Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder

Transkript

1 Undervisningsministeriet Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder - Analyse af Øvrig tid September 2010

2 Indhold 1 Indledning og sammenfatning Baggrund for analysen Formål og metode Analysens hovedresultater en sammenfatning Øvrig tid Indhold og omfang Årsager til forskellig ressourceanvendelse Potentialet for ændringer af opgaver i øvrig tid Den gode lokalaftale Rammer for øvrig tid Overordnede politiske målsætninger Lovgivning og bekendtgørelser Overenskomster Lokalaftaler Resultatlønskontrakter Øvrig tid indhold og omfang Opgavernes indhold Opgavernes omfang Øvrig tid i praksis Uddannelsestype, elevgrundlag og geografi Institutionsprofil, strategi og indsatsområder Forskelle i økonomisk grundlag Forskelle i lokalaftalernes karakter Forskelle i ledelsespraksis Forskelle i organisering af opgaveløsningen Forskelle i opgaveløsning af lærere eller andre personalegrupper Forskelle i den lokale samarbejdskultur Den gode lokalaftale Forankring i centrale aftaler Strategisk forankring Organisatorisk forankring Ledelsesrum og fleksibilitet Økonomisk og ressourcemæssig bæredygtighed Nem administration i hverdagen Metode Bilag 1: 20 cases Dokument: UVM-Lærertid Rapportering Øvrig tid Final Version: 5 Udgivelsesdato: 21. september 2010 Udarbejdet af: ST-AAP-BS-LK Kontrolleret af: JUJ-MN Godkendt af: ST 2

3 1 Indledning og sammenfatning Pluss Leadership (Pluss) har for Undervisningsministeriet gennemført to analyser med kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder. For det første en kvalitativ analyse af arbejdstidskategorien øvrig tid, og for det andet en kvantitativ analyse af lærernes samlede arbejdstid. Analyserne er gennemført i 2009 og 2010, og denne rapport indeholder resultaterne af analysen af øvrig tid. 1.1 Baggrund for analysen I de senere år har der i stigende grad været fokus på anvendelsen af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder. Der er flere årsager til dette, men helt overordnet er effektive, velfungerende og udviklingsorienterede uddannelsesinstitutioner en af de delmålsætninger, som skal bidrage til at nå den overordnede målsætning om, at 95 % af en ungdomsårsgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I den sammenhæng er anvendelsen af lærernes arbejdstid et af de helt centrale omdrejningspunkter. Dels fordi effektiv tidsanvendelse bidrager til at sikre kvalitet i uddannelserne; dels fordi udgifter til lærerlønninger udgør væsentlige andele af udgifterne til at drive det danske uddannelsessystem. Pluss er i forbindelse med analysearbejdet blevet informeret om, at lønudgifter på institutionsniveau typisk udgør ca % af udgifterne. De helt grundlæggende rammer for lærernes arbejdstid fastsættes i overenskomster og uddannelsesbekendtgørelser. Lærernes arbejdstid består overordnet af klassiske opgaver som undervisning, forberedelse, rettearbejde, eksamensarbejde, og lærerne tildeles også tid til pauser. Dertil kommer tid til løsning af en lang række forskellige små og store opgaver, som ikke falder ind under de klassiske opgaver. Disse opgaver indgår i kategorien øvrig tid, som i henhold til overenskomsterne kan aftales eller fastsættes af ledelsen lokalt på uddannelsesinstitutionerne. I den sammenhæng er akkordbegrebet helt centralt. Ved en akkord forstås en aftale om, at der fastsættes et bestemt antal arbejdstimer til en nærmere beskrevet opgave, og timerne anses for medgået til formålet og indregnes i årsopgørelsen. 1 I praksis sker det eksempelvis, at alle timer til øvrig tid fastsættes i akkorder ved opstart af et skoleår. Akkorder kan ses i modsætning til begrebet om medgået tid, hvor den enkelte lærer løbende aftaler tidsforbrug til løsning af opgaver med sin leder. Akkordbegrebet - i sammenhæng med lærernes arbejdstid - er altså væsensforskelligt fra det traditionelle akkordbegreb, som man kender fra private virksomheder. Her udtrykker akkorder det pengebeløb en medarbejder får for at udføre en opgave, og jo flere opgaver den enkelte medarbejder løser inden for sin arbejdstid, jo større bliver det pengebeløb, som medarbejderen får i løn. I en analyse af lærernes arbejdstid fra 2007 fremgik det, at den andel af lærernes samlede arbejdstid, der gik til øvrig tid opgaver, varierede mellem 18,1-32 % alt efter hvilket uddannelsesområde, der fokuseres på. 2 Det er blandt andet med afsæt i disse tal, at Undervisningsministeriet har ønsket at stille skarpt på indholdet i og omfanget af øvrig tid herunder med henblik på at ny viden om øvrig tid kan indgå i overenskomstforhandlingerne i Se eksempelvis 21 i Cirkulære om overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv., Personalestyrelsen, Anvendelsen af lærernes arbejdstid en sammenfatning af undersøgelser blandt social- og sundhedsskoler, voksenuddannelsescentre, erhvervsskoler, almene gymnasier og institutioner for mellemlange videregående uddannelser, Rambøll Management for Undervisningsministeriet, Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder Analyse af Øvrig tid 3

4 1.2 Formål og metode Formålet med analysen af øvrig tid har været at: Frembringe veldokumenterede oplysninger om, hvilke arbejdsopgaver der løses inden for kategorien øvrig tid Bidrage til at afdække årsagerne til og betydningen af institutionernes forskellige ressourceanvendelse til øvrig tid Bidrage til at afdække, i hvilket omfang det er centrale eller lokale regler, der påvirker omfanget af øvrig tid Analysere, om der er opgaver under øvrig tid, som kan mindskes, afskaffes eller varetages af andre personalegrupper Skabe grundlag for at identificere gode eksempler på lokalaftaler for institutionerne. De 5 uddannelsesområder, som er genstand for analysen, er følgende: 1. Erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner med uddannelsesretningerne Htx, Hhx og EUD 2. Almene gymnasier med uddannelsesretningerne Stx og HF 3. Afdelinger i regi af professionshøjskoler med fokus på uddannelsesretningerne pædagoguddannelse og læreruddannelse 4. Voksenuddannelsescentre (VUC) med fokus på AVU og HF 5. Social- og Sundhedsskoler (SOSU) med fokus på SSH, SSA og PAU. I analysearbejdet er der anvendt forskellige kvalitative metoder. Det drejer sig om personlige interview, fokusgruppeinterview og workshops, som har involveret ledelsesrepræsentanter, tillidsrepræsentanter og lærere på en række uddannelsesinstitutioner. Dertil kommer desk research med særligt fokus på lokalaftaler og bilag til disse samt overenskomster og bekendtgørelser for de pågældende uddannelser. Der er udarbejdet 20 cases, som alle er valideret af institutionernes ledelser. På den baggrund er der gennemført en tværgående analyse. Pluss ønsker her at sige tak til de ledere, lærere og tillidsrepræsentanter, som har deltaget i analyseaktiviteterne. 1.3 Analysens hovedresultater en sammenfatning Nedenfor er hovedresultaterne sammenfattet under følgende overskrifter: Øvrig tid indhold og omfang Årsager til forskellig ressourceanvendelse Potentialet for ændringer af opgaver i øvrig tid Den gode lokalaftale Øvrig tid Indhold og omfang Pluss har i analysearbejdet udviklet en opdeling af øvrig tid i kategorier, som er fælles for alle uddannelsesområder. Helt grundlæggende er der tale om to basiskategorier Elevrelaterede opgaver og Rammesættende opgaver suppleret med i alt 6 delkategorier. Opdelingen er udviklet i dialog med de institutioner, som har medvirket i undersøgelsen, og kategorierne udtrykker opgavernes funktion og karakter. Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder Analyse af Øvrig tid 4

