Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 3. december Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev

Transkript

1 Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 3. december 2013 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev

2 Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden BU - Orienteirng dec BU - Reform af folkeskolen - et fagligt løft, mål og rammer BU - Ferieplan for skolerne for skoleåret efter høring BU - Kvalitetsrapport for Lejre Kommunes Skoler 2013 efter høring BU - Projekt Grøn Generation BU -Ny model for afregning med puljeinstitutioner BU - Sammenlægning af selvejende institutioner Rollingen og Hyllinge- Lyndby børnehave BU - Overgrebspakke - Socialt Fagligt beredskab BU - Godkendelse af budget Opholdsstederne TAO og De Unges TAO BU og KF - Frigivelse af puljer, Tilbud om aktiviteter for unge og SSP herunder skaterbane BU - Eventuelt...29

3 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 1 1. BU - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Godkendt Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

4 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 2 2. BU - Orienteirng dec Sagsnr.: 12/24057 Resumé: A. Afrapportering Frivillig Fredag 2013 Fredag 27. september 2013, et hyldestarrangement til de frivillige i Lejre Kommune, blev afholdt i Slotsladen på Ledreborg i Lejre, med deltagelse af godt og vel 200 borgere. Arrangementet kostede i alt kr., som blev bevilget af henholdsvis Udvalget for Kultur & Fritid, Folkeoplysningsudvalget og Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Tilbagemeldingerne på arrangementet har været meget positive og har omhandlet, at Slotsladen på Ledreborg var en smuk ramme, musikken var fantastisk, og at det var nogle rigtig gode og inspirerende oplæg fra henholdsvis Karin Mejding fra Hvalsø Børnefilmklub, Ole Therkildsen afdelingsleder fra Avnstrup asylcenter og fra Borgmester Mette Touborg Endvidere er der kommet tilbagemeldinger på, at der manglede tid og mulighed til at netværke, at det ville være dejligt, hvis der blev serveret et glas vin og andet mad end sandwich, at Joachim Boldsens oplæg var uinteressant, og at der skal være bedre adgang for handicappede. Tilbagemeldingerne inddrager arbejdsgruppen bag Frivillig Fredag i planlægningen af Frivillig Fredag 2014 B. Tilsyn på opholdssteder, 2. halvår 2013 Der foreligger tilsynsrapporter fra tilsynsbesøg 2. halvår 2013 på Opholdsstedet Dueslaget, Opholdsstedet Gjeddesgaard, Opholdsstedet Kærnen, Aflastningskolonien Karlsvognen, Specialskolen Bramsnæsvigs aflastningstilbud, Opholdsstedet TAO, Opholdsstedet De unges TAO og Opholdsstedet Østergaard. Tilsynsrapporterne vedlægges til orientering, idet tilsynsrapporterne ikke giver anledning til at Lejre Kommune iværksætter yderligere handlinger på baggrund af tilsynsrapporterne. I tilsynsrapport vedr. tilsynsbesøg den 27. juli 2013 på Gjeddesgaard udtrykker tilsynskonsulenter bekymring over tilrettelæggelsen af arbejdstiden i sommerferien, hvor én medarbejder har vagten en hel uge. Ved tilsynet var der således en ikke-uddannet pædagog alene tilstede på tilbuddet sammen med fire unge. Tilsynet har derefter været i dialog med Gjeddesgaard, der i redegørelse har oplyst, at der er færre unge på tilbuddet i sommerferie-perioden og at der er den nødvendige mulighed for tilkald af ekstra personale, hvorfor tilbuddet mener at det er fuldt forsvarligt. På trods af bekymring fra tilsynet giver sagen dog ikke anledning til yderligere foranstaltninger, da der ikke i den nuværende lovgivning er hjemmel til at påbyde et tilbud, at der skal være uddannet personale på arbejde eller hvordan de skal tilrettelægge arbejdet. Tilsynet skal således vurdere ud

5 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 3 fra den samlede medarbejdergruppes kompetencer, mens det er lederen der har ansvaret og kompetencen for at ansætte og fordele arbejdet. Tilsynet vil dog gøre det nye Tilsynscenter Øst, som overtager tilsynsopgaven pr. 1. januar 2013, opmærksom på problemstillingen ved overdragelse af opgaven. C. Socialtilsyn Øst Overgivelse af tilsyn på Plejefamilier. Social Tilsyn Øst holdt oplæg for på Udvalget for Børn & Ungdom på udvalgsmøde den 5. november På baggrund af dette oplæg ønskede Udvalget Børn & Ungdom en orientering fra administrationen om, hvor mange plejefamilietilsyn, Lejre kommune overgiver til Tilsyn Øst og hvad kostede ydelsen. administrationen kan oplyse, at Lejre kommune overgiver 33 tilsyn, som er generelle tilsyn. Kommunen fører fortsat selv tilsyn med 18 personrettede tilsyn. Der er ansat to fuldtidsansatte familieplejekonsulenter, der har udført opgaven omkring bl.a. tilsyn. Såfremt Lejre kommune skulle have personaleoverdraget ressourcer til Tilsyn Øst ville det have drejet sig om en halv stilling. Administrationen har valgt at bibeholde de to stillinger, men erstatte den frigivne ressource med opgaver i forhold til supervisering og uddannelse af plejefamilier. En opgave som indtil nu er blevet tilkøbt successivt. Fremadrettet vil familieplejekonsulenterne løse denne opgave. Kommunerne skal for tilsyn af familiepleje betale en objektiv finansiering, hvor kommunen betale kr ,- årligt. Da vores andel af tilsyn af familieplejer er på et relativt mindre antal, er betalingen som objektiv finansiering, en udgift for Lejre kommune. D. Klage fra borger vedr. afstemning om madordning i Børnehuset Røglebakken Indstilling: Der har i børnehuset været afholdt informationsmøde med efterfølgende afstemning om, hvorvidt forældrene ønsker frokostordning for børnehavebørnene i Røglebakken. Borgeren mener ikke at der var tilstrækkelig tid til at stille spørgsmål ved mødet om madordningen og mener desuden ikke at metoden for opgørelse af stemmerne er korrekt. Bilag. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Orientering til efterretning Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Bilag:

6 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 4 1. Tilsynsrapport, , Opholdsstedet Dueslaget, Anmeldt tilsyn 2. Tilsynsrapport, opholdsstedet Kærnen, , anmeldt tilsyn 3. Tilsynsrapport, Aflastningskolonien Karlsvognen, , Anmeldt tilsyn 4. Tilsynsrapport, , Bramsnæsvig aflastningstilbud, anmeldt tilsyn 5. Tilsynsrapport, Opholdsstedet TAO, , anmeldt 6. Tilsynsrapport, Opholdsstedet De unges TAO, , Anmeldt tilsyn 7. Tilsynsrapport, opholdsstedet Østergård Anmeldt, , anmeldt 8. Tilsynsrapport, opholdsstedet Gjeddesgaard, , Uanmeldt tilsyn 9. Klage fra borger vedr. afstemning om madordning i børnehuset Røglebakken

7 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 5 3. BU - Reform af folkeskolen - et fagligt løft, mål og rammer Sagsnr.: 13/13658 Resumé: Udvalget for Børn & Ungdom godkendte den 10. september 2013 en procesplan for gennemførelse af Folkeskolereformen. I henhold til denne procesplan blev der afholdt et stormøde for alle skolens parter den 18. september Andet stormøde skal holdes den 22. januar På udvalgets møde i november blev der fremlagt en opsamling af det første stormøde. Udvalget besluttede at gennemføre en temadrøftelse i udvalget i løbet af december, for at give input til den kommende konkretisering af mål og rammer for implementeringen af folkeskolereformen i Lejre Kommune. Denne temadrøftelse gennemføres i udvalgets møde den 3.december. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at de opsamlede opmærksomhedspunkter fra stormødet i september, danner baggrund for en drøftelse i udvalget. 2. at udvalgets tilkendegivelser indgår i den videre proces, hvor indsatsområder og kvalitative forventninger til skolerne beskrives Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Drøftet Sagsfremstilling: Den 18. september blev det første Stormøde i arbejdsprocessen for at implementere folkeskolereformen i Lejre Kommune afholdt. Alle skolens parter var indbudt, og mødet blev gennemført som en open space -proces, hvor alle deltagere i mødet havde mulighed for at bidrage. Kommunalbestyrelsen har i oktober besluttet Budget 2014 og dermed er den økonomiske ramme for folkeskolens virksomhed i hele kalenderåret besluttet. Rammen for de første fem måneder af skoleåret er dermed også rammesat. Næste fase i den politiske arbejdsproces er at udarbejde et oplæg til kvalitative og evt. strukturelle krav til skolernes virksomhed i 2014, således at der politisk besluttes indsatsområder og rammer for skolerne i henhold til folkeskolereformen. I de foregående år, har kommunalbestyrelsen ved vedtagelsen af årets kvalitetsrapport besluttet indsatsområder og strukturelle krav for undervisningen på de enkelte skoler. Dette valg af indsatsområder er i den verserende sag om kvalitetsrapporten lagt over i folkeskole -reformprocessen. De kvalitative krav, indsatsområder og evt. strukturelle krav skal ifølge procesplanen behandles i udvalget for Børn og ungdom, i udvalgets møde i december og derefter skal det sendes i en høringsproces i perioden fra medio december til ultimo januar. I februar/marts 2014 forventes det, at udvalg og Kommunalbestyrelse kan beslutte kravene endeligt.

8 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 6 På udvalgsmødet den 5. november blev de opsummerede resultater fremlagt fra stormødet i september, og udvalget besluttede, at gennemføre en temadrøftelse i løbet af december Temadrøftelsen vil indgå i det videre arbejde, hvor der besluttes kommunale indsatsområder, rammer og mål for implementeringen af reformen i Lejre Kommune Administrationens vurdering: Administrationen forelægger sagen til en temadrøftelse i udvalget. Bilagene fra udvalgets møde i november er vedlagt igen, og den diasserie, som blev vist på samme udvalgsmøde Handicappolitik: Der er ikke taget specielle hensyn til handicappolitikken i planlægningsprocessen for indførelsen af den nye skolereform. I elementerne og udformningen af reformen arbejdes, der med en stor opmærksomhed på, at alle elever skal lære og kunne udnytte hele deres potentiale i den nye folkeskole fra august 2014 Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Bilag: 1. samlet opmærksomhedspunkter fra stormøde 1.docx 2. billeder af flipark.pdf 3. Mål og rammer for reformen i Lejre Kommune ubu nov un til dec møde.pdf

9 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 7 4. BU - Ferieplan for skolerne for skoleåret efter høring Sagsnr.: 13/15894 Resumé: Udvalget for Børn & Ungdom godkender hvert år efter høring i skolebestyrelserne skolernes ferieplan. Denne sag fremlægger forslag til ferieplan efter høring i skolebestyrelser og lokaludvalg. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at ferieplanen for skolerne for skoleåret godkendes Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstilling tiltrådt Sagsfremstilling: Undervisningsministeriet har fastsat, at elevernes sommerferies første feriedag altid er den sidste lørdag i juni. I 2015 er den sidste lørdag den 27. juni. Forslag til ferieplan for skoleåret Fra Til Sommerferie Lør søn Efterårsferie Lør søn Juleferie Tirs søn Vinterferie lør søn Påskeferie lør man St. Bededag fre søn Kr. Himmelfart tors søn Pinseferie lør man Grundlovsdag fre fre Sommerferie lør * *Afventer godkendelse af ferieplan for skoleåret Når man følger de hidtidigt anvendte principper for ferieplanen er et dilemma i planen placeringen den sidste skoledag (skoledag nr. 200). Mulige placeringer er umiddelbart fredag den 8. august 2014, mandag den 22. december 2014 og fredag den 2. januar I ovenstående forslag er mandag den 22. december 2014 valgt som skoledag nr Det er muligt for de enkelte skoler at henlægge undervisningen den 22. december 2014 til en lørdag i løbet af skoleåret. Skolerne skal dog være opmærksom på, at der kan være særlige omkostninger forbundet med undervisning på en lørdag. Udtalelser: Der foreligger ved høringsfristens udløb høringssvar fra skolebestyrelserne ved Allerslev Skole, Bramsnæsvigskolen, Hvalsø Skole, Kirke Hyllinge Skole, Kirke Saaby Skole, Osted Skole, Trællerupskolen, Firkløverskolen samt Ungddomsskolen. Der foreligger envidere

10 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 8 høringssvar fra lokaludvalgene ved Allerslev Skole, Bramsnæsvigskolen, Hvalsø Skole, Kirke Hyllinge Skole, Kirke Saaby Skole, Osted Skole, Trællerupskolen og Firkløverskolen. Høringssvarene anbefaler den foreslåede ferieplan med den foreslåede placering af den sidste skoledag mandag den 22. december. Bramsnæsvigskolens bestyrelse og lokaludvalg ønsker dog. at skoledagen mandag den 22. december flyttes til fredag den 8. august. Kirke Saaby Skoles lokaludvalg anbefaler at skoledag nummer 200 placeres enten fredag den 8. august eller mandag den 22. december. Trællerupskolens bestyrelse og lokaludvalg beder om, at skolerne fortsat er frit stillet til at finde lokale løsninger og placere undervisning på andre dage end hverdage eller andre tidspunkter af døgnet. Administrationens vurdering: Centerchefen for Center for Skoletilbud anbefaler på baggrund af de indkomne høringssvar, at ferieplanen godkendes som forelagt, idet skolerne fortsat har mulighed for at flytte enkelte skoledage til enten lørdage eller eftermiddage / aftener af hensyn til forældrenes mulighed for at overvære eller deltage i undervisningen. Det vil dog være hensigtsmæssigt, at skolerne starter på samme dag efter sommerferien. Handicappolitik: Sagen omfatter ikke beslutninger eller emner, der har konsekvens for de forhold der er omfattet af handicappolitikken. Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom

11 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 9 5. BU - Kvalitetsrapport for Lejre Kommunes Skoler 2013 efter høring Sagsnr.: 13/2969 Resumé: Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport for kommunens folkeskoler. Kvalitetsrapporten beskriver de enkelte skoler, skolernes faglige niveau samt giver en sammenfattende helhedsvurdering for det samlede skolevæsen. Kvalitetsrapporten indeholder desuden en udviklingsrapport for hver skole samt en udviklingsplan med forslag til fælles mål og indsatsområder for det fælles skolevæsen. Kvalitetsrapport 2013 er udarbejdet i henhold til de rammer Udvalget for Børn og Ungdom besluttede i marts Da folkeskolereformen skal implementeres fra den 1. august 2014 foreslås det i denne sag, at indsatsområder og rammer for skolernes undervisning for skoleåret først besluttes i februar måned i en selvstændig fremlagt sag. Før beslutningen tages sendes forslag til indsatsområder til høring i skolebestyrelserne. Denne sag fremlægger Kvalitetsrapport 2013 efter høring i skolebestyrelser og lokaludvalg. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Kvalitetsrapport 2013 for Lejre Kommunes folkeskoler godkendes Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstilling anbefales Sagsfremstilling: Formålet med kvalitetsrapporten er at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Kvalitetsrapporten skal i henhold til lovgivningen indeholde en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Der skal indgå en særskilt vurdering af særlige kommunalt besluttede indsatsområder, den specialpædagogiske bistand og undervisningen i dansk som andetsprog. Der stilles endvidere krav om angivelse af en række nøgletal for de enkelte skoler samt krav om redegørelse for den pædagogiske udvikling herunder en beskrivelse af den løbende evaluering af eleverne udbytte af undervisningen, samarbejdet mellem skole og hjem, den specialpædagogiske indsats samt undervisningen i dansk som andetsprog. Udvalget for Børn & Ungdom godkendte den 6. marts 2012 nye rammer for kvalitetsrapporten, der indebærer, at kvalitetsrapporten fra og med 2012 i højere grad er et udviklings- og et evalueringsredskab til såvel eksternt som internt brug for skolerne. Rapporten rummer både en fakta-del og en udviklings- og evalueringsdel. Kvalitetsrapporten bliver således et mere dynamisk værktøj, der kan være med til at fokusere den enkelte skoles arbejde med opfyldelsen af de mål og visioner, der sættes for det fælles skolevæsen.

12 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 10 Kvalitetsrapporten består af to dele: En samlet kvalitetsrapport for skolevæsnet og En udviklingsrapport for hver skole. Handlingsplan med baggrund i kvalitetsrapporten I henhold til bekendtgørelsen nr. 162 af 22. februar 2007 om anvendelse kvalitetsrapporten og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen skal Kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan for at forbedre niveauet på en skole, hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau ikke er tilfredsstillende. Tidsfrister Kommunalbestyrelsen skal senest den 31. december 2013 drøfte og tage stilling til kvalitetsrapporten og eventuelle handlingsplaner rapporten giver anledning til skal være vedtaget inden den 31. marts Tidsplan For den politiske behandling af kvalitetsrapporten og en evt. efterfølgende handlingsplan for én eller flere skoler: 8. oktober: Kvalitetsrapporten behandles i Udvalget for Børn & Ungdom og sendes derefter i høring i skolebestyrelser og LU. 9. oktober til 8. november: Høring i skolebestyrelser og LU med høringsfrist 31. oktober 3. december: Kvalitetsrapporten behandles i Udvalget for Børn & Ungdom efter høring 16. december: Kommunalbestyrelsen tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå Udtalelser: Der foreligger ved høringsfristens udløb høringssvar fra skolebestyrelserne ved Allerslev Skole, Bramsnæsvigskolen, Hvalsø Skole, Kirke Hyllinge Skole, Kirke Saaby Skole, Osted Skole, Trællerupskolen, Firkløverskolen samt Ungddomsskolen. Der foreligger envidere høringssvar fra lokaludvalgene ved Allerslev Skole, Bramsnæsvigskolen, Hvalsø Skole, Kirke Hyllinge Skole, Kirke Saaby Skole, Osted Skole, Trællerupskolen og Firkløverskolen. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Høringssvarene udtrykker generelt tilfredshed med den forelagte kvalitetsrapport. Der påpeges i høringssvarene enkelte faktuelle fejl i Kvalitetsrapporten. Disse faktuelle fejl er rettet. Administrationens vurdering: Om udarbejdelsen af Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 er udarbejdet i henhold til de rammer Udvalget for Børn og Ungdom besluttede i marts Rapporten er udarbejdet ved overgangen til en ny folkeskolereform, hvorfor der ikke i rapporten lægges op til de konkrete indsatsområder for skolerne i skoleåret Sammenfattende vurdering af det fælles skolevæsen Sammenfattende vurderes, at det faglige niveau på kommunens skoler og i det samlede skolevæsen er tilfredsstillende og derfor ikke giver anledning til udarbejdelse af særlige

13 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 11 handlingsplaner. Grundlaget for vurderingen er skolernes egne beskrivelser af skolens arbejde: skolernes egne vurderinger af skolens faglige niveau testresultater i læsning i 2. og 4. klasse samt i matematik i 6. klasse prøveresultater fra folkeskolens afsluttende prøver i maj-juni 2013 de landsdækkende obligatoriske tests Handicappolitik: Der er ikke taget speciel stilling til tiltag for handicappede i denne sag. Skolerne har beskrevet initiativer på skolerne om inklusion. Økonomi og finansiering: I sagen fremlægges ingen tiltag, der kræver en særlig økonomivurdering. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Høringssvar fra Allerslev Skoles bestyrelse 2. Høringssvar fra Allerslev Skoles lokaludvalg 3. Høringssvar fra Bramsnæsvigskolens bestyrelse og lokaludvalg 4. Høringssvar fra Hvalsø Skoles bestyrelse og lokaludvalg 5. Høringssvar fra Kirke Hyllinge Skoles bestyrelse 6. Høringssvar fra Kirke Hyllinge Skoles lokaludvalg 7. Høringssvar fra Kirke Saaby Skoles bestyrelse 8. Høringssvar fra Kirke Saaby Skoles lokaludvalg 9. Høringssvar fra Osted Skoles bestyrelse og lokaludvalg 10. Høringssvar fra Trællerupskolens bestyrelse og lokaludvalg 11. Høringssvar fra Firkløverskolens bestyrelse og lokaludvalg 12. Kvalitetsrapport 2013 (skoleåret ) Lejre Kommunes folkeskoler

14 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Projekt Grøn Generation Sagsnr.: 13/19506 Resumé: Projekt Grøn Generation er et projekt, der har til formål at bidrage til udvikling af et bæredygtigt samfund via uddannelse. Målet med projektet er at engagere 10 kommuner i at udvikle kommunale strategier til fremme af uddannelse for bæredygtig udvikling og dermed Grønne Generationer. Projektet tager afsæt i de eksisterende strukturer og initiativer til fremme af bæredygtig udvikling med henblik på at skabe lokale arenaer i kommunerne, der bidrager til styrket uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Et team af to kommunale koordinatorer er tovholdere på strategien og deler erfaringer med koordinatorer fra projektets øvrige kommuner og evaluator. Processerne i de lokale arenaer følges og støttes af en national inspirationsgruppe. Projektet finansieres af Villum Fonden, således at deltagelse i fælles aktiviteter er vederlagsfri for de involverede ti kommuner. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. At Lejre Kommune giver tilsagn om deltagelse i projekt Grøn Generation Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstilling tiltrådt Sagsfremstilling: Lejre Kommune er inviteret med i Projekt Grøn Generation af Danish Science Factory (Dansk Naturvidenskabsformidling). Villumfonden har bevilget Dansk Naturvidenskabsformidling 5 mio. kr. til projekt: Grøn Generation. Projektet løber fra januar 2014 og fire år frem. Projekt Grøn Generation går fint i tråd med Lejre Kommunes vision Suveræne skoler i Lejre Kommune og Lejre Kommunes overordnede strategi: Lejre Strategien. Projektet vil tage afsæt i de eksisterende strukturer og initiativer til fremme af bæredygtig udvikling og skabe lokale arenaer i kommunerne, der bidrager til styrket Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Projektet vil bl.a. trække på erfaringerne fra science-kommuner, der har vist målbare resultater. Som direkte involverede i hver af de 10 kommuner, der deltager i projektet, er et team på to medarbejdere, der repræsenterer dels en forvaltning med engagement i bæredygtig udvikling og dels en forvaltning med engagement i børn og unges uddannelse. Kommunens deltagelse i projekt Grøn Generation og dets netværksaktiviteter er vederlagsfri. Vilkår for kommunens deltagelse

15 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side Kommunen skal ved underskrift give tilsagn om, at der er politisk opbakning til at deltage. 2. Et team på to medarbejdere fra kommunen skal have opbakning til aktivt at deltage i projektets netværksaktiviteter sammen med teams fra de øvrige kommuner og til at udvikle en Grøn Generation-strategi for kommunen. 3. Medarbejderteamet skal have adgang til at trække på kolleger og en følgegruppe i kommunen. Følgegruppen må gerne være et eksisterende forum i kommunens regi. 4. Kommunens arbejde med en Grøn Generation-strategi skal kunne ses via kommunens hjemmeside, hvor udtrykket: Grøn Generation skal indgå. 5. Senest ved projektets afslutningskonference i fjerde kvartal 2016 skal kommunen præsentere en vedtaget version af kommunens Grøn Generation-strategi. Strategien kan evt. indarbejdes i kommunens planstrategi. Administrationens vurdering: Ministeriet for Børn og Undervisning ønsker Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i grundskoler og ungdomsuddannelser bl.a. via naturfagene. Denne opgave har skolerne i Lejre Kommune arbejdet med igennem følgende projekter: Økologi og undervisning i naturfag et samarbejde med Dansk Naturfredningsforening støttet af The SAS og Coca- Cola Environmental Foundation, NTS-centeret og deltagelsen i projekt Science Talenter på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter, og i projekter med Grønt flag grøn skole Projekt Grøn Generation vil være en relevant forlængelse af det igangværende arbejde med at øge kvaliteten og elevernes kompetencer i naturfagsundervisningen i skolerne i Lejre. Projektet forankres i Center for skoletilbud og tilknyttes til projektnetværket til Lejre den økologiske kommune. Projektlederen for den økologiske kommune sikrer, at projektnetværket kan bidrage til at facilitere Projekt Grøn Generation. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Det er vederlagsfrit for kommunen at deltage i Projekt Grøn Generation Beslutningskompetence: Udvalget for Børn og Ungdom Bilag: 1. Hvad er projekt Grøn Generation 2. Hvad er Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 3. GG-KommuneTilsagn

16 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU -Ny model for afregning med puljeinstitutioner Sagsnr.: 13/17623 Resumé: Administrationen har på baggrund af beslutning i Udvalget for Børn & Ungdom udarbejdet forslag til reviderede vilkår for afregning med de fem puljeinstitutioner; Fuglereden, Lejregaard, Lindholm, Højen og Ammershøj. I Sagen præsenterer administrationen en række modeller for afregning. Sagen forelægges med henblik politisk stillingtagen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at administrationen bemyndiges til at indlede forhandlinger med puljeinstitutionerne med udgangspunkt i Model 4: Tilskud som selvejende minimum åbningstid 45 timer Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstilling tiltrådt Sagsfremstilling: Udvalget for Børn & Ungdom har bedt administrationen udarbejde ny model for afregning af tilskud til puljeinstitutioner, hvor der tages udgangspunkt i ressourcemodellen for de selvejende og kommunale børneinstitutioner. På temamødet den 5. november 2013 blev præsenteret en række dilemmaer og udfordringer, som er begrundet i de forskelle der er i styringsvilkår og organisering mellem selvejende og kommunale institutioner og puljeinstitutioner. Udvalget besluttede at anmode om, at der udarbejdes forskellige modeller som forelægges på mødet i december Administrationen har udarbejdet 6 modeller for afregning af driftstilskud. Modellerne er gennemgået nærmere i bilag. (modeller for afregning til puljeinstitutioner. Samme modeller er også vist som søjlediagram i andet bilag) Det gælder for alle beregninger at der er taget udgangspunkt i de faktiske børnetal pr. 30. september Alle beregningerne er i 2013 priser. De 6 modeller: Model 1: Nuværende driftstilskud I denne model modtager puljeinstitutionerne tilskud på baggrund af de aftaler der er indgået i de gamle kommuner. Lindholm er dog fra 1. august 2013 overgået til driftstilskud beregnet som privat institution. Model 2: Driftstilskud hvis privat I denne model modtager puljeinstitutionerne tilskud som var de private institutioner. Driftstilskuddet til private institutioner beregnes årligt på baggrund af den kommunale takstberegning. Model 3: Tilskud som selvejende I denne model beregnes driftstilskuddet til puljeinstitutionerne efter samme ressourcetildelingsmodel som de selvejende og kommunale institutioner, dog uden 40 børns princippet. Derudover tildeles et bygningstilskud. Model 4: Tilskud som selvejende minimum åbningstid 45 timer

17 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 15 Som model 3. Ændring er Lejregård fra 39 til 45 timers åbningstid og Fuglereden fra 40 til 45 timer. Model 5 - Tilskud som selvejende (Fuglereden småbørn 1:1,75) Som model 3. Ændring er at småbørn i Fuglereden tildeles tid for småbørn 1:1,75 i stedet for 1:2. Model 6 - Tilskud som selvejende minimum åbningstid 45 timer (Fuglereden småbørn 1:1,75) Som model 3. Ændring er dels at småbørn i Fuglereden tildeles tid for småbørn 1:1,75 i stedet for 1:2, dels ændring vedr. Lejregård fra 39 til 45 timers åbningstid og Fuglereden fra 40 til 45 timer. Den videre proces Udvalget for Børn & Ungdom har den 5. oktober 2013 godkendt tidsplanen for den videre beslutningsproces. December: Forelæggelse af politisk sag med ressourcemodeller Januar-februar: Møder med puljeinstitutionernes forældrebestyrelser Marts: Endelig beslutningssag om model Udvalget kan bemyndige administrationen til at indlede forhandlinger med puljeinstitutionerne med henblik på afklaring af konsekvenser og indstillinger fra forældrebestyrelserne. Beslutning om ændring af driftstilskud skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. Administrationens vurdering: De fem puljeinstitutioner har hver deres aftale med meget forskelligt indhold vedr. økonomi, bygningsdrift, anvisningsret og administration. Aftalerne er indgået i de gamle kommuner frem til 2007, hvor lovgivningen blev ændret således at der ikke kan oprettes nye puljeinstitutioner. Fra 2007 har det alene været muligt at oprette nye private institutioner. Hovedindholdet i aftalerne for de fem puljeinstitutioner fremgår af bilag Oversigt over gældende aftaler med puljeinstitutioner. På baggrund af Dagtilbudsplanen har Udvalget for Børn & Ungdom den 8. november 2011 anmodet administrationen om at vurdere, hvorledes puljeinstitutionerne kan underlægges ens økonomiske vilkår. Administrationen fremlagde i juni 2012 forslag til nye vilkår for afregning, som er baseret på regler for private institutioner. Puljeinstitutionerne fandt, at disse ikke tilgodeser deres særlige vilkår. Administrationen anbefaler, at fortsætte de aftaler der er indgået med den enkelte puljeinstitution og at regulere i driftstilskuddet. I det omfang puljeinstitutionerne er indstillet på de ændrede vilkår, kan der ved enighed aftales ændringer af de eksisterende aftaler. Kan der ikke opnås enighed, kan aftalerne kun ændres ved at disse opsiges jf. fristerne i de enkelte aftaler, som typisk er 6-9 måneder. Administrationen gør opmærksom på, at dagtilbudsområdet fortsat er udfordret af et faldende børnetal, som kræver omstilling i dagplejen. Det presser dagtilbudsområdets økonomi, og kræver at der skabes et økonomisk råderum. Center for Dagtilbud har, på baggrund af iværksat budgetanalyse, udarbejdet handleplaner med henblik på at reducere udgifterne på dagtilbudsområdet. Administrationen gør opmærksom på, at udarbejdelsen af en ny model til afregning af puljeinstitutioner er en del af den handleplan som Center for dagtilbud har iværksat med henblik på at reducere udgifterne på dagtilbudsområdet i årene frem.

18 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 16 Administrationen gør opmærksom på, at den nye ressourcetildelingsmodel til de kommunale og selvejende institutioner ikke omfatter nøgletal for bygningstilskud. Derfor anvendes den beregningsmetode som er fastsat i Dagtilbudsloven for private institutioner. Bygningstilskud til private dækker: Husleje, rengøring, energi, udvendig bygningsvedligehold og vejmænd. Administrationen gør opmærksom på, at Ammershøj og Fuglemarken bor i kommunale bygninger. Der udestår forhandling om, hvor stor en andel af bygningstilskuddet der omhandler husleje. De to puljeinstitutioner afholder udgift til energi af eget budget. Administrationen vil i den videre proces forhandle huslejetilskud med de to puljeinstitutioner, som efterfølgende vil bringes til politisk beslutning. Administrationen anbefaler model 4, som giver tilskud som selvejende inkl. bygningstilskud, samt en tildeling hvor åbningstiden maksimalt reduceres til 45 timer om ugen. Administrationen vurderer at model 4 giver en tildeling som ligner de vilkår som de selvejende og kommunale institutioner får tildelt økonomi efter. Administrationen har vurderet følgende elementer som danner baggrund for udarbejdelse og anbefaling af ny model for afregning til puljeinstitutioner. Åbningstid De kommunale institutioner har åbningstider fra 52 til 55 timer pr. uge. Dette betragtes i kommunalt regi som en fuldtidsplads. Forældrebestyrelserne har ikke lov at aftale kortere ugentlig åbningstid. Tildelingsmodellen for de kommunale institutioner betyder, at der tildeles midler til personalenormering i henhold til åbningstiden dvs. at institutioner med åbningstid på 52 timer får færre midler end institutioner med åbningstid på 55 timer. Administrationen anbefaler at der tildeles ressourcer der tager udgangspunkt i åbningstid, dog med en nedre grænse så der ikke reduceres for åbningstid under 45 timer. Tildeling til pædagogisk ledelse De selvejende og kommunale har reduceret antallet af ledere og dermed de ressourcer, der tildeles til ledelse. Administrationen vurderer derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at tildele tid til ledelse med udgangspunkt i ressource til pædagogisk ledelse. Administrationen anbefaler, at tildelingen til pædagogisk ledelse tager udgangspunkt i antallet af indskrevne børn, da en række af puljeinstitutionerne har få børn fra Lejre kommune indskrevet. Alderssammensætning i vuggestuen I forbindelse med dagtilbudsplanen blev det besluttet, at der kun er vuggestuepladser, og der er derfor ikke småbørnspladser i den nye ressourcemodel. Administrationen anbefaler, at der vælges en model hvor dette princip fortsættes så der fremadrettet kun er én betegnelse for pladser til 0-2 årige i Lejre kommunes institutioner. 40-børnsprincippet Kommunale og selvejende institutioner med 40 børn eller derunder bliver økonomisk kompenseret, hvis de ved årets slutning i gennemsnit har haft mindre en deres forventede børnetal. Avnstrup har garanti til 24 børn. Administrationen søger ved styringen af de kommunale og selvejende institutioner, at sikre at det i så begrænset omfang som muligt bliver nødvendigt, at tildele ressourcer efter 40-børnsprincippet, da dette i praksis er betaling for pladser, der ikke benyttes. Styringen sker ved at reducere antallet af pladser i større institutioner eller ved nedlæggelse af mindre institutioner. Administrationen vurderer, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at 40-børnsprincippet omfatter puljeinstitutionerne, da Lejre Kommune ikke har mulighed for at anvende disse styringsrationaler i relation til puljeinstitutioner, da en del af disse selv styrer deres venteliste. Princippet er derfor fravalgt og indgår ikke i nogle af beregningsmodellerne.

19 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 17 Handicappolitik: Sagen har ikke handicappolitiske aspekter. Økonomi og finansiering: Administrationen har udarbejdet konsekvensskema, der viser forskellen for den enkelte institution mellem den nuværende puljeaftale og afregningsreglerne for de enkelte modeller 1-6. (bilag, modeller for afregning til puljeinstitutioner. Samme modeller er også vist som søjlediagram i andet bilag) Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Model Udgift for Lejre Kommune med nuværende model 1 Mindre udgift for Lejre Kommune i forhold til model 1: Note: Det er 2013 tal der ligger til grund for beregningerne. Udarbejdelsen af en ny model til afregning af puljeinstitutioner er en del af den handleplan som Center for dagtilbud har iværksat med henblik på at reducere udgifterne på dagtilbudsområdet i årene frem. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Bilag: 1. Modeller for afregning til puljeinstitutioner.pdf 2. Modeller for afregning til puljeinstitutioner søjler.pdf 3. Notat tilskudsmodeller puljeinstitutioner

20 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Sammenlægning af selvejende institutioner Rollingen og Hyllinge- Lyndby børnehave Sagsnr.: 13/17616 Resumé: Forældrebestyrelserne for de selvejende institutioner Rollingen og Hyllinge-Lyndby børnehaver har i skrivelse af 16. april 2013 (bilag) henvendt sig til Lejre Kommune med ønske om at sammenlægge de to børnehaver med henblik på at matche den nye ledelsesstruktur for børnehusene i Lejre Kommune. Der har været en proces, hvor forældrebestyrelser og de to institutioners ledere i samarbejde med administrationen har udarbejdet en model for en sammenlagt selvejende institution herunder forslag til vedtægter og driftsoverenskomst. Sagen forelægges med henblik på godkendelse af henholdsvis sammenlægningen, forslag til vedtægter og forslag til driftsoverenskomst under forudsætning af, at der foreligger eventuelle nødvendige godkendelser samt at formelle forhold er på plads; så som overdragelse af ejendom og formue, overdragelse af personale samt eventuel godkendelse af Civilstyrelsen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at sammenlægningen af Rollingen og Hyllinge-Lyndby børnehave godkendes under forudsætning af, at eventuelle nødvendige godkendelser og overdragelser foreligger. 2. at forslag til vedtægter godkendes 3. at forslag til driftsoverenskomst godkendes Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstilling anbefales Sagsfremstilling: Med udgangspunkt i den nye ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet har de to selvejende institutioner ønsket at matche strukturen i de kommunale institutioner. Forældrebestyrelserne ønsker en organisationsopbygning i lighed med de kommunale børnehuse med en fælles bestyrelse, en fællesleder og en pædagogisk leder. Børnehaverne har fremsendt forslag til vedtægter (bilag) og Lejre Kommune har udarbejdet forslag til driftsoverenskomst (bilag) mellem Lejre Kommune og den sammenlagte selvejende institution. Forslag til driftsoverenskomst er godkendt af bestyrelsen for Rollingen og bestyrelsen for Hyllinge-Lyndby Børnehave. Vedtægterne tager afsæt i den vedtægt der er gældende for de kommunale områdeinstitutioner. Det er oplyst af DLO (Daginstitutionernes Lands-Organisation), på vegne af bestyrelserne for Rollingen og Hyllinge-Lyndby Børnehave, at Civilstyrelsen skal give tilladelse til at nedlægge den ene institution (Rollingen) og videreføre den anden (Hyllinge-Lyndby Børnehave). Bestyrelserne for de selvejende institutioner er hver især ejere af de ejendomme hvor børnehusene er beliggende: Lorentzensvej 8, Ejby, 4070 Kirke Hyllinge og Stationsvej 12 A, 4070 Kirke Hyllinge.

