Proteinkarakterisering ved massespektrometri
|
|
- Sandra Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Proteinkarakterisering ved massespektrometri - fra fødevarer til kræftforskning Af Mette Rindom Nørrelykke, Hans Peter Sørensen og Hans Christian Beck, Teknologisk Institut Viden om proteiner er vigtig i mange forskellige sammenhænge. Er det rekombinante protein korrekt udtrykt? Er proteinkilden i råvaren som forventet? Hvad er det for et protein, mælkesyrebakterien udskiller - og hvilken rolle spiller det? Hvilke proteiner interagerer med hinanden? Teknologisk Institut har gennem de sidste år har opbygget en ekspertise, der kan give svar på mange af de spørgsmål, der opstår i en forsknings- og udviklingsproces. For mange bioteknologiske virksomheder er viden om proteiner essentiel - lige fra opdagelsen af et potentielt medicinsk produkt til introduktionen af produktet på markedet. Og dele af fødevareindustrien har et stort behov for at kunne karakterisere proteiner, både i forhold til kvalitetskontrol, men også mhp. at give proteiner nye egenskaber og dermed skabe højværdiprodukter. Opbygning af proteiner Proteiner og deres funktioner i levende organismer er stærkt varierede. Nogle proteiner er samlet i strukturer som muskelfibre eller bundet i cellemembraner og fungerer som receptorer. Andre har friere bevægelighed og deltager i signalkaskader inde i cellerne eller som enzymer i biokemiske omsætningsveje, og endnu andre, f.eks. antistoffer, transporteres rundt i hele kroppen. Alle proteiner har dog byggestenene til fælles, nemlig de 20 forskellige aminosyrer, som kan sammensættes på så mange måder, at de tusindvis af proteiner, der er defineret af en organismes DNA, er unikke. Beslægtede arter kan have homologe proteiner, der er nogenlunde ens i opbygning og virkemåde. De indeholder ofte meget konserverede områder, hvilket betyder, at aminosyresekvensen stort set er uforandret. Mellem homologe proteiner er der typisk forskelle i bestemte områder. Nogle gange ikke ret meget - det kan være en udskiftning eller udeladelse af en aminosyre, eller det kan være en tilføjelse af en hel række af aminosyrer. Det er interessant rent evolutionsmæssigt, men kan også bruges direkte til at identificere proteiner ved sekvenssammenligning. Så ud over at kunne identificere et givet protein er det derfor også ofte muligt at afgøre, hvilken art det stammer fra, hvis man kender dele af proteinets aminosyresekvens. Karakterisering af proteiner Tidligere har det været et stort arbejde at identificere et protein. Der kunne foregå et stort karakteriseringsarbejde bestående af aktivitetsmålinger, størrelsesseparation og affinitetsoprensning. Det gik forud for sekventering af en mindre del af proteinet med Edman-degradering, hvor aminosyrer spaltes fra proteinet én efter én og bestemmes. Den opnåede aminosyresekvens kunne derefter sammenholdes med de relativt få kendte sekvenser, for at opnå identifikation af proteinet. I dag er mange organismers genom sekventeret og oversat til proteinsekvenser, som er tilgængelige i databaser. Dette, sammenholdt med udviklingen inden for massespektrometri, har betydet, at proteiner kan identificeres hurtigere end nogensinde [1]. Ud over at være hurtigere end tidligere anvendte metoder udmærker massespektrometri sig ved stor specificitet og brug af en meget lille prøvemængde og er derfor blevet»the method of choise«til identifikation af proteiner. Selvom man kan undgå en stor del af det tidligere karakteriseringsarbejde, er de klassiske proteinkemiske metoder imidlertid ofte relevante, når proteiner af særlig interesse skal isole- Figur 1. Eksempel på separation af proteiner ved todimensionel gelelektroforese. AAS ICP/MS UV-VIS LC/MS GC/MS FT-IR/NIR Ny LC-MS/MS? - Så er det også os! Gydevang Allerød dansk kemi, 86, nr. 9,
