Redegørelse til Økonomiudvalget vedrørende geotermiprojektet Udarbejdet af forvaltningen ved Viborg Kommune og ledelsen i Energi Viborg.

Transkript

1 Redegørelse til Økonomiudvalget vedrørende geotermiprojektet Udarbejdet af forvaltningen ved Viborg Kommune og ledelsen i Energi Viborg. Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund for projektet strategiske overvejelser for både Viborg Kommune og Energi Viborg Organisation og ejerskab Myndighedsbehandling Udarbejdet af Viborg Kommune Historikken og kritiske faktorer i projektet Teknikken Økonomi A. Budgetterne for projektet B. De selskabsøkonomiske beregninger C. Finansiering Det videre forløb og indstilling februar 2012 Side 1

2 1. Formål og baggrund for projektet strategiske overvejelser for både Viborg Kommune og Energi Viborg Udarbejdet af Energi Viborg. I forbindelse med idriftsætning af Viborg Kraftvarmeværk i 1996 blev der indgået en driftsaftale mellem Energi Viborg Kraftvarme og de fire fjernvarmedistributører i Viborg; Viborg Fjernvarme, Overlund Fjernvarme, Boligselskabet Viborg og Boligselskabet Sct. Jørgen. Ifølge denne driftsaftale er det Energi Viborg Kraftvarme, som er eneproducent af fjernvarme i Viborg by. Driftsaftalen udløber i 2016, men har indbygget muligheder for forlængelse. Derudover er der opnået enighed med de fire distributører omkring en ny driftsaftale i forbindelse med både geotermiprojektet og L90 projektet vedrørende et nyt forbrændingsanlæg. Denne aftale er dog pt. ikke underskrevet, idet den afventer endelig beslutning omkring L90 projektet. Baggrunden for det geotermiske projekt er, at Viborg Fjernvarme i 2008 fik en henvendelse fra Dansk Geotermi ApS vedrørende muligheden omkring etablering af et geotermi projekt i Kvols. På baggrund af henvendelsen besluttede bestyrelsen for Viborg Fjernvarme at lade Rambøll undersøge mulighederne for geotermi i Kvols. Jf. den nuværende driftsaftale kan Viborg Fjernvarme ikke stå for fjernvarmeproduktion og valgte derfor at lægge op til en løsning, hvor geotermiprojektet ejes af i alt 8 parter i et Amba selskab. Udover de fire distributører er der tale om Energi Viborg Kraftvarme samt varmeværkerne i Stoholm, Skals og Løgstrup. Dette er således ikke i overensstemmelse med den nuværende driftsaftale. For Energi Viborg Kraftvarme accepterede den tidligere bestyrelse denne løsning, dog med den betingelse, at - al fjernvarme til de fire distributører i Viborg by afregnes via Energi Viborg Kraftvarme for at sikre afviklingen af gælden i kraftvarmeværket, samt at nødvendige omkostninger i kedel og veksler stationer kunne afholdes i fremtiden. - det geotermiske projekt kunne indpasses i fjernvarmeforsyningen sammen med L90 s affaldsprojekt og med L90 projektet som første prioritet. Projektet er således løbende blevet vurderet i forhold til L90 projektet, således det kunne sikres, at der var overensstemmelse mellem projektforudsætningerne i de to projekter. Baggrunden for, at den tidligere bestyrelse accepterede denne løsning, var primært, at det geotermiske projekt er et miljøvenligt tiltag i bestræbelserne på at udfase fossile brændsler og dermed reducerer udledningen af CO2. 2. Organisation og ejerskab Udarbejdet af Energi Viborg. Følgende 8 selskaber deltager i forprojektet: - Viborg Fjernvarme, Overlund Fjernvarme, Boligselskabet Sct. Jørgen og Boligselskabet Viborg, de tre varmeværker i Løgstrup, Stoholm og Skals samt Energi Viborg Kraftvarme. Som nævnt i det ovenstående var det Viborg Fjernvarme, som blev kontaktet af Dansk Geotermi ApS omkring evt. etablering af et geotermisk anlæg. Det er derfor også Viborg Fjernvarme, der indtil december 2011 alene varetog projektledelsen. Side 2

