HVEM TAGER BESLUTNINGERNE OM FREMTIDENS AFVÆRGELØSNINGER - OG HVILKET BESLUTNINGSGRUNDLAG HAR DE BRUG FOR?

Transkript

1 HVEM TAGER BESLUTNINGERNE OM FREMTIDENS AFVÆRGELØSNINGER - OG HVILKET BESLUTNINGSGRUNDLAG HAR DE BRUG FOR? Afdelingsleder Jan Huus Vestergaard Forurenede Grunde, Natur og Miljø Vestsjællands Amt ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT MEST OPTIMALE OPRENSNINGSMETODE RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN HOTEL 26. oktober 2006

2

3 RESUMÉ Der er mange beslutningstagere og mange interessenter på jordforureningsområdet, som blander sig i beslutningerne om afværgeløsningerne. Den offentlige opinion har stor betydning for hvad og hvor meget der skal gøres ved forureningerne. På arealanvendelses området er der i den seneste årrække skåret ned og skåret fra i forhold til hvad der skal gøres noget ved. Den samme udvikling er ikke set på grundvandsområdet, formentlig primært fordi rent grundvand betragtes som en menneskeret i DK. Derfor har rent grundvand en positiv klang i pressen, i modsætning til arealanvendelsessagerne, hvor der typisk er involveret borgere der er nervøse og/eller har tabt penge og ofte også en myndighed der bliver skældt ud for ikke at have gjort nok, hurtigt nok. Det er vigtigt at vi er gode til at forklare beslutningstagerne hvorfor der er fornuft i den afværgeindsats vi foretager. Spørgsmålet er så om vi er gode nok til det? HVEM TAGER BESLUTNINGERNE? Svaret på spørgsmålet Hvem tager beslutningerne om fremtidens afværgeløsninger er, at det gør: Regionernes politikere og embedsmænd, som er ansvarlige for beslutningerne i de enkelte sager som regionsrådet skal rense op. Regionsrådet kan også beslutte at lægge op til at hæve det økonomiske bidrag fra kommunerne og lægge pres på staten for at få flere midler Vandværkerne, for de oprensninger de selv foretager, fordi de ikke kan vente på den offentlige indsats. Kommunerne som driftsherre og bygherre, eks. ved eksisterende daginstitutioner, hvor de ikke vil vente på den offentlige indsats eller ikke er tilfreds med den indsats amtet (regionen) planlægger, og ved kommunalt nybyggeri i øvrigt. Kommunerne kan i øvrigt vælge at tilslutte sig regionernes beslutning om at hæve det økonomiske bidrag og dermed sikre at regionsrådets beslutninger kan føres ud i livet (75 % af kommunerne skal være uenige i regionsrådets plan for at kuldkaste regionsrådets beslutning om at hæve det kommunale bidrag). Private bygherrer ved oprensninger til boligformål m.v. Miljøministeren, Folketingets Miljøudvalg, finansministeren, regeringen og folketinget som helhed (samt embedsmænd). Disse parter, har stor indflydelse på hvad og hvornår der skal renses op og ikke mindst hvor store midler der skal være til det. Endelig er der diverse interesseorganisationer, byggebranchen, vandværkerne, kreditforeninger og andre långivere, ejendomsmæglerne, advokaterne, parcelhusejernes landsforening m.fl., som øver indflydelse på beslutningerne om hvad der skal renses op og hvilke midler der skal være til det.

