Opgavesvar til Kosmologi
|
|
- Tove Sommer
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Side 2 af 14 Opgavesvar til Kosmologi Opgave 1, side 12 Soldøgn og stjernedøgn P * = 23 h 56 m 4.09 s med de forelagte tal soldøgn: timer stjernedøgn: timer Opgave 2, side 14 Vinkelmål Opgave 3, side 15 Jordens bane D aphel = 39.8 mm D perihel = 41.3 mm f = e = a aphel = 152 millioner km a perihel = 147 millioner km Opgave 4, side 18 Månens bane D apogæum = 38.0 mm D perigæum = 43.5 mm e = a apogæum = km a perigæum = km a JT = 4671 km Opgave 5, side 21 Sol- og måneformørkelser 2) Cirka 19 år. Opgave 6, side 34 Isdværge a CT = 2124 km a PT = km m E + m D = kg Opgave 7, side 38 Absolutte størrelsesklasser Solen 4.83 Betelgeuse, max 6.26 Betelgeuse, min 5.26 Rigel 6.99 Sirius 1.42
3 Side 3 af 14 Sirius B a Cen A 4.37 a Cen B 5.71 Proxima 9.78 Barnards stjerne Opgave 8, side 43 Stjerners levetid på hovedserien 0.1 M Sol : år 1 M Sol : år 10 M Sol : år 50 M Sol : år Opgave 9, side 48 Afstand til en supernova "Benyt formel (6) side 36 " d = 802 pc = 2.61 Mla Opgave 10, side 52 Andromedagalaksens udstrækning D = 220 kla, d = 2540 kla: = 5.0. Montage herunder fra Astronomy Picture of the Day, Opgave 11, side 61 Marsskivens størrelse x = mm = 27 μm Opgave 12, side 66 Forholdet mellem Solens og Månens afstande d Solen/d Månen = 1/cos(87 ) = 19.1 d Solen = km; d Månen = km: α = arccos(d Månen /d Solen) = 89.85
4 Side 4 af 14 Opgave 13, side 68 Jordens størrelse bestemt af Eratosthenes Attisk fod: d = 5000 stadier km Dorisk fod: d = 5000 stadier km Ionisk fod: d = 5000 stadier km 1 ~ d/ ~ 360 d/7.2 Attisk fod: O = km, R = 7021 km Dorisk fod: O = km, R = 7804 km Ionisk fod: O = km, R = 8325 km R Jorden = 6371 km Opgave 14 Hipparchos kordetabel v k Opgave 15, side 76 Baneradier for Venus og Merkur sin(φ max) = a/1 au Venus: φ max = 47 a = au Merkur: φ min = 18 d min = au φ max = 28 f d min/d max = e = a = au d max = au Opgave 16, side 82 Ellipser og Keplers love a a Jupiter = au Data kan hentes i Planetary Fact Sheets, Graf på næste side.
5 log(p/d) Opgavesvar Side 5 af 14 Keplers 3. lov 100 Jupitermåner 10 Saturnmåner log(a/km) P Jupiter = Opgave 17, side 85 Venus faseskift Kun den heliocentriske model giver de korrekte faseskift. Opgave 18, side 89 Tyngdekræfter på Månen Objekt Masse m/kg Afstand d/m F grav/n F/F Jorden Månen Jorden Jupiter Solen Venus Månens bevægelse gennem rummet kan bedst beskrives ved en ellipse med Solen i det ene brændpunkt, stærkt påvirket af Jorden. Faktisk krummer Månens bane altid ind mod Solen, alle øvrige måners baner krummer skiftevis ind mod og væk fra Solen. Opgave 19, side 90 Månens acceleration 1/(1/P synodisk + 1/P jorden) = d v = 1023 m/s = km/s t = 3397 s = minutter a kin = m/s 2 a grav = m/s 2 Overbevisende overensstemmelse.
