4 Folkeskolen. Figur 4.2 PISA-score i matematik, 2012

Transkript

1 4 Flkesklen Viden er en frudsætning fr frtsat udvikling g vækst i samfundet. Uddannelse øger den enkeltes deltagelse på arbejdsmarkedet, prduktivitet g livsindkmst. Fr samfundet bidrager uddannelse til en mere effektiv arbejdsstyrke g øget prduktivitet. Det er derfr væsentligt, at der er fkus på undervisning g uddannelse igennem hele livet. Flkesklen 1 udgør fundamentet. Den skal give eleverne gde faglige kmpetencer g sikre deres trivsel. Den skal derved skabe frudsætningen g mtivatinen fr videre uddannelse. Flkesklen skal give alle elever mulighed fr at blive så dygtige sm muligt. Danmark deltager i en række internatinale undersøgelser, sm gør det muligt at vurdere danske elevers kmpetenceniveau på frskellige klassetrin, ver tid g i frhld til de andre lande. Kmpetencer md slutningen af flkesklen Danmark ligger i PISA-undersøgelsen 12 2 på -gennemsnittet i læsning, se figur 4.1. Derved ligger danske elever under Finland g Nrge, men ver Sverige g Island når det drejer sig m læsning. I frhld til de tidligere års PISA-undersøgelser er dette resultat strt set uændret, se Factbk. Figur 4.1 PISA-scre i læsning, 12 PISA-scre (19) 55 I både naturfag g prblemløsning ligger de danske elever gså på -gennemsnittet, se Factbk. Danske elevers matematikkundskaber er derimd en smule højere end -gennemsnittet, se figur 4.2. Eleverne i Danmark klarer sig således bedre i matematik end Island, Nrge g Sverige, men ligger under Finland. Danmarks placering i 12 er en smule lavere end i tidligere undersøgelser af elevernes matematikkmpetencer, se Factbk. Det skyldes både, at gruppen af højt præsterende elever er blevet mindre, g at gruppen af svagt præsterende elever er blevet større. Figur 4.2 PISA-scre i matematik, 12 PISA-scre (13) Anm.: Tallet i parentes angiver Danmarks placering i 9. Kilde:, PISA. De dygtigste elever g de svageste elever I alle PISA 12-undersøgelsens fire emner, dvs. læsning, matematik, naturfag g prblemløsning, er gruppen af henhldsvis stærke g svage elever mindre i Danmark end gennemsnittet fr, se figur 4.3 g Factbk. Danmark har derfr en relativt større andel af børn, sm har kmpetencer mkring middel Anm.: Tallet i parentes angiver Danmarks placering i 9. PISAundersøgelsen gennemføres næste gang i 15. Kilde:, PISA. 1 Med mindre andet er nævnt, anvendes flkesklen synnymt med grundsklen, dvs. flkeskler, kmmunale ungdmsskler, frie grundskler, efterskler, specialskler g dagbehandlingstilbud. 2 Se bks 4.1 fr en frklaring af PISA-undersøgelsen. 36

2 Flkesklen 4 Figur 4.3 Elever med højt, middel g lavt kmpetenceniveau i læsning, Højt kmpetenceniveau Middel kmpetenceniveau Pct. Lavt kmpetenceniveau Fritagelsespct. Anm.: Se Factbk fr en frklaring af kmpetenceniveauerne. Kilde:, PISA. I Danmark fritages i 12 6,2 pct. af eleverne fra at deltage i PISA-testen af psykiske, fysiske eller sciale årsager. Andelen er højere i Danmark end i de fleste andre lande. Canada fritager dg en større andel med 6,4 pct. fritagne, mens Nrge fritager tredjeflest, idet 6,1 pct. af eleverne her fritages fr testen. Hvis eleverne ikke fritages, kan andelen af elever med lavt kmpetenceniveau blive højere end den er i figuren. Størrelsen af gruppen af elever med utilstrækkelige læsefærdigheder svarer til, at hver syvende elev ved afslutningen af flkesklen er uden tilstrækkelig læsekmpetence. Det afspejles gså af andelen af elever, der går til prøve. Gdt 17 pct. af eleverne i 