Fleksjob. Det Centrale Handicapråd. 19. udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fleksjob. Det Centrale Handicapråd. 19. udgave"

Transkript

1 Fleksjob Det Centrale Handicapråd 19. udgave

2

3 Fleksjob 19. udgave

4 Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Lene Maj Pedersen Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, Kbh. K. Tlf: Fax: Teksttlf: Mail: Hjemmeside: 19. udgave, august 2009 Pjecen findes kun i netudgave ISBN Pjecen kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

5 5 Indhold Forord... Hvad er fleksjob?... Kriterier for godkendelse til fleksjob... Grundlaget for afgørelsen om fleksjob... Brug af revalidering... Løn og arbejdsvilkår for fleksjobansatte... Tilskud til selvstændige erhvervsdrivende... Ledighedsydelse... Ledighedsydelse kan udbetales i følgende situationer... Forudsætninger for udbetaling af ledighedsydelse... Kontaktforløb under ledighed... Hvor længe kan der udbetales ledighedsydelse?... Hvordan beregnes ledighedsydelse?... Særlig ydelse for dem der ikke får ledighedsydelse... Ledighedsydelse til personer, der efter ansættelse i et fleksjob ansættes i ustøttet beskæftigelse... Fleksydelse... Sygedagpenge... Hjælp til værktøj og kurser... Personlig assistance... Mentorordning... Medlemskab af a-kasse

6 6 Hjælp til befordring Fleksjob med 1/3 løntilskud Opfølgning Flytning til ny kommune Klagemuligheder Love, bekendtgørelser og vejledninger... 63

7 7 Forord Reglerne om fleksjob trådte i kraft 1. januar 1998 og er siden ændret flere gange. De seneste store ændringer skete den 1. januar Formålet med disse ændringer var først og fremmest at forbedre visitationen til fleksjob og at nedbringe ledigheden for personer, der er visiteret til et fleksjob. Derudover blev der fastsat et maksimum for det offentlige løntilskud til fleksjob og regler om deltidsfleksjob. Det blev ligeledes muligt for personer, der er visiteret til et fleksjob at få befordringsgodtgørelse ved deltagelse i tilbud om vejledning, opkvalificering og virksomhedspraktik efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Pjecen beskriver reglerne om fleksjob til lønmodtagere og reglerne om tilskud til selvstændige erhvervsdrivende i egen virksomhed. Pjecen giver også et overblik over en række andre bestemmelser, som kan have betydning for personer, der ansættes i et fleksjob eller modtager tilskud til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed. Information om fleksjob, hjælpemuligheder, ledige fleksjob mv. kan tillige findes på informationsportalen

8 8 Hvad er fleksjob? Fleksjob er stillinger på særlige vilkår. Der kan oprettes fleksjob hos private og offentlige arbejdsgivere. Der kan også ydes tilskud til selvstændige erhvervsdrivende til fastholdelse i egen virksomhed. Læs nærmere om dette under Tilskud til selvstændige erhvervsdrivende (se side 21). Fleksjob og tilskud til selvstændige erhvervsdrivende kan oprettes/ gives til personer, der har en varig begrænsning i arbejdsevnen og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Mulighederne for at få arbejde på normale vilkår skal først være afprøvet, fx gennem et revalideringsforløb, og personen må ikke modtage førtidspension. Hvem har ansvaret? Det er bopælskommunen for den, der ønsker et fleksjob eller tilskud til fastholdelse af beskæftigelsen i egen virksomhed, der er ansvarlig for bevillingen. Hvor kan der oprettes fleksjob? Fleksjob kan som tidligere nævnt oprettes hos private og offentlige arbejdsgivere. Eneste undtagelse er, at der ikke kan oprettes/gives fleksjob og tilskud til selvstændige erhvervsdrivende inden for kul-

9 9 industrien omfattet af Rådets forordning (EF nr. 1407/2002 af 23. juli 2002) om statsstøtte til kulindustrien. Oprettelsen af fleksjob er ikke betinget af et krav om merbeskæftigelse på arbejdspladsen. Der er heller ikke krav om, at der skal udføres arbejde, som ellers ikke ville være blevet udført. Der er ingen begrænsninger for, hvilken type job der kan oprettes som fleksjob. Fleksjob kan dog ikke oprettes som elevstillinger. Her kan man eventuelt anvende revalideringsbestemmelserne. Det er muligt at få ansættelse som fleksjobber i en ægtefælles virksomhed. Det er dog et krav, at der er tale om en reel ansættelse, der følger gældende regler. Mulighed for grænsearbejde Som en følge af artikel 7, stk. 2, i EF Forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for det Europæiske Fællesskab, er der mulighed for at bo i eksempelvis Sverige og samtidig være ansat i et fleksjob i København. Dette kræver dog, at fleksjobbet var bevilget, mens man boede i en dansk kommune. I dette tilfælde vil det være Københavns Kommune, der skal bevilge fleksjobbet. Hvis man ikke bor i Danmark, kan man kun få ledighedsydelse, hvis opholdslandet har en tilsvarende ydelse. Job på fuld tid? Kommunen har pligt til at give et tilbud om fleksjob på fuld tid, medmindre en af følgende undtagelser opfyldes: Personen ønsker deltidsansættelse i et fleksjob. Man skal dog være opmærksom på, at der ikke findes nogen mulighed for at supplere det eventuelt mangelfulde forsørgelsesgrundlag med andre offentlige ydelser.