2 res og karakteriseres. Kromatografi, isoelektrisk fokusering og gelelektroforese bruges ofte til at separere proteiner før en massespektrometrisk identifikation. Isoelektrisk fokusering og gelelektroforese anvendes ofte i kombination, og kaldes todimensional-gelelektroforese (2DE). Ved 2DE separeres proteinerne først i forhold til deres isoelektriske punkt, hvorefter de separeres efter størrelse (figur 1). Forskning, der tager udgangspunkt i at sammenligne en celles eller en organismes totale proteinindhold (proteomet) under forskellige påvirkninger, anvender ofte 2DE til at sammenligne mængden af de enkelte proteiner udtrykt ved forskellige betingelser. Interessante protein-pletter på gelen kan dernæst skæres ud til massespektrometrisk analyse. Proteinidentifikation ved massespektrometri Identifikation af proteiner med massespektrometri indledes med en enzymatisk spaltning af proteinet til peptider (figur 2, side 16). Det gøres for at opnå mindre fragmenter i nogenlunde ensartet størrelse, som derefter ioniseres og analyseres i massespektrometret. Det hyppigst anvendte enzym er trypsin, der kløver efter aminosyrerne arginin og lysin. Den ønskelige størrelse på peptiderne er 7-15 aminosyrer, men større og mindre peptider kan også analyseres. De resulterende peptider introduceres i massespektrometret på to forskellig måder, enten ved»matrix assisted laser desorption«(maldi) eller ved»elektrospray-ionisering«(esi). Ved MALDI fordampes og ioniseres peptiderne ved beskydning med en laserstråle, hvorefter de detekteres i massespektrometret. Teknikken er hurtig, men giver kun information om, hvor store de analyserede peptider er - såkaldt»peptide mapping«. ESI adskiller sig ved, at peptiderne tilføres i en væskefase og ioniseres i spændingsfeltet ved indgangen til massespektrometret. ESI er en langsommere teknik, men giver også mulighed for at få information om aminosyrerækkefølgen af de enkelte peptider. På Teknologisk Institut karakteriseres proteiner med et massespektrometer med ESI, hvor der før instrumentet er tilkoblet en nanoflow HPLC. Herved separeres den komplekse peptidblanding på en nano-lc-kolonne med en indre diameter på 75 µm og ved flow på 250 nl/min før MS-analyse. Først bestemmes peptidernes masser (masse/ladningsforhold), og derefter fragmenteres de ved tandem-massespektrometri (MS/MS). Det resulterer i forskellig størrelse af peptidfragmenter, som detekteres og samles til præcis information om peptidets aminosyresekvens. Med disse informationer kan proteinet identificeres ved søgning i sekvens-databaser med forskellige søgealgoritmer. Post-translatoriske modifikationer Ud over identifikation af de udvalgte proteiner er det relevant 15 dansk kemi, 86, nr. 9, 2005
