Standardforside til projekter og specialer

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Offentlig Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (Scient. Adm.) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Forældreansvarsloven Projektseminar/værkstedsseminar: Social risici, frygt og tryghed Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Sascha Natalie Rasmussen Trosbjerg, Projekt SV-b1 Sara Tang Møller, Projekt SV-b1 Vejleders navn: Mette Marie Stæhr Harder Afleveringsdato: D. 26/ Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) anslag Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jvf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) anslag, svarende til normalsider. Side 1 af 61

2 Resume: Vi har i dette projekt, forsøgt at forklare hvilke elementer der opstilles i forældreansvarsloven fra 2012, samt hvorledes disse elementer relaterer sig til de familiestrukturerer der eksisterer i Danmark. Dette har vi forsøgt, at afklare ved først at lave en dokumentanalyse af forældreansvarsloven fra d. 20. november Kapitlet vil udelukkende bestå af empiri i form af forældreansvarsloven. Her forsøges det blandet andet fremstillet hvorledes forældreansvarsloven forsøger, at lægge op til at de bedste for barnet er, at have en tæt relation til begge dets oprindelige forældre. Denne analyse har til formål, at besvare den første del af vores problemformulering. Videre vil der komme en redegørelse, af hvorledes familiestrukturen har forandret sig gennem tiden. Dette kapitel vil udelukkende blive til, på baggrund af empiri, i form af sekundært litteratur omkring familien og dennes udvikling. Derudover vil der indgå statistik data, hentet fra Danmarks Statistik. Dette data skal belyse hvordan familien, ud fra tal, ser ud i dag. Dette underspørgsmål skal danne baggrund for, at kunne diskuterer hvordan forældreansvarsloven relaterer sig til familiestrukturerne. Videre herfra vil det blive diskuteret hvorledes forældreansvarsloven relaterer sig til de familiestrukturer der eksisterer i dag. Heri vil Foucaults teori om governmentality blive inddraget, samt hans magtbegreb. Herudover vil der blive inddraget citater fra vores to udarbejdede interview, med henholdsvis Sven Seedorff og Helle Larsen. Disse vil blive anvendt til at forklare hvordan forældreansvarsloven fungerer i forhold til retspraksissen. Dette kapitel har til formål, at besvare den anden del af vores problemformulering. På baggrund af disse kapitler har vi kunnet udarbejde en konklusion, der påpeger at der i forældreansvarsloven opstilles tre hovedelementer omhandlende hvem der defineres som forældre, antallet af forældre og til sidst barnets bedste. Videre bliver det konkluderet, at forældreansvarsloven som den ser ud i dag, til dels relaterer sig til den måde familiestrukturerne ser ud på. Dog findes der en række problemstillinger, blandt andet i forhold til at papforældre ikke, ifølge loven, har nogen form for rettigheder til deres papbarn. Vores konklusion leder yderligere videre til en perspektivering, hvor vi har forsøgt at opstille nye mulige perspektiver man kunne have inddraget i projektet. Derudover har vi i perspektiveringen begrundet, hvad disse andre perspektiver ville have haft af betydning for projektets opbygning samt konklusion. Derudover giver projektets perspektivering mulighed for videre arbejde med forældreansvarsloven fra andre vinkler. Side 2 af 61

3 Indhold Kapitel 1: Indledning: Motivation: Problemfelt: Problemformulering: Underspørgsmål: Begrebsafklaring: Afgrænsning:... 9 Kapitel 2 metode: : Besvarelsesstrategi: Projektdesign: Valg af Empiri: Valg af teori: Litteratur i forhold Michel Foucault: Michel Foucault: Dokumentanalyse: Kvalitative metode: Interview Interview personer: Transskription af interviewet: Kvalitet af interview: Kvantitative data Videnskabsteori:...25 Kapitel 3 Valg af teori og empiri: Teori af Michel Foucault: Governmentality: Magtbegreb: Empiri: Artikler: Statistik: Lovgivning: Internetsider: Ekspert interview: Bøger:...31 Side 3 af 61

4 3.2.9 Rapport:...32 Kapitel 4: Forældreansvarsloven:...33 Kapitel 5: Familien og dens udvikling: De tre revolutioner: Familien i det nye årtusinde: Skilsmisser: Stedforælder familier: Familietyper:...43 Kapitel 6: forældreansvarslovens mulige overensstemmelse med familiestrukturerne:...45 Kapitel 7 Konklusion:...50 Kapitel 8 Perspektivering:...53 Kapitel 9 Litteraturliste:...57 Side 4 af 61

5 Kapitel 1: Indledning: I dette kapitel redegøres der indledningsvis for vores motivation, der herunder blandt andet beskriver hvorfor vi i gruppen har fundet vores problemstilling spændende at arbejde med. Derefter redegøres der for vores problemfelt, hvor der redegøres for, hvorfor projektets problemstilling er samfundsrelevant. Videre ledes der ned til vores problemformulering samt underspørgsmål. Herefter vil der komme en begrebsafklaring, der skal gøre det klart hvad vi mener med de forskellige begreber, vi benytter undervejs i projektet. Til sidst vil vores afgrænsning komme, hvor der bliver redegjort for hvad vi har valgt at afgrænse os fra i projektet og hvad vi har valgt i stedet. 1.1 Motivation: Da vi påbegyndte projektet, var det med udgangspunkt i den aktuelle debat omkring juridisk abort og mænds ret til denne. I forbindelse med behandlingen af dette emne, undersøgte vi mere specifikt indholdet i forældreansvarsloven, som skabte en underen hos os, over hvordan loven omtaler forældrerollen og hvilke rettigheder der eksisterer i forhold til, når der er flere forældre (papforældre i sammenbragte forhold, el.lign.) i et barns liv. Derudover undrede vi os over, hvordan forældreansvarsloven forholder sig til forældrerollen og papforældre. Vi vurderer, at denne vinkel på forældreansvarsloven er særlig relevant idet den akutelle samfundsdebat typisk kører på barnet bedste og ikke i lige så høj grad stille spørgsmålstegn til de mulige intentioner og konsekvenser omkring forældrerollen som loven må have. Derudover finder vi denne vinkel særlig interessant i forhold til, at vi til dagligt hører, at mange flere forældre end tidligere bliver skilt og efterfølgende finder en ny partner - dermed opstår familier med dine, mine og vores børn. Vi finder problemstillingen relevant idet debatten ligger op til, at der er markante udviklinger indenfor familiestrukturer. 1.2 Problemfelt: Familiedebatten kører dagligt i de danske medier og det kan derfor vurderes til at være et aktuelt emne. I pressen og den løbende samfundsdebat omtales sager om skilsmisser, hvor forældre har svært ved at samarbejde omkring barnets bopæl, samvær og den fælles forældremyndighed. Godmorgen - og Godaften Danmark har ofte taget debatindlæg fra befolkningen op sammen med børnefamilieekspert Lola Jensen, som giver sine bedst bud, på løsninger i forhold til nogle af de Side 5 af 61

