Mattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner. MATmovers. Matematikforløb til årgang med fokus på

Transkript

1 Mattip i samarbejde med MADmvers bedre spisepauser g gde måltidsvaner MATmvers Matematikfrløb til årgang med fkus på madpakker, faglig læsning, prcent g diagrammer 1

2 Sund g nærende mad er den vigtigste brændstf fr dig, din krp g din hjerne. Maden kan ses sm en slags brændstf til krppen, fr at den kan fungere ptimalt. Og j bedre brændstf, der fyldes på, des bedre fungerer krppen. Derfr er det vigtig, at du har en bevidsthed mkring, hvad der er gdt fr dig at spise. Det er gså vigtigt, at du spiser varieret, g at du spiser flere gange m dagen. I dette MATmvers frløb lærer du m sunde madpakker, g du skal bruge din viden m matematik fr at kunne løse pgaverne. Opgave 1 Undersøgelse m madpakker Læs undersøgelsen, sm Arla har lavet. Du skal bruge plysningerne til at løse følgende pgaver: a. Hvis 89% af skleeleverne fra undersøgelsen har madpakke med i skle, hvr mange børn er det så? Angiv svaret i antal børn. b. Hvr mange børn har ikke madpakke med? Angiv svaret i antal børn g i prcent. c. Hvr mange børn kan ikke lide den mad, de spiser i sklen? Angiv svaret i antal børn. d. Hvr mange skler fra Regin Midtjylland tilbyder en madrdning til eleverne? 2

3 Opgave 2 Madrdninger i flkesklen I 2017 var der 1276 flkeskler i Danmark med i alt elever frdelt fra klasse. a. Hvr mange elever var der gennemsnitligt på hver skle i Danmark? b. Hvr mange børn er det gennemsnitligt på hvert klassetrin? c. Hvis landsgennemsnittet fr madrdning på sklerne er på 51%, hvr mange skler har så tilbudt madrdning? d. Hvr mange elever er det gennemsnitligt, der får tilbudt madrdning? e. Hvilke klassetrin, trr du, vil benytte sig mest af en madrdning/kantine? f. Hvad skal der til, før en madrdning er gd? Billede: madmvers Opgave 3 Undersøgelse af madpakker 6.x har emnedag m madpakker, g de snakker blandt andet m, hvad der er en gd madpakke. Sklen tilbyder ikke en madrdning, g eleverne har derfr selv madpakker med. I 6.x er der 24 elever. Klassen laver et fælles skema ver hvilket mad, der hyppigst ptræder i deres madpakker. Hver elev nævner de tre ting, de ftest har med. Skemaet ender med at se sådan ud: Indhld Rugbrødsmad Salat Pølsehrn Blle m. pålæg Ostehaps Mælkesnitte Rest fra aftensmad Knækbrød Antal Prcent Sandwich a. Hvr mange frskellige typer mad, er der registreret i alt? b. Lav et søjlediagram ver frdelingen af de frskellige slags mad. c. Regn ud hvr mange prcent indhldet af de frskellige madpakker udgør g ntér det i skemaet. (Afrund til én decimal.) d. Hvilken slags mad er der er flest børn, er har med i madpakken? e. Lav en tilsvarende undersøgelse i din egen klasse eller i flere klasser på sklen, hvr du udfylder et hyppighedsdiagram med frekvens g prcent. Du skal desuden lave et søjlediagram med de resultater, du kmmer frem til. 3

4 Opgave 4 6.x laver mad 6.x beslutter sammen med deres madkundskabslærer, at de vil lave nget frskelligt mad, der kan bruges i en lækker madpakke. Eleverne er delt ind i mindre grupper på 6 elever, g der er 4 grupper i alt. Hver gruppe skal lave et madpakkefrslag, sm hele klassen skal smage. Én af grupperne har fundet en pskrift på ngle madbrød, sm de vil prøve at lave. Ingredienser til 8 madbrød Billede g pskrift: arla.dk a. Hvr mange gange skal pskriften ganges p, hvis gruppen skal lave madbrød til alle elever i klassen? b. Gang ingredienserne i pskriften p, så den passer med antallet af madbrød til hele klassen. Husk at angive de krrekte enheder. c. Angiv mængden af smør, gær, rugmel g hvedemel i kil (kg) både før g efter, pskriften er ganget p. d. Hvr mange liter vand g kærnemælk skal der samlet bruges til 24 madbrød? e. Hvrdan vil mængden af ingredienser lyde, hvis gruppen kun skal lave madbrød til dem selv? f. Find selv en pskrift, sm du kunne tænke dig at lave til dine klassekammerater. Du skal gange pskriften p, så den passer til din klasse. Madbrød 25 g smør 1,5 dl vand 1,5 dl kærnemælk 25 g gær 1 tsk. sukker 1 tsk. fint salt 100 g rugmel 250 g hvedemel Fyld 1 rød peberfrugt i tern 1 finthakket zittauerløg 200 g kgt skinke i tern 1 tsk. tørret regan ½ tsk. fint salt Friskkværnet peber 200 g mellemlageret st i skiver Pensling Kærnemælk Opgave 5 Madpakkerne i 6.y I parallelklassen 6.y har de arbejdet med samme emne m madpakker, g eleverne i 6.y har ligeledes gennemført spørgeundersøgelsen m indhldet i madpakker, men med en lidt anden frdeling end i 6.x. Se gdt på søljediagrammet på næste side, inden du svarer på de tilhørende spørgsmål. 4

5 Indhld i madpakkerne i 6.y Frugt Rugbrødsmad Salat Pølsehrn Blle m. pålæg Ostehaps Mælkesnitte Rest fra aftensmad Pizzasnegl Sandwich Cheezdippers a. Hvis eleverne fra 6.y hver har valgt tre ting fra madpakken, hvr mange elever er der så i klassen? b. Aflæs i søjlediagrammen g lav en hyppighedstabel ver det frskellige indhld i 6.y s madpakker. c. Beregn den prcentvise frdeling g ntér det i hyppighedstabellen. (Afrund til én decimal.) d. Sammenlign frdelingen af indhldet i madpakkerne i 6.x g 6.y. e. Hvad er det fretrukne indhld i madpakkerne i begge klasser? Lav en tp tre. Opgave 6 Hvem smører madpakkerne? I 6.x g 6.y undersøger de, hvem der laver madpakkerne i hjemmene. Er der børnene selv, der bestemmer, hvad indhldet skal være, eller er der deres frældre? Resultatet ses her: Hvem laver madpakken? Antal elever Jeg laver selv madpakken 17 Jeg hjælper med at lave madpakken 14 Min mr laver madpakken 13 Min far laver madpakken 5 a. Hvr mange elever har deltaget i undersøgelsen? b. Indsæt frdelingen i et søjlediagram. c. Omregn tallene til prcent. (Afrund til én decimal.) d. Hvr mange prcent smører helt selv deres egen madpakke? 5

6 e. Sammenlign tallene på cirkeldiagrammet med dine egne tal. Hvrdan passer tallene sammen? f. Sæt dine prcentberegninger ind i et søjlediagram. g. Hvrdan ser dit første søjlediagram ud sammenlignet med diagrammet, du har lavet fr prcenttallene? h. Lav en tilsvarende undersøgelse i din egen klasse, hvr du finder ud af, hvem der smører madpakkerne? i. Hvem smører din madpakke? j. Hvad skal der til, fr at du altid vil have lyst til selv at smøre din madpakke? Billede: madmvers Opgave 7 Madrdning På en anden skle med 355 elever er der blevet indført madrdning, så sklens elever har mulighed fr at købe mad i en kantine. Inden madrdningen blev indført på sklen, blev der lavet undersøgelser, fr at sikre at madrdningen ville blive benyttet, g at frældrene syntes, det var en gd ide med et madtilbud til børnene. Eleverne bruger et madkrt, når de betaler i kantinen. Så slipper eleverne nemlig fr at medbringe kntanter i skle, g det giver samtidig sklen mulighed fr at følge med i, hvr hyppigt kantinen benyttes af eleverne. Efter det første år vurderer sklen, på baggrund af den data, der er blevet samlet ind, at kantinerdningen har været en succes. Kantinen benyttes: Anvendelse i prcent: Dagligt 20% Ca. 2-3 gange m ugen 36% Ca. 1 gang m ugen 24% Ca. 1 gang m måneden 13% Aldrig 7% I alt 100% Billede: madmvers 6

7 a. Aftegn skemaet g lav en ekstra spalte, hvr du bruger prcenttallene til at beregne antallet af børn, der benytter sig af kantinen. b. Lav en hyppighedstabel ver antallet af børn, der benytter sig af kantinen. c. Lav et cirkeldiagram ver anvendelsen i prcent. d. Sammenlign de t diagrammer - hvilket diagram, synes du, danner det bedste verblik? Opgave 8 Sund mad i kantinen Det er vigtigt fr sklen, at der serveres sund, varieret g nærende kst til de elever, sm handler i kantinen. I det faste srtiment findes derfr grve pølsehrn, sandwich, knækbrød g bller. Derudver er der dagligt en lun ret, sm varierer, men sm altid indehlder masser af grøntsager. Kantinens prisliste ser således ud: Srtiment Pris Dagens lune ret 20,- Pølsehrn 8,- Sandwich 15,- Knækbrød 5,- Blle 5,- Smør 2,- Pse med gulerødder 6,- Pse med nødder 10,- Kildevand inkl. pant 8,- Sklemælk 5,- Billede: madmvers I kantinen er især de grve pølsehrn ppulære, g der sælges mange af dem hver dag. Kantinedamen vil sikre sig, at der altid er nk pølsehrn, men der må heller ikke være fr mange på lager, så i en skleuge regner hun på, hvr mange pølsehrn, der bliver slgt: Mandag: 144 Tirsdag: 208 Onsdag: 163 Trsdag: 128 Fredag: 189 7

8 a. Hvr mange pølsehrn blev der slgt i alt denne uge? b. Hvr mange pølsehrn sælges der gennemsnitligt m dagen? c. Hvr mange penge bliver der slgt pølsehrn fr i denne uge? d. Hvis dette salg er gennemsnitligt, hvr mange pølsehrn sælges der så ca. på et helt skleår, hvr der er 40 undervisningsuger? I samme uge bliver der gså slgt 117 sandwich, 276 dagens ret, 34 knækbrød g 87 bller. e. Hvad var den samlede msætning i denne uge? f. Hvr meget blev der gennemsnitligt slgt fr m dagen? g. Lav en hyppighedstabel ver det samlede salg. h. Hvis du skulle handle i kantinen i løbet af ugen, hvad ville du så købe? i. Frestil dig, at du har 120 kr. at handle fr i én uge. Lav et budget, hvr du nterer, hvad du køber hver dag. Du skal købe mad alle fem skledage. Billede: madmvers Opgave 9 6. årgang laver mad i kantinen 6. klasserne hjælper én dag m måneden i madkundskab med at lave mad til kantinen. De får verskuddet til den lejrtur, de skal på i slutningen af skleåret. Den sidste trsdag i hver måned er det 6. klasse, der står fr den lune ret, g det plejer at være ppulært, når det er 6. klasserne, der står fr madlavningen. Eleverne er selv med til at beslutte, hvad der skal serveres fr deres kammerater på sklen sammen med deres madkundskabslærer. Maden skal være sund, nærende g mætte. Samtidig skal det være nget, de kan lave i madkundskab g sm er til en rimelig øknmi. 8

9 En uge har 6. klasserne valgt, at de vil lave kartffelsuppe med prrer g bacn. De finder derfr en lækker pskrift, sm de vil bruge. Billede g pskrift: arla.dk 6. klasserne har et tæt samarbejde med kantinepersnalet, så de ved, hvr meget mad, der skal laves til de dage, hvr de skal stå fr den lune ret. Gennemsnitligt bliver der slgt 70 lune retter m dagen, men 6. klasserne frventer 100 kunder på deres maddag. a. Hvr mange lune sælges der ca. pr. uge? b. Lav en indkøbsliste til suppen, hvis der skal handles ind til 100 prtiner. c. Til suppen får kunderne en grvblle med fra kantinen. Den blle får 6. klasserne ikke frtjenesten af, men de har regnet ud, at én prtin kartffelsuppe kster ca. 9 kr. at lave. Hvr str er frtjenesten pr. prtin, når den lune ret sælges fr 20 kr.? d. Hvr meget tjener 6. klasserne, hvis de sælger 89 prtiner? Ingredienser til 4 persner Kartffelsuppe med prrer 1 zittauerløg 10 g smør 500 g kartfler i små tern 2 prrer skåret i ringe ¾ liter grøntsagsbuilln 1 dl 38% piskefløde 1 tsk. grft salt Friskkværnet hvid peber Bacndrys 150 g bacn 1 grfthakket prre Pynt Brøndkarse Tilbehør Grft brød 9