Subjektivitet og objektivitet i kvantitative metoder et videnskabsteoretisk perspektiv

SOCIOLOGISK INSTITUT, KØBENHAVNS UNIVERSITET Subjektivitet og objektivitet i kvantitative metoder et videnskabsteoretisk perspektiv Eksamensopgave i Sociologiens Videnskabsteori, efterår 2012 Eksamensnummer: 394 Antal tegn: 23854 Antal tegn i fodnoter: 679

Indholdfortegnelse 1.0 Indledning...1 2.0 Kvantitative metoders rolle i dag...1 3.0 Frekventismen...2 3.1 Frekventistisk hypotesetest...3 4.0 Bayesianismen...3 4.1 Bayesiansk hypotesetest...4 5.0 Poppers kritik af den subjektive sandsynlighed...5 6.0 Gadamer og den filosofiske hermeneutik...6 6.1 Forforståelse og fordom...6 6.2 Bayesianismen i en hermeneutisk begrebsramme...7 7.0 Subjektivitet i kvantitative metoder?...8 8.0 Konklusion...9 9.0 Litteraturliste...11

1.0 Indledning Kvantitative metoder i sociologien spiller en central rolle i det senmoderne samfund. I takt med at det er blevet nemmere at indsamle data, at langt de fleste individer er registreret i databaser og at tilgængeligheden til datamateriale er blevet nemmere, er grundlaget for en mere omfattende anvendelse af kvantitative metoder blevet lagt. Det rejser en række spørgsmål omkring kvantitative metoders rolle i fremtidige sociologiske studier. Hvordan kan de kvantitative metoder bidrage til at udvide vores forståelse og fortolkning af sociale fænomener? Hvad er de kvantitative metoders videnskabsteoretiske grundlag? Denne opgave omhandler to mulige anvendelser af kvantitative metoder i sociologien frekventismen og bayesianismen som hver især bygger på to forskellige videnskabsteoretiske perspektiver. Opgavens problemstilling er: Hvordan adskiller frekventismen og bayesianismen sig fra hinanden, set ud fra et videnskabsteoretisk perspektiv, og hvad betyder det for vores forståelse og fortolkning af de kvantitative metoders rolle i sociologien? Først vil jeg redegøre for den traditionelle opfattelse af kvantitative metoders rolle i sociologien. Med udgangspunkt i frekventismen vil jeg derefter belyse hvordan den traditionelle anvendelse af kvantitative metoder ved hypotesetest i vid udstrækning bygger på Karl Popper (1902-1994) og den kritiske rationalisme. Jeg vil i den forbindelse referere til begreberne objektiv sandsynlighed og falsifikationisme. Dernæst vil jeg redegøre for bayesianismen, som tager sit udgangspunkt i en subjektiv definition af sandsynligheder. Disse to opfattelser vil blive diskuteret, med fokus på hvordan de adskiller sig fra hinanden, primært med udgangspunkt i Poppers kritik af den subjektive sandsynlighed. Jeg vil dernæst koble bayesianismen til Hans-Georg Gadamer (1900-2002) og hans filosofiske hermeneutik. Udgangspunktet vil være at belyse hvordan bayesiansk analyse kan beskrives inden for en hermeneutisk begrebsramme. Jeg vil slutteligt vurdere hvilken betydning de to metoder har for vores forståelse og fortolkning af kvantitative metoders rolle i sociologien. 2.0 Kvantitative metoders rolle i dag Traditionelt set har der altid været en sondring mellem kvantitative og kvalitative metoder. Ofte er bl.a. den kritiske rationalisme og positivismen blevet forbundet med de kvantitative metoder, hvorimod eksempelvis fænomenologien og hermeneutikken har præget de kvalitative metoder. Som Brinkmann (2012) påpeger, er denne kløft dog ikke nødvendigvis givet. De to forskningsmetoder er bl.a. blevet mere integrerede ved anvendelsen af f.eks. mixed methods, og det er derfor ikke givet at 1

