Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. DrKOL. Dokumentalistrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. DrKOL. Dokumentalistrapport"

Transkript

1 Det Nationale Indikatorprojekt Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom DrKOL Dokumentalistrapport Version 2.4 August 2012

2 2 Dansk Register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (DrKOL) Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik (KCKS) Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) c/o Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Aarhus N Telefon: (+45) Web-adresse:

3 3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDIKATORGRUPPEN FOR KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM INDIKATORSKEMA... 5 KILDEREDEGØRELSE OG SØGESTRATEGI... 6 BAGGRUND FOR VALG AF SYGDOMSOMRÅDE... 7 Incidens af KOL i Danmark...7 Morbiditet og ressourceforbrug...8 Kvaliteten af diagnostik og behandling...8 OM INDIKATORERNE EVIDENS FOR INDIKATORERNE I INDIKATORSÆTTET Lungefunktion (FEV 1 i % af forventet) Ernæring (Body Mass Index) Åndenød (MRC-skalaen) Rygning (rygestatus og rygestop) KOL-rehabilitering Medicinsk behandling i stabilfasen af KOL Inhalationsteknik Non-invasiv ventilation (NIV) Mortalitet i relation til indlæggelse Genindlæggelse ØVRIGE MULIGE INDIKATORER Ambulant opfølgning efter indlæggelse PROGNOSTISKE FAKTORER Køn og alder Værdien af FEV 1, BMI og MRC Comorbiditet REFERENCER... 40

4 4 INDIKATORGRUPPEN FOR KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM 2011 Formandskab: Overlæge, dr.med. Peter Lange, Hvidovre Hospital Forskningssygeplejerske, cand.cur, ph.d.-stud. Anne Dichmann Sorknæs, Sygehus Fyn, Svendborg Praktiserende læge Jette Elbrønd, Rønnede Øvrige indikatorgruppemedlemmer: Overlæge Tina Brandt Sørensen, Hospitalsenheden Horsens Praktiserende læge Jørgen Steen Andersen Overlæge Carl Nielsen, Aalborg Sygehus Fysioterapeut Tove Tafdrup Specialeansvarlig overlæge Ejvind Frausing Hansen, Hvidovre Hospital Hjemmesygeplejerske Alice Pedersen, Faaborg Direktør Anne Brandt, Danmarks Lungeforening Specialkonsulent, MHP Pernille Faurschou, Københavns Kommune Ergoterapeut Malene Juul Hansen, Hospitalsenheden Horsens Overlæge Steffen Kristensen, Vejle Sygehus Dokumentalist: Specialansvarlig overlæge Ejvind Frausing Hansen, Hvidovre Hospital Klinisk epidemiolog: Afdelingslæge, PhD Reimar Wernich Thomsen, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Fra NIP-sekretariatet: Cheflæge Paul Bartels Projektleder, MPH Birgitte Randrup Krog Sundhedsfaglig proceskonsulent, cand.scient.san. Anette Bunk

5 5 INDIKATORSKEMA Indikatorområde Indikator Type Standard Lungefunktion Ernæringstilstand Åndenød 1. Andelen af ambulante patienter, som får målt og registreret FEV 1 i % af forventet mindst én gang om året 2. Andelen af ambulante patienter, som får beregnet og registreret BMI mindst én gang om året 3. Andelen af ambulante patienter, som får målt og registeret åndenød med MRC skalaen mindst én gang om året Proces Mindst 90% Proces Mindst 90% Proces Mindst 90% Rygning KOL-rehabilitering Medicinsk behandling Inhalationsteknik NIV-behandling 4. Andelen af ambulante patienter, som bliver forespurgt om og får registreret rygestatus mindst én gang om året 5. Andelen af ambulante patienter, som er rygere, som opfordres til rygestop mindst én gang om året 6. Andelen af ambulante patienter med MRC-grad 3, som får tilbud om deltagelse i KOL-rehabilitering mindst én gang i sygdomsforløbet 7a. Andelen af ambulante patienter med MRC-grad 2, som behandles med langtidsvirkende inhaleret bronkodilatator enten som LAMA eller LABA (herunder ULTRA-LABA) 7b. Andelen af ambulante patienter med MRC-grad 2, langtidsvirkende inhaleret bronkodilatator-behandling og FEV 1 < 60% af forventet værdi, som behandles med inhalationssteroid 8. Andelen af ambulante patienter behandlet med inhalationsmedicin, som får tjekket deres inhalationsteknik med de relevante inhalatorer mindst én gang om året 9. Andelen af patienter indlagt på grund af akut exacerbation, som får NIVbehandling under det enkelte indlæggelsesforløb 10. Andelen af patienter indlagt på grund af akut exacerbation og behandlet med assisteret ventilation, som får NIV-behandling under det enkelte indlæggelsesforløb Proces Mindst 90% Proces Mindst 90% Proces Mindst 90% Proces Ikke fastlagt Proces Ikke fastlagt Proces Mindst 90% Proces Mindst 10% Proces Ikke fastlagt Genindlæggelse 11. Andelen af patienter indlagt på grund af akut exacerbation, som genindlægges inden for 30 dage efter udskrivelse Resultat 2 Ikke fastlagt Mortalitet 12. Andelen af patienter indlagt på grund af akut exacerbation, som dør inden for 30 dage efter indlæggelsen Resultat 2 Ikke fastlagt 1 Diagnose- og inklusionskriterier og datadefinitioner i relation til indikatorerne er beskrevet i Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Datadefinitioner for NIP-KOL, Version 3.0, december Ved sammenligninger over tid eller mellem afdelinger vil der blive korrigeret for evt. forskelle i fordelingen af en række prognostiske faktorer.

6 6 KILDEREDEGØRELSE OG SØGESTRATEGI Den oprindelige dokumentalistrapport fra 2007 er i 2011 blevet opdateret primært med udgangspunkt i de nyeste udgaver af internationale og danske retningslinjer for diagnostik og behandling af KOL (1-5) (1-5) Evidensen for hvert indikatorområde er således blevet opdateret på følgende prioriterede søgestrategi: Identifikation og gennemgang af nye centrale referencer fra internationale guidelines Identifikation af nye Cochrane-reviews og metaanalyser Nye søgninger af øvrig relevant litteratur via PubMed med søgetermer som COPD, Chronic Obstructive Pulmonary Disease og Chronic Obstructive Lung Disease i kombination med søgetermer der beskrev indikatorområdet. Desuden er der på grundlag af de diskussioner, som indikatorgruppen havde i 2010 med henblik på at monitorere kvaliteten af den medicinske behandling, foretaget et valg af og beskrivelse af dokumentation for nye indikatorer, som omhandler brugen af inhalerede langtidsvirkende luftvejudvidende midler og inhalerede binyrebarkhormoner. Disse indikatorer vil blive indført i indikatorsættet fra 2012, sammen med en indikator, der beskriver forekomsten af genindlæggelse indenfor 30 dage efter udskrivelse fra hospitalet efter en KOLexacerbation.