3 Figur 2. Proteinidentifikation ved massespektrometri. (A) Den oprensede proteinblanding separeres ved gelelektroforese, 1D eller 2D. (B) Relevante gelbånd eller pletter udskæres og enzymbehandles (in-gel digestion). (C) Peptiderne ekstraheres og analyseres ved nano- LC og full-scan-ms og derefter ved tandemmassespektrometrisk analyse, hvor peptider udvælges til MS/MSanalyse. (D) Sekvensinformation fra MS/MS-spektre bruges til at søge i proteinsekvensdatabaser. (E) for identitet af proteinet. Figur 3. Proteomanalyse af torskemuskel der har været frosset ved -30 C i 3, 6 eller 12 måneder. Proteinet i cirklen er identificeret som tropomyosin, mens proteinerne i firkanterne er identificeret som aktinfragmenter. at se på de kemiske modifikationer. De tilføres ofte reversibelt til proteinet efter endt proteinsyntese, de såkaldte posttranslatoriske modifikationer (PTM). Typer af modifikationer omfatter bl.a. fosforylering, acetylering, methylering og glykosylering. Modifikationerne bidrager til yderligere at differentiere proteinerne efter proteinsyntesen og har bl.a. til formål at regulere deres funktion og aktivitet. PTM er essentielle, når det drejer sig Vakuumpumper Lavtrykskompressorer Sidekanalblæsere rtpumpsdk@rtpumps.com om f.eks. signaloverførsel i cellen, enzymaktivitet, hormonstimulering og regulering af cellevækst. Undersøgelser af PTM er derfor vigtige for forståelsen af en række cellulære processer. Massespektrometri er et naturligt værktøj til at analysere PTM [2]. En modifikation afsløres i MS/MS-spektret ved at den aminosyre, hvorpå modifikationen er placeret, opnår en masseforøgelse, svarende til den pågældende kemiske gruppe. Det kan være vanskeligt at måle, at et protein er modificeret, idet det ofte kun er en mindre del af den samlede mængde, der er modificeret. Derfor kan den modificerede fraktion opkoncentreres på forskellig måde inden massespektrometrisk analyse. Affinitetsoprensning er ofte benyttet. F.eks. kan fosfopeptider oprenses effektivt med Immobilized Metal Affinity Chromatography (IMAC) inden MS-analyse. Patenterbare resultater Ovennævnte teknikker anvendes i vores laboratorium til løsning af mange dansk kemi, 86, nr. 9,
4 forskelligartede problemstillinger, både i langvarige forskningsprojekter med virksomheder, sektorforskningen og universiteter, men også i korterevarende, rekvirerede ad hocopgaver. Der er mange forskellige eksempler på samarbejdsprojekter, der har ført til spændende, patenterbare resultater. Et samarbejde med en bioteknologisk virksomhed havde til formål at karakterisere overfladeproteiner fra mælkesyrebakterier. Disse bakterier indtages sammen med syrnede mælkeprodukter og har en helbredsfremmende, en såkaldt probiotisk effekt. Vha. bakteriernes specielle overfladeassocierede proteiner kan de hæfte sig til slimlaget i tarmen og giver dermed en ønskelig bakterieflora. Viden om disse proteiner muliggør en målrettet forskning i at øge den probiotiske effekt. En anden bioteknologisk virksomhed, der arbejder inden for kræftforskning, er interesseret i at kende en bestemt post-translationel modifikation på et protein. Denne modifikation har effekt på cancercellers levedygtighed, og resultaterne skal bruges til at udvikle ny medicin. Inden for fødevareforskningen har vi isoleret og karakteriseret skimmelhæmmende proteiner fra plantefrø. Disse proteiner er en naturlig del af spirende frøs forsvarsmekanisme mod netop skimmelsvamp, og det forretningsmæssige ønske er at kunne bruge disse proteiner som erstatning for nuværende konserveringsmidler. Proteinændringer i fisk Fryselagringsforsøg med fisk har vist tab af strukturelle og smagsmæssige egenskaber [3]. Danmarks Fiskeriundersøgelser har gennem flere år arbejdet med proteinkvalitet af fisk med en proteomics-orienteret vinkel for at forstå og imødegå kvalitetsændringer på proteinniveau. Ændringerne kan omfatte oxidation, krydsbinding eller nedbrydning af proteinerne. Viden, om hvilke proteiner, der ændrer sig, er vigtig