10 10 Personen i den seneste ordinære beskæftigelse var ansat på deltid, og de seneste sammenlagte 12 måneders ordinær beskæftigelse forud for visitationen til fleksjob var i deltidsbeskæftigelse. At være i deltidsbeskæftigelse vil sige, at man højest arbejder 30 timer om ugen i gennemsnit set over en periode på fire uger. Dette gælder dog ikke, hvis et lavere timetal end 30 timer efter overenskomsten anses for fuldtidsbeskæftigelse. Der er fx overenskomster, der anser 29 timer for fuld tid, fordi der er tale om aften- og natarbejde. Aktivering anses i denne sammenhæng ikke for at være ordinær beskæftigelse. Personer, der har været ansat på deltid i den seneste ordinære beskæftigelse, kan højst få tilbud om et fleksjob for det antal timer, personen har været beskæftiget i deltidsjobbet. Dette gælder dog ikke, hvis personen gennem fx lægefaglig eller sundhedsfaglig vurdering kan dokumentere, at deltidsansættelsen skyldes de samme forhold, som er årsagen til fleksjobbet. En person, der er visiteret til eller ansat i et deltidsfleksjob, har dog ret til et fleksjob på fuld tid, hvis personen kommer ud for en social begivenhed som fx separation, skilsmisse eller ægtefællens/ samleverens dødsfald. Andre ændringer i de personlige forhold kan også give ret til fuld tid, hvis kommunen ud fra en konkret vurdering skønner, at ændringen i de personlige forhold giver grundlag for tilbud om fleksjob på fuld tid, så personen bliver i stand til at forsørge sig selv. Der skal være tale om udefrakommende ændringer. Forhold, som personen selv har en vis indflydelse på, giver ikke ret til et fleksjob på fuld tid. Det kan fx være fødsel, indgåelse af ægteskab, at ægtefællen går på orlov eller efterløn. Personer, der er visiteret til et fleksjob før 1. juli 2006, bevarer retten til et fleksjob på fuld tid. Personer, der har haft deltidsbeskæftigelse og visiteres til fleksjob den 1. juli 2006 eller senere, vil som hovedregel kun have ret til fleksjob på deltid.

11 11 Kriterier for godkendelse til fleksjob Følgende kriterier skal opfyldes for, at en person kan godkendes til et fleksjob: Personen skal være under folkepensionsalderen. Personen må ikke kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, herunder ansættelse i et aftalebaseret skånejob efter de sociale kapitler i overenskomsterne. I mange overenskomster er der sociale kapitler, der gør det muligt at aftale sig frem til arbejdsbetingelser og en løn, der fraviger overenskomstens almindelige krav. Personen skal have en varig og en væsentlig begrænsning i arbejdsevnen. Arbejdsevnen kan være nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Begrænsningen i arbejdsevnen skal ses i forhold til ethvert erhverv. Ved arbejdsevne forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver, så der kan opnås en indtægt, der gør personen helt eller delvist selvforsørgende. Muligheden for revalidering, aktivering og andre foranstaltninger (fx omplacering på arbejdspladsen), der kan fastholde/bringe personen tilbage til beskæftigelse på normale vilkår, skal være afprøvet. Der findes dog tilfælde, hvor det vil være åbenlyst formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen til fleksjob.

12 12 Grundlaget for afgørelsen om fleksjob Kommunen vurderer arbejdsevnen ud fra en samlet beskrivelse og vurdering af personens faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer sammenholdt med en vurdering af, hvilke konkrete jobfunktioner personen kan varetage. Denne metode kaldes arbejdsevnemetoden. Som et redskab i denne metode indgår ressourceprofilen. Der kan læses mere om arbejdsevnemetoden på adressen I forbindelse med vurderingen af arbejdsevnen fokuseres der på personens muligheder for aktuelt og i fremtiden at få et arbejde på normale vilkår. Det afgørende er, hvad personen kan eller kan bringes til at klare i forhold til enhver form for arbejde på arbejdsmarkedet. Man skal derfor se bredt på både nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Det er ikke nok kun at se på personens eventuelle tidligere erhverv og personens ønsker til et bestemt erhverv. Ved bedømmelsen af arbejdsevnen må kommunen ikke tage hensyn til eventuelle strukturproblemer på arbejdsmarkedet. Før der træffes afgørelse om fleksjob, skal der udarbejdes: En redegørelse for, at relevante tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde personen i ordinær beskæftigelse.

13 13 En redegørelse for personens ressourcer og mulighederne for at anvende og udvikle dem. Redegørelsen skal indeholde personens egen opfattelse af situationen og udarbejdes i samarbejde med personen. En redegørelse for, hvorfor personens arbejdsevne anses for varigt begrænset. En redegørelse for, hvorfor personens arbejdsevne ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Hvis kommunen ikke tilvejebringer det krævede dokumentationsgrundlag for at træffe afgørelse i sagen om fleksjob, får kommunen ikke refusion fra staten i en periode på 36 måneder, når der udbetales løntilskud til arbejdsgiveren, ledighedsydelse, særlig ydelse, kontanthjælp eller starthjælp. Personen må ikke modtage førtidspension Man kan ikke modtage førtidspension og samtidig være ansat i et fleksjob. Hvis en person modtager førtidspension, har vedkommende mulighed for at søge sin kommune om, at pensionen gøres hvilende i forbindelse med ansættelse i et fleksjob. Hvis pensionen bevares, er der mulighed for at søge et job med løntilskud efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Et job med løntilskud for førtidspensionister er ligesom fleksjob en stilling, der er oprettet på særlige vilkår, hvor det er muligt at afpasse den ansattes arbejdsopgave i forhold til arbejdsevnen. Nærmere information findes i pjecen Job med løntilskud til førtidspensionister. Pjecen findes på