6 Side 6 af 14 Opgave 20, side 90 Newtons skøn over afstanden til Sirius m * = 1.47, m = d ( m* m )/ * / d d * = au d Sirius = 8.60 la = au Sirius er faktisk 23 gange mere lysstærk end Solen. Opgave 21, side 92 Lysets fart c 1 mile = 1609 m c Bradley = mi/s = m/s c = m/s Opgave 22, side 92 Gennemsnitsafstand mellem stjerner i Solens omegn ρ = pc 3 V * = 222 pc 3 d = 12.1 pc Opgave 23, side 107 Vinkelsum i trekant 540 er øvre grænse. Meget lille sfærisk trekant; sfærisk trekant med vinkelspidser nær ækvator og på samme side af ækvator. Sfærisk trekant med vinkelspidser meget langt fra hinanden; meget lille sfærisk trekant. Opgave 24, side 111 v = u = 0.99 c : u = c : v = u = c : Addition af hastigheder w = c w = c w = c Opgave 25, side 115 Omløbstider for retningen til periheliet Planet /100 år /år 360 Merkur Ma Venus Ma Jorden Ma
7 Side 7 af 14 Opgave 26, side 116 Lysets afbøjning ved nær passage af et tungt himmellegeme Afbøjningsvinkel Radianer Buesekunder Grader v Solen v Jorden v hvid dværg v neutronstjerne Opgave 27, side 118 Schwarzschild-radier Objekt Masse kg R Sch m R Sch km R Sch månebaneradier Solen Jorden Sort hul Opgave 28, side 120 Planck-størrelser Ifølge er den kortest målte halveringstid 23 ys ( s) for nuklidet hydrogen-7. T ½/t P = d proton = m d proton/l P = Åbent spørgsmål: Sker der noget interessant i de 20 størrelsesordener mellem "kendt fysik" og Planckskalaerne? Opgave 29, side 125 Afstanden til spiraltågen M 33 Årlig vinkelforskydning: Tangentialfart: Årlig forskydning: Afstand: 0.02 = rad 200 km/s km = pc 2109 pc Opgave 30, side 127 Afstanden til M 31 bestemt ved cepheidemetoden Periode P døgn m V,max M V,max d kpc
8 Side 8 af Middelafstand til M31: 557 kpc Vinkeludstrækning af M31: 2 Diameter af M31: 19.4 kpc Opgave 31, side 128 Solsystemets omløbstid r = 8 kpc = m v = 220 km/s = m/s T = s = a = 223 Ma T Solsystem = 4500 Ma Antal omløb: 20.1 Opgave 32, side 130 Galaksen UGC 2936 λ 0 = nm i = 78 ; cos(i) = ; sin(i) = Af figuren aflæses: λ centrum = nm λ fjern arm = nm λ nær arm = nm Δλ = 8.22 nm v radial = 3755 km/s Forskydningen af spektrallinjen er næsten konstant, når man er et stykke fra centrum. Projiceret radialhastighed: v proj = 180 km/s Rotationshastighed: v rot = 184 km/s Opgave 33, side 134 Figur 141 øverst: Figur 141 nederst: Figur 142: Hubbles værdi for Hubble-konstanten H 0 = 518 km/s/mpc H 0 = 544 km/s/mpc H 0 = 64 km/s/mpc Tidobling af afstand formindsker alder med en faktor ti. Opgave 34, side 138 Hubble-tiden og Universets alder H 0 = 518 km/s/mpc = m/s/mpc = m/s/m = s 1 t Hubble = s = a = 1.89 Ga d Hubble = m = 1.89 Gla