21 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 19 De praktiske og formelle forhold ved overdragelsen varetages fuldt ud af de to nuværende bestyrelser. Ved etablering af den sammenlagte selvejende institution Bramsnæs, overgår ejerforholdet til den nye bestyrelse. Personalet virksomhedsoverdrages fra henholdsvis Rollingen og Hyllinge-Lyndby Børnehave til den nye fælles selvejende institution Bramsnæs. Vedligeholdelsen af bygningerne er delt op i ind- og udvendig vedligeholdelse, hvor institutionen varetager den indvendige vedligeholdelse og Lejre Kommune varetager den udvendige vedligeholdelse. En nærmere præcisering af hvem der har ansvaret for de daglige vedligeholdelsesopgaver fremgår af Ansvarsfordelingsskema vedrørende vedligeholdelse af de kommunale ejendomme i Lejre Kommune. Udtalelser: Henvendelse med ønske om sammenlægning fra forældrebestyrelserne for Rollingen og Hyllinge-Lyndby Børnehave er vedlagt som bilag. Administrationens vurdering: Bestyrelsen for den selvejende institution Bramsnæs har arbejdsgiveransvar overfor fællesleder og personale. Bestyrelsen har ansvar for afholdelse af LUS (lederudviklingssamtale). Det er administrationens vurdering, at der ved personalets virksomhedsoverdragelse fra de to nuværende selvejende institutioner til én fælles selvejende institution ikke udbetales feriepenge. Overdragelse af ejerforholdet på de to ejendommen varetages af de to nuværende bestyrelser for Rollingen og Hyllinge-Lyndby Børnehave. Handicappolitik: Sagen har ikke handicappolitiske aspekter. Økonomi og finansiering: Der forventes ikke merudgift for Lejre Kommune ved sammenlægningen. Som konsekvens af en sammenlægning bliver budgetterne for de to institutioner samlet på den nye institution. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Henvendelse fra forældrebestyrelserne for Rollingen og Hyllinge-Lyndby børnehaver 2. Vedtægt for den selvejende institution Bramsnæs 3. Driftsoverenskomst Lejre Kommune og den selvejende institution Bramsnæs

22 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Overgrebspakke - Socialt Fagligt beredskab Sagsnr.: 13/19679 Resumé: Overgrebspakke Socialfagligt Beredskab Den 1. oktober 2013 er lov om ændring af lov om social service, beskyttelse af børn og unge mod overgreb, trådt i kraft. I henhold til lovteksten skal kommunen iværksætte et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af Kommunalbestyrelsen og herefter offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov. Centrene for Dagtilbud, Skole og Social & Familie har samarbejdet omkring udarbejdelse af et socialfagligt beredskab. Den 8. november 2013 har der været afholdt fælles temadag med repræsentation fra de tre centre. På temadagen var der blandt andet oplæg fra Kommunernes Landsforenings jurister og fra politiet. På baggrund af input fra denne temadag har administrationen nu udarbejdet endeligt forslag til Lejre kommunes socialfaglige beredskab, som herved fremlægges til godkendelse i Udvalget for Børn & Ungdom. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at iværksættelse af det beskrevne fremlagte socialfaglige beredskab i forhold til overgreb godkendes 2. at beredskabet en gang om året fremlægger årsrapport for Udvalget for Børn & Ungdom. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstilling tiltrådt Sagsfremstilling: Lejre kommune opretter en socialfaglig beredskabsgruppe, der tværfagligt skal arbejde med forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Den socialfaglige beredskabsgruppe er oprettet i forbindelse med indførelse af ny lovgivning pr. 1. oktober 2013, den såkaldte overgrebspakke, der har til formål at sikre en samlet indsats til beskyttelse af børn mod overgreb. Beredskabsgruppens formål er at opkvalificere arbejdet i forhold til børn og unge, der er udsat for seksuelle overgreb og vold. Gruppen skal yde vejledning og sparring til fagpersoner fra skole, daginstitutioner, sagsbehandlere og andre ansatte i kommunen i forhold til anonyme og konkrete sager. Gruppen skal koordinere og sikre, at der reageres hurtigt, kvalificeret og ensartet i konkrete sager. Endvidere skal gruppen sikre kompetenceudvikling på fagområdet. Center Social & Familie har udarbejdet et oplæg til igangsættelse af beredskabsgruppen. Dette oplæg har været lagt frem til en bred faglig drøftelse på afholdt temadag den 8. november med Center for Dagtilbud og Center for Skole, samt eksterne oplægsholdere. På baggrund af drøftelserne på temadagen fremlægger administrationen nu endeligt forslag til Lejre kommunes socialfaglige beredskab. Den socialfaglige beredskabsgruppe består af aktører fra Center Social & Familie, Center for Skoletilbud og Center for Dagtilbud. Gruppen ledes af afdelingsleder for myndighedsområdet, Center Social & Familie.

23 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 21 Gruppen kan mødes inden for en uge, hvis der er behov for drøftelse af en anonym eller konkret sag. I forbindelse med Overgrebspakken er der oprettet Børnehuse i hver region. I region Sjælland ligger Børnehuset i Næstved kommune. Børnehusene skal benyttes til undersøgelse af et barns/den unge forhold, som led i en børnefaglig undersøgelse i overgrebssager. Børnehuset vil derfor være en samarbejdspartner i forhold til den socialfaglige beredskabsgruppe. Beredskabsgruppens arbejde: I gruppen drøftes, vurderes og evalueres sager, som gruppen har fået kendskab til. Herunder drøftes fx., om der skal ske politianmeldelse, hvilke sociale tiltag, der skal iværksættes, herunder kontakt med Børnehuset, og der aftales, hvem der gør hvad, i forhold til familien og evt. andre. I forbindelse med disse møder udveksler gruppen information om ny viden, generelle tiltag, viden fra kurser mm. Repræsentanter fra gruppen deltager i samarbejdsforum med Midt-og Vestsjællands Politi og de kommuner, som hører til denne politikreds, omkring forebyggelse af seksuelt misbrug og vold mod børn. Gruppen kan kontaktes af fagpersoner, der ønsker vejledning og sparring. Henvendelse sker via nærmeste leder, f.eks. skoleleder. Almenområdet og specialområdet vil således kunne få faglig kompetent sparring og vejledning til handlingsforløb fra beredskabsgruppen i forhold til lovens formål - forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager, hvor der er mistanke om eller viden om overgreb mod børn og unge. Lejre kommunes iværksættelse af den socialfaglige beredskabsgruppe skal efter politisk behandling offentliggøres. Der arbejdes aktuelt på færdiggørelse af en folder, der beskriver Beredskabsgruppens arbejde, hvem der sidder i gruppen, og hvordan fagpersonale kan kontakte gruppen. På kommunens hjemmeside vil beredskabsgruppen blive beskrevet, og der vil være et link til folder om gruppen. Udvalget for Børn & Ungdom skal revidere beredskabet løbende efter behov i henhold til lovteksten. Administrationen foreslår, at Beredskabsgruppen en gang om året udarbejder en årsrapport, som fremlægges for Udvalget for Børn og Ungdom. Udtalelser: Ingen. Administrationens vurdering: Administrationen har haft et konstruktivt samarbejde med Kommunernes Landsforenings jurister, som har undervist myndighedsområdet specifikt i forhold til ny lovgivning, herunder iværksættelse af et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Endvidere har der på temadag for almen- og specialområdet været oplæg fra de samme jurister om Overgrebspakken. På temadagen

24 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 22 har også politiet fortalt om de nye Børnehuse og politiets samarbejde med kommunerne og børnehusene. Der har således været et solidt fagligt grundlag tilstede i forhold til administrationens forslag til iværksættelse af det socialfaglige beredskab i Lejre kommune. Beredskabsgruppen er tværfagligt sammensat. Den er forankret i Center Social & Familie, som har myndighedsansvaret og hermed ansvaret for iværksættelse af børnefaglige undersøgelser i overgrebssager. Gruppen vil løbende evaluere sit arbejde. Ledelsesmæssigt vil der fra de tre centre være fokus på at der sker kompetenceudvikling i gruppen, og at der ressourcemæssigt afsættes tid til gruppens arbejde. Lejre kommune vil således have et stærkt fagligt beredskab til at yde sparring og vejledning i komplekse sager, hvor der er mistanke om eller viden om seksuelle og voldelige overgreb på børn og unge. Gruppen vil have Børnehuset i Næstved som samarbejdspartner og vil være i dialog omkring kompetenceudvikling med medarbejderne i Børnehuset. Handicappolitik: Af Handicappolitikken fremgår Lejre kommunes vision om at borgere med handicap har samme rettigheder og muligheder for at udvikle og udnytte deres kompetencer, som alle andre borgere i Lejre kommune. Den socialfaglige beredskabsgruppe arbejde, der har til formål at være forebyggende, tidligt opsporende og handlende er en indsats i arbejdet for at understøtte visionen. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom.

25 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Godkendelse af budget Opholdsstederne TAO og De Unges TAO Sagsnr.: 09/19014 Resumé: Jævnfør beslutning i Udvalget for Børn & Ungdom den 9. november 2011 bemyndiges administrationen til at godkende egnethedsgodkendte opholdssteders budgetter, såfremt fremskrivningen er indenfor KL s pris- og lønfremskrivningsprocent. Hvis fremskrivningen ligger ud over KL s pris- og lønfremskrivningsprocent skal det forelægges Udvalget for Børn & Ungdom. Tilsynet har modtaget budgetter til godkendelse fra hhv. opholdsstedet TAO og opholdsstedet De Unges TAO, som ligger ud over KL s pris- og lønfremskrivningsprocent. Budgetterne forelægges derfor sammen med tilsynets vurdering til godkendelse i Udvalget for Børn & Ungdom. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at budget 2014 for opholdsstedet TAO godkendes. 2. at budget 2014 for opholdsstedet De Unges TAO godkendes. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstilling tiltrådt Sagsfremstilling: Opholdsstederne TAO og De Unges TAO, som begge er en del af Fonden TAO, har indsendt budgetter for 2014 til godkendelse, der ligger ud over KL s vejledende prislønfremskrivningsprocent på 1,3 procent. I forbindelse med gennemgang af årsregnskab bemærkede tilsynet, at egenkapital for fonden samlet var 0,7 % af den budgetterede driftsudgift. Som tommelfingerregel skal procenten ligge omkring 25 % (svarende til 3 måneders drift) for at sikre den nødvendige økonomiske robusthed ved eventuel pladsnedgang og dermed manglende indtægter. Tilsynet har herefter været i dialog med Fonden TAO om håndtering af den minimale egenkapital i fonden. Ændringen af budgetterne skal således ses i sammenhæng med dels at der tages højde for at oparbejde en fornuftig egenkapital for at sikre økonomisk robusthed og dels at sikre retvisende budgetter, idet Fonden oplevede at de nuværende takster ikke tog højde for indhold i tilbuddet, hvilket betød at opholdsstedet som hovedregel har anvendt tillægstakster ved anbringelse af børn og unge. Formået er således også, at budgettet kommer til at afspejle de reelle udgifter. Stigningen i taksten for de to opholdssteder fremgår af nedenstående: Takst 2013 Takst 2014 Stigning i procent TAO ,1 procent De Unges TAO ,7 procent Tilsynet har på baggrund af de fremsendte budgetter bedt om yderligere redegørelse fra Fonden TAO. Af redegørelsen fremgår flere forhold, der er medvirkende til den markante stigning i taksten.

26 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 24 Vedrørende opholdsstedet TAO: Der er sket en opnormering på 0,4 pedel. Opnormeringen af pedel skal henføres til bygningernes vedligeholdelsestilstand som gør, at der hele tiden skal ydes en yderligere indsats end tidligere budgetteret. Stigningen vil blive varslet til de anbringende kommuner. Vedrørende opholdsstedet De Unges TAO: For opholdsstedet De Unges TAO er der i budget 2014 budgetteret med en opnormering på 2 pædagoger, ligesom der er sket generel regulering af lønsatserne op til det faktiske lønniveau. Opnormering svarer således til udgifterne for de nuværende indskrevne i Tidligere takst tog udgangspunkt i den praksis at de anbragte børn og unge kunne tage hjem på hver 2. weekend. Den nye takst inkluderer dækning 365 kr. dage årligt, hvilket svarer til den reelle praksis. Stigningen vil blive varslet til de anbringende kommuner. Det er oplyst, at ændringen for de anbringende kommuner reelt ikke kommer til at betyde en takststigning ud over KL s vejledende pris- lønfremskrivningsprocent, idet takststigningen afspejler, hvad de anbringende kommuner reelt betaler på nuværende tidspunkt. Udtalelser: Ingen. Administrationens vurdering: Det vurderes, at taksterne for hhv. TAO og De Unges TAO, på trods af den udmeldte takststigning, fortsat vil ligge på niveau med sammenlignelige opholdssteder. Egenkapitalens nuværende niveau udgør en potentiel risiko for Fonden TAO, idet det i tilfælde af manglende indtægter kan resultere i at et eller begge opholdssteder i fonden er nødt til at lukke grundet manglende evne til at udbetale løn mv. Det vurderes derfor, at takststigningen ud over KL s vejledende pris- lønfremskrivningsprocent er forsvarlig, idet det hermed sikres at der kan oparbejdes den nødvendige økonomiske robusthed i fonden og at budgettet kommer til at afspejle de reelle udgifter. Handicappolitik: Fonden TAO leverer støtte til børn og unge med relations- og tilknytningsforstyrrelser, sociale vanskeligheder, psykisk sårbarhed, angst og autismespektrumforstyrrelse. Formålet med regulering af de budgetmæssige rammer er at sikre en fornuftig drift, og at de overordnede rammer er i overensstemmelse med godkendt målgruppe. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom. Bilag:

27 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side Budget 2014, Opholdsstedet TAO 2. Budget 2014, De Unges TAO 3. Opfølgende redegørelse fra TAO vedr. Budget 2014

28 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU og KF - Frigivelse af puljer, Tilbud om aktiviteter for unge og SSP herunder skaterbane Sagsnr.: 13/17600 Resumé: Baggrunden for projektet er et ønske om at forbedre rammerne omkring unge-miljøet i den nordlige del af Lejre Kommune. For at sikre den bedste udnyttelse af de afsatte midler til gavn for de unge, har administrationen arbejdet sammen om projekterne på tværs af bevillinger og virksomheder. Der anmodes om frigivelse af anlægspulje under Kultur & Fritid, SSP (herunder skaterbane). Anlægspuljen skal sammen med driftsbevilling under Børn & Ungdom, Pulje, aktiviteter for unge (med fokus på den nordlige del af kommunen) anvendes til etablering af en multibane i Kirke Hyllinge, 2 stk. streetbasketbaner i Ejby samt indkøb af andel i musik-øvecontainer ved Kulturhuset i Hvalsø. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller, 1. at der meddeles anlægsbevilling på kr. 2. at der frigøres et tilsvarende rådighedsbeløb til budget Rådighedsbeløbet finansieres af det i budget 2012 og overført til 2013 afsatte rådighedsbeløb til SSP herunder skaterbane med kr. (Udvalget for Kultur & Fritid ) og med kr. fra driftsbevilling under Børn & Ungdom (Center for Social & Familie, Pulje ) 3. at administrationen bemyndiges til at igangsætte arbejdet Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstilling anbefales Sagsfremstilling: Baggrunden for projektet er et ønske om at forbedre rammerne omkring unge-miljøet i den nordlige del af Lejre Kommune. Etablering af multibane indgår i COWI anbefalinger til udvikling af Kirke Hyllinge bl.a. på baggrund af dialogmøde med lokale interessenter i juni For at sikre den bedste udnyttelse af de afsatte midler til gavn for de unge, har administrationen arbejdet sammen om projekterne på tværs af bevillinger og virksomheder. Der har været nedsat en projektgruppe, som består af repræsentanter fra SSP, PPR, skoleområdet, ungdomsskolen, hallerne, musikskolen og 4 ungdomsrepræsentanter fra den nordlige del af Lejre Kommune. Projektgruppen har arbejdet grundigt med forskellige muligheder for udnyttelse af puljerne. Administrationens vurdering: Projektgruppen foreslår følgende udnyttelse af den samlede pulje: Opførelse af multibane ved Kirke Hyllingehallen på 12 x 24 meter, egnet til fodbold, rulleskøjter, håndbold, streetbasketball, tennis, volleyball m.m. Banen monteres med fast bund. Beliggenhed: Mellem Kirke Hyllingehallen og Kirke

29 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 27 Hyllinge sfo (Matrikel nr. 1p, Kirke Hyllinge By) Tilbud, beskrivelse og planfoto over beliggenhed er vedlagt som bilag. Anlæg af to streetbasketbaner til boldspil, skateboarding mm. i Ejby. Beliggenhed: Nordvest for Bramsnæsvighallens parkeringsplads og mellem Bramsnæsvigskolen og Bramsnæsvighallen/multisalen (Matrikel nr. 6u, Ejby By). Tilbud og planskitse over beliggenhed er vedlagt som bilag. Indkøb af andel i musik-øvecontainer ved Kulturhuset i Hvalsø. Øvecontaineren giver mulighed for, at alle børn og unge i Lejre Kommune kan låne øvefaciliteter i deres fritid. Containeren er udstyret med instrumenter og forstærkere. Køb af containeren dækkes i øvrigt af Lejre Musikskole og Hvalsø Kulturhus. Tilbud er vedlagt som bilag. Administrationen vurderer, at projektgruppens forslag til aktiviteter med etablering af en multibane i Kirke Hyllinge og to streetbasketbaner i Ejby vil medføre en betydelig forbedring af rammerne omkring ungemiljøet i den nordlige del af Lejre Kommune. Samtidig giver musik-øvecontaineren gode muligheder til børn og unge i Lejre Kommune. Administrationen gør opmærksom på, at det er aftalt, at tilsyn med banerne i henholdsvis Ejby og Kirke Hyllinge foretages af SFO/ungdomsklub og SSP som i forvejen er synlige i områderne. En ordning med Center for Veje & Trafik indebærer, at der et par gange om ugen opsamles affald mm. ved banerne. Tilsyn med og drift af musik-øvecontainer varetages af Musikskolen. Ungdomsskolen tilbyder sig som tovholder med hensyn til fremadrettet at vurdere vedligeholdelsesbehov af banerne i Ejby og Kirke Hyllinge. Administrationen gør opmærksom på, at der fremadrettet vil være afledte udgifter til vedligeholdelse af banerne i Ejby og Kirke Hyllinge. Handicappolitik: Brug af multibane, streetbasketbaner og øvecontainer er åbne for alle Lejre Kommunes unge. Økonomi og finansiering: I budget 2012 og overført til 2013 er der afsat en anlægsbevilling under Udvalget for Kultur & Fritid, SSP, herunder skaterbane på kr. til aktiviteter for unge. Derudover er der i budget 2013 afsat kr. under driftsbevilling Særlige Tilbud (udvalget for Børn & Ungdom, Center for Social & Familie). Puljen på kr. er en del af Budgetaftalen 2013 og skal derfor ses uafhængigt af det specialiserede børneområdes økonomiske udfordringer. Ved en fejl blev puljen imidlertid medtaget i områdets indberetning til Forventet Regnskab Når puljen nu anvendes i overensstemmelse med Budgetaftale 2013, så øges de økonomiske udfordringer på det specialiserede børnesocialområdes derfor. Etablering af Multibane, streetbasketbaner og indkøb af del af musik-øvecontainer koster: Multibane: kr. 2 stk. streetbasketbaner: kr.

30 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 28 Indkøb af andel af musikøvecontainer kr. I alt kr. Driftsudgifter til vedligehold af banerne i Ejby og Kirke Hyllinge kan ikke estimeres på nuværende tidspunkt, men der må fremadrettet påregnes vedligeholdelsesudgifter. Driftsudgifter vedr. musik-øvecontaineren afholdes af Musikskolen. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Tilbud Kompan Cosmos Multibane 2. Tilbud Center for Veje & Trafik 2 stk. streetbasketbaner 3. Tilbud Music Flexbox musik-øvecontainer

31 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Intet Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

32 Bilag: 2.1. Tilsynsrapport, , Opholdsstedet Dueslaget, Anmeldt tilsyn Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. december Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

33 Tilsynsrapport For Opholdsstedet Dueslaget Anmeldt tilsyn den 23. september 2013 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent

34 Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik Volmer har den 23.september 2013 gennemført anmeldt tilsyn på: Opholdsstedet Dueslaget Byager Hvalsø Fra Opholdsstedet deltog leder, Souschef og 2 medarbejdere. Tilsynsformen var anmeldt dialog baseret tilsyn. Tilsynet er gennemført ved rundvisning, samtaler med Leder og Souschef sammen, 2 medarbejdere sammen og en fælles samtale med 2 unge. Efterfølgende deltog tilsynet i eftermiddags te/kaffe omkring spisebordet sammen med 4 unge og 3 medarbejdere. Herudover har tilsynet kontaktet 2 tilfældigt udvalgte forældre fra en udleveret telefonliste. Ved et anmeldt tilsyn har tilsynskonsulenterne fokus på forskellige temaer. Tilsynet havde fokus på og drøftede følgende emner: Hovedkonklusion Målgruppe Behandlingsmetoder og pædagogik Den skriftlige dokumentation Brugernes forhold Forældre og pårørendesamarbejde Eksternt samarbejde Magtanvendelse Sundhed Forebyggelse af seksuelle overgreb Personale Fysiske rammer Formålet med tilsynet. At påse, at tilbuddet fortsat lever op til de vilkår og forudsætninger, godkendelsen er givet under. At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på tilbuddene.

35 Samlet vurdering Hovedkonklusioner Iagttagelse, vurderinger og anbefalinger opfølgning på foregående tilsynsbesøg og anbefalinger Det er tilsynets vurdering, at Opholdsstedet Dueslaget ved anmeldt tilsynsbesøg fremstår som et velorganiseret, trygt og professionelt behandlingstilbud til målgruppen. Leder og medarbejdere fremstår engagerede, refleksive og fagligt kompetente, med fokus på de indskrevne unges behov. Tilsynet vurderer at Opholdsstedet lever op til godkendelsesgrundlaget og de beskrevne målsætninger. Tilsynsbesøget Målgruppe Målgruppe Antal pladser Sammenhæng mellem anbringelsessted og målgruppe Af godkendelsen fremgår, at opholdsstedet Dueslaget er godkendt til at modtage: 6 unge i alderen år med mulighed for ophold til og med d. 22. år. Målgruppen omfatter unge med: tilknytningsforstyrrelser depressivitet spiseforstyrrelser selvskadende adfærd borderline forstyrrelse narcissistisk forstyrrelse skizoide og skizo-typiske forstyrrelser dissociative forstyrrelser Målgruppen omfatter ikke: Manifest, produktiv psykotiske unge. Autisme, men som nævnt dog unge, der har Aspergers syndrom. Intelligenshandicap. Kriminel adfærd, ej heller voldelige. Misbrugere. Lederen oplyste at der aktuelt indskrevet 6 unge, 2 drenge og 4 piger, i alderen år.

36 Alle de indskrevne unge vurderes af ledelsen at være omfattet af målgruppen, selv om 1 af de unge for nylig er blevet diagnosticeret med skizofreni. Den unge vurderes både af behandlende psykiater og ledelsen som fortsat velplaceret på opholdsstedet. Behandlingsmetoder og pædagogik. Metoder Pædagogiske principper Fra teori til praksis Dueslagets målsætning Det er Dueslagets målsætning ud fra en psyko-dynamisk og udviklingspsykologisk forståelse, i en miljøterapeutisk ramme, at støtte den unge til at erhverve kompetencer, der gør dem i stand til at håndtere egne psykiske vanskeligheder. Dette sker i et respektfuldt samarbejde med den unge, hvor der arbejdes for at der kan etableres en tillidsfuld, asymmetrisk ung-voksen relation. Dueslagets teoretiske forståelsesramme Tager udgangspunkt i udviklingspsykologien. Dueslaget er psyko-dynamisk orienteret og henter viden og inspiration i den nyere teoridannelse i feltet mellem objektrelations- og tilknytningsteorierne. Metode: Behandlingens tilrettelæggelse og struktur: Fase 1 Ved indflytning vil der være en 3-6 måneders observationsperiode, hvor der søges en arbejdshypotese i forhold til problemfelt og tilrettelæggelse af indsatsen. Strukturen for den unges hverdag skal være tydelig og tilgangen til den unge skal være jeg-støttende. Fase 2 Arbejdshypotesen korrigeres og justeres. Udviklingsmål formuleres sammen med den unge. Samværet med den unge vil være med fokus på struktur-implementering i overensstemmelse med Dueslagets grundstruktur og kultur. Der arbejdes med nære planer og håb. Her-og nu er omdrejningspunktet for relationen. Der vil fortsat være en høj grad af jeg-støtte med stigende vægt på udfordringer, krav og spejling. Fase 3 Der arbejdes i et samarbejde mellem den unge og stedets voksne ud fra klare mål i forhold til ressourcer og vanskeligheder. Der lægges vægt på synliggørelse af ansvar i forhold til egne udviklings mål. Den unges mestringsstrategier synliggøres og forstærkes positivt og konstruktivt. Der arbejdes fortsat med struktur, men med en bevidstgørelse af den som et internaliseret redskab. Spejling og indsigts givende refleksion er i centrum for relationen. De unge har ugentlige samtaler med deres kontaktpersoner. Der er fælles gruppesamtaler i forbindelse med fast ugentlig hjemmeaften. Lederen og souschefen oplyste at Opholdsstedets struktur, målsætninger og pædagogiske behandlingsmetoder grundlæggende er uforandrede. Ifølge ledelsen fokuserer personalet metodisk på, at hverdagen for de enkelte unge struktureres

37 individuelt i forhold til de enkelte unges behov. Hverdagen søges skemalagt for de unge. Behandlingsarbejdet understøttes af en individuel miljøterapeutisk struktur, hvor medarbejderne i højere grade end tidligere, forsøger at visualisere de unges hverdag. Metodisk har medarbejderne særligt fokus på at visualisere hverdagen for de enkelte unge, ved hjælp af individuelt udarbejdede arbejdsskemaer. Herudover har medarbejderne et øget fokus på at sikre evaluering hver gang der aftales særlige pædagogiske indsatser, for at sikre at der løbene tages stilling til om indsatsen og metoderne virker eller eventuelt skal justeres. Den skriftlige dokumentation Handleplaner, udviklingsplaner Pædagogiske planer Retningslinjer Lederen oplyste at der udarbejdes pædagogiske udviklingsplaner 2 gange om året for de enkelte unge, på baggrund af de anbringende kommuners handleplaner. Opholdsstedet anvender udviklings og behandlingsplanerne som aktive arbejdsredskaber i det pædagogiske arbejde. Medarbejderne anvender elektronisk journal til dagbogsnotater, udviklingsplaner, referater m.m. Lederen fortalte at der er udarbejdet en introduktionsmappe til medarbejderne som indeholder retningslinjer for arbejdet. Opholdsstedet har opdateret og fornyet sin hjemmeside med beskrivelser af målgruppe, pædagogik, værdigrundlag, udviklingsplaner, medindflydelse, sundhedspolitik, medicinhåndtering m.m.. Lederen oplyste at medarbejderne følger Lejre Kommunes forskellige udsendte retningslinjer for blandt andet magtanvendelse, medicinhåndtering, forebyggelse af seksuelle overgreb m.m.. Brugernes forhold Omsorg Udvikling trivsel Relationer til voksne Sociale relationer og netværk Skolegang og dagtilbud Hverdagens aktiviteter Brugerindflydelse Sprogbrug og omgangsform De medarbejdere tilsynet talte med gav udtryk for at de indskrevne unge generelt trives og udvikler sig positivt med den praktiserede pædagogik. Medarbejderne fortalte at de blandt andet målte trivsel ved at de unge blev i stand til at klare flere praktiske ting selv og begyndte at danne relationer til voksne og andre unge. Samtidig observerede medarbejderne at de unge efter en periode ofte fremstod mere samlede og begyndte at have et

38 fremtidsperspektiv og i højere grad blev i stand til at følge undervisning. Medarbejderne oplyste at de unge har formel indflydelse på deres hverdag. Den formelle indflydelse sikres igennem husmøder der afholdes hver uge. På husmøderne har de unge indflydelse på sommerferier og medindflydelse på lørdags aktiviteter, mad og indkøb til huset. Medarbejderne oplyste at de unge generelt støttes til fritidsaktiviteter i det omfang de magter det. Omgangstonen beskrives af medarbejderne som god, de unge taler generelt pænt til både de voksne og de andre unge. Personalet griber ind overfor grimt sprog. Medarbejderne oplyste at de ved deres ansættelser er blevet præsenteret for reglerne om magtanvendelse. De unge og deres forældre orienteres om regler for magtanvendelse ved indskrivning. Medarbejderne husker ikke at der har været magtanvendelser indenfor det seneste år. Medarbejderne har generelt et stort fokus på at arbejde konflikt nedtrappende. Lederen og Souschefen vurderede at alle de unge generelt trives og udvikler sig, på trods af deres individuelle vanskeligheder. Tilsynet havde en samtale med 2 unge i opholdsstuen. Begge de unge gav udtryk for at de var glade for at bo på Opholdsstedet. De 2 unge fortalte at de havde modtaget god støtte og havde udviklet sig under opholdet. De unge fortalte at de senere på tilsynsdagen samlet skulle til musik arrangement i Tivoli sammen med personalet. De unge fortalte at det helt ekstraordinært var besluttet at anvende den faste ugentlige hjemmedag til dette musik arrangement, som var et stort ønske fra de unge. Forældre og pårørendesamarbejde Hvordan samarbejdes med forældrene, i forhold til det enkelte barn Hvilken indflydelse har forældrene på stedets drift Leder og Souschef fortalte at forældresamarbejdet er uforandret. Opholdsstedet vægter et godt forældresamarbejde højt og anvender meget tid på at sikre et godt samarbejde med forældrene. Forældresamarbejdet i forhold til de enkelte børn aftales individuelt med forældrene. Normalt ringer de unges kontaktpersoner 1 gang om ugen til forældrene. Forældrene kontaktes herudover ved særlige behov, sygdom o.lign. Herudover er der formaliserede statusmøder 2 gange om året. Der afholdes 2 forældremøder om året og herudover afholdes der faste traditionsarrangementer eksempelvis ved jul og sommerferie. Opholdsstedet indlægger undervisning/ foredrag som en del af forældre arrangementerne. Bestyrelsesmedlemmer deltager normalt i forældremøderne. Telefonisk samtale med 2 tilfældigt udvalgte forælder: Tilsynet talte med en forælder der gav udtryk for tilfredshed med Opholdsstedet. Forælderen fortalte at aftaler blev holdt og forælderen følte sig velinformeret og medinddraget i beslutninger omkring sit barns hverdag.

39 Forælderen gav herudover udtryk for at Opholdsstedet arrangerede gode forældremøder, hvor det var rart at bestyrelsen deltog. Forældremøderne havde et godt fagligt indhold og det var rart som forælder at møde andre forældre i samme situation. Forælderen oplyste at hun var i telefonisk kontakt med en medarbejder 1 gang om ugen, hvor det var muligt at tage småting op så det ikke udviklede sig til store problemer. Forælderen har ingen klagepunkter eller forslag til forbedringer. Den anden forælder tilsynet kontaktede telefonisk gav udtryk for at samarbejdet med Opholdsstedet fungerede godt. Medarbejderne gør ifølge forælderen meget for at involvere forældrene. Forældremøderne beskrives som gode, fordi forældrene her har mulighed for at tale sammen og udveksle erfaringer. Kontakten beskrives som god og forælderen oplyste, at hun ringer sammen med kontaktpædagogen hver uge. Forælderen har en klar forventning om at blive taget alvorligt og lyttet til, hvis hun henvender sig med problemer. Forælderen har ingen klagepunkter eller forslag til forbedringer. Eksternt samarbejde Hvordan fungerer det eksterne samarbejde Ledelsen gav udtryk for Opholdsstedet fortsat har et godt samarbejde med sine eksterne samarbejdsparter, herunder Lejre Kommunes PPR, læger, psykiatere, anbringende kommuner m.fl. Magtanvendelse Kender personalet reglerne Kender forældrene reglerne Kender børnene reglerne Hvordan arbejdes der på at forebygge magtanvendelser Ledelsen har fokus på at sikre at alle ny indskrevne unge og deres forældre informeres om reglerne for magtanvendelse. Alle medarbejdere kender ifølge ledelsen til reglerne for magtanvendelse. Pædagogisk arbejdes der konfliktnedtrappende og der har ikke været magtanvendelser det seneste år. Herudover sikrer medarbejderne at de unge gøres bekendte med reglerne på husmøder. De medarbejdere tilsynet talte med havde begge kendskab til principperne og reglerne for magtanvendelse. Sundhed Kost Hygiejne Medicin Alkohol

40 Stofmisbrug Rygning Sund kost: Ledelsen oplyste at Opholdsstedet fortsat har fokus på sund kost. På uge menuen er der fast en grøntsags dag og en dag hvor der serveres fisk. Herudover sikres varieret kost. Udover at have fokus på de unges kostindtagelse søger medarbejderne generelt at motivere de unge til at dyrke motion. Hygiejne: Personalet arbejder på at sikre og træne de unge i personlig hygiejne. Medicin: 1 medarbejder er medicinansvarlig og har været på kursus i medicinhåndtering. Rygning: Forgår udenfor matriklen. Personalet må ikke ryge sammen med de unge. Alkohol: Må normalt ikke indtages skal aftales særskilt ved fest for unge over 16 år. Misbrug: Opholdsstedet har løbene fokus på at forebygge og stoppe misbrug. Opholdsstedet har mulighed for at teste de unge hvis medarbejderne får mistanke om at en ung misbruger alkohol, hash eller hårde stoffer. Forebyggelse af seksuelle overgreb Er der udarbejdet en forebyggelsespolitik Hvordan arbejdes der i hverdagen med at forebygge seksuelle overgreb Ledelse og medarbejdere har opmærksomhed på at forebygge seksuelle overgreb. Opholdsstedet anvender Lejre Kommunes retningslinjer for forebyggelse af seksuelle overgreb. Ledelse og medarbejdere har fokus på signaler, påklædning og grænser mellem de unge indbyrdes og imellem unge og voksne. Personale Styring, ledelse Normering Arbejdsmiljø Kompetenceudvikling Har personale de nødvendige faglige forudsætninger Udviklingstiltag Tilsynet talte med 2 medarbejdere samtidig. Begge medarbejdere havde en pædagogisk uddannelse. Den ene medarbejder var startet som vikar i januar 2013 og var efterfølgende blevet fastansat i september Den anden medarbejder havde været ansat i 7 år på Dueslaget.