6 problemer der kan opstå i forbindelse med skilsmisser og ændrede familiestrukturer. Samtidig med, at de seneste udsendelser på TV2 omkring med børnene som våben, som handlede om hvordan en forælder kan bruge deres børn som våben overfor den anden forælder, kan det være særligt relevant, at bringe et nyt perspektiv ind i debatten. I stedet for, at fokusere på barnet, mener vi, at det er relevant, at undersøge den bagvedliggende lovgivning, herunder forældreansvarsloven. Den seneste debat med programmet med børnene som våben bekræftede vores fokus på forældreansvarsloven og videre om loven stemmer overens med de forskellige familiestrukturer, der eksisterer i Danmark. Hvis man for eksempel kigger på forældreansvarsloven, som trådte i kraft den 20. november 2012 og hvor et af hovedprincipperne i loven er, at barnet har ret til to forældre, så er der god grund til at tro, at forældrene på trods af endt samliv, stadigvæk har et fælles ansvar for deres barn (Ankestyrelsen, 2014). Derudover bygger forældreansvarsloven på, at det fælles ansvar forældrene imellem skal sikre barnets bedste, hvilket er et af de klare nøgleord, der går igennem hele loven (Politisk aftale - dokumenter til nyheder, 2012). Dermed er forældrene nødt til at samarbejde. I forhold til arbejdet med at undersøge, hvilke forskellige familieformer der eksisterer i Danmark, kan man se, at Danmarks Statistik arbejder med 37 forskellige familieformer. Disse familieformer kan blandt andet være: - Den traditionelle kernefamilie, med far, mor og børn. - Den enlige forælder med børn. - Par med mors særbørn (særbørn er børn, som kun den ene i parret er forælder til og som bor hjemme). - Par med fars samværsbørn (samværsbørn er børn, som kun den ene i parret er forælder til og som ikke bor hjemme). (Ukendt, 2009). En familie behøver altså ikke at altid at bestå af en mor og en far. Side 6 af 61

7 Næsten alt kan være en familie. Men en ny, kulturelt måske lige så betydningsfuld revolution på familieområdet, er i disse år i gang. Selv om den klassiske model med mor, far og børn stadig er den mest gængse, er opfattelsen af, hvad der konstituerer en familie og hvad vi kan acceptere under hastig udvikling, siger såvel forskere og familieeksperter som tør statistik. (Nielsen, 2013). Ud fra ovenstående citat kan man udlede, at en familie ikke længere behøver bestå af de biologiske forældre. Derimod mener flere eksperter, at familien i dag kan bestå af flere forskellige kombinationer, som blandt andet far og pap-mor, mor og med-mor, osv..»familiebegrebet er under voldsom forandring. Engang var familien en fasttømret enhed, defineret ved to generationer og både en far og en mor. Det familiebegreb er udhulet, ændret og nuanceret, så næsten alt i dag kan være en familie. Vi har brugt de seneste år på at tilpasse os den nye, praktiske virkelighed, og i den proces har vores holdninger og værdier ændret sig. Vi affinder os ikke bare med forandringerne, vi får det bedste ud af dem, også for børnene,«citat fra familieforsker og tidligere mangeårig formand for Børnerådets Per Schultz Jørgens - Berlingske tiden Med udgangspunkt i ovenstående citater kan man udlede, at familien, som grundlæggende begreb er under forandring, hvilket de tidligere nævnte 37 familieformer fra Danmark Statistisk bevidner. Det er i dag blevet helt okay at være en enlig forsørger og de homoseksueller har fået rettigheder på linje med andre og særligt kvinderne vælger parforholdet fra (Nielsen, 2013). Familien har dermed ændret sig og denne udviklingen skyldes blot at verden forandrer sig (Brandt, 2009). På baggrund af forældreansvarslovens fokus på barnets bedste og her med udgangspunkt i samvær med de oprindelige forælder, udsendelserne på TV2 samt familiebegrebet forandring, vil vi forsøge at forklare dette ud fra følgende problemformulering. Side 7 af 61

8 1.3 Problemformulering: Hvilke elementer opstilles i forældreansvarsloven i forhold til forældrestrukturende og hvorledes relaterer disse elementer sig til udviklingen af familiestrukturen i Danmark? 1.4 Underspørgsmål: 1) Hvilke elementer opstilles i forældreansvarsloven anno 2012 i forhold til forældrestrukturerne? 2) Hvordan har familien udviklet sig gennem tiden - herunder særligt fokus på tiden fra 1980 til i dag? 3) Hvorledes stemmer forældreansvarsloven overens med de familiestrukturer, der eksisterer i Danmark i dag? 1.5 Begrebsafklaring: Danmark: Vi har valgt kun at undersøge den danske forældreansvarslov samt om hvordan familiestrukturerne i Danmark har udviklet sig. Forældreansvarsloven: lovgivning vedrørende barnets bedste i sager om forældremyndighed, samvær og bopæl ( 2011). Vi vil tage udgangspunkt i forældreansvarsloven 2012, den vil forekomme som bilag 1. Familiestruktur: Omhandler hvordan en familie er struktureret i forhold til biologiske forældre, ikke biologiske forældre og børn. Hvilke medlemmer er der i familien i forhold til husholdning, dette betegner dog ikke bedsteforældre, moster osv. Forældrestruktur: Med dette begreb menes hvem forældrene består af; oprindelige forældre - dem som er registeret som barnets forældre og papforældre som ikke er biologisk forældre til barnet men enten mors eller fars partner. Desuden kan papforælder være ægtefælle til den ene oprindelige forælder. Side 8 af 61

