden tager udgangspunkt i arbejdsmetoder fra tre forskellige fagområder; projektledelse, kommunikation og softwareudvikling. Alle tre elementer som er væsenlige i forhold til at udviklingen af Peripetis hjemmeside. Projektledelse; fordi jeg ser mig selv som konsulent og projektleder i forhold til kunden. Kommunikation; fordi projektet går ud på at udvikle en platform for den kommunikation og formidling som Peripeti ønsker i forhold til deres brugere. Softwareudvikling; fordi der i projektet indgår et konkret multimedieprodukt, som rent teknisk skal udvikles og implementeres. HOME Metoden bygger på fire hovedområder; analyse, design, programmering og vedligeholdelse, og kan benyttes på flere forskellige måder. I praksis opdeles metoden i fire trin; foranalyse, undersøgelse, design og realisering. Vedligeholdelse er et kapitel for sig, og bør i de fleste tilfælde anskues som et nyt projekt. Der er flere ting man skal være opmærksom på når man vælger udviklingsmetode. Man bør, som minimum, stille sig selv følgende spørgsmål; Hvad er udgangspunktet? Hvor meget ved kunden om hvordan det endelige produkt skal se ud? Hvor meget tid er der til projektet? Hvor stort er behovet for løbende dokumentation? Sidst men ikke mindst bør man forholde sig til om udviklingsholdet arbejder bedst under faste rammer og en fast struktur eller om der skal være plads til kreativ frihed. På baggrund af foranalysen kan jeg beslutte hvordan jeg vil bruge udviklingsmetoden til at udvikle produktet. 2.7 Brug af HOME metoden i dette projekt I dette projekt vælger jeg at benytte metoden som såkaldt vandfaldsmetode. Det vil sige at jeg som udgangspunkt følger den kronologisk ved at starte med at beskæftige mig med foranalysen, hvor jeg som allerede nævnt ser på hvem kunden er og hvad de har brug for. Når denne er afsluttet går jeg videre til næste fase; undersøgelsesfasen, 3 HOME: Holistic Open Multimedia development method, fra bogen; Udvikling af multimedier - En helhedsorienteret metode (Christensen, Harder Fischer, 2006). 12

hvor jeg bl.a. undersøger hvad Peripetis brugere ønsker af hjemmesiden. I undersøgelsesfasen indgår også en idéfase og konceptudvikling. Når foranalysen og undersøgelsesfasen er afsluttet er der indsamlet informationer til at gå videre med udviklingen af selve produktet. Først skal der i designfasen besluttes hvordan hjemmesiden skal se ud og i øvrigt fungere. Derefter følger realiseringsfasen, hvor produktet realiseres. Denne sidste fase indeholder også den organisatoriske implementering af hjemmesiden hos Peripeti. I design- og realiseringsfasen vil der løbende være nogle præsentationer af design og system for kunden. På baggrund af disse præsentationer vil Peripeti have mulighed for at komme med kommentarer og forslag til det videre udviklingsarbejde. Foranalyse Undersøgelse Design Realisering Kundens formål og ønsker Målgruppens ønsker Valg af system Implementering i orgnisationen Fig. 2; projektet udvikles via fire trin. Som afslutning og dokumentation af foranalysen er der, for at opsummere projektets indhold, udarbejdet en produktdefinition og en procesdefinition. Disse to sætninger har til formål at synliggøre projektet for udviklingsholdet og kunden. I dette tilfælde undertegnede og redaktionen på Peripeti. 2.8 Produktdefinition Tidsskriftet Peripeti skal have udviklet en hjemmeside som redaktionen kan bruge til at formidle information om Peripetis aktiviteter til tidsskriftets læsere. Hjemmesiden skal give mulighed for dialog og debat, og på sigt blive et mødested for teaterinteresserede. 2.9 Procesdefinition Hjemmesiden udvikles med udgangspunkt i HOME som vandfaldsmetode og er et eksamensprojekt på multimediedesigneruddannelsen. Deadline for aflevering af opgave er 10. juni 2009. Der arbejdes videre med projektet efter denne dato. På baggrund af de indsamlede informationer om kunden og kundens ønsker kan projektet gå ind i den næste fase; undersøgelsesfasen. Her skal det undersøges hvad Peripetis målgruppe har af ønsker til produktet. Der skal også laves generel research og idéudvikling. 13