14 14 Fleksjob eller førtidspension? Personer, der i dag modtager førtidspension, har ikke krav på et tilbud om fleksjob. Det vil derfor være kommunen, som træffer afgørelse om, hvorvidt fleksjob skal tilbydes personer, der allerede modtager førtidspension. Dette forudsætter dog, at førtidspensionen gøres hvilende, hvorved pensionsudbetalingen ophører. Udbetalingen kan genoptages, hvis personen ophører med fleksjobbet. Pensionen kan gøres hvilende tidsubestemt. I den periode kan man eventuelt tilkendes invaliditetsydelse. Muligheden for tilkendelse af invaliditetsydelse findes kun for personer, der før 1. januar 2003 er tilkendt førtidspension. Arbejdsmarkedspension Hvis personen har en arbejdsmarkedspension eller en tjenestemandspension, kan en del af den måske udbetales, når personen visiteres til et fleksjob. Reglerne for, hvornår der kan udbetales pension, er forskellige afhængig af, hvilken pensionskasse eller forsikringsselskab der er tale om. Det kan derfor være en god ide at rette henvendelse til pensionskassen eller forsikringsselskabet. I forhold til lønfastsættelsen for en person, der ansættes i et fleksjob, kan det alt afhængig af overenskomsten få betydning for lønnen, hvis personen eksempelvis har en tjenestemandspension. Men i forhold til beregningen af løntilskud til arbejdsgiveren, er det uden betydning om den fleksjobansatte modtager en tjenestemandspension ved siden af lønnen.

15 15 Brug af revalidering Man kan bruge revalideringsbestemmelsen i en periode, hvis der er tvivl om, hvorvidt en person kan honorere de krav, som fleksjobbet stiller, eller hvis der er brug for opkvalificering. Dette kræver dog, at der er udarbejdet en jobplan. Der er mulighed for at yde hjælp til de særlige udgifter, der er en følge af de erhvervsrettede aktiviteter eller handicappet (fx personlig assistance eller nødvendige arbejdsredskaber). Hvis retten til ledighedsydelse er betinget af, at personen deltager i revalidering efter en jobplan, er personen berettiget til ledighedsydelse. Tilskud til uddannelses- og handicapbetingede udgifter er skattefri.

16 16 Løn og arbejdsvilkår for fleksjobansatte Når kommunen har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og arbejdsvilkår i samarbejde mellem de faglige organisationer, arbejdsgiver og arbejdstager. Ansatte i fleksjob er omfattet af lovgivningen for lønmodtagere, medmindre de enkelte love herom har undtaget denne gruppe. Det vil fx sige, at ansatte i fleksjob er omfattet af lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved fødsel, lov om ferie og arbejdsskadeloven. Et eksempel, hvor ansatte i fleksjob ikke er omfattet af lønmodtagerlovgivningen, er lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 53 om betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge. Der står i 53, stk. 4, at arbejde, hvortil der ydes offentlig støtte, ikke medregnes ved spørgsmålet om optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge. Det vil sige, at personer, der er ansat i et fleksjob ikke kan få arbejdsløshedsdagpenge. De har dog i stedet mulighed for at få ledighedsydelse, hvilket omtales under afsnittet Ledighedsydelse (se side 27). Løn Lønnen fastsættes som udgangspunkt efter den på området gældende overenskomst, herunder de sociale kapitler. Hvis ansættelsen finder sted inden for et ikke overenskomstdækket område, anvendes over

17 17 enskomsten på sammenlignelige områder. Det fremgår af overenskomsten, om der indgår en aftale om arbejdsmarkedspension. Der kan aftales tillæg for anciennitet eller andre former for løntillæg, men disse indgår ikke i løntilskuddet. Arbejdsgiveren udbetaler lønnen til den ansatte, og lønnen i et fleksjob er almindelig skattepligtig A-indkomst for lønmodtageren. Løntilskud Kommunen betaler et løntilskud til arbejdsgiveren. Tilskuddet er 1/2 eller 2/3 af lønnen afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne hos den ansatte. Hvis den ansatte eksempelvis har en arbejdsevne på 1/3, vil arbejdsgiveren modtage et tilskud på 2/3 af lønnen. Tilskuddet kan dog maksimalt udgøre 1/2 eller 2/3 af den lokale mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde, eller af den løn der sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. Mindstelønnen i landsoverenskomsten skal alene anvendes, hvis der ikke er en lokal aftale, der supplerer overenskomstens bestemmelser på dette punkt. Desuden refunderes arbejdsgiverens bidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag med samme andel som lønudgiften. Hvis der i overenskomsten indgår en aftale om en obligatorisk arbejdsmarkedspension, vil arbejdsgiverens bidrag også blive refunderet med samme andel som lønudgiften. På Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside under Regler og satser, Regler, vejledninger mv. - kronologisk, Regelarkiv, Skrivelser, findes skrivelse nr af 31. januar 2008, der oplister eksempler på, hvilke ydelser der kan indgå ved beregningen af løntilskuddet.