41 Den nyansatte medarbejder gav udtryk for stor trivsel og at være landet i et smørhul. Arbejdspladsen blev af begge medarbejdere beskrevet som spændende, med høj faglighed og professionalisme. Begge medarbejdere var bekendte med målgruppens særlige vanskeligheder og de pædagogiske metoder der arbejdes efter. Medarbejdere mente begge at have de nødvendige personlige og pædagogiske kompetencer der modsvarer målgruppens særlige behov. Medarbejderne oplyste at de tilbydes supplerende og relevant undervisning. Ledelsen beskrives som god og lydhør. Medarbejderne beskrev generelt normeringen som god og medarbejderne har mulighed for faglig refleksion. Arbejdstilsynet har for nylig været på tilsynsbesøg, hvor Opholdsstedet fik en grøn smiley. Leder og souschef beskrev overfor tilsynet en velfungerende og dygtig medarbejdergruppe. Ledelsen oplyste at alle fastansatte medarbejdere tilbydes deltagelse i en fortløbende miljøterapeutisk efteruddannelse (Sedac). Opholdsstedet Dueslaget har ansat følgende personalesammensætning som lever op til godkendelsens krav: 1 Leder 37 timer, pædagog (deltager i organisationspsykologisk efteruddannelse for ledere, OPU) 1 Stedfortræder 37 timer, psykomotorisk terapeut / psykoterapeut. 1 Pædagog 33 timer. 1 Pædagog/cand.pæd. antropolog 37 timer 1 Cand. Mag. Musikterapi 30 t. 1 Pæd. medhjælper 37 timer (læser til lærer) 1 Pæd. medhjælper / pedel 37 timer 1 Pædagog 37 timer. 1 Sekretær / bogholder a 6 timer + (eksternt tilkøbt bogholderi hjælp). Fysiske rammer Hvordan fremstår de fysiske rammer Opholdsstedet består af en 2- længet bygning. I den ene længe, og på 1.sal af den anden længe er køkken, fællesrum, og administration placeret, samt sovested for nattevagten, og et værelse til en ung. I den anden længe, i stuetagen, er der værelser til de unge. Alle de unge har gode store værelser. To unge har egen indgang, entre, værelse og eget toilet/bad. Én ung har 2 værelser og deler toilet/bad med to andre unge. Dueslaget er beliggende 2 km fra Hvalsø bycentrum. Det er en 2-længet gård, hvoraf den ældste del stammer tilbage fra kvadratmeter fordelt

42 på 2 etager. Huset er gennemrenoveret. Huset er placeret på en 2800 kvadratmeterstor grund med boldplads og bålplads m.v. Der er desuden cykelskur ved vejen. Huset fremstår ved tilsynsbesøg almindeligt rent, ryddeligt og velholdt.

43 Bilag: 2.2. Tilsynsrapport, opholdsstedet Kærnen, , anmeldt tilsyn Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. december Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 99770/13

44 Tilsynsrapport For Opholdsstedet Kærnen Anmeldt tilsyn den 16. september 2013 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent

45 Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik Volmer har den 16. september 2013 gennemført anmeldt tilsyn på: Opholdsstedet Kærnen, Nørre Hyllingevej 21, 4070 Kirke Hyllinge, Leder Marianne Nielsen Fra Opholdstedet Kærnen deltog Leder og 2 medarbejdere. Tilsynsformen var anmeldt dialog baseret tilsyn. Tilsynet er gennemført ved rundvisning, samtaler med Lederen og en medarbejder (ægtefælle) sammen, en medarbejder og 2 børn. Efterfølgende har tilsynet kontaktet en forælder telefonisk. Ved et anmeldt tilsyn har tilsynskonsulenterne fokus på forskellige temaer. Tilsynet havde fokus på og drøftede følgende emner: Hovedkonklusion Målgruppe Behandlingsmetoder og pædagogik Den skriftlige dokumentation Brugernes forhold Forældre og pårørendesamarbejde Eksternt samarbejde Magtanvendelse Sundhed Forebyggelse af seksuelle overgreb Personale Fysiske rammer Formålet med tilsynet. At påse, at tilbuddet fortsat lever op til de vilkår og forudsætninger, godkendelsen er givet under. At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på tilbuddene.

46 Samlet vurdering Hovedkonklusioner Iagttagelse, vurderinger og anbefalinger opfølgning på foregående tilsynsbesøg og anbefalinger Det er tilsynets vurdering, at Opholdsstedet Kærnen fortsat lever op til godkendelsens vilkår og forudsætninger. Kærnen fremstår som et lille familieplejelignende opholdssted, med faste, trygge og forudsigelige rammer, hvor børnene mødes professionelt, kærligt og omsorgsfuldt. Lederen og ægtefællen bor i samme hus som børnene, som derfor mødes af de samme gennemgående voksne hver dag. Det er tilsynets vurdering, at leder og medarbejdere arbejder anerkendende og har fokus på børnene behov, ressourcer og trivsel. Tilsynsbesøget Målgruppe Målgruppe Antal pladser Sammenhæng mellem anbringelsessted og målgruppe Opholdsstedet Kærnen er godkendt til følgende målgruppe: Målgruppen er 4 børn/unge i alderen 6-16 år på anbringelsestidspunktet, med ophold til og med 22 år med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Målgruppen beskrives som følgende: Det drejer sig om børn/unge inden for normalområdet, der gennem egen opvækst ikke har fået den fornødne omsorg, hvilket kan give sig udtryk i flere af følgende problemkomplekser. Store problemer med at klare hverdagens små og store problemer Fungerer ikke alderssvarende Mangler grundlæggende tillid Er ikke i stand til at give udtryk for egne behov Har skoleproblemer Har svært ved at klare sig i en gruppe og derved svært ved at få venner. Det er generelt børn/unge, som har brug for støtte, i et struktureret og forudsigeligt miljø. Opholdsstedet modtager ikke:

47 Udadreagerende børn/unge Diagnosticerede psykisk syge børn/unge Børn/unge med misbrugsproblematikker. Lederen oplyste, at der fortsat er indskrevet de samme 4 børn som ved seneste tilsynsbesøg. Alle 4 børn vurderes fortsat at være omfattet af målgruppen: Der er indskrevet: 2 drenge på henholdsvis 8 og 16 år og 2 piger på 9 og 13 år. Behandlingsmetoder og pædagogik. Metoder Pædagogiske principper Fra teori til praksis Opholdsstedet Kærnen er godkendt til følgende: Opholdsstedet Kærnens mål er, at normalisere børnenes/de unges udvikling optimalt, at bibringe børnene/de unge et positivt livssyn, hvor de lærer at opsøge nye muligheder, med henblik på at højne den fremtidige livskvalitet. Børnene/de unge skal lære de almindelige dagligdags funktioner, og lære sund levevis. Børnene/de unge skal bringes til forståelse af egen situation, og en erkendelse af egne muligheder og begrænsninger. Alle børnene/de unge får udarbejdet en behandlingsplan, som tager udgangspunkt i den Handleplan, som anbringende kommune har udarbejdet. Der skabes en tryg og forudsigelig hverdag, hvor barnet/den unge mødes af en troværdig voksen, og støttes i skoleforløb, uddannelse, fritidsinteresser, samt relationen til familien. Børnene/de unge skal støttes i social adfærd både på opholdsstedet og uden for opholdsstedet, herunder løse konflikter og tage hensyn til andre. Den pædagogiske læring ydes til det enkelte barn, i en struktureret hverdag med opgaver, pligter og fritidstilbud. Opholdsstedet tager på weekendture, efterårsferie, skiferie og sommerferie, hvor det tilstræbes at give børnene/de unge varierede kulturelle oplevelser og styrke det sociale fællesskab. Børnene/de unge kan gå i den lokale skole, eller kan tilbydes skoletilbud på skolen i Skibby, hvilket er et kombineret undervisnings og behandlingstilbud. Det er ud fra beskrivelser og observationer fortsat tilsynets vurdering, at der er god overensstemmelse mellem den godkendte pædagogiske tilgang til børnene og den pædagogik, der praktiseres i børnenes hverdag.

48 Den skriftlige dokumentation Handleplaner, udviklingsplaner Pædagogiske planer Retningslinjer Opholdsstedet Kærnen tilrettelægger fortsat det praktiske pædagogiske arbejde ud fra den overordnede kommunale handleplan, som de anbringende kommuner udarbejder og reviderer. Hvert ½ år udarbejder lederen en skriftlig udviklings- og forløbsbeskrivelse for det enkelte barn til de anbringende kommuner. Lederen og medarbejderne følger generelt Lejre kommunes udsendte Retningslinjer for magtanvendelser, medicinhåndtering, utilsigtede hændelser, opbevaring af personfølsomme oplysninger, og politik for forebyggelse af seksuelle overgreb. Brugernes forhold Omsorg Udvikling trivsel Relationer til voksne Sociale relationer og netværk Skolegang og dagtilbud Hverdagens aktiviteter Brugerindflydelse Sprogbrug og omgangsform Lederen og de to medarbejdere tilsynet talte med gav samstemmende udtryk for, at alle de 4 indskrevne børn generelt trives og udvikler sig positivt. Alle børnene går i skole og medarbejderne forsøger at sikre, at alle børnene har fritidsinteresser og aktiviteter udenfor Opholdsstedet i lokale fritidstilbud. Lederen observerer at børnene er glade i deres hverdag og børnene trænes i sociale kompetencer i samspil med andre unge, både på Opholdsstedet og i deres fritidsaktiviteter. Aktuelt er der børn der går til ridning, hip hop, håndbold og spansk. Herudover er en af de unge engageret i lokal ungdoms partipolitik. Børnenes har ikke formel brugerindflydelse i form af børneråd, men har konkret indflydelse i hverdagen hvor medarbejderne lytter og taler med børnene individuelt om deres ønsker og behov. Børnene giver i hverdagen selv udtryk for deres ønsker og de har indflydelse på anvendelse af lomme / tøjpenge. Samtale med 2 børn sammen på deres værelser: Tilsynet talte kort med de 2 yngste børn sammen (søskende), mens de viste deres værelser frem. Begge børn fremstod glade og stolte af at vise deres værelser frem. Børnene gav udtryk for at de trives på Opholdsstedet. De får god mad og de voksne taler pænt til børnene.

49 Børnene bekræftede at de går i skole, har fritidsaktiviteter og at de voksne hjælper hvis de har problemer. Forældre og pårørendesamarbejde Hvordan samarbejdes med forældrene, i forhold til det enkelte barn Hvilken indflydelse har forældrene på stedets drift Lederen oplyste, at samarbejdet med forældrene generelt fungerer fint. Der er løbende både telefonisk og personlig kontakt med forældrene, hvor forældrene orienteres om deres børns hverdag, trivsel og uvikling. Opholdsstedet afholder ikke fælles forældrearrangementer, da det ikke vurderes at være til gavn for børnene at invitere forældrene samlet, da flere af forældrene selv i forskelligt omfang har store personlige vanskelligheder. Der afholdes faste statusmøder 2 gange om året, hvor forældrene deltager. Forældrene kan herudover komme på besøg efter aftale og forældrene inviteres til at deltage i skole/hjem samarbejdet. Forældrene har ingen formel indflydelse på opholdsstedets drift. Opringning til 1 forælder: Tilsynet kontaktede en tilfældigt udvalgt forælder fra en udleveret telefonliste. Den forælder tilsynet talte med gav udtryk for stor tilfredshed med samarbejdet med Opholdsstedets leder og medarbejdere. Forælderen oplyste at hun havde en tillidsfuld kontakt og altid kunne stole på de aftaler der blev indgået. Forælderen blev inviteret til skole arrangementer og deltog altid i statusmøder omkring sit barn. Forælderen gav udtryk for at hun ikke kunne forestille sig et bedre tilbud til sit barn. Hun havde ingen klagepunkter eller forslag til forbedringer. Eksternt samarbejde Hvordan fungerer det eksterne samarbejde Opholdsstedet samarbejder med skoler, klubber, PPR og anbringende kommuner. Lederen oplyste, at samarbejdet fungerer rigtig godt, men påpegede dog at PPR betjening ikke er helt så velfungerende i forhold til de private skoler som til de offentlige skoler. 2 af Opholdsstedets børn er indmeldt i en privat skole. Magtanvendelse Kender personalet reglerne Kender forældrene reglerne Kender børnene reglerne Hvordan arbejdes der på at forebygge magtanvendelser Lederen oplyste, at der ikke forekommer magtanvendelser på opholdsstedet.

50 Alle medarbejdere er gjort bekendt med Lejre kommunes Retningslinjerne for magtanvendelse. Sundhed Kost Hygiejne Medicin Alkohol Stofmisbrug Rygning Lederen oplyste, at børnene generelt er fysisk aktive og spiser sundt. Der er ansat en køkkenassistent, som kommer 1 gang om ugen laver mad sammen med 1af børnene, og herunder lærer børnene om Sund mad Børnene er sjældent syge, de lærer god håndhygiejne og kommer i bad hver dag. Ingen af børnene har aktuelt behov for medicin. Der er ingen problemer i forhold til alkohol, misbrug og rygning. Ingen af de voksne ryger. Ingen voksne må ryge på matriklen. Forebyggelse af seksuelle overgreb Er der udarbejdet en forebyggelsespolitik Hvordan arbejdes der i hverdagen med at forebygge seksuelle overgreb Lederen oplyste, at medarbejderne på baggrund af en tidligere problematisk episode omkring overgreb, har en særlig skærpet opmærksomhed på at forebygge seksuelle overgreb. Leder og medarbejdere har fokus på børnenes udtalelser, reaktioner og grænser. Medarbejderne er bekendt med og anvender de råd som anbefales i Lejre Kommunes fremsendte Politik til forebyggelse af seksuelle overgreb. Ifølge lederen og medarbejderne har ingen af børnene en adfærd eller reaktioner der giver anledning til bekymringer. Personale Styring, ledelse Normering Arbejdsmiljø Kompetenceudvikling Har personale de nødvendige faglige forudsætninger Udviklingstiltag Ansatte: Leder Pædagogisk medarbejder (ægtefælle)

51 Pædagogisk medarbejder - kommer 1 hverdage om ugen laver mad i fælles weekender hver anden lørdag og søndag kl læreruddannet medarbejder kommer hver mandag hver anden fredag (laver mere kreative aktiviteter med børnene.) Vikar (datter) ca. 40 timer om måneden. Lederen oplyste at den fulde normering har gjort det muligt at ansætte en pædagog- og lærer uddannet deltids medarbejder, som kan tilbyde særlige aktiviteter individuelt og i en mindre gruppe med børnene, både i hverdags eftermiddage og i weekender hvor børnene ikke har samvær med deres biologiske familie Samtale med medarbejder: Medarbejderen oplyste at hun arbejder som fast vikar i varieret omfang, 4 6 gange hverdage om måneden, samt i enkelte weekender. Medarbejderen har været tilknyttet Opholdsstedet Kærnen igennem de sidste år. Medarbejderen har i en tidligere periode arbejdet på fuld tid. Medarbejderen gav udtryk for at hun er glad at arbejde på Opholdsstedet. Medarbejderen oplyste at hun har gode relationer til børnene og hun finder arbejdet meningsfuldt. Opholdsstedet fungerer familieagtigt og er på ingen måde institutionsagtigt. Medarbejderen definerer ikke overfor sig selv og børnene at hun er på arbejde og vagt medarbejderen kommer og laver mad og aktiviteter med børnene, men indgår naturligt i Opholdsstedets hverdagsliv. Medarbejderen observerer at Opholdsstedet fungerer med en grund struktur som skaber ro. Der er normalt en årstidsbestemt en plan for hendes arbejde når hun møder og traditioner følges. De voksne taler et ordentlig sprog til børnene, og børnene forventes at tale ordentligt til hinanden. Medarbejderen beskrev den pædagogiske tilgang som stor frihed under ansvar, kombineret med konsekvenser på en anerkendende måde. Kontakten mellem børn og voksne er båret af tillidsfulde relationer. Medarbejderen kender til principperne og reglerne for magtanvendelse, og hun er ikke involveret i medicinering. Medarbejderen bekræftede overfor tilsynet at de voksne generelt har stort fokus på forebyggelse af seksuelle overgreb. Det er medarbejderens vurdering at børnenes trives med den anvendte pædagogik og børnene taler pænt om deres liv på Kærnen. Medarbejderen observerer at børnene udvikler sig, de danner relationer og udvikler sig fagligt. Forespurgt vurderede medarbejderen, at børnene ville søge hjælp hos Marianne (Lederen) hvis de havde problemer. Fysiske rammer Hvordan fremstår de fysiske rammer De fysiske rammer for opholdsstedet er en mindre landejendom beliggende i naturskønne

52 omgivelser ved Kirke Hyllinge by. Ejendommen består af et stuehus i to etager på i alt 220m samt en ny tilbygning på 40m. Stueetagen er indrettet med forskellige fællesrum. 1. sal er indrettet med værelser og toilet. Til ejendommen hører et stort værksted, og et stort opbevarings/lager og aktivitetsrum Ejendommen er omgivet af en stor have, med stald og folde til heste. Ejendommen er ikke tilgængelig for fysisk handicappede. Ejendommen fremstår moderniseret og velholdt med rigtig gode muligheder for børnene for leg og aktiviteter, ude og inde.

53 Bilag: 2.3. Tilsynsrapport, Aflastningskolonien Karlsvognen, , Anmeldt tilsyn Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. december Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

54 Tilsynsrapport For Aflastningskolonien Karlsvognen Anmeldt tilsyn den 6. oktober 2013 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent 1

55 Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik Volmer har den 6. oktober 2013 gennemført anmeldt tilsyn på: Aflastningskolonien Karlsvognen Egegården Glædebjergvej Hvalsø Fra aflastningskolonien Karlsvognen deltog Lederen og 2 medarbejdere. Tilsynsformen var anmeldt dialog baseret tilsyn. Tilsynet er gennemført ved rundvisning, samtaler med lederen, 2 medarbejdere og 2 aflastningsbørn. Ved et anmeldt tilsyn har tilsynskonsulenterne fokus på forskellige temaer. Tilsynet havde fokus på og drøftede følgende emner: Hovedkonklusion Målgruppe Behandlingsmetoder og pædagogik Den skriftlige dokumentation Brugernes forhold Forældre og pårørendesamarbejde Eksternt samarbejde Magtanvendelse Sundhed Forebyggelse af seksuelle overgreb Personale Fysiske rammer Formålet med tilsynet. At påse, at tilbuddet fortsat lever op til de vilkår og forudsætninger, godkendelsen er givet under. At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på tilbuddene. 2

56 Samlet vurdering Hovedkonklusioner Iagttagelse, vurderinger og anbefalinger opfølgning på foregående tilsynsbesøg og anbefalinger Det er tilsynets vurdering at Aflastningskolonien Karleby er et velfungerende og velorganiseret weekend aflastningstilbud. Lederen og medarbejdere fremstår engagerede og kompetente med fokus på børnenes behov, trivsel og udvikling. Aflastningskolonien lever op til godkendelsen og egne målsætninger. Tilsynsbesøget Målgruppe Målgruppe Antal pladser Sammenhæng mellem godkendelse, anbringelsessted og målgruppe Aflastningskolonien Karlsvognen er godkendt til at modtage 25 børn i alderen 6-13 år med psykosociale problemstillinger. Målgruppen beskrives som følgende: børn, med har psykosociale problemstillinger børn, som isolerer sig socialt, i fritid, og i skolen børn, som har lettere opmærksomhedsforstyrrelser, såsom lettere ADHD og Tourette. børn, hvis forældre ikke er i stand til at støtte deres børn i at benytte fritidsaktiviteter Karlsvognen modtager ikke: børn i kørestol børn, som har et alvorligt syns eller hørehandicap voldsomt udad reagerende børn sværere diagnosticerede psykisk syge børn Børn med misbrugs problematikker. Lederen oplyste, at der aktuelt er indskrevet 24 børn, 6 piger og 18 drenge. Aflastningskolonien har åbent hver 2. weekend. Lederen vurderede at alle de indskrevne børn er omfattet af målgruppen. Lederen fortalte tilsynet, at han har stort fokus på at sikre, at alle indskrevne børn tilhører målgruppen. Lederen har måttet afvise at visitere børn, som han vurderede havde så store vanskeligheder, at de var behandlingskrævende og derfor ikke kunne indgå i den øvrige 3

57 børnegruppe. På tilsynsdagen var der 14 børn og 5 medarbejdere på arbejde. Behandlingsmetoder og pædagogik. Metoder Pædagogiske principper Fra teori til praksis Aflastningskolonien er godkendt til følgende pædagogik og metode: Pædagogerne igangsætter alders og interesseopdelte aktiviteter, der fremmer venskaber mellem jævnaldrene børn, i små grupper. Selv om det er et tilbud, der tilbyder oplevelser og aktiviteter, skal der være struktur, forudsigelighed og tryghed for børnene i weekend og ferieopholdene. Lederen oplyste at aflastningsweekenderne anvender en fast grundstruktur. Det pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra grundstrukturen, samtidig med at der tages udgangspunkt i børnenes individuelle handleplaner og behov. Det er lederens vurdering at metoderne og den pædagogiske praksis fungerer tilfredsstillende. Aflastningsweekenderne planlægges ½ år forud, men dagen før hver aflastningsweekend justeres planerne i forhold til deltagere, vejr. m.m.. I takt med at der deltager flere børn i aflastnings weekenderne opdeles børnene i mindre spise og aktivitetsgrupper. Fredag eftermiddag og aften planlægges altid som afslapning og hygge ovenpå børnenes ofte hektiske hverdage. Lørdag er den store aktivitetsdag, ofte med aktiviteter ud af huset. Søndag er præget af mere nære aktiviteter og forberedelse af hjemtur. Den skriftlige dokumentation Handleplaner, udviklingsplaner Pædagogiske planer Retningslinjer Aflastningskolonien tilrettelægger indsatsen for det enkelte barn ud fra den handleplan som er udarbejdet af den kommunale sagsbehandler. Aflastningskolonien følger Lejre Kommunes forskellige retningslinjer for eksempelvis medicinhåndtering, magtanvendelse og forebyggelse af seksuelle overgreb. Lederen oplyste at medarbejderne er instruerede i retningslinjerne, som er tilgængelige for alle medarbejdere. Brugernes forhold Omsorg Udvikling trivsel 4

58 Relationer til voksne Sociale relationer og netværk Skolegang og dagtilbud Hverdagens aktiviteter Brugerindflydelse Sprogbrug og omgangsform Det er lederens vurdering at alle de indskrevne aflastningsbørn generelt trives og udvikler deres sociale kompetencer. Børnene er normalt glade for at komme på aflastningsweekend. Lederen vurderede, at aflastningskoloniens pædagogiske metode virker. Lederen lægger vægt på at der som udgangspunkt ikke skældes ud. Der er få regler, udover den grundlæggende struktur. Børnene møder nærværende voksne som har god tid og de tilbydes gode aktiviteter. Børnene har meget frihed og de er omgivet af natur og voksne der interesser sig for dem. Pædagogerne forsøger at skærpe børnenes nysgerrighed og lederen observerer at børnene udvikler venskaber. Aflastningskolonien planlægger som udgangspunkt aktiviteter ud af huset om lørdagen. Det er erfaringen, at det er godt at opdele børnene. Søndagen er vigtig, så børnene kommer hjem positivt. Børnene køres hjem kl Lederen og medarbejderne har fokus på at sikre en god omgangstone. Medarbejderne råber ikke af børnene og forsøger at fremtræde rolige og konsekvente. Medarbejderne er bevidste om at vælge konflikter med omhu og de voksne forsøger at støtte børnene. Børn skældes ikke ud overfor andre børn, men børn kan godt irettesætte Aflastningskolonien har fokus på at igangsætte aktiviteter ude og inde, afhængigt af vejret. Udgangspunktet er at alle børn skal deltage i ude aktiviteter. Børnene har selv stor indflydelse på hvilke aktiviteter de ønsker at deltage i. Samtale med 2 børn: Tilsynet talte med 2 drenge på 9 og 10 år. Drengene oplyste at de har deltaget i aflastningsweekender imellem 1 og 2 år. Begge drenge gav udtryk for at de var glade for at være på koloni. Det er dejligt at køre til stranden og bade, at lave ting udenfor, spille rundbold, mur og spille playstation. Drengene fortalte at de glæder sig til at aflastningsweekenderne og at de har fået kammerater. Drengene ser frem til næste aflastningsweekend hvor de skal på efterårsferie i Lalandia. Forespurgt fortalte drengen at de voksne er flinke, men de skælder ud hvis de laver ballade. Børnene fortalte at de store børn på år sover i den ene ende af aflastningskolonien, mens de små sover i den anden ende. De voksne har bestemt hvordan og hvem børnene sover sammen med. De voksne sætter grænser for hvor meget man må spille Ipad. Drengene fortalte tilsynet at de får god mad og hjælper med madlavning. Børnene fortalte at de nogle gange får lov til at bestemme hvad der skal spises, andre gange trækkes der lod. 5

59 Forældre og pårørendesamarbejde Hvordan samarbejdes med forældrene, i forhold til det enkelte barn Hvilken indflydelse har forældrene på stedets drift I praksis ringer medarbejderne altid torsdag inden hver aflastningsweekend til forældrene og laver aftaler. Nogle børn hentes hjemme og andre i deres daginstitutioner. Børnene afleveres hjemme søndag eftermiddag efter aflastningsweekend. Omfanget af forældresamarbejde varierer. Nogle forældre ringer og rådfører sig med medarbejderne og i andre familier tager medarbejderne på hjemmebesøg efter behov. Aflastningskolonien afholder 1 årligt forældrearrangement, hvor bedsteforældre inviteres med. Lederen oplyste at forældrene generelt udtrykker stor tilfredshed med forældresamarbejdet. Leder ringer til udvalgte børns forældre hvis der har været særlige vanskeligheder på aflastningsweekenden. Forældre er altid også velkomne til at ringe til lederen. Eksternt samarbejde Hvordan fungerer det eksterne samarbejde Aflastningskolonien samarbejder primært med sagsbehandlere i Kommunale Børn og unge afdelinger. Medarbejderne deltager i stigende grad i kommunale status og netværksmøder. Lederen beskrev at samarbejdet generelt fungerer godt og han modtager mange positive tilbagemeldinger på aflastningskoloniens arbejde. Aflastningstilbuddet anvender en ekstern psykolog til supervision. Lederen fortalte tilsynet, at de kommunale sagsbehandlere i stadig højere grad var begyndt at føre tilsyn med børnene på aflastningskolonien. Magtanvendelse Kender personalet reglerne Kender forældrene reglerne Kender børnene reglerne Hvordan arbejdes der på at forebygge magtanvendelser Lederen oplyste at han fortsat har fokus på regler for magtanvendelse. Alle nyindskrevne børn og deres forældre orienteres om reglerne som led i indskrivningsproceduren. Lederen oplyste at alle hans medarbejdere arbejder på at reducere konflikter. Der har ikke været nogen magtanvendelse siden sidste tilsynsbesøg. Sundhed Kost Hygiejne Medicin Alkohol 6

60 Stofmisbrug Rygning Aflastningskolonien har fokus på sund kost og medarbejderne laver mad og bager. Børnene forsøges stadig stigende grad inddraget i madlavning, borddækning og afrydning. Børnene må ikke selv medbringe slik. Medarbejderne støtter børnene i personlig hygiejne. Børn og voksne må ikke ryge på Aflastningskolonien. Medarbejdere skal ryge væk fra huset uset af børnene. Medarbejderne udleverer medicin. Der er en medicinansvarlig på alle aflastningsweekender. Der er 7 indskrevne børn der skal have udleveret medicin. Lederen er normalt medicinansvarlig, alternativt udpeges der en medicinansvarlig for de enkelte aflastningsweekender. Medarbejderne er instruerede og følger procedurer og regler for medicinudlevering og registrering. Forebyggelse af seksuelle overgreb Er der udarbejdet en forebyggelsespolitik Hvordan arbejdes der i hverdagen med at forebygge seksuelle overgreb Lederen oplyste at der er udarbejdet en forebyggelsespolitik på baggrund af lejre kommunes retningslinjer. Medarbejderne har fokus egen og børnenes adfærd, sprogbrug m.m.. Lederen har fokus på forebyggelse. Som eksempel sover de store og de små børn i forskellige rum. Børnene lades ikke alene på værelser og børnene må ikke sove flere i samme seng. Personale Styring, ledelse Normering Arbejdsmiljø Kompetenceudvikling Har personale de nødvendige faglige forudsætninger Udviklingstiltag Aflastningskoloniens personalenormering er godkendt til: 1 medarbejder til 5 børn, dog i nattetimerne 22:00-09:00 ned til 3 medarbejdere sovende på stedet. Der skal altid være minimum én leder med pædagogisk uddannelse med på weekendkolonien og altid personale med pædagogiske og/eller anden socialfaglig baggrund. Begge køn vil altid være repræsenteret. Lederen fortalte at der normalt altid deltager flere medarbejdere end der er normeret. Aktuelt er der ansat 12 medarbejder, 7 uddannede pædagoger, 1 psykolog, en arkitekt og 3 pædagogmedhjælpere. På tilsyns weekenden var der normeret5 medarbejdere til 14 børn. 7

61 Lederen oplyste at alle medarbejdere inddrages i planlægning af pædagogiske aktiviteter i forhold til de enkelte weekendkolonier. Lederen oplyste samtidig at arbejdsmiljøet efter hans opfattelse er godt. Medarbejderne fungerer som et team og supplerer hinanden godt. Ledelsesmæssigt er der fokus på at sikre kompetenceudvikling og Lederen har en vision om at udvikle 2 årlige pædagogiske dage for alle medarbejdere. Der er planlagt et 1. hjælps kursus d Samtale med 2 medarbejdere: Tilsynet talte med 2 pædagogmedhjælpere der begge gav udtryk for stor tilfredshed med arbejdet og kontakten med børnene. Begge medarbejdere fortalte tilsynet at arbejdet og kontakten med børnene gav glæde og var meningsfuldt. Medarbejderne fandt det inspirerende at arbejde sammen med kolleger der havde forskellige kompetencer. Medarbejderne beskrev et godt arbejdsmiljø. Medarbejderne pointerede at de fysiske rammer var vigtige i forhold til at kunne bruge naturen lige udenfor døren. Samtidig fortalte medarbejderne, at de fandt det pædagogisk vigtigt, at have mulighed for at kunne opdele børnene i mindre grupper. Medarbejderne gav udtryk for at de indendørs faciliteter ikke er tilfredsstillende, idet alle aktiviteter skal pakkes ned hver weekend, da rummene skal bruges til andre aktiviteter udenfor aflastnings weekenderne. Medarbejderne gav udtryk for at de selv mener at de har de nødvendige kompetencer til arbejdet med børnene. Medarbejderne fortalte at alle kollegerne har forskellige relevante baggrunde og erfaringer for arbejdet og supplerer hinanden godt. Lederen arranger fælles personaledage hvor personalet kan mødes og komme med forslag til aktiviteter. Begge medarbejdere gav udtryk for god ledelsesmæssig opbakning. Medarbejderne fortalte at der ikke havde været magtanvendelser. Begge medarbejdere har kendskab til reglerne for magtanvendelse og personalet drøfter jævnligt regler og grænser for anvendelse af magt på møder. Det er begge medarbejderes vurdering at børnene generelt trives og får positive oplevelser ud af at deltage i koloni weekender. De mindre børn er glade for fælles aktiviteter med de andre børn. De større teenagerbørn er præget af teenager adfærd, de er ofte ikke særlig interesserede i at blive aktiverede og skal motiveres til deltagelse i aktiviteter. Medarbejderne tager individuelt hensyn til børnene og prøver at motivere de unge til aktiviteter i fællesskab. Det er fast rutine at de unge deltager i praktiske opgaver. Børnene synes ofte det er sjovt at deltage i bagning og madlavning. Fysiske rammer Hvordan fremstår de fysiske rammer 8

62 Tilsynet blev vist rundt på Aflastningskolonien. Der er tale om en ældre spejderkoloni hytte beliggende natursmukt. Bygningerne og indretning er af ældre dato, men funktionelt indrettet til formålet som aflastningskoloni. Fællesrum, køkken og toiletter fremstår efter forholdene renlige og ryddelige. Lederen og de to medarbejdere gav udtryk for at de fysiske rammer ikke var optimale, i forhold til at alle aktiviteter og kreative projekter skal pakkes ned og gemmes væk ved afslutning af hver aflastningsweekend. Lederen har et ønske om på længere sigt at finde mere egnede lokaler. 9

63 Bilag: 2.4. Tilsynsrapport, , Bramsnæsvig aflastningstilbud, anmeldt tilsyn Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. december Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 90804/13

64 Tilsynsrapport For Specialskolen Bramsnæsvigs aflastningstilbud Anmeldt tilsyn d. 17.august 2013 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent

65 Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik Volmer har den gennemført anmeldt tilsyn på: Specialskolen bramsnæsvigs aflastningstilbud Bramsnæsvigvej 2 Ejby 4070 Kirke Hyllinge Tilsynsformen var anmeldt dialog baseret tilsyn. Tilsynet blev gennemført ved en samtale med afdelingslederen og en medarbejder, efterfulgt af rundvisning, hvor tilsynet hilste på aflastningsbørn og medarbejdere. Tilsynet observerede børnene i deres aktiviteter sammen med personalet i fællesrummene. Ved et anmeldt tilsyn har tilsynskonsulenterne fokus på forskellige temaer. Tilsynet havde fokus på og drøftede følgende emner: Hovedkonklusion Målgruppe Behandlingsmetoder og pædagogik Den skriftlige dokumentation Brugernes forhold Forældre og pårørendesamarbejde Eksternt samarbejde Magtanvendelse Sundhed Forebyggelse af seksuelle overgreb Personale Fysiske rammer Formålet med tilsynet. At påse, at tilbuddet fortsat lever op til de vilkår og forudsætninger, godkendelsen er givet under. At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på tilbuddene.

66 Samlet vurdering Hovedkonklusioner Iagttagelse, vurderinger og anbefalinger opfølgning på foregående tilsynsbesøg og anbefalinger Det er tilsynets vurdering at aflastningstilbuddet lever op til godkendelsens vilkår og forudsætninger. Aflastningstilbuddet fremstår ved anmeldt tilsyn som et veldrevet og velorganiseret tilbud, med trygge og forudsigelige rammer for børnene. Medarbejderne fremstår professionelle og engagerede i arbejdet med børnene. Tilsynet problematiserer: At 1 barn er anbragt alene, på specialskolen i institutionelle omgivelser, der ikke kan sammenlignes med et hjem. Det anbefales at døgnanbragte børn på Bramsnæsvig snarest muligt tilbydes mere hjemlige omgivelser som beboelse. Tilsynsbesøget Målgruppe Målgruppe Antal pladser Sammenhæng mellem anbringelsessted og målgruppe Målgruppen er børn og unge i alderen 4 år til det fyldte 22 år, med betydelig eller varig nedsat funktionsniveau som følge af hjerneskader eller neurologiske udviklingsproblemer. Målgruppen omfatter børn og unge diagnosticeret inden for følgende områder: Cerebral Parese, Autisme, ADHD, Downs Syndrom, Rhett Syndrom, Cornelia de Lange Syndrom, epilepsi, udviklingshæmning, eller børn og unge uden diagnoser, hvis det vurderes, at deres handicap fysisk, sprogligt, intellektuelt eller socialt er neurologisk betinget. Afdelingslederen fortalte tilsynet at aflastningstilbuddet udover weekendaflastning har flere børn i hverdags aflastning. Samtidig blev tilsynet informeret om at aflastningstilbuddet er blevet godkendt som døgntilbud til 4 døgnpladser. Aktuelt er der indskrevet 1 barn i døgnophold. Afdelingslederen kunne ikke oplyse det præcise antal indskrevne aflastningsbørn, men oplyste at aflastningstilbuddet har en stigende efterspørgsel på aflastningspladser. Afdelingslederen vurderede at alle indskrevne aflastningsbørn er omfattet af målgruppen.

