Referat fra Kommunaløkonomisk Forum 2011

Transkript

1 Faaborg-Midtfyn Kommune Økonomistaben mobe Referat fra Kommunaløkonomisk Forum 2011 Indledning og overordnet indtryk fra konferencen Den 6. og 7. januar 2011 blev Kommunaløkonomisk Forum afholdt for 7. gang. Faaborg-Midtfyn Kommune var repræsenteret på konferencen med 12 kommunalbestyrelsesmedlemmer, 2 medlemmer fra direktionen og 3 økonomiledere. Indledningsvis gengives en artikel fra DK-Nyt den 6. januar 2011, der beskriver udgangspunktet for konferencen og de områder der var i fokus i løbet af de to dage. Artiklen efterfølges af et referat fra KL s formands åbningstale samt et referat der gengiver finansministerens budskaber til kommunerne. Herefter refereres de forskellige plenumdebatter, som hver for sig sætter fokus på kommunernes forskellige udfordringer og mulige løsninger. Som en del af konferencen blev der af to omgange afholdt 4 debatmøder, hvor deltagerne skulle vælge det debatmøde man fandt mest relevant. Der er alene udarbejdet referat fra debatmødet vedr. overholdelse af servicedriftsrammen. Øvrige debatmøder vedrørte inklusion i specialundervisningen, kommunernes situation i Europa, standardisering af arbejdsgange i den kommunale administration, styring af det specialiserede socialområde, indkøb som effektiviseringselement, benchmark af de administrative udgifter samt konsekvenserne af de nye refusionssatser på beskæftigelsesområdet. Materiale fra de enkelte debatmøder vil blive offentliggjort på KL s hjemmeside i løbet af januar måned, i takt med at KL får indsamlet materialet. Det samlede indtryk fra konferencen er, set fra direktionen og økonomistabens synsvinkel, at Faaborg- Midtfyn Kommune er kommet godt fra start set i forhold til de effektiviseringsinitiativer, der er sat i gang i landets øvrige kommuner. Dette resultat er bl.a. en følge af sidste års KØF-konference, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune på linie med en række øvrige kommuner havde en oplevelse af at være en smule på bagkant. Umiddelbart efter konferencen blev der derfor igangsat en proces omkring genåbning af Budget 2010, ligesom Kommunalbestyrelsen vedtog en række målsætninger i forhold til anlæg, gennemsnitlig likviditet og ultimo beholdning samt langfristet gæld. Endelig vedtog Kommunalbestyrelsen en strategi for omstilling, effektivisering og innovation, hvor kommunen via ni strategiske indsatsområder skal finde 150 mio. kr. over fire år. Det er afgørende, at Faaborg-Midtfyn Kommune fortsætter arbejdet med OEI-strategien og forfølger de mål der er sat for arbejdet med omstilling, effektivisering og innovation. De forskellige indlæg på KØF bekræfter, at opgaven er realistisk og at der fortsat er uudnyttede rationaler og effektiviseringsmuligheder på en række områder. Der kræves imidlertid en fokuseret og vedvarende indsats de næste tre år, hvis de formulerede målsætninger skal indfris. Såvel fra politisk side som fra administrativ side. Af nye opmærksomhedspunkter fra konferencen i 2011 skal der særligt peges på en mere effektiv udnyttelse af arbejdstiden blandt en række store personalegrupper. Det handler om afbureaukratisering og om, at skære sekundære ydelser fra. En større andel af den samlede tid skal i stedet bruges direkte sammen med brugerne. Faaborg-Midtfyn Kommune har allerede taget de første initiativer hertil. Bl.a. på lærerområdet. Det er endelig vigtigt, at fastholde fokus på en effektiv økonomistyring og på en overholdelse af servicedriftsrammen. Samtidig skal det undgås, at der sker en udgiftsglidning på det specialiserede socialområde, ældreområdet og overførselsindkomstområdet m.fl. 1

2 Værste økonomi siden midt-80'erne KOMMUNALØKONOMISK FORUM: Budgetterede serviceudgifter i 2011, der alt i alt ligger ikke mindre end 4,8 milliarder kr. under regnskabet for 2011, er den dramatiske baggrund for to dages KØF i Århus Af Knud Abildtrup ÅRHUS: Over hele landet svedes der over underskud, stramninger, demonstrationer og hensyn til alle de implicerede befolkningsgrupper, der rammes af kommunale nedskæringer. Og for syvende år i træk inviterer KL til Kommunaløkonomisk Forum, hvor aktuelle økonomiske udfordringer diskuteres af en bred vifte af politikere, embedsmænd, forskere og kommentatorer - torsdag og fredag i Scandinavian Congress Center i Århus. Den internationale økonomiske krise rammer for alvor kommunernes budgetter i