18 18 For fleksjob oprettet efter 1. juli 2006 kan løntilskuddet højst beregnes ud fra en løn på kr. (2009) på årsbasis eller 223,03 kr. (2009) på timebasis. Det betyder i praksis, at man som lønmodtager i fleksjob godt kan aftale sig frem til en løn, der ligger over 429,112 kr. på årsbasis, men virksomheden vil maksimalt få et løntilskud fra kommunen på kr., hvis der gives et løntilskud på 2/3. Herudover gives tilskud til udgifter til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Da loftet er beregnet ud fra en fuldtidsansættelse, er det timelønnen på 223,03 kr. (2009), der skal lægges til grund for beregningen af lønloftet for deltidsansatte. Hvis der senest den 30. juni 2006 er indgået aftale om et fleksjob, eller personen allerede er i et fleksjob, får reglen om loft over løntilskuddet kun betydning, såfremt man mister det nuværende fleksjob og bliver ledig. Ved indgåelse af aftale om et nyt fleksjob, vil man blive omfattet af den nye regel om loft over løntilskuddet. En person, der overgår direkte fra et fleksjob til et andet uden ledighed, berøres ikke af loftet over løntilskuddet. Det samme gælder for selvstændige erhvervsdrivende, der overgår fra økonomisk tilskud til fleksjob uden forudgående ledighed. Modregning af sygedagpenge i løntilskud Hvis den ansatte i en periode modtager løn under sygdom, skal arbejdsgiveren orientere kommunen om dette. Orienteringen skal ske allerede fra den ansattes første fraværsdag eller snarest derefter. Løntilskuddet til arbejdsgiveren i sygdomsperioden nedsættes med et beløb svarende til det, arbejdsgiveren kan få refunderet efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Nedsættelsen opgøres pr. dag, som der modtages refusion for. Beskæftigelsesministeriet har vejledende udtalt, at formålet er at sikre, at en arbejdsgiver ikke har en økonomisk gevinst ved både

19 19 at modtage tilskud til lønnen og dagpengerefusion. Bestemmelsen skal forstås sådan, at en arbejdsgiver ikke modtager løntilskud, hvis sygedagpengene overstiger løntilskuddet. Hvis løntilskuddet er højere end sygedagpengene, modtager arbejdsgiveren sygedagpenge og forskellen mellem løntilskud og sygedagpenge. Tilskuddet opgøres pr. sygedag. Løntilskuddet nedsættes med hele det beregnede sygedagpengebeløb. Modregningen kan dog højst medføre, at løntilskuddet bortfalder. Staten refunderer 65 % af kommunens udgifter til løntilskud. Dog ikke, hvis det rette grundlag for at træffe afgørelse ikke foreligger, se afsnittet Grundlaget for afgørelsen om fleksjob (se side 12). Statsinstitutioner mv. Staten har en særlig fleksjobordning, hvor man kan få refunderet en del af den lønudgift, som ikke dækkes af løntilskuddet fra kommunen. Læs mere om ordningen på Økonomistyrelsens hjemmeside Arbejdsvilkår Arbejdsvilkårene fastsættes også som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder de sociale kapitler. Når arbejdsvilkårene aftales, må der tages hensyn til den ansattes arbejdsevne. Det betyder fx, at den ansatte kan have behov for hvilepauser, behov for fravær eller behov for periodevis, men også mere permanent, at gå ned i tid. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den nedsatte arbejdsevne kan medføre, at den pågældende ikke kan arbejde fuldt effektivt på

20 20 fuld tid, eller at den pågældende kan arbejde fuldt effektivt, men da kun på nedsat tid. Det betyder, at man i fleksjob kan aftale, at arbejdsindsatsen tilrettelægges, så man arbejder fuldt effektivt på nedsat tid, men modtager løn for fuld tid. Dette gælder dog kun, hvis man tidligere har været ansat på fuld tid eller har været deltidsansat på grund af de samme årsager, som ligger til grund for fleksjobbet. Når arbejdsvilkårene er aftalt, vil det i forbindelse med ansættelsesaftalen være en god ide at redegøre for skånehensyn.

21 21 Tilskud til selvstændige erhvervsdrivende Kommunen har mulighed for at give økonomisk støtte til personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af nedsat arbejdsevne har vanskeligt ved at fastholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed. Formålet med tilskuddet er at give økonomisk kompensation for den indtægtsnedgang, den pågældende person har som følge af den nedsatte arbejdsevne. Kriterier for godkendelse Personen skal opfylde de samme kriterier, som skal opfyldes for at blive ansat i et fleksjob, se nærmere under afsnittet Kriterier for godkendelse til fleksjob (side 11). I forbindelse med afprøvning af den nedsatte arbejdsevne bør der så vidt muligt tages hensyn til personens mulighed for fortsat at kunne drive den selvstændige erhvervsvirksomhed. Personen skal også opfylde følgende kriterier: Personen er beskæftiget i selvstændig virksomhed i Danmark. Ved selvstændig virksomhed forstås en virksomhed, der udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

