Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. DrKOL. Dokumentalistrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. DrKOL. Dokumentalistrapport"

Transkript

1 Det Nationale Indikatorprojekt Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom DrKOL Dokumentalistrapport Version 2.4 August 2012

2 2 Dansk Register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (DrKOL) Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik (KCKS) Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) c/o Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Aarhus N Telefon: (+45) Web-adresse:

3 3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDIKATORGRUPPEN FOR KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM INDIKATORSKEMA... 5 KILDEREDEGØRELSE OG SØGESTRATEGI... 6 BAGGRUND FOR VALG AF SYGDOMSOMRÅDE... 7 Incidens af KOL i Danmark...7 Morbiditet og ressourceforbrug...8 Kvaliteten af diagnostik og behandling...8 OM INDIKATORERNE EVIDENS FOR INDIKATORERNE I INDIKATORSÆTTET Lungefunktion (FEV 1 i % af forventet) Ernæring (Body Mass Index) Åndenød (MRC-skalaen) Rygning (rygestatus og rygestop) KOL-rehabilitering Medicinsk behandling i stabilfasen af KOL Inhalationsteknik Non-invasiv ventilation (NIV) Mortalitet i relation til indlæggelse Genindlæggelse ØVRIGE MULIGE INDIKATORER Ambulant opfølgning efter indlæggelse PROGNOSTISKE FAKTORER Køn og alder Værdien af FEV 1, BMI og MRC Comorbiditet REFERENCER... 40

4 4 INDIKATORGRUPPEN FOR KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM 2011 Formandskab: Overlæge, dr.med. Peter Lange, Hvidovre Hospital Forskningssygeplejerske, cand.cur, ph.d.-stud. Anne Dichmann Sorknæs, Sygehus Fyn, Svendborg Praktiserende læge Jette Elbrønd, Rønnede Øvrige indikatorgruppemedlemmer: Overlæge Tina Brandt Sørensen, Hospitalsenheden Horsens Praktiserende læge Jørgen Steen Andersen Overlæge Carl Nielsen, Aalborg Sygehus Fysioterapeut Tove Tafdrup Specialeansvarlig overlæge Ejvind Frausing Hansen, Hvidovre Hospital Hjemmesygeplejerske Alice Pedersen, Faaborg Direktør Anne Brandt, Danmarks Lungeforening Specialkonsulent, MHP Pernille Faurschou, Københavns Kommune Ergoterapeut Malene Juul Hansen, Hospitalsenheden Horsens Overlæge Steffen Kristensen, Vejle Sygehus Dokumentalist: Specialansvarlig overlæge Ejvind Frausing Hansen, Hvidovre Hospital Klinisk epidemiolog: Afdelingslæge, PhD Reimar Wernich Thomsen, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Fra NIP-sekretariatet: Cheflæge Paul Bartels Projektleder, MPH Birgitte Randrup Krog Sundhedsfaglig proceskonsulent, cand.scient.san. Anette Bunk

5 5 INDIKATORSKEMA Indikatorområde Indikator Type Standard Lungefunktion Ernæringstilstand Åndenød 1. Andelen af ambulante patienter, som får målt og registreret FEV 1 i % af forventet mindst én gang om året 2. Andelen af ambulante patienter, som får beregnet og registreret BMI mindst én gang om året 3. Andelen af ambulante patienter, som får målt og registeret åndenød med MRC skalaen mindst én gang om året Proces Mindst 90% Proces Mindst 90% Proces Mindst 90% Rygning KOL-rehabilitering Medicinsk behandling Inhalationsteknik NIV-behandling 4. Andelen af ambulante patienter, som bliver forespurgt om og får registreret rygestatus mindst én gang om året 5. Andelen af ambulante patienter, som er rygere, som opfordres til rygestop mindst én gang om året 6. Andelen af ambulante patienter med MRC-grad 3, som får tilbud om deltagelse i KOL-rehabilitering mindst én gang i sygdomsforløbet 7a. Andelen af ambulante patienter med MRC-grad 2, som behandles med langtidsvirkende inhaleret bronkodilatator enten som LAMA eller LABA (herunder ULTRA-LABA) 7b. Andelen af ambulante patienter med MRC-grad 2, langtidsvirkende inhaleret bronkodilatator-behandling og FEV 1 < 60% af forventet værdi, som behandles med inhalationssteroid 8. Andelen af ambulante patienter behandlet med inhalationsmedicin, som får tjekket deres inhalationsteknik med de relevante inhalatorer mindst én gang om året 9. Andelen af patienter indlagt på grund af akut exacerbation, som får NIVbehandling under det enkelte indlæggelsesforløb 10. Andelen af patienter indlagt på grund af akut exacerbation og behandlet med assisteret ventilation, som får NIV-behandling under det enkelte indlæggelsesforløb Proces Mindst 90% Proces Mindst 90% Proces Mindst 90% Proces Ikke fastlagt Proces Ikke fastlagt Proces Mindst 90% Proces Mindst 10% Proces Ikke fastlagt Genindlæggelse 11. Andelen af patienter indlagt på grund af akut exacerbation, som genindlægges inden for 30 dage efter udskrivelse Resultat 2 Ikke fastlagt Mortalitet 12. Andelen af patienter indlagt på grund af akut exacerbation, som dør inden for 30 dage efter indlæggelsen Resultat 2 Ikke fastlagt 1 Diagnose- og inklusionskriterier og datadefinitioner i relation til indikatorerne er beskrevet i Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Datadefinitioner for NIP-KOL, Version 3.0, december Ved sammenligninger over tid eller mellem afdelinger vil der blive korrigeret for evt. forskelle i fordelingen af en række prognostiske faktorer.

6 6 KILDEREDEGØRELSE OG SØGESTRATEGI Den oprindelige dokumentalistrapport fra 2007 er i 2011 blevet opdateret primært med udgangspunkt i de nyeste udgaver af internationale og danske retningslinjer for diagnostik og behandling af KOL (1-5) (1-5) Evidensen for hvert indikatorområde er således blevet opdateret på følgende prioriterede søgestrategi: Identifikation og gennemgang af nye centrale referencer fra internationale guidelines Identifikation af nye Cochrane-reviews og metaanalyser Nye søgninger af øvrig relevant litteratur via PubMed med søgetermer som COPD, Chronic Obstructive Pulmonary Disease og Chronic Obstructive Lung Disease i kombination med søgetermer der beskrev indikatorområdet. Desuden er der på grundlag af de diskussioner, som indikatorgruppen havde i 2010 med henblik på at monitorere kvaliteten af den medicinske behandling, foretaget et valg af og beskrivelse af dokumentation for nye indikatorer, som omhandler brugen af inhalerede langtidsvirkende luftvejudvidende midler og inhalerede binyrebarkhormoner. Disse indikatorer vil blive indført i indikatorsættet fra 2012, sammen med en indikator, der beskriver forekomsten af genindlæggelse indenfor 30 dage efter udskrivelse fra hospitalet efter en KOLexacerbation.