Kommunalbestyrelsernes styringsopgave skærpes af, at et folketingsflertal har vedtaget sanktioner for kommunernes regnskab for og i finanslovsaftalen har regeringen skærpet sanktionen ved at indarbejde individuelle elementer. Hvad skal der til her og nu for at tackle de økonomiske udfordringer, de fleste kommuner står i? Og hvilken betydning har det for kommunestyret på længere sigt fx i form af helt nye strukturer for samarbejde - både om investeringer, drift og effektiviseringsgevinster? KØF 2011 sætter blandt andet fokus på: Hvordan sikrer økonomiudvalgene budgetoverholdelse, og hvordan udbygges kommunernes interne budgetsamarbejde, så de 98 kommuner undgår en regnskabssanktion i 2011? Hvor ligger besparelserne i budget 2011, og hvordan gennemfører kommunerne en reduktion på 4-5 mia. kr.? Hvordan udnyttes den omlægning af specialundervisningen, der indgår i økonomiaftalen med regeringen, så det allerede i 2011 kan ses på udgiftsniveauet? Hvordan tilpasser kommunerne sig fra 1. januar 2011 til de nye refusionssatser på beskæftigelsesområdet? Åbning af Kommunaløkonomisk Forum ved borgmester Jan Trøjborg Jan Trøjborg redegjorde indledningsvis for mange af de samme forhold som er nævnt i artiklen ovenfor. Det blev pointeret, at kommunerne under ét har budgetteret med lavere servicedriftsudgifter svarende til 4,8 mia. i Budget 2011 i forhold til Regnskab Effektiviseringer er ikke tilstrækkelige. Omstruktureringer og servicereduktioner er nødvendige skal bruges som et år, hvor kommunerne starter en fornyelsesproces. Og kommunerne de aktuelle udfordringer som afsæt for reformer, både nationalt og lokalt. Vi skal vende trusler til nye muligheder. Blandt de store udfordringer er den demografiske udvikling, som indtræder med fuld styrke fra og med Tab af konkurrenceevne og manglende produktivitetsvækst bidrager yderligere til de kommende års udfordringer. Der er behov for reformer der kan styrke produktiviteten og vi skal nytænke velfærden og i forhold til arbejdsmarkedet. Både opposition og regering anerkender reformer efter næste valg. Kommunerne har et stort medansvar. I stedet for at se på hvad regeringen kan gøre bør vi starte med at se på os selv. Hvad skal vi levere? Vi skal overholde budgetterne. Det har vi ikke været gode nok til! Derudover skal økonomistyringen op i et endnu højere gear, så vi undgår en regnskabssanktion. 2

3 Vi skal videreføre strukturarbejdet som er igangsat ved Budget Som eksempel blev det nævnt, at der nedlægges ml skoler i kommunerne i I det hele taget skal strukturændringer indgå som et centralt tema de kommende år. Der skal desuden arbejdes med en omstilling af velfærdsydelserne. Fx fra institutionsanbringelser til netværksanbringelser og øget inklusion på undervisningsområdet. Der skal arbejdes med at nytænke stordriftsfordele internt i den enkelte kommune og mellem kommunerne imellem. I den forbindelse blev kommunerne opfordret til at arbejde tættere sammen. Der skal endvidere arbejdet videre med organiseringen af fælles indkøbssamarbejder ligesom der skal ske et kvantespring på digitaliseringsområdet. Det er nødvendigt med hjælp fra folketing og regering. Fx i forhold til ændret lovgivning på det specialiserede socialområde og i forhold til specialundervisning. Indsatsen i forhold til afbureaukratisering skal intensiveres og der er endvidere behov for stabile økonomiske planlægningsmuligheder. Eksemplet med den nye aktiveringsreform er et glimrende eksempel på det modsatte! Endelig bør kommunerne have mulighed for at skrue på kommuneskatten. Det blev afslutningsvis understreget, at budgetresultatet for 2011 er det bedste eksempel på at kommunerne er indstillet på at tage fat på de forestående udfordringer. Fakta: Faaborg-Midtfyn Kommunes andel af det samlede fald i de kommunale servicedriftsudgifter fra regnskab 2009 til budget 2011 på 4,8 mia. kr. udgør ca. 45 mio. kr. Der er i beregningen taget udgangspunkt i Faaborg-Midtfyn Kommunes andel af den samlede befolkning. En opgørelse foretaget af Økonomistaben viser imidlertid, at Faaborg-Midtfyn Kommune kun har budgetteret med et fald i de kommunale servicedriftsudgifter fra regnskab 2009 til budget 2011 på ca. 8 mio. kr. Regeringens budskaber til kommunerne ved finansminister Claus Hjort Frederiksen Finansministeren gjorde indledningsvis status på dansk økonomi. Danmark mødte finanskrisen med lav gæld, afdrag betalt og lav ledighed. Det