5 De elevrelaterede opgaver drejer sig om opgaver, der knytter sig direkte til eleverne og deres undervisning samt udviklingen af denne. Dertil kommer opgaver knyttet til elevernes rolle og tilstedeværelse i de sociale enheder, som uddannelsesinstitutionerne er med andre ord kulturskabende opgaver. De rammesættende opgaver drejer sig om, at alle undervisere løser opgaver, som understøtter institutionernes drift i et helhedsperspektiv, og som tildeles timer under øvrig tid. Det være sig koordinerende opgaver, særlige hverv såsom tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant, skemalægger, tilsyn med samlinger/lokaler mv. Nogle af opgaverne er fælles for alle undervisere, og andre er specifikke for enkelte lærere eller lærergrupper. Vi har i analysearbejdet identificeret følgende delkategorier knyttet til de to basiskategorier. Figur 1.1: Basiskategorier og delkategorier i øvrig tid Elverelaterede opgaver Rammesættende opgaver Læringsaktiviteter Pædagogisk administrative opgaver Udviklings- og projektarbejde Organisatorisk administrative opgaver Andet herunder kulturskabende aktiviteter Medarbejder- og kompetenceudvikling Analysen har ikke haft til formål at bidrage med et præcist kvantitativt billede af omfanget af øvrig tid. Men på baggrund af analysearbejdet vurderer Pluss forsigtigt, at de rammesættende opgaver har et større omfang sammenlignet med de elevrelaterede. Det er ikke muligt at være præcis i denne sammenhæng. Der er antalsmæssigt flest opgaver under de rammesættende opgaver, idet der her ligger flere mindre opgaver. Den største enkeltpost, som går igen på tværs af uddannelsesområderne, ses inden for delkategorien medarbejder- og kompetenceudvikling Årsager til forskellig ressourceanvendelse I analysearbejdet har vi identificeret en række centrale og lokale forhold og regler, der både indirekte og direkte påvirker indhold og omfang af opgaver under øvrig tid. I figur 1.2 er disse forhold sammenfattet. Figur 1.2: Central og lokal påvirkning af øvrig tid Centrale forhold og regler Politiske målsætninger Lovgivning og bekendtgørelser Overenskomster Omfang af øvrig tid på uddannelsesinstitutioner Lokale forhold og regler Uddannelsestype, elevgrundlag og geografi Institutionsprofil, strategi og indsatsområder Økonomi Lokalaftaler Ledelsespraksis Resultatlønskontrakter Organisering af opgaveløsningen Opgaveløsning af lærere eller andre personalegrupper Lokal samarbejdskultur Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder Analyse af Øvrig tid 5

6 De uddannelsespolitiske målsætninger, lovgivningen, de centrale overenskomster og uddannelsesbekendtgørelserne har alle indflydelse på øvrig tid. I nogle tilfælde opstilles der krav til uddannelsesinstitutionerne, som direkte påvirker ressourceforbruget til øvrig tid. I andre tilfælde er der tale om målsætninger for tiltag, som institutionen skal gennemføre, men som ikke definerer, hvor mange ressourcer institutionen skal afsætte til opgaven. Det er Pluss vurdering, at disse regler og forhold i begrænset omfang har direkte indflydelse på, hvor mange ressourcer uddannelsesinstitutionerne bruger på øvrig tid. Samtidig er det Pluss vurdering, at hvis uddannelsesinstitutionerne skal imødekomme de uddannelsespolitiske målsætninger etc. og professionelt løse opgaver såsom fastholdelse og udvikling, så vil dette give udslag i et ressourceforbrug af øvrig tid. I forlængelse af dette viser vores casestudier, at der er forholdsvis vide muligheder for at beslutte lokalt, hvordan man vil anvende øvrig tid til at styrke kerneopgaven, skabe attraktive arbejdspladser og understøtte institutionsdriften i al almindelighed. Nedenfor er en række af hovedresultaterne præsenteret i kort form. Pluss anbefaler, at læseren i særlig grad orienterer sig i rapportens kapitel 4 Øvrig tid i praksis for at få en dybere forståelse for de enkelte resultater. Figur 1.3: Analysens hovedresultater i kort form Uddannelsestype, elevgrundlag og geografi Institutionerne har forskellige vilkår for at tiltrække og fastholde elever og det påvirker aktiviteterne under øvrig tid. En særlig fastholdelsesindsats gælder generelt for institutioner, der ligger i områder med mange bogligt svage eller socialt udsatte elever. Der er indikationer på, at professionshøjskoler og almene gymnasier anvender mindre tid på at forebygge frafald sammenlignet med SOSUskoler og de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. Her er man nødt til at gøre en stor indsats. Institutioner, der har flere undervisningssteder med stor geografisk afstand, anvender mere øvrig tid til kørsel end institutioner, hvor lærerne kun underviser ét sted. De uddannelser, der indeholder praktik, bruger en del af deres øvrige tid på opsøgende arbejde i forhold til praktikpladser - opgaver, som uddannelser uden praktik selvsagt ikke har. Professionshøjskolerne anvender generelt en større andel af øvrig tid til udviklings- og projektarbejde sammenlignet med de øvrige uddannelsestyper. Institutionsprofil, strategi og indsatsområder Hvordan institutionerne vælger at profilere sig har også betydning for anvendelsen af øvrig tid. I casestudierne er der eksempler på institutioner, der bruger øvrig tid på udviklingsprojekter, internationalt samarbejde og andre tiltag som en del af deres strategi for at profilere sig. Omfanget af sociale arrangementer med eleverne (musical, fester mm.) afspejler en lokal holdning til, hvad der fremmer institutionens profil og hvordan man herigennem kan skabe et godt studiemiljø og tiltrække samt fastholde eleverne. Der er indikationer på, at særligt det almene gymnasium prioriterer aktiviteterne. De fleste institutioner har indsatsområder, der kan variere fra år til år, og som realiseres ved brug af øvrig tid. Det kan eksempelvis være særlige fastholdelsestiltag eller teamudvikling blandt lærerne. Økonomi Skolerne har et forskelligt økonomisk råderum, som hænger sammen med elevgrundlaget og de forudsætninger, der er for den enkelte institution, samt hvor effektivt den drives. Der er eksempler i casestudierne på, at skoler, som er særligt hårdt pressede på elevgrundlaget og dermed også på økonomien, er ekstra opmærksomme på, hvordan lærerne anvender deres tid. Her fører den brændende platform til et større fokus på tidsanvendelsen. Casene rummer eksempler på, at skolens økonomi er en vigtig paramenter i de lokale forhandlinger om arbejdstid - eksempelvis akkorder, der gøres mindre eller erstattes af medgået tid, indførelse af teamtid som en del af den fælles forberedelse, så teamtid ikke længere er øvrig tid, eller indførelse af medgået tid for mødedeltagelse. Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder Analyse af Øvrig tid 6