3 Styregruppen for forprojektet er sammensat af repræsentanter for de otte selskaber. For Energi Viborg Kraftvarme deltager bestyrelsesformand Benny Ragner, adm. direktør Christian Hagelskjær samt kraftvarmechef Benny Højholt. Grundet krav fra Energi Viborg Kraftvarme, Boligselskabet Sct. Jørgen, Boligselskabet Viborg og Løgstrup varmeværk blev projektledelsen, som indtil da havde bestået af direktør Henry Juul Nielsen, Viborg Fjernvarme, i december 2011 udvidet med Benny Højholt fra Energi Viborg Kraftvarme og fra 1. marts 2012 med Søren Lorentzen fra Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab. Årsagen til dette beskrives under punktet Historikken og kritiske faktorer i projektet. Såfremt prøveboringerne falder heldigt ud, og styregruppen vurderer, at der er baggrund for etablering af det fulde projekt, er planen i givet fald, at de 8 selskaber indgår i et amba, som skal sikre udvindingen af det geotermiske varme. Det skal understreges, at Energi Viborg Kraftvarme for nuværende udelukkende har indgået en aftale omkring forundersøgelserne af de geotermiske muligheder, dog med forbeholdet Ved Energi Viborg Kraftvarme A/S s underskrift af nærværende aftale forudsættes, at der opnås godkendelse fra Energistyrelsen til, at Viborg Kommune kan bevare ejerandelene af Energi Viborg A/S, således Energi Viborg Kraftvarme kan deltage som angivet i nærværende aftale for forprojekt. Der er således pt. ikke indgået aftale omkring dannelse af amba selskabet, men det kan oplyses, at Energi Viborg Kraftvarme og Viborg Fjernvarmearbejder på vedtægterne til amba selskabet. 3. Myndighedsbehandling Udarbejdet af Viborg Kommune Varmeplanlægning Det gældende administrationsgrundlag i Viborg Kommunes varmeplanlægning udgøres af: - Varmeplaner (kommunale og regionale), som var godkendt ved ikrafttrædelse af varmeforsyningsloven i 1990 dvs. for de tidligere kommuner inden kommunesammenlægningen. Varmeplanerne kan ændres ved godkendelse af nye projekter. - Godkendte projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Siden 1990 har Kommunen ikke længere kunnet godkende bindende varmeplaner med hjemmel i varmeforsyningsloven. Det påhviler dog Byrådet at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter, bl.a. til brug for kommunalbestyrelsens behandling og godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg 1. Kommunen vurderer selv, hvorvidt, hvordan og hvor ofte kommunen vil foretage en mere overordnet helhedsvurdering af den kommunale energiforsyning, og hvorvidt kommunen vil gøre en indsats for at initiere varmeprojekter. Kommunen kan altså frivilligt angive overordnede, men ikke bindende, rammer for kommunens varmeplanlægning i en form for varmeplan eller - strategi. En sådan har mere karakter af hensigtserklæring end de tidligere varmeplaner, og vil i højere grad være et politisk værktøj. Geotermiprojektets sammenhæng med Kommunens klimastrategi I Viborg Kommunes Klimastrategi er det målet, at Kommunens udledning af drivhusgasser reduceres, så Kommunen som helhed bliver CO2 neutral.. For at opfylde denne målsætning, 1 4 stk. 1 i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg nr af 13/ Side 3

4 fastlægger klimastrategien, at varmeplanlægningen for Viborg Kommune skal gennemgås med henblik på at revurdere de fremtidige forsyningsprincipper set i lyset af klimaudviklingen, herunder aktivt at arbejde for: at der kan ske en udbygning af fjernvarmeforsyningen i hele Kommunen at der kan etableres CO2 neutrale varmeanlæg som f.eks. biogasanlæg, bio(kraft)varmeanlæg og slamforbrændingsanlæg samt geotermiske anlæg, hvis dette er en teknisk mulighed. Geotermiprojektet stemmer overens med denne strategi. Myndighedsbehandling af projektforslag for Viborg Geotermi Viborg Kommune modtog den 30. marts 2011 et projektforslag for opførelse af et geotermisk anlæg ved Kvols til varmeforsyning af Viborg, Skals, Stoholm og Løgstrup også kaldet Viborg Geotermi. Følgende interessenter og projektansvarlige står bag projektet: Løgstrup Varmeværk, Skals Kraftvarmeværk, Stoholm Fjernvarmeværk, Energi Viborg Kraftvarme, Viborg Fjernvarme, Overlund Fjernvarme, Boligselskabet Sct. Jørgen og Boligselskabet Viborg. Projektforslaget indeholder en samfundsøkonomisk analyse af 4 scenarier, hvor anlægget får en max. varmeeffekt på 8, 16, 24 eller 32 MW. Disse sammenholdes med to referencesituationer, hvor forskellen består i, om der etableres et affaldsforbrændingsanlæg i Kjellerup eller ej. Således er den ene reference varmeproduktion på eksisterende produktionsanlæg i Viborg, Løgstrup, Skals og Stoholm. Den anden reference er de samme eksisterende produktionsanlæg + et affaldskraftvarmeanlæg ved Kjellerup. I forhold til affaldskraftvarmeanlægget foreligger der ikke noget projektforslag til behandling efter varmeforsyningsloven, så der indgår en række antagelser om et sådan anlæg etablering og drift. En evt. godkendelse af et affaldskraftvarmeanlæg vil ske ved en selvstændig behandling. For ovennævnte scenarier og referencesituationer viser projektforslagets samfundsøkonomiske beregninger følgende resultater: Samfundsøkonomisk fordel (mio. kr.) Reference uden affaldsvarme Reference med affaldsvarme Geotermisk anlæg på 8 MW Geotermisk anlæg på 16 MW Geotermisk anlæg på 24 MW Geotermisk anlæg på 32 MW Tabel 1. Samfundsøkonomisk fordel i mio. kr. hvis et geotermisk anlæg opføres sammenholdt med referencen som er fortsat drift på eksisterende varmeanlæg i Viborg, Løgstrup, Skals og Stoholm og kombineret med hhv. at der etableres et affaldskraftvarmeværk eller ej. Det er bl.a. forudsat at et evt. affaldskraftvarmeanlæg vil få en varmeeffekt på 68,6 MW, hvor 50 % af varmeproduktionen leveres som grundlast til Viborg. Det fremgår af projektforslaget, at Viborg Geotermi ved en kapacitet fra 8 til 32 MW vil udvise en bedre samfundsøkonomi end referencen, hvor driften på de eksisterende anlæg fortsætter som i dag. Projektforslaget viser, at jo større kapacitet geotermianlægget kan få, jo bedre bliver samfundsøkonomien. Projektforslagets beregninger viser, at gennemførelse af projektet vil medføre en samfundsøkonomisk fordel i beregningsperioden på mellem 79 og 457 mio. kr. afhængig af, hvilken størrelse geotermisk anlæg det er muligt at etablere. Hvis projektet gennemføres, samtidig med at der evt. etableres et anlæg til produktion af affaldsvarme i Kjellerup, er den samfundsøkonomiske fordel beregnet til at ligge mellem 29 og 136 mio. kr. Side 4