22 22 Udøvelse af selvstændig virksomhed forudsætter, at personen personligt arbejder i virksomheden enten ved direkte deltagelse i driften eller ved mere indirekte deltagelse, som fx ved administrative funktioner, der er afgørende for virksomheden. At handle for egen regning og risiko vil sige, at den selvstændige erhvervsdrivende forpligter sig personligt ved de aftaler, som indgås ved fx køb og salg af varer og tjenesteydelser. Den selvstændige erhvervsdrivende hæfter personligt for virksomhedens gæld og for de fejl og ulykker, som pågældende selv eller ansatte forårsager. Det betyder, at den selvstændige erhvervsdrivendes fortjeneste er afhængig af virksomhedens eventuelle overskud. I forhold til personer, der driver selvstændig virksomhed i selskabsform, henvises til Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed. Bekendtgørelsen findes på Regler, Bekendtgørelser. Efter denne bekendtgørelses 3 vil beskæftigelse i et selskab, hvor personen har afgørende indflydelse blive betragtet som selvstændig virksomhed. Dette vil bl.a. være tilfældet, hvis personen eller dennes ægtefælle/ nærmeste familie alene eller sammen er indehaver af mindst 50 % af selskabskapitalen. Den selvstændige virksomhed skal være personens hovedbeskæftigelse. Det vil sige, at den pågældende inden for de sidste 24 måneder skal have udøvet selvstændig virksomhed i et omfang, der skal kunne sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge i sammenlagt 12 måneder. Hvis personen har modtaget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste (lov om social service 42 eller 119) eller ydelser efter lov om sygedagpenge, kan 24 måneders perioden udvides med en periode på op til to år. Hvis personen har modtaget ydelser efter lov om børnepasningsorlov, kan 24 måneders perioden udvides med en periode på op til et år.

23 23 Det kan være svært for mange selvstændige erhvervsdrivende at dokumentere den nøjagtige arbejdstid. Men det er en forudsætning for at få tilskud, at man kan sandsynliggøre fx via åbningstid eller arbejdsopgaver, at arbejdsindsatsen kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge. Pågældende må ikke modtage støtte til den selvstændige virksomhed efter revalideringsreglerne i lov om aktiv socialpolitik 65. Pågældende må ikke modtage delpension efter lov om delpension, efterløn (kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.) eller fleksydelse efter lov om fleksydelse. Beregningsgrundlag og fastsættelse af økonomisk tilskud Tilskuddet ydes afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne med 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer. Ved vurderingen af, hvilken overenskomst der skal anvendes, tages der udgangspunkt i de opgaver, den selvstændige varetager i virksomheden. På ikke overenskomstdækkede områder anvendes den overenskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområder. Hvis der inden for overenskomstområdet er indgået lokale overenskomster, er det den mindste overenskomstmæssige løn efter lokaloverenskomsten, der skal anvendes ved beregningen. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende fx har nedsat sin arbejdsevne med 2/3, vil tilskuddet være 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer.

24 24 Tilskuddet omfatter også de tillæg, som relaterer sig direkte til lønnen, og som følger af lov eller overenskomst. Det betyder fx at der skal udbetales tilskud til pension, hvis det følger af overenskomsten for det pågældende område, dette også selvom den selvstændige erhvervsdrivende ikke har en pensionsordning. På Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside under Regler og satser, Regelarkiv, Skrivelser, findes skrivelse nr af 31. januar 2008, der oplister eksempler på, hvilke ydelser der kan indgå ved beregningen af løntilskuddet. For aftaler om økonomisk tilskud til selvstændige erhvervsdrivende oprettet efter 1. juli 2006 kan løntilskuddet højst beregnes ud fra en løn på kr. (2009) på årsbasis eller 223,03 kr. (2009) på timebasis. Det betyder i praksis, at man maksimalt kan få beregnet et økonomisk tilskud ud fra en løn på kr. på årsbasis, hvilket giver et løntilskud på maksimalt på kr., hvis der gives et løntilskud på 2/3. Herudover gives tilskud til udgifter til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Hvis der senest den 30. juni 2006 er indgået aftale om et økonomisk tilskud, får reglen om loft over løntilskuddet kun betydning, såfremt man lukker sin virksomhed og bliver ledig. Hvis man uden forudgående ledighed fortsætter i et fleksjob som lønmodtager, får loftet over løntilskuddet ingen betydning. Tilskuddet beregnes ud fra en ugentlig arbejdstid på 37 timer, også selvom den selvstændige forud for visitationen har været beskæftiget under 37 timer. Bevirker personens skånebehov, at der er behov for fravær fra virksomheden, vil det kunne ske på samme måde som for ansatte i fleksjob. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende selv ønsker nedsat arbejdstid, fx i forbindelse med et ønske om mere tid til familien, er det også muligt. Så beregnes tilskuddet i forhold til den valgte arbejdstid.

25 25 Staten refunderer 65 % af kommunens udgifter til økonomisk tilskud. Dog ikke hvis det rette grundlag for at træffe afgørelse ikke foreligger, se afsnittet Grundlaget for afgørelsen om fleksjob (side 12). Beskatning af tilskud Tilskuddet udbetales til den selvstændige erhvervsdrivende og beskattes som personlig indkomst. Det betyder, at tilskuddet skal holdes uden for virksomhedsregnskabet, og at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af tilskuddet. Anvendelse af tilskud Tilskuddet skal overvejende anvendes til at kompensere for den ekstraudgift, den selvstændige har ved at få udført opgaver, som personen ikke selv kan klare. Men det er ikke et krav, at tilskuddet anvendes til at ansætte en person, der kan udføre disse opgaver. I denne situation er der måske mulighed for at ansætte en personlig assistent efter reglerne i lov om kompensation til handicappede i erhverv mv., se nærmere om denne mulighed i afsnittet Personlig assistance (side 52). Kommunen kan i samarbejde med den selvstændige erhvervsdrivende udarbejde en plan for anvendelsen af tilskuddet, hvor det konkretiseres, hvad det er for opgaver, den pågældende vil overlade til andre, eller hvordan opgaverne fremover kan varetages under hensyn til den nedsatte arbejdsevne.