Kapitel 3 - Undersøgelser I dette kapitel vil jeg beskrive projektets undersøgelser. Efter kundemøder og informationsindsamling i foranalysen går projektet over i den anden fase; undersøgelsesfasen. Jeg vil beskrive hvordan jeg på baggrund af bogen; Fokusgrupper (Bente Halkier, 2002 4 ) benytter en fokusgruppe til at finde målgruppens ønsker til hjemmesiden. Derefter vil jeg redegøre for hvordan jeg bruger den indsamlede viden til at udvikle personas. Det gør jeg bl.a. på baggrund af bogen; The User is Allways Right (Steve mulder, 2007). Der kan så efterfølgende laves generel research og idéudvikling, og det endelige koncept kan beskrives. 3.1 Generelt om fokusgrupper Som nævnt i forrige kapitel blev det aftalt med Peripeti at der skulle afholdes en fokusgruppe med nogle studerende fra dramaturgi på Aarhus universitet, for at komme lidt tættere ind på livet af denne del af den primære målgruppe. Ved en fokusgruppe samler man en gruppe mennesker for at sætte fokus på et bestemt område eller problemstilling. En fokusgruppe kan sammenlignes med et gruppeinterview, men adskiller sig dog væsentligt på den måde at man ikke stiller direkte spørgsmål til de medvirkende. I en fokusgruppe interagere deltagerne med hinanden og beretter om handlinger og forståelser af et emne som er forudbestemt af den som afholder fokusgruppen. En fokusgruppe er en kvalitativ undersøgelsesmetode og er en god måde at indsamle data om sociale gruppers holdninger og fortolkninger. 3.2 Peripeti fokusgruppe I dette projekt bruges fokusgruppen til at undersøge hvilke holdninger de studerende på dramaturgi har til tidsskriftet Peripeti og hvilke ønsker de har til en Peripeti hjemmeside. Det diskuteres også hvilken holdning deltagerne generelt har til hjemmesider. Resultatet af fokusgruppen kan ses i stikord i bilag 1, side 65. De vigtigste udsagn var følgende: En dramaturgistuderende: Vil læse på universitetet og samtidig være kreativ. Vil arbejde med scenekunst på teoretisk plan. Vil arbejde med det der sker foran og bag et teater. Vil gå i dybden. 4 Fokusgrupper, Bente Halkier, 2002 (kapitel 1) 14

Deres kendskab til Peripeti: De bruger det i det daglige. Bruger det i opgaver. Bruger det som supplement til undervisningsmaterialet. Det er inspirerende. Bruger det, og læser det i fritiden. Det har et højt fagligt niveau og er en troværdig kilde. Har substans. Godt design. Fede forsider. Gode farver. På akademisk niveau. Må meget gerne indeholde flere billeder. Deres tanker om en Peripeti hjemmeside: Skal indeholde forklaring af begrebet Peripeti. Flere artikler og billeder. Supplement til bog-udgaven. Anmeldelser af forestillinger. På fagligt højt niveau. Debatforum/Læserbreve. Smagsprøve på tidsskriftet. Skabe lyst til at købe/abonnere. Man skal kunne bestille abonnement. Nemt. Arkiv med tidligere numre. Interaktion med brugeren. Bruger skal kunne foreslå kommende emner. Holdninger til hjemmesider generelt: Skal være opdateret. Overskuelig og nem at finde rundt i. Forsiden skal være overskuelig. Man skal ikke tænke for meget. Flot i design. Noget der fanger øjet. Må ikke være forvirrende. Ikke være sort/hvid. Ikke for meget tekst på forsiden. En rød tråd. Ovenstående udsagn kan sammen med foranalysens interview med Peripetis redaktion give at billede af det segment af den primære målgruppe som de studerende udgør. En lignende fokusgruppe kan afholdes med andre dele af målgruppen og med fordel kombineres med mere kvantitative undersøgelser. I dette projekt er der af praktiske årsager kun benyttet en fokusgruppe med en del af målgruppen til indsamling af data. I traditionel kommunikationsplanlægning opdeles målgruppen ofte i segmenter på baggrund af personlighed, livsstil og demografiske data. Det kan være en stor hjælp i planlægningen af en-vejs-kommunikation som f.eks. tv-reklamer og reklame-tryksa- 15