5 Projektforslaget viser desuden, at geotermianlægget vil være selskabsøkonomisk og miljømæssigt fordelagtigt. Projektforslagets hovedresultater vedr. selskabsøkonomi og CO 2 - udledning fremgår af nedenstående tabeller. Balancerede varmepris (kr./mwh) Reference uden affaldsvarme Reference med affaldsvarme Reference (drift på eksisterende anlæg / eksisterende anlæg + affaldskraftvarmeværk) Geotermisk anlæg på 8 MW Geotermisk anlæg på 16 MW Geotermisk anlæg på 24 MW Geotermisk anlæg på 32 MW Tabel 2. Den balancerede varmepris i de 8 scenarier angivet i kr./mwh. Dette angiver den gennemsnitlige varmepris, der lige akkurat dækker de samlede omkostningerne i løbet af beregningsperioden på 20 år. CO2-reduktion (1000 ton CO2-ækvivalenter) Reference uden affaldsvarme Reference med affaldsvarme Geotermisk anlæg på 8 MW Geotermisk anlæg på 16 MW Geotermisk anlæg på 24 MW Geotermisk anlæg på 32 MW Tabel 3. Reduktion i CO2-udledning opgjort i 1000 ton CO2-ækvivalenter, hvis et geotermisk anlæg opføres sammenholdt med referencen som er fortsat drift på eksisterende varmeanlæg i Viborg, Løgstrup, Skals og Stoholm og kombineret med hhv. at der etableres et affaldskraftvarmeværk eller ej. Reduktionerne skal ses i forhold til CO2-udledningen i referencerne, som er ton uden affaldsvarme og ton med affaldsvarme. Projektforslagets oplysninger, bl.a. om samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og miljøforhold som beskrevet ovenfor, er lagt til grund for behandlingen af projektforslaget efter varmeforsyningsloven. På baggrund af projektforslaget vurderede Kommunen således, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen, samt at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Planlægningsopgaver vedr. varmeområdet varetages af Klima- og Miljøudvalget, jf. styrelsesvedtægten for Viborg Kommune. Klima- og Miljøudvalget godkendte varmeprojektet for Viborg Geotermi den 11. august 2011 (sag nr. 126): udvalget godkender projektforslaget for Viborg Geotermi. Dette indebærer bl.a. etablering af det geotermiske projekt med en varmeeffekt på op til 32 MW, men med mulighed for at reducere effekten fra det geotermiske anlæg, såfremt de forestående prøvepumpninger viser, at der ikke kan leveres 32 MW fra det geotermiske anlæg. Godkendelsen blev givet i henhold til 4 i lov nr. 347 af 17/ , lov om varmeforsyning. Forinden godkendelsen er der foretaget en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg nr af 13/ (projektbekendtgørelsen). Derefter blev ansøgerne og de høringsberettigede underrettet om afgørelsen i brev af 19. august Der er udarbejdet et juridisk notat af 6. februar 2012, som bl.a. belyser de nærmere regler for kommunens godkendelse af varmeforsyningsprojekter. Side 5

