Forløb 6. Titel: Cirkelgeometri. Fag: Matematik historie. Klassetrin: klasse, klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår. Matematik - historie

Transkript

1 Forløb 6 Matematik - historie Titel: Cirkelgeometri Fag: Matematik historie Klassetrin: klasse, klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1

2 Kort om: Forløbet arbejder med cirkelens geometri og anvendelse i historisk tid. Vi arbejder med faglige begreber som omkreds og diameter. Vi arbejder også med de mange forskellige anvendelsesmuligheder, der er for runde genstande på Hjerl Hede. Forløbet knyttes til landbefolkningens vilkår i 1800-tallet. Formål: Formålet med forløbet er at knytte konkrete handlinger, sanselige oplevelser og aktiviteter med de relevante faglige områder indenfor historie og matematik sammen. Eleverne får opgaver, hvor de selvstændigt skal udforske og argumentere for deres løsningsforslag, så de anvender den viden, de har fået i klasserummet eller andre steder fra. Faglige formål: Matematik: - benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen - undersøge og konstruere enkle figurer i planen - kende grundlæggende geometriske begreber som linjer, vinkler, polygoner og cirkler Historie: - fortælle sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv (4.kl.) - selv formulere historiske fortællinger og selv etablere historiske senarier på baggrund af erhvervet viden (6. kl.) Forberedelse: - Eleverne skal have arbejdet med bønderne og mølleren, f.eks. ved at læse Bønderne den fjerde stand i Klar, parat, historie Alinea 2009, grundbog for 6.kl. I dennes lærervejledning kopiark 26 findes også formuleringen af dramatiseringsopgaven (tilsvarende findes her som bilag 3). - Det samme faglige matematiske materiale bearbejdes teoretisk i ALINEAS Format 4 pp og Format 5 pp 21 og pp Det er en fordel, hvis eleverne er bekendt med begreberne inden besøget: o Cirkel o Omkreds o Diameter o Radius - Til opgavens anden del skal børnene kende til målestoksforhold: Format 4, Alinea, pp I kan se på Hjerl Hedes hjemmeside sammen med eleverne, så de kan danne sig indre billeder af, hvor de skal hen. Se eventuelt på galleri hvor mange cirkler, I kan finde der og i hvilken sammenhæng. 2

3 - Vælger I at arbejde med tandhjulene i møllen, kan I forberede Jer med Hjulet, pp i Fra Natur til teknik, bevægelse 2, forlaget Malling Beck Inden I kommer på Hjerl Hede husk da: - Eleverne skal være forberedte på, at I skal på tur og opleve en masse, men også at I skal arbejde fagligt på stedet. - Eleverne skal være ordentligt klædt på og have mad og drikke med - Læreren skal gennemgå, hvad det vil sige at være på museum, hvor mange af genstandene er registrerede og ægte gamle og derfor skal tages vare på - Det er en god ide at printe nogle kort over landsbyen (kan downloades på hjemmesiden: så eleverne kan finde rundt. Aftal med eleverne hvordan de vil fremlægge og fastholde dagens oplevelser hjemme på skolen: - Lave en udstilling - Skrive et dagbogsblad/logbog - Lave en miljøbeskrivelse - Skrive en lille historie til skolebladet - Lave en power-point - Lave et rollespil/en dramatisering Hvad skal du bruge: - Digitalkamera til dokumentation - Materialekasse med: (målebånd, gerne 1 pr. 2 elever, blyanter og bløde farver hvis I vil lave gnidebilleder af stenene, store stykker papir, f.eks. fra en papirdug) - Materialekasse med udklædning Hvor lang tid tager det: Forløbet tager ca. 3 timer. Hertil lægges transport, fri oplevelsestid og tid til at spise madpakker. Sådan gør du: - Kontakt Hjerl Hede på tlf eller info@hjerlhede.dk og bestil tid til forløbet. - Når I kommer til Hjerl Hede, bliver I mødt af en medarbejder fra Skoletjenesten, som vil vise Jer tilrette og udlevere materialekasserne. - Resten af tiden er klassen på egen hånd sammen med deres lærer, og det er læreren, der har ansvar for forløbet og opholdet i landsbyen. Der skal tages hensyn til, at Hjerl Hed er et museum, og eleverne skal vide, hvordan man færdes sådan et sted. - Inddel eleverne i grupper af 2-3 stykker og giv hver gruppe et kort over området - Uddel små laminerede opgaveark (bilag 1) og lad børnene gå på opdagelse efter cirkler - Efter 30 minutter samles klassen ved smedjen. Eleverne fortæller om deres cirkler og viser nogle af dem. Læreren må vælge nogle steder ud, da afstandene på Hjerl Hede kan være store.. - Gå evt. op på Præstegården og mål i fællesskab de store cirkler i brolægningen. Her kan eleverne repetere i stor skala diameter, ydre og indre radius, cirkelring. Der er to cirkelringe, så klassen kan passende deles op. 3