forskellige videnskabsteoretiske tilgange til sociologi sigter direkte mod anvendelsen af en særlig metode (Brinkmann 2012:74). Fælles for både de kvantitative og kvalitative metoder er dog, at forskeren ønsker at frembringe ny viden på baggrund af empiri i de kvantitative metoder typisk gennem hypotesetest (Andersen og Boolesen 2012:37). Det er, for mig at se, yderst relevant at gøre sig klart hvad de kvantitative metoders videnskabsteoretiske grundlag er, med henblik på at afdække hvad deres anvendelsesmuligheder er, samt hvilke begrænsninger der gør sig gældende. Jeg skal i det følgende redegøre for, hvad jeg mener har været de væsentligste bidrag til de kvantitative metoder som bliver anvendt i dag. 3.0 Frekventismen Inden for den statistiske verden er der to hovedretninger: frekventismen og bayesianismen. Jeg vil beskrive disse to retninger uden unødig brug af statistisk fagterminologi og notation, med det formål at fokusere på de grundantagelser og fremgangsmåder der er i spil. Den helt centrale forskel mellem de to hovedretninger er to meget forskellige definitioner af begrebet sandsynlighed. Frekventismen er den traditionelle og dominerende retning inden for sandsynlighed og statistik. Den beskriver sandsynlighed i termer af frekvenser. Popper opsummerer frekventismens basis som den rene matematiske fortolkning af begrebet sandsynlighed, også kaldet den objektive sandsynlighed: As to the objective interpretations, the simplest seems to be the purely statistical or the frequency interpretation. (I take these two designations as synonymous.) This interpretation regards the statement p(a,b)= r as an estimate, or a hypothesis, asserting nothing but that the relative frequency of the event a in a sequence defined by the conditions b is equal to r. (Popper 1959:26) Det vil sige at den objektive sandsynlighed er en frekvens mellem 0 og 1, som beskriver den relative sandsynlighed for a, givet betingelsen b, også skrevet som p(a,b). At Popper nævner frekvensen af fænomenet a in a sequence, henviser til det måske vigtigste karakteristika ved frekventismen, nemlig at den bygger på forestillingen om at et observerbart fænomen gentages mange gange 1. Estimerer vi eksempelvis at en mønt har 50% sandsynlighed for at blive enten plat eller krone, udtaler vi os ikke om næste gang mønten kastes. Vi udtaler os derimod på baggrund af 1 I den matematiske definition af frekventistisk sandsynlighed siger man også at p(a,b) r for n hvor n er antal gentagelser. Det vil sige at sandsynligheden for a, givet b, går mod frekvensen r for n gående mod uendelig. 2

at mønten hypotetisk set bliver kastet mange gange. Grundlæggende antager frekventismen altså at der findes en bagvedliggende sand værdi eller frekvens for alle fænomener, f.eks. møntkast. Det bør nævnes at Popper senere i sin karriere forsøgte at distancere sig fra frekventismen og blev tilhænger af propensity probability, der i sit udgangspunkt bygger på idéen om at den fysiske verden har en tendens til at falde ud på en bestemt måde (Popper 1959:27) 2. 3.1 Frekventistisk hypotesetest Popper er måske en af de mest indflydelsesrige bidragydere til hvordan kvantitative metoder anvendes i sociologien i dag. Udover at være fortaler for den objektive sandsynlighed, har han været teoridannende omkring vigtigheden af falsifikation i hypotesetest 3. Popper pointerer at: [ ] kriteriet på en teoris videnskabelige status er dens falsiferbarhed, eller dens mulighed for at blive gendrevet, eller dens prøvbarhed. (Popper 1973:44) Popper opstiller falsifikation som et demarkationskriterium, i sondringen mellem videnskab og pseudo-videnskab. Popper argumenterer for er at det er let at bekræfte en teori hvis blot man leder efter bekræftelsen. Derfor bør al afprøvning af teorien være med henblik på at gendrive den. Af dette følger at det ikke vil være muligt at verificere en teori endegyldigt (ibid.: 44). Moderne hypotesetest bygger i høj grad på Poppers falsifikationisme. Konkrete statistiske værktøjer er i den forbindelse blevet formuleret af bl.a. Karl Pearson. Værktøjerne er blevet udviklet med henblik på at anvendelsen i hypotesetest opstiller strenge krav til hvornår en hypotese ikke forkastes (falsificeres). 4.0 Bayesianismen Bayesianismen er en nyere statistisk tradition. Den er navngivet efter sin ophavsmand, Thomas Bayes (1701-1761), og jeg vil i det følgende kort beskrive bayesianismens grundlæggende antagelser. Den bayesianske analyse tager sit udgangspunkt i en subjektivistisk definition af begrebet sandsynlighed, på engelsk kaldet degree of belief. Det vil sige at to individer kan betragte et fænomen, og tilskrive forskellige subjektive sandsynligheder til, om fænomenet vil fremkomme igen (Gills 2008:6 ff.). Irving Good (1916-2009) er en af de seneste til at beskrive bayesianismens grundlag. Han mener at alle individer konstant tilskriver subjektive sandsynligheder til deres 2 Denne definition af sandsynlighed bliver ikke anvendt i praksis i dag, og det har mest af alt blot affødt en filosofisk diskussion af sandsynlighedsbegrebet, jf. f.eks. Donald Gillies (2000). 3 Popper har også lagt grunden for den hypotetisk-deduktive metode, som jeg dog har valgt ikke at inddrage i opgavens diskurs. 3

