Forløb 6. Titel: Cirkelgeometri. Fag: Matematik historie. Klassetrin: klasse, klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår. Matematik - historie

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forløb 6. Titel: Cirkelgeometri. Fag: Matematik historie. Klassetrin: 0. 2. klasse, 3. 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår. Matematik - historie"

Transkript

1 Forløb 6 Matematik - historie Titel: Cirkelgeometri Fag: Matematik historie Klassetrin: klasse, klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1

2 Kort om: Forløbet arbejder med cirkelens geometri og anvendelse i historisk tid. Vi arbejder med faglige begreber som omkreds og diameter. Vi arbejder også med de mange forskellige anvendelsesmuligheder, der er for runde genstande på Hjerl Hede. Forløbet knyttes til landbefolkningens vilkår i 1800-tallet. Formål: Formålet med forløbet er at knytte konkrete handlinger, sanselige oplevelser og aktiviteter med de relevante faglige områder indenfor historie og matematik sammen. Eleverne får opgaver, hvor de selvstændigt skal udforske og argumentere for deres løsningsforslag, så de anvender den viden, de har fået i klasserummet eller andre steder fra. Faglige formål: Matematik: - benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen - undersøge og konstruere enkle figurer i planen - kende grundlæggende geometriske begreber som linjer, vinkler, polygoner og cirkler Historie: - fortælle sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv (4.kl.) - selv formulere historiske fortællinger og selv etablere historiske senarier på baggrund af erhvervet viden (6. kl.) Forberedelse: - Eleverne skal have arbejdet med bønderne og mølleren, f.eks. ved at læse Bønderne den fjerde stand i Klar, parat, historie Alinea 2009, grundbog for 6.kl. I dennes lærervejledning kopiark 26 findes også formuleringen af dramatiseringsopgaven (tilsvarende findes her som bilag 3). - Det samme faglige matematiske materiale bearbejdes teoretisk i ALINEAS Format 4 pp og Format 5 pp 21 og pp Det er en fordel, hvis eleverne er bekendt med begreberne inden besøget: o Cirkel o Omkreds o Diameter o Radius - Til opgavens anden del skal børnene kende til målestoksforhold: Format 4, Alinea, pp I kan se på Hjerl Hedes hjemmeside sammen med eleverne, så de kan danne sig indre billeder af, hvor de skal hen. Se eventuelt på galleri hvor mange cirkler, I kan finde der og i hvilken sammenhæng. 2

3 - Vælger I at arbejde med tandhjulene i møllen, kan I forberede Jer med Hjulet, pp i Fra Natur til teknik, bevægelse 2, forlaget Malling Beck Inden I kommer på Hjerl Hede husk da: - Eleverne skal være forberedte på, at I skal på tur og opleve en masse, men også at I skal arbejde fagligt på stedet. - Eleverne skal være ordentligt klædt på og have mad og drikke med - Læreren skal gennemgå, hvad det vil sige at være på museum, hvor mange af genstandene er registrerede og ægte gamle og derfor skal tages vare på - Det er en god ide at printe nogle kort over landsbyen (kan downloades på hjemmesiden: så eleverne kan finde rundt. Aftal med eleverne hvordan de vil fremlægge og fastholde dagens oplevelser hjemme på skolen: - Lave en udstilling - Skrive et dagbogsblad/logbog - Lave en miljøbeskrivelse - Skrive en lille historie til skolebladet - Lave en power-point - Lave et rollespil/en dramatisering Hvad skal du bruge: - Digitalkamera til dokumentation - Materialekasse med: (målebånd, gerne 1 pr. 2 elever, blyanter og bløde farver hvis I vil lave gnidebilleder af stenene, store stykker papir, f.eks. fra en papirdug) - Materialekasse med udklædning Hvor lang tid tager det: Forløbet tager ca. 3 timer. Hertil lægges transport, fri oplevelsestid og tid til at spise madpakker. Sådan gør du: - Kontakt Hjerl Hede på tlf eller og bestil tid til forløbet. - Når I kommer til Hjerl Hede, bliver I mødt af en medarbejder fra Skoletjenesten, som vil vise Jer tilrette og udlevere materialekasserne. - Resten af tiden er klassen på egen hånd sammen med deres lærer, og det er læreren, der har ansvar for forløbet og opholdet i landsbyen. Der skal tages hensyn til, at Hjerl Hed er et museum, og eleverne skal vide, hvordan man færdes sådan et sted. - Inddel eleverne i grupper af 2-3 stykker og giv hver gruppe et kort over området - Uddel små laminerede opgaveark (bilag 1) og lad børnene gå på opdagelse efter cirkler - Efter 30 minutter samles klassen ved smedjen. Eleverne fortæller om deres cirkler og viser nogle af dem. Læreren må vælge nogle steder ud, da afstandene på Hjerl Hede kan være store.. - Gå evt. op på Præstegården og mål i fællesskab de store cirkler i brolægningen. Her kan eleverne repetere i stor skala diameter, ydre og indre radius, cirkelring. Der er to cirkelringe, så klassen kan passende deles op. 3

4 - I går sammen hen til vandmøllen og ser på møllestenene. - Lad eleverne diskutere begreberne: Cirkelperiferi, radius, centrum, diametre, omkreds. - Mål i fællesskab eller i grupper på møllestenene: omkreds, diameter, radius osv. - Kan man lave et gnidebillede af stenene? Eller klippe dem ud i papir? - Lad eleverne måle på de ægte sten og flagre rundt med papiret det er en fordel at kunne tegne tingene MINDRE end de er. - Hvis tegningerne skal kunne være på papiret, hvor meget skal de så formindskes? Hvad bliver målestoksforholdet? - Eleverne skal nu enten tegne stenene op i målestoksforholdet eller tage målene med hjem og arbejde videre med dem (bilag 2) - Gå ind i møllen. Hvad sker der her? Spørg eleverne, om de kender tandhjul andre steder fra (cykler, vækkeure m.m.). Nu skal vi til at arbejde med historien. Eleverne inddeles i 3 grupper og skal selv formulere, øve og opføre et møllerskuespil ud fra bilag 3. - Eleverne viser skuespillene for hinanden og giver kritik på: - Graden af tydelighed i de sociale klasser - Realisme i forhold til livet på landet i tallet 4

5 Baggrund: Mølleren havde mange opgaver og skulle være god til at regne ud ikke alene for at kunne give folk rigtigt tilbage, men også for at kunne konstruere og reparere sin mølle. Oplægget her giver et indtryk af fortidens matematik i anvendelse og sætter den i forbindelse med en livsform, der fandtes rigtigt mange steder i landet i forrige århundrede mølleren. Forslag til videre arbejde: Billederne fra mobiltelefoner / fotoapparater kan overføres til skolens computere. Efterfølgende kan eleverne tegne cirkler op og måle på dem elektronisk. Forslag til supplerende arbejde eller tilknytning: Det at arbejde med møllestenene og møllen kan knyttes til natur/teknik-forløbet Korn (Natur GO teknik GUL, pp 88-97), hvor et besøg på stenalderbopladsen med grutning af korn kan lægges ind. Arbejdet med yngre stenalder eller bondestenalder med korndyrkningens fremkomst kan lægges ind her. Forskellen på bondestenalderens korndyrkning af en-korn og emmer, af middelalderens udpining af jorden, af landboreformernes betydning og op til det moderne landbrugs effektivisering kan anskueliggøres ved, at eleverne selv grutter korn, ser møllen og køber mel hos en købmand. Møllearbejdet kan knyttes til både vandmøllen og stubmøllen (stubmøllen er faktisk opført i perioden, hvor der stadig var stavnsbånd: ) Mølleren er også kendt fra mange eventyr, og det direkte kendskab til møllen kan nu knyttes sammen med litterære fortællinger, f.eks. Grimms eventyr om mølleren og møllersvendene Kilder: Bønderne den fjerde stand i Klar, parat, historie Alinea 2009, grundbog for 6. klasse Format 4, Alinea, 2010 Format 5, Alinea, 2010 Natur GO teknik, GUL, geografforlaget 1997 Fra Natur til teknik, bevægelse 2, Forlag Malling Beck, Forfatter: Karen Barfod, 5

6 Bilag 1: Cirkelgeometri Find mindst 4 eksempler på forskellige cirkler omkring Jer ved de gamle bygninger. Tag billeder af dem. Hvad mon de forskellige genstande, I har fundet, har været brugt til?: Vi mødes ved smedjen (nr. 5 på kortet) kl. Gruppevis viser I hinanden Jeres cirkler. 6

