riluftsliv i køge kommune

Transkript

1 riluftsliv i køge kommune

2

3 Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Østsjælland...3 Vision for friluftsliv i Køge Kommune...5 Forslag til fremme af friluftsliv i Køge Kommune...6 Friluftsliv i Region Sjælland...14 Friluftsrådets generelle politik...17 Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse i Østsjælland vil med dette friluftsoplæg gerne opfordre kommunen til at sætte fokus på friluftsliv i kommuneplanen. Oplægget kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen.

4 Indledning Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet varetager som paraplyorganisation mere end 90 tilsluttede organisationers og den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Alle kan have glæde af et aktivt friluftsliv. En af Friluftsrådets vigtigste opgaver er at samle og forene de mange forskellige interesser for rekreativ benyttelse af landskabet at finde den største fællesnævner og medvirke til, at forvaltningen af friluftslivets rammer sker på bedst mulig måde. Dels skal befolkningens behov for at dyrke friluftsliv imødekommes, dels skal der tages det nødvendige hensyn til naturen. Styrken ligger i Friluftsrådets brede perspektiv, der rækker ud over særinteresser hos den enkelte. Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse bestående af mellem 1 og 8 kommuner. Medlemsorganisationerne udpeger repræsentanter i hver kreds, og denne kredsrepræsentation vælger en kredsbestyrelse. I dette oplæg redegør kredsbestyrelsen for de lokale ønsker og behov for fremtidens friluftsliv i kommunen. Kommuneplanen skal ifølge planlovens 11 a varetage mulighederne for friluftsliv. Den skal indeholde helhedsorienterede planer for både byen og det åbne land, hvilket giver rig mulighed for at planlægge for det bynære landskab. Hvis politikerne har formuleret en samlet friluftspolitik og -strategi, kan denne inddrages i udarbejdelsen af den samlede kommuneplan. Kommuneplanens rammedel og redegørelse kan bruges til at beskrive kommunens intentioner for friluftsliv. Friluftsoplæg for Køge Kommune 2

5 Friluftsrådets Kreds Østsjælland Friluftsrådets Kreds Østsjælland er en af Friluftsrådets 23 lokale kredse. Geografisk omfatter kredsen 4 kommuner: Faxe, Køge, Ringsted og Stevns Kommuner. Kredsen er organisatorisk opbygget med et repræsentantskab og en bestyrelse. Repræsentantskabet består af repræsentanter fra Friluftsrådets medlemsorganisationer dog kan hver medlemsorganisation maksimalt udpege én repræsentant per kommune i kredsen. I marts måned afholdes ordinært kredsrepræsentantskabsmøde, hvor der er valg til kredsbestyrelsen. Hver medlemsorganisation kan ved denne lejlighed opstille én kandidat til kredsbestyrelsen. I Kreds Østsjælland er følgende medlemsorganisationer repræsenteret per 1. januar 2008: Dansk Forening for Rosport Dansk Cyklist Forbund Sct. Georgs Gilderne i Danmark Dansk Camping Union Dansk Kano og Kajak Forbund De grønne pigespejdere Dansk Ornitologisk Forening 4H Biologforbundet Danmarks Idræts-Forbund Danmarks Jægerforbund Danmarks Sportsfiskerforbund Dansk Land-Rover Klub Dansk Ride Forbund Dansk Svæveflyver Union DK-Camp Efterskoleforeningen Miljøbevægelsen NOAH Geografforbundet Kongelig Dansk Aeroklub Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem Naturvejlederforeningen i Danmark Danmarks Tursejlerforening Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Repræsentantskabet samles mindst 2 gange årligt med det første møde i marts måned. Her beretter bestyrelsen om det forgangne års arbejde i kredsen og redegør for planer for indeværende år. Forslag og ønsker fra kredsrepræsentanterne indgår i planlægningen. Endvidere vælges bestyrelsen for det kommende år, bestående af mellem 5 og 7 medlemmer samt 2 suppleanter. Det andet møde ligger i august. Mødet afholdes i kredsens geografiske område, og det afholdes som et friluftspolitisk sommermøde, hvor alle kan deltage. 3 Friluftsoplæg for Køge Kommune

6 Bestyrelsen varetager kredsens daglige virke og mødes derfor 6-10 gange årligt til aftenmøder i kredsens område. Kontaktfladen er kommunale politikere og embedsmænd, repræsentantskabet, den lokale presse samt Friluftsrådets sekretariat. Bestyrelsens medlemmer deltager aktivt som repræsentanter for Friluftsrådet i en række udvalg, råd, kommissioner og så videre. I udarbejdelsen af dette oplæg har bestyrelsen varetaget beskrivelsen af visionen for udvikling af friluftslivets fremtidige muligheder i kommunen. Endvidere har bestyrelsens medlemmer bidraget med beskrivelser af konkrete forslag til fremme af friluftsliv i kommunen. Friluftsoplægget rummer ikke en komplet samling af forslag, men en række eksempler på projekter, som vi finder realiserbare på kort og mellemlangt sigt. Det er bestyrelsens ønske at medvirke til at udvikle kvaliteten i samarbejdet med dens kontaktflade, således at der bibeholdes en positiv, aktiv og frugtbar dagligdag til gavn for friluftslivet i kommunen. Vandreture i naturen er en af de mest udbredte friluftsaktiviteter. Blandt andet derfor vil Friluftsrådet opfordre Køge Kommune til at indgå et samarbejde med Faxe, Stevns og Ringsted Kommuner om at etablere og formidle en lang sammenhængende vandrerute i de 4 kommuner. Friluftsoplæg for Køge Kommune 4