7 Lokalaftaler Der er stor forskel på de lokalaftaler, som institutionerne indgår, men aftalerne indeholder typisk deciderede afsnit om øvrig tid. Forskellighederne udtrykker bl.a. forskelle i institutionernes ledelse i praksis, som er en helt central faktor, der påvirker øvrig tid. Det ses eksempelvis i forhold til spørgsmålet om anvendelse af akkorder aftalt ved opstart af et studieår versus anvendelse af medgået tid i løbet af et studieår. Endvidere om aftaler er ledelsesfastsatte og fungerer som administrationsgrundlag eller er godkendt af ledelse, medarbejdere og tillidsrepræsentanter. Ledelsespraksis Der er ledere, der i vid udstrækning anvender akkorder under henvisning til, at man har tillid til, at lærerne leverer det, de skal og mere til, fordi man fokuserer på kerneopgaven og ikke på pindehuggeri i forhold til timeregistrering, og fordi akkorder giver ro på bagsmækken. Der er ledere, som lægger vægt på en tæt styring og opfølgning på det faktiske timeforbrug. Argumenterne for dette er, at man har brug for at sikre en effektiv styring af tidsanvendelsen ud fra en økonomisk nødvendighed, eller fordi institutionen har særligt prioriterede indsatsområder. En række af lederne i undersøgelsen giver udtryk for, at brugen af akkorder i uddannelsessektoren er en utidssvarende styringsform akkorder matcher ikke en moderne vidensarbejdsplads. Resultatlønskontrakter Flere ledere har peget på, at arbejdstid generelt vil være et omdrejningspunkt i dialogen mellem daglige ledelser og bestyrelser på institutionerne, hvilket jf. udmeldinger fra Undervisningsministeriet til bestyrelserne skal være et indsatsområde i ledernes resultatlønskontrakter. Det er i flere tilfælde blevet nævnt, at resultaterne af nærværende analyse vil indgå i grundlaget for en fremadrettet proces. Organisering af opgaveløsningen Der er forskel på, hvad institutionerne har lagt ind under forberedelsestiden, og hvilke elevrelaterede opgaver, der håndteres som øvrig tid. Indholdet i forberedelsestiden er således et eksempel på, at institutionerne har forskellige måder at organisere opgaverne på med konsekvenser for omfanget af øvrig tid Øget brug af IT til personlig ajourføring i form af mail, kalender, opgaveadministration og vidensøgning mv. fremhæves på nogle institutioner som en årsag til, at forbruget af øvrig tid er steget. På andre institutioner bevilges der ikke timer til lærernes IT-anvendelse. Der er stor variation i omfanget af møder uden direkte relation til undervisningen også inden for samme institutionstyper. Flere institutioner i caseundersøgelsen har været inde og vurdere tidsanvendelsen til interne møder, og de har reduceret omfanget af øvrig tid i denne sammenhæng. Der er forskelle i omfanget af tid til organisatorisk administrative opgaver herunder tillidshverv. Der er forskelle på, hvor højt og hvordan lærernes kompetenceudvikling prioriteres. Opgaveløsning af lærere eller andre personalegrupper Der er en række eksempler på øvrig tid opgaver, som er overdraget til andre personalegrupper end lærere. Der er forskelle mellem institutionerne i forhold til, om man vælger at lade lærere eller andre personalegrupper løse de samme øvrig tid opgaver. Flere lederne anfører, at de har været igennem en vurdering af, om der er læreropgaver, som kan overdrages til andre personalegrupper eller udliciteres. Nogle ledere har peget på, at der ikke umiddelbart er mere at komme efter i denne sammenhæng andre ser et potentiale. Lokal samarbejdskultur På de fleste institutioner i undersøgelsen vurderer ledelse, tillidsrepræsentanter og lærere, at samarbejdet i forhold til lokalaftalerne fungerer godt. En del ledere og tillidsrepræsentanter i undersøgelsen oplever imidlertid, at det er en rituel øvelse at forny de årlige aftaler. Langt de fleste ledere og tillidsrepræsentanter i undersøgelsen vurderer, at samarbejdet om lærernes arbejdstid fungerer udmærket i dagligdagen. Der er eksempler på, at man ikke har kunnet nå til enighed om en lokalaftale. I disse tilfælde styres efter et administrationsgrundlag. Der er eksempler på, at dette kan skabe udfordringer vedr. gensidig tillid og fleksibilitet på arbejdspladsen. Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder Analyse af Øvrig tid 7

8 1.3.3 Potentialet for ændringer af opgaver i øvrig tid De fleste institutioner i caseundersøgelsen har været igennem en vurdering af, om der er læreropgaver, som kan overdrages til andre personalegrupper eller udliciteres. Det drejer sig typisk om IT-drift og support (som i vid udstrækning er lagt ud til eksterne, eller som løses af en fælles stabsfunktion, hvor man har særlige ITkompetencer). Biblioteksfunktionen er også overdraget til en bibliotekar eller administrativ medarbejder på mange af institutionerne. Skemalægning varetages mange steder af en lærer, og de fleste ledere i undersøgelsen vurderer fortsat, at det er nødvendigt med pædagogisk indsigt, når skemaerne skal lægges. Casene rummer dog eksempler på, at skemalægningen varetages af en erfaren administrativ medarbejder i dialog med de pædagogisk ansvarlige medarbejdere. Der er også eksempler på, at laboranter står for samlingspasning, og at psykologer og socialrådgivere varetager visse vejledningsopgaver. Endvidere kan der være særlige personalehensyn, som ligger til grund for, at en lærer indtil videre varetager særlige opgaver, som vil blive overdraget til andre personalegrupper eksempelvis når den pågældende lærer går på pension eller måtte finde arbejde et andet sted. Der er eksempler på, at lærere har udtrykt, at det har været en befrielse ikke at skulle varetage eksempelvis tilsyn og være IT-ansvarlig eller lignede. På baggrund af det gennemførte analysearbejde, er det ikke muligt for Pluss på kvalificeret vis at vurdere, om der ligger et større potentiale i forhold til at frigøre lærere fra øvrig tid opgaver og samtidig opnå besparelser i uddannelsesinstitutionernes omkostninger. Nogen ledere vurderer, at der ikke umiddelbart er et potentiale. Andre ledere ser et potentiale og tilrettelægger derfor screeninger af eksempelvis porteføljen af opgaver under øvrig tid. Pluss vurderer, at grundig læsning af de 20 cases kan bidrage med inspiration til eventuelle justeringer i organisering af arbejdet på uddannelsesinstitutioner herunder med henblik på at mindske eller fjerne opgaver Den gode lokalaftale Med afsæt i lederrefleksioner over, hvad en god lokalaftale er, kan Pluss konstatere, at forskellige typer af forankring er nøgleordet. Først og fremmest skal den gode lokaleaftale have en forankring i en god central aftale, men i en afstemt balance med en strategisk forankring, hvor uddannelsesinstitutionens daglige virke med kvalitet i undervisningen og strategiske indsatsområder samt prioriteringer understøttes. Den gode lokalaftale skal også være forankret i organisationen med fælles forståelse og bred tilslutning. Aftalen skal være fleksibel, og den skal skabe et ledelsesrum, der kan indtages i dagligdagen. Derudover skal aftalen være økonomisk og ressourcemæssig rentabel, og ikke mindst nem at administrere i hverdagen. Der er imidlertid ikke enighed om alle forhold blandt alle ledere, hvilket Pluss vurderer primært skyldes forskellige ledelsesstile. I den sammenhæng viser både casestudierne og de to lederworkshops, at det ikke er entydigt, hvad lederne i analysen opfatter som et godt ledelsesrum, selvom de alle ønsker det. Der er især to forhold, som Pluss har bemærket i analysen af de 20 cases. På den ene side om lokalaftalerne er godkendt og underskrevet af Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder Analyse af Øvrig tid 8