7 7 BAGGRUND FOR VALG AF SYGDOMSOMRÅDE Kronisk obstruktiv Lungesygdom (KOL) blev i 2006 valgt som det 8. sygdomsområde i Det Nationale Indikatorprojekt med henblik på at monitorere kvaliteten af behandlingen af KOL i såvel primær- som sekundærsektoren. KOL er en folkesygdom og den eneste af de store kroniske sygdomme, hvor man i løbet af de sidste 20 år ikke har observeret fald i dødelighed. I det følgende beskrives kort sygdommens epidemiologi i Danmark, herunder prævalens, incidens, morbiditet, mortalitet og det skønnede ressourceforbrug. Der gøres også kort rede for variationen i kvaliteten af diagnostik og behandling og for interventionsmulighederne. Prævalens af KOL Det skønnes at omkring danskere har KOL. Dette estimat baseres først og fremmest på to befolkningsundersøgelser, den fjerde Østerbroundersøgelse fra (6) og den Nordjyske undersøgelse blandt 155 praktiserende læger som blev gennemført i årene (7). Begge undersøgelser anvendte internationalt anerkendte spirometriske kriterier for KOL-diagnose. I Østerbroundersøgelsen fandt man, at prævalensen steg med alderen fra 7,1 % blandt de årige, 14,2 % blandt de årige, 23,9 % blandt de årige og var på 26,9 % blandt dem over 80 år. Prævalensen var højere blandt mænd end blandt kvinder, specielt i de ældste aldersgrupper. Fordelingen på kønnene afslørede endvidere, at forekomst og sværhedsgrad var højere for mænd i alle aldersgrupper - fraset moderat KOL (GOLD 2) blandt de årige, hvor prævalensen var ens for de to køn. Disse fund blev sammenholdt med statistiske oplysninger om alderssammensætningen af den danske befolkning og på baggrund af dette, blev den samlede prævalens af KOL i Danmark estimeret til 14,3 % fordelt på 5,5 % med mild KOL (GOLD 1), 7,5 % med moderat KOL (GOLD 2) og 1,4 % med svær til meget svær KOL (GOLD 3-4). Sammenholdt med befolkningstallet i Danmark var i 2004 kunne man udregne at der var ca personer med KOL fordelt på ca mænd og ca kvinder. Af disse har ca mild KOL (GOLD 1), og ca har klinisk betydende KOL (GOLD stadium 2-4) fordelt på ca med moderat KOL (GOLD 2) og ca med svær til meget svær KOL, hvor lungekapaciteten (FEV 1 ) er under 50 % af forventet værdi (GOLD stadium 3-4). Helt tilsvarende estimater over KOL-forekomst i Danmark fandt man i det Nordjyske studie, hvor 155 praktiserende læger i Viborg Amt og Nordjyllands Amt i perioden har indsamlet spirometridata og udført reversibilitetstest (måling af lungefunktion før og efter indtagelse af luftvejsudvidende medicin) på i alt personer i alderen år (7). Lægerne fandt en prævalens i den undersøgte gruppe på 12 %, hvilket svarer til 9 %, når man overfører fundet til den danske befolkning (med et 95 %-konfidensinterval på 8-10 %). Sammenholdt med alderssammensætningen af en dansk befolkning estimerede den jyske undersøgelse at ca danskere har KOL, heraf ca svær eller meget svær KOL. Undersøgelsen viste samtidig, at underdiagnosticering og underbehandling er ganske udbredt, idet kun 14 % af personerne med mild KOL (GOLD 1), 31 % af dem med moderat KOL (GOLD 2), 63 % af dem med svær KOL (GOLD 3) og 58 % af dem med meget svær KOL (GOLD 4) fik behandling med luftvejsudvidende medicin (7). Incidens af KOL i Danmark Der findes ikke incidensundersøgelser i Danmark, som belyser, hvor mange nye tilfælde af KOL udvikles hvert år. I Østerbroundersøgelsen har man dog i 25-år fulgt en kohorte på i alt personer på år, med normal lungefunktion ved undersøgelsens start med henblik på udvikling af KOL bedømt ved gentagne spirometrimålinger (8). Man fandt en klar effekt af rygning, idet kun 10% af aldrig-rygere udviklede KOL i løbet af 25 år, mens 35% af vedvarende rygere udviklede sygdommen. Hvad angår svær og meget svær KOL, var incidencen 1% blandt aldrigrygere og 4% for vedvarende rygere. Blandt vedvarende rygere udviklede ca. 24% klinisk betydningsfuld KOL dvs. GOLD-stadium 2-4. Der var ikke nogen signifikant forskel mht. sygdomsudvikling

8 8 mellem de to køn. Estimaterne fra studiet indikerer, at efter 25 års rygning, vil der hos mindst 25 % af rygerne, som alle var raske ved start, udvikles klinisk signifikant KOL, og % vil have spirometrisk defineret KOL. Incidensen af førstegangs-indlæggelser med en KOL-diagnose på danske hospitaler i 2006 var på 231 per personår, svarende til ca førstegangsindlagte KOL-patienter per år i Danmark (9). Mortalitet Data fra dødsårsagsregistret viser, at dødeligheden af KOL i Danmark er højere end i andre vestlige lande - primært pga. en rekordhøj dødelighed blandt kvinder. I 2009 var der dødsfald som følge af KOL, hvilket gør sygdommen til den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark. Ca. 90 % af KOL-dødsfaldene finder sted blandt personer over 65 år. Siden 1970 er antallet af årlige KOL-dødsfald næsten tredoblet. Stigningen har været mest udtalt for kvindernes vedkommende. I 1999 krydsede kurverne hinanden, og der var for første gang lige mange KOL-dødsfald blandt mænd og kvinder. Efterfølgende har der antalsmæssigt været flest KOL-dødsfald blandt kvinderne. Siden 2001 har antallet af årlige KOL-dødsfald ligget stabilt, svarende til næsten 10 KOL-dødsfald om dagen. Hertil skal lægges ca dødsfald hvert år, hvor KOL er en medvirkende årsag helt overvejende dødsfald pga. andre tobaksrelaterede sygdomme som iskæmisk hjertesygdom og lungecancer. Sammenlagt forårsager KOL direkte og indirekte ca dødsfald i Danmark hvert år svarende til ca. 10 % af alle dødsfald i Danmark (10). Prognosen for førstegangs-indlagte patienter med KOL i Danmark er alvorlig: 180 dage efter indlæggelsen er 16% af patienterne døde, og mellem 181 dage og 5 år efter indlæggelsen dør 46% af de KOL-patienter der overlevede de første 180 dage. Dette svarer til en 2.9 (95% KI ) gange øget dødelighed i forhold til kontrolpersoner i befolkningen med sammenlignelig alder og komorbiditet (9). Morbiditet og ressourceforbrug De nyeste data vedrørende morbiditet og ressourceforbrug ved KOL stammer fra NIP-projektet, som baserer sig på data fra Landspatientregistret. Der er hvert år ca indlæggelser med KOL på danske sygehuse, og ca ambulante besøg. En analyse af NIP-data fra 2009 viste, at antallet af hospitalsindlæggelser som følge af KOL kan være undervurderet, idet KOL ikke er anført i op til halvdelen af de indlæggelser, hvor diagnosen er angivet som respirationsinsufficiens, mens den tilsvarende fejlkodning hvad angår manglende KOL-sygdom ved de indlæggelser, hvor KOL er anført, er mindre hyppigt forekommende (11;12). Da praktiserende læger ikke på nuværende tidspunkt anvender sygdomsspecifikke diagnosekoder, kender vi ikke antallet af henvendelser i almen praksis som følge af KOL. Antallet af ambulatoriebesøg på de danske hospitaler ligger på ca og dertil kommer en mindst besøg som led i KOL-rehabilitering i hospitalsregi. For nogle år siden udregnede Bilde et al. de omkostninger, som KOL påfører samfundet, dog uden at medtage omkostninger til medicinudgifter (13). Deres skøn var, at der bruges ca. 2 mia kr årligt på KOL, hvilket svarer til ca. 6% af alle sundhedsudgifter. Kvaliteten af diagnostik og behandling Før KOL blev et sygdomsområde under NIP, var der relativ sparsom information om kvaliteten af KOLbehandling i Danmark. Der forelå dog enkelte undersøgelser af kvaliteten af iltbehandling i hjemmet i regi af Dansk Iltregister (14) og der blev foretaget kvalitetsmålinger af KOL behandlingen i almen praksis (14)(15) og på sygehusenes lungeambulatorier (16). Generelt viser disse projekter, at kvaliteten ikke var helt optimal og der var således var plads til forbedring. Data fra projektet Den Gode Medicinske Afdeling viste, at i forbindelse med den akutte sygeindlæggelse på grund af forværring i KOL blev måling af lungefunktion udført alt for sjældent (17). En ny undersøgelse fra Fyn, viser at fokus på en vigtig KOL-comorbiditet,