7 Vision for friluftsliv i Køge Kommune Køge Kommune har en rig og varieret natur, der i særlig grad er præget af skov, vandløb, søer, moser, landbrug samt Køge Bugt og Østersøen mod øst. Friluftsrådets vision og ønske er, at kommunen påskønner og udbygger den unikke natur med friluftsområder til glæde for borgerne. Gode muligheder for et bredt spekter af friluftsaktiviteter er afgørende for folkesundheden, hvilket mange undersøgelser har bevist. Så samtidig med at den smukke natur sikres og bevares, må der ske en udbygning af gode adgangsmuligheder, så friluftsaktiviteterne kan udfolde sig på bedste måde. Børn skal, via foreningsliv, skole og institution, lære at opleve, respektere og tage hensyn til naturen. Indsatsen for at sikre friluftsmulighederne skal rettes både mod det organiserede og mod det uorganiserede friluftsliv samt alle grupper i kommunen fra børnehaver til ældregrupper og mennesker med fysiske handicap. 5 Friluftsoplæg for Køge Kommune

8 Forslag til fremme af friluftsliv i Køge Kommune På de følgende sider findes en række forslag til at fremme friluftslivet i kommunen. Forslagene kan finansieres på mange måder primært med kommunen som partner. Skov- og Naturstyrelsen samt en række fonde er også en mulighed. Måske kan finansieringen støttes via Lokale Grønne Partnerskaber eller Tipsog lottomidler til friluftsliv. Lokale Grønne Partnerskaber er en aftale, der er indgået mellem Kommunernes Landsforening, Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Hensigten med aftalen er, at de 4 aftaleparter lokalt koordinerer og understøtter konkrete natur- og friluftsprojekter. Med kommunens nye nøgleposition på naturområdet vil det være oplagt, at kommunen spiller en central rolle blandt andet ved at sikre, at partnerskabsprojekter kan iværksættes i kommunen. Læs mere på Desuden kan en del af forslagene med stor sandsynlighed opnå støtte via puljen Tips- og lottomidler til friluftsliv. Midlerne administreres af Friluftsrådet, og hvert år uddeles cirka 50 millioner kroner til en lang række forskellige projekter. Læs mere på FORSLAG 1: ØSTSJÆLLANDSRUTEN Friluftsrådet Kreds Østsjælland vil opfordre kommunen til at indgå et samarbejde med Faxe, Stevns og Ringsted Kommuner om at etablere en sammenhængende cykel- og vandrerute gennem landsdelens smukkeste og mest specielle områder. Den nyetablerede LAG (Lokal AktionsGruppe) har særlig opmærksomhed på mere liv på landet og har vist stor interesse for lange sammenhængende stisystemer gennem flere kommuner. Friluftsoplæg for Køge Kommune 6

9 Sundhed, velvære og lykken kan ikke vindes på en lottokupon og ej heller trækkes i en automat. Det vil sige, at man skal finde svarene i sig selv, og hvordan gør man nu det? En dokumenteret metode for et sundere liv og grundlaget for en sund hverdag er at færdes i naturen med familie, med venner og/eller alene. For det moderne menneske er dét at have fri og have let adgang til at færdes og opholde sig i naturen et vigtigt element. Når man bevidst nyder og beundrer den omkringliggende natur, giver det et godt fundament for udviklingen af idéer og ønsker. Man kan for eksempel trave en tur langs havet. Er hunden med, kan man snakke til den, kaste pinde, glæde sig over hundens ivrige agtpågivenhed, vindens susen, lyset fra solen, og pludselig sker det man har fundet løsningen på et af hverdagens problemer. De færreste er bevidste om processen, men glæden opstår, når for eksempel løsningen på et problem findes. Derfor er det vigtigt, at den enkelte borger har mulighed for at færdes ude og opleve årstiderne og naturen på nært hold. Betingelserne for at komme ud til oplevelserne i naturen forbedres væsentligt ved anlagte stisystemer, så man kan finde de stier og ruter, der er, samt de faciliteter ved ruterne, som gør oplevelsen bedre. Vi vil derfor foreslå en lang sammenhængende stiforbindelse i Køge, Stevns, Faxe og Ringsted Kommuner. Stiforbindelsen kan for eksempel kaldes Østsjællandsruten. Vi foreslår endvidere, at denne stiforbindelse følger fjernruten E6 fra Haraldsted Sø og gennem Vrangeskoven, via Haraldsted Skov, til skovene ved Skjoldenæsholm i Ringsted Kommune. Ruten går herfra ind i Køge Kommune gennem Stubberup Storskov, Ebbeskov og Dyrehaven til Regnemark Banke/badesøen i Dyndet. Herefter benyttes Køge Å-stien videre til Køge. Videre fra Køge går turen langs kysten til Prambroen og Strøby Ladeplads, Bøgeskoven, Stevns Klint, Holtug, Rødvig og til Lund i Stevns Kommune. I Faxe Kommune kan den fortsætte langs kysten til Faxe Ladeplads og videre til Feddet og endelig til Leestrup Skov. Vi håber, at de 4 kommuner hver vil udarbejde en folder med en detaljeret beskrivelse af deres del af ruten inklusive beplantningen, fuglelivet, floraen og andre oplevelsesrelevante emner. Ruten skal beskrives, så den kan bruges begge veje. Yderligere kan der laves en rutebeskrivelse, som kan hentes på biblioteket eller downloades fra kommunernes hjemmesider, således at man kan printe hele eller dele af ruten ud. 7 Friluftsoplæg for Køge Kommune