7 7 BAGGRUND FOR VALG AF SYGDOMSOMRÅDE Kronisk obstruktiv Lungesygdom (KOL) blev i 2006 valgt som det 8. sygdomsområde i Det Nationale Indikatorprojekt med henblik på at monitorere kvaliteten af behandlingen af KOL i såvel primær- som sekundærsektoren. KOL er en folkesygdom og den eneste af de store kroniske sygdomme, hvor man i løbet af de sidste 20 år ikke har observeret fald i dødelighed. I det følgende beskrives kort sygdommens epidemiologi i Danmark, herunder prævalens, incidens, morbiditet, mortalitet og det skønnede ressourceforbrug. Der gøres også kort rede for variationen i kvaliteten af diagnostik og behandling og for interventionsmulighederne. Prævalens af KOL Det skønnes at omkring danskere har KOL. Dette estimat baseres først og fremmest på to befolkningsundersøgelser, den fjerde Østerbroundersøgelse fra (6) og den Nordjyske undersøgelse blandt 155 praktiserende læger som blev gennemført i årene (7). Begge undersøgelser anvendte internationalt anerkendte spirometriske kriterier for KOL-diagnose. I Østerbroundersøgelsen fandt man, at prævalensen steg med alderen fra 7,1 % blandt de årige, 14,2 % blandt de årige, 23,9 % blandt de årige og var på 26,9 % blandt dem over 80 år. Prævalensen var højere blandt mænd end blandt kvinder, specielt i de ældste aldersgrupper. Fordelingen på kønnene afslørede endvidere, at forekomst og sværhedsgrad var højere for mænd i alle aldersgrupper - fraset moderat KOL (GOLD 2) blandt de årige, hvor prævalensen var ens for de to køn. Disse fund blev sammenholdt med statistiske oplysninger om alderssammensætningen af den danske befolkning og på baggrund af dette, blev den samlede prævalens af KOL i Danmark estimeret til 14,3 % fordelt på 5,5 % med mild KOL (GOLD 1), 7,5 % med moderat KOL (GOLD 2) og 1,4 % med svær til meget svær KOL (GOLD 3-4). Sammenholdt med befolkningstallet i Danmark var i 2004 kunne man udregne at der var ca personer med KOL fordelt på ca mænd og ca kvinder. Af disse har ca mild KOL (GOLD 1), og ca har klinisk betydende KOL (GOLD stadium 2-4) fordelt på ca med moderat KOL (GOLD 2) og ca med svær til meget svær KOL, hvor lungekapaciteten (FEV 1 ) er under 50 % af forventet værdi (GOLD stadium 3-4). Helt tilsvarende estimater over KOL-forekomst i Danmark fandt man i det Nordjyske studie, hvor 155 praktiserende læger i Viborg Amt og Nordjyllands Amt i perioden har indsamlet spirometridata og udført reversibilitetstest (måling af lungefunktion før og efter indtagelse af luftvejsudvidende medicin) på i alt personer i alderen år (7). Lægerne fandt en prævalens i den undersøgte gruppe på 12 %, hvilket svarer til 9 %, når man overfører fundet til den danske befolkning (med et 95 %-konfidensinterval på 8-10 %). Sammenholdt med alderssammensætningen af en dansk befolkning estimerede den jyske undersøgelse at ca danskere har KOL, heraf ca svær eller meget svær KOL. Undersøgelsen viste samtidig, at underdiagnosticering og underbehandling er ganske udbredt, idet kun 14 % af personerne med mild KOL (GOLD 1), 31 % af dem med moderat KOL (GOLD 2), 63 % af dem med svær KOL (GOLD 3) og 58 % af dem med meget svær KOL (GOLD 4) fik behandling med luftvejsudvidende medicin (7). Incidens af KOL i Danmark Der findes ikke incidensundersøgelser i Danmark, som belyser, hvor mange nye tilfælde af KOL udvikles hvert år. I Østerbroundersøgelsen har man dog i 25-år fulgt en kohorte på i alt personer på år, med normal lungefunktion ved undersøgelsens start med henblik på udvikling af KOL bedømt ved gentagne spirometrimålinger (8). Man fandt en klar effekt af rygning, idet kun 10% af aldrig-rygere udviklede KOL i løbet af 25 år, mens 35% af vedvarende rygere udviklede sygdommen. Hvad angår svær og meget svær KOL, var incidencen 1% blandt aldrigrygere og 4% for vedvarende rygere. Blandt vedvarende rygere udviklede ca. 24% klinisk betydningsfuld KOL dvs. GOLD-stadium 2-4. Der var ikke nogen signifikant forskel mht. sygdomsudvikling

8 8 mellem de to køn. Estimaterne fra studiet indikerer, at efter 25 års rygning, vil der hos mindst 25 % af rygerne, som alle var raske ved start, udvikles klinisk signifikant KOL, og % vil have spirometrisk defineret KOL. Incidensen af førstegangs-indlæggelser med en KOL-diagnose på danske hospitaler i 2006 var på 231 per personår, svarende til ca førstegangsindlagte KOL-patienter per år i Danmark (9). Mortalitet Data fra dødsårsagsregistret viser, at dødeligheden af KOL i Danmark er højere end i andre vestlige lande - primært pga. en rekordhøj dødelighed blandt kvinder. I 2009 var der dødsfald som følge af KOL, hvilket gør sygdommen til den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark. Ca. 90 % af KOL-dødsfaldene finder sted blandt personer over 65 år. Siden 1970 er antallet af årlige KOL-dødsfald næsten tredoblet. Stigningen har været mest udtalt for kvindernes vedkommende. I 1999 krydsede kurverne hinanden, og der var for første gang lige mange KOL-dødsfald blandt mænd og kvinder. Efterfølgende har der antalsmæssigt været flest KOL-dødsfald blandt kvinderne. Siden 2001 har antallet af årlige KOL-dødsfald ligget stabilt, svarende til næsten 10 KOL-dødsfald om dagen. Hertil skal lægges ca dødsfald hvert år, hvor KOL er en medvirkende årsag helt overvejende dødsfald pga. andre tobaksrelaterede sygdomme som iskæmisk hjertesygdom og lungecancer. Sammenlagt forårsager KOL direkte og indirekte ca dødsfald i Danmark hvert år svarende til ca. 10 % af alle dødsfald i Danmark (10). Prognosen for førstegangs-indlagte patienter med KOL i Danmark er alvorlig: 180 dage efter indlæggelsen er 16% af patienterne døde, og mellem 181 dage og 5 år efter indlæggelsen dør 46% af de KOL-patienter der overlevede de første 180 dage. Dette svarer til en 2.9 (95% KI ) gange øget dødelighed i forhold til kontrolpersoner i befolkningen med sammenlignelig alder og komorbiditet (9). Morbiditet og ressourceforbrug De nyeste data vedrørende morbiditet og ressourceforbrug ved KOL stammer fra NIP-projektet, som baserer sig på data fra Landspatientregistret. Der er hvert år ca indlæggelser med KOL på danske sygehuse, og ca ambulante besøg. En analyse af NIP-data fra 2009 viste, at antallet af hospitalsindlæggelser som følge af KOL kan være undervurderet, idet KOL ikke er anført i op til halvdelen af de indlæggelser, hvor diagnosen er angivet som respirationsinsufficiens, mens den tilsvarende fejlkodning hvad angår manglende KOL-sygdom ved de indlæggelser, hvor KOL er anført, er mindre hyppigt forekommende (11;12). Da praktiserende læger ikke på nuværende tidspunkt anvender sygdomsspecifikke diagnosekoder, kender vi ikke antallet af henvendelser i almen praksis som følge af KOL. Antallet af ambulatoriebesøg på de danske hospitaler ligger på ca og dertil kommer en mindst besøg som led i KOL-rehabilitering i hospitalsregi. For nogle år siden udregnede Bilde et al. de omkostninger, som KOL påfører samfundet, dog uden at medtage omkostninger til medicinudgifter (13). Deres skøn var, at der bruges ca. 2 mia kr årligt på KOL, hvilket svarer til ca. 6% af alle sundhedsudgifter. Kvaliteten af diagnostik og behandling Før KOL blev et sygdomsområde under NIP, var der relativ sparsom information om kvaliteten af KOLbehandling i Danmark. Der forelå dog enkelte undersøgelser af kvaliteten af iltbehandling i hjemmet i regi af Dansk Iltregister (14) og der blev foretaget kvalitetsmålinger af KOL behandlingen i almen praksis (14)(15) og på sygehusenes lungeambulatorier (16). Generelt viser disse projekter, at kvaliteten ikke var helt optimal og der var således var plads til forbedring. Data fra projektet Den Gode Medicinske Afdeling viste, at i forbindelse med den akutte sygeindlæggelse på grund af forværring i KOL blev måling af lungefunktion udført alt for sjældent (17). En ny undersøgelse fra Fyn, viser at fokus på en vigtig KOL-comorbiditet,

9 9 osteopose, er mangelfuld, således, at alt for få patienter får foretaget knoglescanning og bliver sat i forebyggende osteoporosebehandling (18). I de sidste år har der også været gennemført undersøgelser af værdien af tidlig opsporing af KOL i almen praksis (TOP-GOLD) og af kvaliteten af kommunal rehabilitering af KOL-patienter (KOALA). TOP undersøgelsen viser, at man ved at anvende Sundhedsstyrelsens anbefalinger finder en forekomst af uerkendt KOL på ca. 35% blandt personer som opfylder screeningskriterierne (19). Blandt de nyopdagede personer med KOL havde næsten 20% svær eller meget svær sygdom (FEV 1 < 50% af forventet). Interventionsmuligheder og aktiviteter på området For ca. 10 år siden var behandlingen af KOL præget af en relativ stor grad af nihilisme, idet der ikke kunne påvises nogen sikker effekt af behandling på sygdommens forløb, fraset effekten af rygeophør. Heldigvis har en omfattende forskning indenfor KOL vist, at en lang række behandlingsmodaliteter ud over rygeophør har effekt på forløbet, og der er således i dag dokumentation for, at såvel morbiditet, funktionsniveau, livskvalitet og formentlig også mortalitet kan modificeres af behandling. Man må desværre fortsat konstatere, at antallet af store interventionsstudier ikke afspejler sygdommens prævalens og alvorlighed og at KOL-området er langt dårligere undersøgt i forhold til fx hypertension, hjertesygdom og diabetes. Samtidig er der kommet øget opmærksomhed på, at strukturen af sundhedsvæsenet og uddannelse af de enkelte sundhedsaktører spiller en stor rolle for tidlig opsporing, opfølgning og rehabilitering af KOLpatienterne. Mange regioner har beskrevet forløbsprogrammer for KOL og er i fuld gang med at implementere dem. Samtidig er der indgået ny overenskomst med de praktiserende læger, som indebærer brug af forløbsydelser på kronikerområdet og tilmelding til datafangstmodul, som på sigt vil muliggøre kvalitetssikring af KOL-indsatsen i almen praksis både indenfor samme praksis og på tværs af praksis og på landsplan.