9 9 osteopose, er mangelfuld, således, at alt for få patienter får foretaget knoglescanning og bliver sat i forebyggende osteoporosebehandling (18). I de sidste år har der også været gennemført undersøgelser af værdien af tidlig opsporing af KOL i almen praksis (TOP-GOLD) og af kvaliteten af kommunal rehabilitering af KOL-patienter (KOALA). TOP undersøgelsen viser, at man ved at anvende Sundhedsstyrelsens anbefalinger finder en forekomst af uerkendt KOL på ca. 35% blandt personer som opfylder screeningskriterierne (19). Blandt de nyopdagede personer med KOL havde næsten 20% svær eller meget svær sygdom (FEV 1 < 50% af forventet). Interventionsmuligheder og aktiviteter på området For ca. 10 år siden var behandlingen af KOL præget af en relativ stor grad af nihilisme, idet der ikke kunne påvises nogen sikker effekt af behandling på sygdommens forløb, fraset effekten af rygeophør. Heldigvis har en omfattende forskning indenfor KOL vist, at en lang række behandlingsmodaliteter ud over rygeophør har effekt på forløbet, og der er således i dag dokumentation for, at såvel morbiditet, funktionsniveau, livskvalitet og formentlig også mortalitet kan modificeres af behandling. Man må desværre fortsat konstatere, at antallet af store interventionsstudier ikke afspejler sygdommens prævalens og alvorlighed og at KOL-området er langt dårligere undersøgt i forhold til fx hypertension, hjertesygdom og diabetes. Samtidig er der kommet øget opmærksomhed på, at strukturen af sundhedsvæsenet og uddannelse af de enkelte sundhedsaktører spiller en stor rolle for tidlig opsporing, opfølgning og rehabilitering af KOLpatienterne. Mange regioner har beskrevet forløbsprogrammer for KOL og er i fuld gang med at implementere dem. Samtidig er der indgået ny overenskomst med de praktiserende læger, som indebærer brug af forløbsydelser på kronikerområdet og tilmelding til datafangstmodul, som på sigt vil muliggøre kvalitetssikring af KOL-indsatsen i almen praksis både indenfor samme praksis og på tværs af praksis og på landsplan.

10 10 OM INDIKATORERNE Indikatorgruppen har i 2007 identificeret de indikatorer, som bedst afspejler kvaliteten i den samlede behandlingsindsats for KOL i det danske sundhedsvæsen. Indikatorerne er evidensbaserede, fagligt accepterede, validerede, målbare, entydige og modificerbare. Det blev samtidig besluttet at man i videst muligt omfang skulle basere dataindsamlingen på data i tilgængelige registre for at minimere besværet for de kliniske enheder med indrapportering af data. Indikatorgruppen identificerede ved litteratursøgning 75 mulige indikatorer, og ud fra ovenstående kriterier blev der udvalgt 5 indikatorområder for KOL-patienter, der bliver fulgt i hospitalsambulatorier, 2 indikatorområder for indlagte KOL-patienter og 1 indikatorområde for patienter i almen praksis. Der har i indikatorgruppen været enighed om, at der i princippet skulle gælde samme indikatorer for almen praksis som for hospitalsambulatorier, men på grund af praktiske vanskeligheder med identifikation og indrapportering af data fra primærsektoren blev det besluttet, at man i første omgang ville koncentrere sig om én central indikator fra almen praksis, som kunne evalueres ud fra eksisterende registre. Imidlertid har det ikke været muligt at få oplysninger fra det relevante register (receptregister) og derfor er den oprindelige indikator, som skulle sammenkoble spirometri med udskrivelse af luftvejsudvidende medicin blevet opgivet. Det er nu planen, at der i forbindelse med ibrugtagningen af datafangstmodulen i almen praksis, gradvis bliver medtaget relevante indikatorer fra de praktiserende læger. Det er vigtigt at påpege, at indikatorområderne ikke udgør et tilnærmelsesvist komplet billede af hvad der er god og evidensbaseret behandling af KOL-patienter. Langtids-iltbehandling samt kirurgisk behandling (transplantation, volumenreducerende kirurgi) er heller ikke dækket af de valgte indikatorområder trods god evidens på disse områder, men synspunktet har her været, at der var tale om mindre patientpopulationer, hvor det kunne være vanskeligt at definere målgruppen ud fra tilgængelige data. Til trods for indikatorsættets ufuldkommenhed, er indikatorgruppen overbevist om, at de valgte indikatorer afspejler centrale kvalitetsmål på KOL-området, og at en opfyldelse af standarderne på de valgte indikatorområder vil være en klar kvalitetsmæssig landvinding. I forhold til det første indikatorsæt omfatter denne opdatering af nye indikatorer omfattende farmakologisk behandling af KOL, herunder om der er foretaget instruktion i korrekt inhalationsteknik.

11 11 EVIDENS FOR INDIKATORERNE I INDIKATORSÆTTET Lungefunktion (FEV 1 i % af forventet) Generelt om lungefunktion og FEV 1 Siden Fletcher og Peto i et banebrydende arbejde beskrev naturhistorien af KOL med excessivt fald i lungefunktion og deraf følgende irreversibel lungefunktionsnedsættelse, har FEV 1 været den definerende faktor for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom.(20) Måling af lungefunktion med FEV 1 og FVC er central for diagnostik, stadieinddeling og behandling af KOL og anerkendes som sådan af nationale og internationale guidelines (1-5). Måling af forholdet mellem FEV 1 og FVC udgør grundlaget for diagnosen KOL. Af praktiske årsager har man valgt en fikseret ratio som grænse, idet FEV 1 /FVC skal være nedsat til under 0,70 for at stille KOL-diagnosen, uagtet at ratioen naturligt falder med alderen og at 0,70 kan være indenfor normalområdet hos ældre personer, medførende en risiko for overdiagnosticering hos ældre (21). Omvendt er der risiko for underdiagnostik hos yngre, idet den normale FEV 1 /FVC ratio hos en person på 30 år er ca. 0,85 hvilket er betydeligt højere end de 0,7 som anvendes i KOL-definitionen. Selv om FEV 1 /FVC ratio er en god markør for tidlig sygdom er forholdet i sig selv ikke nogen god markør for sværhedsgraden af sygdommen, idet FVC ofte falder proportionalt med FEV 1 ved svær sygdom på grund af air trapping, således at forholdet mellem FEV 1 og FVC kan være relativt stabilt, trods progression i sygdommen. Det er alment accepteret at den faktor der isoleret set bedst kan afspejle sværhedsgraden af KOL, er FEV 1 i % af forventet værdi, dvs. FEV 1 standardiseret for køn, alder og højde. De fleste retningslinjer anbefaler, at FEV 1 i forbindelse med påvisning af diagnosen måles efter inhalation af en bronkodilatator (postbronkodilatatorisk FEV 1 ), således at man får et mål for den maksimalt opnåelige lungefunktion, men det er også anerkendt, at reversibilitetstest af praktiske årsager ofte kun udføres i forbindelse med den diagnostiske udredning, og at man efterfølgende måler FEV 1 uden reversibilitet som led i kontrol af patientens sygdom. Det er dog vist, at den postbronkodilatatoriske FEV 1 er en bedre prædiktor for mortalitet end den præbronkodilatatoriske værdi (22;23). På nuværende tidspunkt indgår FEV 1 i % af forventet værdi som den vigtigste enkeltparameter til at definere behandlingsniveauet, fx er nogle typer af medicin kun registrerede til brug hos KOL patienter med en bestemt FEV 1 nedsættelse (fx inhalationssteroid, som primært anbefales anvendt til patienter med FEV 1 < 50% af forventet værdi). Flere undersøgelser tyder dog på at prognosticeringen af sygdommen kan forbedres ved at inddrage andre parametre end FEV 1 i en stadieinddelingsmodel. Der er udarbejdet forskellige prognostiske index, herunder BODE-index, ADO-index og DOSE-index, som også inddrager andre parametre herunder graden af dyspnø, alder, vægt og funktionsniveau. (24-26) Relationen mellem FEV 1 og andre sygdomsmarkører FEV 1 er den sygdomsmarkør der isoleret set bedst prædikterer mortalitet hos patienter med KOL uanset sværhedsgraden af sygdommen (27-29). I et studie med 105 patienter med svær KOL var FEV 1 endvidere det lungefunktionsmål, der bedst korrelerede til maksimal arbejdskapacitet (30), og i The National Emphysema Trial (NETT) var FEV 1 også en god prædiktor af 6-minutters gangtest og makismal arbejdskapacitet (31). FEV 1 har vist god korrelation til forskellige mål for helbredsrelateret livskvalitet (32-34), men det er dog også klart, at helbredsrelateret livskvalitet påvirkes af en lang række andre forhold end lungefunktion og fysiologiske variable. Et studie fra Sverige viser, at helbredsrelateret livskvalitet er relativt normal indtil FEV 1 er faldet til under 50 % af forventet (34). Hyppigheden af exacerbationer, som er forbundet med betydelig mortalitet, nedsat helbredsrelateret livskvalitet og stort merforbrug af sundhedsydelser, er godt korreleret til graden af lungefunktionsnedsættelse bedømt ved FEV 1 (35). Forbruget af sundhedsydelser herunder indlæggelser er derfor også godt korreleret med niveauet af FEV 1 (36).