10 Den skal kunne benyttes til en flerdages vandretur i sin fulde længde såvel som til en 2-3-timers tur ad en delstrækning. Det er oplagt at formidle de nærliggende muligheder for natur- og kulturoplevelser ved hjælp af informationstavler, foldere eller eksempelvis pæle med telefonnumre, som giver adgang til formidling via mobiltelefonen. I forlængelse heraf kan der også formidles forskellige former for overnatning, for eksempel hø-hoteller, shelters, vandrerhjem og campingpladser. Tovholder for projektet vil optimalt være en styregruppe på 4 personer, én fra hver kommune. Særligt for Køge Kommune Køge Kommunes opgave er at beskrive den del af ruten, som starter i kommunen ved Stubberup Storskov, hvor Ringsted og Lejre Kommuner mødes på vej 14 (Ringsted-Roskilde-vejen) ved hus nr Ruten starter på en god skovvej i en skov med varierende beplantning, hvor der både er mulighed for at færdes på gåben og på cykel. Efter cirka minutters gang, drejer stien til venstre ad Skovbjergvej mod Gammel Sø med de flotte bøgetræer helt ned til søen. Den sandede skovbund giver god vækst for cirka 25 forskellige arter mos. Stien følger videre mod syd forbi Petri Sø. Herefter går ruten gennem Bastebjerg Skov og Ebbeskov til Ebbeskovvej og herefter et kort stykke på Borupvej, hvorefter ruten går ind i skoven igen. Her går turen gennem Enghave og Dyrehave og fortsætter under jernbanen forbi Køge Ås (Danmarks længste ås) og badesøen i Dyndet. Derefter følger man Køge Å-stien til Køge og herfra videre langs kysten til Prambroen i Stevns Kommune. FORSLAG 2: FRILUFTSLIV LANGS KØGE Å Da Køge for mange hundrede år siden lå, hvor Gl. Kjøgegaard er beliggende stadig, var Køge Å en vigtig transportvej til og fra omverdenen. I dag er der ikke meget liv på og langs åen, men det kan der komme! Køge by er timeglasformet og Køge Å slynger sig tæt på timeglassets smalleste sted fra Åbassinet i øst til Gl. Kjøgegaard i vest en strækning på cirka meter med potentiale for et unikt friluftsliv på åen og langs vandet på Åstien. Køge Å kan udvikles til en åben å gennem byen og kan markedsføres som Køges Blå Bånd, Det Blå Bånd gennem Køge centrum eller måske Det Blå Oplevelsesbælte i Køge centrum. Strækningen gennem Køge centrum kan indrettes attraktivt for oplevelser i kanoer, kajakker og robåde og for konkurrencesport med sære, hjemmebyggede fartøjer. Langs åen vil der med et stisystem kunne blive plads til løbende og gående, motionister og slentrere, unge og gamle, køgensere og turister. Dette vil være en Friluftsoplæg for Køge Kommune 8

11 oplagt mulighed for byens borgere for at komme nærmere åens liv og de muligheder, der er. Samtidig vil det kunne tiltrække turister til byen. For hele strækningen er det påkrævet, at åen oprenses, og at tilgroning holdes i ave. Oprensningen tjener også det formål at gøre åen så vandførende, at oversvømmelser i baglandet forhindres eller mindskes væsentligt. Vi foreslår, at Køge Å forsynes med 8 anløbspladser fordelt på hele strækningen gennem Køge centrum. Bænke og borde at nyde madpakken ved opstilles på alle anløbspladser. Anløbspladser Vi foreslår, at strækningen forsynes med 8 anløbspladser fordelt på hele strækningen for bådfolket, der giver mulighed for at kunne fastlåse sin båd, mens Køge by besøges. Endvidere skal anløbsforholdene være indrettet til sikker og nem adgang til og fra båden ved en nem og elegant løsning. Pladserne navngives ved skiltning, som er synlig fra både å og sti. Bænke og borde at nyde madpakken ved opstilles på alle anløbspladser. Mellem anløbspladserne forsynes ruten med passende vejskiltning. Desuden kan åstien belyses, så den også kan benyttes i den mørke tid. Anløbsplads 1, Åhavnen Den første anløbsplads etableres i Åhavnen, som skiltes med navnet Åhavnen. Herfra er der ikke langt til parkeringsplads og offentlige transportmidler: busser, S-tog og regionaltog. Flere anløbspladser bør placeres tæt ved klapbroens vestende eller ved dens østlige ende ved den græsklædte skråning. Der skal være plads til at indrette kano- og kajakudlejning og eventuelt en større robåd eller to. En tredje mulighed er at benytte en af de eksisterende bådebroer, hvis de kan frigøres til formålet, men disse placeringer er nok mindre tilgængelige eller mindre egnede af andre grunde. Stifolket benytter den eksisterende sti langs Åhavnen. Den slutter ved bådeværftet. For at komme herfra til næste anløbsplads bygges en gangbro for stifolket over Åhavnen ved værftet, videre over jernbanen og Toldbodvej til det grønne område øst for Høllingers Bro og på åens nordbred. For at tilgodese og fremme 9 Friluftsoplæg for Køge Kommune