ger, fordi man så kan målrette sin kommunikation i en bestemt retning. Skal man derimod kommunikere via internettet giver muligheden for direkte kontakt og dialog, med brugerne, nogle redskaber som kan gøre kommunikationen mere præcis og målrettet. Det vil jeg redegøre for i kapitel 5; Kommunikationsplanlægning på side 31. På baggrund af fokusgruppen er det interessant at bemærke at de studerende på lige fod med redaktionen ønsker en hjemmeside, der udover at informere om tidsskriftet, giver mulighed for debat og interaktion mellem redaktionen og brugerne. 3.3 Personas af målgruppen På baggrund af interview med redaktionen på Peripeti og den før omtalte fokusgruppe kan målgruppen beskrives. I dette projekt beskrives den primære målgruppe i to personas, som kan bruges af udvikler og kunde til at danne et billede af brugerne. En persona er en fiktiv brugerprofil som i større projekter giver udviklingsholdet mulighed for at have en fællesforståelse for brugerne. Personas laves ud fra de data som er indsamlet via research og diverse brugerundersøgelser. En persona beskriver ønsker og forventninger fra en række brugere af en bestemt type i én profil I dette projekt bruges personas også til at give redaktionen på Peripeti en mulighed for at få en fælles forståelse af de brugere som besøger hjemmesiden. Personas kan ses i designet udgave på side 17 og 18. Peripeti - tidsskrift for dramaturgiske studier PRIMÆR PERSONA 1 Tina, den studerende Dramaturgi og teatervidenskab er super interessant Personlig profil: Tina begyndte at studere dramaturgi i 2006. Hun er en kreativt pige, og har interesseret sig for teater og scenekunst siden hun var teenager. Hun har altid godt kunne lide at optræde, og havde derfor også drama på gymnasiet. Hun har også være på Krogerup højskole, hvor hun har haft mange kreative fag, som; drama, kunsthistorie, tegning og foto. Det var her hun tog beslutningen om at søge ind på dramaturgi. Hun kan godt lide at hun her kan kombinere det at gå på universitetet med noget kreativt. En gang ville hun gerne være skuespiller, men højskoleopholdet fik hende til at interesserer sig mere for det der sker for og bag scenen. Tina går i teatret flere gange om måneden, og synes det er spændende at se så mange forskellige former for teater som muligt. Hun kender tidsskriftet Peripeti, og bruger det aktiv i uddannelsen. Hun synes at det er godt fordi det er skrevet af nogle fra Aarhus Universitet. Nogle herfra som hun siger. Det er et godt design, som en rigtig bog. Tina har Peripeti stående i bogreolen. Hun synes at omslaget er fedt. Med nogle gode farver. De samme forventninger har hun til Peripetis hjemmeside. Der skal være noget ekstra at komme efter. Siden skal have et kreativt design, men være på akademisk niveau. Den skal afspejle papirudgaven af Peripeti. Hjemmesiden skal være et forum for debat mellem studerende og andre dele at teaterbranchen. Der skal være mulighed for at kommentere. Personlig information Beskæftigelse: Studerende på Dramaturgi, Aarhus Universitet, 3. Semester. Bolig: Bor i lejet 2 værelses lejlighed på Trøjborg, Århus. Alder: 24 år. Familieliv: Tina bor sammen med sin kæreste. Han studerer kunsthistorie. Hobbies: Fotograferer, interesserer sig for kunst. Økonomi: Hun er på SU, og har studiejob på en café. Årsindkomst: 95.000 kr. Kendskab til Peripeti Hørte om det på 1. Semester. Bruger det som kilde til opgaver. Internetbrug Interneterfaring: Brugt Internettet siden 1999 Primært brug: Mail, bank, shopping, nyheder, spil, facebook, læser blogs, surf for sjov. Tidsforbrug: Er på flere gange dagligt. Computer: MacBook, Hvid, købt til studiestart. Brugermål: Tina besøger websiden for at: - Se informationer om det nyeste nummer af Peripeti - Bestille abonnement - Kontakte redaktionen - Se supplerende materiale Peripetis mål: Vi vil have at Tina skal: - Finde informationer om det nyeste nummer af Peripeti - Deltage i debat på siden - Se kommende emner - Læse ekstra artikler Fig. 3; persona af en del af målgruppen; de studerende. 16