10 10 OM INDIKATORERNE Indikatorgruppen har i 2007 identificeret de indikatorer, som bedst afspejler kvaliteten i den samlede behandlingsindsats for KOL i det danske sundhedsvæsen. Indikatorerne er evidensbaserede, fagligt accepterede, validerede, målbare, entydige og modificerbare. Det blev samtidig besluttet at man i videst muligt omfang skulle basere dataindsamlingen på data i tilgængelige registre for at minimere besværet for de kliniske enheder med indrapportering af data. Indikatorgruppen identificerede ved litteratursøgning 75 mulige indikatorer, og ud fra ovenstående kriterier blev der udvalgt 5 indikatorområder for KOL-patienter, der bliver fulgt i hospitalsambulatorier, 2 indikatorområder for indlagte KOL-patienter og 1 indikatorområde for patienter i almen praksis. Der har i indikatorgruppen været enighed om, at der i princippet skulle gælde samme indikatorer for almen praksis som for hospitalsambulatorier, men på grund af praktiske vanskeligheder med identifikation og indrapportering af data fra primærsektoren blev det besluttet, at man i første omgang ville koncentrere sig om én central indikator fra almen praksis, som kunne evalueres ud fra eksisterende registre. Imidlertid har det ikke været muligt at få oplysninger fra det relevante register (receptregister) og derfor er den oprindelige indikator, som skulle sammenkoble spirometri med udskrivelse af luftvejsudvidende medicin blevet opgivet. Det er nu planen, at der i forbindelse med ibrugtagningen af datafangstmodulen i almen praksis, gradvis bliver medtaget relevante indikatorer fra de praktiserende læger. Det er vigtigt at påpege, at indikatorområderne ikke udgør et tilnærmelsesvist komplet billede af hvad der er god og evidensbaseret behandling af KOL-patienter. Langtids-iltbehandling samt kirurgisk behandling (transplantation, volumenreducerende kirurgi) er heller ikke dækket af de valgte indikatorområder trods god evidens på disse områder, men synspunktet har her været, at der var tale om mindre patientpopulationer, hvor det kunne være vanskeligt at definere målgruppen ud fra tilgængelige data. Til trods for indikatorsættets ufuldkommenhed, er indikatorgruppen overbevist om, at de valgte indikatorer afspejler centrale kvalitetsmål på KOL-området, og at en opfyldelse af standarderne på de valgte indikatorområder vil være en klar kvalitetsmæssig landvinding. I forhold til det første indikatorsæt omfatter denne opdatering af nye indikatorer omfattende farmakologisk behandling af KOL, herunder om der er foretaget instruktion i korrekt inhalationsteknik.

11 11 EVIDENS FOR INDIKATORERNE I INDIKATORSÆTTET Lungefunktion (FEV 1 i % af forventet) Generelt om lungefunktion og FEV 1 Siden Fletcher og Peto i et banebrydende arbejde beskrev naturhistorien af KOL med excessivt fald i lungefunktion og deraf følgende irreversibel lungefunktionsnedsættelse, har FEV 1 været den definerende faktor for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom.(20) Måling af lungefunktion med FEV 1 og FVC er central for diagnostik, stadieinddeling og behandling af KOL og anerkendes som sådan af nationale og internationale guidelines (1-5). Måling af forholdet mellem FEV 1 og FVC udgør grundlaget for diagnosen KOL. Af praktiske årsager har man valgt en fikseret ratio som grænse, idet FEV 1 /FVC skal være nedsat til under 0,70 for at stille KOL-diagnosen, uagtet at ratioen naturligt falder med alderen og at 0,70 kan være indenfor normalområdet hos ældre personer, medførende en risiko for overdiagnosticering hos ældre (21). Omvendt er der risiko for underdiagnostik hos yngre, idet den normale FEV 1 /FVC ratio hos en person på 30 år er ca. 0,85 hvilket er betydeligt højere end de 0,7 som anvendes i KOL-definitionen. Selv om FEV 1 /FVC ratio er en god markør for tidlig sygdom er forholdet i sig selv ikke nogen god markør for sværhedsgraden af sygdommen, idet FVC ofte falder proportionalt med FEV 1 ved svær sygdom på grund af air trapping, således at forholdet mellem FEV 1 og FVC kan være relativt stabilt, trods progression i sygdommen. Det er alment accepteret at den faktor der isoleret set bedst kan afspejle sværhedsgraden af KOL, er FEV 1 i % af forventet værdi, dvs. FEV 1 standardiseret for køn, alder og højde. De fleste retningslinjer anbefaler, at FEV 1 i forbindelse med påvisning af diagnosen måles efter inhalation af en bronkodilatator (postbronkodilatatorisk FEV 1 ), således at man får et mål for den maksimalt opnåelige lungefunktion, men det er også anerkendt, at reversibilitetstest af praktiske årsager ofte kun udføres i forbindelse med den diagnostiske udredning, og at man efterfølgende måler FEV 1 uden reversibilitet som led i kontrol af patientens sygdom. Det er dog vist, at den postbronkodilatatoriske FEV 1 er en bedre prædiktor for mortalitet end den præbronkodilatatoriske værdi (22;23). På nuværende tidspunkt indgår FEV 1 i % af forventet værdi som den vigtigste enkeltparameter til at definere behandlingsniveauet, fx er nogle typer af medicin kun registrerede til brug hos KOL patienter med en bestemt FEV 1 nedsættelse (fx inhalationssteroid, som primært anbefales anvendt til patienter med FEV 1 < 50% af forventet værdi). Flere undersøgelser tyder dog på at prognosticeringen af sygdommen kan forbedres ved at inddrage andre parametre end FEV 1 i en stadieinddelingsmodel. Der er udarbejdet forskellige prognostiske index, herunder BODE-index, ADO-index og DOSE-index, som også inddrager andre parametre herunder graden af dyspnø, alder, vægt og funktionsniveau. (24-26) Relationen mellem FEV 1 og andre sygdomsmarkører FEV 1 er den sygdomsmarkør der isoleret set bedst prædikterer mortalitet hos patienter med KOL uanset sværhedsgraden af sygdommen (27-29). I et studie med 105 patienter med svær KOL var FEV 1 endvidere det lungefunktionsmål, der bedst korrelerede til maksimal arbejdskapacitet (30), og i The National Emphysema Trial (NETT) var FEV 1 også en god prædiktor af 6-minutters gangtest og makismal arbejdskapacitet (31). FEV 1 har vist god korrelation til forskellige mål for helbredsrelateret livskvalitet (32-34), men det er dog også klart, at helbredsrelateret livskvalitet påvirkes af en lang række andre forhold end lungefunktion og fysiologiske variable. Et studie fra Sverige viser, at helbredsrelateret livskvalitet er relativt normal indtil FEV 1 er faldet til under 50 % af forventet (34). Hyppigheden af exacerbationer, som er forbundet med betydelig mortalitet, nedsat helbredsrelateret livskvalitet og stort merforbrug af sundhedsydelser, er godt korreleret til graden af lungefunktionsnedsættelse bedømt ved FEV 1 (35). Forbruget af sundhedsydelser herunder indlæggelser er derfor også godt korreleret med niveauet af FEV 1 (36).