12 mulighederne for kommunens borgere med fysiske handicap kan broen tillige forsynes med elevatorer for kørestolsbrugere. Stien vil også kunne betjene trafik til og fra det nye planlagte sydhavnsområde. Vi mener, at det bør være muligt at leje havkajakker og kanoer ved Åhavnen, som er en af de 8 anløbspladser, vi ønsker, at der anlægges ved Køge Å. Anløbsplads 2, Høllingers Bro Den anden anløbsplads foreslås placeret i det grønne område ved Høllingers Bro, hvor der kan indrettes et motionsareal/en kondibane, hvis pladsen hertil kan erhverves. Pladsen kan etableres således, at det er muligt for brugere at måle kondital og om muligt anlægge en oplyst løbebane med angivelse af antal kilometer. Navnet på pladsen kan være Høllingers Bro. Anløbsplads 3, Fisketorvet Den tredje anløbsplads er den eksisterende fiskeplads ved Fændediget. Den kan udbygges med flere faciliteter, for eksempel rensebord, røgeovn og adgang til postevand. Herudover kan der indrettes et meditationsområde med opstilling af bænke det er et solrigt område og derfor et dejligt sted at holde hvil. Pladsens navn kan være Fisketorvet. Anløbsplads 4, C.F. Gård Den fjerde anløbsplads hedder C.F. Gård. Her er det oplagt at udnytte, at den tidligere tømmerplads er rømmet og under udvikling. Med i planerne for arealet bør være anlæggelse af anløbsplads på sydsiden af åen ved broen til C.F. Gård. Stifolket går fra Fisketorvet ad Fændediget til Køge Bro. Herfra går man over fodgængerfeltet til den allerede etablerede sti fra Køge Bro til C.F. Gård. Fra pladsen er der nem adgang til gårdmiljøet og Køge Torv med turistkontor samt Kirkestræde med kirken og seværdige huse. Anløbsplads 5, Kvickly Broen Navnet på den femte plads kan passende være Kvickly Broen, som anlægges lige før broen til Kvickly på åens nordbred. Stifolket benytter eksisterende sti fra C.F. Gård langs åens sydside, krydser herfra broen og fortsætter ad den eksisterende sti langs åens nordbred. Ved pladsen er der en stor parkeringsplads samt Friluftsoplæg for Køge Kommune 10

13 adgang til forretningskvarteret i Vestergade. På stien mellem C.F. Broen og Kvickly Broen etableres en 100-meter-tidtagningsbane for løbere og gående om muligt også for kano- og kajakroere. Anløbsplads 6, Ågade Den sjette plads kan etableres med navnet Ågade. Herfra er der adgang til den vestlige ende af Vestergade samt til den gamle klosterkirkegård, som nu er en af landets ældste urnekirkegårde. Den eksisterende sti langs åens nordbred drejer fra lige inden Ågade. På en strækning herfra til Jernstøbervænget går 5 private parceller helt ned til åen. Strækningen er cirka 200 meter lang, og her kan der med fordel anlægges et videre stiforløb. Der skal kunne fremvises et stiprojekt for denne 200 meter lange strækning, som også parcelejerne er interesserede i. Det kunne for eksempel være en træbro i en velegnet træsort delvis placeret i åen, som de private parcelejere tillige kan benytte som kajplads eller anløbssted. I stiens nordside etableres passende afskærmning mod haverne. Anløbsplads 7, Jernstøbervænget Den syvende plads er området omkring Jernstøbervænget, og derfor kan pladsen passende få samme navn. Fra Ågade er der kun cirka 100 meter til Jernstøbervænget, hvor stien ender. Gående benytter eksisterende lyskryds over Ringvejen til indgangen til Gl. Kjøgegaards Park, som blandt andet er kendt for sin store rododendronhave. Bådfolket har anløbsplads mellem Jernstøbervænget og Ringvejen på åens nordside. Fra pladsen er der desuden cirka 100 meter til byens posthus, hvilket bør skiltes. Anløbsplads 8, Parken Gl. Kjøgegaard Den ottende og sidste anløbsplads for bådfolket finder man ved at sejle under den lange bro, der forbinder Ringvejen, og videre cirka 50 meter til anløbspladsen Parken Gl. Kjøgegaard på åens sydside. Broen må males i en lys farve, og der skal muligvis installeres belysning i røret, når der er trafik. Offentligheden har i dag adgang til parken i begrænset omfang. Ved inddragelse af Gl. Kjøgegaards ejere i projektet bør åbningstiderne i parken kunne udvides, og tilladelse til at anlægge anløbsplads kunne gives. For stifolket er der adgang til en hvilken som helst af anløbspladserne bortset fra den ottende. Ruten kan gås helt eller delvis og i begge retninger. For bådfolket gælder, at man med lejet båd starter og slutter i Åhavnen. Egen båd kan sættes i vandet og trækkes op ved alle anløbspladser bortset fra den ottende. Formidling af information om Det Blå Bånd gennem Køge skal ske dels på internettet, dels i en folder. 11 Friluftsoplæg for Køge Kommune