betyd, at regeringen kunne skærme danskerne fra krisen via en lempelig finanspolitik. Ledigheden er fortsat lavere end på noget tidspunkt i 90 erne. Der er nu udsigt til moderat fremgang i dansk økonomi og eksport og privatforbrug går den rigtige vej. Der forventes et såkaldt selvbærende opsving, men uden garanti. Regeringen har holdt hånden under kommunernes økonomi via det statslige bloktilskud. De aftalte udgifter er fuldt finansieret, ligesom budgetgarantien har sikret finansiering af overførselsudgifter og statsgarantien i forhold til det kommunale udskrivningsgrundlag. Det har haft den konsekvens, at det offentlige overskud er vendt til underskud. I 2011 udgør underskuddet på statens finanser 84 mia. Det er derfor nødvendigt med en opbremsning. Med finansloven for 2011 og med regeringens forestående 2020-plan (se nedenfor) er der lagt en ansvarlig linje for dansk økonomi. En linie, som tager højde for udsigten til flere ældre, færre unge og svindende olieindtægter. Den ansvarlige linje betyder stramme rammer for den offentlige økonomi så langt øjet rækker. Kommunerne står således til at få fastholdt den nuværende ramme. En ramme, som imidlertid er historisk høj (230 mia. kr. til kommunal service) og som svarer til 30 % af BNP. Og som tilmed er højere end i alle andre lande. Der er nu brug for at give plads til vækst i den private sektor plan som kommer senere på året stiller skarpt på rammer, vilkår og krav til den økonomiske udvikling. 3

4 For 3. år i træk har kommunerne koordineret og levet op til rammerne i økonomiaftalen. Finansministeren anerkender, at der har været behov for prioriteringer i budgetterne for Og budgetterne vidner om, at kommunerne tager et medansvar. Det er godt, at kommunerne overholder den del af aftalen. Men det er ikke godt nok, at kommunerne har store overskridelser i forhold til budgetterne! I 2009 ca. 5 mia. kr. og der er klare indikationer på, at budgetterne for 2010 heller ikke holder. Det er ikke godt nok. Overskridelserne skal endvidere ses i lyset af, at kommunernes økonomi udgør ca. 50 pct. af det samlede offentlige forbrug. Økonomistyring skal fremadrettet i højsæde. Det kræver, at vi foretager de nødvendige politiske prioriteringer og at alle nye prioriteringer i budgetåret finansieres krone for krone. Det kræver bedre løbende prognoser for årets resultat og en stålsat vilje til at overholde budgetterne. De vedtagne sanktioner rammer især de kommuner som ikke har styr på økonomien og regeringen har mulighed for at trække 3 mia. kr. fra bloktilskuddet. Specialundervisning og det specialiserede socialområde er de områder med de største udfordringer, og som har været drøftet flere gange. Senest ved aftalen for Vi kan ikke tåle en fortsat vækst på 1 mia. kr. om året inden for det specialiserede socialområde. Det kræver nytænkning og hårdt arbejde at få vendt udviklingen. Det samme gælder specialundervisningsområdet. Der skal frigøres ressourcer på specialundervisningsområdet til det generelle undervisningsområde. Bedre og smartere opgavevaretagelse er vejen frem. Som eksempel på bedre ressourceudnyttelse kan nævnes objektiv sagsbehandling organiseret i en fælles myndighed fordelt på 5 centre. Der opnås en mere effektiv opgaveløsning og der frigøres ressourcer. Der kan etableres tilsvarende bedre rammer for arbejdstidstilrettelæggelsen. Fx lærernes arbejdstid. Rummet til lokal ledelse skal være større og vi skal sikre fleksibilitet på de decentrale niveauer. Der kan stadig frigøres ressourcer ved fortsat effektiviseringer af det kommunale indkøb. Der er generelt en række store forskelle i kommunernes ressourceforbrug på stort set samtlige kommunale områder. Tallene viser, at nogle kommuner er mere veldrevne. Lær af dem der gør det smartest. Afbureaukratisering og regelforenkling. Kommunerne skal her frigøre 2,5 mia. kr. fra 2009 til Ditto regeringen. Erfaringerne viser, at man kan få mere for de samme penge. I 2012 etableres forsøg med 5 frikommuner. Fokus rettes mod nye og bedre måder at tilrettelægge den kommunale opgavevaretagelse på. Statslige og lokale regler bliver løsnet. Det skal blive spændende at se hvad vej udviklingen går. Der skal også sættes ind i forhold til en øget konkurrence og udbudspligt for større kommunale områder. KL inviteres til drøftelser medio januar og drøftelserne forventes at løbe frem til økonomiaftalen. Regeringen ønsker fortsat et stærkt lokalt selvstyre. Der blev i den forbindelse sendt ét særligt budskab. Aftalte økonomiske rammer skal overholdes både i budgettet og i regnskaberne. Plenumdebat: Hvor skal pengene findes de næste tre år? Paneldeltagere: Mette Touberg (F), borgmester i Lejre Kommune Hanne Bæk Olsen (S), borgmester i Silkeborg Kommune Søren Pape Poulsen (K), borgmester i Viborg Kommune Baggrund: - Der er tale om en hård opbremsning. - Regnskabstal stiger markant samtidig med, at budgetterne halter stadig mere efter. - 4,8 mio. kr. i forskel ml. Regnskab 2009 og Budget 2011 (jf. tidligere). 4

5 - 1. januar 2010: Velkommen til virkeligheden. Valgbudgetter, genåbning af budgetter en lang nedadgående justering for en række kommuner. Andre kommuner har brugt af deres likvide beholdning. Spørgsmål til panelet: - Hvordan er det lykkedes at vedtage et budget med så markante reduktioner? - Hvordan har budgetprocessen været tilrettelagt? - Hvordan sikres det at budgetterne realiseres i praksis? o Silkeborg skulle gennemføre besparelser for 250 mio. kr. i Gik i gang på et møde i ØU den 3. januar Kunne ikke finde kommuner der havde det værre. Lav likviditet som udgangspunkt. Stod på den brændende platform. Resultat: 650 fyringer. Fakta: Silkeborg har ca indbyggere og et serviceniveau på 1,0 (FMK = 0,99), er en vækstkommune og har været vandt til nye tiltag mv. Den uvante situation blev løst ved at kommunalbestyrelsen stod sammen. o Viborg ( indbyggere og et serviceniveau på 0,98): Har vedtaget besparelser for 100 mio. kr. i 2011 og 180 mio. kr. i 2012 og efterfølgende år. Mulighedskatalog på mio. kr. o Lejre ( indbyggere og et serviceniveau på 1,03): Har ikke oplevet samme stigning i udgifter fra 2007 til 2009 som i en række øvrige kommuner. Har løbende gennemført en række besparelser plus har en god likviditet. Anderledes blød proces. Har gennemført konkrete besparelser på 5 pct. på administration medio Kommunen står nu over for nye og vanskeligere rammer. - Hvor meget politik kan man bedrive med de meget stramme rammer? o o Giver og tager. Alle sammen er gået længere end man havde troet. Bedriver politik mens man gennemfører reduktioner. Politisk prioritering i forhold til hvor man tager fat. Fx at undgå reduktioner i forbindelse med skolelukninger. At drive politik er ikke kun at demonstrere uenighed. Det er også at opnå resultater. I Lejre: Brugte første halvår på at skrive et politisk program. Fx ressourcer i indskolingen. I forhold til udbud var det ikke et spørgsmål om ideologi men et spørgsmål om hvad der kunne betale sig. Stor fokus på økonomistyring. Først nu vi har det fornødne overblik. Afstemning: Overholder Jeres kommune Budget 2011? Afstemningen mislykkedes pga. tekniske problemer! Input fra ordstyrer. Effektiviseringer fra regnskab 2009 til budget Præsentation af grafik: Størst reduktion på 7-8 pct. inden for børne-/ungeområdet. Monumentalt! Er det realistisk set i forhold til de senere års udgiftsvækst? Svar: Der har i for mange år været en for stor forskrækkelse for at drøfte reduktioner og nye løsninger inden for det specialiserede område. Er nødsaget til at sætte en prop i. Tilhænger af Fredericiamodel. Dvs. at gøre de ældre mere selvhjulpne. Derudover skal lærerne undervise mere. Problem, at alt opleves som besparelser. Fx tilpasninger på dagtilbudsområdet som følge af et lavere børnetal. Her er der ikke tale om en besparelse! Økonomisk nødvendighed tvinger til nytænkning. Silkeborg: Besparelse på ml. 7 og 10 pct. på alle områder. Siger til personalet, at de skal finde nye veje. Kan skabe bedre kvalitet ved at tænke nyt og anderledes. Udfordring: Nogle indsatser kræver investeringer. Svært at finde det økonomiske råderum hertil. 5

6 Præsentation af illustration fra KL vedr. effektiviseringer: Kommunerne vedtog effektiviseringer for ca. 0,5 mia. kr. i 2007, 1,0 mia. kr. i 2008, 1,1 mia. kr. i 2009, 1,35 mia. kr. i 2010 og 2,5 mia. kr. i Konklusion. Kommunerne har i stigende grad været gode til at kapitalisere effektiviseringsgevinster. Niveauet i 2011 svarer til summen af effektiviseringer fra 2009 og Der er samtidig sket en bevægelse fra administration til kernevelfærdsområder. Det administrative område står dog fortsat for 33 pct. af den samlede effektivisering i Viborg pointerede, at man havde gode erfaringer med først at reducere budgetterne, og derefter effektivisere. Ikke omvendt. (En model som også er meget udbredt i FMK)! Lejre. I 2011 skal der arbejdes med kulturen. Og man agter at holde budgettet. Man er simpelt hen nødsaget til det! Lejre er samtidig meget mere i dybden med de enkelte områder i forhold til den løbende økonomistyring end tidligere. Hvor fokus i 2007 var sikker drift er fokus i 2011 på budgetoverholdelse. Plenumdebat: Hvor skal pengene findes de næste tre år? Paneldeltagere: Anders Agger, kommunaldirektør i Ballerup Kommune Tomas Therkildsen, kommunaldirektør i Vordingborg Kommune Morten Slotved (K), borgmester Hørsholm Kommune Jens Christian Gjesing (S), borgmester i Haderslev Kommune Jørgen Søndergaard, direktør i SFI Hver paneldeltager peger på 3 mulige indsatsområder. Det er ikke angivet hvilke paneldeltagere der peger på hvilke indsatsområder. 1. Sænk serviceniveau Kommunerne er nødsaget til at arbejde med servicejusteringer. Effektiviseringer kan ikke gøre det alene. Eksempel. Den Fælleskommunal digitaliseringsstrategi vil planmæssigt frigøre 1,5 mia. kr. eller 0,1 pct. af de samlede serviceudgifter. Det gør det ikke alene! Afsæt desuden et råderum til uforudsete udgifter. 2. Strukturændringer Fokus på strukturen. Her ligger nogle af de største rationaliseringsmuligheder (herunder den administrative struktur) i et balanceret hensyn til geografi og vanskelige lånebetingelser. Også strukturtilpasninger i forhold til den demografiske udvikling. Fx i forbindelse med færre elever og færre børn i dagtilbud. 3. Arbejdstid Der skal kigges på de store medarbejdergruppers arbejdstid og arbejdstidstilrettelæggelse. Fx Lærere og sygeplejersker anvender typisk ml pct. sammen med brugerne. I hjemmeplejen er det ca. 50 pct. mens det for pædagogernes vedkommende gælder, at de anvender ca. 60 pct. sammen med børnene. Udnyttelsesgraden kan i sagens natur aldrig komme op på 100 pct., idet alene det overenskomstaftalte fravær udgør ca. 20 pct. Analyser viser imidlertid, at der er ca. 10 pct. i forskel ml. de mest effektive og de mindst effektive kommuner (målt i forhold til den direkte bruger rettede tid). Udfordringen er klar. Prioriter sekundære opgaver fra. Der skal samtidig skabes en kulturforandring. Som eksempel blev det fremhævet, at lærerne i nogle kommuner i dag har op til 710 tavletimer årligt. (I parantes bemærket har hver lærer i Faaborg-Midtfyn Kommune i gennemsnit 675 tavletimer årligt). 6

7 4. Digitalisering og selvbetjening Der skal satses målrettet på at udbrede digitale løsninger og selvbetjening. Fx ved i større udstrækning end hidtil at arbejde med nye incitamentstrukturer (gulerod og pisk). Fx ved at give mulighed for øget brugerbetaling. Ved udstedelse af nyt kørekort kan den borger der henvender sig digitalt få det billigere og omvendt. Vi skal endvidere turde samdriften kommunerne imellem i forhold til nye fagsystemer mv. I den forbindelse efterlyses flere fælles it-sektioner. 5. Innovation af serviceydelserne Skal kigge rundt og have udsyn i ydelserne. Fx. Klimavenlig daginstitution, der producerer mere energi end den forbruger. Udsyn skal også styrkes inden for kommunen. Nyt eksempel. Alle børn samles på idrætsanlæg i sommerferier og ferier (sportscamps). Dermed kan kommunen sparer ved at holde ferielukning i de kommunale dagtilbud. 6. Organisatoriske forandringer Hørsholm Kommune har implementeret en ny organisation og har samtidig slanket de øverste ledelseslag. Topledelsen er reduceret fra 4 til 3 og antallet af afdelingsledere er reduceret fra 17 til 10. Skærper fokus på resultater. 7. Omstilling på det specialiserede område Markedsgørelse af ydelserne på det specialiserede socialområde fungerer ikke. Både pga. usammenlignelige tilbud og produktdifferentiering samt stærke udgiftsdrivende faktorer. Men men men. Det er et styrbart område, som fordrer en politisk diskussion om målgrupper. Og det skal være muligt at revurdere ydelser med udgangspunkt i om der profiteres af tilbuddet. Og så skal ankesystemet i øvrigt prøves af! Vi skal ikke være blege for at tabe sager, idet det kan være afsæt for nationale tiltag og diskussioner. Kommunerne er nødsaget til at gå ned i enkeltsager og afdække resultater mv. På udgiftssiden mangler systemet incitamenter til at bremse udgifter pga. manglende markedsmekanismer. Det er derfor strengt nødvendigt at bruge en traditionel budgetstyring. Dvs. at tage udgangspunkt i den økonomiske ramme og efterfølgende tilpasse behovet hertil. Desuden bør kommunerne have et større driftskommunalt fællesskab i forhold til de enkelte institutioner. (Pendant til forsyningsvirksomhedstankegangen). 8. Stordriftsfordele på tværs af kommunegrænser Erfaringer fra de kommunale skattefællesskaber har været positive. Objektiv sagsbehandling blev fremhævet som et andet positivt eksempel. Løn, personale, it, ejendomsdrift, økonomi etc. Kan være de næste områder. Dog kræves det, at ydelserne i højere grad end nu skal kunne standardiseres. 9. Indkøbssamarbejde Vi skal pulje vores indkøb. Og der vil være områder, hvor vi skal have nationale udbud. 10. Offentligt Privat Samarbejde (OPS) En forudsætning for øget brug af offentligt privat samarbejde er dog, at der skal være et egentlig marked. Der er fortsat en række områder hvor dette ikke er tilfældet i tilstrækkelig grad. Hvis der fx kun er en reel privat spiller på banen og denne vinder en offentlig licitation, vil der på lidt længere sigt være risiko for privat monopol. Privat monopol er ikke bedre end offentligt monopol. 7

8 11. Øget brugerbetaling Øget brugerbetaling og mere differentierede ydelses- og betalingssystemer efterlyses i fremtiden. Afslutningsvis kommenterede og perspektiverede Jørgen Søndergaard, SFI, de enkelte indlæg. Udnyt krisebevidsthed i den aktuelle situation. Fremover. Ingen krisebevidsthed men knaphed på ressourcer, idet der bliver fortsat flere gamle, ligesom sundhedsvæsnet vil lægge beslag på en stadig større del af den offentlige økonomi. De 11 tiltag repræsenterer til sammen et fornuftigt katalog. Der er i dag store forskelle i hvor langt kommunerne er nået, og de enkelte indsatsområder vil indgå med forskellig vægt. De 11 tiltag vil dog være utilstrækkelige på den lange bane. Jørgen Søndergård mener endvidere, at kommunerne er for tilbøjelige til at undervurdere effektiviseringspotentialet og peger endvidere på de såkaldte skjulte effektiviseringer. Eksempel. Lærerne skal undervise samtlige 45 minutter. Dvs. fra det øjeblik klokken ringer, og ikke først 3-4 minutter inde i timen, når de sidste elever kommer på plads. Derved kan der opnås en bedre kvalitet for de samme penge. Nye måder at varetage opgaver på er opskriften på at komme i mål på den lange bane. Udviklingen i den offentlige sektor er i dag ikke særlig målrettet. Hvordan bliver innovation en del af hverdagen under snævre økonomiske rammer, uden at den skal understøttes af særlige projektforløb etc.? I forhold til brugerbetaling peges på en balanceret tilgang ml. kerneydelser og fryns. Kerneydelser klares over skatten, fryns betales af den enkelte. Den enkelte kan vælge til mod selv at betale. Nødvendigt, idet efterspørgslen efter gratisydelser pr. definition vil overstige mulighederne. I relation til ovenstående peger Jørgen Søndergaard på, at forskning på undervisningsområdet viser, at der ikke er nogen som helst sammenhæng ml. ressourceforbrug og resultater. I forhold til mellemkommunale samarbejder blev det frem til kommunalreformen fremhævet, at mellemkommunale samarbejder var en ulempe. Nu er signalerne anderledes. Mellemkommunale samarbejder (i sær i forhold til de såkaldte back office funktioner) forventes at blive en del af løsningen de kommende år. Hvis kommunerne bliver for defensive og ikke selv tager teten, vil staten med stor sandsynlighed gøre det. Afstemning i salen. Der var blandt tilhørerne i salen en tilkendegivelse af, at følgende områder (i nævnte rækkefølge), vil bidrage mest til løsningen af de kommende års udfordringer: - Reduceret serviceniveau - Strukturændringer - Mere effektiv udnyttelse af arbejdstid - Digitalisering - Innovation af serviceydelser Det blev afslutningsvis fremhævet, at kommunerne skal blive bedre til at facilitere innovative forandringsprocesser. Debatmøde: Når budgetter og regnskaber skal passe hvordan undgår kommunerne en regnskabssanktion i 2011? Budgetoverholdelse er højaktuel, jf. vedtagne sanktioner. Herunder følger oversigt over antal kommuner der overskred servicerammen i 2007, 2008, 2009 og : 70 kommuner 2008: 36 kommuner 2009: 86 kommuner 2010: 86 kommuner 8

9 Overskridelserne kan primært henføres til 5-6 efterspørgselsområder, herunder specialundervisning og det specialiserede socialområde. Øvrige områder er der ret godt styr på. (I parentes bemærket har FMK har både i 2009 og 2010 overholdt kommunalbestyrelsens målsætning om at finansiere samtlige tillægsbevillinger via kompenserende besparelser. Dette er lykkedes fuldt ud. En del af løsningen har imidlertid været, at finansiere en del af overskridelsen med mindreudgifter på anlægssiden og merindtægter på finansieringssiden. I 2011 bliver det afgørende at fokusere særskilt på overholdelse af servicedriftsrammen). En afstemning i salen viste, at politikerne forventer at administrationen melder tidligt ud ved eventuelle afvigelser ( early warnings ), er sikre i sin prognosticering og at administrationen agerer proaktivt, dvs. anviser løsningsmuligheder. De ledende embedsmænd forventer omvendt, at politikerne sætter klare mål for det vedtagne serviceniveau og står på mål for at fastholde dette niveau, også på trods af ubehagelige enkeltsager. Blandt forudsætninger for god økonomistyring blev der afslutningsvis sat fokus på nødvendigheden af et klart defineret ledelsesrum samt en udbredt koncernledelse tankegang. Plenumdebat: Kommunernes digitale univers i 2020 Paneldeltagere: - Preben Mejer, bestyrelsesformand for Innovation Lab - Niels Højbjerg, stadsdirektør i Århus Kommune - Niels Hörup (V), borgmester i Solrød Kommune Preben Mejer indledte med et spændende oplæg, der svært refereres. Blandt pointerne er, at borgeren er i centrum i fremtidige it-løsninger, hvor høj brugervenlighed går hånd i hånd med meget lave enhedspriser. Smart Phone bliver den nye konge, løsningerne går fra at være spredt på små øer til sammenhængende løsninger og vi går fra historiske data til real time. Morgendagens IT-struktur bliver ikke særlig stor. For at realisere visionerne om det digitale univers i 2020 kræves, at landets 98 kommuner går sammen om fælles standarder og fælles løsninger, står sammen over for leverandører, træffe flere beslutninger i fællesskab (i gamle dage skete dette via KMD, men i dag ønske om et flerleverandørmarked), acceptere standardiserede løsninger og kompromisser samt løfter i flok. Niels Højbjerg bød tilhørende velkommen til Århus anno 2017, og skitserede resultaterne af en række af de visioner, der lå på tegnebrættet tilbage i 2010/2011 og hvor udnyttelsen af den teknologiske udvikling var blandt de bærende forudsætninger for at opretholde et godt serviceniveu! Samtidig påpegede Niels Højbjerg, at kommunernes evne til at gå sammen om fælles it-løsninger er helt afgørende for, at de mange visioner kan indfris. Men at det kræver et opgør med tidligere praksis. Niels Hörup erklærede sig enig i, at udnyttelsen af ny teknologi er afgørende for udviklingen af den kommunale sektor. Plenumdebat: Den økonomiske krise og kommunernes vilkår de næste tre år Oplægsholder: Karsten Dybvad, administrerende direktør i DI Debattører: Frank Jensen (S), overborgmester i Københavns Kommune Michael Ziegler (K), borgmester i Høje-Taastrup Kommune Karsten Dybvad lagde ud med, at der de kommende år vil blive stillet store krav til politikernes handlekraft, mod og vilje. 9

10 Vi bliver stadig færre til at forsørge flere og vores vækst halter efter udlandet (0,7 pct. om året). Afskaffelse af efterlønnen. Det element der isoleret set bidrager mest til bundlinien og som forøger arbejdsstyrken. Men det er kun det første skridt. Der skal gennemføres flere arbejds- og velfærdsreformer og vi skal genindføre en politik, der kan skabe vækst i den private sektor. Den private sektor skal vokse mere end den offentlige sektor. Kun derved kan vi kompensere for den demografiske udvikling. DI har igangsat en vækstturné rundt om i landet. DI har forståelse for kommunernes vanskelige økonomiske situation. De snævre økonomiske rammer skal gerne bruges som afsæt for rationalisering og på at satse på nyudvikling og innovation. Sygefraværet vil alt andet lige være højere i det offentlige pga. personalesammensætning. Det er vigtigt at prioritere kerneopgaver. De store gevinster skal findes via offentligt privat samarbejde (OPS) og inden for pleje og omsorg. Vi skal samtidig udvikle mulighederne for et stort og voksende marked for eksport af velfærdsydelser. Men det kræver OPS. Kommunal erhvervspolitik vigtig. Undersøgelse viser store forskelle i kommunernes erhvervsforudsætninger. Det er ikke så vanskeligt at føre en attraktiv erhvervspolitik. Det handler om at skabe en god infrastruktur, have lave gebyrer, sikre en hurtig sagsbehandling samt udvise villighed og pragmatisme. Derudover skal den basale service være i orden. DI ser gerne flere offentlige udbud. Frank