67 Behandlingsmetoder og pædagogik. Metoder Pædagogiske principper Fra teori til praksis Der arbejdes med en anerkendende pædagogik, som tager udgangspunkt i at alle mennesker er unikke, og at alle besidder et stort udviklingspotentiale. Der arbejdes med neurologisk stimulerende aktiviteter såvel fysisk som sansmæssigt og intellektuelt. Fysisk aktivitet og anvendelse af naturen prioriteres højt. Der arbejdes med selvhjulpenhed i forhold til almindelige dagligdags færdigheder, som påklædning, spisning, bad og toilet. Aflastningstilbuddets teorier, pædagogik og metoder er grundlæggende identiske med specialskolens. Strukturen er dog en anden, da aflastningstilbuddet har en anden målsætning. I aflastningsweekender er der et særligt fokus på aktiviteter oplevelser og leg hvor medarbejderne anvender naturen, og kulturelle oplevelser udenfor institutionen. Praksis og indsats i forhold til det enkelte barn koordineres med specialskolen og tilrettelægges i samarbejde med børnenes forældre. Den skriftlige dokumentation Handleplaner, udviklingsplaner Pædagogiske planer Retningslinjer Aflastningstilbuddet har ikke beskrevet særlige retningslinjer men følger de retningslinjer, som allerede er udarbejdet for specialskolen, herunder retningslinjer for magtanvendelse og medicinhåndtering. Aflastningstilbuddet udarbejder 1 gang om året statusrapporter til visiterende kommuner og forældre, med målsætninger for både sociale mål og praktiske færdigheder. Aflastningstilbuddet deltager i fælles statusmøder med specialskolen for børn der er indskrevet både i specialskolen og i aflastningstilbuddet. Brugernes forhold Omsorg Udvikling trivsel Relationer til voksne Sociale relationer og netværk Skolegang og dagtilbud Hverdagens aktiviteter Brugerindflydelse Sprogbrug og omgangsform

68 Det er vurderes ikke relevant for tilsynet at tale med børnene og de unge, deres funktionsnedsættelser taget i betragtning. Tilsynet blev vist rundt på aflastningsafdelingerne og hilste på børn og medarbejdere. Tilsynet observerede grundlæggende en rolig og afslappet stemning hvor børnene virkede trygge. Samtidig mødte tilsynet engagerede medarbejdere i gang med at aktivere og hygge med børnene. Både afdelingslederen og den medarbejder tilsynet talte med vurderede, at børnene trives i aflastningstilbuddet og udvikler relationer med voksenstøtte. Graden af handicap bevirker, at der generelt er voksen involvering i alle aktiviteter og relationer. Aktiviteter planlægges før aflastningsweekender. Aktiviteter i naturen og ture ud af huset tilpasses vejret. Børnenes ønsker tilgodeses i det omfang det er muligt. Medarbejderne lytter til børnenes ønsker og forsøger at indarbejde ønskerne i planlægningen af aflastningsweekenderne. Afdelingslederen oplyste at medarbejderne arbejder bevidst på at støtte børnene til at fungere i fællesskab og mindre grupper. Medarbejderne har pædagogisk fokus på at understøtte at børnene deltager i aktiviteter og udvikler størst mulig involvering og deltagelse. Forældre og pårørendesamarbejde Hvordan samarbejdes med forældrene, i forhold til det enkelte barn Hvilken indflydelse har forældrene på stedets drift Aflastningstilbuddet samarbejder med forældrene på forskellige niveauer. I praksis samarbejdes der med de fleste forældre mundtligt ved aflevering og afhentning af børnene. Medarbejderne har herudover ofte telefonisk forældresamtaler før aflastningsweekender. Aflastningstilbuddet holder herudover tæt kontakt til skole og fritidstilbud via kontaktbog system. Aflastningstilbuddet har intranet hvor forældrene kan læse programmerne for weekendaflastning. Medarbejderne udarbejder under de enkelte weekendaflastninger et weekendbrev med beskrivelse af weekendens aktiviteter og med billeder af børn og medarbejdere i forskellige aktiviteter. Herudover orienteres forældrene ved individuelle informationer om deres børn. Afdelingslederen oplyste at der afholdes forældremøder 2 gange årligt. Eksternt samarbejde Hvordan fungerer det eksterne samarbejde Det eksterne samarbejde handler primært om samarbejde med de visiterende kommuner. Mange af aflastningsbørnene er i forvejen tilknyttet specialskolen, således at der allerede er etableret samarbejdsrelationer til visiterende kommunale medarbejdere. Afdelingslederen oplyste at samarbejdet med visiterende kommuner generelt fungerer tilfredsstillende.

69 Magtanvendelse Kender personalet reglerne Kender forældrene reglerne Kender børnene reglerne Hvordan arbejdes der på at forebygge magtanvendelser Afdelingslederen oplyste at der i foråret er udarbejdet en procedure for introduktion af medarbejdere, forældre og børn til regler for magtanvendelse. Alle medarbejdere er blevet undervist og introduceret til regler for magtanvendelse og alle forældre er blevet orienteret. Tilsynet talte med en medarbejder der oplyste at han enkelte gange havde anvendt magt. Medarbejderen gav tilsynet et eksempel på en gennemført magtanvendelse som viste, at medarbejderen havde et grundlæggende kendskab til regelsættet. Sundhed Kost Hygiejne Medicin Alkohol Stofmisbrug Rygning Sund kost er et vigtigt element i aflastningstilbuddet. Alle børnene tilbydes kost fri for mælk, gluten og sukker tilberedt af minimum 90 % økologiske råvarer. Aflastningstilbuddet har en målsætning om at sikre 100 % økologisk kost og blive certificeret med guldmærke Aflastningstilbuddet følger specialskolens rygepolitik og instruks for medicinhåndtering. Forebyggelse af seksuelle overgreb Er der udarbejdet en forebyggelsespolitik Hvordan arbejdes der i hverdagen med at forebygge seksuelle overgreb Afdelingslederen oplyste at der er udarbejdet en seksualpolitik i foråret 2013 med fokus på forebyggelse af seksuelle overgreb. Materialet ligger i aflastningstilbuddets beredskabsmappe. Medarbejderne har generelt fokus på seksualitet og forebyggelse af seksuelle overgreb. Personale Styring, ledelse Normering Arbejdsmiljø Kompetenceudvikling

70 Har personale de nødvendige faglige forudsætninger Udviklingstiltag Afdelingslederen oplyste at de uddannede medarbejdere enten har en sundhedsfaglig eller pædagogisk grunduddannelse. Herudover er der ansat pædagogmedhjælpere og vikarer. Det er afdelingslederens vurdering, at alle aflastningstilbuddets medarbejdere har de nødvendige kvalifikationer til at tilgodese målgruppens behov og løse arbejdsopgaverne. Nye medarbejdere oplæres ved sidemands oplæring og tilbydes herudover efterfølgende 4 dages internt introduktionskursus. Alle fastansatte medarbejdere tilbydes en efteruddannelse family hope enten i England eller USA. Samtale med en medarbejder: Tilsynet talte med en yngre uuddannet medarbejder. Medarbejderen oplyste at han er fastansat 2 dage om ugen som medhjælp i specialskolen og herudover ansat som fast vikar i aflastningstilbuddet. Medarbejderen oplyste at han har arbejdet i 2½ år som vikar i aflastningstilbuddet. Før ansættelsen på aflastningstilbuddet havde medarbejderen erfaring fra ½ års studie som sygeplejerske. Medarbejderen beskrev arbejdet som et fantastisk arbejde, hvor det er spændende at skabe relationer til børnene. Medarbejderen fandt det udfordrende at hvert enkelt barn skal behandles individuelt og spændende at tilbyde aktiviteter og give børnene særlige oplevelser som de ikke oplever i hverdagen. Medarbejderen gav udtryk for at han observerer at aflastningstilbuddet og behandlingen den særlige pædagogik virker og hjælper børnene. Medarbejderen vurderede at børnene trives på aflastningsweekender, de er glade, smiler og elsker at komme på ture. Medarbejderen kan se at børnene er glade og liver op når aflastningspersonalet møder ind på arbejde. Medarbejderen er blevet introduceret til regler for magtanvendelse og gav tilsynet et eksempel på en magtanvendelse som viste at han grundlæggende var bekendt med reglerne. Medarbejderen beskrev godt arbejdsklima hvor kollegerne hjælper hinanden. Medarbejderne får opbakning fra ledelsen og har gode arbejdsredskaber. De fysiske rammer beskrives som tilfredsstillende og medarbejderen vurderede selv, at han har fået tilstrækkelige kompetencer til at klare arbejdsopgaverne via sidemandsoplæring. Fysiske rammer Hvordan fremstår de fysiske rammer De fysiske rammer er på Specialskolen Bramsnæsvig, hvor aflastningstilbuddet lejer sig ind. Her er godt 1000m2 til rådighed, blandt andet stor gymnastiksal, fællesrum til spisning og aktiviteter.

71 Der er 3 fysiske afdelinger med 4 værelser på hver. Nogle værelser er indrettet med hospitalssenge til plejekrævende børn og unge, og andre er blot almindelige senge eller madrasser der redes op til weekenden. Afdelingslederen beskrev overfor tilsynet at de fysiske rammer udfordres af det stigende antal aflastningsbørn. Det kan være svært for personalet at organisere, indrette og holde orden. Tilsynet blev præsenteret for det dobbelte værelse der er indrettet til beboelse på skolen, for 1 anbragt barn i døgnindskrivning. Tilsynet var ikke ved tilsynsbesøg bekendt med Bramsnæsvigs nye godkendelse til 4 døgnanbragte børn. Tilsynet fandt indretning af værelser til det døgnanbragt barn tilfredsstillende, men vurderer ikke at det er holdbart at 1 barn er anbragt længerevarende alene, på en specialskole i institutionelle omgivelser, der ikke kan sammenlignes med et hjem.

72 Bilag: 2.5. Tilsynsrapport, Opholdsstedet TAO, , anmeldt Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. december Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 99746/13

73 Tilsynsrapport For Opholdsstedet Tao Anmeldt tilsyn den 30. august 2013 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent 1

74 Indledning Tilsynskonsulenterne Marie Winther og Henrik Volmer har den 30. august 2013 gennemført anmeldt tilsyn på: Opholdsstedet TAO Skullerupvej Hvalsø Fra Opholdsstedet deltog Ledende miljøterapeut og en medarbejder. Tilsynsformen var anmeldt dialog baseret tilsyn. Tilsynet er gennemført ved samtaler med den ledende miljøterapeut, en medarbejder og et barn. Efterfølgende blev tilsynet vist rundt på Opholdsstedet af en medarbejder. Herudover har tilsynet efterfølgende telefonisk kontaktet 2 tilfældigt udvalgte forældre, fra en udleveret telefonliste. Ved et anmeldt tilsyn har tilsynskonsulenterne fokus på forskellige temaer. Tilsynet havde fokus på og drøftede følgende emner: Hovedkonklusion Målgruppe Behandlingsmetoder og pædagogik Den skriftlige dokumentation Brugernes forhold Forældre og pårørendesamarbejde Eksternt samarbejde Magtanvendelse Sundhed Forebyggelse af seksuelle overgreb Personale Fysiske rammer Formålet med tilsynet. At påse, at tilbuddet fortsat lever op til de vilkår og forudsætninger, godkendelsen er givet under. At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på tilbuddene. 2

75 Samlet vurdering Hovedkonklusioner Iagttagelse, vurderinger og anbefalinger opfølgning på foregående tilsynsbesøg og anbefalinger Det er tilsynets vurdering, at Opholdsstedet TAO fortsat fremstår som et professionelt, velstruktureret og veldrevet behandlingstilbud for målgruppen. Medarbejderne fremstår kompetente og veluddannede. Der vurderes at være god overensstemmelse mellem opholdsstedets godkendelsesgrundlag og den pædagogiske praksis. Tilsynsbesøget Målgruppe Målgruppe Antal pladser Sammenhæng mellem anbringelsessted og målgruppe Af godkendelsen fremgår det at Opholdsstedet Tao er godkendt til følgende målgruppe: Opholdsstedets målgruppe omfatter 8 normalt begavede børn/unge med relations og tilknytningsforstyrrelser, der på anbringelsestidspunktet er i alderen 6-13 år, med ophold til og med det 22. år. Opholdsstedet modtager ikke børn/unge, der er kriminelle, har misbrugsproblemer, eller er psykisk udviklingshæmmede. Den ledende miljøterapeut oplyste at alle indskrevne børn er omfattet af målgruppen. Aktuelt er der indskrevet 8 børn, 4 drenge og 4 piger i alderen 8 til 14 år. Behandlingsmetoder og pædagogik. Metoder Pædagogiske principper Fra teori til praksis I opholdsstedets godkendelse, beskrives den pædagogiske metode og praksis således: Med udgangspunkt i miljøterapien og med en Psykodynamiske referenceramme, tager Opholdsstedet TAO sit afsæt i den anerkendende tilgang med vægt på det relationelle og 3

76 gruppedynamiske. Hverdagen opbygges via en struktureret holistisk indsats, hvor traditioner, rutiner, genkendelighed og forudsigelighed er nøglebegreber, og hvor der arbejdes med tid, sted, rammer og rolle. Derudover inddrages nærmiljøet til bl.a. sportsaktiviteter. Der vægtes ligeledes at inddrage børnegruppen mest muligt i de daglige gøremål. Miljøet tilrettelægges således, at børnenes behov kan tilgodeses ved at differentiere strukturen til det individuelle barns alder og problemstilling Den ledende miljøterapeut oplyste overfor tilsynet at den pædagogiske tilgang til børnene stadig er den samme. I takt med en større aldersspredning blandt børnene har Opholdsstedet af pædagogiske årsager valgt at opdele børnene i en børne- og en unge gruppe. Børnenes funktionsnedsættelser og vanskeligheder stiller ifølge den ledende miljøterapeut, stadig større krav til individuel guidning og personlig støtte. Grundlæggende beskrives Opholdsstedets grundstruktur som uforandret. Hverdagenes rutiner og aktiviteter er planlagte, strukturerede og forudsigelige. Weekendernes indhold og aktiviteter planlægges ud fra temaer. Opdelingen i en børne- og unge gruppe giver ressourcemæssige udfordringer. Pædagogisk har medarbejderne et særligt fokus på at understøtte aktiviteter til de større teenagere. Den ledende miljøterapeut fortalte tilsynet at ledelsen konstant har fokus på udvikling af pædagogikken og forbedring af medarbejdernes kompetencer. Alle fastansatte pædagoger skal deltage i et diplomuddannelsesforløb bestående af 3 moduler indenfor miljøterapi for børn og unge. Formålet er at styrke medarbejdernes kompetencer i forhold til den miljøterapeutiske pædagogik, igennem en fælles faglig efteruddannelse. Målet er at udvikle et fælles fagligt sprog og pædagogisk tilgang. Den skriftlige dokumentation Handleplaner, udviklingsplaner Pædagogiske planer Retningslinjer Der udarbejdes fortsat individuelle behandlingsplaner for de enkelte børn, på baggrund af de kommunale handleplaner. Behandlingsplanerne anvendes konkret i den daglige planlægning af det pædagogiske arbejde. Børnenes trivsel og udvikling evalueres kontinuerligt og alle børn søges psykologisk re-testet hvert 2. år. Den ledende miljøterapeut orienterede tilsynet om at ledelsen har sikret medarbejderne skemalagt refleksions tid og tid til planlægning og overlapning af vagter. Opholdsstedet har retningslinjer for medicinering, magtanvendelser og dataopbevaring. 4

77 Brugernes forhold Omsorg Udvikling trivsel Relationer til voksne Sociale relationer og netværk Skolegang og dagtilbud Hverdagens aktiviteter Brugerindflydelse Sprogbrug og omgangsform Den ledende miljøterapeut vurderede at alle indskrevne børn og unge generelt trives og udvikler sig positivt. Medarbejderne tager udgangspunkt i behandlingsplanerne og måler blandt andet børnenes trivsel via konkrete børnemål i behandlings planerne. Som eksempel kan et børnemål være at det enkelte barn lærer at søge hjælp og trøst eller at den unge lærer at fortælle når han eller hun bliver ked af det eller vred. Medarbejderne har stor opmærksomhed på at forebygge konflikter mellem børn indbyrdes og mellem børn og voksne. Den ledende miljøterapeut vurderede at den miljøterapeutiske pædagogik og struktur hjælper børnene ved at være angstreducerende og medvirker til at skabe ro og tryghed. Det er et fælles behandlings mål at gøre børnene så selvhjulpne som muligt og medarbejderne har generelt fokus på at understøtte at børnene deltager i fritidsaktiviteter i lokalsamfundet. Særligt teenagerne har det sidste ½ år fået særlig opmærksomhed. Medarbejderne har blandt andet i samråd med de unge indrettet et hygge rum til teenagergruppen, så de unge har mulighed for et fællesskab med alderssvarende aktiviteter. Opholdsstedet har i år arrangeret en kolonitur / ferie for de børn der ikke kan holde sommerferie hjemme hos forældrene. Børnene har formelt mulighed for indflydelse via et etableret børneråd. Der afholdes børneråds møder hver 2. mandag. Børnene kan skrive ønsker og punkter på dagsordnen. Børnerådet styres af en voksen der skriver referat. Børnerådet kan komme med ønsker til kost, indkøb og forslag til aktiviteter. Samtale med et barn på 11 år som har boet på Opholdsstedet i flere år. Umiddelbart gav barnet udtryk for at hun ikke var glad for at bo på Opholdsstedet Tao. Barnet oplyste at hun går i skole hvor hun har venner at lege med. Hun ønsker sig et større værelse, men siger samtidig at det nuværende værelse er fint nok. Pigen fortalte tilsynet at hun har ting på sit værelse som hun er glad for. Hun har en god veninde og spiller fodbold i fritiden. Barnet oplyste at hun bliver vækket om morgenen af de voksne og bliver kørt i skole. Hun får ikke lektier for i skolen og kan selv bestemme på sit eget værelse. 5

78 Forældre og pårørendesamarbejde Hvordan samarbejdes med forældrene, i forhold til det enkelte barn Hvilken indflydelse har forældrene på stedets drift Opholdsstedet vægter forældresamarbejdet højt. Den ledende miljøterapeut oplyste at der fortsat afholdes forældremøder 1 gang om måneden. Mødernes indhold er en kombination af orientering og fælles aktiviteter. Opholdsstedet sender herudover et nyhedsbrev ud til forældrene hver måned. I forhold til samarbejdet omkring det enkelte barn afholdes der forældremøde individuelt hver 2. måned med deltagelse af leder og afdelingsleder. Det enkelte barns kontaktpædagog ringer efter aftale med børnenes forældre og holder dem orienteret om deres børns trivsel og udvikling. Der er ikke etableret et formelt forældreråd og der er ikke valgt forældrerepræsentant til Opholdstedets bestyrelse. Opringning til en forælder fra udleveret telefonliste: Tilsynet kontaktede en far som gav udtryk for stor tilfredshed med samarbejdet med personalet på TAO. Forælderen følte sig anerkendt og velkommen på TAO. Efter faderens opfattelse trives hans barn på Opholdsstedet og han forsøger altid at deltage i møder og fælles arrangementer. Opringning til en anden forælder: Tilsynet kontaktede en mor som gav udtryk for tilfredshed med Opholdsstedet og samarbejdet med personalet. Medarbejderne blev beskrevet som forstående og anerkendende. Kontaktpædagogen ringer efter aftale 1 gang om ugen og orienterer om barnets trivsel og udvikling. Forælderen føler nogle gange at hun bliver stresset og tidspresset ved kontaktpædagogsamtalerne fordi der kun er afsat et kvarter til samtalerne. Forælderen ville foretrække at kontaktsamtalerne ikke var tidspressede. Eksternt samarbejde Hvordan fungerer det eksterne samarbejde Den ledende miljøterapeut bekræftede at det eksterne samarbejde generelt fungerer godt. Opholdsstedet er særligt afhængige af et velfungerende samarbejde med skoleforvaltning og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i forhold til særlige skoletilbud. Magtanvendelse Kender personalet reglerne Kender forældrene reglerne Kender børnene reglerne Hvordan arbejdes der på at forebygge magtanvendelser Den ledende miljøterapeut bekræftede at der er en fast procedure for introduktion af nye medarbejdere til reglerne for magtanvendelse, hvor alle medarbejdere bliver gjort bekendt med 6

79 reglerne for magtanvendelse og indberetnings pligt. Herudover er der en indskrivningsprocedure der sikrer at både forældre og børn bliver orienteret om at der eksisterer regler for magtanvendelse i forbindelse med indskrivning. Sundhed Kost Hygiejne Medicin Alkohol Stofmisbrug Rygning Opholdsstedet har fortsat fokus på sundhed og motion. Opholdsstedet lægger vægt på at børnene sikres sund, varieret og delvist økologisk kost. Børnene deltager i madlavning. Medarbejderne arbejder på at lære børnene god hygiejne og forebygge misbrugsproblematikker. Medarbejdere må ikke ryge indendørs. Indtagelse af alkohol udenfor Opholdsstedet diskuteres i samarbejde med forældre. På børnemøder drøftes og diskuteres alkoholproblematikker. Forebyggelse af seksuelle overgreb Er der udarbejdet en forebyggelsespolitik Hvordan arbejdes der i hverdagen med at forebygge seksuelle overgreb Den ledende miljøterapeut oplyste at Opholdsstedets medarbejdere generelt har fokus på at forebygge seksuelle overgreb og anvender det udarbejdede regelsæt. Medarbejderne er generelt opmærksomme på relationerne og børnenes adfærd. Som følge af børnenes stigende alder med flere teenagere er medarbejdernes fokus på seksualitet og forebyggelse af seksuelle overgreb øget. Personale Styring, ledelse Normering Arbejdsmiljø Kompetenceudvikling Har personale de nødvendige faglige forudsætninger Udviklingstiltag Personalestaben består jf. godkendelsen af: 1 daglig leder med socialfaglig/pædagogisk profil á 37 timer pr. uge 1 socialrådgiver/familieterapeut/sorg, krisebehandler a 37 timer pr. uge(p.t. en psykolog) 7

80 8 pædagoger a 37timer pr. uge 1 Husmor a 30 timer pr, uge 1 psykolog, deltid 1 administrativ medarbejder, deltid 1 pedel, deltid Den ledende miljøterapeut oplyste at medarbejder sammensætningen stort set svarer til godkendelsen. Den daglige leder er uddannet psykolog. Herudover er der på deltid knyttet en ergoterapeut. Medarbejderne har ifølge den ledende miljøterapeut de nødvendige faglige forudsætninger og kompetencer der er nødvendige for at tilgodese børnenes behandlingsbehov. Den ledende miljøterapeut gav udtryk for at hun selv er glad for sit arbejde og hun vurderer at der generelt er et godt arbejdsmiljø på Opholdsstedet. Samtale med en medarbejder: Tilsynet talte med en pædagogisk medarbejder der overordnet gav udtryk for tilfredshed med sit arbejde. Medarbejderen fortalte at hun er glad for sin arbejdsplads og at der er et godt arbejdsmiljø. Samtidig er der et stort arbejdspres og mange arbejdsopgaver. Medarbejderen har taget problematikken omkring stort arbejdspres op på et afdelingsmøde og hun føler, at hun er blevet taget alvorligt og lyttet til. Medarbejderen fortalte tilsynet at flere af hendes kolleger føler sig pressede. Medarbejderen har en teori om at arbejdspresset kan skyldes, at der i en længere periode har manglet personale. Det stresser medarbejderen at skriftlige opgaver ikke bliver løst til tiden. Medarbejderen er enig i Opholdsstedets filosofi og pædagogik og kan godt lide grundtankerne omkring at Opholdsstedet er børnenes hjem. Medarbejderen vurderer at Opholdsstedet er et godt hjem for børnene, hvor der er plads til børnenes individuelle behov. Fysiske rammer Hvordan fremstår de fysiske rammer Tilsynet blev afslutningsvis vist rundt af en medarbejder. Tilsynet besigtigede værelser, fællesrum toiletter, køkken og kælder. De fysiske rammer er præget af, at der er tale om en gammel hovedbygning, præget af tidens slid. Rammerne fremstår dog egnede til formålet. 8

81 Bilag: 2.6. Tilsynsrapport, Opholdsstedet De unges TAO, , Anmeldt tilsyn Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. december Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 93079/13

82 Tilsynsrapport For Opholdsstedet De unges TAO Anmeldt tilsyn den 23. august 2013 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent

83 Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik Volmer har den 23.august 2013 gennemført anmeldt tilsyn på: Opholdsstedet De unges TAO Hovedgaden Hvalsø Fra Opholdsstedet De unges TAO deltog Lederen og en medarbejder. Tilsynsformen var anmeldt dialog baseret tilsyn. Tilsynet er gennemført ved rundvisning, samtaler med lederen, en medarbejder og en fælles samtale med 4 unge. Herudover har tilsynet efterfølgende telefonisk kontaktet 2 tilfældigt udvalgte forældre, fra en udleveret telefonliste. Ved et anmeldt tilsyn har tilsynskonsulenterne fokus på forskellige temaer. Tilsynet havde fokus på og drøftede følgende emner: Hovedkonklusion Målgruppe Behandlingsmetoder og pædagogik Den skriftlige dokumentation Brugernes forhold Forældre og pårørendesamarbejde Eksternt samarbejde Magtanvendelse Sundhed Forebyggelse af seksuelle overgreb Personale Fysiske rammer Formålet med tilsynet. At påse, at tilbuddet fortsat lever op til de vilkår og forudsætninger, godkendelsen er givet under. At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på tilbuddene.

84 Samlet vurdering Hovedkonklusioner Iagttagelse, vurderinger og anbefalinger opfølgning på foregående tilsynsbesøg og anbefalinger Det er tilsynets vurdering, at der ved anmeldt tilsynsbesøg er overensstemmelse mellem Opholdsstedet De unges TAO s godkendelsesgrundlag, og den beskrevne daglige praksis. På baggrund af observationer og samtaler er det tilsynets vurdering, at Opholdsstedet er et velorganiseret, velfungerende og trygt tilbud for de indskrevne unge. Tilsynsbesøget Målgruppe Målgruppe Antal pladser Sammenhæng mellem anbringelsessted og målgruppe De unges TAO er godkendt til 6 pladser til unge i alderen 14 til og med det fyldte 22 år. Målgruppen er: Unge med sociale vanskeligheder Unge med tilknytningsforstyrrelser Unge som er psykisk skrøbelige og sårbare Unge som er indad reagerende, angste og depressive Unge med autismespektrum forstyrrelser Opholdsstedet modtager ikke Unge med kriminel eller misbrugs problematikker Unge antisociale med voldsomme, udad reagerende adfærdsproblemer Unge med uselektiv tilknytningsforstyrrelse Der er aktuelt indskrevet 5 unge, 2 drenge og 3 piger i alderen år. 1 ung er under udskrivning og samtidig er 2 unge i visitationsfase til mulig indskrivning. Alle indskrevne unge er ifølge lederen omfattet af målgruppen.

85 Behandlingsmetoder og pædagogik. Metoder Pædagogiske principper Fra teori til praksis De unges TAO er godkendt til følgende pædagogiske praksis: Med udgangspunkt i miljøterapien og med en psykodynamisk referenceramme, tager De unges TAO sit afsæt i den anerkendende tilgang med vægt på det relationelle og gruppedynamiske. Hverdagen opbygges via en struktureret indsats, hvor traditioner, rutiner, genkendelighed og forudsigelighed er nøglebegreber, og hvor der arbejdes med tid, sted rammer og rolle. Når der på De unges TAO arbejdes med relationer, er det personalets opgave at rumme, støtte, motivere samt anerkende og synliggøre den udvikling der foregår. Samspillet mellem de unge og troværdige voksne anses for at være midlet til, at opnå en relationel udvikling for den enkelte unge. Behandlingen er tilrettelagt på en sådan måde, at de unge indgår i sammenhænge, hvor de skal forholde sig til sig selv og andre, således at der gives strukturer og rum til arbejde med gruppedynamiske forhold. Opholdsstedet arbejder med relationer hvor begreberne troværdighed, tillidsvækkelse, nærvær, omsorg, ansvarlighed, tydelighed og rummelighed indgår Opholdsstedet støtter og hjælper de unge til at bruge lokalmiljøet mest muligt således aktivitetsog sportslivet er ude af huset. Lederen oplyste at De unges TAO overordnet har en fælles ramme og daglig grundstruktur som omsættes i forskellige individuelle dagstrukturer tilpasset de enkelte unges behov. Der er udarbejdet programmer tilpasset hvert enkelt ung. De unge støttes til at få en almindelig døgnrytme, deltage i aktiviteter og inviteres af det pædagogiske personale til kontakt. Alle de unge er hver for sig, på forhånd bekendte med de enkelte dages fælles- og individuelle aktiviteter. De unge forventes at deltage i aktiviteter enten udenfor huset i lokal fritidsaktivitet eller internt i pædagogiske aktiviteter eller praktiske opgaver. Den skriftlige dokumentation Handleplaner, udviklingsplaner Pædagogiske planer Retningslinjer De unges TAO udarbejder skriftlige behandlings- og udviklings planer. Der udarbejdes individuelle behandlingsplaner for de enkelte unge, på baggrund af den kommunale handleplan. Lederen har sikret at Opholdsstedet har udarbejdet retningslinjer for medicinering, magtanvendelser, dataopbevaring og forebyggelse af seksuelle overgreb. Retningslinjerne opbevares synligt i en mappe på kontoret, så de er tilgængelige for alle

86 medarbejderne. Lederen sikrer sig ved nyansættelser at de miljøterapeutiske retningslinjer og alle andre retningslinjer læses af de nyansatte indenfor de ansattes 3 mdr. prøvetid. Herudover tilbydes nyansatte et internt introduktions kursusforløb over 3 formiddage. Brugernes forhold Omsorg Udvikling trivsel Relationer til voksne Sociale relationer og netværk Skolegang og dagtilbud Hverdagens aktiviteter Brugerindflydelse Sprogbrug og omgangsform Både lederen og den medarbejder tilsynet talte med vurderede at de unge generelt trives og udvikler sig positivt. Trivsel måles f.eks. ved at en ung kommer mere ud i aktiviteter udenfor opholdstedet eller i højere grad søger pædagogerne når de har vanskeligheder. Trivslen og udviklingen måles også ved at der udvikles tillidsfulde relationer mellem medarbejdere og de unge og ved at de unge får venner udenfor Opholdsstedet. Medarbejderne er bevidste om sprogbrug og omgangstone og forsøger at tiltale og behandle de unge respektfuldt. Samtidig er medarbejderne bevidste om at de unge er teenagere med særlige vanskeligheder, som naturligt prøver grænser af og gør oprør mod Opholdsstedets struktur og de voksne. De unge har indflydelse via et etableret Unge råd hvor de har indflydelse på aktiviteter, kost og aftaler om arbejdsopgaver. Tilsynet forsøgte at gennemføre en fælles samtale med 4 af de indskrevne unge i Opholdsstedets fælles køkken. Kun 2 af de unge havde lyst til at tale med tilsynet. De 2 unge som valgte at svare på tilsynets spørgsmål gav begge udtryk for tilfredshed med at bo på Opholdsstedet og særligt mulighederne for at deltage i lokale sports og fritidsaktiviteter. De 2 unge fortalte at de modtog støtte fra de voksne pædagoger og at de voksne behandlede og talte respektfuldt til de unge. De unge bekræftede at de har mulighed for indflydelse kost, aktiviteter og indkøb igennem deltagelse i Ungeråd. Forældre og pårørendesamarbejde Hvordan samarbejdes med forældrene, i forhold til det enkelte barn Hvilken indflydelse har forældrene på stedets drift Lederen oplyste at der holdes faste status møder med anbringende kommuner og forældre.

87 Herudover tilbydes forældre samtaler og møder efter behov. De unges kontaktpædagoger sikrer telefonisk kontakt til forældrene på baggrund af individuelle aftaler med forældrene. Lederen og medarbejderne lægger vægt på et godt forældresamarbejde og forsøger at involvere sig og tager forældre bekymringer alvorligt. Tilsynet kontaktede efterfølgende telefonisk 2 tilfældigt udvalgte forældre fra en udleveret telefonliste: Den første forælder tilsynet kontaktede gav udtryk for tilfredshed med samarbejdet og kontakten til Opholdsstedet. Forælderen gav udtryk for at hendes barn havde det godt og var i trivsel. Forælderen havde ingen klagepunkter. Den anden forælder oplyste at hendes barn kun havde boet kort tid på De unges TAO, men allerede udviste tegn på god trivsel. Den unge var ifølge forælderen mere glad og afslappet end tidligere. Forælderen havde kun positive ting at sige om samarbejdet og gav udtryk for at hun altid følte sig velkommen på Opholdsstedet. Forælderen gav udtryk for at hun havde tillid til personalet som var lydhøre overfor hendes forældreønsker og altid ringede hvis de var i tvivl eller der var sket noget særligt. Eksternt samarbejde Hvordan fungerer det eksterne samarbejde Lederen oplyste at samarbejdet med de anbringende kommuner generelt fungerer godt. Kvaliteten af samarbejdet er meget personafhængigt og præges af mange sagsbehandlerskift. Det øvrige eksterne samarbejde fungerer tilfredsstillende. Magtanvendelse Kender personalet reglerne Kender forældrene reglerne Kender børnene reglerne Hvordan arbejdes der på at forebygge magtanvendelser Tilsynet er bekendt med at lederen og medarbejderen har solidt kendskab til reglerne om magtanvendelse. Ledelsen og medarbejderne forsøger at praktisere en pædagogik, så magtanvendelser kan forebygges og undgås. Opholdsstedet har ikke brugt magtanvendelse til dato. Sundhed Kost Hygiejne Medicin Alkohol Stofmisbrug

88 Rygning Opholdsstedet forsøger at introducere de unge til en sund livsform, herunder til motion og sund (delvist økologisk) kost. Der planlægges en fast ugentlig aktivitet, med fokus på kropsbevidsthed, hygiejne, sundhed, afspænding, o. lign. Matriklen er røg og alkoholfri for både medarbejdere og unge. Der er opsat medicinskab. Forebyggelse af seksuelle overgreb Er der udarbejdet en forebyggelsespolitik Hvordan arbejdes der i hverdagen med at forebygge seksuelle overgreb Opholdsstedet De unges TAO anvender de samme retningslinjer til forebyggelse af seksuelle overgreb som er gældende for Opholdsstedet TAO Retningslinjerne er tilpasset, så de afspejler, at der bor unge mennesker på De unges TAO. Som eksempel går medarbejdere ikke med på badeværelset for at hjælpe de med at vaske hår eller børste tænder. Piger og drengene anvender forskellige toiletter og der er bevidsthed om grænser for påklædning i fællesrum, både for medarbejdere og unge. Personale Styring, ledelse Normering Arbejdsmiljø Kompetenceudvikling Har personale de nødvendige faglige forudsætninger Udviklingstiltag Opholdsstedet er godkendt til følgende normering og personalesammensætning: 1 overordnet leder a 7,4 timer pr. uge 1 afdelingsleder a 37 timer pr. uger 1 psykolog a 7,4 timer pr. uge 4 pædagoger a 37 timer pr. uge 2 unge rollemodeller a 7,4 timer pr. uge Pedel og administrativt personale efter behov Lederen oplyste, at alle pædagoger der fastansættes skal gennemgå et uddannelsesforløb i behandlingspædagogik, bestående af 3 miljøterapeutiske moduler for børn og unge på diplomuddannelsen. Samtale med en medarbejder: Medarbejderen oplyste at medarbejderne følger en fast døgnrytme med faste spisetider og sengetider. I hverdagene skal de unge gå på værelserne kl og kl skal der være ro.