14 FORSLAG 3: ELEKTRONISKE VANDRETURSFORSLAG Skovene udgør en større andel af kommunens areal i forhold til mange andre kommuner. 4 private skovejere, Svenstrup, Giesegård, Gl. Kjøgegaard og Vallø Stift, tegner sig for langt over 90 procent af disse skove. I skovene ligger mange spændende søer, blandt andet Gammel Sø og Petri Sø i Stubberup Storskov. Friluftsrådets medlemsorganisationer føler sig meget velkomne i de private skove, men hvor Skov- og Naturstyrelsen bruger mange ressourcer på at skabe og formidle stisystemer i de offentlige skove, prioriterer de private skovejere tilsyneladende ikke afmærkede stisystemer. Mange borgere ønsker at trave en tur i områdets utallige skove, men finder det besværligt at arrangere. Hvis kommunens borgere og besøgende derimod hurtigt og nemt kan blive inspireret og udskrive en rute fra kommunens hjemmeside, der beskriver start- og slutsted, længde, oplevelser undervejs og så videre, er vi overbeviste om, at stisystemer og attraktive friluftstilbud for kommunens borgere og turister vil blive benyttet endnu mere. Vi forestiller os, at disse sider på kommunens hjemmeside udvikles med forslag til vandreture i skovene, hvor brugeren får adgang til et kort over kommunen forsynet med tal, der henviser til andre elektroniske kortudsnit over specifikke områder. Alle kort og oplysninger bør selvfølgelig være udskriftsvenlige. Forslagene skal både dække offentlige og private områder og vil i samarbejde med lodsejerne kunne gennemføres, uden at det nødvendigvis bliver afmærket ude i selve naturen. De enkelte vandreture bør starte og slutte samme sted og opbygges, så man også kan gå en mindre del af ruten, en længere tur eller hele ruten på for eksempel km. Derudover er en beskrivelse af det natur- og kulturlandskab, som ruten går igennem, og de friluftsmuligheder, som området byder på, ønskelig. Friluftsrådet i Kreds Østsjælland opfordrer derfor kommunen til at udfærdige elektroniske friluftskort over kommunens skove og andre naturperler, som kan kombineres med ovenstående forslag til friluftsliv langs Køge Å og stiruter, for at tilskynde borgerne til et sundere liv på en enkel og let måde. FORSLAG 4: PROJEKT BLÅ FLAG Den gamle by ved den friske strand sådan lød Køges slogan på turistplakaten i første halvdel af forrige århundrede. Køge Kommune er begunstiget ved sin beliggenhed ud til Køge Bugt og Østersøen. Den friske strand burde i dag være synonym med Blå Flag-strand. Vores badestrande fortjener det Blå Flag! Friluftsoplæg for Køge Kommune 12

15 Blå Flag-kampagnen startede i Frankrig i 1985, og allerede i 1987 blev de første Blå Flag hejst i Danmark i forbindelse med det internationale miljøår. Det var året, hvor der for alvor kom skub i kampagnen, da 10 lande allerede nu var med. I 1992 blev Blå Flag-kriterierne justeret, så de blev ens for alle implicerede lande. I 2001 blev det første Blå Flag hejst uden for Europa, da strande i Sydafrika blev belønnet med flaget. I kampagnen deltager nu 38 lande fra Europa, Afrika, New Zealand, Nordamerika og Caribien med Blå Flag strande og/eller lystbådehavne. Erhvervelse af det Blå Flag til strande er et resultat af en helhjertet indsats på 4 hovedområder: vandkvalitet, miljøundervisning/-information, drift / service / faciliteter samt sikkerhed. Blå Flag-sæsonen strækker sig fra 5. juni til 15. september. Flaget tildeles for én sæson ad gangen og skal placeres inden for den del af strandområdet, der er godkendt til Blå Flag. Ingen strande i Køge Kommune er i dag kvalificeret til det Blå Flag. Der findes 4 badestrande inden for kommunens grænser: Ølsemagle Revle, Nordstranden, Søndre Strand samt Badesøen ved Borup. Vi foreslår, at der udarbejdes en 4- års-plan for udvikling af vores strande med sigte på, at alle bliver Blå Flagstrande ved udløbet af denne periode. Alternativt prioriteres de 4 strande efter forventet besøgstal. Det må erkendes, at der skal være en vis balance mellem driftsudgifter og besøgstal. De aktuelle planer for udviklingen af området syd for Køge industrihavn gør det nærliggende at integrere en plan for udviklingen af en strand i høj kvalitet på Søndre Strand, som mindst lever op til samtlige kriterier i Blå Flag-kampagnen. Vi foreslår, at Køge Kommune arbejder målbevidst på at få Blå Flag på sine strande. 13 Friluftsoplæg for Køge Kommune

16 Friluftsliv i Region Sjælland Friluftsrådet arbejder lokalt i sine respektive kredse og forsøger ad den vej at påvirke de offentlige beslutningstagere i nærområderne. Desuden har Friluftsrådet oprettet 5 regionsudvalg, som er sammensat af repræsentanter fra de lokale kredse i regionerne. Regionsudvalgene er oprettet, fordi der er behov for at sikre en koordinering mellem kredsene inden for de enkelte regioner. Inden for Region Sjællands geografiske område har Friluftsrådet 5 kredse: Nordvestsjælland, Sydvestsjælland, Roskilde, Østsjælland og Storstrøm. I regionsudvalget har vi mulighed for at drøfte emner af fælles interesse på tværs af kredse og på tværs af kommuner samt regionale spørgsmål. Som eksempler kan nævnes stier, vandløb, søer med videre, der løber på tværs af 2 eller flere kredse, samt opgaver og emner, der varetages af Region Sjælland. Regionsudvalget sørger desuden for, at vi er repræsenteret i diverse større brugerråd som skovbrugerråd og lignende. Regionsudvalget ønsker at være aktive medspillere i det regionale arbejde på natur- og miljøområdet, og vi ser frem til et godt samarbejde med Region Sjælland, kommunerne med flere. Dermed kan vi forhåbentlig være med til at profilere regionen som en slags grøn oase, hvor der er en flot og varieret natur med rigtig gode muligheder for at dyrke alle friluftsinteresser til glæde for dem, der allerede bor der, for tilflyttere og for turister. MÅLSÆTNING Regionsudvalget har følgende målsætninger: at Friluftsrådet bliver repræsenteret i alle brugerorienterede samarbejdsfora at Friluftsrådets holdninger og politikker bliver kendte faktorer i beslutningsprocessen at samarbejdet med Friluftsrådet centralt bliver konstruktivt og til gensidig nytte Friluftsoplæg for Køge Kommune 14

17 REGIONSUDVALGET HAR FØLGENDE ØNSKER TIL REGIONEN: Nationalparker / naturparker Regionen har flere lokaliteter, hvor der kan oprettes regionale naturparker. Der er allerede igangsat initiativer, som kan gennemføres til gavn for lokalsamfundet. I regionen er der gennemført et udredningsarbejde med henblik på etablering af egentlige nationalparker i Åmosen på Sjælland samt på Møn. Vi anbefaler, at Region Sjælland arbejder målrettet med etablering af mindst én nationalpark i regionen. Adgang til naturen Det er veldokumenteret, at friluftsaktiviteter er med til at påvirke borgernes sundhedstilstand i positiv retning. Derfor skal mulighederne for at komme ud i naturen fastholdes og om nødvendigt udbygges. De mindre byer og bysamfunds adgangsmuligheder til det åbne land bør forbedres. Mange mindre bysamfund er isolerede af opdyrkede landbrugsarealer, og initiativer på dette område kan derfor medvirke til at styrke bosættelsen på landet. Bynære rekreative anlæg er desuden af stor betydning for befolkningens trivsel. Bynære skove Skovrejsning er et væsentligt element for befolkningens trivsel og sundhed. Vi vil gerne pege på de uudnyttede landbrugsarealer som oplagte indsatsområder for skovrejsning. Skovrejsning omkring vores byer er desuden et godt bidrag til udvikling af byområder generelt. Sundhed Det forebyggende arbejde omkring folkesundheden understøttes af øgede muligheder for friluftsliv og oplevelsesmuligheder i vores omgivelser. Sundhed skal være et mål for alt, hvad vi planlægger, således at stier, legepladser, sportspladser med videre indtænkes. Naturformidling Natur og oplevelsesmuligheder fremmer regionens evne til at tiltrække turister. Formidling og formidlingssteder forekommer at være indlysende indsatsområder at udbygge og etablere. En øget formidlingsindsats i relation til kulturformidling af regionens mangeartede kulturtilbud vil ligeledes fremme væksten i regionen. Lokale aktører kan i stigende grad inddrages i formidlingsindsatsen. Desuden er det vigtigt, at regionen får et netværk af formidlingssteder, naturskoler, infocentre og egentlige naturcentre. 15 Friluftsoplæg for Køge Kommune