omverden, og at alle disse sandsynligheder tilsammen former en body of beliefs. Derudover beskriver Good hvordan individer, i takt med at de får mere information og viden, opdaterer disse subjektive sandsynligheder. Det er en af kerneantagelserne i bayesianismen (ibid.:6-7). Inden for den bayesianske analyse arbejder man med tre begreber kaldet prior probability, likelihood og posterior probability, som jeg i det følgende vil benævne a priori sandsynlighed, likelihood og a posteriori sandsynlighed (Gills 2008:17). A priori sandsynligheden er, jf. Good, et udtryk for den subjektive sandsynlighed som et individ tilskriver et fænomen. Disse subjektive sandsynligheder kan eksempelvis være baseret på tidligere studier af det samme fænomen, samt hvilken forskningstradition man tilhører. Likelihood er et parameterestimat baseret på data. En a posteriori sandsynlighed er et produkt af a priori antagelser samt likelihood 4 : A posteriori sandsynlighed α a priori sandsynlighed likelihood Eller, i tråd med Poppers notation: p(b,a) α p(a) p(a,b) Der kan gøres flere interessante observationer når den bayesianske model sættes i relation til frekventismen. For det første er a posteriori sandsynligheden identisk med den frekventistiske definition af sandsynlighed, hvis modellen ikke indeholder a priori antagelser om fænomenet der undersøges. For det andet er likelihooden bestemt på baggrund af observationer, der anses som værende sande værdier. Det vil sige at bayesianismen ikke på noget tidspunkt bygger på arbitrære gentagelser af et fænomen, som det er tilfældet i frekventismen observationer er faste 5. For det tredje bliver a posteriori sandsynligheden den nye a priori sandsynlighed det vil sige at man som individ opdaterer sin viden. Med henvisning til Good, kan man sige at man som individ opdaterer sin body of beliefs (Gills 2008:18-19). 4.1 Bayesiansk hypotesetest Hypotesetestningen inden for bayesianismen foregår således (Gill 2008:5): 1. Forskeren opstiller en hypotese om et givent fænomen. 2. Forskeren har en række a priori antagelser om fænomenet der skal undersøges, som beskrives ved en særlig sandsynlighedsfordeling. 3. De relevante data indsamles og der bestemmes på baggrund af dette en likelihood. 4. A posteriori sandsynligheden bestemmes, som et vægtet produkt af a priori 4 Her anvendes α som en betegnelse for proportionalt med. 5 For et udførligt bevis for at denne påstand gør er gældende, se Gills (2008:60). 4