89 I weekenderne skal der normalt være ro 23.00, men der kan dispenseres hvis der er særlige arragementer. Medarbejderne forsøger at hjælpe de unge med at styre deres økonomi. Når der udbetales lommepenge skal ½ delen spares op og den anden ½ del kan bruges til fornøjelser. Tøjpenge gemmes og udbetales efter aftale til større tøjkøb. Medarbejderen oplyste at de unge har indflydelse på indretning af deres egne værelser. De unge har indflydelse på husets drift via et etableret unge råd der holder møde hver tirsdag. De unge kan på ungeråds møder komme med ønsker og forslag. Personalet forsøger at understøtte og motivere de unge til at tage ønsker op på unge råds møder, for at styrke de unges demokratiske indflydelse. Nogle børn kan selv aftale samvær med forældre. Koloniture planlægges og arrangeres af de voksne. I år har de unge været sammen på 1 uges ferie i sommerhus hvor temaet var lær hinanden at kende. Medarbejderen gav udtryk for at hun er glad for sit arbejde og at det er tilfredsstillende at de nu er flere ansatte på grund af det øgede antal indskrevne unge. Aktuelt er der nu ansat 4 fuldtids ansatte og 2 unge rolle modeller. Medarbejderen beskriver at der er et godt arbejdsmiljø. Medarbejderen kan lide at gå på arbejde, hun kender på forhånd de faste arbejdsopgaver og hjælper med at træne de nyansatte i miljøterapien. Oplæring sker ved sidemandsoplæring. Konflikter imellem medarbejdere forsøges forebygget ved fokus på medarbejdertrivsel på personalemøder og ved supervision. Fysiske rammer Hvordan fremstår de fysiske rammer De unges TAO er beliggende i Hvalsø en middelstor provinsby med ca indbyggere. Hvalsø er beliggende i HT området, hvilket gør det muligt for de unge at færdes alene rundt med offentlige transportmidler. De unges TAO er beliggende i en stor og velholdt villa på i alt 275 m2, fordelt på 3 etager. Stueplan, 1.sal, samt en mindre kælder. Huset har en meget stor tagterrasse, og er omgivet at en lukket have. Huset er indrettet med en stor hall med garderobe, 6 værelser til de unge, 2 stuer, 1 kontor/ personalerum, et stort spisekøkken, og 2 badeværelser.

90 Bilag: 2.7. Tilsynsrapport, opholdsstedet Østergård Anmeldt, , anmeldt Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. december Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 99763/13

91 Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård Anmeldt tilsyn den Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent

92 Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik Volmer har den gennemført anmeldt tilsyn på: Opholdsstedet Østergård Gershøjsvej Kirke Hyllinge Leder Henriette Hansen Fra Opholdsstedet Østergård deltog lederen af Opholdsstedet, en medarbejder, samt samtale med en ung Tilsynsformen var anmeldt dialog baseret tilsyn. Tilsynet blev gennemført ved rundvisning på opholdsstedet, samtale med Leder og medarbejder sammen, og samtale med 1 ung, alene på den unges værelse. Ved et anmeldt tilsyn har tilsynskonsulenterne fokus på forskellige temaer. Tilsynet havde fokus på og drøftede følgende emner: Hovedkonklusion Målgruppe Behandlingsmetoder og pædagogik Den skriftlige dokumentation Brugernes forhold Forældre og pårørendesamarbejde Eksternt samarbejde Magtanvendelse Sundhed Forebyggelse af seksuelle overgreb Personale Fysiske rammer Formålet med tilsynet. At påse, at tilbuddet fortsat lever op til de vilkår og forudsætninger, godkendelsen er givet under. At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på tilbuddene.

93 Samlet vurdering Hovedkonklusioner Iagttagelse, vurderinger og anbefalinger opfølgning på foregående tilsynsbesøg og anbefalinger Det er fortsat tilsynet vurdering, at Opholdsstedet Østergård ved anmeldt tilsyn fremstår som et velfungerende opholdssted, hvor medarbejderne formår at skabe trygge og forudsigelige rammer for de indskrevne børn / unge. Leder og medarbejdere tilrettelægger dagligdagen og aktiviteterne med fokus på børnenes behov, trivsel og udvikling. Den unge som tilsynet talte med, fremstod tryg, tillidsfuld og glad for sin hverdag. Det er tilsynets vurdering, at børnene / de unge generelt trives med Opholdsstedets familielignende struktur. Tilsynsbesøget Målgruppe Målgruppe Antal pladser Sammenhæng mellem anbringelsessted og målgruppe Opholdsstedet Østergaard er godkendt til at modtage 5 børn/unge i alderen 6-18 år på anbringelsestidspunktet, med ophold til og med 22 år, med forskellige psykosociale vanskeligheder. Aktuelt er der indskrevet 5 børn og unge i alderen år. 2 drenge og 3 piger. Målgruppen er: Børn/unge, der som følge af omsorgssvigt, har sociale og adfærdsmæssige problemer, og som kræver særlig støtte og omsorg, i et struktureret, trygt og forudsigeligt miljø. Børn, som er sent udviklede/retarderede, og som har indlæringsvanskeligheder Børn med mindre indgribende, psykiske funktionsnedsættelser og diagnoser. Leder og medarbejder oplyste, at de 5 indskrevne børn og unge fortsat er omfattet af målgruppen. Behandlingsmetoder og pædagogik. Metoder Pædagogiske principper

94 Fra teori til praksis Ifølge godkendelsen tilrettelægges den pædagogiske praksis i forhold til det enkelte barn, i en pædagogisk plan, udarbejdet på grundlag af den kommunale handleplan. Rammerne for hverdagen beskrives som strukturerede, trygge og omsorgsfulde. Den pædagogiske praksis tilstræber, at børnenes adfærd normaliseres. Dette gøres ved at støtte og hjælpe børnene til en hverdag med daglige rutiner, praktiske pligter/opgaver, og social omgang med andre børn og voksne. Lederen oplyste, at den ovenstående pædagogiske tilgang til børnene og de unge stadig praktiseres. Lederen overvejer at beskrive den metode, der knytter sig til praksis. Lederen og medarbejderen beskrev hvordan den pædagogiske tilgang omsættes i praksis. Medarbejderne har fokus på at yde børnene/de unge individuel omsorg i en struktureret og forudsigelig hverdags ramme, hvor det altid skal være muligt for børnene/de unge at få voksenkontakt. Hverdagen er centreret omkring et stort kombineret køkken/opholdsrum. Medarbejderne vægter at tage initiativ til aktiviteter udenfor Opholdsstedet, sammen med børnene/de unge. Der planlægges altid årlige fælles ferier, sammen med de indskrevne børn/unge. Udviklingsplanerne bruges som aktivt værkstøj, hvor medarbejderne observerer om børnene ændrer adfærd og lærer nye kompetencer. På den måde kan medarbejderne sikre og synliggøre om børnene udvikler sig. Det drøftes løbende om det er den rigtige indsats i forhold til det enkelte barn / unge. Den skriftlige dokumentation Handleplaner, udviklingsplaner Pædagogiske planer Retningslinjer Den pædagogiske praksis i forhold til det enkelte barn, tilrettelægges på grundlag af handleplanen, som udarbejdes af anbringende kommune. På baggrund af handleplanen udarbejder Opholdsstedet en pædagogisk udviklingsplan hvert ½ år, med målbare udviklings mål for det enkelte barn. Opholdsstedet følger de retningslinjer der er udsendt fra Lejre kommune for magtanvendelser, medicinhåndtering, utilsigtede hændelser, opbevaring af personfølsomme oplysninger, og politik for forebyggelse af seksuelle overgreb.

95 Brugernes forhold Omsorg Udvikling trivsel Relationer til voksne Sociale relationer og netværk Skolegang og dagtilbud Hverdagens aktiviteter Brugerindflydelse Sprogbrug og omgangsform Lederen og medarbejderen vurderede, at alle indskrevne børn/unge hver for sig er i god trivsel og udvikling. Selv om børnene og de unges alder, problemer og behov er meget forskellige, har de over tid opbygget trygge og tillidsfulde relationer til de voksne og trygge relationer til hinanden. Det kommer til udtryk ved, at børnene og de unge fungerer bedre i hverdagen og udvikler kompetencer på flere og flere områder. Som et eksempel fortalte lederen, at hele Opholdsstedet i sommer har været på ferie i Grækenland. Det havde de ikke turde for et år siden. Børnene og de unge er tilknyttet dagskoletilbud og ungdoms uddannelses tilbud. Opholdsstedet tilstræber at aktivere børnene og de unge med fritidsaktiviteter i lokalsamfundet.. Fritidsaktiviteter afpasses børnenes og de unges behov. Ikke alle børnene og de unge kan magte almindelige klub fritidsaktiviteter. Samtale med en ung Den unge er 17 år, og har boet på Opholdsstedet i 6 år. Den unge gav udtryk for, at det har været et godt sted for ham at bo. Han beskrev sin hverdag, med skolegang, pligter, fritidsaktiviteter, og samvær med de andre børn, unge og medarbejderne. Den unge gav udtryk for, at han modtager den omsorg og støtte han har behov for, og at han trives med sin hverdag og de andre børn og voksne på opholdsstedet. Samtidig støttes han til at blive mere selvstændig, idet han får flere og flere valgmuligheder og mere selvbestemmelse. Opholdsstedet har faste rammer, der er aldrig ballade, og medarbejderne behandler ham venligt og respektfuldt. Den unge oplyste, at han aldrig havde observeret en magtanvendelse på Opholdsstedet Den unge fortalte afslutningsvis, at han meget gerne ville blive boende på Opholdsstedet efter det fyldte 18 år. Forældre og pårørendesamarbejde Hvordan samarbejdes med forældrene, i forhold til det enkelte barn Hvilken indflydelse har forældrene på stedets drift

96 Leder og medarbejder fremhævede, at de har et godt forælder samarbejde. De taler med forældrene i forbindelse med samvær og ved telefoniske kontakter. Forældrene inviteres altid med til opfølgningsmøder. Der er ikke etableret formelt forum for forældreindflydelse på Opholdsstedets drift. Eksternt samarbejde Hvordan fungerer det eksterne samarbejde Leder og medarbejder gav udtryk for, at selv om de har et godt samarbejde med de anbringende kommuner, selv om det kan svært bevare kontinuiteten i samarbejdet med mange skiftende sagsbehandlere. Samarbejdet med de indskrevne børn/unges specialskoler er godt. Magtanvendelse Kender personalet reglerne Kender forældrene reglerne Kender børnene reglerne Hvordan arbejdes der på at forebygge magtanvendelser Leder og medarbejdere er bekendt med reglerne for magtanvendelse og har læst lejre kommunes retningslinjer. Der har aldrig været nogen magtanvendelser på Opholdsstedet og leder og medarbejderne har en tydelig holdning og pædagogik i forhold til at forebygge og undgå magtanvendelser. Alle forældre er blevet gjort bekendt med reglerne om magtanvendelse, og blevet oplyst om opholdsstedets holdning til området. Sundhed Kost Hygiejne Medicin Alkohol Stofmisbrug Rygning Opholdsstedet Østergård har fokus på sund mad og lægger vægt på, at der hver dag bliver lavet god og varieret mad. De har et højt madbudget og vægter at købe gode rådvarer. Alle børnene og de unge skal i bad dagligt, børste tænder og have rent tøj på hver dag og der er faste regler for skift af sengetøj / håndklæder. Ingen af børnene eller de unge er afhængige af medicin og der er ingen misbrugsproblemer. En ung på 17 år må godt drikke alkohol i behersket omfang. Der er ingen faste regler for

97 alkoholindtagelse de voksne forsøger at guide de unge og laver regler afhængig af den unges behov og modenhed. Personalet beskriver indsatsen som: hjælp til at kontrollere alkoholindtagelse De voksne drikker alkohol i stærkt begrænset omfang nytårs aften restaurantbesøg ferier. Der er tale om få gange om året. Der må ikke ryges på ejendommen, dog tillades forældre / pårørende ved besøg, at ryge udenfor døren. Forebyggelse af seksuelle overgreb Er der udarbejdet en forebyggelsespolitik Hvordan arbejdes der i hverdagen med at forebygge seksuelle overgreb Leder og medarbejder har modtaget Lejre kommunes inspiration til forebyggelsespolitik, Personalet kan genkende dilemmaerne og beskriver overfor tilsynet, at de voksne generelt har fokus på forebyggelse af seksuelle overgreb og forebyggelse af klager over medarbejderes adfærd. De voksne på Opholdsstedet har altid arbejdet meget bevidst om grænser og påklædning og signaler. Medarbejderne har fokus på ikke at overskride børnenes / de unges intimsfære. Leder og medarbejder er bevidste om, at man på et lille sted er ekstra sårbare overfor kritik. Personale Styring, ledelse Normering Arbejdsmiljø Kompetenceudvikling Har personale de nødvendige faglige forudsætninger Udviklingstiltag Opholdsstedet Østergaard er godkendt til følgende personalesammensætning, når alle pladser er optaget: 1 daglig leder, socialpædagog á 37 timer pr. uge 1 stedfortræder, læreruddannet a 37 timer pr. uge 1 socialpædagog a 37timer pr. uge 1 skolelærer/socialpædagog a 37 timer pr, uge 1,1 vikar/andet a 37 timer Aktuelt er der ansat: 1 daglig leder, socialpædagog á 37 timer pr. uge 1 stedfortræder, læreruddannet a 37 timer pr. uge 1 socialpædagog a 37timer pr. uge Timeansat og vikar

98 Lederen oplyste, at aktuelt bruges der mange vikartimer på at kompenserer for 2 fuldtidsansatte. Det er lederen, medarbejderne og en vikar, der dækker vikartimerne. Lederen oplyste, at de overvejer at fastansætte en pædagog mere. Der er sovende nattevagt på stedet. Fysiske rammer Hvordan fremstår de fysiske rammer Opholdsstedet er fysisk placeret i to længer af en firelænget gård. Gården er beliggende i en landsby i Hornsherred. Den ene af opholdsstedets to længer er indrettet som bolig til børnene med 7 værelser, stort køkken/alrum og dagligstue, samt 2 badeværelser. I den anden længe er indrettet et meget stort aktivitetsrum. I alt 254 m2 beboelse. De fire længer omgiver en brostensgård, og stedet er omgivet af en stor gammel have med store gamle træer.

99 Bilag: 2.8. Tilsynsrapport, opholdsstedet Gjeddesgaard, , Uanmeldt tilsyn Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. december Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 84030/13

100 Tilsynsrapport For Opholdsstedet Gjeddesgaard. Uanmeldt tilsyn den 27. juli 2013 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent

101 Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik Volmer har den 27. juli 2013 gennemført uanmeldt tilsyn på: Opholdsstedet Gjeddesgaard Hornsherredsvej Kirke Såby Fra Opholdsstedet Gjeddesgaard deltog den medarbejder der tilfældigt var på vagt på tilsynsdagen. Tilsynsformen var uanmeldt kontrol og dialog baseret tilsyn. Tilsynet er gennemført ved rundvisning på tilbuddet, og samtaler med 1 medarbejder og 1 ung. Ved et uanmeldt tilsyn har tilsynet fokus på tilbuddets aktuelle status. Hvordan fungerer opholdsstedet en tilfældig dag, på et tilfældigt tidspunkt, og er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Formålet med tilsynet. At påse, at tilbuddet fortsat lever op til de vilkår og forudsætninger, godkendelsen er givet under. At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på tilbuddene. 2

102 Samlet vurdering Hovedkonklusioner Iagttagelse, vurderinger og anbefalinger Er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Det er tilsynets vurdering, at Opholdsstedet Gjeddesgaard ved uanmeldt tilsyn, generelt fremstår som et velfungerende tilbud. Tilsynet observerede en rolig og venlig stemning, hvor den medarbejder der var på arbejde både evnede at have fokus på at medvirke til gennemførsel af tilsynet, og samtidig have fokus på at sikre de unge drenges behov. Dog ønsker Tilsynet at udtrykke følgende pædagogiske bekymring: Det bekymrer tilsynet, at der ved uanmeldt tilsyn kun var 1 ikke pædagoguddannet og tidsbegrænset ansat medarbejder på vagt, uafbrudt i 7 dages 24 timers vagter. Tilsynet vurderer at målgruppens vanskeligheder forudsætter at der altid er en veludhvilet og pædagogisk uddannet personale på vagt. Anbefalinger: Tilsynet anbefaler at Lejre Kommune pålægger Opholdsstedet Gjeddesgaard at sikre, at der altid er pædagogisk uddannet personale på vagt således at det sikres, at der aldrig er uuddannet personale alene på vagt. Anbefalingen skal ses i sammenhæng med Opholdsstedets godkendelse til en behandlingskrævende målgruppe. Tilsynet er blevet bekendt med at der på Opholdsstedet er visiteret børn til aflastnings ophold. Det anbefales derfor at Opholdsstedet anmoder om justering eller tillæg til eksisterende godkendelse, således at det formelt fremgår at Opholdsstedets godkendelse omfatter X antal børn i aflastning. Tilsynet anbefaler at Lejre Kommune pålægger Opholdsstedets Leder at sikre, at alle medarbejdere introduceres til reglerne for registrering af utilsigtet hændelse i forbindelse med medicinhåndtering. 3

103 Tilsynsbesøget Målgruppe Målgruppe Antal pladser Opholdsstedet Gjeddesgaard er godkendt til 9 unge drenge i Opholdsstedsdelen og 2 unge drenge i Bopraktikken. Målgruppen er unge utilpassede drenge i alderen år, med ophold til og med det 22. år. Drengene der typisk er omsorgssvigtede og har sociale, adfærdsmæssige eller lettere psykosociale problemer, herunder indlæringsproblemer. Målgruppen kan have mindre indgribende, psykiske funktionsnedsættelser og diagnoser. De unge på år er særligt skærmet fra de ældre drenge. Opholdsstedet og Bopraktikken modtager ikke: Piger. Stærkt kriminelle og voldelige unge. Unge, med udtalte misbrugsproblemer. Unge, med indgribende behandlingskrævende psykiske funktionsnedsættelser og diagnoser. Fysisk- psykisk udviklingshæmmede, der har brug for særlige foranstaltninger. Den medarbejder Tilsynet talte med oplyste, at der på tilsynsdagen var 3 unge under 18 år hjemme på Opholdsstedet og 1 voksen over 18 år i Bopraktikken. Det var lidt uklart for medarbejderen hvor mange unge der aktuelt er indskrevet, idet 5 unge flytter fra Opholdsstedet Gjeddesgaard pr. 1. august Der er fortsat indskrevet 1 ung idømt ungdomssanktion. Modtagelse Tilsynet ankom en lørdag formiddag i sommerferieperioden og blev modtaget venligt og imødekommende af den medarbejder der var på vagt. Medarbejderen oplyste at han var alene på vagt og tilsynsbesøget blev derfor tilrettelagt under hensyn til medarbejderens opgave med samtidig at vække de unge og tilbyde morgen mad. Samtale med medarbejdere Aktiviteter pågældende dag Er der de nødvendige /normerede antal medarbejdere på arbejdet Har de tilstedeværende medarbejdere kendskab til arbejdsopgaverne Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag de nødvendige kompetencer 4

104 Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag, kendskab til gældende retningslinjer for medicin og magtanvendelse Medarbejderen oplyste til Tilsynet at han var ansat på Gjeddesgaard i en tidsbegrænset stilling. Medarbejderen var stillet en fast stilling i udsigt, men var opsagt på grund af faldende antal indskrevne børn. Medarbejderen oplyste at han ikke er uddannet pædagog, men at han har deltaget i et pædagogisk grunduddannelsesforløb. Herudover oplyste medarbejderen, at han havde erfaring i arbejdet med børn og unge indenfor målgruppen, idet han blandt andet som selvstændig håndværker havde haft unge i praktik / jobtræning. Medarbejderen oplyste at han var alene på vagt. Han var mødt ind på arbejde forrige mandag morgen kl til og havde 24 timers vagt uafbrudt i 7 døgn indtil mandag d Medarbejderen oplyste at han havde mulighed for at tilkalde en bagvagt, hvilket han havde benyttet sig af en enkelt gang, i forbindelse med at han skulle følge en ung på kommunen. På tilsynsdagen var medarbejderen stået op kl og var gået i gang med praktiske opgaver som oprydning og opvask. Han havde tidligere om morgenen udleveret morgen medicin til en ung. Medarbejderen havde på tilsynsdagen planlagt at påbegynde vækning af drengene kl og samtidig servere morgenmad. I weekenden vækkes drengene normal kl. ca Medarbejderen kalder på drengene op til 3 gange og hvis drengene ikke reagerer og står op, skal drengene som konsekvens tidligere i seng om aftenen. Det var på tilsynsdagen planlagt, at 2 drenge skulle have familiebesøg på opholdsstedet, henholdsvis kl og kl Herudover var der ikke planlagt faste aktiviteter, udover at det er planlagt at tilberede og spises fælles aftensmad. Drengene har på tilsynsdagen mulighed for at vælge at tjene lidt penge i form af arbejdsdusør, ved at lave tjanser. Der er ikke pligtopgaver i ferie og weekender. Drengene har faste sengetider henholdsvis kl og alt efter alder. Medarbejderen fortalte Tilsynet at han ikke følte sig bundet eller utryg på arbejdet, selvom han var alene på vagt. Medarbejderen var tryg ved at have en bagvagt som han kan tilkalde. Medarbejderen havde benyttet sig af bag vagten 1 gang i løbet af ugen. De pædagogiske aktiviteter er ikke forud planlagt for vagtugen. Medarbejderen planlægger de enkelte dages aktiviteter i samarbejde med de unge, ud fra Opholdsstedets grundstruktur og allerede fastlagte aktiviteter. Medarbejderen vurderer selv at han har de nødvendige faglige og personlige kompetencer der modsvarer de unges behov. Medarbejderen oplyste at han kender principper for magtanvendelse. Medarbejderen har ikke selv gennemført en magtanvendelse i sin tidsbegrænsede ansættelsesperiode, men medarbejderen føler sig rustet og klædt på til at gennemføre en magtanvendelse hvis det bliver nødvendigt. Medarbejderen er blevet præsenteret for regler for medicinhåndtering og oplyste at der på 5

105 Opholdsstedet er en medicinansvarlig medarbejder. Medarbejderen har ikke kendskab til at der findes regler for registrering af utilsigtet hændelse i forbindelse med medicinhåndtering. Det var medarbejderens vurdering at drengene generelt trives på Opholdsstedet. Medarbejderen pointerede overfor tilsynet, at han observerer at der på Opholdsstedet gøres meget for at sikre drengenes behov og aktiviteter. Medarbejderen vurderede at drengene generelt trives med Opholdsstedets hverdagsrytme. Drengene sikres ifølge medarbejderen formel indflydelse på Opholdsstedet ved at der afholdes ugentlige ungemøder. Samtale med børnene/ de unge Omsorg Udvikling Trivsel Hverdagens aktiviteter Brugerindflydelse Sprogbrug og omgangsform magtanvendelse Tilsynet talte med en ung dreng på 17 år der oplyste at han har været tilknyttet Gjeddesgaard i 4 ½ år. Den unge fortalte at han kommer i aflastning på Gjeddesgaard hver 2. weekend og i ferier. Den unge gav udtryk for at han er tilfreds med den støtte han modtager. Han har blandt andet lært at styre sit temperament og han er blevet bedre skolefagligt til dansk og matematik. Den unge gav udtryk for at havde udviklet sig i årene hvor han er kommet på Gjeddesgaard, og at han har lært af konsekvenserne af sine handlinger. Den unge fortalte Tilsynet at han ønsker at uddanne sig til Kok, når han fylder 18 år. Han har fået venner på Gjeddesgaard og mener selv at han generelt kommer godt ud af det med de andre drenge. Pædagogerne beskrives af den unge som venlige og den unge udtrykker at det er ok at der kun har været 1 pædagog på arbejde til 4 drenge. Den unge gav udtryk for at de voksne normalt taler pænt til de unge og at det har været en afslappende uge med en lille gruppe i huset. Den unge får senere på dagen besøg af sine forældre og har ellers bare planlagt at slappe af. De fysiske rammer Hvordan fremstår de fysiske rammer pågældende dag Ved rundvisning fremstår det åbne spisekøkken, opholdsstuen og fællesarealer generelt ryddelige, rene og velindrettede. Tilsynet bemærkede dog at fællestoilet / bad på drengegangen trængte til en grundig hovedrengøring. Tilsynet bemærkede løsthængende ledninger fra vandskade på drengegangen. Medarbejderen oplyste at der var købt ind til reparation snarest. 6

106 7

107 Bilag: 2.9. Klage fra borger vedr. afstemning om madordning i børnehuset Røglebakken Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. december Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

108 Janne Laursen From:Janne Laursen To:Janne Laursen Subject:Fwd: VS: Klage vedr. afstemning om madordning i børnehuset Røglebakken Delivered to you with DME mobile . --Original message--- Sender: "Dennis Danielsen" <deda@lejre.dk> Sent time: 25/11/ To: "Janne Laursen" <jala@lejre.dk> Subject: VS: Klage vedr. afstemning om madordning i børnehuset Røglebakken Skal med på UBU. Jeg ved ikke om den skal lukkes. Venlig hilsen Dennis Danielsen Centerchef Center for Dagtilbud Møllebjergvej Hvalsø Tlf Mobil: deda@lejre.dk <mailto:deda@lejre.dk> < Fra: Majken Mønster På vegne af Center for Dagtilbud Sendt: 22. november :09 Til: Dennis Danielsen

109 Emne: VS: Klage vedr. afstemning om madordning i børnehuset Røglebakken Jeg jnr. i acadre Hilsen Majken Fra: Signe Zarske [mailto:signe.zarske@gmail.com <mailto:signe.zarske@gmail.com> ] Sendt: 15. november :03 Til: Mette Touborg (Borgmester - F); Center for Dagtilbud Emne: Klage vedr. afstemning om madordning i børnehuset Røglebakken Kære Mette Touborg og Center for dagtilbud. I forbindelse med de afstemniger der i øjeblikket finder sted i kommunens børnehaver, er et antal ting som jeg ikke kan få til at stemme overens med hvad jeg forventer af en kommune som Lejre. Både i forvaltningen af hele processen, men også i relation til selve afstemningen. se derfor vedhæftede klage samt bilag. Med Venlig hilsen Signe Zarske

110 15 November 2013 Til lejre kommune. Klage vedr. afstemning om Madordning i Børnehuset "Røglebakken". I starten af oktober blev forældrene til børnene i Børnehuset Røglebakken indkaldt til et Informationsmøde vedr. en ny madordning i børnehaven. Seneste tilmelding til informationsmødet var 24 eller 25. oktober Informationsmødet skulle afvikles på en sådan måde, at forældrene fik lov til at smage maden og stille spørgsmål, samt få svar og afklaring. Fælleslederen for institutionerne havde sammensat et debatpanel, som skulle afdække spørgsmålene fra forældrene. Særligt spørgsmål om økonomien i madordningen kunne der efter forældrenes opfattelse ikke gives klart svar på, idet spørgsmålene blev henvist til formanden for Børn og Ungeudvalget. Formanden var mødets første taler og forlod mødet straks efter indlægget (ca min Inde i mødet). Forældrene havde spørgetid i de sidste 25 min. af det tre timer lange møde. Forældrene havde således på trods af deres tilmelding til mødet og på trods af den afsatte tid - ikke mulighed for at få besvaret deres spørgsmål. Ved mødets afslutning, blev forældrene gjort opmærksomme på, at afstemningen vedr. madordningen straks ville begynde, samt at resultatet af afstemningen ville blive opgjort d. 5. november D. 1. november bliver dit barn dit madvalg (spørgesiden) offentliggjort på Lejrekommunes hjemmeside under Nyheder. Her kan forældrene også stille spørgsmål og få svar som siden netop lægger op til. En nysgerrig forælder spørger kommunen direkte via Lejre Kommunes hjemmeside Hvilken lovgivning er der tale om, hvor en blank stemme tæller som JA?". Lejre kommune svarer hertil d.10. november 2013 "... Det er Dagtilbudsloven (Lov nr. 501 af 6. juni 2007 om dag, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge med efterfølgende ændringer.), der dikterer at madvalget er et aktivt fravalg ( 4, stk. 5.), dvs. at et flertal skal stemme nej, hvis madordningen skal vælges fra. Deraf følger, at en blank stemme er et ja..." Det er ikke korrekt. Loven dikterer ikke, at blanke stemmer er et ja. Loven siger, at valget skal afgøres ved et simpelt flertal, jf. 16 b, stk. 2. Et simpelt flertal betyder, at flertallet af de afgivne stemmer peger enten for eller imod. En blank stemme er blank og peger derfor hverken for eller imod. Derfor skal blanke stemmer optælles som ugyldige. En korrekt optælling, dvs. en udeladelse af ugyldige stemmer, ville føre til et væsentligt andet resultat for Røglebakkens vedkommende. Såfremt lejre kommune havde foretaget optællingen korrekt, ville afgørelsen af opgjorte stemmer derfor være: - 18 for - 24 imod - 9 ugyldige Heraf følger at 24/42 = 57 % stemmer imod. Ydermere må der gøres opmærksom på Lejre kommunes forvaltning og håndtering af processen. Den 7. november 2013 udsender Lejre Kommune en Pressemeddelelse "Forældre skal stemme om mad. Det er 2 dage efter optællingen af afstemningen er afsluttet. Forældrene oplever i denne forbindelse at Side 1 af 2

111 15 November 2013 afstemningen synes at være afgjort førend, de har haft en reel mulighed for at sætte sig ind i deres barn deres madvalg. Lejre Kommune skal erkende, at der er begået grove og afgørende fejl i forbindelse med afstemningen og erklære Børnehuset Røglebakken fritaget madordningen. Såfremt dette ikke er muligt skal Lejre kommune foretaget en om afstemning og give forældrene, mere end en teoretisk mulighed for at tage stilling til madordningen. Denne afstemning betragtes som afgjort af kommunen ikke forældrene. Jeg ser frem til et svar og information om hvordan jeg videre skal forholde mig. Med venlig hilsen Signe Zarske Kornvænget Lejre Signe.zarske@gmail.com Tlf Bilag: dit barn dit madvalg spørgsmål-svar.pdf Forældre skal stemme om frokost ordninger i kommunens børnehaver.pdf dit barn dit madvalg skærmprint hjemmeside.pdf dagtilbudsloven.pdf Side 2 af 2

112 Pressemeddelelse: Forældre skal stemme om frokost-ordninger i kommunens børnehav... Side 1 af Pressemeddelelse: Forældre skal stemme om frokost-ordninger i kommunens børnehaver Madpakker eller fælles mad tilberedt i børnehaven? Så simpelt kan spørgsmålet lyde, når forældrene i november skal stemme til Madvalget. Men der er meget mere end mad på menuen. Skrevet d. 07. november 2013 Det forældrebetalte frokostmåltid er en stor mundfuld. For mad er ikke bare mad. Maden i børnehaverne handler også om pædagogik i praksis og et socialt samvær. Men for forældrene vil det også betyde en økonomisk udgift samt et farvel til madpakken. Tager ikke tid fra børnene Lejre Kommunes politikere ønsker, at alle børn får tilbudt et frisklavet måltid mad i børnehaverne. Forældrene skal nu tage stilling til, om de deler denne vision. - Maden er et vigtigt omdrejningspunkt i børnenes hverdag. Det, at spise den samme mad sammen, skaber et større fællesskab, og så er børn jo også mindre kræsne, når de spiser sammen. Med madvalget ønsker vi, at tilbyde sund mad til alle. Mad, som bliver lavet i institutionens eget køkken, hvor børnene kan deltage i madlavningen og derved lære om råvarernes vej fra jord til bord. Den forældrebetalte frokostordning dækker også lønudgifter til køkkenpersonalet. Der vil derfor ikke gå tid fra personalets samvær med børnene. Tværtimod ser jeg madordningen som et godt supplement til personalets pædagogiske arbejde. Et andet plus er, at der etableres nye køkkener i de institutioner, der vælger madordningen til, fortæller Asta Rasmussen, formand for Udvalget for Børn & Ungdom. For eller imod I hver institution er det flertallet der afgør, hvorvidt der skal være forældrebetalt frokostordning. Afstemningsreglerne er bestemt ved lovgivning, og dikterer at 51% skal stemme nej til ordningen, hvis den skal falde. Det betyder, at en blank stemme, skal tælle som et ja.

113 Pressemeddelelse: Forældre skal stemme om frokost-ordninger i kommunens børnehav... Side 2 af Erfaringen fra tidligere viser, at valget er svært og kan være følelsesladet. Lejre Kommune ønsker at informere om fordele og ulemper ved madvalget: Derfor har Center for Dagtilbud udgiver folderen "Dit barn - dit madvalg" og mandag den 4. november lanceres en webside, hvor forældrene kan stille spørgsmål og få svar, og hvor materialet omkring madvalget vil være tilgængeligt for alle. FAKTA: Madvalget finder sted inden udgangen af De præcise tidspunkter er forskellige fra institution til institution. Reglerne omkring valget er fastsat ved lovgivning: 51% skal stemme nej til madvalget, hvis ordningen skal falde. Det betyder også, at en blank stemme skal tælle som en ja-stemme. Taksten for 2014 vedtages af Kommunalbestyrelsen i november Administrationen forventer, at taksten bliver 702 kr. om måneden i 11 måneder. Frokostordningen er fuldt forældrefinansieret, og inkluderer også personale til madlavningen. Der går således ikke tid fra børnene. Reglerne om fripladstilskud og søskendetilskud gælder også betalingen for frokostmåltidet. Børnehaven Egebjerget har allerede erfaring med en forældrebetalt frokostordning. Kontaktinformation: Asta Rasmussen, formand for Udvalget for Børn & Ungdom, tlf.: , mail: astr@lejre.dk (mailto:astr@lejre.dk) Sussie Ravn, projektleder i Lejre Kommune, tlf.: , mail; srav@lejre.dk (mailto:srav@lejre.dk) Ja Nej Dokumenter Du kan her se resultaterne af institutionernes valg efterhånden, som de kommer. Status på børnemadsvalget 2013

114 Følgende skærmprint er fra det var desværre ikke muligt at gemme det på andre måder. Side 1 af 4

115 Side 2 af 4

116 Side 3 af 4

117 Side 4 af 4

118 Dit barn - Dit madvalg - Lejre kommune Side 1 af Dit barn - Dit madvalg Madvalg i Lejre Kommunes daginstitutioner: Find information, stil spørgsmål og få svar her. Skrevet d. 01. november 2013 Spørgsmål og svar Herunder har vi samlet nogle af de mest stillede spørgsmål og de tilhørende svar vedrørende madvalget i Lejre Kommunes daginstitutioner. Nederst på siden kan du skrive en kommentar, stille et spørgsmål og følge med i dialogen efterhånden som den udvikler sig. Hvad skal forældrene stemme om? Forældre til børn i Lejre Kommunes børnehaver vil inden udgangen af 2013 blive bedt om at svare ja eller nej til, om de ønsker et fælles frokostmåltid i børnehaven under forudsætning af, at maden er lavet i børnehaven i eget køkken. Ifølge lovgivningen skal der være et flertal der stemmer imod en madordning, før det ikke bliver vedtaget. Derfor skal en blank stemme ifølge lovgivningen regnes for et "ja" til madordningen.