Peripeti - tidsskrift for dramaturgiske studier PRIMÆR PERSONA 1 Tina, den studerende Dramaturgi og teatervidenskab er super interessant Personlig profil: Tina begyndte at studere dramaturgi i 2006. Hun er en kreativt pige, og har interesseret sig for teater og scenekunst siden hun var teenager. Hun har altid godt kunne lide at optræde, og havde derfor også drama på gymnasiet. Personlig information Beskæftigelse: Studerende på Dramaturgi, Aarhus Universitet, 3. Semester. Bolig: Bor i lejet 2 værelses lejlighed på Trøjborg, Århus. Alder: 24 år. Familieliv: Tina bor sammen med sin kæreste. Han studerer kunsthistorie. Hobbies: Fotograferer, interesserer sig for kunst. Økonomi: Hun er på SU, og har studiejob på en café. Årsindkomst: 95.000 kr. Hun har også være på Krogerup højskole, hvor hun har haft mange kreative fag, som; drama, kunsthistorie, tegning og foto. Det var her hun tog beslutningen om at søge ind på dramaturgi. Hun kan godt lide at hun her kan kombinere det at gå på universitetet med noget kreativt. En gang ville hun gerne være skuespiller, men højskoleopholdet fik hende til at interesserer sig mere for det der sker for og bag scenen. Tina går i teatret flere gange om måneden, og synes det er spændende at se så mange forskellige former for teater som muligt. Kendskab til Peripeti Hørte om det på 1. Semester. Bruger det som kilde til opgaver. Internetbrug Interneterfaring: Brugt Internettet siden 1999 Primært brug: Mail, bank, shopping, nyheder, spil, facebook, læser blogs, surf for sjov. Tidsforbrug: Er på flere gange dagligt. Computer: MacBook, Hvid, købt til studiestart. Hun kender tidsskriftet Peripeti, og bruger det aktiv i uddannelsen. Hun synes at det er godt fordi det er skrevet af nogle fra Aarhus Universitet. Nogle herfra som hun siger. Det er et godt design, som en rigtig bog. Tina har Peripeti stående i bogreolen. Hun synes at omslaget er fedt. Med nogle gode farver. Brugermål: Tina besøger websiden for at: - Se informationer om det nyeste nummer af Peripeti - Bestille abonnement - Kontakte redaktionen - Se supplerende materiale De samme forventninger har hun til Peripetis hjemmeside. Der skal være noget ekstra at komme efter. Siden skal have et kreativt design, men være på akademisk niveau. Den skal afspejle papirudgaven af Peripeti. Hjemmesiden skal være et forum for debat mellem studerende og andre dele at teaterbranchen. Der skal være mulighed for at kommentere. Peripetis mål: Vi vil have at Tina skal: - Finde informationer om det nyeste nummer af Peripeti - Deltage i debat på siden - Se kommende emner - Læse ekstra artikler 17

Peripeti - tidsskrift for dramaturgiske studier PRIMÆR PERSONA 2 Emil, arbejder på teater Jeg vil følge med, og holde mig opdateret Personlig profil: Emil arbejder i teatrets Svalegangens marketingafdeling hvor han været fastansat i godt et år. Opgaverne spænder vidt fra planlægning af informationsmaterialer i forbindelse med forestillinger til daglige opgaver som f. eks at opdatere Svalegangens hjemmeside med nyheder. Personlig information Beskæftigelse: Arbejder med marketing på teatret Svalegangen i Århus Lokation: Bor i egen 3 værelses lejlighed centralt i Århus. Alder: 33 år. Familieliv: Emil bor sammen med sin kæreste. De har et barn på 2 år. Hun er grafiker. Hobbies: Rejser, teater, film, læser en del bøger. Økonomi: Emil og kæresten har en årsindkomst på ca.: 550.000 kr. Emil er uddannet dramaturg på Aarhus Universitet. Han blev færdig med uddannelsen i 2005 og drømte dengang om at komme til at arbejde som dramaturg på et teater. Han har haft forskellige ansættelser på teatre i jylland og arbejdet som dramaturg og instruktørassistent, men han kunne aldrig rigtig vende sig til livet på landevejen og de meget skiftende arbejdstider. Derfor kastede han sig ud i jobbet som marketingsmedarbejder. Han er glad for at have et job med gode arbejdsforhold og stadig bevare tilknytningen til teater verden. Peripeti giver ham mulighed for at følge med i det teorietiske stof. Kendskab til Peripeti Kender det fra Studiet på Aarhus Universitet. Bruger det til at være fagligt up-to-date. Internetbrug Interneterfaring: Brugt internettet siden 1999 Primært brug: Mail, bank, shopping, nyheder, podcast, facebook. Tidsforbrug: Er på flere gange dagligt. Ville gerne bruge mere tid på sociale netværk. Computer: Dell Stationær derhjemme. Har en bærbar på arbejdet. Emil har kendt