sandsynlighedfordelingen og likelihooden. Den bayesianske hypotesetest virker umiddelbart kompleks, og det er også en af årsagerne til at den ikke har været populær i de faggrene som anvender statistik på et ikke-teoretisk niveau. Tilbage i 1950'erne var Popper en af de fremtrædende modstandere af subjektivistisk sandsynlighed og jeg vil i det følgende diskutere de væsentligste punkter i hans kritik. 5.0 Poppers kritik af den subjektive sandsynlighed Popper gør sin kritik af den subjektive sandsynlighed meget klar i artiklen Probability Magic or Knowledge Out of Ignorance, hvor han specifikt diskuterer den subjektive og den objektive sandsynlighedsdefintion: My thesis is that subjective probability is hopeless because a) its aim is to analyze and to explain objective probabilities; it is b) bound to take logical theory as its basis; but c) probabilities to which the logical and objective theories may give rise may conflict, owing to the fact that logical probability statements are untestable tautologies (or something of this kind) while objective probabilities are freely chosen testable hypotheses. (Popper 1957:26) I Poppers kritik af den subjektive sandsynlighed, og dermed bayesianismen, er hans første pointe at subjektiv sandsynlighed forsøger at forklare objektive sandsynligheder. For at det argumentet kan være meningsfuldt, bør man først vurdere om der overhovedet eksisterer objektivitet i arbejdet med empiri og om frekventismen lykkes med at definere en sådan objektiv sandsynlighed. M. Hammerton (1968) påpeger at Popper her blander den matematiske definition af frekventistiske sandsynligheder sammen med hvordan frekvenser estimeres i empiriske studier. Når der arbejdes med empiri, estimeres der nemlig i langt de fleste tilfælde på baggrund af et delvist komplet datamateriale. Hvis alle informationer var tilgængelige, ville det ikke være nødvendigt at anvende kvantitative metoder. Derfor argumenterer Hammerton for, at objektive sandsynligheder ikke har relevans i praksis (Hammerton 1968:110). Når man ved frekventistisk hypotesetest forsøger at undersøge et socialt fænomen, tages der derudover en række valg undervejs, som nødvendigvis påvirker om hypotesen forkastes eller ej. På samme måde som at bayesianismen opstiller en række a priori antagelser om fænomenet der undersøges, tages der også inden for frekventismen flere subjektive beslutninger de er blot ikke så transparente. Det gælder f.eks. beslutninger omkring fastsættelse af et signifikansniveau. I sociologi arbejdes der typisk med et signifikansniveau på 0,05, hvorimod studier inden for medicin ofte stiller strengere krav med et signifikansniveau på 0,01. Fastsættelse af et signifikansniveau afhænger 5

specifikt af hvilket fænomen der undersøges, og hvilken tradition der gør sig gældende inden for forskningsfeltet (Gills 2008:27). I anmærkning c), fremstiller Popper subjektivistiske sandsynligheder som værende tautologier der ikke er mulige at teste, hvorimod frekventismen bygger på testbare hypoteser. Poppers pointe er at subjektive sandsynligheder er udtryk for ufuldstændig viden. Det betyder, ifølge Popper, at bestemmelsen af en subjektivistisk sandsynlighed kan sidestilles med udarbejdelsen af logisk teori som undersøger i hvilken grad en påstand a kan beskrives som en logisk følge af påstanden b. (Popper 1957:357). Jeg er enig med Popper så vidt som at bayesianismen ikke kan anvendes meningsfyldt, når a priori antagelserne er rent gætværk. Men i tilfældet hvor at der ingen a priori antagelser er, eller hvor a priori antagelserne er meget svage, tillader den bayesianske model at de ekskluderes fra modellen, og der opnås derved samme resultat som i frekventismen. Frekventismen kan således betragtes som værende inkluderet i bayesianismen. Jeg vil i det følgende argumentere for at bayesianismen i sit teoretiske grundlag har lighedstræk med Gadamers filosofiske hermeneutik. 6.0 Gadamer og den filosofiske hermeneutik Hvordan bestemmer forskeren sine a priori antagelser i bayesianismen? Hvad består de af? Hvorfor er de nødvendige? Hans-Georg Gadamer er sammen med Martin Heidegger udviklere af den filosofiske hermeneutik, hvor forståelse og fortolkning ligger til grund for den menneskelige eksistens (Højberg 2003:3). Den filosofiske hermeneutik adskiller sig fra den metodiske hermeneutik og den traditionelle hermeneutik ved at undersøge hvorfor vi forstår, og ikke hvordan vi bør forstå. Gadamers mål i hovedværket Sandhed og Metode er derfor ikke at komme med metodologiske regler for hvordan vi skal foretage en hermeneutisk analyse, men derimod søger han at beskrive hermeneutikkens ontologiske karakter (Højberg 2003:4 ff.). Hovedtemaet er hvordan vi forstår i mødet med en tekst (Højberg 2003:25). Det er vigtigt at gøre ovenstående klart når man skal søge at koble Gadamer til den bayesianske analyse. Gadamer anerkender at empiri er nødvendigt i samfundsvidenskaberne, men han udtaler sig ikke specifikt om hvilken rolle den kvantitative metode har, eller bør have, i arbejdet med sociologisk teori (Malpas 2009). 6.1 Forforståelse og fordom Centralt i Gadamers filosofiske hermeneutik står begreberne forforståelse og fordom. Når Gadamer 6