119 Dit barn - Dit madvalg - Lejre kommune Side 2 af Hvad koster maden? Taksten for 2014 vedtages af Kommunalbestyrelsen i november Administrationen forventer, at prisen for frokostordning bliver 702 kr. om måneden i 11 måneder. Frokostordningen er fuldt forældrefinansieret. Der ydes fripladstilskud og søskendetilskud til betalingen for frokostmåtidet. Områdebestyrelsen i de enkelte områder opfordres til at tage stilling til, om der tilbydes formiddags og eftermiddagsmad i børnehuse, hvor frokostordningen er tilvalgt. Hvad betyder det, at frokostvalget er betinget? Det betyder, at forældrene, hvis de stemmer "ja" til et frokostmåltid giver et betinget ja, således at valget først træder i kraft, når der etableres kapacitet til at måltidet kan laves i børnehusets eget køkken, så frokostmåltidet kan træde i kraft i Kan der etableres køkken i alle børnehuse? Lejre Kommune har screenet køkkenerne i de kommunale og selvejende børnehuse og screeningen viser, at alle børnehusene har et køkken, der kan renoveres til produktionskøkken. Bliver der mindre tid til børnene? Nej. Forældrebetalingen til frokost dækker alle udgifter til løn til køkkenpersonale i forbindelse med madlavningen. Det pædagogiske personale skal forsat fokusere på pædagogisk udvikling og trivsel. Kommer der retningslinjer for fremstilling af mad? I samarbejde med Københavns Madhus er børnehusene i gang med at omlægge til økologisk mad og måltiderne skal selvfølgelig laves til børn og deres smagsløg. Børnene bliver mætte, og maden dækker deres smagsløg Maden lever op til officielle anbefalinger for sund mad Maden er varieret, så børnene præsenteret foret rigt udvalg af råvarer Hvad siger Dagtilbudsloven? Flere har stillet spørgsmål om, hvad det er for en lovgivning der ligger bag frokostmåltidet. Helt præcist er det beskrevet i lov nr. 501 af 6. juni 2007 om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) med efterfølgende ændringer. Du kan se hele loven i linket til højre. I Dagtilbudsloven står, at alle børn i kommunale og selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner skal have et sundt frokostmåltid alle hverdage. Det er altså ikke "et tilbud" men reglen, at der skal være et frokostmåltid i alle børnehuse.

120 Dit barn - Dit madvalg - Lejre kommune Side 3 af Loven giver mulighed for, at forældrebestyrelsen eller forældrene kan beslutte at fravælge frokostmåltidet. Altså sige nej til frokostmåltidet. Det gøres ved at et simpelt flertal af forældre med børn i den pågældende enhed beslutter at fravælge frokostmåltidet. Forældrene har én stemme for hvert barn, de har i en børnehave. Hvor kan jeg få mere at vide? Forud for madvalget vil der blive afholdt informationsmøder i børnehaverne, hvor du som forælder kan få svar på spørgsmål og høre mere om frokostmåltidet. Du kan også sende os dine spørgsmål nederst på siden her, og vi vil svare hurtigst muligt - inden for 48 timer på hverdage. Du er også velkommen til at kontakte projektleder i Lejre Kommune Sussie Ravn på telefon: Ja Nej 3 kommentarer 0 Læg en besked... Ældste Fællesskab Mit Disqus Del Kenneth Holm Jeg kunne godt tænke mig ar vide hvilken lovgivning det er tale om, hvor en blankt stemme tæller for et JA? Hvad er det for et demokrati??? Hvordan er I kommet frem til en pris på 702 kr.? I 2011 lavede viffos.dk et interview af lejre kommune om frokostordningen, hvori der bla. blev konkluderet at grunden til at forældrene sagde nej var at prisen var for høj - hvorfor bliver man ved med at holde sig til de ca. 700 kr. I møllebjerghave skal vi til stormøde d. 12 november - skal vi stemme på dette møde? Eller vil afstemningen blive foretaget senere? Til sidst vil jeg høre, hvorfor man kun vælger at reklamere for denne side i et lille notat i lokalavisen? Er det for at undgå at for mange finder siden? Mvh Kenneth lejrekommune Moderator Kære Kenneth Holm Det er godt du har fundet frem til denne side, hvor Lejre Kommune ønsker at gå i dialog med forældre omkring madvalget Vi har, som du så rigtigt

121 Dit barn - Dit madvalg - Lejre kommune Side 4 af Læs mere Kommunalbestyrelsens beslutning vedr. madvalg 28/10-13 Madvalg - Dagtilbudsloven om frokost i daginstitutionerne (nyt vindue) Dokumenter Du kan her se resultaterne af institutionernes valg efterhånden, som de kommer. Status på børnemadsvalget 2013 Madvalg Læs brochuren om børnemadsvalget i Lejre Kommune Læs mere

122 retsinformation.dk - LBK nr 1240 af 29/10/ Side 1 af LBK nr 1240 af 29/10/2013 Gældende (Dagtilbudsloven) Offentliggørelsesdato: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Afsnit I Kapitel 1 Afsnit II Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Afsnit III Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Afsnit IV Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 12 Kapitel 13 Afsnit V Kapitel 14 Kapitel 15 Kapitel 16 Afsnit VI Kapitel 17 Kapitel 18 Kapitel 19 Kapitel 20 Kapitel 21 Indledning Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Dagtilbud til børn indtil skolestart Formål, pædagogisk læreplan, sprogvurdering, børnemiljøvurdering m.v. Etablering og drift af dagtilbud Optagelse, pasningsgaranti, plads i anden kommune og opsigelse Tilskud til dagtilbud og forældrenes egenbetaling Fritidshjem til børn i skolealderen Formål, børnemiljøvurdering m.v. Etablering og drift af fritidshjem Optagelse, plads i anden kommune og opsigelse Tilskud til fritidshjem og forældrenes egenbetaling Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge Formål for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge Etablering og drift af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge Optagelse, plads i anden kommune og opsigelse Tilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge og forældrenes egenbetaling Private pasningsordninger Etablering og drift af private pasningsordninger Tilskud til privat pasning Tilskud til pasning af egne børn Administration m.v. Betaling og tilbagebetaling Ophør af udbetaling af tilskud i visse særlige tilfælde Klage Finansiering Forsøg

123 retsinformation.dk - LBK nr 1240 af 29/10/ Side 2 af Kapitel 22 Kapitel 23 Puljeordninger Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v. Den fulde tekst Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Herved bekendtgøres lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 17. juni 2011, med de ændringer, der følger af 1, nr. 8, i lov nr. 275 af 5. april 2011, 2 i lov nr. 558 af 18. juni 2012, lov nr af 18. december 2012, 19 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, 3 i lov nr. 622 af 12. juni 2013 og 6 i lov nr. 894 af 4. juli Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. januar 2014, jf. 8 i lov nr. 894 af 4. juli 2013 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love. Afsnit I Indledning Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Anvendelsesområde m.v. 2. Loven omfatter dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, som har et pædagogisk, socialt og pasningsmæssigt formål. Stk. 2. Forældre med lovligt opholdssted her i landet har ret til ydelser efter denne lov. Stk. 3. Forældre kan alene råde over én plads pr. barn i tilbud efter denne lov, jf. dog 80, stk. 4. Mål, rammer og ansvar for samt tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at dag-, fritids- og klubtilbud m.v. medvirker til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik, jf. 19, stk. 2, i lov om social service, herunder at tilbuddene medvirker til at 1) skabe indbyrdes sammenhæng mellem tilbuddene efter denne lov og andre relevante love og 2) yde særlig støtte til de børn og unge under 18 år, der har behov herfor. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre en oversigt over dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen samt satser for tilskud til privat pasning og pasning af egne børn. 4. Kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud, herunder det nødvendige antal pladser i dagtilbud 30 timer om ugen til børn omfattet af 11, stk. 5, samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn og unge under 18 år, der har behov for støtte i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet. Stk. 3. Dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge under 18 år, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af tilbuddene efter denne lov, oprettes efter bestemmelserne i lov om social service. 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves.

124 retsinformation.dk - LBK nr 1240 af 29/10/ Side 3 af Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet. 6. Lederen af det enkelte kommunale dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. har den pædagogiske og administrative ledelse af tilbuddet og er ansvarlig over for kommunalbestyrelsen herfor. Stk. 2. Lederen af det enkelte selvejende dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. har den pædagogiske og administrative ledelse af tilbuddet og er ansvarlig over for institutionsbestyrelsen herfor. Stk. 3. Lederen af det enkelte udliciterede dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. har den pædagogiske og administrative ledelse af tilbuddet og er ansvarlig over for den private leverandør herfor. Afsnit II Dagtilbud til børn indtil skolestart Kapitel 2 Formål, pædagogisk læreplan, sprogvurdering, børnemiljøvurdering m.v. Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Stk. 6. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan, herunder at revidere læreplanen, hvis væsentlige ændringer i dagtilbuddet eller evalueringen efter stk. 2 tilsiger dette. Tilsvarende gælder, hvis kommunalbestyrelsens drøftelser efter 10, stk. 2, tilsiger dette. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter, jf. 8, stk. 3 og 4, samt børnemiljøet, jf. 8, stk. 5, fører til opfyldelse af de opstillede mål inden for de temaer, der er nævnt i 8, stk. 2. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner, jf. 9, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side.

125 retsinformation.dk - LBK nr 1240 af 29/10/ Side 4 af Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen har endvidere ansvaret for, at forældre i forbindelse med sprogvurderingen gøres opmærksomme på muligheden for, at deres barn kan blive optaget i et dagtilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 1 og 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Omfanget af sprogstimuleringen skal på baggrund af sprogvurderingen efter stk. 1 og 2 fastsættes ud fra det enkelte barns behov for sprogstimulering, jf. dog stk. 4 og 5. Tosprogede børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for opfølgning, skal modtage sprogstimulering af en varighed på 15 timer ugentligt. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives et sprogstimuleringstilbud på 15 timer om ugen til tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Stk. 5. Når mindst en af forældrene, der har retten til dagtilbudspladsen, ikke er i beskæftigelse, skal kommunalbestyrelsen i stedet for tilbuddet efter stk. 4 give et sprogstimuleringstilbud i form af en plads 30 timer om ugen i et dagtilbud efter 19, stk. 2 og 3, eller 21, stk. 2 og 3, til tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Stk. 6. Sprogvurdering efter stk. 1 og 2 og sprogstimulering efter stk. 3-5 varetages af personer, der har særlige kvalifikationer til at varetage opgaven. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingen og sprogstimuleringen efter stk. 1-5, samt at forældrene får vejledning i selv at understøtte deres barns sproglige udvikling. Stk. 8. Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter regler om, at i tilfælde, hvor den af forældrene, der har retten til dagtilbudspladsen, bor i samme husstand med en ægtefælle eller lever med en samlever i et ægteskabslignende samlivsforhold, skal ægtefællens eller samleverens beskæftigelsesstatus indgå i kommunens vurdering af, om forældrene er i beskæftigelse. I forlængelse heraf vil der blive fastsat regler om, at i tilfælde, hvor en forælder er enlig forsørger, er det alene den enlige forsørgers beskæftigelsesstatus, der skal indgå i kommunens vurdering. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at forældre til et tosproget barn, der er optaget i et dagtilbud 30 timer om ugen, har pligt til at oplyse kommunen om ændringer i deres beskæftigelsesstatus. 12. Forældre til børn, der skal sprogvurderes efter 11, stk. 1 og 2, og eventuelt modtage sprogstimulering efter 11, stk. 3-5, har pligt til at lade deres barn deltage i sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering eller i en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves af den sprogstimulering, som kommunen tilbyder. Stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om standsning af børneydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, hvis forældrene ikke overholder deres pligt efter stk. 1 og den manglende overholdelse ikke beror på undskyldelige omstændigheder. Afgørelsen er gældende for det kvartal, der følger efter kvartalet, hvor afgørelsen er truffet. Stk. 3. Kommunen skal forud for, at et barn skal modtage en sprogvurdering efter 11, stk. 1 og 2, og eventuel sprogstimulering efter 11, stk. 3-5, oplyse barnets forældre om, at manglende overholdelse af forældrenes pligt efter stk. 1 kan medføre, at kommunalbestyrelsen efter stk. 2 træffer en afgørelse om standsning af børneydelsen. Stk. 4. Forældre, der selv vil varetage sprogstimulering af barnet, skal meddele dette skriftligt til kommunen, forud for at sprogstimuleringen påbegyndes. Meddelelsen skal som minimum indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i sprogstimuleringen, hvor sprogstimuleringen skal foregå, og hvem der skal varetage sprogstimuleringen af barnet. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at føre tilsyn med den sprogstimulering, som forældre selv varetager efter stk (Ophævet). Forældrebestyrelse 14. Forældre med børn i en kommunal, selvejende eller udliciteret daginstitution eller i kommunal dagpleje skal have adgang til at få oprettet en forældrebestyrelse i den kommunale dagpleje eller i den enkelte daginstitution med et flertal af valgte forældre, jf. dog 24 a i lov om folkeskolen. Medarbejderne i dagtilbuddet skal være repræsenteret i forældrebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje skal have stemmeret. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for selvejende daginstitutioner, hvis bestyrelse består af et flertal af valgte forældre. Stk. 3. For privatinstitutioner skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med godkendelse efter 20 påse, at forældrene sikres en indflydelse svarende til forældreindflydelsen i selvejende daginstitutioner. Stk. 4. For privat dagpleje skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med aftalen sikre forældrene indflydelse på dagplejens arbejde med børnene. 15. Forældrebestyrelsen i en daginstitution skal fastsætte principper for daginstitutionens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for daginstitutionen inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter 19, stk. 2-4, kan beslutte at fravælge et sundt frokostmåltid efter 16 a, stk. 1, jf. dog 16 b, stk. 2, 4 og 8. Stk. 2. Forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje skal fastsætte principper for dagplejens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for dagplejen inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.

126 retsinformation.dk - LBK nr 1240 af 29/10/ Side 5 af Stk. 3. Forældrebestyrelsen varetager sine opgaver inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. I selvejende og udliciterede daginstitutioner varetager forældrebestyrelsen endvidere sine opgaver inden for det formål og idegrundlag, der er fastsat i vedtægten, jf. 16, stk. 2 og 3. Stk. 4. Forældrebestyrelsen har indstillingsret og ret til at deltage ved ansættelsen af lederen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og i den kommunale dagpleje. Stk. 5. Forældrebestyrelsen har indstillingsret ved ansættelsen af personale i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og i den kommunale dagpleje. 16. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelserne vedtægter for styrelsen af de kommunale dagtilbud. Stk. 2. Den selvejende daginstitutions bestyrelse udarbejder efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelsen en vedtægt for styrelsen af institutionen. Vedtægten skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Den private leverandør af den udliciterede daginstitution udarbejder efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelsen en vedtægt for styrelsen af institutionen. Vedtægten skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan ikke til en forældrebestyrelse overlade opgaver med at føre tilsyn og beføjelser, der følger af kommunalbestyrelsens bevillings- og arbejdsgiverkompetence. Frokost i daginstitutioner 16 a. Alle børn i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og privatinstitutioner efter 19 skal have et sundt frokostmåltid alle hverdage, jf. dog stk. 3 og 4 og 16 b, stk Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at et sundt frokostmåltid indgår som en del af dagtilbudsydelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter 19, stk. 2-4, for alle børn i samme aldersgruppe. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer efter ansøgning fra et barns forældre afgørelse om, at et barn kan fritages fra et sundt frokostmåltid efter stk. 1, hvis barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver en specialkost, og kommunen ikke på forsvarlig vis kan give barnet et sundt frokostmåltid i daginstitutionen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at børn i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter 19, stk. 2-4, der hovedsagelig anvender skovens areal eller lignende naturområder som grundlag for barnets ophold i daginstitutionen, ikke skal omfattes af et sundt frokostmåltid efter stk b. Forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter 19, stk. 2-4, kan beslutte at fravælge et sundt frokostmåltid efter 16 a, stk. 1, jf. dog stk. 2, 4 og 8. Stk. 2. I kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter 19, stk. 2-4, som består af flere enheder, kan et simpelt flertal af forældre med børn i den pågældende enhed beslutte at fravælge et sundt frokostmåltid efter 16 a, stk. 1. Forældrene har én stemme for hvert barn, de har i enheden. Stk. 3. Forældre med børn i privatinstitutioner efter 19, stk. 5, kan beslutte at fravælge et sundt frokostmåltid efter 16 a, stk. 1. Beslutningen efter 1. pkt. træffes ved simpelt flertal af forældre, der har børn i den pågældende privatinstitution. Forældrene har én stemme for hvert barn, de har i privatinstitutionen. Forældre med børn i privatinstitutioner efter 19, stk. 5, skal mindst hvert andet år og højst én gang om året have mulighed for at fravælge et sundt frokostmåltid. Frokostmåltidet skal ophøre, senest 6 måneder efter at forældrenes beslutning om fravalg er modtaget af privatinstitutionen. Forældre med børn i privatinstitutionen er ansvarlige for at oplyse privatinstitutionen om beslutningen efter 1. pkt. Privatinstitutionen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for forældrenes fravalg af frokostmåltidet efter 16 a, stk. 1, herunder længden af perioden for forældrenes fravalg af et sundt frokostmåltid og frister og procedurer for formidling af forældrenes beslutning om fravalg til privatinstitutionen. Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen efter 16 a, stk. 2, har besluttet, at et sundt frokostmåltid indgår som en del af dagtilbudsydelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter 19, stk. 2-4, for alle børn i samme aldersgruppe, kan forældre ikke træffe beslutning efter stk. 1 og 2. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år og højst én gang om året give mulighed for fravalg efter stk. 1 og 2 af et sundt frokostmåltid efter 16 a, stk. 1. Frokostmåltidet skal ophøre, senest 6 måneder efter at forældrenes beslutning om fravalg er modtaget af kommunalbestyrelsen. Forældrebestyrelsen eller forældrene i den enkelte enhed er ansvarlig for at oplyse kommunalbestyrelsen om forældrenes beslutning om fravalg af et sundt frokostmåltid. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal forud for forældrebestyrelsens eller forældrene i den enkelte enheds beslutning efter stk. 1 og 2 oplyse forældrebestyrelsen eller forældrene i den enkelte enhed om kommunens forventede takst for et sundt frokostmåltid, jf. 32 a, stk. 3. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør retningslinjer for forældrenes fravalg, jf. 16 b, stk. 1, 2, 5 og 6, af et sundt frokostmåltid efter 16 a, stk. 1, herunder længden af perioden for forældrenes fravalg og frister og procedurer for formidling af forældrenes beslutning om fravalg til kommunalbestyrelsen. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældrebestyrelsen eller forældrene i den enkelte enhed i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter 19, stk. 2-4, ikke kan fravælge et sundt frokostmåltid efter 16 a, stk. 1, hvis det vurderes, at et sundt frokostmåltid af både sociale og sundhedsmæssige årsager er særlig påkrævet for børnene i den pågældende daginstitution eller enhed. Kommunalbestyrelsens beslutning efter 1. pkt. gælder for den periode, kommunalbestyrelsen i medfør af stk. 7 har fastsat for forældrebestyrelsens eller forældrene i den enkelte enheds mulighed for fravalg. Forældrearrangerede frokost- og madordninger 17. Forældrebestyrelsen i en daginstitution eller forældrene i den enkelte enhed i kommunale, selvejende eller udliciterede daginstitutioner efter 19, stk. 2-4, der efter 16 b, stk. 1 og 2, har fravalgt et sundt frokostmåltid eller ikke er omfattet af et sundt frokostmåltid, jf. 16 a, stk. 4, kan beslutte at oprette en forældrearrangeret frokostordning.

127 retsinformation.dk - LBK nr 1240 af 29/10/ Side 6 af Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte et maksimumbeløb for forældrenes betaling til forældrearrangerede frokostordninger efter stk. 1. Stk. 3. Forældrebestyrelsen eller forældrene i den enkelte enhed i kommunale, selvejende eller udliciterede daginstitutioner efter 19, stk. 2-4, kan beslutte at oprette en forældrearrangeret madordning for den mad, der ikke udgør frokostmåltidet. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte rammer for forældrearrangerede frokost- og madordninger efter stk. 1 og 3. Forældrebestyrelsen eller forældrene i den enkelte enhed i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter 19, stk. 2-4, beslutter inden for de eventuelle rammer, kommunalbestyrelsen har fastsat, hvordan ordningerne skal tilrettelægges. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra forældrebestyrelsen eller forældrene i den enkelte enhed beslutte at ansætte køkkenpersonale til forældrearrangerede frokost- eller madordninger efter stk. 1 og 3. Kommunalbestyrelsen afholder udgiften til administration af ansættelsesforholdet. Stk. 6. Forældre med børn i en privatinstitution efter 19, stk. 5, der efter 16 b, stk. 3, har fravalgt et sundt frokostmåltid, kan beslutte at oprette en forældrearrangeret frokostordning. Forældre med børn i en privatinstitution kan endvidere beslutte at oprette en forældrearrangeret madordning for den mad, der ikke udgør frokostmåltidet. Privatinstitutionen kan fastsætte rammer for forældrearrangerede frokost- og madordninger. Forældre med børn i privatinstitutionen beslutter inden for privatinstitutionens eventuelle fastsatte rammer, hvordan ordningerne skal tilrettelægges. De enkelte forældre med børn i privatinstitutionen beslutter, om de vil benytte den forældrearrangerede frokost- eller madordning efter 1. og 2. pkt. Stk. 7. De enkelte forældre med børn i kommunale, selvejende eller udliciterede daginstitutioner efter 19, stk. 2-4, beslutter, om de vil benytte den forældrearrangerede frokost- eller madordning efter stk. 1 og 3. Forældrene, der benytter den forældrearrangerede frokost- eller madordning, betaler udgifterne til ordningerne, jf. dog stk. 9, herunder administration af ordningerne og en eventuel lønudgift til køkkenpersonale, jf. stk. 5. Udgiften til frokost- og madordninger efter stk. 1 og 3 opgøres eksklusive ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde at administrere forældrearrangerede frokost- og madordninger efter stk. 1, 3 og 6. Forældrene betaler kommunalbestyrelsens udgifter til administration efter 1. pkt., jf. dog stk. 5. Stk. 9. Når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at give økonomisk fripladstilskud, behandlingsmæssigt fripladstilskud eller socialpædagogisk fripladstilskud efter 43, stk. 1, nr. 2-4, skal kommunalbestyrelsen tillige give forældre med børn i daginstitutioner efter 19, stk. 2-5, som har valgt at være med i en forældrearrangeret frokostordning efter stk. 1 eller 6, et økonomisk fripladstilskud, behandlingsmæssigt fripladstilskud eller socialpædagogisk fripladstilskud til det forældrearrangerede frokostmåltid efter stk. 1 eller 6. Kommunalbestyrelsen skal administrere og afholde udgiften til administration ved tildeling af fripladstilskud. Stk. 10. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et økonomisk tilskud til at nedsætte forældrenes betaling for forældrearrangerede madordninger efter stk. 3 og 6. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at give et økonomisk tilskud til at nedsætte forældrenes betaling, jf. 1. pkt., skal tilskuddet til de enkelte forældre gives under hensyn til de pågældende forældres økonomiske forhold. Kommunalbestyrelsen skal administrere og afholde udgiften til administration ved tildeling af tilskuddet. Stk. 11. Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter regler om fripladstilskud til forældrearrangerede frokostordninger. Central evaluerings- og rådgivningsfunktion 18. Den centrale evaluerings- og rådgivningsfunktion for dagtilbud, der er tilknyttet Danmark Evalueringsinstitut, jf. lov om Danmarks Evalueringsinstitut, skal forestå systematisk indsamling, analyse og formidling af viden samt evaluering på dagtilbudsområdet. Stk. 2. Dagtilbud og kommuner kan søge inspiration og vejledning vedrørende evaluering og kvalitetsudvikling hos den centrale evaluerings- og rådgivningsfunktion. Stk. 3. Den centrale evaluerings- og rådgivningsfunktion kan indhente de oplysninger fra kommuner og dagtilbud, der skønnes af betydning for evaluerings- og rådgivningsfunktionens opgaver. 18 a. Dagtilbud kan søge rådgivning vedrørende børnemiljø hos Dansk Center for Undervisningsmiljø, jf. lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Kapitel 3 Etablering og drift af dagtilbud Dagtilbud i daginstitutioner 19. Dagtilbud kan etableres som daginstitutioner. Stk. 2. Daginstitutioner kan drives af en eller flere kommuner som kommunal daginstitution. Stk. 3. Daginstitutioner kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som selvejende daginstitution. Reglerne i denne lov om selvejende daginstitutioner finder anvendelse for daginstitutioner som nævnt i 1. pkt. Stk. 4. Daginstitutioner kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som udliciterede daginstitutioner. Reglerne i denne lov om udliciterede daginstitutioner finder anvendelse for daginstitutioner som nævnt i 1. pkt. Stk. 5. Daginstitutioner kan med kommunalbestyrelsens godkendelse drives af private leverandører som privatinstitution. Reglerne i denne lov om privatinstitutioner finder anvendelse for daginstitutioner som nævnt i 1. pkt. 20. Kommunalbestyrelsen i institutionskommunen skal godkende privatinstitutioner. En privatinstitution, som opfylder lovgivningens og kommunalbestyrelsens betingelser for godkendelse, har krav på godkendelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør kriterier for godkendelse efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om driftsgaranti.

128 retsinformation.dk - LBK nr 1240 af 29/10/ Side 7 af Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde godkendelsen af en privatinstitution, hvis institutionen ikke opfylder de kriterier, som institutionen blev godkendt på baggrund af. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan opkræve et depositum i forbindelse med ansøgning om godkendelse efter stk. 1. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1-4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Dagtilbud i private hjem og andre lokaler i børnenes hjemlige miljø 21. Dagtilbud kan etableres som dagpleje i dagplejerens eller børnenes private hjem eller i andre lokaler i børnenes hjemlige miljø. Dagpleje, der anvendes til midlertidig pasning af børn, kan dog etableres i andre lokaler end dagplejerens hjem, børnenes hjem eller børnenes hjemlige miljø. I dette tilfælde er det et krav, at pasningen sker som følge af midlertidigt fravær af kortere varighed hos børnenes egen dagplejer. Stk. 2. Dagpleje efter stk. 1 kan drives af kommunen som kommunal dagpleje. Stk. 3. Dagpleje efter stk. 1 kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af en privat leverandør som privat dagpleje. 22. Kommunalbestyrelsen skal godkende private hjem og andre lokaler til brug for dagpleje, jf. 21. Stk. 2. Der kan i den enkelte dagpleje modtages op til fem børn. Varetages dagplejen af flere personer, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der i dagplejen kan modtages op til ti børn. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dagplejerens egne børn i samme aldersgruppe som de øvrige dagplejebørn i dagplejehjemmet kan indgå i det antal børn, dagplejeren modtager betaling for. Kapitel 4 Optagelse, pasningsgaranti, plads i anden kommune og opsigelse Optagelse og pasningsgaranti i opholdskommunen 23. Alle børn indtil skolestart har adgang til at blive optaget i et dagtilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældre pasningsgaranti i dagtilbud efter 19, stk. 2-4, eller 21, stk. 2 og 3. Stk. 3. Pasningsgarantien indebærer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise plads i et alderssvarende dagtilbud efter 19, stk. 2-4, eller 21, stk. 2 og 3, til alle børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart. Ønsker forældrene en plads i umiddelbar forlængelse af de 26 uger, har kommunalbestyrelsen en frist på yderligere 4 uger til at tilbyde en plads. 24. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan anvise en plads i et dagtilbud senest fra den dato, hvor barnet skal anvises en plads efter 23, betragtes det som brud på pasningsgarantien. Stk. 2. Overholder kommunalbestyrelsen ikke pasningsgarantien, skal kommunalbestyrelsen med virkning fra det tidspunkt, hvor pladsen skulle være til rådighed, 1) dække bruttodriftsudgifterne til en dagtilbudsplads i en anden kommune, jf. 28, 2) dække udgifterne til en plads i en privatinstitution, jf. 19, stk. 5, eller privat pasning, jf. 80, eller 3) give tilskud til pasning af egne børn, jf. 86. Stk. 3. Tilskud efter stk. 2, nr. 2 og 3, kan maksimalt svare til kommunens gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i kommunen til den pågældende aldersgruppe. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal give tilskud efter stk. 2, nr. 3, uanset om kommunalbestyrelsen i øvrigt giver tilskud til pasning af egne børn efter 86, og uanset om tilskudsperioden er kortere end minimumsperioden, jf. 88, stk. 3. Stk. 5. Tilskud til forældre efter stk. 2 skal ydes indtil det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen kan tilbyde en plads og forældrene er frigjort fra betaling for anden pasning efter stk Kommunalbestyrelsen skal ved manglende overholdelse af pasningsgarantien med virkning fra den 1. i den følgende måned hæve tilskuddet efter 32, stk. 1, og 33, stk. 1, til mindst 78 pct. for alle børn i dagtilbud i kommunen, indtil pasningsgarantien igen opfyldes og kommunalbestyrelsen har fastsat nye tilskudsprocenter og egenbetalingsandele. Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen ikke efterlever stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbagebetale det beløb til forældrene, som tilskuddet uretmæssigt ikke er blevet forhøjet med. Stk. 3. I ganske særlige tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke kan tilbyde en plads inden for fristerne, kan kommunalbestyrelsen undlade at forhøje tilskudsprocenten uanset stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen inden for yderligere 1 måned kan anvise en plads til barnet. 26. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i et dagtilbud efter 19, stk. 2-4, eller 21, stk. 2 og 3. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at selvejende og udliciterede daginstitutioner og private dagplejere helt eller delvis selv skal træffe afgørelse om optagelse i institutionen. Stk. 3. Privatinstitutioner skal træffe afgørelse om optagelse i privatinstitutionen. Kommunalbestyrelsen kan ikke anvise plads i privatinstitutioner. 27. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud efter 19, stk. 2-4, og 21, stk. 2 og 3, herunder for ansøgning om optagelse, jf. dog 27 a. Forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete dagtilbud. Stk. 2. Selvejende og udliciterede daginstitutioner og privat dagpleje med optagelseskompetence, jf. 26, stk. 2, skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i tilbuddet.

129 retsinformation.dk - LBK nr 1240 af 29/10/ Side 8 af Stk. 3. Privatinstitutioner skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i institutionen. Stk. 4. Privatinstitutioner kan kun afvise at optage børn, såfremt der ikke er plads i institutionen. 27 a. Ansøgning om optagelse til en plads i dagtilbud efter 19, stk. 2-4, og 21, stk. 2 og 3, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har delegeret optagelseskompetencen til en selvejende eller udliciteret daginstitution eller en privat dagpleje, jf. 26, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen efter aftale med institutionen eller dagplejen beslutte, at ansøgning skal ske digitalt til den enkelte daginstitution eller private dagpleje. Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for kommunen ved at behandle ansøgningen på anden vis end digitalt. Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen. Plads i dagtilbud i anden kommune 28. Alle børn har adgang til at blive optaget i et dagtilbud efter 19, stk. 2-4, og 21, stk. 2 og 3, i en anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for dagtilbud, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner af kapacitetsmæssige årsager og under væsentlige hensyn til børn fra kommunen. Stk. 3. Alle børn har i forbindelse med flytning til en anden kommune ret til at bevare en plads i et dagtilbud efter 19, stk. 2-4, og 21, stk. 2 og 3. Opsigelse og udmeldelse 29. Kommunalbestyrelsen kan ikke opsige børn, der er optaget i et dagtilbud efter 19, stk. 2-4, og 21, stk. 2 og 3, medmindre barnet tilbydes et andet tilsvarende dagtilbud eller et andet relevant tilbud. Stk. 2. Privatinstitutioner kan ikke opsige børn fra en plads i en privatinstitution, medmindre der er tale om ganske særlige tilfælde. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn i dagtilbud efter 19, stk. 2-4, og 21, stk. 2 og 3. Stk. 4. Privatinstitutioner skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn i institutionen. Bemyndigelse 30. Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter regler om depositum og driftsgaranti, jf. 20, pasningsgaranti og frister for anvisning af plads, tilskud efter 24 og regler for lukning af ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner, jf. 28. Kapitel 5 Tilskud til dagtilbud og forældrenes egenbetaling Tilskud til dagtilbud i opholdskommunen 31. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give forældre et tilskud pr. barn til brug for dagtilbud efter 19, stk. 2-4, og 21, stk. 2, i opholdskommunen. Stk. 2. Tilskud og egenbetaling fastsættes på grundlag af dagtilbuddenes vedtagne budgetter. 32. Tilskud efter 31, stk. 1, til forældre med børn i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter 19, stk. 2-4, skal udgøre mindst 75 pct. og forældrenes egenbetaling højst 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter opgjort efter stk. 2. Stk. 2. Ved optagelse i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter 19, stk. 2-4, fastsættes kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling efter stk. 1 på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for ophold i daginstitutioner, jf. stk. 5, eksklusive udgifter til et sundt frokostmåltid efter 16 a, stk. 1, og ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse. Stk. 3. Træffer kommunalbestyrelsen beslutning om, at et sundt frokostmåltid indgår som en del af dagtilbudsydelsen, jf. 16 a, stk. 2, skal kommunalbestyrelsens tilskud udgøre mindst 75 pct. og forældrenes egenbetaling højst 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter, inklusive udgifter til et sundt frokostmåltid. Stk. 4. Ved optagelse i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter 19, stk. 2-4, hvor et sundt frokostmåltid indgår som en del af dagtilbudsydelsen, jf. 16 a, stk. 2, fastsættes kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling efter stk. 3 på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for ophold i daginstitutioner, jf. stk. 5, inklusive udgiften til et sundt frokostmåltid og eksklusive ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse.

130 retsinformation.dk - LBK nr 1240 af 29/10/ Side 9 af Stk. 5. Ved optagelse i kommunale, selvejende eller udliciterede daginstitutioner efter 19, stk. 2-4, beregnes kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling efter stk. 2 og 4 på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for den enkelte daginstitution eller på grundlag af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for daginstitutioner af samme type i kommunen. 32 a. I kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter 19, stk. 2-4, med et sundt frokostmåltid efter 16 a, stk. 1, afholder forældrene udgiften til frokostmåltidet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et tilskud til at nedbringe forældrenes betaling efter stk. 1. Stk. 3. Ved optagelse i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter 19, stk. 2-4, med et sundt frokostmåltid fastsættes forældrenes betaling efter stk. 1 og kommunalbestyrelsens eventuelle tilskud efter stk. 2 på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter til et sundt frokostmåltid efter 16 a, stk. 1, eksklusive ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse. Stk. 4. Ved optagelse i kommunale, selvejende eller udliciterede daginstitutioner efter 19, stk. 2-4, med et sundt frokostmåltid beregnes forældrenes betaling efter stk. 1 og kommunalbestyrelsens eventuelle tilskud efter stk. 2 på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter til et sundt frokostmåltid efter 16 a, stk. 1, for den enkelte daginstitution eller på grundlag af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter til et sundt frokostmåltid for daginstitutioner af samme type i kommunen. Stk. 5. Forældrenes betaling efter stk. 1 og kommunalbestyrelsens eventuelle tilskud efter stk. 2 fastsættes på grundlag af kommunalbestyrelsens vedtagne budget for et sundt frokostmåltid. Stk. 6. Der opkræves ikke betaling efter stk. 1 for børn, der er omfattet af 16 a, stk Tilskud efter 31, stk. 1, til forældre med børn i kommunal dagpleje efter 21, stk. 2, skal udgøre mindst 75 pct. og forældrenes egenbetaling højst 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter, eksklusive ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse. Stk. 2. Ved optagelse i kommunal dagpleje efter 21, stk. 2, beregnes kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling efter stk. 1 på grundlag af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for den kommunale dagpleje. 34. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal til privat dagpleje give et tilskud pr. barn. Stk. 2. Tilskud til privat dagpleje fastsættes af kommunalbestyrelsen, og forældrenes egenbetaling kan højst udgøre 25 pct. af den private dagplejes budgetterede bruttodriftsudgifter som aftalt med kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Ved optagelse i privat dagpleje beregnes kommunalbestyrelsens tilskud pr. barn og forældrenes egenbetaling på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for den enkelte private dagpleje. 35. Når en selvejende daginstitution ønsker at varetage administrationen, skal kommunalbestyrelsen give et administrationstilskud til den selvejende daginstitution. Stk. 2. Administrationstilskuddet svarer til det gennemsnitlige administrationstilskud pr. barn, som kommunalbestyrelsen giver til selvejende og udliciterede daginstitutioner i kommunen. Tilskud til privatinstitutioner 36. Kommunalbestyrelsen skal give et driftstilskud pr. barn, der optages i en privatinstitution. Stk. 2. Driftstilskuddet svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter, jf. 4, stk. 2, pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen efter 19, stk. 2-4, 21, stk. 2 og 3, og 31-34, jf. dog 43 og 44. Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen giver tilskud efter 32 a, stk. 2, til et sundt frokostmåltid efter 16 a, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tillige give et tilskud pr. barn, der er optaget i en privatinstitution, når der er et sundt frokostmåltid efter 16 a, stk. 1, i privatinstitutionen. Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 3 skal svare til det tilskud efter 32 a, stk. 2, som kommunalbestyrelsen giver pr. barn, der modtager et sundt frokostmåltid efter 16 a, stk. 1, for den aldersgruppe, som barnet tilhører. Stk. 5. Tilskuddet efter stk. 3 skal anvendes til at nedbringe forældrenes betaling til et sundt frokostmåltid efter 16 a, stk Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give et bygningstilskud pr. barn, der er optaget i en privatinstitution. Stk. 2. Bygningstilskuddet svarer til de gennemsnitlige ejendomsrelaterede udgifter pr. barn i samme aldersgruppe i de selvejende og udliciterede daginstitutioner i kommunen. 38. Når en privatinstitution ønsker at varetage administrationen, skal kommunalbestyrelsen i opholdskommunen give et administrationstilskud pr. barn, der er optaget i privatinstitutionen. Stk. 2. Administrationstilskuddet svarer til det gennemsnitlige administrationstilskud pr. barn, som kommunalbestyrelsen giver til selvejende og udliciterede daginstitutioner i kommunen. 39. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give tilskuddene efter fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud til brug for dagtilbud og barnet er optaget i privatinstitutionen, og indtil barnets skolestart. 40. Privatinstitutioner fastsætter og offentliggør forældrenes egenbetaling. Tilskud til dagtilbud i anden kommune 41. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give et tilskud pr. barn, der optages i et dagtilbud efter 19, stk. 2-4, og 21, stk. 2 og 3, i en anden kommune.