6 Behov for yderligere undersøgelser Det følger af projektbekendtgørelsens 24, at Byrådet skal foretage en vurdering inden projektgodkendelse, hvor det skal påses, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, og jf. 21 stk. 1 nr. 10 skal den samfundsøkonomiske analyse omfatte de scenarier, der er relevante for projektet. Som beskrevet omfatter projektforslaget 4 scenarier for projektet, og det viser, at alle disse scenarier er mere fordelagtige end referencesituationerne, hvilket er det vigtigste grundlag for projektgodkendelsen. Godkendelsen giver mulighed for at etablere det størst mulige geotermiske anlæg på op til 32 MW, som er belyst i projektforslaget. Projektets produktionsanlæg og transmissionsledninger er godkendt i sin helhed, hvilket giver mulighed for at anlægget kan levere varme til både Viborg, Løgstrup, Skals og Stoholm. Selvom projektet er godkendt, har Byrådet til stadighed en vis forpligtigelse til at drage omsorg for, at det faktiske anlæg optimeres, så man fremmer den mest samfundsmæssige og miljøvenlige varmeproduktion. Jf. varmeforsyningslovens 6 påhviler det Byrådet at drage omsorg for, at der udarbejdes projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der belyser mulighederne for at anlægget indrettes på en måde, som sikrer den mest økonomiske anvendelse af energi. Varmepumper Det fremgår af projektforslaget, at det forventes at det geotermiske vand har en temperatur på ca C, og at det derfor ikke er nødvendigt at booste det geotermiske vand, idet vandet fra boringen er varmt nok til at gå direkte ud i distributionsnettene. Det fremgår, at transmissionssystemet udlægges til en fremløbstemperatur på 75 C og en returtemperatur på 35 C. Dvs. at det oppumpede vand i princippet kun afkøles med 40 C i varmevekslere, som overfører varmen til fjernvarmevandet. Derefter pumpes vandet på ca. 35 C ned i undergrunden igen. Det er muligt at få mere varme ud af det oppumpede vand ved at benytte varmepumper. Dette er ikke belyst i projektforslaget. Byrådet kan jf. varmeforsyningslovens 8 kan Byrådet pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg at udarbejde et projekt der belyser mulighederne for at anlægget indrettes på en måde, som sikrer den mest økonomiske anvendelse af energi. Herunder brug af varmepumper. Alternativt kan kommunen selv udarbejde et sådan projekt. Transmissionssystem Såfremt det ikke er muligt at udvinde den forventede varmemængde i Kvols, bør man overveje, hvordan varmen fordeles bedst muligt. Dette ved såvel en samfundsøkonomisk, virksomhedsøkonomisk samt forbrugerøkonomisk vurdering. I det godkendte projekt indgår, at der etableres et 32 km langt transmissionssystem mellem Kvols-Viborg-Løgstrup-Skals-Stoholm Som ekstra scenarier til projektet kan det evt., afhængig af den mulige varmemængde, endvidere undersøges, om det er mere fordelagtigt at reducere transmissionssystemet til fx følgende alternativer: Kvols-Viborg-Løgstrup-Skals Kvols-Viborg-Løgstrup-Stoholm Kvols-Viborg-Løgstrup Kvols-Viborg Side 6

7 Uafhængigt af projektbehandlingen er de ovennævnte undersøgelser imidlertid delvis foretaget i en rapport om "Fjernvarmenet Viborg Kommune, som blev forelagt Klima- og Miljøudvalget den 11. august 2011 (sag nr. 125). I rapporten indgår en række overslagsberegninger på samkøring af kommunens fjernvarmesystemer. Rapporten er udarbejdet af Rambøll på vegne af hovedparten af kommunens fjernvarmeværker. Bl.a. undersøges sammenkoblinger, som kan levere ca. 90 % af varmebehovet på værkerne i følgende områder: Viborg-Stoholm Viborg-Løgstrup-Skals Viborg-Løgstrup-Skals-Stoholm-Kvols For hver af disse sammenkoblinger er der beregnet den maksimale pris pr. MWh varme for nye varmeproduktionsanlæg, for at sammenkørslen + den nye varmeproduktion kan være konkurrencedygtig med de nuværende varmepriser i de pågældende byer. Ved de tre ovennævnte sammenkoblinger skal varmeprisen fra den nye varmeproduktion max. være henholdsvis 147 kr./mwh, 376 kr./mwh og 549 kr./mwh, for at varmen ikke bliver dyrere end i dag. Beregningerne viser således, at det kræver, at der etableres en ny særdeles billig varmeproduktion, hvis det skal være rentabelt at sammenkoble Viborg-Stoholm. For de to andre sammenkoblinger viser beregningerne, at det er mere sandsynligt, at der kan gennemføres sammenkørsel + ny varmeproduktion, som er prisdygtig med den nuværende varmeproduktion. Den maksimale refencepris på 549 kr./mwh er i øvrigt interessant at sammenholde med de balancerede varmepriser for geotermiprojektet, som er angivet i tabel Historikken og kritiske faktorer i projektet Udarbejdet af Energi Viborg. Projektet startede i 2008, med at Dansk Geotermi ApS kontaktede Viborg Fjernvarme vedrørende undersøgelse af muligheden for at etablere geotermi i Kvols. Det kan oplyses, at der i perioden fra 2008 og til dato har været afholdt i alt 16 styregruppemøder, samt at sagen har været behandlet løbende i bestyrelsen for Energi Viborg Kraftvarme. Projektet har siden starten gennemgået en væsentlig udvikling, idet ikke mindst budgettet for forundersøgelserne, flere gange, er revideret i stigende retning. Tilsvarende er tidsplanen udskudt gentagne gange. I perioden fra 2008 og frem til den 21. september 2011 er budgettet for forundersøgelserne steget fra kr. ca. 9 mio. til kr. ca. 38 mio., og det skal understreges, at det endelige budget for forundersøgelserne, efter ledelsen i Energi Viborg Kraftvarmes overbevisning, vil vise yderligere stigninger, inden forprojektet er gennemført. Såfremt det endelige projekt etableres, vil omkostningerne til forprojektet blive indregnet i dette. I det tilfælde projektet ikke videreføres, vil omkostningerne blive fordelt mellem de deltagende parter med følgende pct. sats: Boligselskabet Sct. Jørgen: 1,2 % Boligselskabet Viborg: 4,8 % Energi Viborg Kraftvarme: 2,9 % Løgstrup varmeværk: 4,1 % Overlund Fjernvarmeværk: 3,8 % Skals Kraftvarmeværk: 5,1 % Stoholm Fjernvarmeværk: 4,7 % Viborg Fjernvarme: 73,3 %. Side 7