12 12 Effekt af behandling på FEV 1 Som følge af den stærke prognostiske værdi af FEV 1 har den behandlingsmæssige ambition for KOLbehandling i mange år været fokuseret på at forbedre FEV 1 og reducere det årlige fald i FEV 1 som kendetegner KOL-progressionen. Med hensyn til forbedring i FEV 1 som følge af behandling, ved man, at rygestop som regel giver en forbedring af en gennemsnitlig størrelsesorden på 100 til 200 ml, hvilket også svarer til den forbedring, som man ser ved behandling med inhalerede luftvejsudvidende midler (1-5). Dette, at forbedringen som følge af medicinindtagelse er relativt beskeden, er ikke overraskende, da KOL (modsat astma) er defineret ved netop irreversibel lungefunktionsnedsættelse og hvis forbedringen i lungefunktionen som følge af behandling var større, ville patienten med stor sandsynlighed blive karakteriseret som havende astma og ikke KOL. Igennem årene har der været stor fokus på at ændre sygdommens naturhistorie og øge overlevelsen. Indtil videre har resultaterne på dette område kun med sikkerhed vist, at kun rygeophør har en sikker dokumenteret gavnlig effekt på faldet i FEV 1. I The Lung Health Study blev 5887 personer med mild KOL randomiseret til rygeophør, farmakologisk intervention eller placebo og fulgt i 5 år (37). Rygeophør viste i modsætning til farmakologisk intervention med en korttidsvirkende bronkodilatator at kunne reducere faldet i FEV 1 og havde således en sygdomsmodificerende effekt. Efterfølgende er interventionen vist også at medføre en reduktion i mortaliteten efter 14,5 år (38). Omkring år 2000 blev der publiceret 4 randomiserede undersøgelser der alle undersøgte effekten af inhalationssteroid på forløbet af lungefunktionen hos KOL patienter (39-42). Alle undersøgelser viste skuffende, at der ikke var nogen effekt af denne behandling på faldet i lungefunktion, uanset sværhedsgraden af sygdommen, men hos personer med svær KOL kunne behandlingen reducere antallet af exacerbationer (39). En senere metaanalyse af disse 4 studier samt en række mindre studier har dog vist at inhalationssteroid reducerer faldet i lungefunktion med gennemsnitligt 7,7 ml/år, hvilket dog næppe er klinisk betydningsfuldt (43). En stor 4-årig undersøgelse af effekten af langtidsvirkende bronkodilatator (Tiotropium) har heller ikke kunnet vise en klinisk betydende opbremsende effekt på lungefunktionsfaldet af behandlingen (44), selv om man i en undergruppe af patienterne kunne se et fald i FEV 1 som var ca. 6 ml/år mindre (45). Post-hoc analyse af resultaterne fra en anden stor undersøgelse har dog vist, at kombinationsbehandling med inhalationssteroid og langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin reducerede faldet i FEV 1 svarende til 14 ml/år hvilket må siges at være relevant (46). Sammenfattende må man dog sige, at vi med ret stor sikkerhed ved, at behandling med korttidsvirkende luftvejsudvidende medicin og behandling med inhalationssteroid alene ikke har klinisk betydende effekt på det longitudinelle fald i lungefunktionen. Med hensyn til effekten af behandling med en kombination af inhalationssteroid og langtidsvirkende bronkodilatator på lungefunktionsfald må man konstatere, at data er for usikre til, at man kan give en entydig anbefaling. Praktiske forhold Adgangen til lungefunktionsmåling er generelt god i Danmark, såvel i sekundær- som i primærsektoren. Der er ikke lavet officielle undersøgelser heraf, men i et dansk kvalitetssikringsprojekt i almen praksis, hvor der deltog 154 læger, havde 86 % mulighed for selv at udføre spirometri (15). På landsplan skønnes det, at % af de praktiserende læger har eget spirometer, mens de øvrige henviser til lungeklinikker, hospitalsambulatorier og private klinikker. Alle hospitaler som behandler KOL formodes at have adgang til spirometri. Et spirometer kan erhverves for få tusinde kroner, dog vil et spirometer i robust kvalitet med PCopkobling typisk beløbe sig til kr. Basal kompetence til at udføre og tolke spirometri kan erhverves på relativ kort tid. En konsensusrapport om lungefunktionsmåling fra Dansk Lungemedicinsk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin anbefaler kurser af 2-3 dages varighed, men anerkender, at lokal træning kan være tilstrækkelig (47). Moderne spirometre har indbygget kontrol af målingernes reproducerbarhed og acceptabilitet, hvilket i et vist omfang reducerer behovet for oplæring mht. kvalitetskontrol af spirometri.

13 13 Generelt er spirometri med måling af FEV 1 og FVC standardiseret og valideret (48), og der foreligger relevante normalmaterialer (49;50). FEV 1 er særdeles reproducerbar med en maksimal acceptabel variation mellem målinger på 150 ml eller 5 % (48). FEV 1 er endvidere en følsom markør for dynamiske og strukturelle ændringer i de små luftveje, hvor de dominerende patologiske processer ved KOL foregår. Der foreligger ingen undersøgelser, der dokumenterer hvor hyppigt FEV 1 bør måles som led i kontrollen af patienter med KOL. Britiske guidelines anbefaler, at patienter med mild til moderat sygdom vurderes med bl.a. spirometri mindst én gang årligt, mens patienter med svær sygdom vurderes mindst ½-årligt (2). Sundhedsstyrelsen foreslår, at alle personer over 35 år som ryger eller er udsat for lungeskadelige påvirkninger på deres arbejdsplads og som har lungesymptomer tilbydes spirometri for at diagnosticere KOL så tidligt som muligt (5). En nylig dansk undersøgelse i almen praksis, som brugte disse kriterier til at tilbyde spirometri viste, at ca. 35% af de personer, som fik foretaget spirometri havde uerkendt KOL og heraf havde ca. 20% svær eller meget svær KOL (19) Konklusion FEV 1 er den definerende faktor ved KOL, og sygdommens progression er tæt forbundet med et excessivt fald i FEV 1 (Evidens A). FEV 1 er den sygdomsmarkør, der bedst prædikterer mortalitet og morbiditet som følge af KOL, og FEV 1 er ligeledes stærkt korreleret til maksimal arbejdskapacitet og helbredsrelateret livskvalitet (Evidens A). Faldet i FEV 1 modificeres ved rygeophør, og FEV 1 er således et relevant effektmål i forhold til den centrale intervention ved KOL (Evidens A). Farmakologisk intervention ved KOL fører til en beskeden stigning i FEV 1, hvilket hænger sammen med sygdommens definition, hvori der indgår en komponent af irreversibilitet. Farmakologisk intervention med enten korttidsvirkende inhaleret bronkodilatator eller med inhaleret binyrebarkhormon har ikke vist klinisk betydningsfuld effekt på det accelererede fald i FEV 1 som fører til sygdomsprogression (Evidens A), men et nyt studie tyder på, at kombinationsbehandling med inhaleret binyrebarkhormon og langtidsvirkende bronkodilatator givet samtidig kan have gavnlig effekt og føre til opbremsning af det hurtige tab af lungefunktionen. FEV 1 er ukompliceret at måle, og der er generelt en god tilgængelighed i hele Danmark til spirometri. Måling af FEV 1 er standardiseret, og der foreligger relevant normalmateriale. Konsensus og anbefalinger Patienter med KOL bør, uanset om de følges i almen praksis eller i hospitalsambulatorium og uanset sværhedsgrad af sygdommen, have målt FEV 1 mindst én gang årligt (Evidens A). I denne 2011 revision af dokumentalistrapporten fastholder indikatorgruppen følgende indikator: Måling af FEV 1 anvendes som procesindikator som udtryk for, at sværhedsgraden af sygdommen er vurderet, og at der dermed er skabt basis for at tilbyde patienten de relevante interventioner. FEV 1 indrapporteres i procent af forventet, og værdien anvendes som prognostisk faktor. Mindst 90 % af alle ambulante patienter med diagnosen KOL skal have målt FEV 1 mindst én gang årligt.

14 14 Ernæring (Body Mass Index) Generelt om ernæring og KOL Vægttab og tab af fedtfri masse (FFM) er hyppigt ved KOL og er et udtryk for den negative energibalance og negative proteinbalance, der er en væsentlig faktor i den systemiske komponent af KOL. Vægttab forekommer derfor også med en stigende prævalens ved tiltagende sværhedsgrad af sygdommen. I et hollandsk studie fandt man, at hyppigheden af reduceret kropsvægt og reduceret FFM var i størrelsesordenen 25 % ved moderat KOL og % blandt patienter med meget svær KOL (51) Samtlige guidelines anbefaler at man som led i vurderingen af den systemiske dimension i KOL beregner body mass index (BMI) (1-5). Selv om lavt BMI er hyppigst ved svær KOL, ses det også ved mildere grader af sygdommen, hvorfor man anbefaler, at alle uanset sværhedsgrad får beregnet BMI. De britiske guidelines anbefaler at BMI vurderes i forbindelse med den initiale diagnostiske evaluering og efterfølgende hvert år, dog hvert ½ år for patienter med svær KOL (2). Grænserne mellem undervægt, normalvægt og overvægt er naturligvis arbitrære, men der synes dog at være enighed om at fastsætte grænsen for undervægt og dermed for ernæringsmæssig intervention ved BMI på kg/m 2 eller mindre. Overvægt defineres ved BMI > 25 kg/m 2 og fedme ved BMI > 30 kg/m 2. Et vægttab defineres som et vægttab > 10 % indenfor 6 måneder eller > 5 % indenfor 1 måned. Relation mellem BMI og andre sygdomsmarkører BMI er en prognostisk faktor for overlevelse, uafhængigt af lungefunktion og graden af åndenød, påvist i flere studier (52;53). Hos patienter med mild til moderat KOL er såvel undervægt som overvægt associeret med øget mortalitet, mens kun undervægt er associeret med øget mortalitet ved svær KOL (53)(52). Det er specielt patienter med tab af muskelmasse, som har dårlig prognose (54). Det er endvidere vist, at patienter, som var i stand til at øge deres vægt med > 2 kg på 8 uger havde en bedre prognose end de, der ikke var i stand til at øge vægten (53). Jf. nedenstående kan det imidlertid være vanskeligt at få patienterne til at tage på i vægt. Sammenhængen mellem malnutrition og andre facetter af KOL-sygdommen synes ikke at være særlig velbelyst. I et studie, der søgte at validere et multidimensionalt stadieinddelingssystem, fandt man, at 30 udvalgte variable relaterede til 6 komponenter ved Principal Component Analysis, og at BMI, FEV 1 og MRC relaterede til hver sin komponent som udtryk for at de afspejler forskellige dimensioner af sygdommen (55). Generelt synes hyppigheden af malnutrition at stige med tiltagende sværhedsgrad af sygdommen, bedømt ved FEV 1, men i et studie af 389 patienter med moderat til svær KOL fandt man ikke nogen forskel mellem undervægtige og normalvægtige patienter med hensyn til FEV 1 i % forventet, dyspnø score eller helbredsstatus (56). I et andet studie af 83 patienter med stabil KOL og gennemsnitlig FEV 1 på 1,29 liter fandt man, at undervægtige patienter sammenlignet med normalvægtige patienter havde signifikant mere dyspnø, bedømt ved Oxygen Cost Diagram (OCD) og signifikant dårligere helbredsstatus bedømt ved SGRQ og Short Form-36 (SF-36) (57). I et enkelt studie har man fundet at lavt BMI prædikterer forbrug af sundhedsydelser, idet en sundhedsøkonomisk analyse af data fra et farmakologisk interventionsstudie viste, at BMI sammen med sværhedsgraden af dyspnø, prædikterede risikoen for indlæggelse med svær exacerbation og deraf følgende høje omkostninger (58). Effekt af behandling på BMI Det kan være særdeles vanskeligt at få KOL-patienter til at tage på i vægt og ernæringsterapi alene er næppe tilstrækkeligt. Den nyeste opdatering af en Cochrane metaanalyse af 14 randomiserede studier af ernæringsterapi fandtes ingen effekt af denne intervention på antropometriske variable, lungefunktion eller arbejdskapacitet (59). I et studie, hvor ernæringsterapi blev kombineret med en kortvarig behandling med

15 15 anabole steroider, blev der fundet en gevinst af interventionen i form af øget FFM og øget respirationsmuskelstyrke (60). I et andet studie, hvor ernæringsterapi blev kombineret med et 8 ugers rehabiliteringsprogram, blev der fundet forøget kropsvægt og FFM, samt øget respirationsmuskelstyrke og arbejdskapacitet i interventionsgruppen (61). Det skal bemærkes at man i dette studie havde patienterne indlagt på hospital under hele interventionen. Samlet må man således konkludere, at ernæringsterapi skal kombineres med et anabolt stimulus f.eks. rehabilitering for at undervægtige KOL-patienter kan tage på i vægt. Andre interventioner end ernæringsterapi - evt. i kombination med rehabilitering - er ikke systematisk undersøgt hvad angår effekt på BMI. Dog er der et enkelt ukontrolleret studie der belyser sammenhængen mellem kronisk hjemmeventilationsbehandling og BMI. Her fandt man, at undervægtige patienter kunne øge deres BMI med 6 % efter 6 måneder og 13 % efter 12 måneder, mens normalvægtige ikke tog på under behandlingen med non-invasiv ventilation (62). Mekanismen er antagelig at ventilationsstøtten reducerer hyperinflation og det respiratoriske arbejde og dermed reducerer energiforbruget i hvile. Praktiske forhold Der er ingen studier, der belyser værdien af anvendelsen af BMI som led i opfølgning af KOL-patienter. Kvalitetsprojekter i almen praksis og hospitalssektoren har vist, at barriererne i almen praksis gælder både registrering af højde og vægt hos patienten, men også konkret udregning af BMI, selv om data hertil foreligger (15;16). Alle danske læger formodes at være bekendt med BMI-beregning, og de basale tekniske forudsætninger i form af vægt og højdemåler skønnes også at være til stede i alle ambulatorier og praksis. Der er ikke krav om høj nøjagtighed eller præcision af målingerne, idet den konkrete BMI-værdi er mindre vigtigt end en stratificering i f.eks. 4 strata: Undervægt (BMI <= 20 kg/m 2 ), normalvægt (20 kg/m 2 < BMI <= 25 kg/m 2 ), overvægt (25 kg/m 2 < BMI <= 30kg/m 2 ) og fedme (BMI > 30 kg/m 2 ). Det kan dog ikke anbefales at BMI beregnes ud fra selvrapporteret højde og vægt. Måling af fedtfri masse (FFM) med krops-impedansmåling er et alternativ til BMI og er i princippet en bedre markør for den prognostisk ugunstige situation med katabolisme og tab af muskelmasse hos visse KOLpatienter (54;63), men målingen af FFM er aktuelt ikke udbredt ud over i forskningsmiljøer, hvorfor den ikke er relevant som kvalitetsmål. Konklusion Vægttab og fald i BMI afspejler en af de vigtigste systemiske konsekvenser af KOL, og klinisk betydningsfuld undervægt forekommer hos % af patienterne med moderat til svær KOL (Evidens A). BMI er en prognostisk faktor for overlevelse, uafhængigt af FEV 1 og MRC. Vægtøgning er associeret med en forbedret overlevelse (Evidens A). Forholdet mellem BMI og andre domæner som f.eks. dyspnø og helbredsstatus er dårligt belyst, og resultaterne af de få studier er inkonsistente (Evidens D). Ernæringsterapi har ingen effekt på BMI med mindre det kombineres med et anabolt stimulus, f.eks. rehabilitering (Evidens B). BMI er ukompliceret at måle og beregne, men er aktuelt ikke særlig anvendt som led i opfølgningen af KOL-patienter. Konsensus og anbefalinger Patienter med KOL bør, uanset sværhedsgraden af sygdommen, have registreret BMI mindst én gang årligt (Evidens B).

16 16 Indikatorgruppen fastholder følgende: Registrering af BMI anvendes som procesindikator som udtryk for, at den vigtigste ekstrapulmonale manifestation af sygdommen er vurderet, og at der dermed er skabt basis for at vurdere om patienten skal have tilbudt intervention i form af f.eks. ernæringsterapi + pulmonal rehabilitering. Værdien af BMI indrapporteres og anvendes som prognostisk faktor. Mindst 90 % af patienterne med KOL, som følges i et hospitalsambulatorium, skal have registreret BMI mindst én gang årligt.

17 17 Åndenød (MRC-skalaen) Generelt om åndenød og MRC-skalaen Åndenød ved anstrengelse er kardinalsymptomet ved KOL og er det symptom, der er mest invaliderende for patienterne. Åndenød ved KOL skyldes først og fremmest øgning af det respiratoriske muskelarbejde, som er forårsaget af luftvejsforsnævring og hyperinflation. Såvel internationale som nationale guidelines understreger vigtigheden af at få objektiviseret patientens åndenød, og anbefaler samstemmende at MRCskalaen bruges hertil (1-5). I de canadiske guidelines for KOL-behandling går man et skridt videre og stadieinddeler KOL ud fra såvel FEV 1 -nedsættelsen som ud fra MRC-niveau (64). MRC-skalaen blev udviklet for snart 50 år siden (65), men den har først indenfor de senere år fået en central rolle med hensyn til vurdering af åndenød hos KOL-patienter. MRC er en simpel skala med kun 5 niveauer, og det tager kun få sekunder at kategorisere patienten til ét af de 5 niveauer. MRC registrerer ikke sværhedsgraden af åndenød, modsat flere andre åndenødsskalaer, men derimod det niveau af aktivitet der medfører åndenød og er således en lungemedicinsk pendant til NYHA-klassifikationen af åndenød ved hjertesygdom. MRC er meget nem at administrere, og er velegnet til at diskriminere mellem grupper af patienter. Ulempen er, at den ikke er særlig følsom for ændringer over tid og heller ikke til at detektere ændringer som følge af interventioner, som f.eks. farmakologisk behandling eller rehabilitering. Der er generel konsensus om at MRC er velegnet til at stratificere patienter forud for rehabilitering, og at MRC grad 3 eller derover afgiver indikation for pulmonal rehabilitering (1-5). Relation mellem MRC og andre sygdomsmarkører Litteraturen, der korrelerer MRC til andre sygdomsmarkører er relativt beskeden. I et japansk studie af 227 patienter med en gennemsnitlig FEV 1 på 1,0 liter var MRC en bedre prædiktor af 5-års overlevelse end en grov stadieinddeling af patienterne ud fra FEV 1 (66). Dette er imidlertid ikke bekræftet i andre studier. Der er dog næppe tvivl om at MRC bidrager til at prædiktere mortalitet med en dimension, som ikke nødvendigvis er indeholdt i en FEV 1 -måling. I en kohorte af 207 patienter med KOL blev en score med 4 dimensioner, bestående af FEV 1, MRC, Body Mass Index (BMI) og 6-minutters gangtest (BODE-index) fundet at prædiktere overlevelse bedre end FEV 1 alene (24). I samme studie blev denne score valideret prospektivt i en anden kohorte af 625 patienter med KOL med samme resultat. Efterfølgende er BODE-index valideret i flere KOL-kohorter, hvor den er fundet at være bedre end FEV 1 til at prædiktere overlevelsen efter volumenreducerende kirurgi (67), hospitaliseringer med KOL (68) og prognosen efter pulmonal rehabilitering (69). I ADO-indexet indgår dyspnø sammen med alder og lungefunktionsnedsættelse og i DOSE-indexet sammen med lungefunktionsnedsættelse, rygestatus og hyppighed af exacerbationer (25;26) MRC er blevet valideret i forhold til øvrige markører for helbredsstatus i et enkelt studie (70). I en kohorte af KOL-patienter med MRC grad 3-5 blev MRC fundet at korrelere til gangdistance, helbredsstatus bedømt ved SGRQ eller CRQ, depressionsscore (HAD) og score for daglige aktiviteter (EADL). I en multivariat analyse fandt man dog, at forskellen mellem MRC grad 4 og 5 kun var bestemt af alder og gangdistance, mens forskellen mellem MRC grad 3 og grad 4 var bestemt af gangdistance, SGRQ og HAD-score. I enkelte studier har man vist at MRC før deltagelsen i et rehabiliteringsprogram prædikterer effekt af rehabilitering, idet effekt på gangdistance og helbredsstatus er signifikant mindre hos patienter med svær dyspnø (MRC grad 5) end effekten hos patienter med lavere MRC score (71;72). Effekt af behandling på MRC MRC er et robust mål for åndenød, men er ikke beregnet til at registrere ændringer som følge af interventioner. Enkelte studier har alligevel opgjort MRC før og efter intervention og fundet et respons på denne parameter. I et studie af volumen-reducerende kirurgi blev der fundet en reduktion af MRC, 3

18 18 måneder efter den kirurgiske intervention, på 1,9 point (fra 3,5 til 1,6). Samme intervention var associeret med en stigning i FEV 1 på 47 % (67). Praktiske forhold Der er ingen studier, der belyser implementeringen af MRC-skalaen i daglig klinisk praksis. Der er ingen praktiske problemer forbundet med at anvende skalaen, som kan læres på få minutter. Desværre findes den i 2 udgaver, dels den oprindelige skala med niveauer fra 1 til 5, og en modificeret MRC (MMRC) med niveauer fra 0 til 4. Teksten i de enkelte skalatrin er enslydende. I Danmark har man indtil videre anvendt skalaen fra 1 til 5. Der foreligger os bekendt ikke en officiel, valideret dansk oversættelse, hvilket imidlertid skønnes at være et mindre problem, da patienten alligevel ikke eksponeres direkte for de 5 udsagn, men for uddybende spørgsmål der har til hensigt at indkredse niveauet af åndenød hos patienten. Konklusion Åndenød er kardinalsymptomet ved KOL, og samtlige relevante guidelines anbefaler at graden af åndenød kvantiteres med MRC-skalaen (Evidens D). MRC er i et enkelt studie fundet at prædiktere overlevelsen bedre end FEV 1. Flere studier har fundet at MRC bidrager til vurdering af prognosen (Evidens A). MRC korrelerer til gangdistance, helbredsstatus, aktivitetsscore og depressionsscore (Evidens B). Enkelte studier viser at initial MRC-score prædikterer effekten af rehabilitering (Evidens B). Der er generel konsensus om at MRC grad 3 og højere afgiver indikation for pulmonal rehabilitering (Evidens D). MRC er generelt ikke et følsomt mål for effekten af interventioner. MRC er simpel at anvende og kan læres på få minutter. Konsensus og anbefalinger Patienter med KOL bør, uanset sværhedsgraden af sygdommen, have registreret MRC mindst én gang årligt (Evidens B). Indikatorgruppen fastholder samme indikator vedrørende registrering af åndenød: Registrering af MRC anvendes som procesindikator, som udtryk for at sværhedsgraden af sygdommens kardinalsymptom er vurderet, og at der dermed er skabt basis for at vurdere om patienten skal have tilbudt pulmonal rehabilitering. Værdien af MRC indrapporteres på en skala fra 1 til 5 og anvendes som prognostisk faktor. Mindst 90 % af patienterne med KOL, som følges i et hospitalsambulatorium, skal have registreret MRC mindst én gang årligt

19 19 Rygning (rygestatus og rygestop) Generelt om rygning og KOL Alle guidelines fremhæver cigaretrygning som den dominerende risikofaktor for udvikling af KOL og for progression af sygdommen (1-5). Det skønnes at % af alle KOL-tilfælde i Danmark skyldes rygning (1-5). Ikke alle rygere udvikler KOL, og man har tidligere vurderet at det drejede sig om % af daglig-rygerne, der udviklede klinisk betydningsfuld KOL. Disse tal bygger dog på en underdiagnosticering af specielt de milde tilfælde, og nyere danske og svenske data tyder på at op til % af daglig-rygerne udvikler KOL (8;73;74). Cigaretrygere har en højere prævalens af respiratoriske symptomer end ikke-rygere, en højere prævalens af lungefunktionsnedsættelse, et gennemsnitligt større årligt fald i lungefunktion og en højere mortalitet af KOL end ikke-rygerne (75). Cigar- og piberygere har en højere KOL-relateret morbiditet og mortalitet end ikke-rygere, men mindre end cigaretrygerne (76). Det er alment accepteret at rygestop er uden sammenligning den mest betydningsfulde intervention for personer med KOL. Det er også den eneste intervention, der utvetydigt kan forebygge et fortsat accelereret fald i lungefunktion (37). Selv ved svær KOL, hvor den lungefunktionsmæssige gevinst af rygeophør er mindre udtalt, kan rygeophør medføre en reduktion i KOL-relateret morbiditet, idet rygeophør har en markant reducerende effekt på antallet af exacerbationer (77). Det er således veldokumenteret, at rygeophør er den centrale intervention i såvel, primær, sekundær som tertiær profylakse af KOL. Effekten af rygestop-intervention på rygeophør Effektiviteten af rygestopinterventioner er vel belyst på befolkningsniveau, og både psykosocial support og farmakologisk behandling er effektiv (78-80). I et studie hvor placebo, nikotinsubstitution, bupropion samt kombinationen af nikotinsubstitution og bupropion blev undersøgt i et kontrolleret design, fandtes den laveste rygestoprate på 15,6 % efter 12 måneder i placebogruppen, mod den højeste på 35,5 % i gruppen som fik kombinationsbehandling (78). I et Cochrane review baseret på 55 studier fandt man at gruppeterapi var mere effektiv end udlevering af skriftlig rådgivning om rygestop eller ingen intervention (81). Selv en minimal intervention kan dog være effektiv, idet man i et andet Cochrane review baseret på 17 studier fandt, at såfremt lægen anbefalede rygeophør, øgedes rygestopraten sammenlignet med ingen intervention (79). Den absolutte forskel i rygestoprate var her på 2,5 %. Effekten af rygestopinterventioner er mindre velbelyst, når det gælder patienter med diagnosticeret KOL. I et Cochrane-review fandt man kun 5 studier, der belyste dette forhold, og her fandt man at kombinationen af psykosocial support og farmakologisk intervention var mere effektiv end ingen intervention (81). Der var ingen studier, der kunne belyse om psykosocial support alene var mere effektiv end ingen intervention i denne patientkategori (81). Denne formodning er bestyrket af nye data fra et svensk studie, der viser at rygestopraten hos personer med diagnosticeret KOL efter årlig spirometri og kort opfordring til rygestop var højere efter 3 år, sammenlignet med en gruppe der modtog samme intervention men ikke havde nedsat lungefunktion (82). Tilsvarende har man i et polsk studie vist, at kombinationen af spirometri og opfordring til rygestop resulterede i 1-års rygestoprate på 16,3 % hos en kohorte med luftvejsobstruktion, mod 12 % hos de personer, der ikke havde luftvejsobstruktion (83). Én anden undersøgelse omfattende flere hundrede rygere har søgt at belyse, om man kan øge chancen for rygestop ved at opgive til patienten den alder, som svarer til den FEV 1 værdi som han har præsteret: såkaldt lungealder (84). Ved at angive lungealder kan man påpege, at lungefunktionen faktisk er nedsat selvom, den fortsat ligger tæt på normalområdet. Fx vil en FEV 1 - værdi på ca. 70% af den forventede normalværdi hos en 50-årig mand på 180 cm ligge tæt på den nederste normalgrænse (som er 80%), men svare til en lungealder på 75 år, hvilket kan virke mere voldsomt for patienten. I denne undersøgelse fandt man, at anvendelse af lungealder medførte en 2-3 gange højere chance for rygestop sammenlignet med den

20 20 klassiske situation, hvor FEV 1 blev meddelt til patienten som antal liter luft som patienten kunne puste ud (84). Der er kun få studier af virkningen af medikamentel intervention hos KOL patienter, men en ny undersøgelse af effekten af vareniclin blandt ca. 500 patienter med mild og moderat KOL viste, at chancen for at opnå rygestop var 3-4 gange større på vareniclin end på placebo (85). Effekten af rygestop på relevante effektmål Rygeophør har dokumenteret effekt på mange af de centrale effektmål der vedrører KOL. Rygeophør reducerer det excessive fald i lungefunktion og mindsker dødeligheden af sygdommen (37;38). Effekten af rygestop på mortalitet er ikke kun forklaret ud fra en mindsket progression i KOL-sygdommen, men skyldes også en reduktion i mortalitet som følge af cancer og kardiovaskulær sygdom, som begge forekommer med høj prævalens i KOL-kohorter (37). Rygeophør reducerer luftvejssymptomer og forbedrer patientens helbredsstatus bedømt ved SGRQ (86). Effekten af rygestop på helbredsrelateret livskvalitet er omkring dobbelt så stor, som den der kan opnås med de mest effektive farmakologiske behandlinger (86). I et dansk observationsstudie fandt man, at rygeophør, i tilslutning til en indlæggelse med exacerbation, reducerede risikoen for genindlæggelse markant (77). I et tilsvarende spansk studie fandtes imidlertid ingen effekt af rygestatus på risikoen for genindlæggelse, mens passiv rygning derimod øgede risikoen for genindlæggelse (87). I et dansk, prospektivt populationsstudie fandt man at rygestop, uafhængigt af FEV 1 -niveau, reducerede risikoen for indlæggelse med KOL med 40 %, mens rygereduktion ikke havde nogen signifikant effekt (88). Praktiske forhold Nødvendigheden af at tale rygestop med KOL-patienter er bredt anerkendt blandt læger i Danmark. I kvalitetsprojektet i almen praksis, KVASIMODO 1, var det hhv. 56% og 58 % af de relevante patienter, der havde modtaget råd om rygestop i 1. og 2. tværsnitsundersøgelse (15). Data fra KVASIMODO 2 viser, at 70 % af patienterne er registreret med rygestatus, men kun 10 % med en kvantitativ rygestatus i form af pakkeår (89). NIP tallene fra de 2 første år (2008 og 2009) viser, at de allerfleste patienter med KOL, som følges i hospitalsambulatorierne modtager information og vejledning i rygestop. Det anbefales generelt, at rygere systematisk identificeres ved enhver kontakt til sundhedsvæsenet, at deres motivation til at ophøre med rygning vurderes, og at de som minimum tilbydes kort rådgivning om rygestop (1-5;90). Motiverede rygere bør tilbydes mere intensiv support i kombination med farmakoterapi, med mindre der er kontraindikationer for sidstnævnte (1-5). Flere guidelines anbefaler 5A-modellen for rygestoprådgivning: Ask (Identificer systematisk alle rygere ved enhver helbredskontakt). Advise (Anbefal kraftigt rygeophør i et klart og personligt sprog). Assess (Vurder villigheden til at forsøge rygestop). Assist (Hjælp patienten med en rygestop-plan). Arrange (Arranger opfølgende samtale). Flere rygestopeksperter anbefaler, at man til KOL patienter, som generelt er mere tobaksafhængige end raske rygere, relativt hurtigt anbefaler brug af farmakologiske hjælpemidler som vareniclin eller bupropion og nikotinsubstitution. Konklusion

et Nationale Indikatorprojekt Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom DrKOL Dokumentalistrapport

et Nationale Indikatorprojekt Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom DrKOL Dokumentalistrapport et Nationale Indikatorprojekt Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom DrKOL Dokumentalistrapport Version 3.0 Januar 2017 1 2 Dansk Register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (DrKOL) Postadresse:

Læs mere

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter

Læs mere

Beregningsregler for indikatorer i DrKOL

Beregningsregler for indikatorer i DrKOL 1 Beregningsregler for indikatorer i DrKOL Patientpopulation 1 Inklusionskriterier Alle ambulante patienter 30 år med følgende diagnose som aktionsdiagnose: DJ44.X Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden.

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

DrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

DrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom DrKOL Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom National årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Version 5 Juni 2014 Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af

Læs mere

Beregningsregler for indikatorer i DrKOL

Beregningsregler for indikatorer i DrKOL 1 Beregningsregler for indikatorer i DrKOL Patientpopulation 1 Inklusionskriterier Alle ambulante patienter 30 år med følgende diagnose som aktionsdiagnose: DJ44.X Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden.

Læs mere

Standarder og kliniske databaser

Standarder og kliniske databaser National Databasedag i Danske Regioner den 2. april 2014 Standarder og kliniske databaser - behov for begrebs- og metoderevision Cheflæge Paul D. Bartels Om standarder i de kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

DrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

DrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom DrKOL Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom KOL-patienter i almen praksis 2014 1. januar 2013 31. december 2014 Version 3 Maj 2015 Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. DrKOL. Datadefinitioner

Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. DrKOL. Datadefinitioner Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom DrKOL Datadefinitioner Version 3.5 Marts 2015 2 Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (DrKOL) Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik

Læs mere

KOL Organisation i Almen praksis. Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl

KOL Organisation i Almen praksis. Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl KOL Organisation i Almen praksis Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er almen praksis opgave? Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er svært

Læs mere

DrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

DrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom DrKOL Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Pilotrapport: KOL-patienter i almen praksis 2011 1. januar 2011 31. december 2011 Version 3, kommenteret April 2012 2 Indtil 31. december 2011: Det

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering

Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering Sundhedsstyrelsen Sygehuse og Beredskab syb@sst.dk Østerbro, 12. marts 2014 Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering Danmarks Lungeforening takker for muligheden for at give

Læs mere

DrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

DrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom DrKOL Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom National årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Version 4 Juni 2013 2 Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Projektbeskrivelse for KOALA. KOL kvalitetssikrings aktivitet på sundhedscentre og sygehuse

Projektbeskrivelse for KOALA. KOL kvalitetssikrings aktivitet på sundhedscentre og sygehuse Projektbeskrivelse for KOALA KOL kvalitetssikrings aktivitet på sundhedscentre og sygehuse Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål... 4 3. Mål, succeskriterier og målemetode... 4 4. Datarettigheder...

Læs mere

KOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE

KOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE KOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE Peter Lange Disposition Rehabilitering: plads i den samlede KOL behandling Fysisk træning: den vigtigste del af programmet Hvad er et godt rehabiliteringsprogram?

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

KOL behandling i Harlev Lægehus. Forskningstræningsprojekt af Anders Heslop Tine Søndergaard Anders Langelund. vejleder Morten Bondo Christensen

KOL behandling i Harlev Lægehus. Forskningstræningsprojekt af Anders Heslop Tine Søndergaard Anders Langelund. vejleder Morten Bondo Christensen KOL behandling i Harlev Lægehus Forskningstræningsprojekt af Anders Heslop Tine Søndergaard Anders Langelund vejleder Morten Bondo Christensen 1 Introduktion Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en

Læs mere

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

DrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

DrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom DrKOL Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom National årsrapport 2011 1. januar 2011 31. december 2011 Version 3, kommenteret April 2012 2 Indtil 31. december 2011: Det Nationale Indikatorprojekt

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Patient fordeling. 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter. Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7.

Patient fordeling. 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter. Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7. Patient fordeling 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7 Opsporing af KOL patienterne Hvor er rygerne? Hvordan får vi fat i

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

DrKOL, standardrapport, 28. august 2013

DrKOL, standardrapport, 28. august 2013 1 DrKOL, standardrapport, 28. august 2013 Patienter med amb. besøgsdato/udskrevet primo august 2012 til ultimo juni 2013, som fremgår af LPR-udtræk fra medio august2013 af patientforløb i DrKOL: Ambulante

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d studie - MAST domæner Baggrund Formål effektmål Metode Resultater Kvalitativt studie

Læs mere

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Hospitalsenheden Horsens lungeteam Tina s dreamteam! ;o) KOL- TEAMET Regionshospitalet Horsens

Læs mere

DrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

DrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom DrKOL Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom KOL-patienter i almen praksis 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Version 3, kommenteret Maj 2014 Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering

Læs mere

Online KOL-rehabilitering

Online KOL-rehabilitering Online KOL-rehabilitering CIMT konference Hindsgavl Slot Sygeplejerske Lisbeth Østergaard Lungeambulatoriet, Bispebjerg Hospital lisbeth.marie.oestergaard@regionh.dk KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Hvilke værdier får vi?

Hvilke værdier får vi? Hvilke værdier får vi? Spirometri med måling af FEV 1 og FVC Beregning af FEV 1 /FVC% Rumfang FEV 1 FVC 0 1 Tid Tolkning af spirometri FEV 1 : normal hvis > 80% af forventet værdi FVC: normal hvis > 80%

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

Tidlig opsporing af KOL

Tidlig opsporing af KOL Tidlig opsporing af KOL Tidlig opsporing af KOL sygdommen er afgørende Opsporing sker som et samarbejde påtværs af faggrupper i praksis Opslag i venteværelset eller påskærm til at fange opmærksomheden,

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Evaluering af KOL rehabiliterings indsatsen i Vordingborg kommune 2008 2010

Evaluering af KOL rehabiliterings indsatsen i Vordingborg kommune 2008 2010 Evaluering af KOL rehabiliterings indsatsen i Vordingborg kommune 2008 2010 Oprettet af Ulla Hemmingsen Side 1 30 09 2010 Evaluering af KOL rehabiliterings indsatsen i Vordingborg kommune Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Den palliative KOL-patients behov

Den palliative KOL-patients behov Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER NIVEAU I Patienten får kun åndenød ved Årlige forebyggelsessamtaler Tilbyder: Diagnostisk uafklarede svær anstrengelse. på baggrund af DAKs KOL-indika- Rygestopkurser patienter med lungesygdom og /eller

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Til: Overordnede Kommentarer. Dansk Selskab for Fysioterapi 11. marts 2014. Sundhedsstyrelsen

Til: Overordnede Kommentarer. Dansk Selskab for Fysioterapi 11. marts 2014. Sundhedsstyrelsen 11. marts 2014 Høring: National Klinisk Retningslinje for KOL Rehabilitering Til: Sundhedsstyrelsen Vi har med stor interesse læst den nationale kliniske retningslinje for KOLrehabilitering og kvitterer

Læs mere

Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol.

Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet Der har gennem de seneste 20-30 år været stigende interesse og dokumentation for betydningen

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

National auditrapport 2011 KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM

National auditrapport 2011 KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM National auditrapport 2011 KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM Version 3, kommenteret 23. juni 2011 2 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser er et samarbejdsprojekt

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj

Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Center for Sundhed Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Jean Hald Jensen Enhedschef for Enhed for Tværsektoriel Udvikling Center for Sundhed Oplæg ved konferencen: Danskernes sundhed tal fra den

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Kursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk

Kursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk Kursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 1. BAGGRUND FOR KOL-KURSUS

Læs mere

Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. DrKOL. Datadefinitioner

Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. DrKOL. Datadefinitioner Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom DrKOL Datadefinitioner Version 3.9 November 2016 2 Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (DrKOL) Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom - KOL

Kronisk obstruktiv lungesygdom - KOL Kronisk obstruktiv lungesygdom - KOL Jørgen Vestbo KOL kronisk obstruktiv lungesygdom Kan forebygges og behandles Har væsentlige ekstrapulmonale manifestationer. Karakteriseret ved luftvejsobstruktion,

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Anne Marie Lyngsø 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Anne Marie Lyngsø Adresse: Klinisk Enhed

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL - KOALA årsmøde 29. april 2014

National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL - KOALA årsmøde 29. april 2014 National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL - KOALA årsmøde 29. april 2014 Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe ved Peter Lange og Jette Blands Agenda Baggrund Rammerne for arbejdet

Læs mere

Nyhedsbrev. Nyt fra bestyrelsen. 2015, Nr. 1. Ergoterapi fagligt selskab for lungerehabilitering har fået nyt logo.

Nyhedsbrev. Nyt fra bestyrelsen. 2015, Nr. 1. Ergoterapi fagligt selskab for lungerehabilitering har fået nyt logo. Nyhedsbrev 2015, Nr. 1 Ergoterapi fagligt selskab for lungerehabilitering har fået nyt logo. Nyt fra bestyrelsen Året 2015 har været et begivenhedsrigt år for EFS Lungerehabilitering. Det var året, hvor

Læs mere

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse KOL -Undervisning Velkommen og god fornøjelse Lungefysiologi Hvad er sygdommen Emfysemer beskadigelse af lungevævets elastiske fibre, hvilket sænker lungekapaciteten KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet,

Læs mere

KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM. Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering

KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM. Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering 2007 ANBEFALINGER FOR KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM Anbefalinger for tidlig opsporing,

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

1. Indledning. Programledelsen har været sammensat af repræsentanter fra amtets sygehuse, almen praksis og kommunerne i amtet.

1. Indledning. Programledelsen har været sammensat af repræsentanter fra amtets sygehuse, almen praksis og kommunerne i amtet. KOL-VEJLEDNING TIL DE PRAKTISERENDE LÆGER DIAGNOSTISERING, BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED KOL KOL - PROGRAMLEDELSEN VEJLE AMT, NOVEMBER 2006 1. Indledning Vejle Amt nedsatte i 2005 en Programledelse,

Læs mere

Møde den i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den

Møde den i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den Møde den 27.09.10 i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den 26.08.10 ved specialkonsulent Hanne Jensen, Kvalitetskontoret Det Nationale Indikatorprojekt NIP

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser.

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. ! ""# $ % $ &'% Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Ansøgning til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ansøgning til pulje vedr. forløbsprogrammer.

Ansøgning til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ansøgning til pulje vedr. forløbsprogrammer. Ansøgning til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 - ansøgning til pulje vedr. forløbsprogrammer. Pleje og Omsorg Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Singulair

Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Singulair Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Notat, oktober 2003 Mere end halvdelen af -brugerne i perioden 1999-2002 var 50 år eller derover. Heraf fik mellem 43 og 46 % også lægemidler, der primært

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens KOL-anbefalinger

Sundhedsstyrelsens KOL-anbefalinger Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering den 6. november 2008 Sundhedsfaglig vicedirektør Claus Munk Jensen Disposition Baggrund Faglige anbefalinger Organisatoriske

Læs mere

Støtte til deltagelse i implementeringsgrupperne... 15.000 kr. I alt...41.500 kr. Nanna Salicath Afdelingschef Sundhedsafdelingen, Samsø Kommune

Støtte til deltagelse i implementeringsgrupperne... 15.000 kr. I alt...41.500 kr. Nanna Salicath Afdelingschef Sundhedsafdelingen, Samsø Kommune Ansøgning om økonomisk støtte fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012 fra Samsø Kommune. Samsø Kommune søgte i første

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere