Fleksibilitet for virksomheder Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for fleksibilitet for virksomheder

Transkript

1 Side 36 Fleksibilitet for virksomheder Sådan ligger landet > (3) Danmark Fleksibilitet for virksomheder Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for fleksibilitet for virksomheder er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for fleksibilitet for virksomheder. Danmark ligger på en 3. plads Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for fleksibilitet for virksomheder

2 Sådan ligger landet Fleksibilitet for virksomheder Side 37 > Fleksibilitet for virksomheder Fleksibilitet er en forudsætning for at kunne omstille sig til skiftende markedsvilkår og opnå succes på de globale markeder. Danmark indtager i år en samlet tredjeplads, når det gælder virksomhedernes fleksibilitet. Det er samme placering som i sidste års Globaliseringsredegørelse. kæmper stadig med store økonomiske problemer i kølvandet på den internationale krise men fastholder sin førsteplads på området for fleksibilitet for virksomheder. Der er få administrative byrder for erhvervslivet og minimal regulering af arbejdsmarkedet. Samtidig er begunstiget af en høj erhvervsfrekvens også for den ældre del af befolkningen. rykker op på andenpladsen i år med pæne placeringer på adgang til kapitalmarkeder og finansiering af teknologisk udvikling. Endelig har en meget stor udbredelse af internettet. Danmark hører også til i toppen som et land med høj fleksibilitet for virksomhederne. Danmarks stærke sider er en lav grad af arbejdsmarkedsregulering, en høj grad af motivation blandt medarbejderne, et lavt niveau af bestikkelse og korruption samt en meget mobil arbejdsstyrke.

3 Side 38 Fleksibilitet for virksomheder Sådan ligger landet > 3.01 Arbejdsmarkedsregulering, (1) Danmark En lav grad af arbejdsmarkedsregulering betyder, at virksomhederne hurtigt kan tilpasse sig skiftende markedsvilkår, hvilket giver øget fleksibilitet og styrker konkurrenceevnen. er tilbage som nummer et på denne indikator efterfulgt af og Danmark. Danmark rykker dermed to pladser tilbage. I Danmark er det i høj grad arbejdsmarkedets parter, der tilrettelægger vilkårene på arbejdsmarkedet, og vi er generelt kendt for vores unikke "flexicurity model". Dette kan være medvirkende til, at virksomhedslederne i Danmark, ikke opfatter arbejdsmarkedsreguleringen som en hindring for deres forretningsaktiviteter. Blandt BRIK-landene ses reguleringen på især det brasilianske arbejdsmarked at være højt. Anm. Høje værdier indikerer, at virksomhedslederne i landet vurderer, at arbejdsmarkedsregulering er en hindring for driften af virksomheden. Vurderingen omfatter arbejdsmarkedsregulering generelt, herunder både regulering i forhold til ansættelser, afskedigelser og minimumsløn. Kilde IMD Survey Indeks 0-10 > 3.02 Erhvervsfrekvens, (4) Danmark (2008) Erhvervsfrekvensen dækker over andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder (15-64-årige), der er aktive på arbejdsmarkedet. En høj erhvervsfrekvens betyder, at mange deltager på arbejdsmarkedet og dermed bidrager til samfundets vækst og velstand. Dette tal bør dog holdes op mod den årlige arbejdstid, som præsenteres på næste side. tager endnu engang førstepladsen foran og Danmark. Danmark rykker dermed en enkelt placering frem. Den relativt høje danske erhvervsfrekvens skyldes især, at kvinderne deltager på lige fod med mændene på arbejdsmarkedet, hvilket langtfra er tilfældet i mange af de andre -lande. For mange lande gælder det imidlertid, at erhvervsfrekvensen er steget betydeligt de seneste år. Det har ikke været tilfældet i Danmark, hvorfor Danmarks forspring er indsnævret betydeligt perioden. (2008) Kilde, Labour Force Statistics 2010 og DI-beregninger Pct.

4 Sådan ligger landet Fleksibilitet for virksomheder Side 39 > > (12) Danmark 2008 Erhvervsfrekvens for årige, 2009 I mange lande har de årige en lavere erhvervsfrekvens end de øvrige i den erhvervsaktive alder. I lyset af den demografiske udfordring, som de fleste lande står over for, er det imidlertid vigtigt at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Ligesom ved den generelle erhvervsfrekvens ligger i top på erhvervsfrekvensen for personer i alderen år. Danmark er faldet tre pladser tilbage og lander i år på en 15. plads. To af pladserne skyldes dog, at og er kommet med på listen som nye lande. Sammenlignet med lande som og har vi således en markant lavere erhvervsfrekvens i denne aldersgruppe. Det er specielt de årige i Danmark, som har en lav erhvervsfrekvens, hvilket i høj grad skyldes den danske efterlønsordning. Kilde, Labour Force Statistics 2010 og DI-beregninger Pct. > 3.04 (2008) (2008) (2008) (2004) (2008) (2008) 26(23) Danmark (2008) Gns. årlig arbejdstid pr. person i beskæftigelse, 2009 Det er vigtigt for virksomhedernes konkurrenceevne at få mange arbejdstimer ud af den arbejdsstyrke, der er til rådighed. Her spiller marginalskatten en rolle, da en høj marginalskat mindsker folks lyst til at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet. ligger fortsat i top efterfulgt af og. Danmark rykker tre pladser tilbage til en beskeden 26. plads og tilhører dermed den lave ende i forhold til arbejdstid. Den relative tilbagegang skyldes delvist, at nye -lande optræder på listen i år, men dækker også over et fald i den gennemsnitlige danske arbejdstid på lidt over 47 timer i forhold til året før. Den forholdsvis lave arbejdstid i Danmark afspejler, at Danmark er blandt de lande, hvor den aftalte arbejdstid er lavest, og at danske lønmodtagere generelt har flere feriedage end lønmodtagere i andre lande. Russerne er flittige og den gennemsnitlige arbejdstid er helt i top sammenlignet med -landene. Kilde, Labour Force Statistics Timer

5 Side 40 Fleksibilitet for virksomheder Sådan ligger landet > ( ) Danmark Økonomisk incitament til at arbejde, 2008 Virksomhederne har behov for let og fleksibel adgang til kvalificeret arbejdskraft for at være konkurrencedygtige. En forudsætning er, at borgerne har en økonomisk tilskyndelse til at gå på arbejde. Det økonomiske incitament afhænger blandt andet af niveauet på skatter og indkomstoverførsler jo højere marginalskat og overførsler, desto lavere økonomisk incitament til at arbejde., og er de steder hvor den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at være ledig er størst. Danmark ligger nummer 25 her oppebærer nyledige i gennemsnit knap 70 procent af deres indkomst. Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen Anm. Indikatoren viser, hvor stor en andel af indkomsten nyledige i gennemsnit kan oppebære i form af offentlig forsørgelse som følge af ledighed, alt sammen opgjort efter skat. Andelen er et gennemsnit for nyledige baseret på 12 forskellige familietyper og tre forskellige lønniveauer. Kilde, Tax benefit models og DI-beregninger Pct. af indkomst > 3.06 Medarbejdermotivation, ( ) Danmark Motivation og arbejdsglæde er med til at øge produktiviteten, mindske sygefravær og generelt skabe engagerede medarbejdere. Et godt arbejdsmiljø med spændende og udfordrende opgaver kan samtidig være en faktor, der kan være medvirkende til at tiltrække medarbejdere med meget efterspurgte kompetencer. ligger i top i forhold til motivation blandt medarbejderne efterfulgt af Danmark på andenpladsen. Trods vores høje skatteniveau i Danmark er det virksomhedsledernes vurdering, at motivationen blandt medarbejderne her i landet er god. Forhold som fladt ledelseshierarki samt en høj grad af medindflydelse og ansvar kendetegner mange danske virksomheder og kan være medvirkende til Danmarks høje placering på denne indikator. Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen Anm. Høje værdier indikerer, at virksomhedslederne i landet finder motivationen blandt medarbejderne i virksomheden høj. Kilde IMD survey Indeks 0-10

6 Sådan ligger landet Fleksibilitet for virksomheder Side 41 > > 3.07 Jobmobilitet, (1) Danmark Jobmobilitet er vigtig for væksten i et samfund, idet et fleksibelt og mobilt arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften bevæger sig derhen, hvor der er behov for den. En høj grad af jobmobilitet er udtryk for et dynamisk arbejdsmarked, der gør det muligt at tackle udfordringerne ved et arbejdsmarked, der er i konstant forandring. (2001) En del af jobmobiliteten kan henføres til, at der løbende skabes nye jobs og gamle nedlægges. Det er med til at fremme produktiviteten, da de mindre produktive stillinger i en sådan proces nedlægges. En høj jobmobilitet er ligeledes med til at sikre at ledige, som mister deres arbejde, hurtigt bliver ansat på virksomheder med behov for arbejdskraft. har overtaget førstepladsen efter Danmark som det -land med den højeste jobmobilitet. Danmark rykker dermed en enkelt plads ned. Den høje danske jobmobilitet kan i vid ustrækning tilskrives den danske "flexicurity model", der gør det lettere for virksomheder at ansætte og afskedige medarbejdere. (2001) (2001) Kilde -database og DI-beregninger Pct. beskæftigede med under ét års ansættelse i samme job > 3.08 Bestikkelse og korruption, (2) Danmark Bestikkelse og korruption hæmmer virksomhedernes vækst og udvikling og skaber usikkerhed omkring deres forretningsmuligheder. Danmark ligger i år på en delt førsteplads sammen med, hvor vi sidste år lå som nummer to efter. Generelt har placeringerne i bunden ikke ændret sig nævneværdigt gennem de seneste år, hvilket bekræfter, at bekæmpelse af korruption er en langvarig proces, der fordrer både ændringer i de institutionelle rammer såvel som i mentaliteten hos befolkningen. Selvom danske virksomheder ikke er plaget af korruption herhjemme, er det en udfordring for de virksomheder, som agerer globalt. Korruption ses at være mere udbredt i BRIK-landene sammenlignet med landene. Anm. Høje værdier indikerer, at bestikkelse og korruption er udbredt. Kilde Transparancy International Corruption Perception Index Indeks 0-10

7 Side 42 Fleksibilitet for virksomheder Sådan ligger landet > 3.09 Administrative byrder ved statslig regulering, (6) Danmark I 2009 brugte erhvervslivet i Danmark 24 mia. kr. på administrative byrder, svarende til fuldtidsstillinger. Reduktion af erhvervslivets administrative byrder udgør således et stort potentiale for at frigøre ressourcer i erhvervslivet og dermed fremme den danske konkurrenceevne. Regeringen har fra 2001 til 2009 reduceret de administrative byrder med 20 procent. Alligevel ligger Danmark stabilt omkring en syvendeplads i årets undersøgelse af hvordan virksomheder oplever byrdeniveauet i landet. En rent kvantitativ reduktion af byrderne er således ikke nødvendigvis lig med, at virksomhedernes frustrationer over byrderne bliver reduceret tilsvarende. En fremtidig indsats skal derfor både baseres på reduktion af det overordnede byrdeniveau, der forbedrer konkurrenceevnen, og en reduktion af irritationsbyrderne der fremmer virkelysten i samfundet. er det land, hvor bureaukratiet er mest udbredt. Anm. Høje værdier indikerer, at virksomhedslederne i landet oplever, at staten pålægger erhvervslivet væsentlige administrative byrder. Kilde WEF survey Indeks 1-7 > 3.10 Adgang til kapitalmarkeder, (4) Danmark Let adgang til kapitalmarkeder minimerer de finansielle omkostninger for virksomhederne, medvirker til at øge investeringerne og stimulerer den økonomiske vækst. I kølvandet på finanskrisen er adgangen til kapitalmarkederne fortsat besværet i mange lande. Virksomhedsledere i, og havde efter egen vurdering lettere adgang i forhold til de øvrige lande. Danmark er rykket fem pladser ned til en niendeplads, hvilket vidner om, at de danske virksomheder fortsat oplever problemer med adgang til kapital. Anm. Denne indikator viser i hvor høj grad virksomhedslederne i landet vurderer, at adgangen til nationale såvel som udenlandske kapitalmarkeder er let. Kilde IMD survey Indeks 0-10

8 Sådan ligger landet Fleksibilitet for virksomheder Side 43 > > 3.11 Finansiering af teknologisk udvikling, (3) Danmark Finansiering af teknologisk udvikling er afgørende for, at virksomhederne kan forny sig og forblive konkurrencedygtige i den globale verden. I denne undersøgelse er virksomhedsledere blevet spurgt til finansieringsmulighederne af teknologisk udvikling i netop deres land. indtager som nyt -land førstepladsen efterfulgt af og. er rykket op til en fjerdeplads fra en sjetteplads sidste år. Danmark opnår i år en niendeplads, hvilket er seks pladser ned ad listen i forhold til sidste år. En mulig forklaring på den danske tilbagegang kan være, at mange danske virksomheder ikke er opmærksomme på de midler og puljer, som findes til finansiering af teknologisk udvikling. Samtidig er der også flere, som finder ansøgningsprocesserne bøvlede og komplicerede. Anm. Denne indikator viser, i hvor høj grad virksomhedsledere i landet vurderer, at finansieringsmulighederne til teknologisk udvikling er til stede. Kilde IMD survey Indeks 0-10 > 3.12 Udbredelse af internettet, (2) Danmark Udbredelse af internettet er en vigtig forudsætning for et lands deltagelse i globaliseringen. Via internettet kan borgere og virksomheder deltage i den globale handel og i de globale informationsstrømme. De fleste lande øger år for år antallet af internetbrugere, men stigningstaksten er ikke så markant for de lande, som har haft en høj udbredelse gennem flere år. Danmark har de seneste år ligget blandt top tre på denne indikator, men ryger i år ned på en fjerdeplads efter, og. Alle lande i top fire ligger dog meget tæt i antallet af internetbrugere pr indbyggere. I Danmark er internetudbredelsen på 824 internetbrugere pr indbyggere, hvilket er en lille stigning i forhold til sidste år. BRIK-landene og lande som og har fortsat en markant lavere udbredelse af internettet end de øvrige -lande. Kilde IMD Internetbrugere pr indbyggere

9 Side 44 Fleksibilitet for virksomheder Sådan ligger landet > (2) Danmark Anvendelse af bredbåndsforbindelser, 2010 Antallet af bredbåndsforbindelser er en indikator for, i hvor høj grad den enkelte borger har adgang til en god og hurtig internetforbindelse. Satsningen på anvendelsen af it og højhastighedsforbindelser i både den private og offentlige sektor, er med til at øge produktiviteten og styrke vores konkurrenceevne. Udbredelsen af hurtigt internet i tyndt befolkede områder kan mindske kløften mellem landsdele og øge udviklingen i hele landet. I 2010 var der godt 37 bredbåndsforbindelser per 100 indbyggere i Danmark. Næsten det samme antal som på førstepladsen og på tredjepladsen. Kilde Broadband statistics, Bredbåndsforbindelser pr. 100 indbyggere > 3.14 E-handel, 2009 (2006) (2008) 8(7) Danmark (2005) (2005) (2006) (2005) Handel over internettet er et led i et moderne og digitalt samfund. Det minimerer salgsomkostninger og letter hverdagen for virksomheder såvel som for borgere. Andelen af virksomheder, der sælger varer online, er derfor en indikator for, hvor digitaliseret det pågældende samfund er, og hvor konkurrencedygtigt det private erhvervsliv er. ligger i spidsen. Her sælger 35 procent af virksomhederne produkter via internettet. Derefter følger og. I Danmark er det 19 procent af virksomhederne, som gør brug af denne salgskanal. Det rækker til en samlet ottendeplads. Selv om det kun er få virksomheder, der udnytter potentialet, er de danske e-kunder godt med. Ifølge handelsplatformen Kelkoo er de danske e-kunder, dem der har det højeste online forbrug i Europa, med gennemsnitlig kroner pr. e-kunde i Kilde Eurostat Andelen af firmaer, der har modtaget ordrer online indenfor det sidste år i pct.

10 Sådan ligger landet Fleksibilitet for virksomheder Side 45 > > 3.15 (2008) 4(4) Danmark (2007) Anvendelse af offentlige e-services, 2009 Anvendelse af internettet til kommunikation og indberetninger mellem den offentlige og private sektor medfører betydelige ressourcebesparelser for begge parter. I et konkurrencedygtigt samfund er det derfor vigtigt, at offentlige e-services er tilgængelige og brugervenlige, og at virksomhederne anvender disse. er det land, hvor virksomhederne er mest flittige til at anvende offentlige e-services. Danmark ligger på en fjerdeplads med 90 procent af virksomhederne, som anvender internettet til kommunikation med offentlige myndigheder. Den danske regering har besluttet, at al kommunikation mellem virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt fra Kilde Eurostat Andelen af virksomheder, som bruger internettet til kommunikation med offentlige myndigheder i pct. > (11) Danmark Det offentliges brug af private leverandører*, 2009 Den offentlige sektors anvendelse af private leverandører er med til at sikre, at opgaverne løses på den mest effektive måde. Samtidig understøtter statens brug af private leverandører udviklingen af den private servicesektor. De fire første pladser besættes endnu engang af,,, og. Danmark rykker to pladser ned til en 13. plads. Danmark har den største offentlige sektor målt som andel af BNP, og der er et betydeligt potentiale for effektiviseringer ved øget brug af private leverandører. * Det offentlige forbrug omfatter ikke i fuldt omfang de samme aktiviteter i forskellige lande. Tallet inkluderer også det offentliges køb af varer og serviceydelser hos andre offentlige institutioner. Kilde Eurostat og DI-beregninger Det offentliges køb af varer og services, som andel af det samlede offentlige forbrug i pct.

11 Side 46 Fleksibilitet for virksomheder Sådan ligger landet > 3.17 Vedvarende energi, 2009 (2008) 11(10) Danmark (2008) (2008) (2008) Vandkraft Øvrige vedvarende energikilder En bæredygtig energiforsyning forudsætter anvendelse af vedvarende energi., og er også i år de lande, der har den højeste andel af vedvarende energi i deres samlede energiforsyning. Danmark indtager en 11. plads, hvilket er en enkelt plads lavere end sidste år. Tilbagegangen skyldes at, som nyt -land, er kommet med på listen. Kigger man på vedvarende energi eksklusiv vandkraft, så ligger Danmark fortsat på en flot førsteplads. har også en høj andel af vedvarende energi i den samlede energiforsyning, hvilket skyldes udbredt brug af vandkraft. Eurozone Kilde Energy Information Administration Pct. af elforsyning