Peripeti siden han gik på universitetet. På Svalegangen abonnerer de på Peripeti. Emil læser i Peripeti hver gang det udkommer. Det er ham der modtager det og sørger for at det kommer ind på teatrets interne biliotek. Privat er Emil også meget teaterinteresseret. Han går ofte i teatret til både Aarhus teater og de små teatre i byen. Generelt er han meget interesseret i kultur og når han er sammen med vennerne fra studietiden snakker de rigtigt meget om teater. Brugermål: Emil besøger peripeti.dk for at: - Se informationer om det nyeste nummer af Peripeti - Se supplerende materiale - Få nyheder fra teater verden - Læse anmeldelser af forestillinger Peripetis mål: Vi vil have at Emil skal: - Finde informationer om det nyeste nummer af Peripeti - Have løbende nyt om aktuelle aktiviteter -Læse ekstra artikler - Abonnere på RSS-feeds 18

3.4 Elementer i personas Personas i dette projekt indeholder en personlig profil, demografiske data og en målsætning for hvad bruger og kunde (Peripeti) ønsker af produktet. Følgende er en kort beskrivelse af de elementer der indgår i projektets personas. En persona skal have et navn for at virke personlig. Det er vigtigt at vælge et navn som er neutralt og dækkende for typen og som ikke skaber for mange associationer til en virkelig person. Et billede gør en persona levende. Det er vigtigt at personen på billedet ser så almindelig ud som muligt. Billedet kan sagtens findes på internettet, men bør ikke være et billede af en fotomodel eller kendt person. En personlig profil fortæller en historie om personaen. Historien er fiktiv og har til formål at beskrive personaen som type og beskrive ønsker eller krav til hjemmesiden. Personlig information er data om demografiske forhold, beskæftigelse og fritidsinteresser. Kendskab til Peripeti beskriver kendskabet til tidsskriftet Peripeti. Internetbrug er information om brugernes erfaring med internettet. Informationerne giver udvikleren en forståelse for at forskellige brugere har forskellig tilgang til hjemmesider. Brugermål beskriver i stikord hvad denne del af målgruppen har af ønsker til hjemmesiden Peripetis mål beskriver i stikord afsenderens (Peripeti) formål med hjemmesiden Sidst men ikke mindst indeholder personaen et personligt citat som i en enkelt sætning udtrykker personaens personlighed og ønsker til hjemmesiden. Citatet er med til at gøre personaen levende. Personas skal sammen med brugerscenarier, som beskrives senere i denne rapport, fastholde udviklernes fokus på at de udvikler en hjemmeside til, ikke bare en målgruppe, men til rigtige mennesker med forskellige personlige træk og forskellige ønsker og forudsætninger. På baggrund af informationerne om kunden fra foranalysen og undersøgelserne af målgruppen kan der arbejdes videre med at fastlægge projektets koncept. Det vil jeg redegøre for i næste kapitel. 19

Kapitel 4 - Idé og koncept Foranalysen og undersøgelserne i de forrige kapitler har givet et kendskab til kundens og brugernes mål med projektet. På baggrund af de indsamlede informationer kan der arbejdes videre med den generelle research og idéudvikling. I kapitel 4 vil jeg på baggrund af litteraturstudier redegøre for den udvikling internettet har gennemgået, så vi i dag bruger det på en mere social måde. Jeg vil beskrive blog-mediet på baggrund af bogen; WEBLOGS (Kristensen, Madsen-Mygdal, 2007). Jeg afslutter kapitlet med at præsentere et brugerscenarie, en konceptplan og en kravspecifikation som en del af den overordnede strategi. På den måde kan undersøgelsesfasen afsluttes med at projektets overordnede koncept præciseres. 4.1 Mulighed for dialog Både hos tidsskriftet Peripetis redaktion og hos de kommene brugerne (de studerende) er der et ønske om at Peripetis hjemmeside skal give mulighed for dialog og debat. Redaktionen ønsker at bidrage til debat om teaterstof og at hjemmesiden, på sigt skal være et mødested for teaterinteresserede. Brugerne har givet udtryk for et ønske om at der på hjemmesiden er interaktion mellem Peripeti og brugerne (læserne). Der er altså fra både kunde og bruger et ønske om en form for to-vejs kommunikation på hjemmesiden. Interaktion mellem afsender og modtager er helt i tråd med tidens trends og måde at tænke hjemmesider på i dag. Det er derfor grundlaget for det videre arbejde med at udvikle og designe en hjemmeside til Peripeti. 4.2 Det nye internet Da Tim Berners-Lee i slutningen af 1980 erne udviklede det vi i dag kender som World Wide Web 5 havde han en ide om at netværket skulle bruges til at dele information mellem mennesker. I den første browser kunne man derfor ikke bare læse de sider man hentede frem, men også rette i dem. Det var Tim Berners-Lee s intention med The World Wide Web at brugerne skulle kunne bidrage, dele og være kreative. Sådan gik det dog ikke lige med det samme. Da internettet og World Wide Web blev allemandseje i løbet at 1990 erne blev mange så overvældede af mængden af tilgængelig information at de oprindelige intentioner med nettet blev overset. Internettet blev set som et nyt alternativ til de etablerede medier. Med fokus på muligheden for at søge eller udgive information. Der skulle gå næsten 10 år før vi omkring år 2000 begyndte at vende tilbage mod de forestillinger Berners-Lee havde om brugen af World Wide Web. Hidtil havde vi, måske pga. den enorme teknologiske udvikling, set internettet som en forbindelse 5 http://en.wikipedia.org/wiki/www 20

til at udveksle information mellem computere. Men flere begyndte at interessere sig for menneskerne bag disse computere. Folk udvekslede erfaringer i nyhedsgrupper, debatfora og de første blogs så dagens lys. I dag er det for de fleste helt naturlig at bruge internettet til at kommunikere med andre mennesker. Men det er helt anderledes end den måde vi brugte internettet på i starten. Internettet er blevet mere socialt orienteret, et fænomen som har fået betegnelsen web 2.0 6, på trods af at der ikke er sket nogen egenlig opdatering. I hvert fald ikke rent teknologisk. Det er kun forhold til måden vi bruger internettet på at der er sket en ændring. 4.3 Sociale medier Web 2.0 begrebet definerer altså den måde hvor på vi bruger internettet i dag. En måde hvor vi kan bidrage med vores eget input og redigere i andres. Tim Bernes-Lee argumenterer for at det kunne vi også, i det der for forklaringes skyld kaldes Web 1.0. Faktum er dog at det først er på denne side af årtusindeskiftet at den sociale tilgang til nettet for alvor er slået igennem. Dette skyldes bl.a. de mange nye internetbaserede sociale netværk som Facebook, Youtube og MySpace. De sociale medier og netværk er blevet allemandseje, ligesom de mange millioner af blogs, hvor almindelige mennesker bidrager til informationsstrømmen med deres egne holdninger og meninger om alt lige fra hobbys, interesser, politik og oplevelser fra dagligdagen. Fig. 4; overskrift.dk er en database over danske blogs. Den præsenterer indlæg fra over 130.000 blogs. 4.4 Fra hjemmeside til weblog Blogs har en stor del af æren for den sociale tilgang til internettet der gør sig gæl- 6 http://en.wikipedia.org/wiki/web_2.0 21

dende i web 2.0. Begrebet blogs kommer fra ordet weblog og er en videreudvikling af de såkaldte online-dagbøger, som eksisterede allerede tilbage i starten af 1990 erne, og som gav almindelige mennesker mulighed for at give deres mening til kende via internettet. Ordet weblog blev først brugt i 1997, og i 1999 brød en amerikansk blogger ordet weblog op i to dele til We Blog. Kort herefter begyndte andre bloggere at benytte termene at blogge og blogger 7 De første blogs var en afløser for den personlige hjemmeside. Disse blogs var bygget op som dagbøger og indholdet var normalt af privat karakter. Det blev hurtigt populært at oprette blogs, da oprettelsen og vedligeholdelsen ikke krævede nogen kendskab til HTML-programmering og heller ikke at man var i besiddelse af eget webdomæne. De fleste blogs var og er stadig lagret hos udbyderne af de ofte gratis blogsystemer. I dag findes der flere millioner blogs på verdensplan. Mange af disse fungerer som private hjemmesider, men man kan også sammenligne en blog med; et læserbrev, et debatoplæg, en logbog, et C.V. en selvbiografi eller en fagbog. Derfor har også mange organisationer, virksomheder og dele af de etablerede medier fået øjnene op for mulighederne i blogs. Fig. 5; Berlingske tidende er en af de danske aviser, som for alvor har taget blogmediet til sig. 4.5 Bloggens muligheder Det der gør blogs interessante er at det er tydeligt i sproget på de fleste blogs at der er et menneske bag, også når det er en virksomhed eller organisation der blogger. Mennesker som af egen fri vilje og lyst deler ud af deres viden, erfaringer og oplevelser. 7 http://en.wikipedia.org/wiki/blog#history 22