131 retsinformation.dk - LBK nr 1240 af 29/10/ Side 10 af Stk. 2. Ved optagelse i et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen beregnes opholdskommunens tilskud, så det svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i opholdskommunen som beregnet for den aldersgruppe, barnet tilhører. Stk. 3. Tilskuddet kan dog højst svare til opholdskommunens tilskudsprocent for aldersgruppen beregnet af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud i institutionskommunen som beregnet i institutionskommunen, jf , jf. dog Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen giver tilskud efter 32 a, stk. 2, til et sundt frokostmåltid efter 16 a, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen i opholdskommunen tillige give et tilskud pr. barn, der er optaget i en daginstitution i en anden kommune, når der er et sundt frokostmåltid efter 16 a, stk. 1, i daginstitutionen i den anden kommune. Stk. 5. Tilskuddet efter stk. 4 skal svare til det tilskud efter 32 a, stk. 2, som kommunalbestyrelsen giver pr. barn, der modtager et sundt frokostmåltid efter 16 a, stk. 1, for den aldersgruppe, som barnet tilhører. Stk. 6. Tilskuddet efter stk. 4 skal anvendes til at nedbringe forældrenes betaling til et sundt frokostmåltid efter 16 a, stk. 1. Stk. 7. Opholdskommunen skal betale tilskuddet direkte til institutionskommunen. Stk. 8. Forældrene skal betale forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede dagtilbud som beregnet i institutionskommunen, jf Når forældre vælger et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen, kan kommunalbestyrelsen i opholdskommunen beslutte at give et ekstra tilskud til institutionskommunen for enten at reducere institutionskommunens udgifter, reducere egenbetalingen eller begge dele. Stk. 2. Opholdskommunen skal betale det ekstra tilskud direkte til institutionskommunen. Søskendetilskud og fripladstilskud 43. Kommunalbestyrelsen skal give et 1) søskendetilskud til forældre med mere end et barn i dagtilbud, fritidshjem, SFO (skolefritidsordning) eller privat pasning med tilskud efter 80, 2) økonomisk fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, 3) behandlingsmæssigt fripladstilskud, når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et dagtilbud, 4) socialpædagogisk fripladstilskud, når ophold i dagtilbud må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde og betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i et dagtilbud, og 5) tilskud, når et barn med behov for sprogstimulering er optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen, jf. 11, stk. 5. Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at give et søskendetilskud, økonomisk fripladstilskud, behandlingsmæssigt fripladstilskud eller socialpædagogisk fripladstilskud efter 43, stk. 1, nr. 1-4, til nedsættelse af forældrenes egenbetaling til en plads i en daginstitution, skal kommunalbestyrelsen tillige give de pågældende forældre med børn i daginstitutioner, hvor der er et sundt frokostmåltid efter 16 a, stk. 1, et søskendetilskud, økonomisk fripladstilskud, behandlingsmæssigt fripladstilskud eller socialpædagogisk fripladstilskud til et sundt frokostmåltid efter 16 a, stk a. Ansøgning om økonomisk fripladstilskud, jf. 43, stk. 1, nr. 2, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt. Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen. Bemyndigelse 44. Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter regler om tilskud og egenbetaling efter bestemmelserne i dette kapitel, herunder regler for det tyske mindretal. Afsnit III Fritidshjem til børn i skolealderen Kapitel 6 Formål, børnemiljøvurdering m.v. Formål for fritidshjem

132 retsinformation.dk - LBK nr 1240 af 29/10/ Side 11 af Børn i fritidshjem skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det pædagogiske arbejde i fritidshjem skal respektere og understøtte børns selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Stk. 2. Fritidshjem skal være særlig opmærksom på at involvere og aktivere børn, der har brug for en særlig indsats. Stk. 3. Fritidshjem skal fremme børns sproglige, æstetiske og kropslige udtryksformer, sundhed og kendskab til naturen. Stk. 4. Fritidshjem skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Fritidshjem skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evne til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Fritidshjem skal fremme kendskab til og samspil med andre typer af fritidstilbud, herunder idrætsforeninger og kulturtilbud. Stk. 6. Fritidshjem skal i samarbejde med skolen og forældre medvirke til at skabe en sammenhængende overgang mellem skolens undervisningsdel og fritidshjemmet. Fritidshjem skal give børn mulighed for lektielæsning. Børnemiljøvurdering 46. Der skal i alle fritidshjem udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering, som indeholder en kortlægning af fritidshjemmets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøvurderingen skal beskrive eventuelle børnemiljøproblemer og indeholde en handlingsplan. Stk. 2. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages alt efter børnenes alder og modenhed. Stk. 3. Fritidshjemmets leder skal inddrage forældrebestyrelsen i arbejdet med børnemiljøvurderingen. 47. Lederen af fritidshjemmet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre børnemiljøvurderingen. Stk. 2. Lederen af fritidshjemmet er ansvarlig for, at børnemiljøvurderingen revideres minimum hvert tredje år, og når der sker ændringer, der har betydning for børnemiljøet. Stk. 3. Fritidshjem kan søge rådgivning vedrørende børnemiljø hos Dansk Center for Undervisningsmiljø, jf. lov om elever og studerendes undervisningsmiljø. Forældrebestyrelse 48. Forældre med børn i et kommunalt, selvejende eller udliciteret fritidshjem skal have adgang til at få oprettet en forældrebestyrelse i det enkelte fritidshjem med et flertal af valgte forældre, jf. dog 24 a i lov om folkeskolen. Medarbejderne i fritidshjemmet skal være repræsenteret i forældrebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanterne i forældrebestyrelser i kommunale fritidshjem skal have stemmeret. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke selvejende fritidshjem, hvis bestyrelse består af et flertal af valgte forældre. Stk. 3. For private fritidshjem skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med aftalen sikre, at forældre får indflydelse på fritidshjemmets arbejde med børnene. 49. Forældrebestyrelsen i et fritidshjem skal fastsætte principper for fritidshjemmets arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for fritidshjemmet inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Stk. 2. Forældrebestyrelsen varetager sine opgaver inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. I selvejende og udliciterede fritidshjem varetager forældrebestyrelsen endvidere sine opgaver inden for det formål og idegrundlag, der er fastsat i vedtægten, jf. 50, stk. 2 og 3. Stk. 3. Forældrebestyrelsen har indstillingsret og ret til at deltage ved ansættelsen af lederen i kommunale, selvejende og udliciterede fritidshjem. Stk. 4. Forældrebestyrelsen har indstillingsret ved ansættelsen af personale i kommunale, selvejende og udliciterede fritidshjem. 50. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelserne vedtægter for styrelsen af kommunale fritidshjem. Stk. 2. Det selvejende fritidshjems bestyrelse udarbejder efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelsen en vedtægt for styrelsen af institutionen. Vedtægten skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Den private leverandør af det udliciterede fritidshjem udarbejder efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelsen en vedtægt for styrelsen af institutionen. Vedtægten skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan ikke til en forældrebestyrelse overlade opgaver med at føre tilsyn og beføjelser, der følger af kommunalbestyrelsens bevillings- og arbejdsgiverkompetence. Forældrebetalt madordning 51. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give mulighed for madordninger i fritidshjem efter 52, stk. 2-4, og fastsætter de overordnede rammer for madordningen. Stk. 2. Forældrebestyrelsen i det enkelte fritidshjem beslutter, om der skal oprettes en madordning efter stk. 1, og hvordan den skal tilrettelægges. Stk. 3. De enkelte forældre med børn i et fritidshjem beslutter, om de vil benytte madordningen. Forældre, der benytter ordningen, betaler udgiften til ordningen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte et maksimumbeløb for forældrenes betaling til madordninger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at lønudgifter, der medgår til madordninger, kan indregnes i forældrenes betaling. Stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen efter stk. 1 har besluttet at give mulighed for forældrebetalte madordninger, kan et privat fritidshjem oprette forældrebetalte madordninger. Private fritidshjem fastsætter selv rammerne for ordningen.

133 retsinformation.dk - LBK nr 1240 af 29/10/ Side 12 af Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give tilskud til forældrebetalte madordninger i fritidshjem efter 52, stk. 2-5, under hensyn til forældrenes økonomiske forhold. Kapitel 7 Etablering og drift af fritidshjem 52. Fritidshjem kan etableres som institutioner. Stk. 2. Fritidshjem kan drives af en eller flere kommuner som kommunale fritidshjem. Stk. 3. Fritidshjem kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som selvejende fritidshjem. Reglerne i denne lov om selvejende fritidshjem finder anvendelse for fritidshjem som nævnt i 1. pkt. Stk. 4. Fritidshjem kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som udliciterede fritidshjem. Reglerne i denne lov om udliciterede fritidshjem finder anvendelse for fritidshjem som nævnt i 1. pkt. Stk. 5. Fritidshjem kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som private fritidshjem. Reglerne i denne lov om private fritidshjem finder anvendelse for fritidshjem som nævnt i 1. pkt. Kapitel 8 Optagelse, plads i anden kommune og opsigelse Optagelse i fritidshjem i opholdskommunen 53. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i et fritidshjem efter 52, stk Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at selvejende og udliciterede fritidshjem helt eller delvis selv skal træffe afgørelse om optagelse i fritidshjemmet. Stk. 3. Private fritidshjem skal træffe afgørelse om optagelse i det private fritidshjem. Kommunalbestyrelsen kan ikke anvise plads i private fritidshjem. 54. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i fritidshjem efter 52, stk Forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete fritidshjem. Stk. 2. Selvejende og udliciterede fritidshjem med optagelseskompetence, jf. 53, stk. 2, skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i fritidshjemmet. Stk. 3. Private fritidshjem skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i fritidshjemmet. Stk. 4. Private fritidshjem kan kun afvise at optage børn, hvis der ikke er plads i fritidshjemmet. 54 a. Ansøgning om optagelse i et fritidshjem efter 52, stk. 2 og 3, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har delegeret optagelseskompetencen til et selvejende eller udliciteret fritidshjem, jf. 53, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen efter aftale med fritidshjemmet beslutte, at ansøgning skal ske digitalt til det enkelte fritidshjem. Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt. Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen. Plads i fritidshjem i anden kommune 55. Alle børn har adgang til at blive optaget i et fritidshjem efter 52, stk. 2-4, i en anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for fritidshjem, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner af kapacitetsmæssige årsager og under væsentlige hensyn til børn fra kommunen. Stk. 3. Alle børn har i forbindelse med flytning til en anden kommune ret til at bevare en plads i et fritidshjem efter 52, stk Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler for lukning af ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner, jf. stk. 2. Opsigelse og udmeldelse 56. Kommunalbestyrelsen kan ikke opsige børn, der er optaget i et fritidshjem efter 52, stk. 2-4, medmindre kommunalbestyrelsen tilbyder et andet tilsvarende tilbud eller et andet relevant tilbud. Stk. 2. Private fritidshjem kan ikke opsige børn fra et privat fritidshjem, medmindre der er tale om ganske særlige tilfælde. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn i fritidshjem efter 52, stk Stk. 4. Private fritidshjem skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn i institutionen.

134 retsinformation.dk - LBK nr 1240 af 29/10/ Side 13 af Kapitel 9 Tilskud til fritidshjem og forældrenes egenbetaling Tilskud til fritidshjem i opholdskommunen 57. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give forældre et tilskud pr. barn til brug for fritidshjem efter 52, stk Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 skal udgøre mindst 70 pct. og forældrenes egenbetaling højst 30 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved ophold i fritidshjem bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse. Stk. 3. Tilskud og egenbetaling fastsættes på grundlag af fritidshjemmenes vedtagne budgetter. 58. Ved optagelse i et kommunalt, selvejende eller udliciteret fritidshjem beregnes kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for det enkelte fritidshjem eller på grundlag af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for fritidshjem af samme type i kommunen. 59. Når et selvejende fritidshjem ønsker at varetage administrationen, skal kommunalbestyrelsen give et administrationstilskud til det selvejende fritidshjem. Stk. 2. Administrationstilskuddet svarer til det gennemsnitlige administrationstilskud pr. barn, som kommunalbestyrelsen giver til selvejende og udliciterede fritidshjem i kommunen. Tilskud til privat fritidshjem 60. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal til private fritidshjem give et tilskud pr. barn, der optages i et privat fritidshjem, hvis opholdskommunen har privat fritidshjem som tilbud til aldersgruppen. Stk. 2. Tilskud til privat fritidshjem fastsættes af kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Private fritidshjem fastsætter og offentliggør forældrenes egenbetaling. Tilskud til fritidshjem i anden kommune 61. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give et tilskud pr. barn, der optages i et fritidshjem efter 52, stk. 2-4, i en anden kommune, hvis opholdskommunen har fritidshjem som tilbud til aldersgruppen, eller hvis forældrene i forbindelse med flytning ønsker at bevare en plads til barnet i et fritidshjem i en anden kommune. Stk. 2. Ved optagelse i et fritidshjem i en anden kommune end opholdskommunen beregnes opholdskommunens tilskud, så det svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. plads for fritidshjem i opholdskommunen som beregnet for den aldersgruppe, barnet tilhører. Stk. 3. Tilskuddet kan dog højst svare til opholdskommunens tilskudsprocent for aldersgruppen beregnet af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede fritidshjem i institutionskommunen som beregnet i institutionskommunen, jf. 57, stk. 2, og 58, jf. dog Stk. 4. Opholdskommunen skal betale tilskuddet direkte til institutionskommunen. Stk. 5. Forældrene skal betale forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede fritidshjem som beregnet i institutionskommunen, jf. 57, stk. 2, og Når forældre vælger et fritidshjem i en anden kommune end opholdskommunen, kan kommunalbestyrelsen i opholdskommunen beslutte at give et ekstra tilskud til institutionskommunen for enten at reducere institutionskommunens udgifter, reducere egenbetalingen eller begge dele. Stk. 2. Opholdskommunen skal betale det ekstra tilskud direkte til institutionskommunen. Søskendetilskud og fripladstilskud 63. Kommunalbestyrelsen skal give et 1) søskendetilskud til forældre med mere end et barn i dagtilbud, fritidshjem, SFO (skolefritidsordning) eller privat pasning med tilskud efter 80, 2) økonomisk fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, 3) behandlingsmæssigt fripladstilskud, når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et fritidshjem, eller 4) socialpædagogisk fripladstilskud, når ophold i fritidshjem må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde og betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i et fritidshjem. 63 a. Ansøgning om økonomisk fripladstilskud, jf. 63, stk. 1, nr. 2, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

135 retsinformation.dk - LBK nr 1240 af 29/10/ Side 14 af Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt. Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen. Bemyndigelse 64. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud og egenbetaling efter bestemmelserne i dette kapitel, herunder regler for det tyske mindretal. Afsnit IV Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge Kapitel 10 Formål for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge 65. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. Stk. 2. Klubtilbud m.v. indgår i kommunens generelle fritidstilbud til større børn og unge og skal efter kommunalbestyrelsens beslutning også kunne rette sit arbejde mod større børn og unge med behov for støtte. Aktiviteterne i tilbuddene skal afspejle målgruppens alder og bredde. Stk. 3. Klubtilbud m.v. skal give større børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og fritidstilbud, så børnene og de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fritidsliv, når de ikke er i klubtilbud m.v. Stk. 4. Klubtilbud m.v. skal støtte de større børn og unge i deres fremtidige muligheder på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer, der sikrer børns og unges indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne om forældrebestyrelser, jf , skal finde anvendelse på visse tilbud. Kapitel 11 Etablering og drift af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge 66. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge kan etableres som institutioner eller i andre organisationsformer. Stk. 2. Klubtilbud m.v. kan drives af en eller flere kommuner som kommunalt klubtilbud. Stk. 3. Klubtilbud m.v. kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som selvejende klubtilbud. Reglerne i denne lov om selvejende klubtilbud m.v. finder anvendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i 1. pkt. Stk. 4. Klubtilbud m.v. kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som udliciterede klubtilbud m.v. Reglerne i denne lov om udliciterede klubtilbud m.v. finder anvendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i 1. pkt. Stk. 5. Klubtilbud m.v. kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som privat klubtilbud. Reglerne i denne lov om private klubtilbud m.v. finder anvendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i 1. pkt. Kapitel 12 Optagelse, plads i anden kommune og opsigelse Optagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i opholdskommunen 67. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge efter 66, stk Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at selvejende, udliciterede og private klubtilbud helt eller delvis selv skal træffe afgørelse om optagelse i klubtilbuddet. 68. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i klubtilbud m.v. efter 66, stk Stk. 2. Selvejende, udliciterede og private klubtilbud med optagelseskompetence, jf. 67, stk. 2, skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i tilbuddet. Plads i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i anden kommune 69. Alle større børn og unge har adgang til at blive optaget i et klubtilbud eller andet socialpædagogisk fritidstilbud til større børn og unge efter 66, stk. 2-5, i en anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for klubtilbud m.v., jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner af kapacitetsmæssige årsager og under væsentlige hensyn til børn fra kommunen.

136 retsinformation.dk - LBK nr 1240 af 29/10/ Side 15 af Stk. 3. Alle børn har i forbindelse med flytning til en anden kommune ret til at bevare en plads i et klubtilbud efter 66, stk Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler for lukning af ventelisten for optagelse af børn og unge fra andre kommuner, jf. stk. 2. Opsigelse og udmeldelse 70. Kommunalbestyrelsen kan ikke opsige børn og unge, der er optaget i et klubtilbud eller andet socialpædagogisk fritidstilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering træffe afgørelse om udmeldelse af et klubtilbud m.v. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at selvejende, udliciterede og private klubtilbud selv skal træffe afgørelse om udmeldelse af klubtilbuddet. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn og unge af et klubtilbud m.v. Stk. 5. Selvejende, udliciterede og private klubtilbud med udmeldelseskompetence, jf. stk. 3, skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn og unge af tilbuddet. Kapitel 13 Tilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge og forældrenes egenbetaling Tilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud i opholdskommunen 71. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give forældre et tilskud pr. barn til brug for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud efter 66, stk. 2-4, i opholdskommunen. Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 skal udgøre mindst 80 pct. og forældrenes egenbetaling højst 20 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved ophold i klubtilbud m.v. bortset fra materialer og forplejning samt ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens tilskud til materialer skal mindst udgøre 50 pct. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give tilskud til forplejning. Stk. 4. Tilskud og egenbetaling fastsættes af kommunalbestyrelsen på grundlag af klubtilbuddenes vedtagne budgetter. 72. Ved optagelse i et kommunalt, selvejende eller udliciteret klubtilbud beregnes kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for det enkelte klubtilbud m.v. eller på grundlag af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for klubtilbud m.v. af samme type i kommunen. 73. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal til private klubtilbud give et tilskud pr. barn eller ung, der optages i tilbuddet. Stk. 2. Tilskud til privat klubtilbud fastsættes af kommunalbestyrelsen, og forældrenes egenbetaling kan højst udgøre 20 pct. af det private klubtilbuds budgetterede bruttodriftsudgifter som aftalt med kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Ved optagelse i privat klubtilbud beregnes kommunalbestyrelsens tilskud pr. barn og forældrenes egenbetaling på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for den enkelte ordning. Tilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud i anden kommune 74. Kommunalbestyrelsen skal give et tilskud pr. barn, der optages i et klubtilbud eller andet socialpædagogisk fritidstilbud efter 66, stk. 2-5, i en anden kommune, hvis opholdskommunen har klubtilbud m.v. som tilbud til aldersgruppen, eller hvis forældrene i forbindelse med flytning ønsker at bevare en plads til barnet i et klubtilbud m.v. i en anden kommune. Stk. 2. Ved optagelse i et klubtilbud m.v. i en anden kommune end opholdskommunen beregnes opholdskommunens tilskud således, at det svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. plads, jf. 71, stk. 2, for klubtilbud m.v. i opholdskommunen. Kommunalbestyrelsen skal endvidere give tilskud efter 71, stk. 3, ved brug af klubtilbud m.v. i en anden kommune. Stk. 3. Tilskuddet kan dog højst svare til opholdskommunens tilskudsprocent beregnet af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede klubtilbud m.v. i institutionskommunen som beregnet i institutionskommunen, jf. 71, stk. 2, tillagt tilskud efter 71, stk. 3, og 73, jf. dog Stk. 4. Opholdskommunen skal betale tilskuddet direkte til institutionskommunen. Stk. 5. Forældrene skal betale forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede klubtilbud m.v. som beregnet i institutionskommunen, jf. 71, stk. 2 og 3, samt 72 og Når forældre vælger et klubtilbud m.v. i en anden kommune end opholdskommunen, kan kommunalbestyrelsen i opholdskommunen beslutte at give et ekstra tilskud til institutionskommunen for enten at reducere institutionskommunens udgifter, reducere egenbetalingen eller begge dele. Stk. 2. Opholdskommunen skal betale det ekstra tilskud direkte til institutionskommunen. Fripladstilskud og søskendetilskud 76. Kommunalbestyrelsen skal give et 1) økonomisk fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold eller

137 retsinformation.dk - LBK nr 1240 af 29/10/ Side 16 af ) socialpædagogisk fripladstilskud, når ophold i klubtilbud m.v. må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde og betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i et klubtilbud m.v. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan give et søskendetilskud til forældre med mere end et barn i et dagtilbud, fritidshjem, SFO (skolefritidsordning), klubtilbud m.v. eller privat pasning med tilskud efter 80. Bemyndigelse 77. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud og egenbetaling efter bestemmelserne i dette kapitel, herunder regler for det tyske mindretal. Afsnit V Private pasningsordninger Kapitel 14 Etablering og drift af private pasningsordninger 78. Etablering og drift af private pasningsordninger, der drives uden offentlige midler og finansieres helt eller delvis ved betaling fra forældrene, kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen, hvis der modtages flere end to børn. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med forholdene i den private pasningsordning. 79. Foregår pasningen i et privat hjem, kan der gives tilladelse til pasning af op til 5 børn. Stk. 2. Varetages pasningen af flere personer, kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at der kan modtages op til 10 børn. Kapitel 15 Tilskud til privat pasning 80. Kommunalbestyrelsen skal give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til privat pasning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud efter 19, stk. 2-4, eller 21, stk. 2 og 3, jf. dog stk Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives et tilskud til privat pasning til forældre med børn i en bestemt del af aldersgruppen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et tilskud til privat pasning til forældre med børn under 24 uger. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et tilskud til privat pasning til forældre i kombination med, at barnet har en plads i et dagtilbud. 81. Kommunalbestyrelsen skal godkende aftalen om privat pasning mellem forældrene og den private pasningsordning og føre løbende tilsyn med ordningen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at sørge for forældrenes administration af ordningen mod en reduktion i tilskuddet svarende til kommunens udgifter til administrationen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud, når tilskuddet til privat pasning bortfalder. 82. Tilskud til privat pasning kan gives fra det tidspunkt, hvor barnet efter opholdskommunens retningslinjer for optagelse kan få en plads i et dagtilbud efter 19, stk. 2-4, eller 21, stk. 2 og 3, og aftalen om privat pasning er godkendt af kommunalbestyrelsen, jf. dog 80, stk. 3. Stk. 2. Tilskuddet til privat pasning skal udbetales første gang for den måned, hvor den private pasning påbegyndes, jf. dog stk. 1. Stk. 3. Tilskuddet udbetales sidste gang for den måned, i hvilken retten til tilskuddet til privat pasning ophører. 83. Kommunalbestyrelsen fastsætter tilskuddet til privat pasning. Tilskuddet fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe. Stk. 2. Tilskuddet skal udgøre mindst 75 pct. af den billigste budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive udgifter til støttepædagog, jf. 4, stk. 2, i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet kan dog højst udgøre 75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning. Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen giver tilskud efter 32 a, stk. 2, til et sundt frokostmåltid efter 16 a, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tillige give et tilskud pr. barn, der er optaget i en institutionslignende privat pasningsordning, når der er et frokostmåltid i ordningen. Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 3 skal svare til det tilskud efter 32 a, stk. 2, som kommunalbestyrelsen giver pr. barn, der modtager et sundt frokostmåltid efter 16 a, stk. 1, for den aldersgruppe, som barnet tilhører. 84. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud til privat pasning efter 80, stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter 52 i lov om social service anser det for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud. Stk. 2. Tilskud til privat pasning efter 80 indgår ikke ved beregning af ydelser efter den sociale lovgivning eller lovgivningen om uddannelsesstøtte.

138 retsinformation.dk - LBK nr 1240 af 29/10/ Side 17 af Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde efter en konkret vurdering give tilskud til privat pasning, samtidig med at en forælder modtager barseldagpenge eller orlovsydelse for samme barn. 85. Kommunalbestyrelsen skal efter ansøgning give et yderligere tilskud som søskendetilskud til forældre med mere end et barn i dagtilbud, fritidshjem, SFO (skolefritidsordning) eller privat pasning. Stk. 2. Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter regler om søskendetilskud efter stk. 1. Kapitel 16 Tilskud til pasning af egne børn 86. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge økonomisk tilskud til pasning af egne børn i stedet for en plads i et dagtilbud efter 19, stk. 2-4, eller 21, stk. 2 og 3, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt aldersgruppe. 87. Det er en betingelse for at få tilskud til pasning af egne børn, at ansøgeren 1) ikke samtidig modtager offentlig overførelsesindkomst eller har en arbejdsindtægt og 2) har opholdt sig her i landet i 7 ud af de seneste 8 år. Stk. 2. Kravet om ophold efter stk. 1, nr. 2, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang de efter EU-retten er berettiget til ydelsen. 88. Tilskud til pasning af egne børn kan gives fra det tidspunkt, hvor barnet kan tilbydes en plads i et dagtilbud efter 19, stk. 2-4, eller 21, stk. 2 og 3. Der kan maksimalt udbetales tre tilskud til samme husstand. Stk. 2. Det samlede tilskud pr. husstand kan ikke overstige beløbet for maksimale dagpenge. Stk. 3. Tilskuddet kan gives for én samlet periode på minimum 8 uger og maksimalt 1 år. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at fastsætte en længere minimumsperiode og en kortere maksimumsperiode. 89. Kommunalbestyrelsen fastsætter tilskud til pasning af egne børn. Tilskud til pasning af egne børn fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe. Stk. 2. Tilskuddet kan højst udgøre 85 pct. af den billigste nettodriftsudgift i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. 90. Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældrene om retningslinjerne for optagelse i dagtilbud efter tilskudsperiodens udløb og ved afbrydelse af den aftalte tilskudsperiode. 91. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud til pasning af egne børn efter 86, hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter 52 i lov om social service anser det for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud. Afsnit VI Administration m.v. Kapitel 17 Betaling og tilbagebetaling Betaling 92. Kommunalbestyrelsen opkræver betaling for ydelser m.v. efter denne lov. Privatinstitutioner, private fritidshjem og private pasningsordninger, jf. 19, stk. 5, 52, stk. 5, og 78 og 80, opkræver selv betaling for ydelser, som privatinstitutioner, private fritidshjem og private pasningsordninger tilbyder efter denne lov. Stk. 2. Social-, børne- og integrationsministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af gebyr ved ikke rettidig betaling for ydelser efter denne lov. Der kan herunder fastsættes regler om bortfald af en betalingsaftale, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med en ydelse efter aftalen. Tilbagebetaling 93. Tilskud, som kommunalbestyrelsen har ydet efter denne lov, skal tilbagebetales, når modtageren mod bedre vidende har 1) undladt at give oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller 2) modtaget tilskud efter denne lov uden at være berettiget til det. Stk. 2. Krav på tilbagebetaling efter stk. 1 bortfalder, når der er gået 5 år efter tilskuddets ophør, uden at der efter reglerne i 94 har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Stk. 3. Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren nærmere regler om kommunens opkrævning af tilbagebetalingsbeløbet. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser. Inddrivelse

139 retsinformation.dk - LBK nr 1240 af 29/10/ Side 18 af Skyldige beløb efter denne lov inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Det gælder dog ikke skyldige beløb, der tilkommer privatinstitutioner, private fritidshjem og private pasningsordninger, jf. 19, stk. 5, 52, stk. 5, og 78 og 80. Kapitel 18 Ophør af udbetaling af tilskud i visse særlige tilfælde 95. Udbetaling af tilskud efter 86 ophører for en forælder, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor 1) den pågældende er varetægtsfængslet, eller 2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller 3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse. Stk. 2. Udbetaling af tilskud efter 86 ophører endvidere for en forælder, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Stk. 3. Ophør af udbetaling af et bagudbetalt tilskud, jf. stk. 1 og 2, sker med virkning fra det tidspunkt, hvor forælderen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Ophør af udbetaling af et forudbetalt tilskud, jf. stk. 1 og 2, sker med virkning for den måned, der følger efter den måned, hvor den pågældende forælder unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Stk. 4. Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse, efterbetales den del af ydelsen, der ikke er udbetalt, mens forælderen unddrog sig strafforfølgning. Tilskuddet efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis forælderen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen. 96. Politiet eller Kriminalforsorgen skal underrette kommunalbestyrelsen om unddragelsen, når myndigheden formoder, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. 95, stk. 1, eller straffuldbyrdelse her i landet, jf. 95, stk. 2, samtidig modtager tilskud, som er omfattet af 86. Kapitel 19 Klage 97. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er fastsat i denne lov eller lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kapitel 20 Finansiering 98. Kommunalbestyrelsen afholder endeligt udgifter til tilsyn og administration, der påhviler kommunalbestyrelsen efter denne lov. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afholder endeligt udgifter efter denne lov, medmindre andet er fastsat i lovens bestemmelser. 99. Staten afholder efter reglerne i stk. 2 udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter 1) udlændingelovens 7 eller 8, 2) udlændingelovens 9 b, 3) udlændingelovens 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 b, 4) udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som konsekvens af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person, 5) udlændingelovens 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til en person over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1, 6) udlændingelovens 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3, 7) udlændingelovens 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylansøgende udlænding, 8) udlændingelovens 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som konsekvens af en tilknytning til en mindreårig asylansøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens 7 eller 9 c, eller 9) udlændingelovens 9 c. Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 afholder staten en kommunes udgifter til 1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, og 2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig asylsøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet. Kapitel 21 Forsøg

140 retsinformation.dk - LBK nr 1240 af 29/10/ Side 19 af Social-, børne- og integrationsministeren kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen godkende, at der for en forsøgsperiode oprettes andre tilbud end dem, der er omtalt i denne lov. Stk. 2. Social-, børne- og integrationsministeren kan endvidere efter indstilling fra kommunalbestyrelsen for en forsøgsperiode godkende ordninger, der fraviger reglerne i denne lov. Der kan dog ikke godkendes forsøg med tilbud til børn og unge, der fraviger de almindelige regler om forældrenes egenbetaling for ydelser efter kapitel 5, 9 og 13. Kapitel 22 Puljeordninger 101. Kommunalbestyrelsen skal til puljeordninger oprettet i perioden den 27. juni 1992 til den 31. december 1993 i tilknytning til virksomheder beliggende i andre kommuner yde et fast tilskud pr. barn, der er optaget i ordningen. Stk. 2. Tilskuddet skal svare til halvdelen af ordningens driftsudgifter pr. plads, dog højst halvdelen af de gennemsnitlige driftsudgifter til dagtilbud for den pågældende aldersgruppe i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale med virksomheden yde et højere tilskud. Stk. 3. Bestemmelserne i afsnit I, II, III og VI samt 80, stk. 4, finder anvendelse på puljeordninger efter denne bestemmelse Kommunalbestyrelsen skal til puljeordninger, som kommunalbestyrelsen har indgået aftale med inden den 1. august 2007, og som ikke er omfattet af 101, give et tilskud pr. barn i ordningen i henhold til den aftale, der er indgået med puljeordningen. Stk. 2. Bestemmelserne i afsnit I, II, III og VI samt 80, stk. 4, finder anvendelse på puljeordninger efter denne bestemmelse Loven træder i kraft den 1. august Kapitel 23 Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v For perioden fra lovens ikrafttræden til den 31. marts 2008 er det en betingelse for at modtage tilskud til pasning af egne børn, at ansøgerens ægtefælle ikke samtidig modtager tillæg efter 3, stk. 7, i lov nr. 239 af 27. marts 2006 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik Forsøg, der er godkendt af ministeren for familie- og forbrugeranliggender efter 184 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, videreføres indtil udløbet af forsøgsperioden (Udeladt) Lov nr. 485 af 7. juni 2006 om børnemiljø i dagtilbud ophæves Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 631 af 11. juni 2010 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører 15, 16 a, 16 b, 17, 25, 31, 32, 32 a, 33, 36, 41, 43 og 83. Lovændringen angår fleksibel frokostordning i daginstitutioner m.v.) Information til nedenstående 4, stk. 2: Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 12. juni Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk Stk og 3 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 3. Uanset 16 a, stk. 1, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) som affattet ved denne lovs 1, nr. 2, skal børn i daginstitutioner kun have et sundt frokostmåltid i perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. juli 2011 eller dele af perioden, hvis kommunalbestyrelsen træffer beslutning herom. Kommunalbestyrelsens beslutning efter 1. pkt. kan træffes for en eller flere kommunale og selvejende daginstitutioner efter 19, stk. 2 og 3, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) eller for bestemte aldersgrupper i sådanne daginstitutioner. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning efter 1. og 2. pkt. fra den 15. juni Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. juli 2011 eller dele af perioden træffer beslutning i medfør af stk. 3 og et sundt frokostmåltid er indført for alle børn i daginstitutioner i den samme aldersgruppe, skal alle børn i den pågældende aldersgruppe i privatinstitutioner efter 19, stk. 4, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) i perioden tillige have et sundt frokostmåltid. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen har fra den 15. juni 2010 ansvar for, at forældre med børn i en daginstitution efter 19, stk. 2-4, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven), senest den 31. december 2010 efter reglerne i 16 b, stk. 1 og 2, stk. 3, og 6. pkt., stk. 5, 1. og 3. pkt., og stk. 6, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) som affattet ved denne lovs 1, nr. 2, får mulighed for at træffe beslutning om at fravælge det sunde frokostmåltid, som kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om efter stk. 3, og et sundt frokostmåltid efter 16 a, stk. 1, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) som affattet ved denne lovs 1, nr. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør retningslinjer som nævnt i 16 b, stk. 7, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) som affattet ved denne lovs 1, nr. 2, for forældrenes beslutning efter 1. pkt. Privatinstitutioner efter 19, stk. 4, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) fastsætter og offentliggør