7 Bilag 2: Tegn en skitse af en møllesten og skriv målene på. Møllestenen er en cirkelring. Mål både den ydre radius og den ydre diameter, og den indre radius og den indre diameter. Ydre radius R: Indre radius r: Ydre diameter D: Indre diameter d: Hvis du skal tegne en tegning af møllestenen, der kan være på dit papir, hvad skal målestoksforholdet så være? 7

8 Bilag 3: Giv forskellige befolkningsgrupper liv Eleverne inddeles i 3 grupper, der hver skal give liv til møllen. De introduceres til de forskellige roller og skal nu lave et rollespil, hvor en kusk kommer med gårdmandens korn til mølleren for at få det malet. Hvem var ved møllen? Mølleren og hans svend og konen og måske et par møllerbørn? (denne del kan opføres inde i møllen, ovenpå) Kusken der kom med kornet, og måske en dreng han havde med? Måske kommer godsejeren med for at kontrollere, at han får sit eget korn med hjem igen? Måske snyder mølleren med målet? Ved bystævnet sidder en flok bønder og diskuterer lov og ret f.eks. hvem der skal reparere det fælles hegn, og om man må samle brænde i skoven. En tvistighed (uenighed) om retten til nogle æbler afgøres også. Så kommer godsejeren og meddeler, at bønderne skal flytte ud på hver deres jordlod. Bønderne protesterer, men de skal flytte ud. Nogle fattige kommer forbi møllen og tigger og gør sig ynkelige. 8

9 Et par fæstebønder, der har siddet så længe og ventet på, at deres korn blev malet, at de er blevet fulde. De sidder i skænkestuen nedenunder i møllen. Her råber de ad tjenestepigen, der bare er ganske ung. Måske vil de gerne væk fra stavnsbåndet? Tekst til børnene: En kusk kommer i 1750 til møllen for at få malet kornet på vognen til mel. Mølleren går i gang, men snyder kusken for noget af melet. Mølleren siger, at det er fordi, der bliver mindre mel, end der var korn til at starte med. Kusken kom med 10 kander = 19,2 liter korn, men får kun 1 skæppe (17,39 liter mel) tilbage. Hvad sker der? Skriv en historie med personer fra forskellige sociale lag. Det skal være tydeligt, hvilken social klasse man kommer fra. Husk på at i 1750 var der stavnsbånd, det vil sige, at fra man var 9 år, til man var 40 år ikke måtte søge arbejde andre steder end der, hvor man var født. Hvad sker der? Skriv stikord ned her: Fordel rollerne og tag udklædningen på. Øv skuespillet. Det må ikke tage mere end 10 minutter. Vær klar til at opføre skuespillet for de andre. 9

10 Miljøbeskrivelse Fag: Dansk. Klassetrin: klasse. Årstid: Forår, Sommer, Efterår eller Vinter. Kort om: En individuel skriveøvelse, hvor eleverne oplever forskellige miljøer på tæt hold. Disse miljøer kan være meget forskellige, fx et supermarked, en strand, en skov, en kirke, en idrætshal osv. Formål: At eleverne lærer at bruge et mere nuanceret skriftsprog og løsriver sig fra blot at beskrive synsindtryk. Forberedelse: Eleverne skal forberedes på at skrive nuanceret og bruge mange tillægsord evt. med eksempler på, hvordan man gør dette. Hvad skal du bruge: En kopi af miljøbeskrivelsen (bilag) og et skriveunderlag. Hvor lang tid: Ca. 1 time for hvert miljø. Det er derudover en god idé at bruge tid på at høre elevernes historier og tale om, hvordan de har brugt deres sanseindtryk. Sådan gør du: Eleverne får hver især til opgave at lave en miljøbeskrivelse (se bilag). De får udleveret et ark, hvorpå de først skriver, hvad de kan se, høre, lugte og mærke i miljøet. Derefter skriver de en kort historie om en fiktiv person, der oplever et eller andet i dette miljø. I denne historie skal alle sanserne inddrages. Baggrund: Der kræves ingen særlig pædagogisk eller faglig baggrundsviden. Forslag til videre arbejde: Man kan lave klassens ordbank, hvor man i samarbejde med eleverne piller nogle af de bedste sansebeskrivelser ud af historierne og skriver dem på et stykke karton. Forfatter: Elisabeth Thygesen og Peter Ørts 10

11 Miljøbeskrivelse 1. Brug sanserne: Hvad kan du lugte?: Hvad kan du se? Hvad kan du mærke? Hvad kan du høre? 2. Skriv om hvad din person oplever. Brug dine sanse-ord 3. Læs teksten op for hinanden 11

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund?