9 1.6 Afgrænsning: Vi har i dette projekt valgt at undersøge, hvorvidt den danske forældreansvarslov fra 2012 fremstiller forældrerollen og hvorledes dette relaterer sig til familiens udvikling. Vi har valgt, at koncentrere os omkring om forholdet mellem papforældre og deres rettigheder til de børn, der tidligere har været deres papbørn. Vi vil lægge særligt fokus på at undersøge, hvorvidt forældreansvarsloven passer til de familieformer, der findes i dagens Danmark, herunder især om der er blevet taget hensyn til papforældre og papbørns rettigheder til samvær, efter et samlivsopbrud mellem en papforælder og en biologisk forælder. Derudover ønsker vi en diskussion om hvorvidt loven fremstiller en bestemt familietype og om hensigten med loven er optimalt. Vi har valgt at afgrænse os så vidt muligt, fra at se på barnets bedste, det man tidligere kaldte barnets tarv. Generelt set, vil vi ikke tage udgangspunkt i børnenes perspektiver overhovedet, hvilket skyldes, at der i forvejen er utallige projekter og undersøgelser, som beskæftiger sig med denne vinkel. Det kan dog være svært at udelukke barnets bedste helt og aldeles, da forældreansvarsloven lægger stor vægt på barnet og dets synspunkt. På trods af dette, har vi bestræbt os på i størst muligt omfang, at udelukke denne vinkel så meget, som overhovedet muligt. Der vil på trods af dette, dog komme elementer af barnets perspektiv i vores diskussion, da dette ellers er umuligt helt, at afgrænse os fra. Videre har vi også afgrænset os fra at undersøge, hvilke rettigheder en papforælder har, når et barn er blevet adopteret af en denne. Dette er gjort, fordi vi mener dette vil være s ket, på et helt andet grundlag og at der derfor må være andre forudsætninger omkring rettighederne til barnet. Vores projekt er udelukkende baseret på en sociologisk vinkel, dog vil der indgå forskellige sociologiske vinkler indenfor dette felt, hvilket vil gøre dette projekt, til at tværfagligt projekt. En vinkel der er med til at gøre det tværfagligt, er at vi undersøger lovgivningen, hvor en anden vinkel er, at vi undersøger hvordan familien har udviklet sig igennem tiden. Projektet er særligt sociologisk, idet vi belyser et samfundsorienteret emme. Vi studerer forældreansvarsloven, samt sociale forhold og mønstre i forhold til familien og dennes udvikling. Når det kommer til teori og empiri, vil vores projekt bære præg af, at være langt mere empirisk funderet end teoretisk. Vi har derfor afgrænset os fra, at inddrage en masse teori, da vi mener at Side 9 af 61

10 vores anvendte teori fra Foucault, vil dækkende i forhold til at kunne besvare vores problemstilling. Grunden til at vi har valgt, at anvende Foucault er fordi vi mener, at denne teori kan bidrage til at bevare vores problemstilling, på en tilfredsstillende måde. Grunden til dette er fordi vi mener, at Foucaults teori omkring governmentality blandt andet kan være med til at forklare hvorfor forældreansvarsloven ser ud som den gør. Videre vil Foucault blive brugt til at diskutere, hvorvidt forældreansvarsloven er med til at fastholde befolkningen i nogle faste familiestrukturer. Med hensyn til videnskabsteori, vil dette ikke være noget der vil præge projektet i særlig høj grad eller noget vi arbejder særlig aktivt med. Vi har dog haft overvejelser omkring dette. Vi har i vores metode kapitel, skrevet et afsnit omkring den filosofiske hermeneutik, som er den videnskabsteori retning vi mener, stemmer bedst overens med vores projekt. Derudover har vi i dette afsnit valgt, at belyse hvor i projektet de videnskabsteoretiske overvejelser ville kunne forekomme. Side 10 af 61

11 Kapitel 2 metode: Dette kapitel indeholder en gennemgang af de metodiske og teoretiske overvejelser vi har foretaget gennem projektet. I starten af dette kapitel vil vores besvarelsesstrategi forefindes, der har til formål, at redegøre for, hvordan vi har valgt at besvare problemformuleringen. Efterfølgende vil der komme en grafisk fremstilling af hvordan projektet er opbygget, i form af vores projektdesign. Herefter vil der komme et afsnit omkring vores valg af empiri og efterfølgende vores valg af teori. Videre vil der komme et afsnit omkring dokumentanalyse, der bliver efterfulgt af et afsnit omkring vores interviews. Afsluttende vil der komme et afsnit med vores tanker omkring videnskabsteori. 2.1: Besvarelsesstrategi: Vi har valgt, at starte projektet med en dokumentanalyse af forældreansvarsloven fra den 20. november Vores formål med denne analyse er at undersøge, hvordan forældrerollen fremstilles i denne lov. Bevæggrunden for, at vi begynder med dokumentanalysen er, at der her skabes et overblik over hvordan, loven er sammensat samt hvilket billede den giver af forældrerollen. Kapitlet vil udelukkende være baseret på empiri i form af forældreansvarsloven. Herefter følger et historisk kapitel, der skaber et overblik over, hvordan familien har udviklet sig gennem tiden. Vi har valgt, at starte helt tilbage i 1500-tallet, da vi føler dette var en nødvendighed, i forhold til at vise hvordan familien har udviklet sig gennem tiden. Vores primære fokus er, hvordan familien har udviklet sig de sidste 40 år fordi vi mener at denne tidsperiode det er her, der er sket de fleste og hurtigste forandringer omkring familiestrukturerne. Dette kapitel vil hovedsageligt, tage udgangspunkt i empiri, herunder statistisk fra Danmarks Statistik, ligesom forskelligt sekundær litteratur, herunder bøger og artikler, der beskriver familien og dens udvikling, anvendes. Dernæst kommer vores diskussion der med baggrund i analysen og det historiske kapitel, vil diskuterer hvorvidt lovgivningen har fuldt med udviklingen af familien. Yderligere vil diskussionen indeholde elementer fra Foucaults teori omkring biomagt og styringsmagt. Derudover vil der forekomme elementer fra vores interviews med advokaterne Sven Seedorff og Helle Larsen. Vi vil under afsnit 2.8 præsentere de valgte interviewpersoner samt komme med en begrundelse for, hvorfor vi netop har valgt disse to. Side 11 af 61