8 Fordelingen er foretaget ud fra den varmemængde, som de enkelte selskaber har leveret til slutkunderne. Udviklingen i budgetterne er sket løbende i perioden fra 2008 og til dato, dog er de største stigninger sket i Budgetudviklingen har været følgende: Rev. 1.0: Rev. 1.1: Rev. 1.2: Rev. 1.3: Rev. 1.4: Rev. 2.0: Rev Rev Rev Rev ,8 mio. kr. 12,2 mio. kr. 12,6 mio. kr. 15,4 mio. kr. 16,4 mio. kr. 18,2 mio. kr. 19,3 mio. kr. 20,2 mio. kr. 25,99 mio. kr. 37,97 mio. kr. Bestyrelsen for Energi Viborg Kraftvarme har løbende fulgt projektet og herunder forholdt sig nøje til udviklingen i budgettet for forundersøgelsen samt til den aftale omkring forundersøgelserne, som nu er indgået. Bestyrelsen for Energi Viborg Kraftvarme har forholdt sig skeptisk til budgettet for forprojektet, idet det er almindeligt kendt i fjernvarmesektoren, at Sønderborg Fjernvarme har anvendt ca. 125 mio. kr. til gennemførsel af to geotermiske boringer. Fra Viborg Fjernvarme og deres rådgivere har det dog hele tiden været fastholdt, at projektet i Viborg ikke kunne sammenlignes med projektet i Sønderborg, idet der i 1970 erne blev gennemført en prøveboring efter olie i Kvols, hvilket betyder, at man har et større kendskab til undergrunden. Det kan oplyses, at bestyrelsen for Energi Viborg Kraftvarme godkendte at indgå i aftalen vedrørende forundersøgelserne den 25. maj På dette tidspunkt lød budgettet på knapt 26 mio. kr., heraf udgjorde Energi Viborg Kraftvarmes andel ca kr. Baggrunden for denne beslutning var en rapport fra De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, som meget klart konkluderede, at sandsynligheden for at kunne udvinde geotermisk varme i Kvols var god, men at det først endeligt kan afklares ved at gennemføre en prøveboring og efterfølgende prøvepumpning. I august 2011 gjorde Energistyrelsen Energi Viborg Kraftvarme opmærksom på, at Viborg Kommune skulle ansøge om at bevare ejerandele i Energi Viborg A/S, såfremt Energi Viborg Kraftvarme A/S ønskede at deltage i forprojekt og det endelige geotermi selskab. I sammen anledning gjorde Energistyrelsen opmærksom på, at de vurderede budgettet for forundersøgelsen til at være sat meget lavt. Bestyrelsen for Energi Viborg Kraftvarme besluttede, at der skulle gøres opmærksom på dette forhold ved førstkommende styregruppemøde. Viborg Fjernvarme fremlagde herefter i september 2011 et nyt budget, som viste en stigning fra ca. 26 mio.kr. til ca. 38 mio. kr. altså en stigning på 12 mio.kr. og en stigning i forhold til det første budget på ca. 30 mio. kr. Side 8