tager fordommene op, er det for at forholde sig til den radikale franske oplysningstænkning, der udelukkende tildeler fordommene en negativ betydning. Han ønsker at vise, at fordomme også kan være sande og produktive - udover, at de er uundværlige (Gadamer 2004:259 ff.). Sondringen mellem fordom og forforståelse er ikke helt entydig og består af visse overlap de to udgør tilsammen det fænomenologiske begreb forståelseshorisont (Højberg 2003:10 ff..). Som Højberg (2003) fremstiller det, har vi at gøre med forforståelse som et historisk begreb. Forforståelsen er betinget af den kultur, de praksisser og de overbevisninger som vi er født ind i og har udviklet over tid. Som et resultat af vores forforståelse går vi ikke forudsætningsløst til et socialt fænomen (Højberg 2003:10). Man kan således sige at forståelse er en dialog som både involverer vores egent forståelse og de fordomme som vi går til et socialt fænomen med. I mødet med f.eks. et socialt fænomen eller en aktør, sker der en horisontsammensmeltning, hvor forståelse og mening opstår. Horisontsammensmeltningen er karakteriseret ved at være det gensidige samspil mellem fortolkeren og det der fortolkes (Malpas 2009). 6.2 Bayesianismen i en hermeneutisk begrebsramme Selvom det ikke er det samme formål der er i fokus i den filosofiske hermeneutik og i bayesianismen, står fordomme, eller a priori antagelser, som et led i forståelsen af et socialt fænomen centralt hos begge. Derfor mener jeg at subjektive sandsynligheder kan udtrykkes inden for den hermeneutiske begrebsramme. Den der ønsker at forstå en tekst, foretager altid et udkast. Så snart der viser sig en første mening i teksten, udkaster han en helhedsmening for teksten. På den anden side viser den første mening sig kun, fordi man allerede læser teksten ud fra visse forventninger om en bestemt mening. Forståelsen af, hvad der står der, består i at udarbejde et sådant forudkast, der ganske vist bestandigt bliver revideret i lyset af den videre uddybning af meningen. (Gadamer 2004:254) Gadamer opridser her flere centrale punkter som kan sættes i relation til den bayesianske analyse og jeg vil argumentere for at Gadamer nærmest kan siges at beskrive essensen i, hvad der i den bayesianske analyse henvises til som body of beliefs og a priori antagelser. Bayesianismen antager, ligesom Gadamer, at forståelse ikke er mulig uden et udkast at fordommene kommer til udtryk. A priori antagelser, hvis anvendt synonymt med fordomsbegrebet, er kun til stede, da der er en forventning om en bestemt mening hvad bayesianismen kalder body of beliefs. R.E.G Upshur argumenterer i artiklen Priors and Prejudice for hvordan Gadamers hermeneutik kan kobles til den bayesianske analyse. Upshurs udgangspunkt er anvendelse af bayesiansk analyse 7