Jensen og Michael Ziegler: FJ karakteriserer Karsten Dybvads oplæg som en DI Classic, men med visse åbninger. Finder tvingende mål for udbud uhensigtsmæssigt. Det nytter fx ikke med tvungne udbud på områder, hvor der ikke er et marked. Der er derfor behov for mere smidige regler for udbud. Hvis nye store gevinster, skal vi have nye løsninger i spil. Herunder andre modeller end frit valg på hjemmehjælpsområdet. Barrierer også delvist ideologisk bestemt. Sker en relativ stor produktivitetsstigning i kommunerne uden at man rigtigt kan måle det. Svært at måle produktiviteten i den offentlige sektor. Konklusion: Uideologisk tilgang vigtig pct. i effektiviseringer ved konkurrenceudsættelser! De to borgmestre stiller spørgsmål hertil. Kommunerne skal arbejde mere på at sammenligne og måle sig med andre kommuner. Der er ikke noget marked. Overvind vanskeligheder for OPS og udbud. Gør noget for at skabe et marked. Gør noget for at reducere transaktionsomkostninger. Anden udbudsmodel end den vi kender i dag ønskelig. 26,5 til 31,5 % for konkurrenceudsættelse. Pt. 25 %. Måltal kan være ok. Dialog ml. kommuner og DI om hvor mulighederne for konkurrenceudsættelse er. Vigtigt med denne dialog. Bekymring for gennem udbud at skabe private monopoler. Sårbarhed i forhold til forsyningspligt og i forhold til at opretholde faglig kompetence. Vigtig for bestillerfunktionen. Plus positivt hvis jobgaranti (virksomhedsoverdragelse). Plenumdebat: Kriseøkonomi begrunder velfærdsreformer. Hvad bør regeringen og Folketinget levere? Paneldeltagere: Bertel Haarder (V), indenrigs- og sundhedsminister Martin Damm, borgmester i Kalundborg Kommune 10

11 Erik Christensen, borgmester i Nyborg Kommune Martin Damm fremhævede forskellige problemstillinger inden for det specialiserede socialområde. Ankesystem er udgiftsdrivende, ligeledes frit valg ( 108 Frit valg), idet borgeren typisk vælger en dyrere løsning. Det er nødvendigt at Gå fra frit valg på alle hylder til frit valg på samme hylde. Hvis alt er individuelt, hvordan fastlægger man da et serviceniveau? Forslag fra Bertel Haarder: Kommunalbestyrelsen skal fastsætte kriterier for tildeling af ydelser. Der er i dag relativt få kommuner der nedskriver (interne) operationelle retningslinier. Det pointeres dog fra ministerens side, at der fortsat skal ske en individuel vurdering i hver sag. Martin Damm: Antal ankesager er steget fra ca i 2007 til godt i En udgiftsmotor. Man bør kunne fastlægge serviceniveauet i kommunerne. Og disse skal ankestyrelsen tage med i deres afgørelse. Martin Damm fortsat. Regeringen skal være villig til velfærdsreformer. Vi har skabt store forventninger blandt borgerne. Vi skal turde prioritere. Gøre op med objektive tildelingskriterier eller indføre brugerbetaling. Efterspørgsel efter gratis ydelser er uendelig stor. Erik Christensen foreslog, at der blev indført brugerbetaling på visse handicaptilbud. Fx betaling for pasning af handicappede børn svarende til taksten for en normal takst. I dag er det gratis. BH fandt det en smule småligt og pointerede desuden, at besparelsen i så fald ville tilfalde staten efter principperne i det udvidede totalbalanceprincip (DUT). Generelt bruges brugerbetaling i dag meget usystematisk og er i stor udstrækning baseret på tilfældigheder. Kan nogle ydelser i højere grad indkomstreguleres og kunne vi fx indføre aldersdifferentiering? Bertel Haarder: Vi opkræver i dag ca. 15 mia. kr. i brugerbetaling (tænder, øjne etc.). Der er ikke antydning af logik i den måde vi opkræver egenbetaling på. Det koster fx ikke noget at få et høreapparat, men det koster at få lavet tænder. Der er som sagt ingen logik i den måde vi opkræver på, men vi er vant til det. Derfor er det vanskeligt at lave om. Frikommuneforsøg. I kan ikke få flere penge men i kan få mere frihed. 5 kommuner vil få frikommunestatus. Der er tale om en form for overbygning af udfordringsretten. Andre kan fortsat bruge udfordringsretten. I 80 erne blev frikommuneforsøgene stort set ikke til noget. Årsag. Alt det der blev søgt om kunne man allerede i forvejen. Forhåbentligt går det anderledes i dette forsøg. Supplerende materiale: KL vil sende en opfølgningspjece ud til alle deltagere ultimo januar og denne kommer også til at fremgå af I takt med, at KL løbende får samlet materiale i form af oplæg etc. fra oplægsholdere, kommer materialet ligeledes på landsforeningens hjemmeside. 11