9 Denne stigning blev drøftet på styregruppemødet den 23. september 2011, og det blev fra flere af deltagerne fremført en skrap kritik af udviklingen i budgettet, og der blev givet klart udtryk for at projektledelsen, det vil sige Viborg Fjernvarme, ikke havde levet op til sit ansvar. Fra projektledelsen blev dette kommenteret med bemærkningen at såfremt jeg havde oplyst, at projektet ville komme til at koste 100 mio.kr., så var der jo ingen, som ville deltage. På Energi Viborg Kraftvarmes bestyrelsesmøde den 5. oktober 2011 blev udviklingen i budgettet drøftet, idet ledelsen for Energi Viborg Kraftvarme måtte konstatere, at de ikke længere havde tillid til projektledelsens håndtering af projektet. På styregruppemødet den 7. oktober 2011 fremførte adm. direktør Christian Hagelskjær således følgende på vegne af Energi Viborg Kraftvarmes bestyrelse: Bestyrelsen for Energi Viborg Kraftvarme havde møde onsdag den 5. oktober, hvor det blev drøftet, om EVK skulle fortsætte med deltagelse i forundersøgelserne vedrørende geotermiprojektet. CH oplyste, at bestyrelsens holdning er, at det er positivt, at der tilsyneladende er varmt vand, som kan anvendes til fjernvarme, og at man ønsker at udnytte denne energikilde. Men bestyrelsen er bekymret over troværdigheden og tilliden til budgetudviklingen og dermed også til projektledelsen. Bestyrelsen besluttede derfor at kræve, at der nedsættes en ny følgegruppe til styring af projektet, og at Dansk Fjernvarme Geotermiselskab inddrages i projektet for at sikre den nødvendige ekspertise i projektet. CH oplyste endvidere, at såfremt der ikke er opbakning til dette krav, så gør Energi Viborg Kraftvarme opmærksom på, at jf. vores driftsaftale har Energi Viborg Kraftvarme produktionsretten i Viborg og denne fastholdes om nødvendigt. Projektledelsen, ved direktør Henry Juul Nielsen, Viborg Fjernvarme, konkluderede, at der udarbejdes en økonomisk og historisk redegørelse for projektet samt at den endelige redegørelse fremsendes til kommentering hos Dansk Fjernvarme Geotermiselskab. Projektledelsen fremkommer endvidere med et oplæg til, hvordan Dansk Fjernvarme Geotermiselskab fremadrettet skal involveres i projektledelsen. I forbindelse med indkaldelse til styregruppemødet den 21. november 2011 kunne det konstateres, at projektledelsen kun havde udarbejdet en redegørelse vedrørende projektforløbet. Redegørelsen var først fremsendt til Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab den 16. november Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab havde derfor ikke haft mulighed for at fremsende deres kommentarer til redegørelsen til mødet den 21. november Endvidere kunne konstateres, at projektledelsen samtidigt stillede krav om, at alle parter på mødet den 21. november 2011 skulle komme med deres endelige beslutning omkring deres fortsatte deltagelse i forprojektet. Den 15. november 2011 afholdes derfor et møde med deltagelse af Boligselskabet Sct. Jørgen, Boligselskabet Viborg, Løgstrup Fjernvarme og Energi Viborg Kraftvarme. På dette møde var der enighed om bl.a. at kræve Dansk Fjernvarme Geotermiselskab inddraget i projektledelsen, samt at mødedeltagerne fortsat krævede, at Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab skulle fremsende deres konklusion på projektledelsens redegørelse. Side 9

10 På bestyrelsesmødet i Energi Viborg Kraftvarme den 21. november 2011 blev det besluttet at indgå i forprojektet, såfremt kravene stillet på mødet den 15. november 2011 af Boligselskabet Sct. Jørgen, Boligselskabet Viborg, Løgstrup Fjernvarme og Energi Viborg Kraftvarme blev opfyldt. På styregruppemødet den 21. november 2011 blev det oplyst, at Dansk Fjernvarme Geotermi selskab tidligst kunne indtræde på fuldtid i projektledelsen pr. 1. marts Styregruppen besluttede derfor, at kraftvarmechef fra Energi Viborg Kraftvarme, Benny Højholt, skulle indtræde i projektledelsen med øjeblikkelig virkning. På styregruppemødet den 30. november 2011 gennemgik direktøren, Søren Berg Lorenzen (SBL), for Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab den redegørelse, som var udarbejdet af den oprindelige projektledelse. SBL havde forud for mødet fremsendt en kort gennemgang af redegørelsen. Denne uddybede han på mødet. Herfra kan fremhæves følgende: - Projektet virker optimistisk, hvilket også afspejles i udviklingen af budgettet for projektet, samt at der fortsat er tale om et optimistisk budget. - Der er ikke valgt at inddrage erfaringer fra tidligere/sideløbende projekter. - Der bør indregnes varmepumper i projektet. Dette er pt. ikke sket. - De manglede tilbud på casing og forsikring må udgøre væsentlige elementer og dermed usikkerheder i det samlede budget. - En forøgelse af det samlede budget fra 9,7 mio. kr. til 38 mio.kr. svarende til knap 300 % forekommer dog voldsomt, og må være udtryk for enten grundlæggende og meget væsentlige ændringer i projektet eller meget grove fejlskøn eller en kombination af begge dele. - Ved gennemlæsning af afsnittet om boringerne efterlades man med det indtryk, at der er gjort en række meget optimistiske antagelser i starten af projektet. Disse optimistiske antagelser har så måtte forkastes, efterhånden som virkeligheden har vist sig at være mere kompliceret. Opjusteringerne af budgettet kunne sandsynligvis have været undgået eller i det mindste minimeret ved fra starten af at basere budgetterne på erfaringer fra de øvrige geotermiske projekter i Danmark. - Det er ikke korrekt, at Viborg Fjernvarme er first mover på anvendelsen af geotermi til produktion af fjernvarme. Der er værdifulde erfaringer fra anlæggene i Thisted, på Amager og i Sønderborg, som med fordel kunne have været inddraget i projektet. Der er således ikke behov for at opfinde, men derimod for at tilpasse koncepter, beskrivelser mv. Efter Søren Berg Lorenzen s gennemgang drøftede styregruppen situationen, og 6 af selskaberne sagde ja til at fortsætte projektet. Boligselskabet Viborg skulle have sagen godkendt af bestyrelsen inden endeligt tilsagn, og Energi Viborg Kraftvarme sagde ja, under forudsætning af Energistyrelsens godkendelse af vores deltagelse. Viborg Kommune skulle ansøge om at bevare ejerandele i Energi Viborg A/S, såfremt Energi Viborg Kraftvarme ønskede at deltage i forprojekt og endelig geotermi selskab. Det kan oplyses, at en væsentlig forudsætning i overvejelserne omkring Energi Viborg Kraftvarmes deltagelse var, at Energi Viborg Kraftvarme ved ikke at deltage i projektet, stillede sig udenfor enhver indflydelse i projektet, hvilket ikke vurderes hensigtsmæssigt i forhold til hverken projektet eller Energi Viborg Kraftvarmes fremtidige rolle i fjernvarmeforsyningen i Viborg. Projektet er herefter fortsat med indgåelse af aftaler med de nødvendige samarbejdspartnere i forbindelse med gennemførsel af prøveboringen. Side 10