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund? Forløb 2 Story-line på Kvostedgården Dansk Historie Titel : Vær en del af familien/husholdet på Kvostedgården anno 1800 Fag : Dansk Historie Klassetrin : 4. 6. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid

Læs mere

Forløb 1. Bondestenalderen. Dansk Historie. Titel: Dagligliv på en boplads i bondestenalderen. Fag: Dansk - historie

Forløb 1. Bondestenalderen. Dansk Historie. Titel: Dagligliv på en boplads i bondestenalderen. Fag: Dansk - historie Forløb 1 Bondestenalderen Dansk Historie Titel: Dagligliv på en boplads i bondestenalderen Fag: Dansk - historie Klassetrin: 3.-4. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid: Forår, sommer, efterår 1

Læs mere

Titel : Fåret som husdyr. Fag : Dansk - Historie. Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser. Årstid : Forår, sommer, efterår

Titel : Fåret som husdyr. Fag : Dansk - Historie. Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser. Årstid : Forår, sommer, efterår Forløb 4 Fåret Dansk - historie Titel : Fåret som husdyr Fag : Dansk - Historie Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid : Forår, sommer, efterår Kort om: Forløbet arbejder med fåret

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Forløbet arbejder med forskellige sociale gruppers vilkår og dagligliv på landet i 1800-tallet

Forløbet arbejder med forskellige sociale gruppers vilkår og dagligliv på landet i 1800-tallet Forløb 3 Rollespil om sociale klasser Dansk Historie Titel : Sociale klasser på landet i 1800-tallet (godsejer, gårdejer fæstebonde, håndværker, fattiglem) Fag : Dansk Historie Klassetrin : 4. 6. klasse,

Læs mere

Titel: Heden som biotop hedebondens afhængighed/tilpasning. Fag: Natur/teknik- historie. Klassetrin: 5. - 6. - 7. - 8.kl.

Titel: Heden som biotop hedebondens afhængighed/tilpasning. Fag: Natur/teknik- historie. Klassetrin: 5. - 6. - 7. - 8.kl. Forløb 8 Heden - hedebonden Natur/teknik historie Titel: Heden som biotop hedebondens afhængighed/tilpasning Fag: Natur/teknik- historie Klassetrin: 5. - 6. - 7. - 8.kl. Årstid: Forår, sommer, efterår

Læs mere

Kort om: Eleverne afprøver på egen krop gamle lege, og idrættens værdier opleves og diskuteres i et historisk perspektiv

Kort om: Eleverne afprøver på egen krop gamle lege, og idrættens værdier opleves og diskuteres i et historisk perspektiv Frløb 10 Idræt histrie Titel: Idræt med g md idrættens værdier i et histrisk perspektiv Fag: Idræt - histrie Klassetrin: 7. 10. klasse Årstid: Frår, smmer, efterår, vinter Krt m: Eleverne afprøver på egen

Læs mere

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært) Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

Ens eller forskellig?

Ens eller forskellig? Ens eller forskellig? Geometri i 5./6. klasse Niels Kristen Kirk, Christinelystskolen Kaj Østergaard, VIA UC Plan Didaktisk design - modellen Fra model til praksis indledende overvejelser En konkret udmøntning

Læs mere

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Årsplan matematik 5 kl 2015/16

Årsplan matematik 5 kl 2015/16 Årsplan matematik 5 kl 2015/16 I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale, og har matematikfessor som suplerende materiale, samt kopisider. I systemet er der,ud over grundbogen, også kopiark

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler

Læs mere

Matematik for malere. praktikopgaver. Geometri Regneregler Areal Procent. Tilhører:

Matematik for malere. praktikopgaver. Geometri Regneregler Areal Procent. Tilhører: Matematik for malere praktikopgaver 2 Geometri Regneregler Areal Procent Tilhører: 2 Indhold: Geometri... side 4 Regneregler... side 10 Areal... side 12 Procent... side 16 Beregninger til praktikopgave