18 Naturbevaring og naturgenopretning En væsentlig forudsætning for et formidlingsarbejde er imidlertid, at der tilvejebringes et brugbart fundament for formidlingen. Vedligeholdelse og naturgenopretning er elementer af betydning for dette arbejde. Det er vigtigt at se på landskabet i hele Region Sjælland og sikrer naturen de steder, hvor den er trængt. Samtidig skal det sikres, at der er god landbrugsjord til at dyrke fødevarer. Kystfriluftsliv Kystområderne er vigtige friluftsområder og bør udvikles på en måde, så flest muligt får nem adgang til dem, samtidig med at de store naturværdier langs kysterne bliver bevaret. En del friluftsaktiviteter foregår med udgangspunkt i havnene. Disse muligheder skal bevares og om nødvendigt udbygges, hvilket blandt andet betyder, at havnene ikke må blive domineret af boligbyggeri. Råstofområder Friluftsrådet har også medlemsorganisationer, der udøver mere støjende aktiviteter, som det ofte er vanskeligt at finde plads til. Her kan de færdiggravede råstofgrave spille en væsentlig rolle, og der bør derfor allerede i planlægningsfasen tages højde for, hvilke friluftsaktiviteter området kan anvendes til, når området er færdiggravet. Regionale stier Der findes inden for Region Sjællands område et antal regionale stier, og nye er på vej. Det er vigtigt, at de regionale stier som blandt andet er kendetegnet ved at forløbe gennem flere kommuner etableres og udvikles i et tæt samarbejde mellem de involverede kommuner og Region Sjælland. Lige så vigtigt er det, at de allerede etablerede stier vedligeholdes i et samarbejde mellem kommunerne. Som konkret eksempel på et nyt og spændende stiforløb kan nævnes den for nylig definitivt nedlagte Slagelse-Næstved-jernbane. Denne strækning rummer rigtig mange muligheder for nye friluftstilbud til en bred vifte af brugere. Råstofgrave kan med fordel anvendes til de mere støjende aktiviteter såsom vandski og offroadkørsel i områder, hvor gravens dybde danner en naturlig støjvold. Friluftsoplæg for Køge Kommune 16

19 Friluftsrådets generelle politik Friluftsliv giver livskvalitet. Når friluftsliv integreres i de relevante kommunale forvaltningsområder, som sundhed, børn og unge, skole, ældre, kultur og fritid samt natur og miljø, opnås en lang række synergieffekter. Bedre muligheder for friluftsliv i en oplevelsesrig og tilgængelig natur skaber større naturforståelse, øger sundheden, forebygger livsstilsrelaterede sygdomme blandt borgerne og gør samtidig kommunen attraktiv. Friluftsrådet opfordrer kommunerne til at inddrage organisationerne og borgerne i den kommunale opgaveløsning. Alle kommuner skal lave en strategi, hvor der tages aktiv stilling til rammerne for det lokale demokrati og formuleres visioner og spilleregler. Friluftsrådets lokale kredsbestyrelser er klar til at deltage aktivt i kommunernes fremtidige arbejde med de områder, der vedrører friluftsliv og natur. Det kan foregå gennem de grønne råd og grønne partnerskabsprojekter eller andre fora. >> friluftsraadet.dk/354 (Det Friluftspolitiske Handlingsprogram) >> friluftsraadet.dk/553 (friluftsliv i kommunerne) >> groennepartnerskaber.dk Formidlingen af kommunens natur, kultur og friluftsliv er vigtig. Den vil gøre borgere og turister opmærksomme på kommunens tilbud, få flere mennesker ud at dyrke friluftsliv og skabe større naturforståelse. Formidlingen kan eksempelvis foregå gennem naturvejledning, naturskoler, udeundervisning, friluftsfaciliteter eller friluftskort. >> friluftskortet.dk >> friluftsraadet.dk/493 (formidling) >> groentflag.dk >> groennespirer.dk >> natur-vejleder.dk >> skoveniskolen.dk 17 Friluftsoplæg for Køge Kommune

20 Turismen er vigtig for mange danske kommuner. Det er den også for Friluftsrådet, som ikke mindst arbejder for at fremme bæredygtig turisme. Friluftsrådet ser en betydelig synergi imellem friluftslivets tilbud til kommunens borgere og turister. Tiltag, der kommer såvel borgere som turister til gode, kan for eksempel være nationalparker, cykel- og vandreruter, lejrpladser, udlejning af kanoer og kajakker eller formidlingen af natur- og friluftstilbud. >> friluftsraadet.dk/471 (Friluftsrådet og turisme) >> friluftsraadet.dk/1361 (download Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! ) FRILUFTSLIV I BYEN Mere og bedre friluftsliv i byens grønne og blå områder er afgørende for borgernes livskvalitet og sundhed, og byernes indretning har stor betydning for friluftslivets muligheder. Mulighederne kan forbedres gennem etablering af nye grønne områder, forbedring af natur og oplevelser og etablering af flere friluftsfaciliteter. 85 procent af befolkningen bor i byerne, og derfor har det stor betydning, at der er attraktive opholdssteder og arealer, som er tilgængelige, og som giver gode muligheder for varierede oplevelser. Det samme gælder kommunens infrastruktur af stier, som giver borgerne mulighed for at færdes via sammenhængende stisystemer mellem hjem, arbejde, institutioner og indkøb. Attraktive grønne og blå områder er nødvendige for god udøvelse af friluftsliv. På landsplan har vi fået flere grønne områder i byernes randzoner, men alt for mange grønne områder inde i byen forsvinder eller bliver mindre, og mange har stadig et naturindhold, som kan forbedres. Ofte er adgangen til byens blå områder det vil sige søer, åer, kyststrækninger, havneområder og kanaler for ringe, og faciliteterne kan forbedres. >> byensfriluftsliv.dk >> friluftsraadet.dk/671 (grønne byrum) >> friluftsraadet.dk/1375 (Odense Deklarationen) FRILUFTSLIV I DET ÅBNE LAND Kyster Danmarks cirka km kyststrækning er et vigtigt grundlag for friluftsliv med et stort udviklingspotentiale, og kystfriluftsliv står højt på Friluftsrådets dagsorden. Det er fortsat vigtigt at fastholde og arbejde for god adgang til og langs kysten blandt andet ad markveje, stier og fællesveje samt at fjerne ulovlig skiltning. >> friluftsraadet.dk/1106/7234 (kystfriluftsliv) Friluftsoplæg for Køge Kommune 18