11 Dog udestår fortsat væsentlige forhold, som hvordan projektet kan finansieres, beslutning omkring evt. indgåelse af forsikring mod dry hole samt afklaring af, hvor det oppumpede vand fra prøvepumpningen kan bortledes. På styregruppemødet den 20. december 2011 blev det besluttet, at der skal arbejdes på at bore samtlige 8 huller i træk, såfremt prøvepumpningen, ud fra en analyse af reservoiret, viser et godt resultat. Styregruppen vil herefter forholde sig til analyseresultatet. 5. Teknikken Udarbejdet af Energi Viborg. Ifølge GEUS findes der egnede sandstenslag i Danmarks undergrund med et varmeindhold svarende til Danmarks samlede varmebehov i flere hundrede år. Geotermisk energi kan udnyttes ved f.eks. at pumpe varmt vand op fra dybe vandførende lag i undergrunden og udnytte den til opvarmning. I Danmark stiger temperaturen med ca C pr. km., man borer i undergrunden. I Kvols forventes, at man kan finde det varme vand i ca m s dybde. For at udnytte den geotermiske varme handler det i princippet om at bore to huller. Fra det ene hul oppumpes varmt vand med en vandtemperatur på for eksempel 73 grader, og ved hjælp af en varmeveksler trækkes varmen ud af vandet. Det afkølede vand føres herefter tilbage til undergrunden. Den udvundne varme overføres til fjernvarmekunderne gennem et transmissionsnet til de fire byer. I Kvols projektet planlægges boring af i alt 8 huller. Det vil sige 4 produktionsboringer og 4 returboringer. Transmissionsnettet forventes at få en samlet længde på ca. 32 km fra Kvols til hver af de fire byer. Det kan oplyses, at der findes geotermiske anlæg i Thisted, på Amager og i Sønderborg. Alle er dog af en væsentlig mindre størrelse. 6. Økonomi Udarbejdet af Energi Viborg. A. Budgetterne for projektet Forprojektet, det vil sige prøveboringen, er pt. budgettet til 38 mio. kr., men ledelsen for Energi Viborg Kraftvarme forventer, at dette beløb vil stige. Projektledelsen er derfor blevet bedt om at udarbejde et ajourført budget for forprojektet, som dog ikke er modtaget endnu. Side 11