Læs mere

Geometriske eksperimenter

Geometriske eksperimenter I kapitlet arbejder eleverne med nogle af de egenskaber, der er knyttet til centrale geometriske figurer og begreber (se listen her under). Set fra en emneorienteret synsvinkel handler kapitlet derfor

Læs mere

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for mellemtrin, 4.-6. klasse, 12 opgaver. Lærervejledning

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for mellemtrin, 4.-6. klasse, 12 opgaver. Lærervejledning MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for mellemtrin, 4.-6. klasse, 12 opgaver Lærervejledning Matematik for mellemtrin Primær målgruppe elever i 4.-6. klasse 12 opgaver i Kærehave Skov Forløbet er tilrettelagt

Læs mere

Fra model til virkelighed Elev-arbejdsark til Fra model til virkelighed

Fra model til virkelighed Elev-arbejdsark til Fra model til virkelighed Fra model til virkelighed Elev-arbejdsark til Fra model til virkelighed - et forløb om målestoksforhold, omkreds-, areal og rumfangsberegning Jeres overvejelser er vigtige! Inden I løser en opgave, så

Læs mere

Lærervejledning. På sporet af familien Sørensen

Lærervejledning. På sporet af familien Sørensen Lærervejledning På sporet af familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet På sporet af familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Matematik -6. klase. Hasle bakker 4.-6.klassetrin

LÆRERVEJLEDNING. Matematik -6. klase. Hasle bakker 4.-6.klassetrin LÆRERVEJLEDNING Matematik -6. klase Hasle bakker 4.-6.klassetrin Lærervejledningen Forord: Hasle bakker forløbet er et nyskabende undervisningsmateriale hvor teknologien, i form af mobiltelefonen og dens

Læs mere

Årsplan for 0. klasse 2014/2015

Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Børnehaveklassens formål Det er børnehaveklassens formål at lette barnets overgang fra børnehave til skole og at forberede det til den egentlige skolegang. Vi prøver at

Læs mere

6 Geometri. Faglige mål. Areal og overflade. Cirkler og ellipser. Konstruktion

6 Geometri. Faglige mål. Areal og overflade. Cirkler og ellipser. Konstruktion 6 Geometri Faglige mål Kapitlet Geometri tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Areal og overflade: kunne foretage beregninger af sammensatte arealer og sammensætte formler til beregning af disse.

Læs mere

Forskellig eller ens? Geometriforløb i 5 klasse.

Forskellig eller ens? Geometriforløb i 5 klasse. Forskellig eller ens? Geometriforløb i 5 klasse. Introduktion til undervisningsforløbet Forløbet behandler forskellige plangeometriske problemstillinger ud fra dagligdagsbegreberne ens og forskellig. Alle

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

F-dag om geometri. Fremstilling og beskrivelse af stiliserede blade

F-dag om geometri. Fremstilling og beskrivelse af stiliserede blade F-dag om geometri Fremstilling og beskrivelse af stiliserede blade I foråret fejrede Canada at landet havde eksisteret som nation i 150 år. I den anledning blev der fremstillet et logo, der tog afsæt i

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Mus eum. spas. Lærervejledning

Mus eum. spas. Lærervejledning Mus eum spas Lærervejledning Før Kære lærer Dette museumspas danner rammen om jeres besøg på et af de lokale museer i Varde Kommune. Gennem arbejdet med pas og besøg får eleverne et nyt kendskab til et

Læs mere

Matematik interne delprøve 09 Tesselering

Matematik interne delprøve 09 Tesselering Frederiksberg Seminarium Opgave nr. 60 Matematik interne delprøve 09 Tesselering Line Købmand Petersen 30281023 Hvad er tesselering? Tesselering er et mønster, der består af en eller flere figurer, der

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING Cooperative Learning til matematik i overbygningen

LÆRERVEJLEDNING Cooperative Learning til matematik i overbygningen LÆRERVEJLEDNING Cooperative Learning til matematik i overbygningen Learnhow v/rikke Josiasen Dygtige elever, aktive elever, engagerede elever, sociale elever eller ikke Ved at bruge strukturerne fra cooperative

Læs mere

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Vores lokalsamfund Vores lokalsamfund Portræt af en virksomhed Klassens jobbog Job i andre lokalområder 1. modul

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet Kend dit lokale museum. Mus eum spas

