Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Transkript

1 Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune:Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Overlade Skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Lene Juel Petersen Kntaktplysninger: Lene Juel Petersen, ljp@vesthimmerland.dk, telefn I fråret 2014 gennemfører 34 kmmuner g 75 skler en række udviklingsprjekter m længere g mere varierede skledage. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) bistår sklerne g kmmunerne i dette arbejde ved at styrke sammenhængen mellem mål g indsatser i de enkelte prjekter, samt ved at støtte sklerne g kmmunerne i den afsluttende evaluering. I dette hæfte præsenterer EVA en skabeln, sm de deltagende skler g kmmuner skal anvende til at samle p på erfaringerne fra de enkelte prjekter. Skabelnen består af 4 dele: - i 1. del beskrives de aktiviteter, sm er gennemført i prjektperiden - i 2. del beskrives de resultater der er pnået i prjektperiden samt årsagerne hertil - i 3. del videregives gde råd til andre skler, sm vil arbejde med lignende prjekter - i 4. del redegøres fr de data, der har været anvendt i evalueringen Når I udarbejder denne afsluttende evaluering er det vigtigt, at I er knkrete i jeres beskrivelser. Brug meget gerne eksempler, så andre kmmuner/skler kan få indsigt i jeres arbejde. Evalueringsrapprterne fra de enkelte prjekter vil efterfølgende blive ffentliggjrt på Undervisningsministeriets hjemmeside sm inspiratin til andre skler g kmmuner. Denne skabeln skal udfyldes fr de prjekter sm Undervisningsministeriet har givet midler til. Den udfyldte skabeln skal senest d. 16. maj sendes til EVA, sm på baggrund af evalueringerne af de enkelte prjekter vil udarbejde en tværgående analyse, der viderefrmidler erfaringerne fra prjekterne. Gd arbejdslyst. Danmarks Evalueringsinstitut 1

2 1. Gennemførte aktiviteter Overlade Skle: Sammensang g sammenspil Musiksklelærere Hlger Madsgaard g Lars Jørgensen g lærer Per Vintersbølle har frestået musikundervisningen. Skleleder Brian Svendsen har deltaget sm prjektkntaktpersn. 1. a Beskriv de aktiviteter I har gennemført Overlade Skle er en del af 5 prjekter gennemført i Vesthimmerlands Kmmune. En udvidet musisk skledag består af 5 delprjekter. Hvert delprjekt er frankret på en flkeskle i Vesthimmerlands Kmmune. De 5 delprjekter er: Musik g mediekultur på Tppedalsklen Musikalsk bevægelse på Blære Skle Sammenspil i AKT på Overlade Skle Musik g første fremmedsprg på Løgstør Skle Frsøg med instrumentalundervisning på Gedsted Skle. Hvilke aktiviteter har I gennemført i prjektperiden? Eleverne har haft t ugentlige undervisningstimer på instrument eller sang i løbet af ugen. Eleverne havde først 20 minutters eneundervisning på instrument g eller sang. Derefter ca. 30 minutters sammenspil. Eleverne nåede at færdiggøre t numre. Sm afslutning på prjektet pførte eleverne på sklens sangdag en minikncert fr almensklen. De spillede Kim Larsen numrene: Midt m natten g Janna. Eleverne spillede selv alle instrumenter, det var trmmer, keybard, guitar, elbas g sang. I løbet af prjektet bad eleverne m mere musikundervisning, det fik de bl.a. ved at låne instrumenter med hjem g lærerne i AKT klassen underviste eleverne yderligere i musik i de andre timer i løbet af ugen. Målet med undervisningen i prjektet er igennem eneundervisning på et instrument, samt slsang: At gøre det muligt fr eleverne at gennemføre en sammenspilsseance, herunder tage hensyn til hinanden, lytte til, g respektere hinanden. At pnå et færdigt prdukt, sm kan vises fr andre i frm af 2 sammenspilsnumre At styrke elevernes selvbillede g selvtillid igennem musik g sang Eleverne har lært instrumentale færdigheder individuelt på eget instrument. Dette har udmundet i en accept af hinanden g de har haft en str frståelse fr at være en del af et fællesskab. 2

3 Lærerne skulle først finde ud af, hvr niveauet var g derudfra udvælge et par numre, der passede til dette. Eleverne har tidligere haft sammenspil, derfr gik lærerne i gang med det kncept, sm de havde besluttet fra begyndelsen. Eleverne blev taget ud enkeltvis til instrumentalundervisning i relatin til det de skulle spille efterfølgende. Rammer g rutiner har været fast hele vejen igennem, så eleverne var helt med på, hvad der skulle ske fra start til slut. Det betyder meget fr dem, at de ved, hvad der skal ske, der skal være faste rammer, det finder de r ved. Læreren har spillet lidt med eleverne g dermed har de fået kendskab til, hvilket instrument, de gerne ville spille på. Prjektet skulle ende med en kncert g de vidste de i frvejen. Hvilke klassetrin har de gennemførte aktiviteter rettet sig md, hvem har deltaget i prjektet, g hvilke typer af pgaver har de varetaget. AKT klassen er en aldersblandet klasse med 13 elever 12 drenge g 1 pige. Det er en specialklasse fr elever med Adfærd, Kntakt g Trivselsprblematikker. Ngle elever er diagnsticeret med ADHD eller lignende diagnser, imens andre er følelsesmæssigt skadede. Fælles fr eleverne er, at de er sårbare g reagerer uhensigtsmæssigt ved kravsætning. I det daglige arbejde i AKT- klasse er elevens alsidige udvikling et vigtigt mdrejningspunkt. Elevgruppen har mange negative erfaringer i rygsækken i frhld til skle g det bliver derfr centralt fr lærerne at arbejde med elevernes lyst til at lære mere. Eleverne har sm regel plevet mange nederlag, når det drejer sig m relatiner til såvel vksne sm kammerater. Det bliver derfr endnu et centralt mdrejningspunkt at arbejde med elevernes evne til at kunne indgå i sciale relatiner både til hinanden g til de vksne. Ved at føle sig sm den del af et større fælleskab vil eleverne g den unge blive mere inspireret til læring g finde dybere mening i det. At lære sammen med andre er dermed en frudsætning fr elevens alsidige udvikling i sklen. Ikke hele elevgruppen har deltaget eleverne skulle have lyst til at deltage i prjektet. 5 elever - 1 pige g 4 drenge fra 4. g 5. klasse, hvr de er år, har deltaget, det har været de samme elever gennem hele frløbet. Det har ikke været muligt at melde fra i frløbet, da man gør det færdigt, sm man har meldt sig til. Efterfølgende har der været elever, der har spurgt m de måtte være med. Klassen vervejer at frtsætte nget i denne retning med eleverne senere eventuelt først efter smmerferien. 1. b Begrund de aktiviteter I har gennemført Hvad var anledningen til, at I valgte at sætte netp disse aktiviteter gang? Prjektet er beskrevet af ngle fra Musiksklen g ngle fra flkesklen. Der var udarbejdet fem frslag, sm man kunne melde sig ind på. I begyndelsen vidste musiksklelærerne ikke, at det var AKT elever. De kendte verskriften sammensang g sammenspil. Musiksklelærerne trede, at de skulle ud i en almenklasse. Overlade Skle melder ind på verskriften g freslår, at undervisningsfrløbet afprøves i en specialklasse. Musiksklelærerne synes, at det lyder spændende med denne gruppe elever. En af musiksklelærerne kendte lidt til AKT eleverne. Når det lige præcist var denne målgruppe besluttede musiksklelærerne, at det var vigtigt, at der var t lærere fra musiksklen samt en kendt vksen fra flkesklen i undervisningssituatinen. Det var gdt at være nk. De persnlige instruktiner i sammenspilssituatinerne skaber lynhurtigt ur, hvis man er fr få vksne. Det har slet ikke været fr mange at være tre, det har betydet, at der har været r på hele tiden Dette har givet eleverne en tryghed, da de kunne mestre de svære udfrdringer, de blev sat verfr, hvr det var vigtigt, at de skulle kncentrere sig. 3

4 Hvrdan adskiller aktiviteterne sig fra det, sm I allerede gjrde/gør? Denne undervisning har frårsaget, at der har været meget r i læringssituatinen. Eleverne er blevet bedre scialt, de har lyttet til hinanden, de har ventet til det er blevet deres tur. De er blevet en gruppe i gruppen i klassen. Sm lærere får man gde relatiner til eleverne gennem dette prjekt, eleverne har fået succesplevelser g det har styrket deres selvværd. Dette har kunnet mærkes i samværet med eleverne udenfr undervisningssituatinen. Baggrunden fr at gå i gang med dette prjekt var gså, at denne gruppe af elever kan let føle mindre værd i sammenhæng med sklearbejdet. I dette prjekt plevede eleverne, at de kunne kncentrere sig, de kunne frdybe sig i arbejdet med instrumentet. De plevede, at de kunne sætte mål fr deres læring g via flid nå det mål de havde sat sig. Eleverne føler det sm en luksus, at de havde en vksen fr sig selv i 20 minutter eller en halv time. Eleverne havde de vksnes fulde pmærksmhed g fkus på var fra den vksne på den enkelte elev, det gav dem r i dette samvær. Der har verhvedet ikke været knflikter i disse undervisningssituatiner. Eleverne glædede sig til undervisningen, de km før tiden g de ville gerne blive bagefter g hjælpe med at rydde p. 4

5 Sæt kryds ved de temaer sm du mener, at prjektet primært dækker: Den åbne skle Praktisk/musiske fag Anvendelsesrienteret undervisning Valgfag Mtin g bevægelse i undervisningen Fagprfessinelt samarbejde Trivsel g inklusin Lektiehjælp, talentindsatserg faglig frdybelse Frældreinddragelse Elev-til- elev læring Alle refrmens elementer Partnerskab g Læring en til en (via instrumenterne) 5

6 2. Opnåede resultater 2.a Beskriv hvilke resultater I har pnået i prjektperiden Hvilke frandringer g resultater har I pnået tænk fx på frandringer i adfærd, faglig prgressin, hldninger, kultur, rammer/strukturer? Det kan både være frandringer på elev-, lærer- eller skleniveau. Opnåede I de resultater sm I frventede? Eller skete der nget andet? Hvilke data bygger I jeres iagttagelser g vurderinger på? (fx bservatiner, testresultater, samtaler, lgbøger g lign.) Eleverne har lært t numre, sm de spillede til kncerten, det var prfessinelt, der var ingen fejl. Undervejs i frløbet har der været ngle fejl, men da det gjaldt, var det fejlfrit. Eleverne mestrede instrumentet indenfr de rammer, der var sat. I den daglige undervisning, har det været mærkbart, at ngle elever har deltaget i dette prjekt, der har været færre knflikter i klassen. Eleverne har verført det, de har lært med at vente på tur, tage hensyn til hinanden g indgå i en scial sammenhæng, hvr de skal præstere. Efter undervisningen i prjektet m frmiddagen plevede medarbejderne i klassen, at sammenspilsgruppens elever senere på dagen kunne sidde sammen stille g rligt g lave nget sammen. De havde mere mentalt verskud til at tage hensyn til hinanden. Inden prjektets begyndelse havde medarbejderne i musikundervisningen aftalt rammmerne fr undervisningen. Der blev udarbejdet en ramme fr den enkelte time, g denne ramme blev gentaget alle undervisningsgangene. Musikken indehlder regler g principper, der skal verhldes, hvilket gså er gældende fr f.eks. dansk g matematik, men frskellen ligger i, at sammenspil kræver, at alle verhlder reglerne på samme tid fr at kunne pnå det ønskede mål. Den sciale kmpetence pstår, når eleverne frstå g kan mestre dette. Sammenspil er samhørighed, hvr musikkens dele skal samles i en balance fr, at der kan pnås et fælles mål. Er der ngen, der ikke kan følge med, er man nødt til at sætte tempet ned, indtil alle er med, hvrefter man gradvist kan sætte tempet p igen. I det øjeblik, hvr eleverne sætter tempet ned, er dette en accept af hinandens grænser g indsigt i nødvendigheden af at give rum g tid fr at alle kan være med i bestræbelserne fr at pnå det ønskede mål. 6

7 Antagelsen i prjektet har været, at succesplevelsen ved at spille sammen g give kncert skal give eleverne selvværd. Prjektet har indfriet det pstillede succes kriterier. Den stlthed eleverne har i frhld til, at de har lært nget helt simpelt, fremført deres musik er plevelse, sm de ikke er vant til. Eleverne føler, at de kan nå det mål de har stillet sig, det har været skønt at pleve elevernes stlthed i denne frbindelse. Denne gruppe elever har ikke været vant til mange psitive plevelser i deres sklegang. 2.b Angiv mulige frklaringer på, at I har eller ikke har pnået de mål, I Frventede Blev aktiviteterne gennemført sm planlagt? Og hvad havde en psitiv/negativ indflydelse på gennemførelsen af aktiviteterne (fx frældrepbakning, ledelsesfkus, lærerpbakning, it-udstyr, fysiske rammer g lign.?) Medførte aktiviteterne de frandringer sm I frventede? Eller skete der nget andet? Og hvad havde en psitiv/negativ indflydelse herpå (fx frældrepbakning, ledelsesfkus, lærerpbakning, it-udstyr, fysiske rammer g lign.? Musiksklelærere kmmer med et fagligt verskud, på et helt andet plan. En dag havde de en meldica med, eleverne var meget nysgerrige mkring dette instrument. Musiksklelærerne har en faglighed de bringer ind i den almene skle, de er meget dygtige musikere. Musiksklelærerne er en slags fagspecialister, de har et fagligt verskud. Musiksklelærerne viser en hel anden interesse end musiklæreren i almenundervisningen i flkesklen, da de skal kunne mange ting, de er mere allrund, hvr musiksklelærerne i højere grad er mere specialiserede. Det at finde materialer til besætningerne, har musiksklelærerne en helt anden erfaring med. De ved, hvilke materialer, der bare fungerer, det gør de hele tiden. De har en vis rutine i at finde sammenspilsmaterialer, der bare fungerer. At få synliggjrt musikken på sklen har fr sklelederne været fantastisk, at få fkus på musikken har været rigtig rart. Musiklkalet blev ryddet p, guitaren er blevet strenget p, der er blevet indkøbt nyt el-trmmesæt g en venstre hånds guitar. Allerede efter første gang, hvr musiksklelærerne havde haft prjektet, skete der nget i musiklkalet. Det er dejligt at kmme på en skle, hvr der ikke er så langt fra tanke til handling. Det er af str betydning fr AKT eleverne, at rummet fik r, at der ikke var en masse, der frstyrrede dem. Ting der ikke skal bruges g ting, der står i vejen skal ryddes p. Det fagprfessinelle samarbejde har været gdt. Der har været en gd frdeling af arbejdspgaverne. Kntinuitet, det er de samme persner, der kmmer hver gang, det at det er en stamme af persner, det er de samme eleverne er sammen med hver gang. Det var verskueligt fr eleverne g det gav trygge rammer. De er vant til, at de vksne siger et g gør nget andet. Det skal vi ikke bidrage til tværtimd. Derfr er det vigtigt, at vi har aftaler ved sygdm, så der ikke bliver ur fr eleverne, når de er i undervisningssammenhængen. At alle er klar på, hvad der skal ske. Det at eleverne km frivilligt det har været gdt. Det ville ikke give ngen mening, at denne type elever skulle tvinges til at deltage. Det var en gd beslutning at tilbyde prjektet sm et frivilligt frløb. Ngle af de elever, der ikke meldte sig til, var usikre på prjektets frløb g det viste sig ved kncerten, at de havde frtrudt. Dette prjekt har banet vejen fr, at flere elever i AKT vil deltage i musikprjekter fremver. 7

8 Den største udfrdring i dette prjekt har været at få samspilssituatinen til at fungere hele tiden. Når en elev blev instrueret, blev der nemt ur et andet sted, de gad ikke vente på den ene elevs instruktin. Undervisningen blev ikke stppet hver gang selvm, der blev lavet småfejl. Undervisningen blev kun stppet, når det gik helt galt. At være i kas var udfrdrende, det ikke helt at vide, hvr undervisningen skulle ende, men det var blt en betingelse. Lærernes indsigt i elevernes frskellighed har gjrt, at musiksklelærerne fik infrmatiner m den enkelte elevs udfrdringer. Det er vigtigt, at der på frhånd aftales, at det er i rden, at gå en anden vej, end den lige. Lærerne aftalte fra starten, at de ikke ville lave deltaljerede planer, men se hvrdan timerne udviklede sig. Lærerne havde heller ikke aftalt på frhånd, hvr mange numre de skulle nå at have færdige. De havde snakket m tre numre, men kunne ret hurtigt se, at det var fr mfattende. De havde t g de km til at fungere. På ngle punkter blev eleverne bedre end lærerne havde frventet. Det var verraskende, at eleverne så hurtigt fangede arbejdet med instrumenterne. 8

9 3. Fra prjekt til refrm 3.a Beskriv hvrdan jeres prjekter på længere sigt vil bidrage til, at alle elever bliver så dygtige, sm de kan Gennem arbejdet instrumentalundervisningen blev der sat mål fr den enkelte elev læring i den enkelte lektin. Eleverne skulle lære at spille ngle dele af de t musikstykker, sm de skulle spille til kncerten. De skulle gså arbejde med sammenspillet, hvr de skulle få instrumenterne til at indgå i et fælles musikstykke. Det er en dårlig ide at nedpriritere de musiske fag, hvis man skal gøre eleverne så dygtige de kan, da disse fag understøtter elevernes læring. Drama er gså et vigtigt virkemiddel til at ændre elevernes selvpfattelse. Det at de kmmer til at arbejde med sig selv i andre situatiner. De kan pleve at være en anden g gå helt ind i en anden persn. Det er meget scialt i drama g musik., når det skal udføres sammen med andre det er en kæmpe øvelse. Disse elever er i et følelses kas hele tiden, musik kan være med til at sætte rd på de følelser de har. Musikken gør nget ved s, den går under huden på s. Ngen hører gså musik, når de arbejder eller til at lukke mverdenen ude med. Kunne vi få eleverne til at lukke mverdenen ind via musikken ville det være gdt, så var vi nået et stykke. Eleverne blev bevidste m, hvr dygtige de var blevet. De fik meget rs. Eleverne ville ikke have nået så langt i sammenspillet, hvis det havde været en almindelig musikundervisning. At spille guitar er svært, der er nget mtrisk, der skal være på plads, den havde eleverne ikke nået at lære at spille på i løbet af 8 uger i en almindelig musikundervisning. Eleven blev dygtig g nåede at spille akkrder. At få eleven til at blive så dygtig nåede lærerne kun, frdi der var så gd en bemanding. 3.b Gde råd til andre skler 9

10 Beskriv g begrund hvad I vil hlde fast i, hvis I skal gentage jeres prjekter. Tænk både på planlægning (medejerskab, tid, rganisering, ansvar, tvhlder) g gennemførelse (indhldet i de knkrete aktiviteter, invlverede aktører sv.) Beskriv hvad I ville gøre anderledes, hvis I skulle gentage jeres prjekter. Hvrdan kan man bedst følge med i den type prjekt, sm I har gennemført? Er det fx gennem bservatiner, testresultater, lgbøger, samtaler eller andet? Hvilke knkrete gde råd kan I give videre til andre skler, der lader sig inspirere af jeres prjekter? Det at kmbinere instrumentalundervisningen med sammenspil har været rigtig gdt. Eleverne har lært - en til en - det de skal bruge i sammenspilssituatinen, dermed undgår lærerne, at der bliver ur, når der skal instrueres en ad gangen. Der har været en direkte sammenhæng mellem instrumentalundervisningen g sammenspil. Den individuelle undervisning har skærpet elevernes interesse fr at lære nget mere. I stedet fr 20 elever ved klaveret, hvr der bliver sunget ngle sange. Indretningen af lkalet, både fr AKT eleverne, men gså fr almenundervisningen, har det en betydning, at de kmmer til lkaler, hvr instrumenterne fungerer g ikke er ødelagte. Vi sender sm vksne ngle dårlige signaler, hvis vi præsenterer eleverne fr ødelagte instrumenter, der ikke virker g der er rd i lkalet. Det er ikke gdt med rd g støj fr øjet. Frivilligheden i prjektet har været gdt g det skal der hldes fast i. Denne gruppe børn, skal ikke tvinges, lærerne skal stille g rligt give dem interesse fr musikken. Det har været svært at mødes. Lærerne har ikke fri på samme tid. Når flkesklelærerne har fri møder musiksklelærerne. Lærerne har evalueret efter hver undervisnings gang g aftalt næste gangs undervisning. Der har ikke været evaluering med frældre g elever endnu. Kncerten var fredag før påske g dette interview er dag et efter påske. De 20 minutters instrumentalundervisning med en vksen har været rigtig gdt. Denne gruppe elever har behv fr den tætte vksne kntakt. Det har været en gd ide, at indlede undervisningen stille g rligt g begynde med slundervisningen. Eleverne har spillet deres egne instrumenter inden de skulle mødes de med de andre i sammenspillet. Dette prjekt kunne være en del af både den fagpdelte undervisning, men gså den understøttende undervisning. Det kmmer lidt an på, hvrdan elevens hele skledag sammensættes. Prjektet kunne gså være en del af SFO ens tilbud, et attraktivt fritidstilbud, fr at give eleverne lyst til at være i fritidstilbuddene. 10

11 4. Datakilder 4.a Beskriv hvilke data denne evaluering baserer sig på Hvilke skler g medarbejdergrupper har du/i gennemført interviews med? Interviewet er fretaget den 22. april 2014 på Overlade Skle. Musiksklelærere Hlger Madsgaard g Lars Jørgensen, flkesklelærer Per Vintersbølle g skleleder Brian Svendsen var medvirkende i interviewet. Hvilke data (testresultater, bservatiner, interviews, lgbøger, referater sv.) har den enkelte skle indsamlet undervejs i prjektperiden? Der har ikke været nedskrevne data. 11