Den vestlige verden gennemgår for tiden en forandring fra et industrisamfund til et globaliseret og mere videnbaseret samfund. Virksomheder og organisationer står over for at skulle håndtere deres viden samtidig med at deres produkter og services bliver mindre unikke. En organisation kan bruge blogs som videndatabase og til en del af den branding der skal sætte fokus på netop deres organisation eller produkt. Tidsskriftet Peripeti er selvsagt ikke nogen produktionsvirksomhed, men en organisation som kan bruge bloggens muligheder til at skabe en to-vejs-kommunikation med læserne/brugerne og på den måde komme til orde og sætte ansigt på fænomenet Peripeti. Den trykte udgave af tidsskriftet Peripeti er Peripetis produkt. 4.6 Blogs i den eksterne kommunikation En blog kan helt enkelt være en organisations mulighed for at blive hørt, komme til orde og skabe opmærksomhed om organisationenes interesser. Før internettets tid skulle en organisation være meget interessant eller heldig for at den lokale avis ville skrive om den. Derudover ville en sådan artikel skulle passe ind i avisens rammer og den ville være skrevet af en journalist som måske også havde brug for at sætte sit personlige præg på historien. Det forholder sig ganske anderledes med en blog. Blogs er så småt ved at blive er anderkendt medie på linie med aviser og tidsskrifter, men på bloggen kan virksomheden skrive lige præcist hvad den har lyst til. Med en blog kan tidsskriftet Peripeti få sit helt eget nyhedsmedie, og den rigtigt gode nyhed er at søgemaskiner som f.eks. Google, favoriserer blogs bl.a. på grund af de mange links. Det betyder at en aktiv blog vil være højt prioriteret ved en søgning på en organisation eller en virksomheds produkter. En kæmpe fordel, da rigtig mange mennesker navigerer rundt på internettet via søgning på Goggle. 4.7 Humanisering af Peripeti Som nævnt tidligere handler web 2.0 om relationer mellem mennesker. Da en blog skrives af mennesker i organisationen, kan bloggen blive det ansigt ud af til som adskiller netop den organisation fra alle de andre. For tidsskrifte Peripeti vil det i praksis sige at redaktionen bliver gjort mere menneskelig. Det bliver, via bloggen, muligt at snakke med redaktionen og udveksle holdninger og erfaringer. De enkelte medlemmer er ikke længere kun et navn der står ved en artikel eller et blog-indlæg. Når bloggen, som før beskrevet, medvirker til at der opstår en stemme mellem organisationen og dens brugere, kunder eller samarbejdspartnere kan man tale om at der sker en humanisering 8 af en organisation eller en virksomhed. For virksomheder der tidligere præsenterede sig med smarte brochurer og upersonlige hjemmesider, kan bloggens muligheder for dialog nu give kunden en unik chance for at blive følelsesmæssigt involveret i virksomheden. En situation der passer godt til tidens store fokus på branding af virksomhedens værdier og holdninger. På blogs taler virksomhedens medarbejdere direkte med kunderne. Virksomhederne kan få en 8 I følge bogen WEBLOGS (Kristensen/Madsen-Mygdal) den proces hvor man via blogs gør en virksomhed mere menneskelig. 23