9 ledelse, medarbejdere og tillidsrepræsentanter, eller om lokaleaftalerne er ledelsesfastsat og ikke formelt godkendt af ledelse, medarbejdere og tillidsrepræsentanter. Aftalerne kommer dermed til at fungere som et administrationsgrundlag. På den anden side, om lokalaftalerne i vid udstrækning indeholder akkorder, der typisk er fastsat ved opstart af et studieår, eller om lokalaftalerne bygger på retningslinjer for medgået tid i løbet af studieåret. Det er med afsæt i denne observation, at Pluss i afsnit 4.4 opstiller figuren grundlag for ledelse i praksis, som illustrerer udfaldsrum for strategiske valg i forhold til arbejdet med tidsanvendelsen på de enkelte uddannelsesinstitutioner primært i enkelte beslutningssituationer, men også mere overordnet. Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder Analyse af Øvrig tid 9

10 2 Rammer for øvrig tid I dette kapitel beskrives de overordnede rammer og regler, som analysen indkredser i forhold til at påvirke øvrig tid. De uddannelsespolitiske målsætninger, lovgivningen, de centrale overenskomster, uddannelsesbekendtgørelserne og resultatlønskontrakterne har alle indflydelse på øvrig tid. I nogle tilfælde opstilles der krav til uddannelsesinstitutionerne, som direkte påvirker ressourceforbruget til øvrig tid. I andre tilfælde er der tale om målsætninger for tiltag, som institutionerne skal gennemføre, men som ikke definerer, hvor mange ressourcer institutionen skal afsætte til opgaven. Det er Pluss vurdering, at de uddannelsespolitiske målsætninger, lovgivningen, de centrale overenskomster, uddannelsesbekendtgørelserne og resultatlønskontrakterne i begrænset omfang har direkte indflydelse på, hvor mange ressourcer uddannelsesinstitutionerne bruger på øvrig tid. Samtidig er det Pluss vurdering, at hvis uddannelsesinstitutionerne skal imødekomme de uddannelsespolitiske målsætninger etc. og professionelt løse opgaver såsom fastholdelse og udvikling, så vil dette give sig udslag i et ressourceforbrug af øvrig tid. De rammer, som påvirker omfanget af øvrig tid, er illustreret i figur 2.1 og uddybes i afsnittene nedenfor. Figur 2.1: Rammer for øvrig tid Politiske målsætninger Lovgivning og bekendtgørelser Øvrig tid Lokalaftaler Resultatlønskontrakter Overenskomster Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder Analyse af Øvrig tid 10

11 2.1 Overordnede politiske målsætninger Størstedelen af uddannelsesinstitutionerne peger på de uddannelsespolitiske målsætninger som væsentlige pejlemærker i forhold til, hvad der skal sættes ind overfor, og henviser til målsætningerne som en væsentlig årsag til, at aktiviteter prioriteres under øvrig tid. Regeringens overordnede politiske målsætning for ungdomsuddannelserne er, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. Hertil kommer en række målsætninger, som understøtter 95 % målsætningen 3. Høj faglig kvalitet i uddannelserne: Kvaliteten skal sikre det faglige niveau i undervisningen og give eleverne de forudsætninger, som regeringen anser for nødvendige, og skal samtidig være med til at fastholde og tiltrække eleverne Uddannelse til flere: En af forudsætningerne for at realisere uddannelse til flere er, at udbuddet matcher unges ønsker og behov Geografisk tilgængelighed til et bredt og varieret uddannelsesudbud: Ungdomsuddannelser skal være tilgængelige for unge i alle dele af landet, og det skal sikres, at der fortsat er uddannelsessteder i udkantsområderne Udviklingsorienterede og effektive uddannelsesinstitutioner: Ungdomsuddannelsesinstitutioner skal være effektive, velfungerende og udviklingsorienterede, således at de kan reagere smidigt i forhold til samfundsmæssige og politiske krav. Målsætningen udmøntes på institutionernes tiltag såsom mentorordninger, kontaktlærerfunktioner, ekstra lektiehjælp, opsøgende arbejde i forhold til de unge, gennemførelsesvejledning, udviklingsprojekter eller andet, som alt sammen har betydning for omfanget af øvrig tid. Globaliseringspuljen 4 skal medvirke til at gøre Danmark til et af de førende vækst-, viden- og iværksættersamfund. I alt er der i perioden frem til 2012 afsat 10 mia. kr. De prioriterede mål på området, ud over 95 % målsætningen, er følgende: Fra og med 2010 skal de offentlige forskningsbevillinger øges, så de udgør 1 % af BNP I 2015 skal mindst 50 pct. af alle unge have en videregående uddannelse, samtidig med at færdiggørelsesalderen reduceres Målet for danske virksomheder og offentlige institutioner er, at de bliver blandt de mest innovative i verden, og at Danmark i 2015 bliver blandt de lande, hvor der er flest vækstiværksættere Voksen- og efteruddannelsen skal styrkes, herunder gennem et markant løft i læse-, skrive- og regneindsatsen for voksne, flere voksenlærlinge samt en pulje på 1 mia. kr. til mere erhvervsrettet voksen- og efteruddannelsesaktivitet. 3 Uddannelsespolitiske målsætninger på ungdomsuddannelsesområdet, Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen (November 2008). 4 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af globaliseringspuljen (November 2006): Aftale om udmøntning af Globaliseringspuljen. Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder Analyse af Øvrig tid 11