inden for klinisk medicin. På trods af det mener jeg dog at adskillige af hans pointer er direkte overførbare til arbejdet med kvantitative metoder i sociologien. Ikke mindst mener jeg at hans betragtning omkring hvordan Gadamers begreb om horisontsammensmeltning kan sidestilles med fremgangsmåden i den bayesianske analyse er særdeles relevant: That a fore-understanding can be modified by data is where the Bayesian perspective is more fully integrated with hermeneutics. The use of Bayes theorem is meant to update probabilities in light of new evidence. The newly created posterior probability is, in some ways, akin to the fusion of horizons that Gadamer talks about. The posterior probability is both something new, but constituted to some degree, by its past. (Upshur 1999:325) Hvad Upshur her påpeger er sammenhængen mellem a priori antagelserne og a posteriori sandsynligheden i den bayesianske analyse. A posteriori sandsynligheden, som det centrale resultat i den bayesianske analyse, er et produkt af a priori antagelserne, der er historisk betingede, og observationer, som er ny information. A posteriori sandsynligheden kan således siges at være viden opstået i mødet mellem observatør og observation med Gadamers terminologi: en horisontsammensmeltning. 7.0 Subjektivitet i kvantitative metoder? Diskussionen mellem tilhængere af bayesianismen og den traditionelle Popper-inspirerede frekventisme, er blusset op i løbet af de sidste 15-20 år. Jeg er af den opfattelse at bayesianismen har sine klare fordele og under alle omstændigheder bør fungere som et reelt alternativ til den traditionelle frekventisme. Frekventismen må i mange tilfælde anses som et tilstrækkeligt værktøj i arbejdet med empiri. Der er en hel række fordele ved at anvende frekventistisk hypotesetest. En af de mest fremtrædende fordele er at frekventismen, grundet sin tradition, bygger på simple grundantagelser og har et særdeles veludviklet begrebsapparat. Det giver mulighed for at man kan arbejde med empiri i samfundsvidenskaberne uden at have modtaget avanceret statistisk træning, som det er tilfældet for eksempelvis sociologier og statskundskabere. Samtidig mener jeg dog at arbejdet med de kvantitative metoder, set i et hypotetisk-deduktivt lys, nødvendigvis må afspejle det forskningsfelt som de anvendes inden for. På trods af at frekventismen umiddelbart har mange anvendelsesmuligheder, er det min overbevisning at vi som sociologer hele tiden bør være kritiske over for vores forståelse af både de kvantitative og kvalitative metoders rolle i forbindelse med udviklingen og afprøvningen af sociologisk teori. På dette punkt mener jeg at bayesianismen udgør et relevant alternativ til den traditionelle frekventisme. Sociologien som forskningsfelt har tradition 8

for at kunne rumme mange forskellige videnskabsteoretiske perspektiver, og det er derfor meningsfuldt at de kvantitative metoders videnskabsteoretiske grundlag også i højere grad bliver udfordret. Min argumentation for at anvende bayesianismen tager også udgangspunkt i Højberg (2003) og hendes udlægning af den kvalitative metodes videnskabsteoretiske grundlag. Hun henviser til en række forskere der har arbejdet med hermeneutikken på et metodisk grundlag. Der er på baggrund af den hermeneutiske tradition udarbejdet en metodologi, som bygger på at forståelse og fortolkning står central i arbejdet med kvalitativ analyse i samfundsvidenskaberne (Højberg 2003:29). Det er også tilfældet, mener jeg, i den kvantitative metode nærmere bestemt bayesianismen. Selvom den filosofiske hermeneutik ikke sigter mod at udfærdige anvisninger for arbejdet med empiri, kan den på sin vis siges at åbne mulighed for at opstille et videnskabsteoretisk argumentationsgrundlag for bayesianismen som forskningsproces. Her tænker jeg især på at man i arbejdet med bayesianismen ekspliciterer a priori antagelserne i undersøgelsen af et fænomen. I frekventismen forsøger man at distancere sig fra subjektivismen, men som beskrevet tidligere lykkes det ikke til fulde. Ved at anvende bayesianismen opstår et fælles videnskabsteoretisk grundlag for den kvantitative og den kvalitative metode, som adskiller sig væsentligt fra blot at anvende mixed methods, som det er beskrevet af Brinkmann (2012). Brolægningen mellem to traditionelt set adskilte metoder åbner op for en mulighed: at der kan formuleres flere metodologiske anvisninger, anvendelige i både kvantitative og kvalitative metoder, som sætter forskeren som en aktiv medskaber af forskningsmateriale og viden. 8.0 Konklusion I denne opgave har jeg redegjort for to mulige anvendelser af kvantitative metoder i sociologien frekventismen og bayesianismen som hver især bygger på to forskellige videnskabsteoretiske perspektiver. Selvom det traditionelt set har været frekventistisk hypotesetest, inspireret af Popper, der har domineret de kvantitative metoder, har jeg ved at koble bayesianismen til Gadamers filosofiske hermeneutik givet et bud på en alternativ fortolkning af de kvantitative metoders rolle i sociologien. I diskussionen af hvad der adskiller frekventismen og bayesianismen fra hinanden, har fokus ligget på de to fundamentalt forskellige definitioner af begrebet sandsynlighed. Den frekventistiske objektive sandsynlighed og den bayesianske subjektive sandsynlighed. Den subjektive sandsynlighed er stærkt kritiseret af Popper, men meget af hans kritik er umiddelbart uberettiget, især da der kan stilles spørgsmålstegn ved om den objektive sandsynlighed i den empiriske 9

arbejdsproces overhovedet er objektiv i streng matematisk forstand. I definitionen af den subjektive sandsynlighed har det været mit mål at vise hvordan bayesianismen kan defineres inden for en hermeneutisk begrebsramme. A priori antagelser, som spiller den centrale rolle i bayesianismen, kan på en meningsfuld måde kobles til Gadamers begreber om forforståelse og fordomme. I og med at bayesianismen inkluderer hermeneutikken i sit videnskabsteoretiske grundlag, skabes der i højere grad en fælles videnskabsteoretisk platform i forhold til samarbejdet med eksempelvis de kvalitative metoder. Et videnskabsteoretisk grundlag som dels anerkender forskerens fordomme, og samtidig ser dem som et nødvendigt element i skabelsen af nyt forskningsmateriale. 10

9.0 Litteraturliste Andersen, Lotte og Boolsen, Marete (2012): Hypotesetest, i Jacobsen, Michael Hviid et al. (red.): Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning. København: Hans Reitzels Forlag: 37-67. Brinkmann, Svend (2012): Forståelse og fortolkning, i Jacobsen, Michael Hviid et al. (red.): Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning. København: Hans Reitzels Forlag: 67-99. Gadamer, Hans-Georg (2004): Sandhed og Metode. Århus: Systime. Gill, Jeff (2008): Bayesian Methods: A Social and Behavioral Sciences Approach.. London: Chapman & Hall/CRC Gillies, Donald (2000): Philosophical Theories of Probability. London: Routledge. Hammerton, M. (1968): Bayesian Statistics and Popper's Epistemology. Mind, New Series, 77, 305: 109-112 Højberg, Henriette (2003): Hermeneutik: forståelse og fortolkning i samfundsvidenskaberne i Fuglsang, Lars et al. (red.): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. 6 Malpas, Jeff (2009): "Hans-Georg Gadamer" i Edward N. Zalta(ed.): The Stanford Encyclopedia of Philosophy (Summer 2009 Edition), http://plato.stanford.edu/archives/sum2009/entries/gadamer/. Popper, Karl R. (1957): Probability Magic or Knowledge Out of Ignorance. Dialectica, 11, nr. 3-4: 354 374. Popper, Karl R. (1973): Videnskaben: Gisninger og gendrivelser i Popper, Karl R.: Kritisk rationalisme. København: Arnold Busck: 40-68 Popper. Karl R. (1959): The Propensity Interpretation of Probability. The British Journal for the Philosophy of Science, 10, nr. 37: 25-42. Upshur, R.E.G (1999): Priors and Prejudice, Theoretical Medicine and Bioethics. 20: 319 327. 6 Da der ikke er angivet sidetal, er artiklen nummereret fortløbende startende med side 1. 11