9 Side 9 af 14 Opgave 35, side 138 Hvad skal vi forstå ved i dag? Hubble-parameter Hubble-tid Tidsforskel H 0 = 67.7 km/s/mpc t 0 = Ga H = 67.2 km/s/mpc t = Ga Δt = 107 Ma H = 67.6 km/s/mpc t = Ga Δt = 21 Ma Alternativt med formler: H H H t t0 H H H H H H Ga 107 Ma t t Ga 21 Ma 67.6 Opgave 36, side 140 Sidespring med rosinbrød og ballon Se f. eks. Opgave 37, side 140 Skalafaktoren udledt ud fra Hubbles lov Vi betegner afstanden til tiden t 0 for d 0 og får ved integration ved separation, at dd 1 v( t) H ( t) d( t) H ( t) d( t) d d H ( t) dt d t d( t) t dt () t d t d0 H t t H t t t d 0 t 0 0 t ( ) ( ) 0 hvor ( ) exp ( ) d t ln ( ) ln( ) ( ) d exp ( ) d d t S t d S t H t t 0 Opgave 38, side 141 Den kritiske tæthed Vi definerer a 100 km/s/mpc = s -1 Heraf fås 3 a 2 /(8 π G) = kg/m 3 (Bogens værdi er forkert) 1 kg/m 3 = M /Mpc 3 Derfor bliver 3 a 2 /(8 π G) = M /Mpc 3 (Bogens værdi er forkert) m H = kg H 0 = km/s/mpc h 0 = ρ krit = kg/m 3 = M /Mpc 3 V = m H/ρ krit = m 3 svarende til en middelafstand på a = km V = m 3 m = kg svarende til to pakker smør
10 Side 10 af 14 Opgave 39, side 149 Fordobling af afstande i Universet d1 d2 d 2 d2 M1 5 log m M 2 5 log M 2 M1 5 log pc 10 pc d1 d1 d2 0.3 M2 M d 1 M M 2 1 /5 Opgave 40, side 150 Steady State teorien og løbende skabelse af stof i Universet H 0 = s -1 ρ krit = kg/m 3 μ = kg/m 3 /s = kg/m 3 /a m neutron = kg V = m 3 L 2 V 1/3 = 1956 m Opgave 41, side 158 Kvasaren 3C 273 Balmer-linje λ 0 λ obs z Hα Hβ Hγ Hδ Midlet rødforskydning: z = Radialhastighed: v = km/s Hubble-konstant: H 0 = 70 km/s/mpc Afstand: d = 641 Mpc Absolut størrelsesklasse: M = 26.7 Tilsyneladende størrelsesklasse: m = Tilhørende afstand: d = 9.8 pc Opgave 42, side 158 Energiproduktion i kvasarer M Solen = 4.83; m = 18; d = 2000 Mpc; M = 24 L/L = L = W r = 0.5 lysuge = m = 606 au V = m 3 = au 3 L/V = W/m 3 = W/au 3 Opgave 43, side 175 Solsystemets bevægelse Figur 180: T = K og ΔT = mk Pekuliarhastighed: v = 441 km/s
11 Side 11 af 14 Opgave 44, side 185 Baryon-foton forholdet η Baryonmasseenergi: E bary = 939 MeV = J Kritisk tæthed: ρ krit,0 = kg/m 3 Kritisk tæthed: ε krit,0 = J/m 3 = 4835 MeV/m 3 Massetæthed, baryoner: ρ bary,0 = kg/m 3 Energitæthed, baryoner: ε bary,0 = J/m 3 = 235 MeV/m 3 Antalstæthed, baryoner: n bary,0 = m -3 Energitæthed, stråling: ε str,0 = J/m 3 = MeV/m 3 Antalstæthed, stråling: n str,0 = m -3 Energiforhold: ε b,0/ε str,0 = 902 Baryon-fotonforhold: η = Opgave 45, side 188 Monopoler i det tidlige univers m monopol = ev n monopol = m -3 T GUT = K m monopol = kg ε onopol = J/m 3 ε foton = J/m 3 Opgave 46, side 188 Helium m person = 65 kg V lunger = 6 L ρ helium = kg/m 3 He-fyldt lunge: kg He-andel i luft: % He-andel i lunger: L He-andel i lunger: kg Y He i lunger = Y atm. luft i lunger = Opgave 47, side 189 Temperaturer i det tidlige univers t T 1 s K 10 s K 100 s K Opgave 48, side 190 Forholdet mellem antallet af neutroner og protoner i det tidlige univers Se regnearket "Neutron-proton-forhold.xlsx" fra Faneblad "n-p-forhold".