26 26 Øvrige forudsætninger for udbetaling af tilskud Den selvstændige erhvervsdrivende skal ved en tro og love-erklæring over for kommunen godtgøre, at pågældende personligt deltager i driften af virksomheden, og at der arbejdes inden for de rammer, som tilskuddet beregnes ud fra. Personen skal også godtgøre, at arbejdsvilkårene er tilrettelagt i overensstemmelse med den nedsatte arbejdsevne. Det er en forudsætning, at virksomheden leverer varer eller ydelser mod vederlag, og den selvstændige erhvervsdrivende skal oplyse om virksomhedens overskud/underskud til skattevæsenet.

27 27 Ledighedsydelse Ledighedsydelse kan udbetales i følgende situationer Efter visitation til et fleksjob Når personen er visiteret (når kommunen har truffet endelig beslutning) til et fleksjob, og hvis der eventuelt er ventetid på ansættelse i fleksjobbet, vil personen kunne få udbetalt ledighedsydelse indtil den første ansættelse, hvis en af følgende betingelser er opfyldt på visitationstidspunktet: Personen ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller have ret til orlov og barselsdagpenge. Personen modtager sygedagpenge på det tidspunkt, hvor vedkommende visiteres til fleksjobbet. Personen deltager i revalidering efter en jobplan efter 27 og 28, stk. 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personer, der på tidspunktet for visitation til et fleksjob modtager kontanthjælp, vil fortsat modtage kontanthjælp indtil ansættelse i fleksjobbet. Her kan der være mulighed for at modtage særlig ydelse. Se afsnittet Særlig ydelse - for dem der ikke får ledighedsydelse (side 40). Ved ledighed mellem to fleksjob Følgende kriterier skal opfyldes, for at der kan udbetales ledigheds

28 28 ydelse ved ledighed mellem to fleksjob: Personen skal være berettiget til et fleksjob. Personen skal have været ansat i fleksjob i mindst ni måneder inden for de seneste 18 måneder. Dette gælder dog ikke personer, der var berettiget til ledighedsydelse forud for ansættelsen i fleksjob. Disse personer vil umiddelbart være berettiget til ledighedsydelse mellem to fleksjob, også selvom de har været ansat i et fleksjob i mindre end ni måneder. Der skal være tale om uforskyldt ledighed. Der er ikke tale om uforskyldt ledighed, hvis personen ubegrundet har opgivet et fleksjob eller afvist et rimeligt tilbud om fleksjob. Midlertidige afbrydelser i arbejdet Personer, som opfylder betingelserne for ret til ledighedsydelse, kan få udbetalt ydelsen under midlertidige afbrydelser i arbejdet. Det er en betingelse, at afbrydelsen ikke kan tilregnes personen selv. Som eksempel på midlertidig afbrydelse i arbejdet kan nævnes hjemsendelse på grund af vejrlig og materialemangel. Personer, der er ansat i fleksjob i sæsonafhængig beskæftigelse, kan ikke få ledighedsydelse i de arbejdsfrie perioder under henvisning til, at der er tale om midlertidig afbrydelse i arbejdet. Spørgsmålet om ledighedsydelse afhænger af, om ansættelsesforholdet kan anses for ophørt i de arbejdsfrie perioder. Er der tale om ledighed på grund af arbejdsfordeling på virksomheden, skal arbejdsfordelingen være tilrettelagt, så arbejdstiden nedsættes med hele dage. Under sygdom Personer, der modtager ledighedsydelse, bevarer retten til at modtage

Fleksjob. Det Centrale Handicapråd. 18. udgave

Fleksjob. Det Centrale Handicapråd. 18. udgave Fleksjob Det Centrale Handicapråd 18. udgave Fleksjob 18. udgave Udgiver: Det Centrale Handicapråd og Beskæftigelsesministeriet Tekst: Lene Maj Pedersen Pjecen kan rekvireres gratis hos: Det Centrale

Læs mere

FLEKSJOB Det Centrale Handicapråd

FLEKSJOB Det Centrale Handicapråd FLEKSJOB Det Centrale Handicapråd 15. udgave Udgiver: Det Centrale Handicapråd og Beskæftigelsesministeriet Tekst: Lene Maj Pedersen Pjecen kan rekvireres gratis hos: Det Centrale Handicapråd Bredgade

Læs mere

FLEKSJOB. Det Centrale Handicapråd

FLEKSJOB. Det Centrale Handicapråd FLEKSJOB Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd og Beskæftigelsesministeriet Tekst: Lene Maj Pedersen Pjecen kan rekvireres gratis hos: Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F,

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 3. september 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 3. september 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 3. september 2009 26. august 2009. Nr. 829. Bekendtgørelse om fleksjob I medfør af 69, stk. 3, 71, stk. 4, 73 b, stk. 5, 74 b, 75, stk. 3, og 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob Udkast til bekendtgørelse om fleksjob I medfør af 69, stk. 4, 71, stk. 4, 73, stk. 2, 73 b, stk. 6, 74 b, 75, stk. 3, og 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 7.