4 Konklusion Der er mange beslutningstagere og andre interessenter der har indflydelse på og påvirker beslutningerne om oprensning. Viljen til at afsætte penge til området har helt afgørende betydning. HVILKE OPLYSNINGER HAR BESLUTNINGSTAGERNE BRUG FOR? FØRSTE FORSØG PÅ ET SVAR Det hurtige, og foreløbige svar på dette spørgsmål er: De har brug for relevant viden og oplysninger om sundheds- og miljøtruslen fra forureningerne og hvordan forureningerne bedst og billigst kan afværges. MEN - der er ikke kun tale om teknik og kroner og ører, der er i høj grad tale om psykologi og spørgsmålet om at lodde stemningen i befolkningen. Et overblik over nogle vigtige milesten indenfor udviklingen af jordforureningsområdet gennem 23 år kan give nogle fingerpeg. ÆNDRINGEN I SYNET PÅ JORDFORURENINGSOMRÅDET - 23 ÅRS ERFARINGER De første alvorlige jord- og vandforureninger med kemikalier blev offentligt kendte i 1970 erne. Årsagen var især forureningerne ved Cheminova og Kærgård Klitplantage. På det tidspunkt regnede man med at der var 400 kemikalieaffaldsdepoter i Danmark. Der var et erkendt behov for en bevillingslov, så det offentlige hurtigt kunne rense op, når forureningerne var erkendt. Resultatet blev at vi fik den første kemikalieaffaldsdepotlov i 1993 Efterhånden blev det erkendt at der var langt flere end de 400 forventede kemikalieaffaldsdepoter, herunder for eksempel virksomheder der havde anvendt olieforbindelser og klorerede opløsningsmidler samt lossepladser uden kemikalieaffald. I 1990 blev loven derfor ændret og skiftede navn til Affaldsdepotloven. Under lovens område kom nu også bl.a. olieforureninger og nyere lossepladser, som var omfattet af Kemikalieaffaldsdepotloven. Der var nu tale om et skøn på over lokaliteter. I 2000 trådte Jordforureningsloven i kraft, som blandt andet betød at diffus forurening af byområder nu også blev omfattet. Herefter var al jordforurening omfattet uanset hvordan den var opstået (undtaget forurening som følge af alm. landbrugsmæssig drift). Der blev også indført bestemmelser om den offentlige indsats som fastlagde at det kun var de lokaliteter der udgjorde en reel trussel overfor grundvand og eksisterende anvendelse der skulle gøres noget ved, for offentlige midler. I praksis havde sidstnævnte ændring ingen indflydelse på den aktuelle prioritering i amterne. Med andre ord blev lovens område udvidet samtidig med at der (på papiret) blev skåret ned på den offentlige indsats. Efterhånden viste det sig at den diffuse forurening var et større problem end først antaget. Omfanget var i praksis uhåndterligt med de ressourcer myndighederne havde til rådighed.

5 Embedslægerne i København udtalte sig om en risiko, der sammenlignet med andre sundhedsmæssige belastninger var relativt lille. Aviserne skrev om pjatforureninger der førte til omfattende udgifter og massive værditab for ejerne. Diskussionerne blev i stigende grad taget op i folketinget, som oftest i kølvandet på en historie om en boligejer der var kommet i klemme. Miljøstyrelsen igangsatte et revurderingsarbejde, som konkluderede at der var belæg for at hæve kriterierne for hvornår den diffuse forurenings skulle betragtes som et problem. Samtidig pressede amterne på for at få erstattet det nuværende kortlægningssystem med et mindre omkostningstungt system for så vidt angår diffus forurening. Regering og opposition diskuterede sagen og kunne i en periode ikke blive enige om hvorvidt der var grundlag for at hæve kriterierne for forurening med en række stoffer. Var der et reelt grundlag for at gøre det? Pr. 1. januar 2007 træder der så en revideret Jordforureningslov i kraft, som blandt andet medfører at kortlægningsniveauet for en række stoffer hæves væsentligt og den diffuse forurening generelt udgår af kortlægningen og erstattes af en områdeudpegning af byzonen. Hermed undgås den forkætrede kortlægning og der er alene forholdsvis moderate krav i forbindelse med bortskaffelse af jord og om at der ved nybyggeri skal sikres ½ meter ren jord. Konklusioner Jordområdet har taget en op og nedadgående rutsjetur, fra at det i 1983 var et område der forventedes at skulle omfatte et begrænset antal lokaliteter, til senere at blive voldsomt udvidet med flere typer af forureningskilder m.m. Efter at have nået toppunktet på rutsjebanen er der så (på papiret) skåret ned på det offentliges opgaver og forurenede ejendomme er blevet rene ved at hæve kriterierne. Den hellige ejendomsret, de mulige værditabsproblemer og de stigende omkostninger til oprensning har, sammen med en debat om de sundhedsmæssige aspekter, betydet at der er ændret på kriterierne for hvad der skal gøres noget ved. Kortlægningssystemet er blevet ændret for diffus forurening af byområder, hvor et mere håndterbart system bliver indført ved årsskiftet. Den overordnede konklusion er således at det (på især arealanvendelsesområdet) ikke er lykkedes at overbevise beslutningstagerne om at indsatsen (antal mio. kr.) står mål med resultaterne. OPRENSNINGSNIVEAUET I AREALANVENDELSESSAGER Frem til slutningen af 80 erne var det normalt at foretage meget omfattende oprensninger i sager hvor der var arealanvendelseskonflikter. Afgravning til 1 meters dybde var standarden indtil starten af 00 erne. Herefter blev niveauet ændret til 50 cm. Desuden er det efterhånden blevet langt mere almindeligt at efterlade så meget som muligt og foretage byggetekniske foranstaltninger frem for at grave jord væk.