12 Side 12 af 14 Opgave 49, side 192 Overslag over mængden af kosmologisk dannet helium Se regnearket "Neutron-proton-forhold.xlsx" fra Faneblad "Helium". Opgave 50, side 196 Universets udvidelse under inflationsperioden H infl = s -1 Λ infl = s -2 S(t 2)/S(t 1) = d 1 = m d 2 = m v = m/s v/c = ! Opgave 51, side 197 Løsningen på monopolproblemet Volumen vokser med tredje potens af skalafaktoren S. n(t 2) = m -3 n(t 2) = 304 pc -3 n(t 0) = m -3 n(t 0) = pc -3 Monopoler er højst til stede i sub-homøopatisk koncentration. Opgave 52, side 199 Kvantefluktuationer Δt e&anti-e = s Δt p&anti-p = s d e = m d p = m Opgave 53, side 221 Planck-tiden Planck-tid: s Planck-længde: m Planck-temperatur: K Planck-masse: kg Planck-energi: J Planck-densitet: kg/m 3 Opgave 54, side 223 Tærskeltemperaturer 1 u = kg T u = K T p/anti-p = K T e/anti-e = K
13 Side 13 af 14 Opgave 55, side 223 Kosmologiske neutrinoer n ν = 336 cm 3 = m 3 Ω ms = 0.26 ρ krit = kg/m 3 m person = 65 kg ρ person = 985 kg/m 3 V person = m 3 n person = neutrinoer m ν = kg m ν,eksperiment= 0.43 ev (øvre grænse) m ν,eksperiment= kg Ergo: Neutrinoer er ikke tunge nok til at udgøre det mørke stof! Opgave 56, side 226 Universets temperatur ved rekombinationen T = K = 158 kk Opgave 57, side 238 Planetesimaler m planetisimal = kg m Jorden = kg Antal planetisimaler : = 475 milliarder Opgave 58, side 243 Resonanser i Solsystemet a Jupiter = 1.5 au P Jupiter = 1.84 a (jfr. opgave 16) P Saturn = 2.76 a a Saturn = 1.97 au P Jupiter,0 = a 5 P jupiter,0 = a P Saturn,0 = a 2 P saturn,0 = a P synodisk = a Planeterne mødes igen efter ca. 20 år, dvs. næste gang omkring Opgave 59, side 246 Månens voksende afstand Δa = km a devon = km Døgnlængde i devon: 21.9 h Vinkeldiameter i devon: 1.56 Højde af tidevand: 47 m Opgave 60, side 251 Nedbrydning af metan ΔH bind = J = 4.27 ev λ = m = 290 nm Ultraviolet lys (UVB) er tilstrækkeligt.
14 Side 14 af 14 Opgave 61, side 254 Energi frigjort ved kridt-palæogen nedslaget m = kg E kin = J = bomber Opgave 62, side 256 Den sidste totale solformørkelse d skygge = km d min = km a = km t= a = 655 Ma Herefter kun ringformede og partielle formørkelser. Totale måneformørkelser ender også, men det vil tage betydeligt længere tid og forudsætter at Jorden og Månen fortsat eksisterer. Opgave 63, side 262 Sammenstød med Andromedagalaksen t = s = 6.35 Ga Tiltrækning afkorter tidslængden. Opgave 64, side 262 Hickson Compact Group 90 D = 30.8 kla.
Formelsamling i astronomi. Februar 2016
Formelsamling i astronomi. Februar 016 Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder Jordens sideriske
Læs mereFormelsamling i astronomi. November 2015.
Formelsamling i astronomi. November 015. Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder: Jordens sideriske
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009
agpakke i Astronomi: Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 009 Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 009 Øvelse nr. 1: Keplers og Newtons love Keplers 3. lov giver en sammenhæng
Læs mereAfstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk
1/7 Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk Afstandsstigen I astronomien har det altid været et stort problem at bestemme afstande. Først bestemtes afstandene til de nære objekter som Solen,
Læs mereBenyttede bøger: Introduction to Cosmology, Barbara Ryden, 2003.