4 - I går sammen hen til vandmøllen og ser på møllestenene. - Lad eleverne diskutere begreberne: Cirkelperiferi, radius, centrum, diametre, omkreds. - Mål i fællesskab eller i grupper på møllestenene: omkreds, diameter, radius osv. - Kan man lave et gnidebillede af stenene? Eller klippe dem ud i papir? - Lad eleverne måle på de ægte sten og flagre rundt med papiret det er en fordel at kunne tegne tingene MINDRE end de er. - Hvis tegningerne skal kunne være på papiret, hvor meget skal de så formindskes? Hvad bliver målestoksforholdet? - Eleverne skal nu enten tegne stenene op i målestoksforholdet eller tage målene med hjem og arbejde videre med dem (bilag 2) - Gå ind i møllen. Hvad sker der her? Spørg eleverne, om de kender tandhjul andre steder fra (cykler, vækkeure m.m.). Nu skal vi til at arbejde med historien. Eleverne inddeles i 3 grupper og skal selv formulere, øve og opføre et møllerskuespil ud fra bilag 3. - Eleverne viser skuespillene for hinanden og giver kritik på: - Graden af tydelighed i de sociale klasser - Realisme i forhold til livet på landet i tallet 4

5 Baggrund: Mølleren havde mange opgaver og skulle være god til at regne ud ikke alene for at kunne give folk rigtigt tilbage, men også for at kunne konstruere og reparere sin mølle. Oplægget her giver et indtryk af fortidens matematik i anvendelse og sætter den i forbindelse med en livsform, der fandtes rigtigt mange steder i landet i forrige århundrede mølleren. Forslag til videre arbejde: Billederne fra mobiltelefoner / fotoapparater kan overføres til skolens computere. Efterfølgende kan eleverne tegne cirkler op og måle på dem elektronisk. Forslag til supplerende arbejde eller tilknytning: Det at arbejde med møllestenene og møllen kan knyttes til natur/teknik-forløbet Korn (Natur GO teknik GUL, pp 88-97), hvor et besøg på stenalderbopladsen med grutning af korn kan lægges ind. Arbejdet med yngre stenalder eller bondestenalder med korndyrkningens fremkomst kan lægges ind her. Forskellen på bondestenalderens korndyrkning af en-korn og emmer, af middelalderens udpining af jorden, af landboreformernes betydning og op til det moderne landbrugs effektivisering kan anskueliggøres ved, at eleverne selv grutter korn, ser møllen og køber mel hos en købmand. Møllearbejdet kan knyttes til både vandmøllen og stubmøllen (stubmøllen er faktisk opført i perioden, hvor der stadig var stavnsbånd: ) Mølleren er også kendt fra mange eventyr, og det direkte kendskab til møllen kan nu knyttes sammen med litterære fortællinger, f.eks. Grimms eventyr om mølleren og møllersvendene Kilder: Bønderne den fjerde stand i Klar, parat, historie Alinea 2009, grundbog for 6. klasse Format 4, Alinea, 2010 Format 5, Alinea, 2010 Natur GO teknik, GUL, geografforlaget 1997 Fra Natur til teknik, bevægelse 2, Forlag Malling Beck, Forfatter: Karen Barfod, ksba@viauc.dk 5

6 Bilag 1: Cirkelgeometri Find mindst 4 eksempler på forskellige cirkler omkring Jer ved de gamle bygninger. Tag billeder af dem. Hvad mon de forskellige genstande, I har fundet, har været brugt til?: Vi mødes ved smedjen (nr. 5 på kortet) kl. Gruppevis viser I hinanden Jeres cirkler. 6

7 Bilag 2: Tegn en skitse af en møllesten og skriv målene på. Møllestenen er en cirkelring. Mål både den ydre radius og den ydre diameter, og den indre radius og den indre diameter. Ydre radius R: Indre radius r: Ydre diameter D: Indre diameter d: Hvis du skal tegne en tegning af møllestenen, der kan være på dit papir, hvad skal målestoksforholdet så være? 7