12 Globaliseringspuljen og de dertil knyttede målsætninger skal understøtte uddannelsesinstitutioners muligheder for at arbejde med forskning, udvikling og innovation. Specielt professionshøjskolerne bruger tid og ressourcer på forsknings- og udviklingsprojekter, jf. kapitel Lovgivning og bekendtgørelser Dele af lovgivningen på uddannelsesområdet og dele af uddannelsesbekendtgørelserne har også indflydelse på øvrig tid. Uddannelsesbekendtgørelserne er i afsnittet tillagt størst vægt. I forhold til institutionsloven 5, så har denne i begrænset omfang indflydelse på øvrig tid. 18 a og 18 a, stk. 2, indeholder et krav om, at institutionerne stiller specialundervisning og specialpædagogisk rådgivning til rådighed for handicappede elever og elever, der efter lov om erhvervsuddannelser, lov om uddannelsen til studentereksamen, lov om uddannelserne til højere handelseksamen (Hhx) og højere teknisk eksamen (Htx) samt lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen, skal have tilbud om specialpædagogisk bistand. Dette krav kan have indflydelse på opgaverne i øvrig tid; dog stilles der i institutionsloven ingen krav til, hvordan opgaven skal løses, eller hvor mange ressourcer, der skal bruges på opgaven. Ses der nærmere på bekendtgørelserne, så er det generelt kendetegnende for VUC, almene gymnasium og de erhvervsrettede uddannelser, at der er øvrige opgaver, som sættes i gang på baggrund af uddannelsesbekendtgørelserne. 6 I uddannelsesbekendtgørelserne stilles der forskellige krav til, hvilke opgaver uddannelsesinstitutionerne skal løse og med hvilket fokus. Bekendtgørelserne stiller dog ikke krav om, hvordan uddannelsesinstitutionerne skal løse opgaverne, eller hvor mange ressourcer, der skal bruges. I det følgende vil der blive givet forskellige eksempler på, hvordan uddannelsesbekendtgørelserne inden for de forskellige uddannelsesområder har indflydelse på øvrig tid. EUD Inden for EUD-området 7 er der er fokus på EUD s kontaktflade til praktikvirksomhederne. Her stiller bekendtgørelserne eksempelvis krav om, at der udarbejdes en handlingsplan for alle elever i samarbejde med praktikvirksomheden. I udarbejdelsen af handlingsplanen er der krav om, at eleverne kompetencevurderes med henblik på at målrette handlingsplanen til eleven ( 50, stk. 3). Derudover er der særligt fokus på tiltag, som understøtter elevernes muligheder for at påbegynde og gennemføre et uddannelsesforløb ( 53). Hertil er knyttet krav om, at uddannelserne skal stille psykologer, mentorer og/eller kontaktlærere til rådighed, hvis eleverne har behov for dette. Inden for EUD er der ikke krav om, hvor mange ressourcer der skal afsættes til de forskellige opgaver, men der er krav om, hvad der skal iværksættes, hvorfor opgaven i praksis udløser et ressourceforbrug under øvrig tid. 5 LBK nr. 951 af 02/10/2009 Bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. 6 Dette gælder ikke for de to uddannelsesområder professionshøjskolerne og SOSU. 7 BEK nr. 22 af 12/01/2010: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder Analyse af Øvrig tid 12

13 SOSU Der er i uddannelsesbekendtgørelserne for SOSU 8 ingen områder, der regulerer eller henviser til øvrig tid. Pluss henviser til hovedbekendtgørelserne for EUD og gennemgangen af denne, da Social- og Sundhedsuddannelserne også er omfattet af denne. Htx og Hhx I uddannelsesbekendtgørelserne for Htx 9 og Hhx 10 og særligt den del, der vedrører øvrig tid, er de to uddannelsesbekendtgørelser sammenlignelige derfor gennemgås de sammen. Øvrige undervisningsaktiviteter omfatter i uddannelsesbekendtgørelserne for Htx og Hhx bl.a. ekskursioner, fællesarrangementer og temadage, som den enkelte institution kan vælge at gennemføre (Hhx 31 og 32, Htx 27 og 28). Ved siden af uddannelsestiden er der mulighed for at tilbyde eleverne frivillig undervisning, studiekredse, lektiecafé og lignende (Hhx 34-36, Htx 30-32). Der er ikke krav om, at uddannelsesstedet skal udbyde aktiviteterne. På Htx og Hhx skal der nedsættes et lærerteam for hver grundforløbsklasse og for hver studieretningsklasse. Skolen kan desuden beslutte at lave yderligere lærerteams med andre former for sammensætninger. Det er op til skolen at beslutte, hvilke opgaver der tillægges lærerteam med hensyn til planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling (Htx 56, Hhx 59). Dvs. at der på forhånd ikke er krav om, hvor mange ressourcer der skal bruges, men opgaven vil under alle omstændigheder udløse timer til de involverede lærere. I samarbejde med de relevante lærerteam drøfter og fastlægger ledelsen en overordnet, kortfattet og overskuelig studieplan for undervisningen (Hhx 60, Htx 57). Yderligere fastsætter ledelsen efter drøftelse med de enkelte lærerteam en ramme for forskellige arbejdsformer (Hhx 69, Htx 57). Herudover fastsættes det, at uddannelsestiden ikke nødvendigvis kræver fælles tilstedeværelse af elever og lærere (virtuel undervisning). Både Htx- og Hhx-institutioner er forpligtet til at give eleverne den kollektive og individuelle vejledning og rådgivning, der er nødvendig for at sikre gennemførelse af uddannelserne. Herunder specielt faglig og metodisk vejledning og rådgivning (Hhx 39, Htx 35). De enkelte lærere og det enkelte lærerteam skal ved afslutningen af grundforløbet, ved afslutningen af hvert skoleår og ved afslutningen af undervisningen i de enkelte fag udarbejde en undervisningsbeskrivelse, som anvendes som baggrundsoplysning ved mundtlig eksamen. Til udarbejdelsen af undervisningsbeskrivelsen skal lærerne benytte sig af den af Undervisningsministeriet udarbejdede skabelon (Hhx 111, Htx 108). På Htx- og Hhx-området er det karakteristisk, at der stilles krav om, hvilke opgaver der skal løses og til en vis grad også med en klar indikation af indholdet af disse 8 BEK nr. 163 af 07/03/2008: Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik. 9 BEK nr. 742 af 30/06/2008: Bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen (Hhxbekendtgørelsen). 10 BEK nr. 743 af 30/06/2008: Bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen (Htxbekendtgørelsen). Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder Analyse af Øvrig tid 13