for at kunne forstå mekanismen i kvalitetsændringen under lagring. I samarbejde med Teknologisk Institut er der identificeret flere proteiner, der ændrer mængde ved langtidsopbevaring, bl.a. aktin og tropomyosin, der stammer fra fiskens muskelvæv. I figur 3 ses udsnit af 2D-geler, hvor intensiteten af de markerede pletter angiver en ændring. Proteom-gelerne er lavet på Danmarks Fiskeriundersøgelser og analyseret af Inger V. H. Kjærsgård. En nærmere beskrivelse af proteomanalysen og MS/MS af torskeproteinerne er beskrevet i [4]. Fra forskning til kvalitetskontrol Karakterisering og identifikation af proteiner ved massespektrometri er relevant i mange forskellige discipliner, både på det klassiske proteinkemiske område, i den bioteknologiske forskning, men også i den fødevareteknologiske udviklingsproces. Anvendelsesområdet strækker sig fra forskning til kvalitetskontrol. adresser: Mette Rindom Nørrelykke: mette.rindom.norrelykke@teknologisk.dk Hans Peter Sørensen: hans.peter.sorensen@teknologisk.dk Hans Christian Beck: hans.christian.beck@teknologisk.dk Referencer 1. Lane, C.S. Mass spectrometry-based proteomics in the life sciences. Cell. Mol. Life Sci. 2005; 62: Mann, M., Jensen, O.N. Proteomic analysis of post-translational modifications. Nat. Biotech. 2003; 21: Mackie, I. M. The effects of freezing on flesh proteins. Food Rev. Int. 1993; 9: Kjærsgård, I.V.H., Nørrelykke, M.R., Jessen, F. Changes in cod muscle proteins during frozen storage revealed by proteome analysis and multivariate data analysis. Proteomics. Indsendt. 17 dansk kemi, 86, nr. 9, 2005
5
Åben dialog og ny membranteknologi
PROFILEN Åben dialog og ny membranteknologi Da Arvid Garde og Jens-Ulrik Rype udviklede den patenterede membranteknologi REED, ændredes deres liv. I dag har de egen virksomhed Jurag Separation og lever
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereTestet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D.
11-11-2013 Testet i udlandet Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 Forfatter: Janus Vang, Ph.D. ANSVARLIG: REGIN W. DALSGAARD, BESTYRELSESFORMAND FOR VINNUFRAMI INTRODUKTION Færøernes
Læs mereHvad sker der, når vi fryser torsken?
Hvad sker der, når vi fryser torsken? Inger V. H. Kjærsgård (ivk@difres.dk) Mette R. Nørrelykke mette.rindom.norrelykke@ teknologisk.dk Flemming Jessen (flj@difres.dk).............. Danmarks Fiskeriundersøgelser
Læs mereEn forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et:
F2011-Opgave 1. En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: Forward primer: 5 CC ATG GGT ATG AAG CTT TGC AGC CTT
Læs mereBetydning af Kvælstoftilførsel for Proteinindhold, Proteinets Ekstraherbarhed og Proteinkvalitet ved Fraktionering af Græs og Kløver
Betydning af Kvælstoftilførsel for Proteinindhold, Proteinets Ekstraherbarhed og Proteinkvalitet ved Fraktionering af Græs og Kløver Rasmus Dahl-Lassen Københavns Universitet, PLEN INBIOM Seminar 17-09-18
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereBioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.
Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00
Læs mereBiomolekylær massespektrometri til karakterisering af proteinmolekyler i cellen
Biomolekylær massespektrometri til karakterisering af proteinmolekyler i cellen Kemi i cellen styres af cellens mange proteiner. Ved hjælp af massespektrometri kan man nu få detaljeret indsigt i disse
Læs mereProtein identifikation ved hjælp af Matrix- Assisted Laser Desorption Masse Spektrometri (MALDI-MS).