Lærervejledning til undervisningsforløbet Kend dit lokale museum. Mus eum spas Lærervejledning til undervisningsforløbet Kend dit lokale museum Mus eum spas Før Kære lærer Dette museumspas danner rammen om jeres besøg på et af de lokale museer i Varde Kommune. Gennem arbejdet med

Læs mere

Matematisk opmærksomhed

Matematisk opmærksomhed Tælle og systematisere tal. Tælle i trin på 5 og 10 Kender i nogle tal? Hvor mange forskellige tal kender I? (forskellen på tal og grundtal) Hvad kan I tælle til? Kender I nogle store tal? Kan I tælle

Læs mere

Mødet. 6 Geometri. Begreb Eksempel Navn. Parallel. Vinkelret. Linjestykke. Polygon. Cirkelperiferi. Midtpunkt. Linje. Diagonal. Radius.

Mødet. 6 Geometri. Begreb Eksempel Navn. Parallel. Vinkelret. Linjestykke. Polygon. Cirkelperiferi. Midtpunkt. Linje. Diagonal. Radius. 6.01 Mødet Begreb Eksempel Navn Parallel Vinkelret Linjestykke Polygon Cirkelperiferi Midtpunkt Linje Diagonal Radius Ret vinkel 6.02 Fire på stribe Regler Hver spiller får en spilleplade (6.03). Alle

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

Gratisprogrammet 27. september 2011

Gratisprogrammet 27. september 2011 Gratisprogrammet 27. september 2011 1 Brugerfladen: Små indledende øvelser: OBS: Hvis et eller andet ikke fungerer, som du forventer, skal du nok vælge en anden tilstand. Dette ses til højre for ikonerne

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere

7 Trekanter. Faglige mål. Linjer i trekanter. Ligedannethed. Pythagoras. Trigonometri

7 Trekanter. Faglige mål. Linjer i trekanter. Ligedannethed. Pythagoras. Trigonometri 7 Trekanter Faglige mål Kapitlet Trekanter tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Linjer i trekanter: kende til højde, vinkelhalveringslinje, midtnormal og median, kunne tegne indskrevne og omskrevne

Læs mere

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen

Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen Et eksempel på en visuel præsentation i forbindelse med forløbet Hjælp - der er rod i geometrien Skoleafdelingen Att.: Mads Egsholm Forsøgs- og udviklingsmidler 2011/2012 Børne- og Ungeområdet Rådhuset

Læs mere

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder. Dette tema lægger forskellige vinkler på temaet biografen. Udgangspunktet er således ikke et bestemt matematisk område, men et stykke virkelighed, der bl.a. kan beskrives ved hjælp af matematik. I dette

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Lærervejledning. På akkord med familien Sørensen

Lærervejledning. På akkord med familien Sørensen Lærervejledning På akkord med familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet På akkord med familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen

Læs mere

Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1

Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1 Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1 At vurdere længder og afstande ud fra egen størrelse. At finde frem til en fælles længdeenhed At lære om metersystemet At kende længdemålet 1m At kende længdemålet

Læs mere

Årsplan historie 3. årgang skoleåret 2012-2013. Uge Tema Aktivitet Evaluering Formål

Årsplan historie 3. årgang skoleåret 2012-2013. Uge Tema Aktivitet Evaluering Formål Årsplan historie 33 Hvad er historie 34 Danmark før Danmark Fælles oplæsning + samtale om Hvad er historie i Indblik og udsyn Skriftlig opgave: Skriv din livshistorie Placer dine familiemedlemmers oprindelse

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

GEOMETRI I PLAN OG RUM

GEOMETRI I PLAN OG RUM LÆRERVEJLEDNING GEOMETRI I PLN OG RUM Kopiark Indhold og kommentarer Vejledende sværhedsgrad Tilknytning til Kolorit 9 matematik grundbog Navne på figurer På siden arbejder eleverne med navnene på forskellige

Læs mere

Matematik Naturligvis. Matematikundervisning der udfordrer alle.