12 12 Effekt af behandling på FEV 1 Som følge af den stærke prognostiske værdi af FEV 1 har den behandlingsmæssige ambition for KOLbehandling i mange år været fokuseret på at forbedre FEV 1 og reducere det årlige fald i FEV 1 som kendetegner KOL-progressionen. Med hensyn til forbedring i FEV 1 som følge af behandling, ved man, at rygestop som regel giver en forbedring af en gennemsnitlig størrelsesorden på 100 til 200 ml, hvilket også svarer til den forbedring, som man ser ved behandling med inhalerede luftvejsudvidende midler (1-5). Dette, at forbedringen som følge af medicinindtagelse er relativt beskeden, er ikke overraskende, da KOL (modsat astma) er defineret ved netop irreversibel lungefunktionsnedsættelse og hvis forbedringen i lungefunktionen som følge af behandling var større, ville patienten med stor sandsynlighed blive karakteriseret som havende astma og ikke KOL. Igennem årene har der været stor fokus på at ændre sygdommens naturhistorie og øge overlevelsen. Indtil videre har resultaterne på dette område kun med sikkerhed vist, at kun rygeophør har en sikker dokumenteret gavnlig effekt på faldet i FEV 1. I The Lung Health Study blev 5887 personer med mild KOL randomiseret til rygeophør, farmakologisk intervention eller placebo og fulgt i 5 år (37). Rygeophør viste i modsætning til farmakologisk intervention med en korttidsvirkende bronkodilatator at kunne reducere faldet i FEV 1 og havde således en sygdomsmodificerende effekt. Efterfølgende er interventionen vist også at medføre en reduktion i mortaliteten efter 14,5 år (38). Omkring år 2000 blev der publiceret 4 randomiserede undersøgelser der alle undersøgte effekten af inhalationssteroid på forløbet af lungefunktionen hos KOL patienter (39-42). Alle undersøgelser viste skuffende, at der ikke var nogen effekt af denne behandling på faldet i lungefunktion, uanset sværhedsgraden af sygdommen, men hos personer med svær KOL kunne behandlingen reducere antallet af exacerbationer (39). En senere metaanalyse af disse 4 studier samt en række mindre studier har dog vist at inhalationssteroid reducerer faldet i lungefunktion med gennemsnitligt 7,7 ml/år, hvilket dog næppe er klinisk betydningsfuldt (43). En stor 4-årig undersøgelse af effekten af langtidsvirkende bronkodilatator (Tiotropium) har heller ikke kunnet vise en klinisk betydende opbremsende effekt på lungefunktionsfaldet af behandlingen (44), selv om man i en undergruppe af patienterne kunne se et fald i FEV 1 som var ca. 6 ml/år mindre (45). Post-hoc analyse af resultaterne fra en anden stor undersøgelse har dog vist, at kombinationsbehandling med inhalationssteroid og langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin reducerede faldet i FEV 1 svarende til 14 ml/år hvilket må siges at være relevant (46). Sammenfattende må man dog sige, at vi med ret stor sikkerhed ved, at behandling med korttidsvirkende luftvejsudvidende medicin og behandling med inhalationssteroid alene ikke har klinisk betydende effekt på det longitudinelle fald i lungefunktionen. Med hensyn til effekten af behandling med en kombination af inhalationssteroid og langtidsvirkende bronkodilatator på lungefunktionsfald må man konstatere, at data er for usikre til, at man kan give en entydig anbefaling. Praktiske forhold Adgangen til lungefunktionsmåling er generelt god i Danmark, såvel i sekundær- som i primærsektoren. Der er ikke lavet officielle undersøgelser heraf, men i et dansk kvalitetssikringsprojekt i almen praksis, hvor der deltog 154 læger, havde 86 % mulighed for selv at udføre spirometri (15). På landsplan skønnes det, at % af de praktiserende læger har eget spirometer, mens de øvrige henviser til lungeklinikker, hospitalsambulatorier og private klinikker. Alle hospitaler som behandler KOL formodes at have adgang til spirometri. Et spirometer kan erhverves for få tusinde kroner, dog vil et spirometer i robust kvalitet med PCopkobling typisk beløbe sig til kr. Basal kompetence til at udføre og tolke spirometri kan erhverves på relativ kort tid. En konsensusrapport om lungefunktionsmåling fra Dansk Lungemedicinsk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin anbefaler kurser af 2-3 dages varighed, men anerkender, at lokal træning kan være tilstrækkelig (47). Moderne spirometre har indbygget kontrol af målingernes reproducerbarhed og acceptabilitet, hvilket i et vist omfang reducerer behovet for oplæring mht. kvalitetskontrol af spirometri.