Teori til elevforløb på Institut for Biokemi og Molekylærbiologi på Syddansk Universitet: Protein identifikation ved hjælp af Matrix- Assisted Laser Desorption Masse Spektrometri (MALDI-MS). Peter Windfeldt
Læs merePCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA
PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereBiotechnology Explorer. Protein Fingerprinting
Biotechnology Explorer Protein Fingerprinting Instruktionsmanual Katalognummer 166-0100EDU explorer.bio-rad.com Delene i dette kit er sendt i seperate æsker. Opbevar proteinstandarderne i fryseren, ved
Læs mereStudienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen
MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige
Læs mereAnalyse af proteiner Øvelsesvejledning
Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele
Læs mereTitel 1 Celler opbygning og funktion 15. Titel 2 Genetik livets kode 16. Titel 3 Gæring 11. Titel 4 Sundhed og kost 18
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014/2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Bioteknologi A Ditte H.
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereProteiner. - til glæde og gavn
Proteiner - til glæde og gavn Proteiner er essentielle for vores organisme fungerer som byggematerialer overalt i vores krop behovet afhænger af mange faktorer Proteiner er aminosyrer bygget sammen i lange
Læs mereDansk resumé for begyndere
Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dette afsnit introducerer bakteriel genregulation for enhver uden forudgående kendskab til dette emne. Alle nødvendige, videnskabelige betegnelser
Læs mereImmunaffinitetschromatografimassespektrometri (IA-LC-MS) giver
BIOTEKNOLOGI/ANALYTISKKEMI Immunaffinitetschromatografimassespektrometri (IA-LC-MS) giver nye dimensioner i analytisk kemi Immunassays, dvs. analytiske metoder der baserer sig på antigen-antistofreaktioner,
Læs mereBioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve
Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin
Læs mereIntroduktion til helhedssyn på fødevarer hvad er det, og hvordan kan vi bruge det i praksis? Morten Poulsen
Introduktion til helhedssyn på fødevarer hvad er det, og hvordan kan vi bruge det i praksis? Morten Poulsen Situationen i dag Forbrugere bliver i dag bombarderet med mange modsatrettede oplysninger om
Læs mereKOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2018 C(2018) 3193 final KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af 29.5.2018 om ændring af forordning (EF) nr. 847/2000 for så vidt angår definitionen af udtrykket "lignende
Læs merehuser den største bidiversitet ikke mindst på grund af Amazon-regnskoven, der dækker omkring 50 % af Brasiliens samlede areal.
6 Giftige dyr ven eller fjende? Mange dyr bruger gift som forsvar eller til at nedlægge bytte. Ved millioner af års evolution er disse gifte udviklet til at virke mest muligt effektivt, og derfor er de
Læs mereHVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?
42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på
Læs mereSyv transmembrane receptorer
Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion
Læs mereForslag til fagpakke i Molekylær ernæring
Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Titel: Indhold: Placering: Molekylær ernæring/molecular Nutrition Almen molekylær ernæring (5 ECTS) Bioaktive Fødevarekomponenter og Functional Foods (10 ECTS)
Læs mere1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer
Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type
Læs mereTeknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5.
Fysikken bag Massespektrometri (Time Of Flight) Denne note belyser kort fysikken bag Time Of Flight-massespektrometeret, og desorptionsmetoden til frembringelsen af ioner fra vævsprøver som er indlejret
Læs mereOpgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.
Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes
Læs mereBiokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde
Læs mereHurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi.
Bioteknologi BioAktivator 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761635846 Forfatter(e) Troels Wolf, Henrik Falkenberg, Peder K. Gasbjerg, Henning Troelsen, Annette Balle Sørensen, Chris Østergaard, Bodil Junker
Læs merekatalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.
Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mereSundt korn i et ændret miljø
Sundt korn i et ændret miljø Mange forskellige faktorer har indflydelse på, hvor hårdt kornplanter angribes af svampearter fra slægten Fusarium. Vi har undersøgt effekten af at dyrke byg ved lavt kvælstofniveau.
Læs mere3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag
3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og
Læs mere27611 Eksamen Sommer 2007
- Side 1 af 10-27611 Eksamen Sommer 2007 Dette sæt indeholder 4 opgaver. En online version af opgavesættet vil være tilgængeligt fra kursets lektionsplan, under selve eksamen (25. Maj 2007 klokken 9:00
Læs mereOpgave 1 Slankemidler
Opgave 1 Slankemidler Overvægt er et stigende problem i den vestlige verden, og der er derfor udviklet forskellige slankemidler. Et eksempel på et slankemiddel er Orlistat. Den kemiske struktur af Orlistat
Læs mereBiologi B oven på C. Nationalparkens Økologi. Rusmidler. Evolution og Infektionssygdomme. C-niveau forventes kendt
Undervisningsbeskrivelse til 2q3ab BiB1 2012/2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 12/13 Institution Uddannelse Fag
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereProteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013
Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.
Læs mere1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer
Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type
Læs mereNr 1. Fra gen til protein
Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis
Læs mereFormål At analysere for myosin i muskelvæv fra fisk ved brug af western blotting
Center for Undervisningsmidler, afdeling København Western blotting Øvelsesvejledning Formål At analysere for myosin i muskelvæv fra fisk ved brug af western blotting Teori Proteomik er studiet af celleproteiners
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereFagbilag bioteknologi
fagbilag bioteknologi 1 Fagbilag bioteknologi 1. Identitet og formål 1.1 Siden penicillinets opdagelse for ca. 50 år siden, har der været en rivende udvikling indenfor området bioteknologi. Bioteknologi
Læs mereFodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT
Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Rapport nr 98 Forfattere Lorenzo Misciattelli Torben Hvelplund Martin R. Weisbjerg Danmarks JordbrugsForskning Jørgen Madsen Den Kgl.
Læs mereKlip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben
Læs mereProteiners byggesten er aminosyrer
PTEIE G EZYME Proteiners byggesten er aminosyrer Lad os se på den kemiske opbygning af et protein. Proteiner er store molekyler der er opbygget af mindre molekyler, som man kalder aminosyrer. Der findes
Læs mereProtein syntese. return
Protein syntese. I artiklen redegøres for principperne i, hvordan octapeptidet SCHTFGDI kan syntetiseres. Som yderligere illustration heraf kan peptidet opbygges og visualiseres i Chem3D-Pro. Herved kan
Læs mereFra mutationer til sygdom
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand
Læs mereGMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer
GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler
Læs mereHurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi.
Bioteknologi BioAktivator 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761635846 Forfatter(e) Troels Wolf, Henrik Falkenberg, Peder K. Gasbjerg, Henning Troelsen, Annette Balle Sørensen, Chris Østergaard, Bodil Junker
Læs mereKan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?
Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle
Læs mereAnvendelse af DNA markører i planteforædlingen
Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling
Læs mereEksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013
Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er
Læs mereDansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at
Læs mereBioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011
Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Spørgsmålene i opgavesættene stilles som udgangspunkt i den betydning der fremgår af listen over typeord, som findes på ministeriets
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C,
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi
Læs mereStyrk dit immunforsvar. - med kost og træning
Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller
Læs mere1 Idékatalog til øvelser: Bioanalytikeruddannelsen UCSJ, Parkvej 190, 4700 Næstved
1 Idékatalog til øvelser: Bioanalytikeruddannelsen UCSJ, Parkvej 190, 2 Idékatalog til øvelser: Bioanalytikeruddannelsen UCSJ, Parkvej 190, Indhold Realtime PCR på β-actin... 3 CSI og retsgenetik... 3
Læs mereEfter nøje overvejelser og ved gennemgang af de nuværende hovedfagsperioder er det besluttet af vælge følgende 4 fællesfaglige temaer:
STUDIEPLAN Biologi Fællestemaer Ved indførelsen af Steiner HF på Rudolf Steiner Skolen i Århus skal hf-læreplanen i fagene følges. Kravene til de tre naturvidenskabelige fag biologi, geografi og kemi er
Læs mereAtomic force mikroskopi på blodceller
1 Atomic force mikroskopi på blodceller Problemstilling: Problemstillingen eleven bliver sat overfor er: Hvad er atomic force mikroskopi, og hvordan kan det bruges til at studere blodceller på nanometerskala?
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereNyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun
Læs mere14. Mandag Endokrine kirtler del 2
14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.
Læs mereBioinformatik Open Source Software i biologiens tjeneste
Bioinformatik Open Source Software i biologiens tjeneste Kenneth Geisshirt kneth@silex.dk Silex Science ApS Bioinformatik p.1/19 Om Silex Science ApS Grundlagt maj 2002 Ejeren er Cortex Holding Fokusområderne
Læs mereImmunologisk bioinformatik - et undervisningsprojekt til de danske gymnasier
Immunologisk bioinformatik - et undervisningsprojekt til de danske gymnasier Isa Kirk Biotech Academy Institut for Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet 2. november 2010 1 Indhold 1 Introduktion
Læs mereSide 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin august juni
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2017-2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700
Læs mereBiologi 8. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 Havet 6 Undersøgelse 33 Undersøgelser i naturfag (fase 1) Evolution (fase 2) 34 Økosystemer (fase 2) Argumentation
Læs mere1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring
1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens
Læs mereMenneskets væskefaser
Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem
Læs mereEksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag
Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag 1+2 Arvelige sygdomme 1. Redegør for DNA s opbygning og forklar hvad et gen er. 2. Beskriv hvordan et protein er opbygget og gennemgå proteinsyntesen. 3.
Læs mereHF & VUC København Syd Undervisningsbeskrivelse 4biB615 Side 1 af 5
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Biologi B Christian
Læs mereVelkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana
Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion
Læs mereBiokonservering af koldrøget laks
Af Lilian Nilsson og Lone Gram Afdeling for Fiskeindustriel Forskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser Biokonservering af koldrøget laks - hvordan man forhindrer vækst af Listeria i fiskeprodukter er en
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1
Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.
Læs mereForsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen
Læs mereSådan træner du bedst med protein-pulver
Sådan træner du bedst med protein-pulver Motionisterne køber protein-produkter som aldrig før. De kan have en effekt, men er ikke noget mirakelmiddel, siger eksperter Af Jacob Carlsen, december 2012 03
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2
Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:
Læs mereEukaryote celler arbejder
Eukaryote celler arbejder Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I dette forløb skal eleverne arbejde med den eukaryote celle. I forløbet kommer vi omkring funktioner og kemiske processer
Læs mereEksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion
Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består
Læs mereHvad er så vigtigt ved målinger?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein
Læs mereOrganismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:
Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden
Læs mereAfrapportering for projektet Molekylær analyse af nye stivelseskartofler Slutrapport
Afrapportering for projektet Molekylær analyse af nye stivelseskartofler Slutrapport Projektperiode april december 2012 Deltagere Andreas Blennow (projektleder), Susanne L. Jensen (PhD studerende), Lisbeth
Læs mereBesvarelse af opgaverne til den Spm.A: efter TGA TCA Spm. B:
Besvarelse af opgaverne til den 20-9-06 Spm.A: Her vil vi gerne sætte et relativt lille stykke DNA (FLAG) sammen med et relativt stort stykke (PRB1). Det lille stykke er for lille til at vi kan PCR amplificere
Læs mereFaget bidrager til at give eleverne forudsætninger for ansvarlig og kritisk stillingtagen til anvendelse og udvikling af bioteknologi.
Bioteknologi A 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Bioteknologi er teknologisk udnyttelse af biologiske systemer til forskning, analyse, produktion og sygdomsbehandling. Bioteknologi tager udgangspunkt
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Side 1 of 14 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 21/1-2013 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle
Læs mereEksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015
Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere
Læs mereINTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00
INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Hvert af de 10 nedenstående fordøjelsesenzymer er involveret i spaltning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mere