12 Endelig følger vores konklusion, som vil opsamle de konklusioner vi igennem de foregående kapitler er kommet frem til. Dette kapitel skal også ses som det samlede svar på vores problemformulering. Slutteligt vil vi perspektiverer vores problemstilling, samt projekt videre til andre relevant emner og vinkler. I forhold til vores overvejelser omkring besvarelsesstrategien og den måde, hvorpå vi har konstrueret problemformuleringen på, er det tydeligt, at vores projekt bærer præg af at være langt mere empirisk end teoretisk funderet. Ud fra dette vil man kunne argumenterer for, at projektet er primært induktivt anlagt, idet vi tager udgangspunkt i empiri før teori. Empirien er styrende for langt de flest kapitler, hvilket betyder at vi vil tage udgang spunkt i noget helt konkret empiri, som i dette projektet er forældreansvarsloven, som vil være styrende for vores analyse og diskussion. Efter vores analyse af forældreansvarsloven kommer vi frem til hvordan loven fremstiller forældrerollen, som vi generaliser til samfundet med fokus på familiestrukturer. Vores generalisering vil efterfølgende blive sat i samspil med vores diskussion. Hvor vores valgte teori med Foucault, vil blive brugt til kunne sige noget, hvad lovgivningen generelt er et udtryk for, samt hvilken hensigt lovgivningen har. Side 12 af 61

13 2.2 Projektdesign: Problemformulering: Hvilke elementer opstilles i forældreansvarsloven i forhold til forældrestrukturerne og hvorledes relaterer disse elementer sig til udviklingen af familiestrukturerne? Metode Analyse af forældreansvarsloven Underspørgsmål 1: Hvilke elementer opstilles i forældreansvarsloven, i forhold til forældrestrukturerne? Kvantitativ empiri, herunder statistik Underspørgsmål 2: Hvordan har familien udviklet sig gennem tiden herunder særligt fokus på tiden fra 1980 til i dag. Kvalitativ interview og Foucault teori Underspørgsmål 3: Hvorledes stemmer forældreansvarsloven overens med de familiestrukturer, der eksisterer i Danmark? Konklusion Den samlede konklusion, der besvare projektets problemformulering Perspektivering Åbner op til andre relevante problemstillinger Side 13 af 61

14 2.3 Valg af Empiri: Vores empiri vil overvejene består af fire typer af data: Statistisk data; primær hentet fra Danmarks statistik Lovgivning; herunder forældreansvarsloven fra 20. november 2012 Sekundær litteratur; i form af bøger og artikler Egne interviews; advokaterne Sven Seedorff og Helle Larsen Dette giver os et bredt empirisk grundlag, der skal hjælpe os med at besvare vores underspørgsmål på en fyldestgørende og nuanceret måde. Samtidig vil et bredt udvalg af empiri hjælpe os med at skabe en bred viden og et bredt perspektiv på vores problemstilling. Dette gøres, idet vi både anvender kvantitativt data i form af statistik hentet fra Danmarks Statistik, samt kvalitativt data i form af vores egne udarbejdet interviews. Når vi arbejder med allerede udarbejdet data, vil vi forholde os kritisk over for empirien, idet vi tænker over og vurderer kildens ophav og hvilke hensigter, der kan tænkes at ligge bag kilderne. Vi har igennem processen været særlig opmærksomme på artiklernes ophavssted, samt det grundlag statistikkerne er blevet udarbejdet på. Dette har vi gjort, for at kunne forholde os kritiske overfor disse. Under afsnittet kvantitativt data findes en grundig vurdering det statistiske datamateriale fra Danmark Statistik. 2.4 Valg af teori: Vi har, valgt at baserer den teoretiske del af projektet alene på Michel Foucault. Dette er valgt fordi han analyserer, hvordan den moderne stat udøver magt overfor sin borgerer. Dette skyldes, at vi blandt andet ønsker, at diskutere hvorvidt forældreansvarsloven, i forbindelsen med vores analyse, muligvis forsørger, at opretholde befolkningen og familien i nogle fast familieformer. Vi har desuden valgt, at beskæftige os med Foucaults forfatterskab omkring governmentality, idet det er en styringslogik, som ifølge Foucault, stadigvæk udgør grundlaget for de moderne velfærdsstaters biopolitiske befolkningsomsorg. Vi benytter governmentality til, at diskutere hvorvidt forældreansvarsloven har til hensigt, at forandre og påvirke befolkningens holdning og levemåde i forhold til familietyper. Samtidigt ønsker vi med governmentality begrebet, at Side 14 af 61

15 diskutere, i samspil med vores interviewpersoner, hvorvidt forældreansvarsloven muligvis kan ses, som en del af en socialpolitik der ønsker, at besparer. Vi har valgt Foucault for, at forstå statens mulige tanker med lovgivning samt for, at diskutere loven som en mulig disciplinering af individerne i befolkningen. I og med vi kun har valgt, at anvende én teori vil man kunne argumenterer for, at dette ikke ville være dækkende nok til at kunne besvare vores problemstilling. Dog mener vi ikke, at dette er et problem, da vi mener at Foucaults teori, er dækkende nok i forhold til at kunne bevare hvilket grundlag lovgivningen er blevet til på Litteratur i forhold Michel Foucault: I forhold til vores valg af litteratur har vi valgt, at anvende Michel Foucaults forelæsninger på Collége de France i perioden med titlen sikkerhed, territorium, befolkning. Idet vi anvender hans forelæsninger, kan dette også være med til at forklare, hvilken retning hans forskning har bevæget sig hen ad i løbet af det år (Foucault, 2004: 2). Forelæsningerne er optaget af tilhørerne til forelæsningerne og dermed er bogen ikke en, han selv har skrevet og udarbejdet, men derimod en skrevet udgave af hans forelæsninger. Dette betyder videre, at forfatteren har været nødsaget til, at bearbejde teksten en del, hvilket kræves når man ændrer tale til skrift. Videre har vi anvendt Sven Åke Lindgrens kapitel om Foucault og hans teori, i bogen klassisk og moderne samfundsteori, hvilket vi har følt os nødsaget til for, at få en bedre forståelse af Foucaults teori. Vi ser det ikke som noget videre problem, at vi ikke udelukkende har anvendt Foucaults egen litteratur, idet bogen klassisk og moderne samfundsteori er en respekteret bog, som blandt andet bruges til pensum på RUC, samtidig med at vi anvender litteratur, der er skrevet på baggrund af Foucaults egne forelæsninger Michel Foucault: Michel Foucault ønskede ikke, at udvikle generelle teorier omkring mennesket og samfundet. Han havde derimod et ønske om, at påvise det urimelige og skadelige han fandt i tanke- og teoribygninger med universelle ambitioner (Lindgren, 2007: 326). Han brød op med deres samtids Side 15 af 61

16 dominerende tanketraditioner, det handlede primær for Foucault om et opbrud med hermeneutikken og tolkningslæren samt ideen om en underliggende sandhed (Ibid.). Han skifter typisk temaer, empiriske felter, metode og tyngdepunkter oftest uden en kommentar eller forklaring (Ibid.). Desuden afdækker han med sine forelæsninger i Frankrig, hvordan den individualiserede og totaliserede magtteknologi søger at hersker over individerne. 2.5 Dokumentanalyse: Vi har valgt at benytte denne metode for at analyser forældreansvarsloven indhold. Dette skyldes et ønske om at undersøge, hvorvidt forældreansvarsloven fremstiller forældrerollen. Med brugen af denne metode opnår vi gennemarbejdet analysen af forældreansvarsloven. Vi valgte dokumentanalysen, for at forstå forældreansvarsloven uden at komme i fysisk kontakt med dem som loven påvirker eller dem som arbejder med den. Vi ønsker at opnå en generel viden omkring loven uden nogen påvirkninger fra omverden. Det er vigtigt, at huske at et dokument også er et sprog som er fikseret i tekst og tid og der eksisterer en enorm mængde af dokumenter (Lyndgaard 2010: 138). Det er blandt andet rapporter, retslige skrifter, manifester, avisartikel, mødereferat osv. (Ibid.). Når man beskæftiger sig med dokumenter skelner man mellem et primær-, sekundært- og tertiært dokument. Et primært dokument cirkulerer blandt en mængde af afgrænset aktører, som er tilknyttet til en begivenhed/situation som dokumentet refererer til typisk mødereferater, personlig breve eller forhandlingsoplæg (Ibid.: 138). Adgangen til denne slags dokumenter er typisk begrænset, idet der typisk vil blive henvist til at dokumentet indeholder personfølsomme oplysninger (Ibid.). Et sekundært dokument vil typisk være tilgængeligt for alle, der ønsker det (Ibid.: 139). Dette vil typisk være lovtekster, regeringsrapporter osv.. Et tertiært dokument er også tilgængeligt for alle som ønsker dette, men er produceret på et tidspunkt efter en begivenhed eller situation, som dokumenter refererer til. Denne slags dokumenter er typisk baggrundsartikler, publicerede memoirer eller akademiske bøger osv. (Ibid.). Det er vigtig at have for øje, uanset hvilket slags dokument man benytter, at dokumentet er præget af sin ophavsmand/forfatteren (Duedahl & Jacobsen, 2010: 32). Med dette menes at dokumentet kan være farvet at i forhold til ophavsmanden/forfatterens politiske, sociale eller religiøse overbevisninger (Ibid.). Dermed har dokumentets ophavssituation en betydning, som forskeren bør tillægge nogle tanker. Side 16 af 61

17 I projektet arbejder vi med et sekundært dokument, hvilket kan ses idet forældreansvarsloven er en lovtekst, som er tilgængelige for alle der ønsker det. Når vi ser på ophavs forfatteren til forældreansvarsloven er det i dette tilfælde, embedsmændene ansat i social-, børne- og integrationsministeriet samt den daværende minister Karen Hækkerup. Dog har alle partier i Folketinget stemt for indføringen af denne lov. Idet alle partierne har stemt for loven, kan man argumentere for, at ophavsforfatterens, Karen Hækkerup, politiske idelogi ikke er synligt tilstede i forældreansvarsloven. De dokumenter man ønsker at anvende, til at løse sin problemstilling med, skal vurderes på minimum fire kriterier autenticitet, troværdighed, repræsentativitet og betydning i forhold til problemstillingen. Autenticitet omhandler lødighed overfor problemstillingen (Duedahl & Jacobsen, 2010: 55). Et lødigt dokument er typisk en original eller en troværdig kopi, idet der ved dårlig kopiering eller afskrift kan forsvinde tekstmængder (Ibid.). Autenticiteten i projektets dokumentanalyse, er som bekendt en lovtekst i form af forældreansvarsloven. Idet vi henter den fra hvor alle love ligger direkte, betyder dette at lovteksten er original. Dermed er der ikke via, kopiering eller afskrift forsvundet noget. Ud fra dette, må autenticiteten i projektets dokumentanalyse være optimal. Troværdighed, omhandler kildekritik, som skal vurderer dokumenternes troværdighed. Dokumenter er konstrueret med en særlig hensigt og indgår i sociale sammenhænge og virkning afhænger af, hvordan de er udformet, promoveret, læst, anvendt og distribueret (Ibid.: 59). Med fokus på forældreansvarsloven er loven konstrueret efter en særlig hensigt, nemlig at forbedre den tidligere forældreansvarslov, dog med en skrapt orientering på barnets bedste. Vi mener, at dokumenteret er troværdigt idet det er en lovtekst. Repræsentativitet handler om dokuments udsagnskraft. Man skal fastslå, hvor meget der er gemt eller forsvundet i dokumentet, og om de dokumenter eller dokument rester der er tilbage, er repræsentativt (Ibid.: 67). Det repræsentative i forhold til vores valg af dokument er højt. Forældreansvarsloven er hentet fra www. retsinformation.dk, som har til formål at sikre et sted, hvor borgere, virksomheder og offentlige myndigheder kan få adgang til alle forskrifterne og Lovtidende i Side 17 af 61

18 elektronisk form ( 2014). Dermed er lovteksten den fulde lovtekst, hvilket videre betyder at der intet er gemt eller forsvundet i dokumentet. Betydning, er det sidste element, som er endemålet med dokumentanalyse. Med betydning menes der i første omgang, om man overhovedet kan forstå teksten, idet dokumentet kan være på fremmedsprog, kodesprog, osv. (Ibid.: 71). Vores dokument er skrevet på dansk og dermed er der ingen problemer da vi ikke skal oversætte det og der er derfor heller ikke noget problem i forhold til dets betydning. Dog er dokumentet en lovtekst, som er skrevet med et formelt og juridisk sprog, dermed kan dele af loven være udfordrende at læse. Dog synes forældreansvarsloven at fremstå som let læseligt og der er derfor ikke opstået de store problemer i forbindelse med at skulle arbejde med loven. Herefter kommer det til at forstå indholdet, de valg og fravalg indholdet er et udtryk for og gennemskue begrebernes værdiladning (Ibid.). Dokumentets betydning ligger tre steder, hos afsenderen, i meddelelsen og hos modtageren (Ibid.: 73). Det betyder at man kan man tolke teksten på mindste tre måder. Den første omhandler tolkning af dokumentets intenderede indhold, det vil sige det indhold som forfatteren ønskede at producer. Videre kan man også undersøge den indre betydning, det vil sige tekstens kapacitet. Her kan der ikke adskilles mellem afsender og modtager, men mere hvor langt kan læserne fortolke den samme tekst (Ibid.). Slutlig er der modtagerens indhold, afkodning, som er den betydning som læserne tillægger indholdet (Ibid.). Hvilken en af betydningerne man ønsker at fortolke afhænger af problemformuleringen (Ibid.). I forhold til projektets dokumentanalyse i forbindelse med forståelse af indholdet, har vi forsøgt at undersøge den indre betydning og tager dermed ikke højde for afsender eller modtager. Dette gør at vi ikke forsøger at finde forfatterens producerede indhold eller modtagerens indhold. Videre er dette med til at gøre, at vi udelukkende ønsker at finde og forstå indholdet af forældreansvarsloven, således at vi kan undersøge dens fremstilling af forældrerollen og yderligere om dette relaterer sig til familiens udvikling. Side 18 af 61

19 Vi har i vores dokumentanalyse af forældreansvarsloven opstillet tre hovedelementer gennem hele analysen. Hvert af vores hovedelementer knytter sig til tre områder: Det først hovedelement, fandt vi kort efter første gennemlæsningen af forældreansvarsloven, da der opstod en underen omkring om hvem der defineres som barnets forældre og hvem der videre i barnets liv har ret til barnet. Videre opstod der en underen omkring, hvorvidt der er nogle af disse forældre har fortrinsret til barnet, samt har barnet mere ret til de voksne, der fra barnets fødsel blev defineret som forældre, altså de oprindelige forældre. Vi undrede os også over om disse oprindelige forældre, havde mere ret til forældremyndighed over barnet end andre. Dermed er handler vores første hovedelement primært om de oprindelige forældre, samt hvilke rettigheder disse har i forhold barnet. Det andet fokus er en underen om hvorvidt forældreansvarsloven understøtter en bestemt form for ideal i forhold til barnet og forældre. Vores underen handler til dels også om, hvorvidt loven er neutral i forhold til antallet af forældre omkring barnet. Vi undrede os over, om det ifølge loven er mere fordelagtigt med et bestemt antal forældre eller loven er neutral omkring dette. Dette fokus beskæftiger sig særligt med antallet af forældre, der eksisterer omkring barnet. Det tredje og sidste hovedelement vi ser i forældreansvarsloven, bliver opstillet på baggrund af en underen over barnet og dets rettigheder der står beskrevet i loven. Vi undrede os blandet andet over, hvor meget barnets rettigheder fylder i selve loven og om det der står omkring barnet, rent faktisk er relevant og ikke bare kan ses som en slags påfyld. Vi har opstillet disse hovedelementer på baggrund af en kort gennemlæsning af forældreansvarsloven da gennemlæsningen fik os til, at stille nogle spørgsmål omkring forældrerollen i loven. Vores fokuspunkter er med til at besvare projektets problemstilling og videre er de med til, at skabe en diskussion omkring forældreansvarslovens og dens relation til familiens udvikling. Side 19 af 61

20 Derudover har vi opstillet disse hovedelementer for, at anskueliggøre projektets problemstilling og dermed skabe overblik. Vi finder det særligt relevant, at skabe overblik, idet forældreansvarsloven består af mange forskellige paragraffer og det derved kan nemt kan blive uoverskueligt, at skulle anvende den. Forældreansvarsloven indeholder blandt andet paragraffer om sagsbehandlingen, orientering om barnet, arbejdsaftaler, internationale aftaler, osv.. Vi har gennemlæst hele loven, men vil ikke tillægge alle lovens paragraffer lige højt fokus. Dette skyldes, at vi har udvalgt de paragraffer, der er med til, at besvare vores underspørgsmål. 2.6 Kvalitative metode: Vi har bl.a. valgt at benytte den kvalitative metode i form af interviews. Dette skyldes at vi ønsker nogle nuanceret holdninger/ synspunkter fra individer som til dagligt beskæftiger sig med elementer fra projektets problemstilling Hvilke elementer opstilles i forældreansvarsloven i forhold til forældrestrukturerne og hvorledes relaterer disse elementer sig til udviklingen af familiestrukturerne. 2.7 Interview Vi har valgt, at benytte det semistrukturerede interview, da denne interviewform giver os en god mulighed for mere eller mindre, at styre hvor interviewet skal bære hen ad. Idet vi har valgt et semistruktureret interview, var der på forhånd nogle retningslinjer, som vi skulle følge. Det betyder, at der allerede inden selve interviewet udføres, skal udarbejdes nogle fastlagte interviewspørgsmål som vil være styrende for interviewet (Brinkmann & Tanggaard, 2010: 38). Det semistrukturerede interview styres af en interviewguide som opdeles efter forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål, hvilket skyldes at forskningsspørgsmål som regel ikke fungerer som interviewspørgsmål (Ibid.: 40). Forskningsspørgsmål søger ofte en forklaring på et fænomen, hvorimod et interviewspørgsmål søger konkrete beskrivelser af dette (Ibid.). Grunden til at vi vælger, at udarbejde et interview er, fordi vi har et ønske om at opnå noget viden, vi ikke i samme grad har kunnet finde i noget af det andet sekundært litteratur, vi har anvendt. Videre har vi ville udfordre vores forforståelse af, hvordan lovgivningen bliver brugt i retspraksis. Vi valgte den semistrukturerede interviewform, fordi vi er interesseret i at opnå viden omkring hvordan lovgivningen fungerer i retspraksis. Vi følte derfor, at det var nødvendigt, at vi på forhånd havde udarbejdet en række interviewspørgsmål, således at vi kunne få fat i denne viden. Side 20 af 61

21 Dog vidste vi godt, at der ville være en mulighed for, at vores interviewpersoner ville gå udover vores spørgsmål. Dog mente vi ikke, at dette vil skade vores mulighed for at opnå den viden vi ønskede, men blot styrke selve interviewbesvarelsen, idet de vil kunne komme ind på nogle områder, der ville forsyne besvarelsen med andre synspunkter. Vores interviewguide er opdelt efter forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål, hvilket betyder at vi først har et mere overordnet spørgsmål i form af vores forskningsspørgsmål, efterfulgt af nogle mere dybdegående spørgsmål i form af vores interviewspørgsmål. Vores interviewspørgsmål er vedlagt som bilag. Idet vi vælger både at anvende forsknings- og interviewspørgsmål, betydet dette også, at vi kan få nogle mere generelle svar og på baggrund af disse nogle mere konkrete svar, hvori der eksempelvis kan indgå eksempler fra deres arbejde med loven. Videre har vi dog haft en udfordring idet begge projektets interviewpersoner er advokater og havde meget travlt i perioden, samt befandt sig i hver sin ende af Jylland. Det var derfor ikke umiddelbart muligt at gennemfører interviewet ansigt til ansigt. Begge interview blev i stedet for gennemført via telefon og optaget på en anden telefon. Dette har betydet, at vi ikke har været i stand til at opfange alle de udtryk interviewpersonerne er kommet med undervejs, samtidig med at vi ikke havde den samme kontakt, som ville have opstået hvis vi havde siddet ansigt til ansigt. Videre har dette gjort, at vi ikke har kunnet følge op, på eventuelt indforståede kropssprog hvilket gør, at vi ikke så godt har kunnet komme ud over vores forberedte spørgsmål. Dog kan man sige, at vores interviewpersoner har været gode til, selv at viderefører samt gå ud over vores interviewspørgsmål. Interviewguidende er vedlagt som bilag 2 og 3 i projektet. Interviewformen i dette projekt er eliteinterview (Kvale & Brinkmann, 2009: 167). Dette ses udtryk idet vi har valgt, at interviewe to personer, der arbejder professionelt med loven, da de begge er fuldmægtige advokater med mange års erfaring samtidigt med, at de har været selvstændige og beklæder magtfulde stillinger. Elitepersoner er vant til, at blive interviewet og udtale sig omkring deres meninger, og det er derfor vigtigt, at vi på forhånd har et godt kendskab til problemstillingen (Ibid.: 167). I forhold til dette, valgte vi at læse forældreansvarsloven flere gange og på baggrund af denne udformede vi en række spørgsmål. Videre undersøgte vi familiens udvikling til det den er i dag, for at få et kendskab til hvordan familien er struktureret i dag og dermed hvad baggrunden for forældreansvarslovens udformning er. Side 21 af 61

22 Vi har valgt, at udføre et eliteinterview, idet vi ønsker at opnå en viden omkring forældreansvarsloven og hvordan interviewpersonerne mener den fremstiller forældrerollen, samt om de mener at lovgivningen hænger sammen med de familieformer vi ser i dag. I forbindelse med, at vi har valgt, at interviewe to elitepersoner føler vi, at det var nødvendigt, at strukturere interviewet idet vi ellers frygter, at interviewpersonerne vil kunne overtage interviewet. Derfor har vi valgt, at anvende den semistrukturerede interviewform, da vi ellers ikke nødvendigvis ville opnå den viden vi ønskede med interviewet. Vi ønskede dog ikke, at få en større viden omkring selve retspraksissen i forbindelse med konkrete retssager, men nærmere en overordnet viden omkring hvordan retspraksissen fungerer. 2.8 Interview personer: De valgte interviewpersoner er advokaterne Sven Brouer Seedorff og Helle Larsen. Vi har valgt disse to interviewpersoner, fordi de hver især udemærker sig i debatten omkring forældreansvarsloven og familien generelt. Videre arbejder de begge to som familie advokater og anvender derved ofte forældreansvarsloven i forbindelse med deres arbejde. Vi har valgt Sven B. Seedorff blandt andet på baggrund af hans publiceret artikler omkring forældreansvarsloven og barnets tarv. Helle Larsen har vi valgt primært på baggrund af hendes formandskab i Danske familie advokater Derudover er hun valgt på baggrund af hendes mange års erfaring og specialler indenfor familieret. På baggrund af ovenstående mener vi, at vores interviewpersoner er pålidelige kilder, i forhold til vores ønske om, at opnå indsigt i retspraksis omkring forældreansvarsloven samt deres professionelle oplevelser med denne lov. Side 22 af 61

23 Sven Brouer Seedorff Sven har været advokat siden Han beskæftiger sig primær med familieret og skilsmisser/separation/bodeling med fokus på barnets bopæl og samvær. Derudover er hans interesser barnets tarv, da han mener, at den på trods lovgivningens gode intentioner, ikke giver børn den tryghed og omsorg, de har brug for ( 2014). Helle Larsen Helle Larsen advokat med speciale indenfor familieret og beskæftiger sig primært med familie og arveret ( 2014). Hun blev advokat i 1990 og været ansat ved domstolene i 15 år. Videre er hun formand for Danske familieadvokater, som er en landsdækkende forening af specialiserede advokater, som rådgiver bistår private, omkring løsninger på juridiske spørgsmål og konflikter ( 2014). 2.9 Transskription af interviewet: I forbindelse med transskriptionen af vores foretaget interviews, har vi valgt ikke benyttet os af transskriptionskonventioner. Dette skyldes, at vi ikke ønsker et fokus på den sproglige stil eller det sociale samspil, men derimod bruger vi vores interview som baggrundsinformation i forhold til retspraksis. Vi har derfor valgt, at projektet ikke skal indeholde en samlet transskription af de foretagne interviews. Derimod har vi valgt at transskribere udvalgte citater, som vi benytter undervejs i diskussionen. Når man går mere i dybden med transskriberingen, er den opbygget med en kort intro til citatets sammenhæng og så kommer citatet. Denne fremgangsmåde betyder at vi kun belyser de dele af interviewet som vi finder relevant. Dermed kan man argumenter for, at der kan forekommer nogle problemer, da vi tager citatet ud af kontekst. For at undgå disse problemer har vi, som tidligere nævnt, valgt, at forklare citatets kontekst før og efter det er blevet sagt. Dette gør at vi holder fokus i forhold til projektets problemstilling og ikke kommer med unødvendigt materiale undervejs. Side 23 af 61

24 2.10 Kvalitet af interview: Hvis man starter med vores valg af interview form det semistrukturerede interview, kan man argumentere for, at denne form for interview kræver, at vi har en del kendskab til emnet. Dermed kan man diskutere om dette vil give en begrænsning og risikere at mindske forskerens neutralitet og objektivitet (Brinkmann & Tanggaard, 2010: 37). Dog ser vi det ikke som en ulempe, at have et stort kendskab til emnet, da dette gør, at vi ikke spørger vores interviewpersoner om unødvendige ting, men kun om de nødvendige ting vi har brug for, i forhold til vores problemformulering. Dog misforstod vores interviewpersoner nogle af vores spørgsmål, hvilket resulterede i, at vi ikke opnåede den ønskede viden. Vi har senere eftersendt nogle mere opklarende spørgsmål, til den ene af vores interviewpersoner, Sven Seedorff. Dette skete over mail, hvilket også betyder, at han havde længere tid til at tænke over svarene. Dette kan betyde at han har haft mulighed for at konstruere sine svar i stedet for, at komme med sine umiddelbare svar, som han gjorde i telefonen. Idet interviewpersonerne var meget styrende og svarede ikke altid på vores interviewspørgsmål, har disse opklarende spørgsmål været nødvendige. Det betyder også at kvaliteten af interviewene med Helle Larsen og Sven Seedorff ikke var optimale, idet det de ikke svarede kortfattet og præcist og i højere grad bare sagde det der faldt dem ind (Kvale & Brinkmann, 2009: 187) Kvantitative data Vi har valgt, at gøre brug af statistisk materiale til, at belyse familiens udvikling igennem tiden. Vi har valgt, at benytte os af allerede eksisterende data primært hentet fra Danmarks Statistik, som vil blive anvendt i projektets historie afsnit. Vi har valgt, at benytte kvantitativt data for, at give et mere nuanceret billede af familiestrukturerne. Vi har ikke foretaget vores egen empiri indsamling i form af spørgeskemaer, hvilket skyldes at spørgeskemaerne ikke vil skabe en ny viden som ikke allerede er eksisterende (Olsen & Pedersen, 2011: 227). Videre ville det kræve en stor mængde repræsentanter, hvilket vil være næsten umuligt for os at nå ud til (Ibid: 227). I forhold til, at vi benytter os af andres data vil man kunne sige, at der er visse fejlkilder heri, idet vi ikke kender baggrunden for den udviklede data. Dog vil man kunne argumentere for, at da vi har valgt at benytte primær Danmark Statistik, vil statistikken Side 24 af 61

25 have en høj kvalitet og validitet, da Danmarks Statistik generelt set er rutineret når det kommer til udarbejdelse af statistisk materiale Videnskabsteori: Den filosofiske hermeneutik blev udviklet i det 20. århundrede, af Martin Heideggers og Hans - Georg Gadamers. I denne videnskabsteori flyttes fortolkeren ind i den hermeneutiske cirkel og den handler grundlæggende om hvad det vil sige at være menneske og understreger menneskets historicitet, dets indlejring i tidslige og rumlige sammenhænge, som det ikke kan frigøre sig fra. Ifølge denne retning står forskeren aldrig udenfor den verden han undersøger, men er derimod altid en del af den (Juul, 2012: 121). Videre medbringer forskeren altid sin fordomme ind i projektet og formålet med projektet er ikke at nå frem til én sandhed om virkeligheden. En fordom i denne kontekst er ikke nødvendigvis noget der skal ses som negativt, men kan også være positiv (Ibid: 122f). Samtidig er det ikke alle fordomme der er værd at bevare gennem projektet, da der er mange fordomme der, ikke kan fastholdes i mødet med nye erfaringer. Ud fra dette må forskeren være åben overfor det der viser sig og være villig til at lære af disse nye ting. Videre skriver Gadamer om en horisontsammensmeltning, hvor forskellige horisonter vil indgå i en samtale med hinanden og herigennem forandrer sig (Ibid: 125). I forbindelse med vores projekt havde vi fra start en fordom om, at forældreansvarsloven var stor fortaler for det biologiske aspekt i familier samt at loven ikke beskæftigede sig med alle de forskellige familietyper, der eksisterer i Danmark. Dog har vi undervejs i processen opdageret, at vores fordomme og ideer ikke altid har holdt stik. Dette så vi tydeligt i forbindelse med vores interviews. Vi forsøgte at spørge ind til det forældreansvarsloven skriver omkring biologi samt om loven er fortaler for det biologiske element, hvilket vi fik et nej til. Vi har dog i vores interviews erfaret andre ideer og fordomme, som vi tager med i vores diskussion, hvilket skyldes at vi har været åbne overfor nye ting. Vi ønsker dog ikke at det hermeneutiske skal være styrende for vores diskussion eller vores projekt generelt. Side 25 af 61

26 I den filosofiske hermeneutik, får den hermeneutiske cirkel en ny betydning. Her drejer det sig om, en pendling mellem forskerens fordomme og de nye erfaringer fra den sociale virkelighed, som bliver aktiveret når forskerens fordomme kommer på banen (Ibid.). Dette kan vi eksemplificere i forhold til vores projekt. Vi har efter udarbejdelse af analysen af forældreansvarsloven efterfølgende stillede nogle spørgsmål til den ene af vores interviewpersoner, Sven B. Seedorff, for at få nye erfaringer omkring forældreansvarsloven og hvordan udvalgte paragraffer i loven skal forstås. Derudover har vi i forbindelse med vores interview bragt vores fordom i spil og opnåede andre synvinkler på vores fordomme, disse synspunkter vil vi benytter i vores diskussion. Yderligere har vi undervejs i vores udarbejdelse af redegørelsen af familiens udvikling pendlet mellem statistisk data og en tydning af disse data. Det betyder, at vi undervejs har fået nye erfaringer omkring forældreansvarsloven. Vi har været åbne overfor nye ting i forbindelse med forældreansvarsloven, samtidigt er vi fokuseret på at bringe de nye erfaringer i spil i blandt andet i vores diskussion. Fortolkning af en tekst, i denne videnskabsteoretiske retning, går ikke ud på at udlægge forfatterens intentioner eller at finde frem til den oprindelige mening med teksten. Det at forstå en tekst drejer sig mest om, at kaste lys over vores egen situation og gennem forståelsen af teksten bliver der åbnet op for en ny verden, som giver os nye dimensioner. Teksten bliver altså ofte udnyttet som kilde til indsigt i vores egen tid og i de problemer der optager os (Ibid: 126). Fortolkning af tekst ses tydeligt i vores analyse, hvor vi bruger forældreansvarsloven til at analyserer os frem til hvilke elementer der opstilles for forældrestrukturerne i dag, hvor vi efterfølgende i diskussionen hænger det sammen med familiens udvikling i dag. Dermed udnytter vi forældreansvarsloven som kilde til at belyse de problemer der optager os omkring familiens udvikling. Empiri er, i den filosofiske hermeneutik, ikke det altafgørende kriterium, når vi tester vores fordomme, idet empiri ikke er noget, der eksisterer uden forskerens fordomme. Empirien er altid en funktion af forskerens spørgsmål og kan ikke ses som et endeligt og utvetydigt validitetskriterium. Det er i høj grad forskerens fordomme, der afgøre hvordan denne ser på empirien. Det er derfor vigtigt, at være kritiske overfor det materiale, man anvender som empiri (Ibid: 127). Vores projekt er mere empirisk end teoretisk orienteret og vi har igennem projektet været kritisk omkring vores udvalg af empiri. Side 26 af 61