13 13 Generelt er spirometri med måling af FEV 1 og FVC standardiseret og valideret (48), og der foreligger relevante normalmaterialer (49;50). FEV 1 er særdeles reproducerbar med en maksimal acceptabel variation mellem målinger på 150 ml eller 5 % (48). FEV 1 er endvidere en følsom markør for dynamiske og strukturelle ændringer i de små luftveje, hvor de dominerende patologiske processer ved KOL foregår. Der foreligger ingen undersøgelser, der dokumenterer hvor hyppigt FEV 1 bør måles som led i kontrollen af patienter med KOL. Britiske guidelines anbefaler, at patienter med mild til moderat sygdom vurderes med bl.a. spirometri mindst én gang årligt, mens patienter med svær sygdom vurderes mindst ½-årligt (2). Sundhedsstyrelsen foreslår, at alle personer over 35 år som ryger eller er udsat for lungeskadelige påvirkninger på deres arbejdsplads og som har lungesymptomer tilbydes spirometri for at diagnosticere KOL så tidligt som muligt (5). En nylig dansk undersøgelse i almen praksis, som brugte disse kriterier til at tilbyde spirometri viste, at ca. 35% af de personer, som fik foretaget spirometri havde uerkendt KOL og heraf havde ca. 20% svær eller meget svær KOL (19) Konklusion FEV 1 er den definerende faktor ved KOL, og sygdommens progression er tæt forbundet med et excessivt fald i FEV 1 (Evidens A). FEV 1 er den sygdomsmarkør, der bedst prædikterer mortalitet og morbiditet som følge af KOL, og FEV 1 er ligeledes stærkt korreleret til maksimal arbejdskapacitet og helbredsrelateret livskvalitet (Evidens A). Faldet i FEV 1 modificeres ved rygeophør, og FEV 1 er således et relevant effektmål i forhold til den centrale intervention ved KOL (Evidens A). Farmakologisk intervention ved KOL fører til en beskeden stigning i FEV 1, hvilket hænger sammen med sygdommens definition, hvori der indgår en komponent af irreversibilitet. Farmakologisk intervention med enten korttidsvirkende inhaleret bronkodilatator eller med inhaleret binyrebarkhormon har ikke vist klinisk betydningsfuld effekt på det accelererede fald i FEV 1 som fører til sygdomsprogression (Evidens A), men et nyt studie tyder på, at kombinationsbehandling med inhaleret binyrebarkhormon og langtidsvirkende bronkodilatator givet samtidig kan have gavnlig effekt og føre til opbremsning af det hurtige tab af lungefunktionen. FEV 1 er ukompliceret at måle, og der er generelt en god tilgængelighed i hele Danmark til spirometri. Måling af FEV 1 er standardiseret, og der foreligger relevant normalmateriale. Konsensus og anbefalinger Patienter med KOL bør, uanset om de følges i almen praksis eller i hospitalsambulatorium og uanset sværhedsgrad af sygdommen, have målt FEV 1 mindst én gang årligt (Evidens A). I denne 2011 revision af dokumentalistrapporten fastholder indikatorgruppen følgende indikator: Måling af FEV 1 anvendes som procesindikator som udtryk for, at sværhedsgraden af sygdommen er vurderet, og at der dermed er skabt basis for at tilbyde patienten de relevante interventioner. FEV 1 indrapporteres i procent af forventet, og værdien anvendes som prognostisk faktor. Mindst 90 % af alle ambulante patienter med diagnosen KOL skal have målt FEV 1 mindst én gang årligt.

14 14 Ernæring (Body Mass Index) Generelt om ernæring og KOL Vægttab og tab af fedtfri masse (FFM) er hyppigt ved KOL og er et udtryk for den negative energibalance og negative proteinbalance, der er en væsentlig faktor i den systemiske komponent af KOL. Vægttab forekommer derfor også med en stigende prævalens ved tiltagende sværhedsgrad af sygdommen. I et hollandsk studie fandt man, at hyppigheden af reduceret kropsvægt og reduceret FFM var i størrelsesordenen 25 % ved moderat KOL og % blandt patienter med meget svær KOL (51) Samtlige guidelines anbefaler at man som led i vurderingen af den systemiske dimension i KOL beregner body mass index (BMI) (1-5). Selv om lavt BMI er hyppigst ved svær KOL, ses det også ved mildere grader af sygdommen, hvorfor man anbefaler, at alle uanset sværhedsgrad får beregnet BMI. De britiske guidelines anbefaler at BMI vurderes i forbindelse med den initiale diagnostiske evaluering og efterfølgende hvert år, dog hvert ½ år for patienter med svær KOL (2). Grænserne mellem undervægt, normalvægt og overvægt er naturligvis arbitrære, men der synes dog at være enighed om at fastsætte grænsen for undervægt og dermed for ernæringsmæssig intervention ved BMI på kg/m 2 eller mindre. Overvægt defineres ved BMI > 25 kg/m 2 og fedme ved BMI > 30 kg/m 2. Et vægttab defineres som et vægttab > 10 % indenfor 6 måneder eller > 5 % indenfor 1 måned. Relation mellem BMI og andre sygdomsmarkører BMI er en prognostisk faktor for overlevelse, uafhængigt af lungefunktion og graden af åndenød, påvist i flere studier (52;53). Hos patienter med mild til moderat KOL er såvel undervægt som overvægt associeret med øget mortalitet, mens kun undervægt er associeret med øget mortalitet ved svær KOL (53)(52). Det er specielt patienter med tab af muskelmasse, som har dårlig prognose (54). Det er endvidere vist, at patienter, som var i stand til at øge deres vægt med > 2 kg på 8 uger havde en bedre prognose end de, der ikke var i stand til at øge vægten (53). Jf. nedenstående kan det imidlertid være vanskeligt at få patienterne til at tage på i vægt. Sammenhængen mellem malnutrition og andre facetter af KOL-sygdommen synes ikke at være særlig velbelyst. I et studie, der søgte at validere et multidimensionalt stadieinddelingssystem, fandt man, at 30 udvalgte variable relaterede til 6 komponenter ved Principal Component Analysis, og at BMI, FEV 1 og MRC relaterede til hver sin komponent som udtryk for at de afspejler forskellige dimensioner af sygdommen (55). Generelt synes hyppigheden af malnutrition at stige med tiltagende sværhedsgrad af sygdommen, bedømt ved FEV 1, men i et studie af 389 patienter med moderat til svær KOL fandt man ikke nogen forskel mellem undervægtige og normalvægtige patienter med hensyn til FEV 1 i % forventet, dyspnø score eller helbredsstatus (56). I et andet studie af 83 patienter med stabil KOL og gennemsnitlig FEV 1 på 1,29 liter fandt man, at undervægtige patienter sammenlignet med normalvægtige patienter havde signifikant mere dyspnø, bedømt ved Oxygen Cost Diagram (OCD) og signifikant dårligere helbredsstatus bedømt ved SGRQ og Short Form-36 (SF-36) (57). I et enkelt studie har man fundet at lavt BMI prædikterer forbrug af sundhedsydelser, idet en sundhedsøkonomisk analyse af data fra et farmakologisk interventionsstudie viste, at BMI sammen med sværhedsgraden af dyspnø, prædikterede risikoen for indlæggelse med svær exacerbation og deraf følgende høje omkostninger (58). Effekt af behandling på BMI Det kan være særdeles vanskeligt at få KOL-patienter til at tage på i vægt og ernæringsterapi alene er næppe tilstrækkeligt. Den nyeste opdatering af en Cochrane metaanalyse af 14 randomiserede studier af ernæringsterapi fandtes ingen effekt af denne intervention på antropometriske variable, lungefunktion eller arbejdskapacitet (59). I et studie, hvor ernæringsterapi blev kombineret med en kortvarig behandling med

15 15 anabole steroider, blev der fundet en gevinst af interventionen i form af øget FFM og øget respirationsmuskelstyrke (60). I et andet studie, hvor ernæringsterapi blev kombineret med et 8 ugers rehabiliteringsprogram, blev der fundet forøget kropsvægt og FFM, samt øget respirationsmuskelstyrke og arbejdskapacitet i interventionsgruppen (61). Det skal bemærkes at man i dette studie havde patienterne indlagt på hospital under hele interventionen. Samlet må man således konkludere, at ernæringsterapi skal kombineres med et anabolt stimulus f.eks. rehabilitering for at undervægtige KOL-patienter kan tage på i vægt. Andre interventioner end ernæringsterapi - evt. i kombination med rehabilitering - er ikke systematisk undersøgt hvad angår effekt på BMI. Dog er der et enkelt ukontrolleret studie der belyser sammenhængen mellem kronisk hjemmeventilationsbehandling og BMI. Her fandt man, at undervægtige patienter kunne øge deres BMI med 6 % efter 6 måneder og 13 % efter 12 måneder, mens normalvægtige ikke tog på under behandlingen med non-invasiv ventilation (62). Mekanismen er antagelig at ventilationsstøtten reducerer hyperinflation og det respiratoriske arbejde og dermed reducerer energiforbruget i hvile. Praktiske forhold Der er ingen studier, der belyser værdien af anvendelsen af BMI som led i opfølgning af KOL-patienter. Kvalitetsprojekter i almen praksis og hospitalssektoren har vist, at barriererne i almen praksis gælder både registrering af højde og vægt hos patienten, men også konkret udregning af BMI, selv om data hertil foreligger (15;16). Alle danske læger formodes at være bekendt med BMI-beregning, og de basale tekniske forudsætninger i form af vægt og højdemåler skønnes også at være til stede i alle ambulatorier og praksis. Der er ikke krav om høj nøjagtighed eller præcision af målingerne, idet den konkrete BMI-værdi er mindre vigtigt end en stratificering i f.eks. 4 strata: Undervægt (BMI <= 20 kg/m 2 ), normalvægt (20 kg/m 2 < BMI <= 25 kg/m 2 ), overvægt (25 kg/m 2 < BMI <= 30kg/m 2 ) og fedme (BMI > 30 kg/m 2 ). Det kan dog ikke anbefales at BMI beregnes ud fra selvrapporteret højde og vægt. Måling af fedtfri masse (FFM) med krops-impedansmåling er et alternativ til BMI og er i princippet en bedre markør for den prognostisk ugunstige situation med katabolisme og tab af muskelmasse hos visse KOLpatienter (54;63), men målingen af FFM er aktuelt ikke udbredt ud over i forskningsmiljøer, hvorfor den ikke er relevant som kvalitetsmål. Konklusion Vægttab og fald i BMI afspejler en af de vigtigste systemiske konsekvenser af KOL, og klinisk betydningsfuld undervægt forekommer hos % af patienterne med moderat til svær KOL (Evidens A). BMI er en prognostisk faktor for overlevelse, uafhængigt af FEV 1 og MRC. Vægtøgning er associeret med en forbedret overlevelse (Evidens A). Forholdet mellem BMI og andre domæner som f.eks. dyspnø og helbredsstatus er dårligt belyst, og resultaterne af de få studier er inkonsistente (Evidens D). Ernæringsterapi har ingen effekt på BMI med mindre det kombineres med et anabolt stimulus, f.eks. rehabilitering (Evidens B). BMI er ukompliceret at måle og beregne, men er aktuelt ikke særlig anvendt som led i opfølgningen af KOL-patienter. Konsensus og anbefalinger Patienter med KOL bør, uanset sværhedsgraden af sygdommen, have registreret BMI mindst én gang årligt (Evidens B).

16 16 Indikatorgruppen fastholder følgende: Registrering af BMI anvendes som procesindikator som udtryk for, at den vigtigste ekstrapulmonale manifestation af sygdommen er vurderet, og at der dermed er skabt basis for at vurdere om patienten skal have tilbudt intervention i form af f.eks. ernæringsterapi + pulmonal rehabilitering. Værdien af BMI indrapporteres og anvendes som prognostisk faktor. Mindst 90 % af patienterne med KOL, som følges i et hospitalsambulatorium, skal have registreret BMI mindst én gang årligt.

17 17 Åndenød (MRC-skalaen) Generelt om åndenød og MRC-skalaen Åndenød ved anstrengelse er kardinalsymptomet ved KOL og er det symptom, der er mest invaliderende for patienterne. Åndenød ved KOL skyldes først og fremmest øgning af det respiratoriske muskelarbejde, som er forårsaget af luftvejsforsnævring og hyperinflation. Såvel internationale som nationale guidelines understreger vigtigheden af at få objektiviseret patientens åndenød, og anbefaler samstemmende at MRCskalaen bruges hertil (1-5). I de canadiske guidelines for KOL-behandling går man et skridt videre og stadieinddeler KOL ud fra såvel FEV 1 -nedsættelsen som ud fra MRC-niveau (64). MRC-skalaen blev udviklet for snart 50 år siden (65), men den har først indenfor de senere år fået en central rolle med hensyn til vurdering af åndenød hos KOL-patienter. MRC er en simpel skala med kun 5 niveauer, og det tager kun få sekunder at kategorisere patienten til ét af de 5 niveauer. MRC registrerer ikke sværhedsgraden af åndenød, modsat flere andre åndenødsskalaer, men derimod det niveau af aktivitet der medfører åndenød og er således en lungemedicinsk pendant til NYHA-klassifikationen af åndenød ved hjertesygdom. MRC er meget nem at administrere, og er velegnet til at diskriminere mellem grupper af patienter. Ulempen er, at den ikke er særlig følsom for ændringer over tid og heller ikke til at detektere ændringer som følge af interventioner, som f.eks. farmakologisk behandling eller rehabilitering. Der er generel konsensus om at MRC er velegnet til at stratificere patienter forud for rehabilitering, og at MRC grad 3 eller derover afgiver indikation for pulmonal rehabilitering (1-5). Relation mellem MRC og andre sygdomsmarkører Litteraturen, der korrelerer MRC til andre sygdomsmarkører er relativt beskeden. I et japansk studie af 227 patienter med en gennemsnitlig FEV 1 på 1,0 liter var MRC en bedre prædiktor af 5-års overlevelse end en grov stadieinddeling af patienterne ud fra FEV 1 (66). Dette er imidlertid ikke bekræftet i andre studier. Der er dog næppe tvivl om at MRC bidrager til at prædiktere mortalitet med en dimension, som ikke nødvendigvis er indeholdt i en FEV 1 -måling. I en kohorte af 207 patienter med KOL blev en score med 4 dimensioner, bestående af FEV 1, MRC, Body Mass Index (BMI) og 6-minutters gangtest (BODE-index) fundet at prædiktere overlevelse bedre end FEV 1 alene (24). I samme studie blev denne score valideret prospektivt i en anden kohorte af 625 patienter med KOL med samme resultat. Efterfølgende er BODE-index valideret i flere KOL-kohorter, hvor den er fundet at være bedre end FEV 1 til at prædiktere overlevelsen efter volumenreducerende kirurgi (67), hospitaliseringer med KOL (68) og prognosen efter pulmonal rehabilitering (69). I ADO-indexet indgår dyspnø sammen med alder og lungefunktionsnedsættelse og i DOSE-indexet sammen med lungefunktionsnedsættelse, rygestatus og hyppighed af exacerbationer (25;26) MRC er blevet valideret i forhold til øvrige markører for helbredsstatus i et enkelt studie (70). I en kohorte af KOL-patienter med MRC grad 3-5 blev MRC fundet at korrelere til gangdistance, helbredsstatus bedømt ved SGRQ eller CRQ, depressionsscore (HAD) og score for daglige aktiviteter (EADL). I en multivariat analyse fandt man dog, at forskellen mellem MRC grad 4 og 5 kun var bestemt af alder og gangdistance, mens forskellen mellem MRC grad 3 og grad 4 var bestemt af gangdistance, SGRQ og HAD-score. I enkelte studier har man vist at MRC før deltagelsen i et rehabiliteringsprogram prædikterer effekt af rehabilitering, idet effekt på gangdistance og helbredsstatus er signifikant mindre hos patienter med svær dyspnø (MRC grad 5) end effekten hos patienter med lavere MRC score (71;72). Effekt af behandling på MRC MRC er et robust mål for åndenød, men er ikke beregnet til at registrere ændringer som følge af interventioner. Enkelte studier har alligevel opgjort MRC før og efter intervention og fundet et respons på denne parameter. I et studie af volumen-reducerende kirurgi blev der fundet en reduktion af MRC, 3

18 18 måneder efter den kirurgiske intervention, på 1,9 point (fra 3,5 til 1,6). Samme intervention var associeret med en stigning i FEV 1 på 47 % (67). Praktiske forhold Der er ingen studier, der belyser implementeringen af MRC-skalaen i daglig klinisk praksis. Der er ingen praktiske problemer forbundet med at anvende skalaen, som kan læres på få minutter. Desværre findes den i 2 udgaver, dels den oprindelige skala med niveauer fra 1 til 5, og en modificeret MRC (MMRC) med niveauer fra 0 til 4. Teksten i de enkelte skalatrin er enslydende. I Danmark har man indtil videre anvendt skalaen fra 1 til 5. Der foreligger os bekendt ikke en officiel, valideret dansk oversættelse, hvilket imidlertid skønnes at være et mindre problem, da patienten alligevel ikke eksponeres direkte for de 5 udsagn, men for uddybende spørgsmål der har til hensigt at indkredse niveauet af åndenød hos patienten. Konklusion Åndenød er kardinalsymptomet ved KOL, og samtlige relevante guidelines anbefaler at graden af åndenød kvantiteres med MRC-skalaen (Evidens D). MRC er i et enkelt studie fundet at prædiktere overlevelsen bedre end FEV 1. Flere studier har fundet at MRC bidrager til vurdering af prognosen (Evidens A). MRC korrelerer til gangdistance, helbredsstatus, aktivitetsscore og depressionsscore (Evidens B). Enkelte studier viser at initial MRC-score prædikterer effekten af rehabilitering (Evidens B). Der er generel konsensus om at MRC grad 3 og højere afgiver indikation for pulmonal rehabilitering (Evidens D). MRC er generelt ikke et følsomt mål for effekten af interventioner. MRC er simpel at anvende og kan læres på få minutter. Konsensus og anbefalinger Patienter med KOL bør, uanset sværhedsgraden af sygdommen, have registreret MRC mindst én gang årligt (Evidens B). Indikatorgruppen fastholder samme indikator vedrørende registrering af åndenød: Registrering af MRC anvendes som procesindikator, som udtryk for at sværhedsgraden af sygdommens kardinalsymptom er vurderet, og at der dermed er skabt basis for at vurdere om patienten skal have tilbudt pulmonal rehabilitering. Værdien af MRC indrapporteres på en skala fra 1 til 5 og anvendes som prognostisk faktor. Mindst 90 % af patienterne med KOL, som følges i et hospitalsambulatorium, skal have registreret MRC mindst én gang årligt

19 19 Rygning (rygestatus og rygestop) Generelt om rygning og KOL Alle guidelines fremhæver cigaretrygning som den dominerende risikofaktor for udvikling af KOL og for progression af sygdommen (1-5). Det skønnes at % af alle KOL-tilfælde i Danmark skyldes rygning (1-5). Ikke alle rygere udvikler KOL, og man har tidligere vurderet at det drejede sig om % af daglig-rygerne, der udviklede klinisk betydningsfuld KOL. Disse tal bygger dog på en underdiagnosticering af specielt de milde tilfælde, og nyere danske og svenske data tyder på at op til % af daglig-rygerne udvikler KOL (8;73;74). Cigaretrygere har en højere prævalens af respiratoriske symptomer end ikke-rygere, en højere prævalens af lungefunktionsnedsættelse, et gennemsnitligt større årligt fald i lungefunktion og en højere mortalitet af KOL end ikke-rygerne (75). Cigar- og piberygere har en højere KOL-relateret morbiditet og mortalitet end ikke-rygere, men mindre end cigaretrygerne (76). Det er alment accepteret at rygestop er uden sammenligning den mest betydningsfulde intervention for personer med KOL. Det er også den eneste intervention, der utvetydigt kan forebygge et fortsat accelereret fald i lungefunktion (37). Selv ved svær KOL, hvor den lungefunktionsmæssige gevinst af rygeophør er mindre udtalt, kan rygeophør medføre en reduktion i KOL-relateret morbiditet, idet rygeophør har en markant reducerende effekt på antallet af exacerbationer (77). Det er således veldokumenteret, at rygeophør er den centrale intervention i såvel, primær, sekundær som tertiær profylakse af KOL. Effekten af rygestop-intervention på rygeophør Effektiviteten af rygestopinterventioner er vel belyst på befolkningsniveau, og både psykosocial support og farmakologisk behandling er effektiv (78-80). I et studie hvor placebo, nikotinsubstitution, bupropion samt kombinationen af nikotinsubstitution og bupropion blev undersøgt i et kontrolleret design, fandtes den laveste rygestoprate på 15,6 % efter 12 måneder i placebogruppen, mod den højeste på 35,5 % i gruppen som fik kombinationsbehandling (78). I et Cochrane review baseret på 55 studier fandt man at gruppeterapi var mere effektiv end udlevering af skriftlig rådgivning om rygestop eller ingen intervention (81). Selv en minimal intervention kan dog være effektiv, idet man i et andet Cochrane review baseret på 17 studier fandt, at såfremt lægen anbefalede rygeophør, øgedes rygestopraten sammenlignet med ingen intervention (79). Den absolutte forskel i rygestoprate var her på 2,5 %. Effekten af rygestopinterventioner er mindre velbelyst, når det gælder patienter med diagnosticeret KOL. I et Cochrane-review fandt man kun 5 studier, der belyste dette forhold, og her fandt man at kombinationen af psykosocial support og farmakologisk intervention var mere effektiv end ingen intervention (81). Der var ingen studier, der kunne belyse om psykosocial support alene var mere effektiv end ingen intervention i denne patientkategori (81). Denne formodning er bestyrket af nye data fra et svensk studie, der viser at rygestopraten hos personer med diagnosticeret KOL efter årlig spirometri og kort opfordring til rygestop var højere efter 3 år, sammenlignet med en gruppe der modtog samme intervention men ikke havde nedsat lungefunktion (82). Tilsvarende har man i et polsk studie vist, at kombinationen af spirometri og opfordring til rygestop resulterede i 1-års rygestoprate på 16,3 % hos en kohorte med luftvejsobstruktion, mod 12 % hos de personer, der ikke havde luftvejsobstruktion (83). Én anden undersøgelse omfattende flere hundrede rygere har søgt at belyse, om man kan øge chancen for rygestop ved at opgive til patienten den alder, som svarer til den FEV 1 værdi som han har præsteret: såkaldt lungealder (84). Ved at angive lungealder kan man påpege, at lungefunktionen faktisk er nedsat selvom, den fortsat ligger tæt på normalområdet. Fx vil en FEV 1 - værdi på ca. 70% af den forventede normalværdi hos en 50-årig mand på 180 cm ligge tæt på den nederste normalgrænse (som er 80%), men svare til en lungealder på 75 år, hvilket kan virke mere voldsomt for patienten. I denne undersøgelse fandt man, at anvendelse af lungealder medførte en 2-3 gange højere chance for rygestop sammenlignet med den

20 20 klassiske situation, hvor FEV 1 blev meddelt til patienten som antal liter luft som patienten kunne puste ud (84). Der er kun få studier af virkningen af medikamentel intervention hos KOL patienter, men en ny undersøgelse af effekten af vareniclin blandt ca. 500 patienter med mild og moderat KOL viste, at chancen for at opnå rygestop var 3-4 gange større på vareniclin end på placebo (85). Effekten af rygestop på relevante effektmål Rygeophør har dokumenteret effekt på mange af de centrale effektmål der vedrører KOL. Rygeophør reducerer det excessive fald i lungefunktion og mindsker dødeligheden af sygdommen (37;38). Effekten af rygestop på mortalitet er ikke kun forklaret ud fra en mindsket progression i KOL-sygdommen, men skyldes også en reduktion i mortalitet som følge af cancer og kardiovaskulær sygdom, som begge forekommer med høj prævalens i KOL-kohorter (37). Rygeophør reducerer luftvejssymptomer og forbedrer patientens helbredsstatus bedømt ved SGRQ (86). Effekten af rygestop på helbredsrelateret livskvalitet er omkring dobbelt så stor, som den der kan opnås med de mest effektive farmakologiske behandlinger (86). I et dansk observationsstudie fandt man, at rygeophør, i tilslutning til en indlæggelse med exacerbation, reducerede risikoen for genindlæggelse markant (77). I et tilsvarende spansk studie fandtes imidlertid ingen effekt af rygestatus på risikoen for genindlæggelse, mens passiv rygning derimod øgede risikoen for genindlæggelse (87). I et dansk, prospektivt populationsstudie fandt man at rygestop, uafhængigt af FEV 1 -niveau, reducerede risikoen for indlæggelse med KOL med 40 %, mens rygereduktion ikke havde nogen signifikant effekt (88). Praktiske forhold Nødvendigheden af at tale rygestop med KOL-patienter er bredt anerkendt blandt læger i Danmark. I kvalitetsprojektet i almen praksis, KVASIMODO 1, var det hhv. 56% og 58 % af de relevante patienter, der havde modtaget råd om rygestop i 1. og 2. tværsnitsundersøgelse (15). Data fra KVASIMODO 2 viser, at 70 % af patienterne er registreret med rygestatus, men kun 10 % med en kvantitativ rygestatus i form af pakkeår (89). NIP tallene fra de 2 første år (2008 og 2009) viser, at de allerfleste patienter med KOL, som følges i hospitalsambulatorierne modtager information og vejledning i rygestop. Det anbefales generelt, at rygere systematisk identificeres ved enhver kontakt til sundhedsvæsenet, at deres motivation til at ophøre med rygning vurderes, og at de som minimum tilbydes kort rådgivning om rygestop (1-5;90). Motiverede rygere bør tilbydes mere intensiv support i kombination med farmakoterapi, med mindre der er kontraindikationer for sidstnævnte (1-5). Flere guidelines anbefaler 5A-modellen for rygestoprådgivning: Ask (Identificer systematisk alle rygere ved enhver helbredskontakt). Advise (Anbefal kraftigt rygeophør i et klart og personligt sprog). Assess (Vurder villigheden til at forsøge rygestop). Assist (Hjælp patienten med en rygestop-plan). Arrange (Arranger opfølgende samtale). Flere rygestopeksperter anbefaler, at man til KOL patienter, som generelt er mere tobaksafhængige end raske rygere, relativt hurtigt anbefaler brug af farmakologiske hjælpemidler som vareniclin eller bupropion og nikotinsubstitution. Konklusion

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. DrKOL. Datadefinitioner

Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. DrKOL. Datadefinitioner Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom DrKOL Datadefinitioner Version 3.5 Marts 2015 2 Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (DrKOL) Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Evaluering af KOL rehabiliterings indsatsen i Vordingborg kommune 2008 2010

Evaluering af KOL rehabiliterings indsatsen i Vordingborg kommune 2008 2010 Evaluering af KOL rehabiliterings indsatsen i Vordingborg kommune 2008 2010 Oprettet af Ulla Hemmingsen Side 1 30 09 2010 Evaluering af KOL rehabiliterings indsatsen i Vordingborg kommune Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM. Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering

KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM. Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering 2007 ANBEFALINGER FOR KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM Anbefalinger for tidlig opsporing,

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Formål med Idékataloget... 4. Baggrund... 5. Patientforløbet... 6. Kronikermodellen... 7. Idékataloget Anbefalinger til den konkrete indsats...

Formål med Idékataloget... 4. Baggrund... 5. Patientforløbet... 6. Kronikermodellen... 7. Idékataloget Anbefalinger til den konkrete indsats... IDÉK ATALOG TIL KOMMUNERNES INDSATS FOR BORGERE MED KOL I LET TIL MODERAT GRAD DIAGNOSTISERING, BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED KOL KOL - PROGRAMLEDELSEN VEJLE AMT, NOVEMBER 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Region Midtjylland Forløbsprogramgruppen for KOL Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Baggrund...5 2.1 Kronisk obstruktiv lungesygdom...7 3. Definition

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning... Forløbsbeskrivelse... SIDE

Indholdsfortegnelse Indledning... Forløbsbeskrivelse... SIDE PROGRAM FOR KOL-PATIENTER, DER INDLÆGGES MED AKUT FORVÆRRING, SAMT PROGRAM FOR FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE OG AMBULANT BEHANDLING DEL 1: FORLØBSBESKRIVELSE BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE Lungeforeningens Årsmøde 12. juni 2014 Marlene Lindharth Thykjær (Andersen ) Sundhedsfaglig konsulent Sundhedscenter Vollsmose i Odense Kommune KOL INDSATS

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Kol i almen praksis. diagnostik, behandling, opfølgning, rehabilitering

Kol i almen praksis. diagnostik, behandling, opfølgning, rehabilitering Kol i almen praksis diagnostik, behandling, opfølgning, rehabilitering 2008 KOL i almen praksis Vejledningen er udarbejdet af Søren Brorson, alment praktiserende læge Thomas Gorlén, alment praktiserende

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business case Implementering på landsplan: hvad ville effekten

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.

Læs mere

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i

Læs mere

TEMADAG FOR NIP-DIABETES

TEMADAG FOR NIP-DIABETES TEMADAG FOR NIP-DIABETES National klinisk audit regional kvalitetsudvikling og forandringstiltag for diabetesbehandlingen i hospitals- og praksissektoren Et idékatalog 8. september 2009 Det Nationale Indikatorprojekt

Læs mere

Hvordan kan man evaluere telemedicin?

Hvordan kan man evaluere telemedicin? Hvordan kan man evaluere telemedicin? Kristian Kidholm 1 MTV-enheden, Odense Universitetshospital ? Indhold Hvorfor evaluere velfærdsteknologi og telemedicin? MAST - De tre trin Trin 1. Forudgående vurdering

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden:

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden: SRP forløb Ingeniørhøjskolen 3D print dit eget spirometer, og vær med til at redde mennesker fra et liv med uopdaget lungesygdomme. (Se også om dine egne lunger er så sunde som du går og tror) Intro: Kom

Læs mere

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Praktiserende læge Henrik Krabbe Laustrup Sygeplejerske Anne Knudsen Lægesekretær / Farmakonom Mai-Britt Sølvhviid Lægerne JB Winsløws Vej,

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau.

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau. NOTAT Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Sekretariat & Budget Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 87 28 50 00 www.regionmidtjylland.dk Regionale nøgletal Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune

Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Program Generelt om KOL i Randers Hvad er KOALA og hvad dokumenterer

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Dansk Apopleksiregister

Dansk Apopleksiregister Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2014 1. januar - 31. december 2014 Endelig udgave 15. maj 2015 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS. Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014

Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS. Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014 Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014 Hvem er jeg? VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Ansatte i TFE Lone Schou, ph.d. studerende Christina Emme, ph.d. studerende Anna Svarre Jakobsen, ph.d. studerende Steffen Hogg Christensen,

Læs mere