6 Den helt overvejende årsag til dette skift var at udgifterne blev større og større og der var et ønske om i højere grad at vise at samfundet fik noget for pengene. Hertil kommer en stigende erkendelse af, at det ofte miljømæssigt, er en dårlig idé blot at flytte problemet. Konklusioner Oprensningsniveauet, i form af mængden af afgravet jord og afgravningsdybden i arealanvendelsessager, har ændret sig markant over perioden, således at der i dag oprenses langt mindre end det var tilfældet for 10 og 20 år siden. Årsagerne hertil er overvejende de store økonomiske omkostninger men også en stigende erkendelse af at det ofte er en dårlig idé at flytte problemerne. OPRENSNINGSNIVEAUET PÅ GRUNDVANDSOMRÅDET På grundvandsområdet har der ikke hidtil været nogen større debat om det rimelige i at rense grundvand der er forurenet. Blandt alle partier er der tilsyneladende konsensus om at grundvandet ikke må forurenes. Hvorfor er der denne forskel sammenlignet med arealanvendelsessagerne kan man spørge? Blandt de mulige forklaringer er: At vi alle drikker vand hver dag At vi henter det direkte ud af vandhanen, det er ikke noget vi (de fleste af os) køber på flaske. At mange af os har oplevet at situationen er helt anderledes i store dele af det sydlige Europa derfor sætter vi ekstra stor pris vores rene danske vand. At grundvandsforureninger kun sjældent forbindes med værditab af ejendomme og ulykkelige grundejere At der har været en markant udvikling af nye teknologier, herunder også udnyttelse af naturens egen rensningsevne. At pressen generelt har en positiv opfattelse af grundvandsforureninger. Disse sager giver ofte positiv omtale også af myndighedernes indsats, i modsætning til arealanvendelsessager, hvor der som hovedregel altid skal findes en borger der har tabt penge og/eller en borger der er nervøs for de sundhedsmæssige konsekvenser og nogle myndigheder der har smølet med indsatsen. At der således generelt er en holdning i befolkningen om at det er ok at bruge endda store midler på at bevare det rene drikkevand.

7 Konklusioner Det er heldigvis stadig populært at sikre rent grundvand i Danmark. Årsagerne er især at rent grundvand betragtes som en hævdvunden ret, at grundvandsforurening ikke forbindes med værditabsproblemer, at området giver positiv omtale i pressen, når en afværgeforanstaltning igangsættes. I det hele taget er grundvandsforurening det mest sexede område indenfor jordforureningsområdet, - et område hvor de investerede midler står mål med resultaterne i form af rent drikkevand. HVILKET BESLUTNINGSGRUNDLAG HAR BESLUTNINGSTAGERNE BRUG FOR? ANDET FORSØG PÅ ET SVAR På baggrund af ovenstående er det min opfattelse at beslutningstagerne (i bred forstand) har brug for blandt andet følgende, når de skal tage beslutning om valg af afværgeløsning herunder beslutning om hvorvidt der overhovedet skal gøre noget: De direkte miljø- og sundhedsmæssige aspekter ved forureningen og sat i forhold til andre påvirkninger En velunderbygget argumentation for hvorfor der bør foretages en indsats selv om der evt. ikke er den store sundhedsmæssige effekt af en forurening. Det gælder eksempelvis for forurening af grundvandet med visse stoffer, hvor det mere er et etisk end et sundhedsmæssigt problem at vandet er forurenet. Oplysninger om alternative strategier og disses konsekvenser De afledte effekter, miljømæssigt og evt. sundhedsmæssigt, af at gennemføre en oprensning De sociale og privatøkonomiske konsekvenser af at gøre, henholdsvis ikke gøre noget. Økonomien i projektet så vidt muligt sat i forhold til værdien af det medie der beskyttes (eks. værdien af grundvandsressourcen) På baggrund af ovenstående kan beslutningstagerne drage en konklusion om hvorvidt: De investerede midler står mål resultaterne i form af oprensning af jord der truer arealanvendelsen eller grundvandet.

8 SPØRGSMÅL TIL OVERVEJELSE Jeg mener at der er god grund til at overveje følgende: Er vi i dag gode nok til at begrunde at der er fornuft i den måde vi arbejder på eksempelvis på grundvandsområdet. Risikerer vi en gentagelse af den rutsjetur der har været på arealanvendelsesområdet. Er prioriteringerne i dag skarpe nok eksempel i forhold til den måde vi ser på grundvandstruslen fra olieforureninger? Kæmper vi fra tue til tue eller har vi overblik over hele krigsskuepladsen? Hvis svarene på et eller flere af ovenstående spørgsmål er nej: Skal vi sidde og vente på at nogen stiller os kritiske spørgsmål, eller skal vi være proaktive?