Matematik Naturligvis. Matematikundervisning der udfordrer alle. Matematikundervisning der udfordrer alle. Læring i bevægelse Matematikkompetencerne i spil Læringsstile Dialog og samarbejde i uderummet Matematik Naturligvis Hvorfor lære matematik i det fri? Ved at arbejde

Læs mere

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK) Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Skole200 Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Udviklet af Folkekirkens Skoletjeneste Gentofte Et samarbejde mellem kirke og kulturmedarbejder Helle Hentzer & Karen

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34 Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie

Læs mere

6. klasse matematik. Årsplan for skoleåret 2016/2017. Uge / emne Indhold Materiale Mål Evaluering Regn med tallene

6. klasse matematik. Årsplan for skoleåret 2016/2017. Uge / emne Indhold Materiale Mål Evaluering Regn med tallene Årsplan for skoleåret 2016/2017 6. klasse matematik Uge / emne Indhold Materiale Mål Evaluering 33 36 Regn med tallene Arbejde med færdigheds og problemregning med de fire regnearter og potenser. Kontext

Læs mere

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10.

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. Undervisningsforløb Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter Kort om: Danmarks 7300

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

MÅLESTOKSFORHOLD 1 / 19. Nordskoven Matematik og Håndværk & Design klassetrin. Arbejdstegning over samlingsstedet i Børneskoven

MÅLESTOKSFORHOLD 1 / 19. Nordskoven Matematik og Håndværk & Design klassetrin. Arbejdstegning over samlingsstedet i Børneskoven MÅLESTOKSFORHOLD Nordskoven Arbejdstegning over samlingsstedet i Børneskoven Lineal og vinkelmåler Tommestok Skolen i Nordskoven undervisningsmateriale til skoler i Slagelse Kommune Redaktion: Lærer Dorte

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres

Læs mere

Stenalderbopladsen. Vi kan tilbyde

Stenalderbopladsen. Vi kan tilbyde ved Mortenstrupgård - et historisk værksted Gratis undervisningstilbud til skoler i Fredensborg og Hørsholm kommuner 2010 www.hoersholmmuseum.dk Stenalderbopladsen ved Mortenstrupgård er et historisk værksted

Læs mere

Matematika rsplan for 5. kl

Matematika rsplan for 5. kl Matematika rsplan for 5. kl 2015-2016 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Geogebra Begynder Ku rsus

Geogebra Begynder Ku rsus Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium Geogebra Begynder Ku rsus Kompendiet indeholder: Mål side længder Mål areal Mål vinkler Vinkelhalveringslinje Indskrevne cirkel Midt normal Omskrevne cirkel Trekant

Læs mere

6 Geometri. Faglige mål. Geometriske begreber. Vinkler. Modeller. Kongruens og ligedannethed

6 Geometri. Faglige mål. Geometriske begreber. Vinkler. Modeller. Kongruens og ligedannethed 6 Geometri Faglige mål Kapitlet Geometri tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Geometriske begreber: kunne sætte matematiske begreber ind i en matematisk kontekst samt kende den visuelle betydning

Læs mere

Friluftsliv på havnen

Friluftsliv på havnen Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 1-2 timer 6.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET FRILUFTSLIV PÅ HAVNEN Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i tre typer mennesker, der færdes på havnen: A) Familien,

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Eksempler på temaopgaver i matematik indenfor geometri

Eksempler på temaopgaver i matematik indenfor geometri Eksempler på temaopgaver i matematik indenfor geometri Med udgangspunkt i begrebsafklaringen fra dokumentet Matematik og den ny skriftlighed gives her fem eksempler på, hvordan de forskellige opgavetyper,

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Matematik Færdigheds- og vidensmål (Geometri og måling )

Matematik Færdigheds- og vidensmål (Geometri og måling ) Matematik Færdigheds- og vidensmål (Geometri og måling ) Kompetenceområde Klassetrin Faser 1 Eleven kan kategorisere Efter klassetrin Eleven kan anvende geometriske begreber og måle Eleven kan kategorisere

Læs mere

Geometri i plan og rum

Geometri i plan og rum INTRO I kapitlet arbejder eleverne med plane og rumlige figurers egenskaber og med deres anvendelse som geometriske modeller. I den forbindelse kommer de bl.a. til at beskæftige sig med beregninger af

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Elevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer.

Elevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer. Årsplan 5. LH. Matematik Lærer Pernille Holst Overgaard (PHO) Lærebogsmateriale. Format 5 Tid og fagligt Aktivitet område Uge 33-37 Tal Uge 38-41 (efterårsferie uge 42) Figurer Elevbog s. 1-13 Vi opsummerer

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

GODSEJEREN. En godsejer skriver om bønderne:

GODSEJEREN. En godsejer skriver om bønderne: GODSEJEREN En godsejer skriver om bønderne: Alt for megen frihed vil ikke tjene bonden. Han bør derimod ved tåleligt arbejde hele tiden holdes i tøjlen. Da hans opdragelse er grov og slet, så er det også

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget

Læs mere

Målestoksforhold. Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium. Opgaver: 25 Ekstra: 10 Mdt mat: 1 Point:

Målestoksforhold. Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium. Opgaver: 25 Ekstra: 10 Mdt mat: 1 Point: Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium Målestoksforhold Følgende gennemgås: Målestoksforhold Regnetrekanten Fra virkelighed til tegning Skitse & målestokstegning Fra tegning til virkelighed At finde

Læs mere

Papirfoldning. en matematisk undersøgelse til brug i din undervisning.

Papirfoldning. en matematisk undersøgelse til brug i din undervisning. Papirfoldning en matematisk undersøgelse til brug i din undervisning. Når man folder og klipper figurer kan man blive irriteret over at skulle vende og dreje saksen. Hvor få klip kan man mon nøjes med?

Læs mere

Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser

Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser 17-09-2010 side 1 Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser Fredag d. 17. september kl. 11.15-12.15 Næsbylund Kro, Odense Mette Hjelmborg 17-09-2010 side 2 Plan Hvad er matematik i stort format?

Læs mere

Jeg vil se Jesus -1. Johannes Døberen ser Jesus.

Jeg vil se Jesus -1. Johannes Døberen ser Jesus. Jeg vil se Jesus -1 Johannes Døberen ser Jesus. Mål: Vi vil skabe forventning i børnene. Forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Gennem undervisningen vil

Læs mere

1.1.1 Første trin. Læg mærke til at linjestykket CP ikke er en cirkelbue; det skyldes at det ligger på en diameter, idet = 210

1.1.1 Første trin. Læg mærke til at linjestykket CP ikke er en cirkelbue; det skyldes at det ligger på en diameter, idet = 210 1.1 Konstruktionen Denne side går lidt tættere på den hyperbolske geometri. Vi bruger programmet HypGeo, og forklarer nogle geometriske konstruktioner, som i virkeligheden er de samme, som man kan udføre

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016

Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016 Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016 Undervisningen vil tage udgangspunkt i systemet Matematrix. I 1. klasse får eleverne udleveret 2 arbejdsbøger (Trix 1a + Trix 1b). Den pædagogiske tankegang i dette

Læs mere

Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN

Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN Uge 6 16 Linjefagsdage, VNT, UNDERVISNINGSPLAN Mål for læringsudbytte I linjefagets første semester arbejdes der især med kulturelle udtryk og oplevelsesmæssige ind- og udtryk i værksted og natur. Herunder:

Læs mere

Læringsmiddel Geogebra: Rombens sammen mellem omkreds og areal

Læringsmiddel Geogebra: Rombens sammen mellem omkreds og areal Læringsmiddel Geogebra: Rombens sammen mellem omkreds og areal Link Mål Kompetence mål: Modellering Færdighedsmål Eleven kan vurdere egne og andres modelleringsprocesser Videns mål Eleven har viden om

Læs mere

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018 Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

Kære matematiklærer. Når vi er færdige med dette forløb skal du (eleven):

Kære matematiklærer. Når vi er færdige med dette forløb skal du (eleven): Kære matematiklærer Formålet med denne materialekasse er, at eleverne med konkrete materialer og it får mulighed for at gøre sig erfaringer, der kan føre til, at de erkender de sammenhænge, der gør sig

Læs mere

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo Lad klassen opleve Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo I 1960`erne fandt og udgravede man de første arkæologiske spor efter vores

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Skoler og institutioner På Frilandsmuseet Hjerl Hede er der mulighed for at komme helt tæt på historien.

Skoler og institutioner På Frilandsmuseet Hjerl Hede er der mulighed for at komme helt tæt på historien. Skoler og institutioner På Frilandsmuseet Hjerl Hede er der mulighed for at komme helt tæt på historien. Hjerl Hede er et område med gårde, værksteder, lugte, lyde, natur og dyr. Her kan man opleve historien

Læs mere

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt

Læs mere

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting:

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Tidlig matematik, Workshop 10. februar 2016 Aktiviteter Hvad er matematik? Gæt hvor mange og hvad Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Hvad er i beholderen?

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere