Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens Indhold o Problemformulering og problemstillinger o Behandling af problem analyse og delkonklusioner o Konklusion og refleksion o Litteraturliste Før du afleverer Plagiat/snyd Formål Formålet med AT er beskrevet i bekendtgørelsen: tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf perspektivere sagen vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag.
Omfang På SG er omfanget af synopsen normalt 3-5 sider (eksklusiv forside, litteraturliste og evt. bilag). En side defineres som 2400 anslag (hvilket betyder tegn + mellemrum) Produktkrav: I AT 2 skal du i gang med de indledende øvelser i udarbejdelsen af en synopsis. Du skal i AT 2: - Opstille en problemformulering og et passende antal problemstillinger. - Udarbejde en kort analyse og en delkonklusion på mindst to af problemstillingerne. - Konkludere på din analyse og reflektere over de enkelte fags metoder i forhold til emnet. - Udarbejde en litteraturliste. Besvarelsen kan foretages enkeltvis eller parvis. Produktbedømmelse: De skriftlige arbejder rettes og leveres tilbage til eleven med enkelt-faglige og AT-faglige kommentarer. Opgavens indhold Problemformulering og problemstillinger: Problemformuleringen er det overordnede spørgsmål, du ønsker belyst. Det kan formuleres som en undren eller en påstand, som du ønsker at undersøge. Problemformuleringen skal være styrende for hele din undersøgelse, det er den, du skal konkludere på. Problemstillingerne er de faglige underspørgsmål, som du mener, skal til, for at du kan besvare din problemformulering. Problemformulering Hvordan redegør vi detaljeret og uddybende for beviset for toppunktsformlen i et 2.gradspolynominum med argumentation der også tilgodeser dem, der ikke har stor interesse for matematik? Problemstillinger Hvordan fanges læserens opmærksomhed på pjecen? Hvordan fastholdes læserens interesse for indholdet af pjecen? Hvordan redegøres der for beviset af toppunktsformlen i et 2. gradspolynomium i forhold til målgruppen?
Hvilke forskelle og ligheder er der imellem matematisk og danskfaglig argumentation? Behandling af problem analyse og delkonklusioner Du skal lave et selvstændigt afsnit for mindst to af problemstillingerne og afslutte disse med en delkonklusion. Afsnittene skal overvejende skrives i stiksætninger og mindst indeholde nedenstående: Skitsering af svar på problemstillingen vha. de valgte materialer, teorier og metoder samt diskussion af anvendte teorier og metoder. En præcisering af de væsentligste konklusioner på problemstillingen. Kan også indeholde be- eller afkræftelse af eventuelle arbejdshypoteser. Besvarelse af problemstillinger Hvordan fastholdes læserens interesse for indholdet af pjecen? Vi bruger Toulmins model til at analysere vores argumentation for vores påstand/synspunkt. Vores hensigt med pjecen er åbenlys - folk skal lære beviset for toppunktet i et 2. gradspolynomium 1 : Påstand: Du skal lære beviset for toppunktsformlen i et 2. gradspolynomium. Belæg: Du får brug for det senere i din skolegang, samt at det er en del af det lovpligtige kernestof for matematikstuderende på gymnasialt niveau. Gendrivelse: Hvorfor skal jeg lære det her? Ja, nu skal du høre Ved denne gendrivelse har vi allerede taget højde for eventuelle modargumenter. Her bliver der argumenteret for påstanden, samt på forhånd taget højde for målgruppens eventuelle kritik i gendrivelsen. Det styrker argumentationen. Appelformer Vi har brugt forskellige appelformer for at overbevise folk der ikke umiddelbart er vilde med matematik om, at det er en god ide at de lærer beviset for toppunktsformlen i et 2. gradspolynomium. Afsender: Lærere eller uddannelsessteder der har interesse i at eleverne lærer beviset. Modtager: Matematikstuderende på gymnasialt niveau, der ikke nødvendigvis har stor interesse i matematik. Budskab: At de skal lære beviset for toppunktsformlen i et 2. gradspolynomium. 1 Pjecens indledning er vedhæftet som bilag 1
Patos - appellerer til følelserne: o Vi referere til, at det er vigtigt, at du klarer dig godt. Hvis ikke du klare dig godt, har du færre muligheder i fremtiden. Logos - appellerer til fornuften o Det er vigtigt at kunne toppunktsformlen for at kunne følge med i undervisningen på længere sigt god afsluttende karakter. o Det er en del af pensum og det er dermed en del af pakken når man går i gymnasiet. o Selvom du ikke har en passion for matematik, er det nyttigt at kunne det i andre fag. Delkonklusion Når vi skal argumentere for at vores målgruppe skal læse videre i pjecen, og dermed lære beviset for toppunktsformlen i et 2. gradspolynomium bruger vi forskellige argumentationsmetoder: Med Toulmins model opsætter vi den påstand, at du skal lære toppunktsformlen for et 2. gradspolynomium. Vores belæg for dette er, at det er lovpligtigt kernestof for matematikstuderende på gymnasialt niveau. Et andet belæg er, at du skal bruge det videre hen i din skolegang. For at komme frem med vores budskab benytter vi appelformer og argumentationsmetoder. Jo flere argumentationsmetoder vi bruger jo stærkere bliver vores argumentation. Vi benytter patos og logos til at få folk til at læse videre i pjecen. Med patos får vi folk til at føle, at de bliver nød til at lære det her, hvis de er interesserede i at klare sig godt. Vi appellerer til folks fornuft og får dem til at indse, at det er vigtigt og fornuftigt at lære toppunktsformlen for et 2. Gradspolynomium med logos. Konklusion og refleksion I din konklusion skal du lave en sammenfatning af resultaterne af dine analyser og besvare din problemformulering. Her skal du desuden vurdere og diskutere dine resultater og reflektere over dine fags metoder. Dette afsnit skrives i sammenhængende tekst. Konklusion I vores problemformulering stillede vi os selv spørgsmål hvordan kan vi detaljeret og uddybende redegøre for beviset for toppunktsformlen i et 2. grads polynomium med en argumentation der også tilgodeser dem, der ikke har stor interesse for matematik? Det har vi besvaret ved hjælp af forskellige metoder inden for fagene dansk og matematik. I problemstillingen om hvordan man fastholder målgruppens interesse i pjecen har vi brugt flere forskellige argumentationsmetoder og appelformer for at helgardere vores argumentation. I problemstillingen der omhandler formidling og redegørelse af det matematiske bevis for toppunktsformlen i et 2. gradspolynomium har vi brugt både metodikken i et matematisk bevis (fremgangsmåden), såvel som den logiske appelform. Disse to metoder
stammer fra hvert sit fag, men minder en del om hinanden. Derudover har vi vha. diskursanalysen fået de matematiske dele til at hænge sammen på en vejledende måde, der gør beviset nemt og overskueligt med tekst. Vi kan konkludere at det har været nødvendigt at bruge metoder både fra dansk og matematik for at kunne besvare vores problemformulering. Der er nemlig brug for matematikken når det kommer til selve det matematiske bevis, men i lige så høj grad for den danskfaglige argumentation når matematikken skal oversættes til dansk. Ud over det er der også brug for de danskfaglige appelformer når målgruppen skal overbevises om, at de rent faktisk skal lære beviset. Selvom metoderne i de to fag adskiller sig, minder de også om hinanden på visse punkter. F.eks. minder Toulmins argumentationsmodel en hel del om metodikken i matematisk bevisførelse; påstanden der underbygges af argumenter med bund i nogle gældende regelsæt. Der er dog stadig den afgørende forskel på de to fag, at der i matematikken er ét svar inden for dens axiomer, hvor der i dansk kan være lige så mange løsninger/påstande som der kan argumenteres gyldigt for, og der er som bekendt flere forskellige argumentationsformer tilgængelig i faget dansk end i matematik. Litteraturliste ALT det materiale, du benytter, skal skrives i alfabetisk rækkefølge i litteraturlisten med angivelse af forfatter, fuld titel, evt. udgave, udgivelsessted og årstal samt præcis adresse og dato for besøg, hvis du bruger kilder fra Internettet. Når du bruger materiale fra nettet, skal du indledningsvis angive, hvad siden handler om, enten ved at skrive sidens titel eller emne og meget gerne angive afsenderen på siden. Litteraturliste (hentet fra AT 2 om diskriminantformlen og formidling i fagene dansk og matematik) Clausen, F., Schomacker, G., & Tolnø, J. (2005). Gyldendals Gymnasiematematik Grundbog B1. Gyldendal. Dejgård, J., & Schomacker, G. (2007). Matematisk formelsamling. Matematiklærerforening. Dideriksen, M., Olsen, M., & Witzke, A. (2009). AT-håndbogen. Systime. Internetmateriale:
EMU. (u.d.). Hentet 20. marts 2012 fra EMU: http://www.emu.dk/gym/fag/ma/undervisningsforloeb/metoder.html Jensen, T., & Nielsen, M. O. (2005). Matema10k, Bind 1 - C-niveau. Frydenlund. Matema10k. (u.d.). Hentet 20. marts 2012 fra Matema10k: http://www.matema10k.dk/index.php?id=541 Metoder i dansk, fra Systime.dk (u.d.). Hentet 20. marts 2012 fra Systime: http://metoderidansk.systime.dk/index.php?id=176 Før du afleverer Det er vigtigt, at man får læst korrekturer på opgaver, inden man afleverer. Det bør gøres af flere omgange. Du bør læse opgaven igennem selv med kritiske øjne, og du kan få en til at læse opgaven igennem og rette stave- og tegnsætningsfejl og sproglige uklarheder. Når opgaven er printet ud, skal du se den igennem igen. Ser den ud som på skærmen? Er der sidetal på? Er billeder og eventuelle formler, som de skal være? Plagiat/snyd Fodnoter er en vigtig del af ikke at plagiere skrive af /snyde men hvordan sikre du dig mod det? Når du læser og tager noter så husk citationstegn omkring alle de citater, som du kopierer direkte over i dine noter, og som du måske vil bruge senere. Og husk at notere, hvilken side det stod på. Ellers er det svært at finde bagefter, når du skal lave henvisningen. Når du skriver, er det bedst at skubbe dine bøger og papirer væk. Ellers smitter sproget i kilden let af, så det bliver en blanding af dit eget og noget mere eller mindre lånt og det er altid noget rod. Husk at det ikke kun er formuleringerne du ikke må plagiere. Det gælder også struktur, argumenter, illustrationer og data. 2 2 formidlingogmetode.files.wordpress.com/2011/11/apa-modellen.ppt