14 opgaver. Dog stilles der ikke krav om, hvor mange ressourcer der skal afsættes til opgaveløsningen, ligesom ikke alle opgaver er skal-opgaver. Almene gymnasier (Stx og HF) I det følgende beskrives uddannelsesbekendtgørelsen for almene gymnasier (Stx) 11 og HF 12. Idet bekendtgørelserne for Stx og HF er sammenlignelige for så vidt angår øvrig tid, redegøres der for begge i dette afsnit. Uddannelsesinstitutionens ledelse kan beslutte at sætte fællesarrangementer i gang, som involverer eleverne på tværs af klasser (Stx 40, HF 21), eller tilbyde eleverne lektiecafé (Stx 44, HF 25) for at styrke studiemiljøet. Derudover kan dele af uddannelsestiden anvendes på ekskursioner (Stx 39, HF 20). Ved de uddannelsesinstitutioner, der har deltaget i denne undersøgelse, ses det, at der i lokalaftalen er afsat timer til ekskursioner ud over undervisningstiden. Uddannelsesinstitutionens leder skal sikre, at eleverne tilbydes individuel og kollektiv vejledning og rådgivning uden for uddannelsestiden til sikring af gennemførelse af uddannelsen (Stx 47 stk. 2, HF 28 stk. 2). På de almene gymnasier og HF skal der nedsættes et lærerteam for hver grundforløbsklasse og for hver studieretningsklasse. Her beslutter lederen, hvilke opgaver der tillægges lærerteam med hensyn til planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling (Stx 74 stk. 1-2, HF 40 stk. 1-2). Det er op til ledelsen at vurdere, hvor mange ressourcer der skal bruges, men opgaven vil under alle omstændigheder udløse timer til de involverede lærere. Derudover skal ledelsen efter drøftelse med den enkelte klasses lærerteam fastlægge en overordnet, kortfattet og overskuelig studieplan (Stx 75, HF 41). Generelt for alle gymnasiefag gælder det, at kandidater i uddannelsesstillinger 13 skal tildeles en vejleder, som kan yde kandidaten faglig og pædagogisk vejledning. Vejlederen (en lærer) udpeges af lederen på uddannelsesinstitutionen ( 21). Yderligere gør Bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. 14 gældende, at alle gymnasiale uddannelsesinstitutioner skal oprette et pædagogisk råd, som afholder møder årligt ( 26). Dertil kommer, at alle voksenuddannelsescentre skal nedsætte et uddannelsesudvalg, som skal rådgive institutionen i uddannelsesspørgsmål ( 28). For Stx og HF er det karakteristisk, at der både er opgaver, som uddannelsesinstitutionen kan løfte, og opgaver, som uddannelsesinstitutionen skal løse. Ligesom på Htx og Hhx stilles der krav om, hvilke opgaver der skal løses og til en vis grad også med en klar indikation af indholdet af disse opgaver. Der stilles dog ikke krav om, hvor mange ressourcer der afsættes til opgaveløsningen, og ikke alle opgaver er pålagt institutionen, men opstilles som muligheder. 11 BEK nr. 741 af 30/06/2008: Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (Stxbekendtgørelsen). 12 BEK nr. 745 af 01/07/2008: Bekendtgørelse om uddannelsen til 2-årigt hf (HF-bekendtgørelsen). 13 BEK nr. 18 af 14/01/2009: Bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen). 14 LBK nr. 937 af 22/09/2008: Bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen uddannelse mv.. Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder Analyse af Øvrig tid 14

15 AVU For AVU er der ikke bestemmelser i bekendtgørelsen 15, der umiddelbart vurderes at påvirke øvrig tid. Professionshøjskolerne I professionshøjskolernes hovedbekendtgørelse 16 er der ingen bestemmelser, der vurderes at have indflydelse på øvrig tid. I bekendtgørelsen for Læreruddannelsen 17, er der enkelte regulativer, som kan have indflydelse på øvrig tid. Eksempelvis skal uddannelsesinstitutionen koordinere elevernes praktikbesøg og samarbejdet med praktikstederne ( 9). Derudover er der, som det ligeledes ses ved de øvrige uddannelsesområder, krav om at der stilles vejledning til rådighed for de studerende ifht. gennemførelsen af uddannelsen. Her er det primære sigte i læreruddannelsen vejledning i forhold til valg af linjefag og suppleringsfag ( 38). I bekendtgørelserne for Pædagoguddannelsen 18 og Sygeplejeuddannelsen 19 vurderes der ikke at være regulativer, der har indflydelse på øvrig tid. 2.3 Overenskomster I det følgende afsnit vil de forskellige overenskomsters indflydelse på øvrig tid blive gennemgået inden for hvert uddannelsesområde. Cirkulære om aftale om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse Aftalen omfatter lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, herunder handelsskoler og tekniske skoler. Til hver lærer skal der afsættes minimum 50 timer til pædagogisk, praktisk og teoretisk udvikling inden for lærens fagområde ( 9). Tiden til varetagelsen af forskellige hverv og funktioner herunder eksempelvis uddannelses- og erhvervsvejledning aftales mellem skolens ledelse, den lærer der påtager sig hvervet/funktionen og tillidsrepræsentanten ( 10). Fastlæggelsen og tilrettelæggelsen af tid til øvrige opgaver, herunder omfanget af tilstedeværelsen på skolen i arbejdstiden, drøftes på de erhvervsrettede uddannelser mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanterne ( 11). Der er med andre ord ikke aftalepligt for øvrig tid 11, men der er aftalepligt for øvrig tid 10. Cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler) Skolens ledelse fastlægger tidsforbruget til øvrige opgaver ( 15). Der er ikke aftalepligt for øvrig tid. 15 BEK nr. 292 af 01/04/2009: Bekendtgørelse om almen voksenuddannelse (AVU-bekendtgørelsen). 16 BEK nr. 636 af 29/06/2009: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. 17 BEK nr. 408 af 11/05/2009: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. 18 BEK nr. 220 af 13/03/2007: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (Pædagogbekendtgørelsen). 19 BEK nr. 29 af 24/01/2008: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder Analyse af Øvrig tid 15

16 Cirkulære om overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. Overenskomsten dækker både almene gymnasier (Stx) og HF. 21 lægger op til, at uddannelsesinstitutionen kan aftale arbejdstiden for en lærer som en akkord. Såfremt arbejdstiden aftales som en akkord, så skal aftalen indgås mellem rektor/forstander og tillidsrepræsentanten ( 21, stk. 3). Til elevernes gennemførelsesvejledning ydes der hvert år et timetillæg til lærerne. Tillægget er forskelligt alt efter klasseniveau (1.g 83 timer pr. klasse og 2.g og 3.g. 56 timer pr. klasse), om det er studenterkursus (112 timer pr. klasse), 2-årige HF-kurser (112 timer pr. klasse) eller enkeltfagsundervisning (3,3 timer pr. kursist) ( 24). Samtidig ydes der timetillæg til tutorer på 2-årige HF-kurser (5,7 time pr. kursist) og enkeltfagsundervisning (1,6 time pr. kursist) ( 24, stk. 2). Bilag 8 1 om apparatopstilling indeholder specifikke timetillæg for apparatopstilling i fagene biologi, fysik, kemi og kunstneriske fag (billedkunst/mediefag/musik). Skolens ledelse fastlægger øvrige opgaver efter drøftelse med lærer og tillidsrepræsentant ( 20, stk. 5). Det vil sige, at der ikke er aftalepligt vedrørende øvrig tid, med mindre arbejdstiden aftales som akkord. Cirkulære om organisationsaftale for lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse og ordblindeundervisning På AVU-området kan de enkelte læreres eller lærerteams centertid 20 aftales som en akkord 21 (Bilag 1, 7). Til de lærere, der varetager uddannelsesvejledningen, tildeles lærerne en timepulje pr. kursusår. Puljen svarer til 12,8 timer pr. årskursist ( 10). Skolens ledelse fastsætter en semesterplan i samarbejde med lærere og tillidsrepræsentant. Planen indeholder øvrige opgaver. Der er ikke aftalepligt vedrørende øvrig tid ( 1, stk. 1-2). Centrale aftaler for professionshøjskolerne Ingen af de centrale aftaler for lærere ved professionshøjskolerne vurderes at have indflydelse på øvrig tid opgaver Lokalaftaler De centrale aftaler opstiller rammer for institutionernes indgåelse af lokalaftaler, og derfor er de i udgangspunktet væsentlige lokale ledelses- og styringsinstrumenter i forhold til at udstikke retningslinjer for både indhold og omfang af øvrig tid. Der er imidlertid ikke aftalepligt for øvrig tid. Som det fremgår af afsnit 4.4 om forskelle i lokalaftalernes karakter, indeholder aftalerne typisk deciderede afsnit om øvrig tid, og i flere tilfælde indeholder lokalaftalerne bilag med oversigter over det antal 20 Centertid er betegnelsen for den tid, som ud over lærerens individuelle tid anvendes til udførelse af arbejdet som lærer - herunder undervisning, fælles forberedelse og samarbejde med andre, møder i pædagogisk råd, andre opgaver med tilknytning til undervisningen og VUC ets øvrige virksomhed samt pauser (Cirkulære om organisationsaftale for lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse og ordblindeundervisning, bilag 1, 3). 21 Ved en akkord forstås en aftale om, at der fastsættes et bestemt antal arbejdstimer til en nærmere beskrevet opgave (Cirkulære om organisationsaftale for lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse og ordblindeundervisning, bilag 1, 7, stk.2). 22 Professionshøjskolerne er omfattet af følgende aftaler: hhv. Cirkulære om Nyt lønsystem og arbejdstid for tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte lærere ved institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser (CO II s forhandlingsområde), Cirkulære om organisationsaftale for visse konsulenter / pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (LC s forhandlingsområde), Cirkulære om aftale for Visse tjenestemandsansatte konsulenter / tjenestemandsansatte pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (LC s forhandlingsområde), og Cirkulære om organisationsaftale for Lærere ved institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser (CO II s forhandlingsområde) og Cirkulære om overenskomst for Ledere og lærere ved en række videregående uddannelsesinstitutioner (AC s forhandlingsområde). Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder Analyse af Øvrig tid 16

17 timer, der er afsat til forskellige opgavetyper i kategorien øvrig tid (timebudgetter). I afsnittet bruger Pluss forskelligheder i institutionernes anvendelse af lokalaftaler som grundlag for at identificere forskelle i institutionernes ledelse i praksis, som er en helt central faktor, der påvirker øvrig tid. Afsættet er dels spørgsmålet om anvendelse af akkorder aftalt ved opstart af et studieår versus anvendelse af medgået tid i løbet af et studieår. Dels om aftaler er ledelsesfastsatte og fungerer som administrationsgrundlag eller er godkendt af ledelse, medarbejdere og tillidsrepræsentanter. 2.5 Resultatlønskontrakter Flere ledere har gjort opmærksom på, at deres bestyrelser har stillet krav om, at der på institutionerne bliver fokuseret på arbejdstid generelt og i den sammenhæng også øvrig tid. Dette fokuspunkt indgår bl.a. som indsatsområde i ledernes resultatlønskontrakter. Det hænger sammen med, at Undervisningsministeriet i en udmelding til institutionsbestyrelserne præciserede en række retningslinjer for udarbejdelse af resultatlønskontrakter. 23 I udmeldingen nævnes et supplerende obligatorisk indsatsområde vedrørende mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer inden for gældende overenskomster med henblik på kompetenceudvikling og effektivisering. Pluss har ikke kritisk gennemgået resultatlønskontrakterne for lederne af de 20 caseinstitutioner, og det er derfor ikke muligt at vurdere, om der i kontrakterne indgår retningslinjer eller indsatsområder knyttet specifikt til øvrig tid. Det kan udelukkende konstateres, at flere ledere selv har peget på, at arbejdstid generelt vil være et omdrejningspunkt i dialogen mellem daglige ledelser og bestyrelser på institutionerne. I flere tilfælde er det blevet nævnt, at resultaterne af nærværende analyse vil indgå i grundlaget for en fremadrettet proces. Derfor har Pluss medtaget resultatlønskontrakter som element blandt de regler og rammer, der kan påvirke indhold og omfang af institutionernes anvendelse af øvrig tid. 23 Der henvises til følgende dokumenter udsendt af Undervisningsministeriet til institutionsbestyrelserne d. 10. juni 2009: Bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakt og Retningslinjer for anvendelse af resultatløn for ledere ved selvejende uddannelsesinstitutioner. Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder Analyse af Øvrig tid 17

18 3 Øvrig tid indhold og omfang Pluss har i analysearbejdet udviklet en opdeling af øvrig tid i kategorier, som er fælles for alle uddannelsesområder. Helt grundlæggende er der tale om to basiskategorier Elevrelaterede opgaver og Rammesættende opgaver suppleret med i alt 6 delkategorier. Opdelingen er udviklet i dialog med de institutioner, som har medvirket i undersøgelsen, og kategorierne viser opgavernes karakter og funktion. Der er imidlertid også en række opgaver, som er specifikke for de enkelte uddannelsesområder. Analysen har ikke haft til formål at bidrage med et præcist kvantitativt udtryk for omfanget af øvrig tid. Men på baggrund af analysearbejdet vurderer Pluss forsigtigt, at de Rammesættende opgaver har et større omfang sammenlignet med de Elevrelaterede. Det er ikke muligt at være præcis i denne sammenhæng. Supplerende vurderer Pluss, at der antalsmæssigt er flest opgaver under de Rammesættende opgaver, idet der her ligger flere mindre opgaver sammenlignet med Elevrelaterede opgaver. 3.1 Opgavernes indhold De elevrelaterede opgaver drejer som om opgaver, der knytter sig direkte til eleverne og deres undervisning samt udviklingen af denne. Dertil kommer opgaver knyttet til elevernes rolle og tilstedeværelse i de sociale enheder, som uddannelsesinstitutionerne er med andre ord kulturskabende opgaver. Vi har i analysearbejdet identificeret følgende delkategorier: Læringsaktiviteter. Kategorien læringsaktiviteter kan betegnes som del af et udvidet undervisningsbegreb. Her findes opgaver, som direkte understøtter undervisningen og som er direkte elevrelaterede. Opgaverne har betydning for elevernes gennemførelse, og nogle af opgaverne (eksempelvis teamarbejde) er på nogle institutioner indregnet under lærernes forberedelse, mens det på andre institutioner er en opgave under øvrig tid. Udviklings- og projektarbejde. Udviklingsprojekterne indgår som en del af undervisningen. Enten vedrører de eleverne, elevernes undervisningsfag og -metoder, eller også er eleverne selv inddraget i projekterne. 24 Andet. Under denne kategori findes primært de kulturskabende aktiviteter, som er med til at skabe den sociale sammenhængskraft på uddannelsesinstitutionerne. De rammesættende opgaver drejer sig om, at alle undervisere løser opgaver, som understøtter institutionernes drift i et helhedsperspektiv, og som tildeles timer under øvrig tid. Det være sig koordinerende opgaver, særlige hverv såsom tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant, skemalægger, tilsyn med samlinger/lokaler mv. Nogle af opgaverne er fælles for alle undervisere, mens andre er specifikke for enkelte lærere eller lærergrupper. Opgavernes form og indhold er sammenlignelige på tværs af uddannelsesområder. Vi har i analysearbejdet identificeret følgende delkategorier: 24 Udviklingsprojekterne kan også have karakter af at være udviklingsarbejde i regi af ekstern finansieret virksomhed, videncenter- eller konsulentvirksomhed. Denne type af udviklingsprojekter er ikke altid direkte elevrelaterede, men alligevel er disse opgaver medtaget i kategorien. I et fremadrettet perspektiv kan det overvejes at have en separat kategori, som dækker alle typer udviklingsarbejde herunder elev- og organisationsrelateret udviklingsarbejde samt eksterne udviklingsopgaver. Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder Analyse af Øvrig tid 18