Formelsamling Noter til Astronomi 1 You can know the name of a bird in all the languages of the world, but when you re finished, you ll know absolutely nothing whatever about the bird... So let s look
Læs mereOpgaver i kosmologi - fra
Opgaver i kosmologi - fra www.borgeleo.dk Opgave 1 - Dopplereffekt - eksempel Et bilhorn i hvile udsender lydbølger, og bølgetoppene udbreder sig med lydens fart v = 340 m/s i alle retninger med bølgelængden
Læs mereMODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling
Læs mereEksamen i fysik 2016
Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der
Læs mereAfstande Afstande i universet
Side 1 Til læreren i universet Her får man en fornemmelse af rummeligheden i universet at stjernerne ikke, som antaget i Middelalderen, sidder på indersiden af en kugleflade, men i stedet er spredt i rummet
Læs mereDET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014
DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE
Læs mereAltings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth
Altings begyndelse også Jordens Cosmology and the Birth of Earth CHAPTER 1 Jorden i rummet Jorden set fra Månen Jorden er en enestående planet Dens temperatur, sammensætning og atmosfære muliggør liv Den
Læs mereBitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet
Solen Niels Bohr Institutet 1 Sol data Gennemsnits afstanden til Jorden Lysets rejse tid til Jorden 1 AU = 149 598 000 km 8.32 min Radius 696 000 km = 109 Jord-radier Masse 1.9891 10 30 kg = 3.33 10 5
Læs mereSpiralgalakser - spiralstruktur
Galakser 2014 F6 1 Spiralgalakser - spiralstruktur Spiralstruktur skyldes formentligt en quasistatisk tæthedsbølge. Tæthedsbølger er områder med 10-20% højere massetæthed end gennemsnittet jf. en trafikprop.
Læs mereKosmologi supplerende note
Kosmologi supplerende note. November 015. Michael A. D. Møller. side 1/10 Kosmologi supplerende note Denne note omhandler skalafaktoren for Universets ekspansion, og i modellen er inkluderet de seneste
Læs mereUniversets opståen og udvikling
Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.
Læs mereHvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
Læs mereStjernetællinger IC 1396A
Galakser-Mælkevejen Mælkevejen Aktører: William Herschel (1738-1822) Jacobus Kapteyn (1851-1922) Harlow Shapley (1885-1972) Robert Trumpler (1886-1956) Edwin Hubble (1889-1953) Stjernetællinger Herschel
Læs mereDannelsen af Galakser i det tidlige. Univers. Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse. første galakser. Johan P. U.
Dannelsen af Galakser i det tidlige Johan P. U. Fynbo, Adjunkt Univers Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse Observationer af de første galakser Et dybt billede af himlen væk fra Mælkevejens
Læs mereMennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen
Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord
Læs mereSolen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord
En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99
Læs mereA4: Introduction to Cosmology. Forelæsning 2 (kap. 4-5): Kosmisk Dynamik
A4: Introduction to Cosmology Forelæsning (kap. 4-5): Kosmisk Dynamik 1-komponent modeller Robertson-Walker metrikken ds = c dt² a t [ Metrik med medfølgende koordinater (x,θ,φ), x= S κ (r) i den rumlige
Læs mereSupermassive sorte huller og aktive galaksekerner
Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad
Læs mereFagdidaktik 27. nov 2014
Fagdidaktik 27. nov 2014 Fra læreplanen - målene kunne orientere sig på stjernehimlen og kunne identificere planeter og udvalgte stjernebilleder kunne indsamle, bearbejde og fortolke astronomiske data
Læs mereResumé fra sidst. Stjernerne i bulen er mere metalrige end i skiven
Galakser 2014 F3 1 Resumé fra sidst Mælkevejen består grundlæggende af en skive, en bule og en halo. Solen befinder sig sammen med spiralarmene i skiven i en afstand af ca. 8.0 kpc fra centrum af galaksen.
Læs mereEnkelt og dobbeltspalte
Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde
Læs mereDen syvende himmel. Ib Michelsen. Ikast
Den syvende himmel Ib Michelsen Ikast 2018 Antikken Den syvende himmel Aristoteles Filosof og matematiker (384f.v.t. 322 f.v.t.), Platons elev, samler Antikkens viden op, som senere overtages af og indgår
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereVenus relative størrelse og fase
Venus relative størrelse og fase Steffen Grøndahl Planeten Venus er værd at studere i teleskop. Med blot en forstørrelse på 20-30 gange, kan man se, at Venus ikke er punktformet og at den ligesom Månen
Læs mereKosmologi Big Bang-modellen
Kosmologi 6/BN - fra www.borgeleo.dk 1/17 Kosmologi Big Bang-modellen De tre søjler De tre grundpiller, som teorien om Big Bang bygger på, er 1) Rødforskydningen af bølgelængder i lyset fra fjerne galakser
Læs mereBig Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Læs mereI dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016. Institution KØBENHAVN SYD HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold GSK-hold Fysik B
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2015-2016 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold GSK-hold
Læs mereExoplaneter fundet med Kepler og CoRoT
Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Analyse af data fra to forskningssatellitter Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I denne artikel demonstreres det hvordan man kan
Læs mereOplæg til skoleopgaver i natur/teknologi og fysik Tiltænkt klasses niveau
Side 1 af 11 Oplæg til skoleopgaver i natur/teknologi og fysik Tiltænkt 7.-10. klasses niveau Vi har nedenfor samlet en række astronomiaktiviteter for skoler, især praktiske foretagender har der været
Læs mereFYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.
FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en
Læs mereOPGAVER TIL KAPITEL 1
OPGAVER TIL KAPITEL 1 Opgave 1.1 Jordens afstand fra Solen er 149,6 millioner km. a) Beregn Jordens fart i sin bane om Solen, idet vi antager, at banen er en cirkel. Neptun har en afstand fra Solen på
Læs mereStjernernes død De lette
Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen
Læs mereAlt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019
Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019 Universets historie Første atomer 379.000 år Udviklingen af galakser, planeter, etc. Big Bang Hubbleteleskopet Første stjerner omkring 200 millioner år Big
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereSolsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren
Side 1 Til læreren er dannet ved sammentrækning af en stor interstellar sky af støv og gas. Skyen bestod hovedsagelig af grundstofferne brint og helium de to simpleste grundstoffer men var tillige beriget
Læs mereTrigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet
Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet RT1: fstandsberegning (Fra katederet) 5 RT2: Bold og Glob 6 OT1:Bestemmelse af Jordens radius 9 OT2:Modelafhængighed 11 OT3:fstanden til Månen 12 OT4:Månens
Læs mereArbejdsopgaver i emnet bølger
Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller
Læs mereSolen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord
En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen September / 2012 Solen vores stjerne Masse: 1,99 x 10**30 kg Diameter: 1,4
Læs mereBig Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning.
Big Bang Modellen Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning. Jacob Nielsen 1 Varmestråling spiller en central rolle i forståelsen af universets stofsammensætning og udvikling. Derfor
Læs mereKosmologi. December Michael A. D. Møller. Kosmologi
Kosmologi. December 017. Michael A. D. Møller. side 1/16 Kosmologi Planck-satellittens målinger af den kosmologiske baggrundsstråling. Sådan et billede kan bruges til at måle kosmologiske parametre. Kilde:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold GSK-hold Fysik 0-B efter
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereDet kosmologiske verdensbillede anno 2010
Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2016-2017. Institution KØBENHAVN SYD HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Fysik
Læs mereKompendium til Kosmologi 1. Kompendium til Kosmologi
Kompendium til Kosmologi 1 Kompendium til Kosmologi Ole Witt-Hansen Køge Gymnasium 010-011 Kompendium til Kosmologi Indhold Indhold... 1. Hvad er kosmologi...3. Einsteins generelle relativitetsteori...3.1
Læs mereHar du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.
Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 010 Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 010 Computerøvelse (brug MatLab) Det er tanken at I - i forbindelse med hver øvelsesgang - får en opgave som kræver
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereCHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ
OUTLINE Hvad er kosmologi Observationer i astrofysik Hvorfor må vi have mørk energi og mørkt stof for at forstå observationerne? 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele Logi: Læren om Kosmo+logi: Læren om
Læs mereTroels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet
Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet Big Bang til Naturfag, 6. august 2018 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Hubbles
Læs mereKeplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007
Keplers Love Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Poul Hjorth Institut for Matematik Danmarke Tekniske Universitet Middelalderens astronomi var en fortsættelse
Læs mereVort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige
Læs mereLysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.
Læs mereLysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009
Lysets hastighed Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.1.009 Indholdsfortegnelse 1. Opgaveanalyse... 3. Beregnelse af lysets hastighed... 4 3.
Læs mereFra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner
Læs mereMODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET
MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og
Læs mereHvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space
Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.
Læs mereMælkevejens kinematik. MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra.
Galakser 2014 F4 1 Mælkevejens kinematik MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra. 2 Mælkevejens rotationskurve for R
Læs mereMørkt stof og mørk energi
Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele
Læs mereA4: Introduction to Cosmology. Forelæsning 5: Big Bang Nukleosyntese: Dannelsen af grundstofferne 2. time: inflation
A4: Introduction to Cosmology Forelæsning 5: Big Bang Nukleosyntese: Dannelsen af grundstofferne. time: inflation Idag: Dannelsen af H, D, He, Li Hvad skete før rekombinationen? Hvornår blev atomkernerne
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereExoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.
Exoplaneter Planeter omkring andre stjerner end Solen Rasmus Handberg Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.dk Er der andre jordkloder derude? Med liv som vores? Du er her!
Læs mereKompendium i fysik. 5. udgave - oktober 2003. Uddannelsesstyrelsen
Kompendium i fysik 5. udgave - oktober 003 Uddannelsesstyrelsen Kompendium i fysik 5. udgave - oktober 003 Udgivet af Uddannelsesstyrelsen Redaktion Bjarning Grøn Carsten Claussen Gert Hansen Elsebeth
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereFigur 1.1. Solsystemet befinder sig i udkanten af Mælkevejen lysår fra centret. Jorden er den tredje af solsystemets otte planeter.
Figur 1.1. Solsystemet befinder sig i udkanten af Mælkevejen 27.000 lysår fra centret. Jorden er den tredje af solsystemets otte planeter. Figur 1.2. Solens omløbstid i sin bane (vist som en røde cirkel)
Læs mereHubble relationen Øvelsesvejledning
Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger
Læs mereForsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde
Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Mads Hoy Sørensen
Læs mereI dag. Hvad adskiller aktive galakser fra normale galakser? Hvilken betydning har skiven omkring det sorte hul?
Galakser 2014 F8 1 I dag Hvad adskiller aktive galakser fra normale galakser? Hvad er en quasar og hvordan ser spektret fra sådan en ud? Hvilke andre typer af aktive galakser findes der, og hvad er deres
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2015-2016 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Fysik
Læs merePraktiske oplysninger
Galakser 2014 F1 1 Praktiske oplysninger Forelæser Hans Kjeldsen, hans@phys.au.dk, 1520-527 Instruktor Magnus Johan Aarslev, maj@phys.au.dk, 1520, 4th floor Bog Extragalactic Astronomy and Cosmology, Schneider
Læs mereLøsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet
V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør
Læs mereIntroduktion til Astronomi
Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen Kontor: 1520-230 Email: hans@phys.au.dk Tlf.: 8942 3779 Introduktion til Astronomi 1 Introduktion til Astronomi Studieretning Astronomi 3. år Valgfag Relativistisk
Læs mereAstronomernes værktøj
Astronomernes værktøj Teleskoper Spejlkikkerter Refraktorer Kikkertens fordele Den samler lys ind på et stort overfladeareal i forhold til øjet. Den kan opløse små detaljer bedre end øjet kan gøre. Den
Læs mereBrugen af billeder til databehandling SALSAJ SUCH A LOVELY SMALL ASTRONOMY-APPLET IN JAVA
Brugen af billeder til databehandling SALSAJ SUCH A LOVELY SMALL ASTRONOMY-APPLET IN JAVA Formål Hvorfor anvende astronomiske billeder i undervisningen? For at demonstrere hvordan information trækkes ud
Læs mereExoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Exoplaneter Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Den første exoplanet blev fundet i 1995. I dag kender vi flere tusinde exoplaneter og de er meget forskellige. Synligt Infrarødt
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen 1stx111-FYS/A-19052011 Torsdag den 19. maj 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt
Læs mereTil at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.
I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter
Læs mereUdledning af Keplers love
Udledning af Keplers love Kristian Jerslev 8. december 009 Resumé Her præsenteres en udledning af Keplers tre love ud fra Newtonsk tyngdekraft. Begyndende med en analyse af et to-legeme problem vil jeg
Læs mereUniverset bliver mørkere og mørkere
Universet bliver mørkere og mørkere Af Signe Riemer-Sørensen, School of Physics and Mathematics, University of Queensland og Tamara Davis, School of Physics and Mathematics, University of Queensland samt
Læs mereFagdidaktik 12. nov 2013
Fagdidaktik 12. nov 2013 Fagdidaktisk kursus 12. nov 2013 Kometjagt Solens rotationstid Introduktion til SalsaJ Afstanden til NGC 691 Vej Jupiter SOHO-data Formål: Kometsøgning Solens rotationstid Kometsøgning
Læs mereDopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard
Dopplereffekt Rødforskydning Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2012 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Dopplereffekt Fænomenet Dopplereffekt, som vi skal
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 6. september 00 eoretiske Øvelser Mandag den 3. september 00 Computerøvelse nr. 3 Ligning (6.8) og (6.9) på side 83 i Lecture Notes angiver betingelserne for at konvektion
Læs mereStjerners udvikling og planeter omkring stjerner. Hans Kjeldsen Aarhus Universitet
Stjerners udvikling og planeter omkring stjerner Hans Kjeldsen Aarhus Universitet - 200 milliarder stjerner - 10% af massen består af gas og støv - 100.000 lysår i diameter - Solen befinder sig 25.000
Læs mereDagens stjerne: Solen
OMSLAGSILLUSTRATION Collage af billeder af Solen i UV og solens korona. Figur af NASA SOO. Dagens stjerne: Solen Tak til Lærere og elever på: erstedøster skole Egelundskolen Charlotteskolen SOLUDBRUD Det
Læs mereGravitationsbølger Steen Hannestad, astronomidag 1. april 2016
Gravitationsbølger Steen Hannestad, astronomidag 1. april 2016 TYNGDELOVEN SIDST I 1600-TALLET FORMULEREDE NEWTON EN UNIVERSEL LOV FOR TYNGDEKRAFTEN, DER GAV EN FORKLARING PÅ KEPLERS LOVE TYNGDELOVEN SIGER,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jesper Sommer-Larsen
Læs mereSkabelsesberetninger
Morten Medici August, 2019 Skabelsesberetninger!2 Tidlig forestilling om vores verden!3 13.8 milliarder år siden Big Bang!4 Hubbles opdagelse (1929) Edwin Hubble Albert Einstein!5 Hubbles opdagelse (1929)
Læs mereForløbet Bevægelser i rummet er placeret i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.
Bevægelser i rummet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Bevægelser i rummet er placeret i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og
Læs mereModul 11-13: Afstande i Universet
Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre
Læs mereVerdensbilleder - Venus' faser
Verdensbilleder - Venus' faser Illustration 1: En model af Ptolemæus' armillarsfære til måling af himmellegemers positioner. Modellen er lavet af C. F. Delamarche i 1780. [4]. Af Michael Andrew Dolan Møller
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution Campus Vejle HF Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF2 Fysik C (stx-bekendgørelse)
Læs mere