21 Landbrugsområder Landbrugslandet er en del af danskernes landskabsopfattelse, og det er afgørende, at befolkningen kan færdes i produktionslandskabet. Friluftsrådet mener, at der uden skade for naturen, miljøet og produktionen kan åbnes for yderligere færdsel i det åbne land, for eksempel langs visse hegn og markskel, i randen af de dyrkede jorder, på braklagte jorder og på de dyrkningsfrie bræmmer. >> spor.dk >> dn.dk (Danmarks Naturfredningsforening) >> >> landdistriktsprogrammet.dk Skove Skovene er af største betydning for friluftslivet. Det anslås, at hver dansker i gennemsnit besøger skovene 11 gange årligt. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde for bedre faciliteter i skovene samt bedre muligheder for at færdes og opholde sig i de private skove. Cirka en ottendedel af Danmark er dækket af skov, hvoraf cirka 25 procent er offentligt ejet. Der er behov for yderligere skovrejsning, som kan skabe bedre vilkår for friluftslivet og bidrage til opfyldelsen af den af Folketinget vedtagne politiske målsætning om at øge det danske skovareal. Kommunal skovrejsning kan benyttes til at give borgerne bedre friluftsmuligheder og gavne naturen. Bynær skov kan tilmed gøre kommunen attraktiv for tilflyttende borgere og virksomheder og kan medvirke til at beskytte grundvandet. Bynær skovrejsning er et oplagt element i det lokale arbejde med fastlæggelse af en kommunal friluftspolitik, og skovrejsningen kan udgøre en markant del af kommuneplanerne. Ved planlægningen af al ny skov er det en god idé at overveje, hvilke oplevelser den nye skov skal indeholde. Friluftsrådet opfordrer til at inddrage de lokale brugere allerede tidligt i planlægningsfasen. >> friluftsraadet.dk/499 (skovrejsning) Råstofgrave Tidligere graveområder byder på spændende muligheder for naturoplevelser og naturformidling. I mange tilfælde vil tidligere råstofgrave også kunne rumme ekspressive aktiviteter som motocross, skydebaner eller terrænkørsel, da forholdene ofte giver en god støjafskærmning. >> friluftsraadet.dk/1826 (friluftsliv i råstofgrave) 19 Friluftsoplæg for Køge Kommune

22 Søer og vandløb Friluftsrådet opfordrer til at forbedre mulighederne for sejlads på søer og vandløb. Roere, lystfiskere, surfere, fuglekiggere og mange andre har glæde af de danske søer og vandløb, og naturoplevelsen er fællesnævner for aktiviteterne. En fornuftig kommunal planlægning af den rekreative anvendelse af vandløb og søer kan medvirke til at mindske eller forhindre konflikter mellem de forskellige friluftsaktiviteter, lodsejerinteresser og naturbeskyttelsesinteresser. Oprettelse af brugerråd for vandløb og søer kan bidrage til at forebygge eventuelle konflikter. >> skovognatur.dk >> friluftsraadet.dk/495 (adgangs- og færdselsforhold) FRILUFTSLIV I DE BYNÆRE LANDSKABER Overgangen mellem land og by, de bynære landskaber, udgør en vigtig ramme for friluftsliv. Derfor er adgangen til de bynære landbrugsområder, skove og natur- og kulturmiljøområder vigtig at forbedre. Adgangen mellem by og land forhindres eller besværliggøres ofte af store veje, jernbaner, boligområder eller andre barrierer. Friluftsrådet anbefaler, at der tages højde herfor allerede ved planlægningen af nye byområder og infrastrukturanlæg, og at der arbejdes for at forbedre adgangen på tværs af eksisterende barrierer. Muligheden for at færdes mellem byen, boligen og arbejdspladsen og det åbne land kan optimeres eller forbedres ved anlæggelse af flere gang- og cykelstier mellem by og land. Ved en fremtidig byudvikling bør infrastruktur og grønne kiler fra de bynære naturområder ind i byen inddrages. Tekst: Friluftsrådet samt kredsbestyrelsen for Friluftsrådet Kreds Østsjælland. Støttet af Tips- og lottomidler til friluftslivet. Trykt: 100 eks. juni 2008 Findes i elektronisk form på Friluftsoplæg for Køge Kommune 20

23

24 Friluftsrådets sekretariat Scandiagade København SV Tlf Friluftsrådets kreds Østsjælland Kredsformand Erik Trøigaard Rengegade 30 A 4660 Store Heddinge Tlf erik@troigaard.dk