141 retsinformation.dk - LBK nr 1240 af 29/10/ Side 20 af retningslinjer som nævnt i 16 b, stk. 3, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) som affattet ved denne lovs 1, nr. 2, for forældrenes beslutning efter 1. pkt. Retningslinjer fastsat i medfør af 2. og 3. pkt. forbliver i kraft efter den 1. januar 2011, indtil kommunalbestyrelsen eller privatinstitutionen fastsætter nye retningslinjer i medfør af 16 b, stk. 3 og 7, i lov om dag, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) som affattet ved denne lovs 1, nr. 2. Stk. 6. I kommunale og selvejende daginstitutioner efter 19, stk. 2 og 3, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven), hvor der inden den 31. december 2010 er indført et sundt frokostmåltid efter reglerne i 4, stk. 1, i lov nr af 30. november 2009 om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, hvor ordningen løber indtil den 31. december 2010, og hvor forældrene træffer beslutning efter stk. 5 om at fravælge et sundt frokostmåltid, kan kommunalbestyrelsen uanset forældrenes beslutning for disse daginstitutioner for perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. juni 2011 træffe beslutning efter stk. 3 om, at alle børn i daginstitutioner skal have et sundt frokostmåltid. Stk. 7. Forældrebestyrelsens og privatinstitutionens beslutninger truffet i medfør af 17, stk. 2 og 5, i lov nr. 501 af 6. juni 2007 om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) om at oprette en forældrebetalt madordning gælder, medmindre forældrebestyrelsen eller privatinstitutionen beslutter andet, efter den 1. januar 2011 på samme måde som en beslutning truffet i medfør af 17, stk. 1, 3 og 6, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) som affattet ved denne lovs 1, nr. 3. I daginstitutioner med et sundt frokostmåltid efter stk. 3, kan forældrebetalte madordninger oprettet efter reglerne i 17 i lov nr. 501 af 6. juni 2007 om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) dog kun videreføres efter 1. pkt. for den mad, der ikke udgør frokostmåltidet. Stk. 8. Afgørelser truffet i medfør af 4, stk. 4, i lov nr af 30. november 2009 om lov om ændring af lov om dag-, fritids - og klubtilbud m.v. til børn og unge om, at et barn kan fritages for et sundt frokostmåltid, gælder efter den 1. januar 2011 på samme måde som en afgørelse truffet i medfør af 16 a, stk. 3, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) som affattet ved denne lovs 1, nr. 2. Lov nr. 275 af 5. april 2011 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører 4, 11, 12 og 43. Lovændringen angår obligatorisk dagtilbud til tosprogede børn omkring 3 år og standsning af børneydelsen ved forældres manglende overholdelse af sprogvurderings- og sprogstimuleringspligten m.v.) 4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2011, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Dagtilbudslovens 12, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs 1, nr. 8, og 2 træder i kraft den 1. januar Stk. 3. (Udeladt). Stk. 4. Dagtilbudslovens 11, stk. 5, som affattet ved denne lovs 1, nr. 3, finder ikke anvendelse for børn, der har modtaget en sprogvurdering og sprogstimulering efter dagtilbudslovens 11, stk. 2 og 3, før den 1. juli Lov nr. 631 af 14. juni 2011 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører 6, 14-16, 16 a, 16 b, 17, 19, 23, 24, 26-29, 31, 32, 32 a, 35-38, 41, 48-59, 61, 66-72, 74, 80, 82, 86, 88, 92, 94. Lovændringen vedrører udlicitering af daginstitutioner, fritidshjem og klubtilbud m.v. til private leverandører. ) Loven træder i kraft den 1. august Lov nr. 558 af 18. juni 2012 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører 23, 27 og 27 a. Lovændringen angår overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere, for så vidt angår anmeldelse af flytning, ansøgning om plads i dagtilbud, indskrivning i folkeskole og skolefritidsordning samt ansøgning om sundhedskort og EUsygesikringskort) 5 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december Stk. 2. Loven finder alene anvendelse for ansøgninger, anmeldelser og indberetninger m.v., der indgives den 1. december 2012 og senere. Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. 6 Lov nr af 18. december 2012 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører 11. Lovændringen angår ophævelse af kommunal pligt til at udarbejde en plan for sprogvurdering m.v.) Loven træder i kraft den 1. januar

142 retsinformation.dk - LBK nr 1240 af 29/10/ Side 21 af Lov nr. 493 af 21. maj 2012 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører 97. Lovændringen angår forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) Loven træder i kraft den 1. juli Stk. 1. Sager, der er indbragt for de sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnene, og som ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet, færdigbehandles af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter kapitel 9, 9 a og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som ændret ved denne lovs 1. Stk (Udeladt). Lov nr. 622 af 12. juni 2013 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører 43 a, 54 a og 63 a. Lovændringen angår overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere, for så vidt angår ansøgning om økonomisk fripladstilskud, meddelelse om valg af læge, ansøgning om navngivning og navneændring, indgivelse af erklæring om faderskab, anmeldelse af cykeltyveri m.v.) 17 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december Stk. 2. Loven finder alene anvendelse for ansøgninger, anmeldelser, anmodninger, meddelelser og erklæringer, der indgives efter lovens ikrafttræden. (Udeladt). Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk (Udeladt) Lov nr. 894 af 4. juli 2013 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører 87. Lovændringen angår reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner m.v.) Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2, 3 og 5. Stk (Udeladt). 8 Social-, Børne- og Integrationsministeriet, den 29. oktober 2013 P.M.V. Jesper Zwisler / Dorthe Bech Vizard

143 Bilag: 3.1. samlet opmærksomhedspunkter fra stormøde 1.docx Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. december Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

144 Center for Skoletilbud den 28. oktober 2013 Stormøde om folkeskolereformen med skolens parter den 18. september 2013 Opsamling fra temadrøftelserne Temadrøftelserne på Stormødet blev gennemført ud fra spørgsmål og overvejelser, som blev formuleret af deltagerne i stormødet. To skoleledere var facilitatorer ved hver temadrøftelse og der blev samlet pointer og spørgsmål op på flipover-ark. Disse ark er blevet fotograferet, og er i særskilt dokument. Facilitatorerne har efter mødet udvalgt de væsentligste opmærksomhedspunkter fra hvert tema, de har fokuseret på essensen af diskussionerne og flip-arkene. Opsamlingen af disse pointer er samlet op på et skolelederkredsseminar, og kort i nedenstående tekster. Tema 1.: Brugen af kulturinstitutioner til opgradering af fagligheden Der er stor lyst og vilje fra mange interessenter omkring skolen til at bidrage med deres faglighed. Dette kunne komme i spil på flg. måder: - som gæstelærere til temauger/dage, længere forløb.. - som deltidsansatte fagpersoner - som konsulenter, forældre som gæstelærere - ved at åbne skolen op, andre læringsrum, faglige miljøer Tema 2.: Hvordan kan vi inkludere alle i og omkring skolen? Hvordan sikrer vi at børn med særlige vanskeligheder, i særlige undervisningstilbud og deres lærere/pædagoger har et netværk, der sætter dem i kontakt med de andre institutioner i kommunen? - etablere venskabsklasser på tværs af skolerne - faglige netværk på tværs af skolerne - tydelige veje tilbage, forebygge stigmatisering - arbejde med inkluderende miljøer Tema 3.: Hvordan bliver vi gode kaospiloter? Det første synlige skridt: - Sammenhæng skolerne imellem fælles skolevæsen, fælles basisværdier. - At turde give slip på vante mønstre og roller det er ok at fejle. Her kan gnisten skabes i forhold til den videre udvikling. - Nytænkning, mod til at prøve noget nyt. Guidning med pædagogisk ledelse. Feedback til og med den enkelte elev omkring læringsmål. Måle på barnets udbytte, frem for at måle på undervisningen at italesætte dette. - Ny lærerrolle, ny pædagogrolle, nye medspillere. Selv tage ansvaret for at slippe vante mønstre og roller. - Tryghed og genkendelighed værdibasis for det enkelte barn. - Kommunikation og videndeling dokumentation af de synlige skridt.

145 Center for Skoletilbud den 28. oktober Læring kan foregå udenfor matriklen. Tema 4.: Hvad ligger der i understøttende aktiviteter/undervisning? Holdninger til hvem der skal forestå den understøttende undervisning. - Der blev præsenteret en holdning og et synspunkt igennem debatten: Lærerne skal også lave det sjove - Kvalifikationer (linjefagskompetence) Hvor går grænserne mellem faglig undervisning og understøttende undervisning? Der bør findes en definition. Den legende og kreative tilgang. Ansvarsfordelingen set i forhold til ovenstående, hvilket ansvar kan pædagogerne have? Den praktiske/tidsmæssige planlægning. Ind-tænk udefrakommende aktører (musik-, billed-, ungdomsskole, erhvervsliv, foreninger etc.) - Kalder på forventningsafstemning og styrkelse af teamsamarbejde. Dette tema var flittigt besøgt, til sidst med mange forslag om blandt andet forslag til fælles udnyttelse af div. faciliteter. Tema 5.: Hvordan får vi løftet i fællesskab? Der var i snakken et stort fokus på, at den åbne skole kun nås ved dialog og samarbejde mellem skole og de omgivende samarbejdspartnere. Foreningerne vil gerne komme på skolerne Der var bred enighed om at plejer er død, vi er nødt til at tænke nyt. Det blev påpeget, at vi kan lære af hinandens succeser og gensidigt inspirere hinanden (ex. i form af nye sportsgrene). Partnerskaber. Alle ville rigtig gerne indgå i et partnerskab med skolen, følgende var repræsenterede ved planchen: forældre, foreninger, kirken, musikskolen, ungdomsuddannelserne, ungdomsskolen, erhvervslivet. Det store spørgsmål var dog, hvem der skal være udfarende i forhold til dialogen om partnerskaber, og på hvilket niveau dialogen skal foregå. Et andet spørgsmål var, hvordan vi modner skolen, så den bliver klar til de åbne døre? Tema 6.: Foreningsliv og skoleliv. Vi havde en drøftelse af medlemsbegrebet i forhold til foreningerne. I skoletiden er eleverne elever og ikke medlem af idrætsforeningen så, hvad med kontingent, medlemskab? Der var bekymring for hvilke konsekvenser en længere skoledag får for foreningslivet generelt, og alligevel en forventning om, at vi sammen kan gøre det bedre både i forhold til de fysiske rammer og mht. indholdet. Det er vigtigt, at der også bliver tænkt kompetenceløft i forhold til det frivillige niveau.

146 Center for Skoletilbud den 28. oktober 2013 Tema 7.: Tiden i skolen, hvordan udvikling? hvordan sikrer vi udvikling med den tid, vi har til rådighed? Processen udviklede sig fra fokus på tidsrammen til arbejdet (tid nok til planlægning/forberedelse) til, hvordan tiden udnyttedes bedst sammen med børnene. Retorikken var i starten meget fagforeningspolitisk og med udgangspunkt i arbejdstidsreglerne, men den flyttede sig videre til en engageret og indlevende debat om glade børn i en glad skole med gode input om opmærksomhedspunkter og muligheder i samarbejdet med kolleger og i arbejdet og samarbejdet med eleverne. I processen opstod 4 fokusområder med nedenstående opmærksomhedspunkter: - Tid i forhold til udvikling af organisationen: Der bliver ikke mere tid den skal bruges anderledes. - Tid i forhold til udvikling af den enkelte medarbejder: Videndeling og refleksion i fællesskab. - Tid i forhold til udvikling af kerneopgaven: At redefinere kerneopgaven og bruge ny retorik (sprogets betydning) kerneopgaven er udvikling og evaluering af det enkelte barns læring. - Tid i forhold til udvikling i barnet: At det enkelte barn oplever sig reelt inddraget i egne læringsprocesser og mål. Tema 8: Hvad skal der til for at lave et eksperiment? Diskussionen omhandlede, hvad der skulle til for at lave eksperimenterende undervisning. Der var hele tiden 8 12 gæster ved flipoveren, og der var en jævn fordeling af de indbudte interessenter. Hvad skal der til for at lave et eksperiment? - Ledelsen er udviklingsorienteret og skaber via accept og sparring rum for, at medarbejderne tør eksperimentere i hverdagen og gennem eksempelvis pilotprojekter. - Gennem udvikling af teamsamarbejde og erfaringsudveksling såvel lokalt som kommunalt skabes større mulighed for ideudveksling/videndeling. Det er vigtigt, at der skabes platforme for dannelse af fora for erfaringsudveksling og netværksdannelse. - Netop gennem netværk øges muligheden for at finde flere og nye veje til målet. Dette kan yderligere fremmes ved at inddrage gæstelærere, lokalt erhvervs- og foreningsliv, ekskursioner o.l. som understøttende/motivationsfremmende læring. Tema 9.: Forældrenes rolle i den nye reform Bruge forældrenes kompetencer i samspil med lærerne og pædagogerne det kan understøttes ved oprettelse af en forældrebase på intranettet. Folkeskolen skal stille krav til forældre om eks. At være hjælpegrise. Forældre-ønske om ansættelse på skolen af en kommunikationsmedarbejder, der har kontakten til forældrene i at forstå de ændringer, som folkeskolereformen medfører.

147 Center for Skoletilbud den 28. oktober 2013 Forældrene har brug for, at virksomhedens frustrationer ikke luftes i forhold til forældrene. Forældrene vægter at få større indsigt og dermed komme til at forstå den nye folkeskolereform i højere grad. Tema 10.: Måling af effekt/kreativitet i undervisningen/opgradering af lærernes faglighed - Fokus på sammenhænge ml. trivsel og læring - Inddrage børnene i processen - Hvordan måles det umålelige? - Foreningslivets aktører som ressourcepersoner, inddrages, når det giver mening, underviseren rammesætter den kreative proces Notat fra stormøde den 18. september Facilitatorernes opmærksomhedspunkter Center for Skoletilbud

148 Bilag: 3.2. billeder af flipark.pdf Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. december Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

149

150

151

152

153

154

155

156

157

158

159

160

161

162

163 Bilag: 3.3. Mål og rammer for reformen i Lejre Kommune ubu nov un til dec møde.pdf Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. december Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

164 Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereformen i Lejre Kommune 2. del: Kvalitative rammer og mål De Dren

165 Reformens mål Reformen gælder for alle folkeskoler og specialskoler Et fagligt løft af folkeskolen Alle elever skal udfordres, så deres potentialer udnyttes Betydningen af social baggrund skal mindskes i forhold til elevernes faglige resultater Tilliden og trivslen i skolen skal styrkes

166 Kommunen bliver målt på målene: 80% af eleverne skal være gode til at regne og læse i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges

167 Temaer i reformen, som skal styrke skolen Oversigt fra UVM: 1. Variation, herunder forskellige læringsmiljøer 2. Understøttende undervisning 3. Bevægelse 4. Lektielæsning faglig fordybelse 5. Kvaliteten i den fagopdelte undervisning 6. Flere timer i dansk og matematik 7. Fremrykning af engelsk 8. Nye fag håndværk og design og madkundskab 9. Den åbne skole 10. De ældste elever valgfag, talent UEA 11. Få, klare mål for folkeskolen 12. Kompetenceudvikling 13. Ro og klasseledelse, Undervisningsmiljø 14. Korps af læringskonsulenter 15. Forældresamarbejdet Elevinddragelse 16. Regelforenklinger, Klasselærerfunktionen trivsel 4

168 Elementer, der rummer nye begreber: Understøttende undervisning, skal supplere og støtte op om undervisningen i folkeskolens fag og emner, i forthold til at realisere folkeskolens formål Bevægelse i gennemsnit 45 min om dagen Faglig fordybelse og lektiehjælp Samarbejde mellem folkeskole og idræts-, kultur og foreningsliv. Folkeskole og musikskole og billedskole forpligtes til samarbejde

169 Suveræne skoler og Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen fremmer Suveræne Skoler i Lejre Kommune

170 Kommunale beslutninger ved reformens implementering i Lejre Kommune. 1. Beslutninger om reformen, som kan tages når budgettet vedtages. 2. Kommunale pædagogiske kvalitets -beslutninger før planlægning af første år i den ny skole 3. Kommunale styrelses - rammebeslutninger for den ny skole

171 Eksempel på tidligere kvalitative rammer og krav Vejledende timetal (dog 25 ugentlige lektioner i klasse). At der etableres 2-voksen ordninger i alle klasser, hvor pædagoger fra skolens SFO samarbejder.. At skolen udarbejder en udviklingsplan og følger den. Planen udarbejdes i henhold til kommunens overordnede beslutninger om vision, mål og indsatsområder. Skolerne tildeles særlige ressourcer fra det råderum, der skabes ved implementeringen af skoleplanen. Ressourcerne tildeles skolerne så de kan prioritere en særlig indsats på skolen til: Implementering af visionen for skoleområdet, Initiativer, der understøtter egentlig uddannelse omkring inklusion, Efteruddannelse i øvrigt

172 Trin 2: Kommunale pædagogiske rammer for planlægning af første år i den ny skole Væsentlige temaer i reformen som skal bidrage til det faglige løft af folkeskolen: Kvaliteten i den fagopdelte undervisning Variation, herunder forskellige læringsmiljøer Bevægelse Den åbne skole Digitalisering Ro og klasseledelse De ældste elever valgfag, talent UEA Undervisningsmiljø og trivsel Inklusion Forældresamarbejdet Klasselærerfunktionen Elevinddragelse

173

174 Den politiske tidsplan September: Stormøde med alle interessenter Oktober: Budgetvedtagelse November: Opfølgning på stormøde og proces December/januar: Formulering af kvalitative krav Høringsperiode 22. Januar: 2. Stormøde Februar/marts: Beslutning af kvalitative krav

175 Organisering af arbejdet med planlægningen af reformen

176 Proces efter stormødet Projektgruppens hovedopgaver er: At bemande de nedsatte arbejdsgrupper At præsentere styregruppen for arbejdsgruppernes arbejde At koordinere arbejdet mellem grupperne At sparre med og udfordre arbejdsgrupperne undervejs At sikre tidsfrister overholdes i forhold til den politiske behandling At kvalitetssikre og godkende arbejdspapirer fra arbejdsgrupperne Sørge for kommunikation om reformarbejdet Udarbejde kompetencestrategi for skolens medarbejdere

177 Proces efter stormødet 1. arbejdsgruppe: Arbejdsgruppen Økonomi og arbejdstid skal arbejde med Behovet for anlægsinvesteringer lærere og elever Drøfte oplæg til Budgettildelingsmodel Planlægning af lærernes arbejdstid fleksibilitet, pauser, klasselærefunktion, sammenhæng i skoledagen Sammensætning af personalet i skolen

178 Proces efter stormødet: 2. arbejdsgruppe: Arbejdsgruppen Inklusion og læringsmål skal arbejde med: Teamsamarbejde Klasseledelse Trivsel Elevinddragelse Undervisningsmiljø - trivsel Forældresamarbejde Målsætning og målopfølgning

179 Proces efter stormødet: 3. arbejdsgruppe: Arbejdsgruppen Pædagogiske temaer skal arbejde med Målbeskrivelse for understøttende undervisning Lektiehjælp og faglig fordybelse IT De ældste elever Bevægelse Organisering af det nye fritidstilbud

180 Arbejdsgruppernes opgaver: 1. Arbejdsgruppen skal udforme materiale til inspiration til udfoldelsen af temaet på skolerne i Lejre Kommune 2. Arbejdsgruppen skal komme med forslag til politiske rammer og mål for indsatsen omkring temaet

181 Arbejdsgruppernes udgangspunkt: Stormødets input til temaet Faglig viden og forskning om temaet Lovudkastet tekst om temaet Aftalens beskrivelse af temaet Udvalgets input til temaet

182 Udvalgets input til de mange temaer Drømme? Hvad skal gøres ens på alle skoler? Hvad kan gøres forskelligt fra skole til skole? Rammesætning detaljeringsgrad? Indsatsområder? Mål kvantitative kvalitative?

183 Proces efter stormødet Projektgruppens hovedopgaver er: At bemande de nedsatte arbejdsgrupper At præsentere styregruppen for arbejdsgruppernes arbejde At koordinere arbejdet mellem grupperne At sparre med og udfordre arbejdsgrupperne undervejs At sikre tidsfrister overholdes i forhold til den politiske behandling At kvalitetssikre og godkende arbejdspapirer fra arbejdsgrupperne Sørge for kommunikation om reformarbejdet Udarbejde kompetencestrategi for skolens medarbejdere

184 Proces efter stormødet 1. Økonomi og arbejdstids temaer Anlæg Budgettildelingsmodel Medarbejdernes arbejdstid : Tilstedeværelse på skolen, fleksibilitet, sammenhæng i skoledagen etc. Klasselærerfunktionen Sammensætning af personalet i skolen

185 Proces efter stormødet: 2. Inklusion og læringsmålstemaer: Teamsamarbejde Særlige behov og ressourcecentre Klasseledelse Trivsel Elevinddragelse Forældresamarbejde Læringsmål og opfølgning

186 Proces efter stormødet: 3. Pædagogiske temaer: Målbeskrivelse for understøttende undervisning Lektiehjælp og faglig fordybelse Den åbne skole IT De ældste elever Bevægelse Organisering af det nye fritidstilbud, SFOén

187 Udvalgets input til de mange temaer Drømme? Hvad skal gøres ens på alle skoler? Hvad kan gøres forskelligt fra skole til skole? Rammesætning detaljeringsgrad? Indsatsområder? Mål kvantitative kvalitative?

188 Bilag: 5.1. Høringssvar fra Allerslev Skoles bestyrelse Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. december Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

189 ALLERSLEV SKOLE Lejre d Høring af Kvalitetsrapport 2013 for Lejre Kommunes folkeskoler. Tak for muligheden for at kommentere kvalitetsrapport 2013 for Lejre Kommunes skoler, som vi synes giver et godt overblik over, hvordan der arbejdes på skolerne i kommunen. Først og fremmest glæder vi os over, at Allerslev Skole stadig leverer en undervisning, der bærer præg af høj kvalitet i form af faglighed og engagement. Det er et billede der stemmer godt overens med den oplevelse vi som brugerbestyrelse har af livet på skolen. Der bliver lagt mange kræfter i at nå de resultater. Vi vil i implementeringen af den nye folkeskolereform have fortsat fokus på, at værne om kvaliteten og fagligheden på skolen. Efter skolefusionen mellem Allerslev og Glim skoler oplever vi stigende klassekvotienter, og sammenholdt med de øgede krav om inklusion oplever vi, at skolens betingelser ændrer sig. Vi har ikke noget i mod, at betingelserne ændrer sig. Men vi opfordrer til, at der også fremover er særlig fokus på, om der bliver sat passende ressourcer af til at følge op på såvel Lejre Kommunes målsætninger, som intentionerne i folkeskolereformen. Vi glæder os til implementeringen af den nye skolereform blandt andet målsætningerne om mere bevægelse hilser vi velkomne. Vi skal nok gøre vores til kreativt at udnytte de fysiske rammer så godt som muligt til denne opgave. Men vi vil opfordre kommunalbestyrelsen til at have den nødvendige interesse for, om de fysiske rammer er gode nok til at fylde målene ud. Vi oplever i dag, at der er stor konkurrence om tiderne i hallerne, og denne konkurrence bliver ikke mindre, når reformen implementeres. Det har også været dejligt med svømmeundervisningen for 4. klasserne særligt fordi vejret også var godt i de uger undervisningen foregik. Det ville være fint, hvis flere kunne tilbydes svømmeundervisning. Skolebestyrelsen står gerne til rådighed for mere snak om, hvordan vi kan arbejde videre med de fysiske rammer både i overordnet og i konkret forstand. På skolebestyrelsens vegne Pernille Schimming Skolebestyrelsesformand Allerslev Skole Bispegårdsvej 2, 4320 Lejre Tlf: allerslev-skole@lejre.dk

190 Bilag: 5.2. Høringssvar fra Allerslev Skoles lokaludvalg Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. december Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

191 Høring af kvalitetsrapport 2013 for Lejre Kommunes folkeskoler. Lokaludvalget på Allerslev skole har haft kvalitetsrapport for Lejre Kommunes folkeskoler til høring. Lokaludvalget tager kvalitetsrapporten til efterretning. På Lokaludvalgets vegne Niels Berendsen lokaludvalg Allerslev Skole, SFO: Valhal, Bifrost og Lageret

192 Bilag: 5.3. Høringssvar fra Bramsnæsvigskolens bestyrelse og lokaludvalg Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. december Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

193 BRAMSNÆSVIGSKOLEN Elverdamsvej 204, Ejby, 4070 Kr. Hyllinge Telefon: Hjemmeside: Ejby, den Høringssvar vedr. Kvalitetsrapport: Skolebestyrelsen og LU ved Bramsnæsvigskolen er enige om, at vi finder det indledende afsnit omkring kommunale indsatsområder som digitalisering og berigende læringsmiljøer velbeskrevne og mener, at kvalitetsrapporten med dette udgangspunkt går godt i spænd med Suveræne Skoler og giver et godt afsæt for det videre arbejde med reformen et fagligt løft af Folkeskolen. I begge fora drøftedes også særligt den del af rapporten, der beskriver Bramsnæsvigskolen, og der blev fokuseret på det fortsatte arbejde med at nedbringe elevfravær. Dette søges fra indeværende skoleår yderligere imødegået ved indførelse af e-protokol, der aktivt involverer både elev og forældre. Der ud over drøftedes skolens indsatsområder omkring fortsat fokus på tidlig indsats omkring elever med særligt læse- og matematikvanskeligheder og projektet Pædagogisk Værksted, som vi ser som et projekt frem mod den understøttende undervisning og et styrket samarbejde omkring udnyttelsen af faglige kompetencer Skole og SFO i mellem. Det blev bemærket, at rapporten kun i ringe omfang nævner SFO, men samtidig at det faktum, at næsten 100 % af eleverne i klasse er tilmeldt tages som et kvalitetstegn. Janne Søndergaard Jeppe Jensen Steen Pilegaard Skolebestyrelsesformand Næstformand i LU Skoleleder

194 Bilag: 5.6. Høringssvar fra Kirke Hyllinge Skoles lokaludvalg Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. december Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

195 Jan Winther Høring af kvalitetsrapport Kirke Hyllinge skole Bygaden Kirke Hyllinge T F H Inge Holst D E ihol@lejre.dk Dato: 8. november 2013 J.nr.: Lokaludvalget tager kvalitetsrapporten til efterretning og vil på det ordinære møde den 19.november behandle rapporten dybere. Med venlig hilsen Inge Holst Skoleleder formand Lisbet Nilson Næstformand i LU

196 Bilag: 5.7. Høringssvar fra Kirke Saaby Skoles bestyrelse Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. december Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

197 KIRKE SAABY SKOLE Bogøvej 11, 4060 Kirke Saaby Tlf.: Fax: Kirke Såby d. 6/ Høringssvar vedr. Kvalitetsrapport 2013 for Lejre Kommunes skoler Skolebestyrelsen har på mødet d. 30. oktober 2013 haft Kvalitetsrapport 2013 for Lejre Kommunes skoler på dagsordenen. Vi kan konstatere, at for Kirke Saaby Skoles vedkommende er der stadig brug for ressourcer til efteruddannelse af lærerne, således at de bliver opgraderet til lærere med linjefag. Dermed vil flere undervisningstimer kunne varetages af linjefagslærere. På trods af, at vi kan se, at der er sket væsentlige forbedringer, halter Kirke Saaby Skole stadig bagefter i fag som bl.a. matematik, engelsk, historie og geografi. Skolebestyrelsen mener, at Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO bør have sit eget afsnit i det grønne område, hvor de obligatoriske punkter bør være placeret. Vi finder det desuden positivt, at SFO har fokus på at bibeholde klubbørnene på trods af fortsat nedgang i antallet af indmeldte. Det er skolebestyrelsens formodning, at manglende midler er en væsentlig grund til, at det er svært at få børnene til at fortsætte i Klubben. Skolebestyrelsen glæder sig endvidere over, at skolen igen har fået det grønne flag og vil arbejde for, at skolen får det hvert år. Ligeledes glæder skolebestyrelsen sig over, at der er afsat to ekstra timer om ugen til motion i udskolingen. Kirke Saaby Skole har fået uddannet 7 inklusionsvejledere som en af to skoler i kommunen. Skolebestyrelsen ser det som et stort løft af hele inklusionsbegrebet på skolen. I øvrigt mener skolebestyrelsen, med skelen til testresultaterne, at undervisningen varetages fornuftigt. Med venlig hilsen Kirke Saaby Skoles bestyrelse Morten Svendsen Formand

198 Bilag: 5.9. Høringssvar fra Osted Skoles bestyrelse og lokaludvalg Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. december Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

199 Osted d. 7. november 2013 Fælles høringsvar vedr. Kvalitetsrapport 2013 Lejre Kommunes Folkeskoler fra Skolebestyrelsen og Lokaludvalget på Osted Skole: Fra Osted Skoles bestyrelse har vi følgende bemærkninger til Kvalitetsrapport 2013: På side 13 og side 79 fremgår det af tabellen, at fysikundervisningen på Osted Skole dækkes 0% af linjefagsuddannet lærer. Dette er en slåfejl, da undervisningen varetages af en linjefagsuddannet lærer. På side 78 under A.1 kan man læse at Osted Skole er en et-spors skole med ca. 250 elever. Dette er lidt misvisende. Osted Skole er en 2-spors skole (A- og I-klasser) med ca. 240 elever. Ønsker man kun at omfatte normalklasserne med rapporten, da er Osted Skole en et-spors skole med ca. 200 elever. Vi undrer os over, at man på de indledende sider ikke beskriver Lejre Kommunes specialtilbud, de er vel også en del af det fælles-kommunale skolevæsen? Firkløverskolen har sin eget afsnit i slutningen af rapporten og I-klasserne bliver beskrevet under Osted Skole; men i afsnittet 1.1 Sammenfattende vurdering af det fælles skolevæsen bliver kun indsatsen omkring Dansk som andet sprog nævnt. Vi mener, det er vigtigt at der i dette afsnit gøres rede for kommunens indsats for de børn, der ikke kan rummes i normalklasserne. Endelig synes vi, at det er meget lidt taktfuldt og bestemt ikke konstruktivt, at man på side 6 nævner en voldsom episode på en enkelt skole. Vi må formode, at det netop er et enkeltstående tilfælde, og bemærkningen hører derfor ikke hjemme i den generelle beskrivelse af skolevæsenet. Venlig hilsen Pbv. Camilla Donovan Formand Lokaludvalget på Osted Skole tilslutter sig ovenstående høringssvar. Plv. Jørgen Hardis Næstformand Peter Holmboe formand OSTED SKOLE Langetoften 25, Osted 4320 Lejre ( Fax: osted-skole@lejre.dk

200 Bilag: 5.8. Høringssvar fra Kirke Saaby Skoles lokaludvalg Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. december Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

201 KIRKE SAABY SKOLE Bogøvej Kirke Saaby Tlf.: Fax: Den 1. november 2013 O:\Skoler\Kirke Saaby skole\administration\skabeloner\kss\kss brev.dot Lokaludvalget ved Kirke Saaby Skole har i sit møde den 1. november 2013 drøftet det fremsendte forslag til Kvalitetsrapport 2013 og har følgende kommentarer: Lokaludvalget har generelt en meget positiv oplevelse af Kvalitetsrapport 2013 og glæder sig meget til at arbejde med de omtalte teamudviklingssamtaler og alle de andre spændende udviklingstiltag. Lokaludvalget udtrykker tillige glæde over den proces, der har været omkring Kvalitetsrapport Det har været en fin proces, hvor medarbejderne har oplevet sig inddraget. Lokaludvalget anbefaler, at mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO får en større betydning og mere plads i fremtidige kvalitetsrapporter. Lokaludvalget foreslår, at mål- og indholdsbeskrivelsen rykkes til det grønne område og bliver en del af de kommunale indsatsområder. Sanne Sørensen Formand Susanne Kerndrup Næstformand (: : irbe@lejre.dk ü:

202 Bilag: Høringssvar fra Trællerupskolens bestyrelse og lokaludvalg Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. december Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

203 Byens bedste skole Gevninge, 7. november 2013 Samlet høringssvar fra Trællerupskolens lokaludvalg og skolebestyrelse, til kvalitetsrapporten for Lejre Kommunes folkeskoler Skolebestyrelse og lokaludvalg ser det som et inspirerende tiltag, at der fremdrages positive eksempler fra alle rapporter på gode udviklingstiltag, som kan give lyst til dybere indsigt i det samlede materiale. I både skolebestyrelse og lokaludvalg blev det diskuteret, hvor vidt rapporten var alment kendt iblandt personalet. Rapportens hovedtræk og visioner er kendt blandt de ansatte, idet det jo drejer sig om de udviklingsområder vi arbejder intenst med i hverdagen. Kvalitetsrapportens detaljer, er nok ikke kendt iblandt alle ansatte. Men materialet er omtalt og offentligt, derfor er der som ansat, mulighed for at få en dybere indsigt. Hvis man ser generelt på talmaterialet i den samlede rapport, kan man godt opleve en vis konkurrence imellem skolerne det kan i virkeligheden være sundt nok. Skolebestyrelsen og lokaludvalget foreslår at man nedtoner debatten om talmaterialet og fokuserer på den skriftlige del. Talmaterialet vil, trods forsøget på at ensrette måden det opgøres på, bære præg af individuelle vurderinger i skoleledelserne. Skolen har valgt at arbejde i dybden med kommunens fire indsatsområder og derfor bliver kommunens indsatsområder også skolens egne udviklingsområder. Skolebestyrelsen og Lokaludvalget oplever det som urealistisk, at man skulle kunne arbejde grundigt, strategisk, visionært og inddragende, med mere end fire områder af denne kaliber med tanke på at skolereformen i virkeligheden nok løber med den fulde opmærksomhed i dette skoleår. Flere elementer fra skolens valgte Trællerupskolen, Herslevvej 23, Gevninge, 4000 Roskilde T: W: traellerupskolen.dk - M:Traellerupskolen@lejre.dk

204 udviklingsområder, har dog også en tæt sammenhæng, med de spændende visioner i skolereformen. Skolereformen er en stor chance for en spændende reform af folkeskolen, derfor foreslår skolebestyrelsen og lokaludvalget, at man i de kommende år fokuserer ensidigt på implementeringen af skolereformen, når der vælges indsatsområde. På lokaludvalget og skolebestyrelsens vegne Mette Nørskov Skoleleder Trællerupskolen, Herslevvej 23, Gevninge, 4000 Roskilde T: W: traellerupskolen.dk - M:Traellerupskolen@lejre.dk

205 Bilag: Høringssvar fra Firkløverskolens bestyrelse og lokaludvalg Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 03. december Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

206 Høringssvar fra LU og Skolebestyrelsen ved Firkløverskolen Kirke Sonnerup d. 31. oktober 2013 Kvalitetsrapport 2013 LU og Skolebestyrelsen er enige om, at kvalitetsrapporten har fået et lækkert og læsevenligt layout. De enkelte skolers udviklingsrapporter flyder let sammen, så derfor foreslår vi, at der laves et sidehoved eller lignende, så man på hver side kan se, hvilken skole, det drejer sig om. Koblingen med udviklingsplanen gør kvalitetsrapporten interessant og nærværende for alle skolens ansatte. På vegne af LU og Skolebestyrelsen ved Firkløverskolen Lene Endahl Skoleleder FIRKLØVERSKOLEN Skolevang 1, 4060 Kirke Saaby ( firkloverskolen@lejre.dk