19 Pædagogisk administrative opgaver. Opgaverne under denne kategori har alle et pædagogisk omdrejningspunkt og er rammesættende i forhold til den faglige og pædagogiske planlægning og tilrettelæggelse af studieforløbene og lærernes faglige og pædagogiske netværk. Organisatorisk administrative opgaver. Disse opgaver beskæftiger sig ikke direkte med eleverne, men er med til at skabe forudsætningerne og rammerne for, at lærerne kan arbejde, og at institutionen fungerer. Yderligere finder den organisatoriske videndeling sted her eksempelvis via personalemøder. Medarbejder- og kompetenceudvikling. Her findes opgaver, som vedrører medarbejderes kompetenceudvikling eksempelvis efter-/videreuddannelse, men også deltagelse i medarbejderudviklingssamtaler med ledelsen. Nedenstående skema giver et overblik over opgaver, der løses under øvrig tid: Figur 3.1: Øvrig tid opgaver Øvrig tid Elevrelaterede opgaver Rammesættende opgaver Læringsaktiviteter Udviklings- og projektarbejde Andet Pædagogisk administrative opgaver Organisatorisk administrative opgaver Medarbejder- og kompetenceudvikling Ikke-administrative opgaver, der direkte understøtter undervisningen eller elevernes deltagelse heri: Teamarbejde (som ikke er del af forberedelsestiden), gennemførelsesvejledning, lektieværksted/café, tutorordning, studieture (den tid som ikke honoreres som undervisning, men f.eks. går til planlægning og deltagelse udover tildelt undervisningstid), opsøgende arbejde i forhold til praktikpladser, apparatopstilling mv. Opgaver og projekter med både direkte og indirekte relation til undervisningen: Forsknings- og udviklingsprojekter, konsulentvirksomhed mv. Deltagelse i elevfester og -arrangementer, translokation, musical, kor, idrætsdag, deltagelse i og koordinering af sociale arrangementer mv. Opgaver uden direkte relation til undervisningen og dermed uden specifikt elevfokus: Studieområdekoordinering, fagudvalgs-, gruppe- eller rådsaktiviteter (mødedeltagelse og koordinering mv.), vejledning af kandidater i uddannelsesstillinger (pædagogikum), coaching af nye lærere, kursusledelse i forhold til kandidater i uddannelsesstillinger, koordinering og registrering af skriftligt arbejde (udover timer til forberedelse, undervisning eller rettearbejde og øvrige opgaver i tilknytning til undervisningen (Stx og VUC HF), udarbejdelse af studieplaner og undervisningsbeskrivelser i studieadministrativt system (udover timer til forberedelse, undervisning eller rettearbejde og øvrige opgaver i tilknytning til undervisningen (Stx og VUC HF), studie- og erhvervsvejledning (hvor det ikke varetages af UU, og hvor der ikke er tale om gennemførelsesvejledning) mv. Skemalægning, personalemøder, tillidshverv (SU, TR, bestyrelse, sikkerhedsrepræsentant mv.), it, tilsyn med/ansvar for (samlinger, bogdepoter, lokaler, kemikalier mv.), marketing, kommunikation, kørsel, eksamensvagter, arbejde med kvalitetssikringssystem mv. Efter- og videreuddannelse, faglig fordybelse, MUS, GRUS mv. Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder Analyse af Øvrig tid 19

20 Foruden de opgaver, der fremgår af skemaet, er der opgaver, som er særlige for uddannelsesområder og for den enkelte uddannelsesinstitution. Særligt for de enkelte uddannelsesområder er bl.a., at professionshøjskolerne har opgaver i kategorien Udviklings- og projektarbejde, som både har karakter af at være direkte elevrelaterede, men også omfatter konsulentarbejde og udviklingsarbejde som indtægtsdækket virksomhed. SOSU-skolerne har en særlig kontaktlærerfunktion, som er knyttet til hver enkelt lærers klasse/hold. Lærerne vejleder eleverne både fagligt og socialt for at sikre en højere grad af fastholdelse og gennemførelse. Kontaktlærerfunktionen på SOSU-skolerne kan også omfatte visitering til jobcentrene. På de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner er det karakteristisk, at lærerne får timer til faglig fordybelse. Ved de almene gymnasier fylder sociale og kulturskabende arrangementer såsom musical, idrætsdage, studieture og lignende relativt mere end på de andre uddannelsesområder. På VUC er det karakteristisk, at der for lærerne kan være kørsel forbundet med arbejdet, idet VUC s afdelinger flere steder er spredt over et geografisk område. 3.2 Opgavernes omfang Det har ikke været analysens formål at bidrage med et præcist kvantitativt udtryk for omfanget af øvrig tid på uddannelsesinstitutionerne. Casebeskrivelserne i bilag 1 indeholder alene budgettal, når data har været umiddelbart tilgængelige typisk som bilag til lokalaftalerne. Derfor giver casebeskrivelserne primært et kvalitativt billede af hver institutions anvendelse af øvrig tid. Pluss er i øjeblikket i gang med at gennemføre en kvantitativ analyse af lærernes samlede arbejdstid, og i den sammenhæng stilles der skarpt på øvrig tid som del af lærernes samlede arbejdstid. Her er det også målet at få et kvantitativt udtryk for de forskellige delkategoriers andel af den samlede øvrige tid. Analysen er en opfølgning på analysen Anvendelsen af lærernes arbejdstid, som Rambøll Management lavede i I Rambøll s analyse fremgik følgende data om anvendelsen af øvrig tid på de uddannelsesområder og -retninger, som er genstand for nærværende analyse. 25 Tallene udtrykker øvrig tid som andel af den samlede arbejdstid, inkl. ferie, feriefridage og søgnehelligdage. Tabel 3.2: Omfang af øvrig tid 2007 Uddannelsesområde Uddannelsesretning % Erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Hhx 19,7 Htx 21,1 EUD 23,8 Almene gymnasier Stx og HF 19,5 VUC AVU 18,1 HF 19,0 MVU Pædagog- og lærerseminar 27,1 Social og sundhed 32,0 SOSU-skolerne 30,3 * Kilde: Rambøll Management, Anvendelsen af lærernes arbejdstid en sammenfatning af undersøgelser blandt social- og sundhedsskoler, voksenuddannelsescentre, erhvervsskoler, almene gymnasier og institutioner for mellemlange videregående uddannelser, Rambøll Management for Undervisningsministeriet, Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder Analyse af Øvrig tid 20