9. klasse går ikke til prøve eller pnår ikke minimum 2 ved flkesklens afgangsprøver i både dansk g matematik i 13. Andelen har ligget ngenlunde stabilt siden 7, se Factbk. I frhld til at løfte andelen af unge, der gennemfører en ungdmsuddannelse, er det en væsentlig udfrdring, at så str en andel af de unge har dårlige frudsætninger ved afslutningen af flkesklen. Frskelle ml. drenge g piger g etnisk baggrund Ved afslutningen af flkesklen er drengene bedre til matematik g naturfag end pigerne, mens pigerne er bedre til at læse end drengene, se figur 4.4 g Factbk. At en højere andel af pigerne end drengene efterfølgende går i gymnasiet g tager lange videregående uddannelser, skyldes derfr ikke umiddelbart dårligere færdigheder ved afslutningen af flkesklen. Fr unge med udenlandsk herkmst er tilegnelsen af færdigheder i sklesystemet en vigtig vej til integratin i Danmark. Elever med indvandrerbaggrund screr generelt lavere end elever med dansk herkmst i både læsning, matematik g naturfag 3. Dette billede genfindes gså i frdelingen af eleverne på højt, middel g lavt kmpetenceniveau. Andelen af elever med udenlandsk baggrund, sm har et lavt kmpetenceniveau, er væsentlig højere end blandt elever med dansk baggrund, se Factbk. Eleverne med udenlandsk baggrund frdeler sig kønsmæssigt på samme måde sm elever med dansk baggrund. Det vil sige, at pigerne klarer sig bedre i læsning end drengene, g drengene klarer sig bedre i matematik g naturfag. Figur 4.4 PISA-scre i matematik g læsning, 12 PISA-scre Alle piger Alle drenge Læsning Anm.: PISA-undersøgelsen gennemføres næste gang i 15. Kilde: A, PISA Etnisk 12. Der er gså stre frskelle i de andre nrdiske lande i kmpetencerne i læsning, matematik g naturfag afhængig af elevernes baggrund. 4 3 A, PISA Etnisk A, PISA Etnisk 12. Matematik Piger m. indvandrerbaggrund Drenge m. indvandrerbaggrund 37

3 4 Flkesklen Kmpetencer på mellemtrinnet Danske elever i 4. klasse ligger i tp 5, når det gælder læsning. Det er efter Hng Kng, Rusland, Finland g Singapre g på niveau med blandt andet, Irland g England. De danske resultater i læsning er frbedret signifikant siden 6, hvr undersøgelsen sidst blev gennemført. Det skyldes et færre antal af svage læsere. I matematik g natur/teknik er danske elever gså blevet bedre. De ligger i 11 ver gennemsnittet i begge fag, se Factbk. Sammenhldes undersøgelsen 5 med PISA-undersøgelsen tyder det på, at ngle af de dygtige elever i matematik i 4. klasse ikke frmår at fasthlde de gde præstatiner i de efterfølgende skleår. 6 Andelen af højt præsterende i 4. klasse er ver gennemsnittet, mens andelen af højt præsterende elever i udsklingen er under -gennemsnittet. Denne andel er desuden faldet siden 3. Det har været nævnt, at det kan skyldes faldende interesse g/eller ihærdighed i de mellemliggende år. Afgangskarakterer i matematik g dansk Ved flkesklens afgangsprøve har mere end 4 pct. af eleverne pnået et karaktergennemsnit på 7 eller derver i henhldsvis dansk g matematik i de afsluttende prøver i 9. eller 1. klasse. Hvis elever med mere end 4 i de t fag medregnes, er det næsten tre fjerdedele af eleverne. Knap en tiendedel af eleverne har mellem 2 g 4 i gennemsnit i hver af prøverne i de t fag, se figur 4.5. Henved hver femte elev har mindre end 2 eller ingen afgangsprøve. Frdelingen har været relativt knstant siden vergangen til den nye karakterskala, se Factbk. Figur 4.5 Afgangskarakterer i dansk g matematik, pct. 13 pct. 5 pct. 9 pct. Bks 4.1 Internatinale skleundersøgelser I PISA-undersøgelsen testes årige elever ved slutningen af den undervisningspligtige sklegang i læsning, matematik, naturfag g i 12 gså i prblemløsning. PISA Etnisk er en særlig undersøgelse af elever med indvandrerbaggrund. PISA står fr Prgramme fr Internatinal Student Assessment. Elever testes på mellemtrinnet, svarende til 4. klasse, i henhldsvis PS, sm undersøger elevernes læsefærdigheder, g i TIMSS, sm tester elevernes kmpetencer i matematik g naturfag. PS står fr Prgress in Internatinal Reading Literacy Study g TIMSS står fr Trends in Internatinal Mathematics and Science Study. PIAAC er en undersøgelse af åriges færdigheder g brug af færdigheder inden fr læsning, regning g prblemløsning med IT. Ved PIAAC-undersøgelsen i 12 blev knap 2. persner, der deltg i PISA-undersøgelsen i, udvalgt til gså at indgå i PIAAC. Det er dermed muligt at se, hvrdan færdigheder i års alderen har betydning fr færdigheder 12 år senere, dvs. i 27-års alderen. PIAAC står fr The Prgramme fr the Internatinal Assessment f Adult Cmpetencies. Se Factbk fr yderligere beskrivelse af disse undersøgelser. 5 Se bks pct. Uplyst/ukendt Under 2 2,-3,99 4,-6,99 7, g ver Anm.: Antallet af elever i hver kategri pgøres sm simpelt gennemsnit af karakterer fra bligatriske prøver i hhv. dansk (læsning, skriftlig fremstilling, mundtlig fremstilling g retskrivning) g i matematik (færdighedsregning g prblemløsning). Hvis ikke eleven har pnået 2 eller mere i begge fag, medtages de sm elever, der ikke har pnået 2 eller ver. Andel beregnes af antallet af elever, sm begyndte i 9. klasse året inden. Kilde: Danmarks Statistik, Undervisningsministeriets karakterstatistik g egne beregninger. Elevernes adfærd efter flkesklen En str del af de unge har ved slutningen af flkesklen tilmeldt sig en ungdmsuddannelse. I 14 er det 94 pct. Der er imidlertid en del, der aldrig påbegynder eller sm hurtigt falder fra. 94 pct. af eleverne, der afslutter flkesklen i 13, tilmelder sig videre uddannelse, men 3 måneder senere er kun 87 pct. under uddannelse. De 87 pct. frdeler sig med 67 pct., sm er i gang med en gymnasial uddannelse, 18 pct. sm er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, mens 2 pct. er i gang med en frberedende uddannelse tre måneder efter flkesklens 9. g 1. klasse, se Factbk. Ét år efter flkesklens afslutning er 88 pct. af de unge i gang med en ungdmsuddannelse. Andelen har været stigende siden 1995, se figur PISA 12 - Danske unge i internatinal sammenligning. 38

4 Flkesklen 4 Figur 4.6 Ét år efter flkeskle, Figur 4.7 Udgifter pr. elev, 1 Pct. Indeks (=1) Ikke i gang med ungdmsuddannelse I gang med ungdmsuddannelse (5) Anm.: Ikke i gang med ungdmsuddannelse dækker både elever, der tilmeldte sig en ungdmsuddannelse men aldrig påbegyndte g elever, der har afbrudt deres ungdmsuddannelse. Kilde: UNIC-C Styrelsen fr It g Læring. Kmpetencer hs vksne Vksnes læsefærdigheder har en tæt sammenhæng med deres læsefærdighed ved afslutningen af flkesklen. Det understreger vigtigheden af et gdt fagligt standpunkt i flkesklen. Fr en gruppe af elever, der er testet både i års alderen g derefter i 27-års alderen, er der en meget stærk psitiv sammenhæng mellem deres læsefærdigheder i de t undersøgelser. 7 Blandt de 27-årige, der havde de svageste læsefærdigheder i flkesklen, er ca. 61 pct. stadig blandt dem med de ringeste læsefærdigheder. Ca. 27 pct. er rykket p til midtergruppen, mens 11 pct. nu tilhører den bedste tredjedel. Udgifter til flkesklen Danske elevers færdigheder skal ses i lyset af, at Danmark er blandt de -lande, der anvender flest ressurcer på undervisning. Danmark ligger således på en femteplads i, når det pgøres, hvad flkesklen kster pr. elev. Danmark ligger mtrent på niveau med g Østrig, se figur 4.7. Kilde:, Eurstat g egne beregninger. Udgifterne hænger blandt andet sammen med et relativt lavt antal elever pr. lærer i Danmark. I 1 var der gennemsnitligt ca. 12 elever pr. lærer i Danmark. Derved ligger Danmark blandt de -lande, der har færrest elever pr. lærer, se figur 4.8. Figur 4.8 Elever pr. lærer, 11 Elever pr. lærer (9) Kilde: g egne beregninger. Det planlagte antal årlige undervisningstimer, sm danske børn skal have, er knap 85. Det er lidt lavere end -gennemsnittet, se figur SFI, Fra 15 til 27 år, PISA -eleverne i 11/12. 39

5 4 Flkesklen Figur 4.9 Elevers gennemsnitlige planlagte årlige undervisningstimer, 11 Årlige timer (16) * Med flkesklerefrmen vil minimumstimetallet stige med ca. 93 timer ver et helt sklefrløb fra 1. til g med 9. klasse. Det er særligt i dansk g matematik, at undervisningstimerne hæves. Derved rykker Danmark frem g kmmer til at ligge ver -gennemsnittet. Anm.: * angiver Danmark efter flkesklerefrmen, hvr minimustimetallet løftes med 93 timer ver et helt sklefrløb (9 år). Minimumstimetallet har histrisk ligget lavere end de planlagte timer, se Factbk. Kilde: g egne beregninger. Gennemførte g større planlagte initiativer Gennemførte initiativer: Refrm af flkesklen. Hvedelementerne i aftalen m et fagligt løft af flkesklen samt aftale m gennemførelse af størstedelen af aftalen fra skleåret 14/15: Få, klare mål fr flkesklens udvikling g regelfrenklinger. Flkesklens styrker g faglighed skal fasthldes g udvikles ved at arbejde fr følgende tre verrdnede mål: 1) Flkesklen skal udfrdre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, 2) flkesklen skal mindske betydningen af scial baggrund i frhld til faglige resultater g 3) tilliden til g trivslen i flkesklen skal styrkes blandt andet gennem respekt fr prfessinel viden g praksis. En længere g mere varieret skledag med daglig bevægelse g lektiehjælp. Der er fra august 14 indført en skleuge på 3 timer fr børnehaveklasse til 3. klasse, 33 timer fr 4. til 6. klasse g 35 timer fr 7. til 9. klasse. I en vergangsperide frem til næste flketingsvalg vil skleugen dg frkrtes, hvis eleverne fravælger tilbuddet m lektiehjælp. Flere fagpdelte timer i blandt andet dansk, matematik, natur/teknik, idræt, musik mv. Timetallet i både dansk g matematik er i klasse frhøjet med én lektin m ugen. Tidligere fremmedsprg. Engelsk er indført fra 1. klasse g tysk/fransk fra 5. klasse. Ny tid til understøttende undervisning. Understøttende undervisning skal supplere g understøtte den fagpdelte undervisning g give mulighed fr varierede g differentierede undervisningsfrmer, bevægelse, faglig frdybelse g træning i lektiecaféer g understøttende læringsaktiviteter. Kmpetenceudvikling af lærere, pædagger g ledere. Regeringen har afsat i alt 1 mia. kr. i periden 14- til styrket efteruddannelse af lærere g pædagger i flkesklen. Krps af læringsknsulenter. Et krps af læringsknsulenter, sm tilbyder kmmuner g skler rådgivning m kvalitetsudvikling, er etableret. Krpset består blandt andet af dygtige lærere g skleledere g skal medvirke til at understøtte den lkale kapacitetsudvikling gennem rådgivning til frvaltninger g skler m den decentrale udvikling af undervisningspraksis g elevernes faglige resultater. 4