Læs mere

Fleksjob (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats):

Fleksjob (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats): Retssikkerhedsloven, forvaltningslove, offentlighedsloven og almindelige principper for god forvaltningsskik: RTL: 10 (officialprincippet) sagen skal være oplyst tilstrækkeligt inden der træffes en afgørelse

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

JOB MED LØNTILSKUD. til førtidspensionister. 4. udgave januar 2009 Center for Ligebehandling af Handicappede

JOB MED LØNTILSKUD. til førtidspensionister. 4. udgave januar 2009 Center for Ligebehandling af Handicappede JOB MED LØNTILSKUD til førtidspensionister 4. udgave januar 2009 Center for Ligebehandling af Handicappede JOB MED LØNTILSKUD til førtidspensionister Udgiver: Center for Ligebehandling af Handicappede

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Pjece om ledighedsydelse

Pjece om ledighedsydelse Pjece om ledighedsydelse Udgivet af KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen Ydelsesservice Postboks 431 2500 Valby Tlf.: 82 56 40 00 Fax. 82 56 40 10 Version 2.0 August 2014 HVORNÅR

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Fortsat syg hjælp til at komme videre

Fortsat syg hjælp til at komme videre Fortsat syg hjælp til at komme videre Vejledning om Revalidering, Fleksjob og Førtidspension Vi er klar til at hjælpe dig Denne pjece er til dig, hvis helbred gør det svært at arbejde på almindelige vilkår.

Læs mere

Kapitel 16 Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Kapitel 16 Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 1 of 34 27/09/2010 10:54 Oversigt (indholdsfortegnelse) LBK nr 1428 af 14/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Beskæftigelsesministeriet Vis mere... Kapitel 1 Formål Kapitel 2 Målgrupper,

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret

Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge Borgerinformation ydelser Dagpenge Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig. Du kan være enten fuldtids- eller deltidsmedlem i en a-kasse, og du har forskellige muligheder

Læs mere

Om at få feriedagpenge

Om at få feriedagpenge Arbejdsdirektoratet August 2009 1. Betingelser for udbetaling Feriedagpenge er en særlig form for dagpenge, som et medlem af en a-kasse under visse betingelser kan få udbetalt. For at have ret til feriedagpenge

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op?

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op? 1. Indledning Hvis du er medlem af en a-kasse, har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Du skal opfylde de almindelige betingelser for at få udbetalt

Læs mere

UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge Indledning I bekendtgørelse nr. XX1625 af XX21. XXX december 20102015 er der fastsat regler om feriedagpenge. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens

Læs mere

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Indhold Indledning... 2 Tilmelding som arbejdssøgende... 2 Råd og vejledning om job

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015 VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Oversigt over ydelser 1

Oversigt over ydelser 1 Arbejdsløshedsdagpenge OBS: reformen vedtages først ved udgangen af 2014. Det beskrevne er fra forligsteksten. Enkelte delelementer træder i kraft jan 2015 og andre juli 2015. : 17.658 kr. Dimittend fuldtid:

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Fleksjob. Indhold og holdninger

Fleksjob. Indhold og holdninger Fleksjob Indhold og holdninger HK Danmark også for ansatte i fleksjob Der er mange gode og vigtige grunde til at være med i en fagforening det ændrer sig ikke ved ansættelse i et fleksjob. Nogle gange

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

Vejledning til lov om seniorjob

Vejledning til lov om seniorjob Page 1 of 7 VEJ nr 9071 af 27/02/2008 Gældende Offentliggørelsesdato: 13-03-2008 Beskæftigelsesministeriet Den fulde tekst Vejledning til lov om seniorjob Indholdsfortegnelse: Indledning Kapitel 1. Lovens

Læs mere

Vejledning om fleksjob

Vejledning om fleksjob Vejledning om fleksjob Dokument nr: 216040 December 2004 (Nedenstående vejledning er en bearbejdning af afsnittet om fleksjob i Personalstyrelsen og CFU: Vejledning om socialt kapitel i staten - juni 2004.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt.

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Love [Kommunefinansieringslov: Lov nr. 994 af 30/8 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og Til kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Postadresse: Postboks 90, 2770 Kastrup Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e) Sendes til kommunen Ydelsesservice København Postboks 210 1502 København V Udfyldes af ansøger Navn Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING?... 3 2 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?... 3 3 HVAD ER BETINGELSERNE FOR AT FÅ RET

Læs mere

Regler om sygedagpenge

Regler om sygedagpenge Regler om sygedagpenge Betingelser for at modtage sygedagpenge... side 1 Arbejdsgivers fritagelse for at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden side 2 Fortielse af helbredsoplysninger... side 3 Regler

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende Indhold 1. Hvem kan tegne en sygedagpengeforsikring? 3 2. Hvordan foregår tilmeldingen? 4 3. Hvad er betingelserne for at få ret til

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 29. april 2010. Nr. 470. Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland I medfør af 41, stk. 7, 53, stk. 9, og

Læs mere

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.)

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.) for Generelle bemærkninger På nuværende tidspunkt er budgetmaterialet i 2006 pris men til budgetseminaret d. 24. august vil tallene foreligge i pris. På arbejdsmarkedsudvalgets område er næsten alle udgiftsposter

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M B1094005 - KWI UDSKRIFT F ØSTRE LNDSRETS DOMBOG D O M fsagt den 24. april 2015 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Hedegaard Madsen, Frosell og Kåre Mønsted). 2. afd. nr. B-1094-14: FO Fag og

Læs mere

5.1. har virksomheden adgang til at aflønne eleverne i henhold til denne aftale.