ekstremt personlig profil. Det samme kan organisationer og offentlige institutioner få ud af en blog. Deres produkt er bare en service eller information. Andre områder som kunne være interessante for virksomheder og organisationer i forhold til at bruge blogs i den eksterne kommunikation kunne være; at bruge blogs til produktudvikling, til at skabe fagligt netværk, til rekruttering af medarbejdere, markedsføring og markedundersøgelser. Fig. 6; Mejerigiganten Arla har syv forskellige blogs hvor medarbejdere skriver om; landbrug, mad, miljø, forbrugerstof med mere. 4.8 Internt i en organisation Blogs giver også nogle muligheder for at forbedre den interne kommunikation i en organisation. Det er i dette projekt, ikke umiddelbart meningen at Peripeti skal bruge bloggen internt, men på længere sigt vil det være oplagt at benytte nogle af de følgende muligheder til at dele de enkelte medlemmer af redaktionens viden om forskellig emner. Organisationer og virsomheder i alle brancher oplever at viden fylder mere og skal prioriteres på linje med produktion og service. Enhver medarbejder indeholder en unik mængde viden, som sammen med andre medarbejdere udgør organisations vigtigste ressource. Hvis en medarbejder forlader en virksomhed forsvinder en del af organisationens eksistensgrundlag. Derfor investerer mange organisationer og virksomheder i intranet-løsninger og videndatabaser, for at holde på den før omtalte viden. Problem med disse, ofte avancerede systemer, er at det kræver en høj grad af engagement hos medarbejderen at skrive deres viden ned. Det kan for mange umiddelbart virke omsonst at dokumentere sit arbejde i databasen for systemets skyld. En blog kan være et let tilgængeligt og billigt (ofte gratis) alternativ til intranet og videndatabaser. 24

En blog kan installeres internt i en organisation på kort tid, og hurtigt erstatte nogle mails og f.eks. mødereferater og logbøger. På længere sigt kan bloggen erstatte videndatabaser og og for produktionsvirksomheder samkøres med et intranet hvor funktioner som tidsregistrering og lignende kan foregå. Medarbejderne i en organisation kan få adgang til at skrive på bloggen og på den måde udgive deres viden for andre ansatte i alle afdelinger. På den måde får skriverierne et publikum og det vil i mange tilfælde gøre det interessant og lystbetonet for medarbejderen at skrive om oplevelser, viden og erfaringer. Kommer der gang i skriverierne kan en virksomhed på relativt kort tid få deres egen interne blogosfære, hvor medarbejdere fra forskellige afdelinger skriver blog-indlæg og kommenterer på hinandens indlæg. En unik måde at arkivere viden og skabe opmærksomhed om forskellige afdelingers daglige arbejde og udfordringer. Bloggen får så både en videndelings funktion og social funktion. 4.9 Langsom og hurtig på samme tid I forhold til alle disse muligheder for at benytte en blog som værktøj i en organisations interne og eksterne kommunikation skal det nævnes at en blog på samme tid både er et hurtigt og langsomt medie. Det er hurtigt at installere en blog og forholdsvis hurtigt at komme i gang med at bruge en blog. Men det kan tage lang tid at opbygge relationer og få en konstruktiv dialog i gang med kunder og brugere. Lykkes det, vil de fleste virksomheder og organisationer dog kunne bruge blogs til at fremstå åbne og imødekommende. Noget som de fleste mennesker vil sætte pris på i en tid hvor virksomhederne i realiteten kan producerer de samme varer og yde den samme service. En blog et oplagt medie at bruge som hjemmeside for tidsskriftet Peripeti. Både redaktionen og brugerne ønsker at der skal være en dialog imellem dem. På bloggen er der mulighed for at redaktionen let kan skrive indlæg som interesserer dem og som ligger i periferien af artiklerne i tidsskriftet. Brugerne kan kommenterer på indlæggene via bloggens indbyggede kommentarfunktion. Det følgende afsnit er et brugerscenario, som beskriver hvordan en bruger fra den primære målgruppe bruger bloggen og interagerer med redaktionen på Peripeti. 4.10 Brugerscenarie Brugerscenariet skal bruges sammen med undersøgelser om målgruppen og personas til at afslutte undersøgelsesfasen med en kravspecifikation. Et dokument der opstiller kundens (Peripeti) og brugernes krav til produktet. Brugerscenariet er et fiktivt forløb som indeholder konkrete krav til produktet og er ligesom personas baseret på informationer fra research, fokusgruppe og kundemøder. Brugerscenariet kan ses på næste side. 25