8 Bilag 3: Giv forskellige befolkningsgrupper liv Eleverne inddeles i 3 grupper, der hver skal give liv til møllen. De introduceres til de forskellige roller og skal nu lave et rollespil, hvor en kusk kommer med gårdmandens korn til mølleren for at få det malet. Hvem var ved møllen? Mølleren og hans svend og konen og måske et par møllerbørn? (denne del kan opføres inde i møllen, ovenpå) Kusken der kom med kornet, og måske en dreng han havde med? Måske kommer godsejeren med for at kontrollere, at han får sit eget korn med hjem igen? Måske snyder mølleren med målet? Ved bystævnet sidder en flok bønder og diskuterer lov og ret f.eks. hvem der skal reparere det fælles hegn, og om man må samle brænde i skoven. En tvistighed (uenighed) om retten til nogle æbler afgøres også. Så kommer godsejeren og meddeler, at bønderne skal flytte ud på hver deres jordlod. Bønderne protesterer, men de skal flytte ud. Nogle fattige kommer forbi møllen og tigger og gør sig ynkelige. 8

9 Et par fæstebønder, der har siddet så længe og ventet på, at deres korn blev malet, at de er blevet fulde. De sidder i skænkestuen nedenunder i møllen. Her råber de ad tjenestepigen, der bare er ganske ung. Måske vil de gerne væk fra stavnsbåndet? Tekst til børnene: En kusk kommer i 1750 til møllen for at få malet kornet på vognen til mel. Mølleren går i gang, men snyder kusken for noget af melet. Mølleren siger, at det er fordi, der bliver mindre mel, end der var korn til at starte med. Kusken kom med 10 kander = 19,2 liter korn, men får kun 1 skæppe (17,39 liter mel) tilbage. Hvad sker der? Skriv en historie med personer fra forskellige sociale lag. Det skal være tydeligt, hvilken social klasse man kommer fra. Husk på at i 1750 var der stavnsbånd, det vil sige, at fra man var 9 år, til man var 40 år ikke måtte søge arbejde andre steder end der, hvor man var født. Hvad sker der? Skriv stikord ned her: Fordel rollerne og tag udklædningen på. Øv skuespillet. Det må ikke tage mere end 10 minutter. Vær klar til at opføre skuespillet for de andre. 9

10 Miljøbeskrivelse Fag: Dansk. Klassetrin: klasse. Årstid: Forår, Sommer, Efterår eller Vinter. Kort om: En individuel skriveøvelse, hvor eleverne oplever forskellige miljøer på tæt hold. Disse miljøer kan være meget forskellige, fx et supermarked, en strand, en skov, en kirke, en idrætshal osv. Formål: At eleverne lærer at bruge et mere nuanceret skriftsprog og løsriver sig fra blot at beskrive synsindtryk. Forberedelse: Eleverne skal forberedes på at skrive nuanceret og bruge mange tillægsord evt. med eksempler på, hvordan man gør dette. Hvad skal du bruge: En kopi af miljøbeskrivelsen (bilag) og et skriveunderlag. Hvor lang tid: Ca. 1 time for hvert miljø. Det er derudover en god idé at bruge tid på at høre elevernes historier og tale om, hvordan de har brugt deres sanseindtryk. Sådan gør du: Eleverne får hver især til opgave at lave en miljøbeskrivelse (se bilag). De får udleveret et ark, hvorpå de først skriver, hvad de kan se, høre, lugte og mærke i miljøet. Derefter skriver de en kort historie om en fiktiv person, der oplever et eller andet i dette miljø. I denne historie skal alle sanserne inddrages. Baggrund: Der kræves ingen særlig pædagogisk eller faglig baggrundsviden. Forslag til videre arbejde: Man kan lave klassens ordbank, hvor man i samarbejde med eleverne piller nogle af de bedste sansebeskrivelser ud af historierne og skriver dem på et stykke karton. Forfatter: Elisabeth Thygesen og Peter Ørts 10

11 Miljøbeskrivelse 1. Brug sanserne: Hvad kan du lugte?: Hvad kan du se? Hvad kan du mærke? Hvad kan du høre? 2. Skriv om hvad din person oplever. Brug dine sanse-ord 3. Læs teksten op for hinanden 11