5.1. har virksomheden adgang til at aflønne eleverne i henhold til denne aftale. UDDANNELSESBOG AFSNIT: 1. LØNAFTALE mellem MEJERIBRUGETS ARBEJDSGIVERFORENING og NÆRINGS- OG NYDELSESMIDDELARBEJDER FORBUNDET, DANSK FUNKTIONÆRFORBUND / DANSKE MEJERISTERS FAGFORENING og FAGLIGT FÆLLES

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Vejledning om fleksjob m.v. af 7. nov. 2013

Vejledning om fleksjob m.v. af 7. nov. 2013 Vejledning om fleksjob m.v. af 7. nov. 2013 Vejledningen findes HER Indledning I vejledningen gøres der rede for regler og praksis vedrørende fleksjobordningen. Vejledningen retter sig især mod de ændringer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob. Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob. Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11 Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i samarbejde med Dansk Journalistforbund Forsideillustration

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud: Behandlende Cystisk Fibrose Center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til alle cystisk

Læs mere

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til a-kasser, jobcentre og kommuner m.fl. Njalsgade 72 A 2300 København S Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 Nyhedsbrev om bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Gode råd om Barsel Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Den Danske Boghandlerforening

Læs mere

ARBEJDSREDSKABER. Jobcenter ; FAKTA

ARBEJDSREDSKABER. Jobcenter ; FAKTA ARBEJDSREDSKABER ~ Der skal være begrænsninger i arbejdsevnen ~ Det skal være svært at opnå ansættelse eller fastholde sit nuværende job ~ Ovennævnte skal kunne afhjælpes med særlige arbejdsredskaber eller

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010. G-dage. Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren

Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010. G-dage. Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010 G-dage Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren 6.0 HVORNÅR SKAL DER IKKE BETALES? 11 HVEM SKAL HAVE BETALING FOR G- DAGE? 3 1.1 A-kassemedlemmer 3 1.2 Lønmodtagerbegrebet

Læs mere

Feriedagpenge Side 1. Indhold

Feriedagpenge Side 1. Indhold FERIEDAGPENGE - i ferieåret 1. maj 2013 til 30. april 2014 Feriedagpenge Side 1 Indhold 1. Betingelser for udbetaling... 2 2. Optjening af feriedagpenge... 3 3. Optjent ferie hos en arbejdsgiver... 3 4.

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget i alt 645.060-211.591 00.32 Fritidsfaciliteter 2.441-2.265 På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedr. drift og anlæg af fritidsfaciliteter 00.32.35 Andre fritidsfaciliteter 2.441-2.265

Læs mere

Løn- og ansættelsesvilkår for tidsbegrænset ansatte medarbejdere til varetagelse af opgaver i udlandet

Løn- og ansættelsesvilkår for tidsbegrænset ansatte medarbejdere til varetagelse af opgaver i udlandet 1 Lokalaftale nr. 11.F Redigeret 2013 Løn- og ansættelsesvilkår for tidsbegrænset ansatte medarbejdere til varetagelse af opgaver i udlandet Tele Danmark A/S og Telekommunikationsforbundet har i forbindelse

Læs mere

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Bilag 3 til kredsuds. nr. 070 af den 2. september 2011 september 2011 Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Dette notat redegør for regelgrundlaget vedrørende de løntilskuds- og jobrotationsordninger,

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Fars barselsorlov. For privatansatte og ledige

Fars barselsorlov. For privatansatte og ledige Fars barselsorlov For privatansatte og ledige Indhold Indledning... 3 Oversigt over orloven... 4 Orlovens længde... 5 Fædreorlov... 5 Forældreorlov... 5 Forlængelse af orloven... 6 Retsbaseret forlængelse

Læs mere

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E Værd at vide: Når du er ledig F O A s A K A S S E Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler Arbejdskrav

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Sådan er reglerne... Betingelser for at blive medlem af 3Fs a-kasse... Ægtefæller - registrerede partnere... Ret til dagpenge...

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

Medarbejder i fleksjob

Medarbejder i fleksjob Medarbejder i fleksjob Få råd og vejledning om udbetalinger fra kommunen, når en medarbejder er ansat i fleksjob Arbejdsmarkedsafdelingen FREDERICIAKOMMUNE 1 2 Denne brochure handler om, hvordan administrationen

Læs mere

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser?

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser? Retningslinier for en god ansættelse værktøj2001 Er du ung i huset eller børnepasser? Er du ung i huset eller børnepasser er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen har til formål at beskrive,

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 Sag 21/2013 (1. afdeling) Københavns Kommune (advokat Anders Valentiner-Branth) mod Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen)

Læs mere

Ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud til ansøgere, der ikke er medlem af en a-kasse

Ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud til ansøgere, der ikke er medlem af en a-kasse Ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud til ansøgere der ikke er medlem af en a-kasse Er du medlem af en a-kasse skal du udfylde et andet skema. Husk at læse vejledningen til dette skema. Du

Læs mere

Danmarks Designskole

Danmarks Designskole H Danmarks Designskole 0 Denne vejledning er lavet for at give svar på nogle af de spørgsmål, der kan være fra de ansatte i forbindelse med barselsorlov for både moderen og faderen. Hvis du har flere spørgsmål,

Læs mere