12 Såfremt prøveboringen efter styregruppens vurdering falder positivt ud, vil omkostningen blive indregnet i det samlede projekt. Hvis prøveboringen ikke falder positivt ud, vil de anvendte midler skulle betales af de 8 parter i projektet jf. fordelingsnøglen vist i afsnit 4. Det samlede projekt forventes, jf. projektledelsen, at koste mellem 400 og 450 mio. kr. mod tidligere oplyst 364 mio.kr. i det godkendte varmeprojektforslag. Dette inkluderer 8 boringer, produktionsanlægget i Kvols samt de nødvendige transmissionsledninger mellem byerne. Inden projektet eventuelt gennemføres, er det ledelsen i Energi Viborg Kraftvarmes holdning, at det bør undersøges, om det er en fordel at føre transmissionsledninger til alle de fire byer ud fra en forbruger-, virksomhedsmæssig-, og samfundsøkonomisk betragtning. Samt hvorvidt der skal etableres varmepumper for at afkøle returvandet. B. De selskabsøkonomiske beregninger Vedrørende de selskabsøkonomiske varmepriser samt beregning af max. investering er disse beregnet af rådgiverfirmaet Rambøll. De selskabsøkonomiske priser er opgjort som besparelsen i forhold til reference, det vil sige det nuværende kraftvarmeværk. Reference 8 MW geotermi 16 MW geotermi 24 MW geotermi 32 MW geotermi Kr. / MWh Kr. / MWh Kr. / MWh Kr. / MWh Kr. / MWh Varmepriser Besparelse Tabel nr. 4. Varmepriserne og besparelserne er oplyst på styregruppemødet den 30. november I beregningerne er anvendt Energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætning pr. april Rambøll har endvidere lavet en beregning af den maximale investering, som kan foretages i projektet inden varmeprisen i projektet bliver højre end i den nuværende situation; Maks. Investering ved samme varmeproduktionspris som referencen Mio. kroner 8 MW 16 MW 24 MW 32 MW Geotermi Tabel nr. 5. Følsomhed over hvor meget, der kan investeres i projektet, inden der opnås samme varmepris som i den nuværende situation. C. Finansiering Det kan oplyses, at Viborg Fjernvarme har oplyst, at de har indgået aftale omkring byggekreditter til gennemførsel af forprojektet samt boring af alle 8 huller, samt at de mener at kunne få en byggekredit til det samlede projekt. Igennem projektforløbet har projektlederen hos Viborg Fjernvarme oplyst, at geotermiselskabet har ret til en kommunegaranti fra Viborg kommune i henhold til varmeforsyningsloven, idet Vi- Side 12

13 borg Kommune har godkendt varmeforsyningsprojektet. Benny Højholt har på projektledermøde den stillet spørgsmål ved den ambitiøse tidsplan på baggrund af den manglende afklaring af f.eks. finansieringen af projektet. Der er udarbejdet et juridisk notat, som bl.a. belyser Viborg Kommunes eventuelle forpligtigelser vedrørende kommunegaranti til varmeprojekter. Hovedkonklusionen i det juridiske notat er, at Viborg Kommune ikke, i og med godkendelsen af varmeprojektforslaget i henhold til varmeforsyningsloven, har accepteret at ville stille en kommunegaranti, selv om de har godkendt varmeforsyningsprojektet. For yderligere information henvises til det juridiske notat. 7. Det videre forløb og indstilling Udarbejdet af Energi Viborg/Viborg Kommune Det forventes, at prøvepumpningerne på det første hul sker i starten af marts 2012, hvorefter der skal tages stilling til det videre projekt. Det er derfor nødvendigt med en hurtig afklaring af Energi Viborg Kraftvarmes videre deltagelse i projektet I den sammenhæng skal der gøres opmærksom på, at Energi Viborg Kraftvarme i dag har retten til at forestå den nødvendige varmeproduktion i Viborg. Såfremt Energi Viborg Kraftvarme ikke deltager i geotermiprojektet, vil selskabets rolle som fremtidig varmeproducent blive reduceret væsentligt og dermed også Viborg Kommunes fremtidige indflydelse på fjernvarmeområdet i Viborg. Omkostningerne til gennemførelse af projektet vil, uanset hvilken løsning der vælges, skulle afholdes af fjernvarmekunderne. Det kan oplyses, at i forbindelse med den igangværende udarbejdelse af vedtægterne til amba selskabet, er der enighed mellem Energi Viborg Kraftvarme og Viborg Fjernvarme om, at det er Energi Viborg Kraftvarme, som skal forestå den daglige drift af det geotermiske anlæg i fremtiden, så den samlede produktionsplanlægning kan gennemføres optimalt, herunder kraftvarmeproduktionen. Indstilling Viborg Kommune og Energi Viborg skal tage stilling til, hvorvidt Energi Viborg Kraftvarme skal deltage i det endelige projekt. Energi Viborg Kraftvarme har, indtil videre, kun forpligtet sig til at deltage i forprojektet. Forvaltningen og ledelsen i Energi Viborg er enige om at indstille til henholdsvis økonomiudvalget og til bestyrelsen i Energi Viborg Kraftvarme at deltagelse i det endelige projekt afhænger af: - at resultatet af prøveboringen vurderes tilfredsstillende vurderet af Energi Viborg Kraftvarme, - at der fra styregruppen udarbejdes et revideret budget for det endelige projekt med en positiv selskabsøkonomi vurderet af Energi Viborg Kraftvarme og Viborg Kommune, - at der fra styregruppen fremsættes et tilfredsstillende finansieringsforslag med positiv selskabsøkonomi vurderet af Energi Viborg Kraftvarme og Viborg Kommune. Side 13

14 Forvaltningen og ledelsen i Energi Viborg finder på det foreliggende grundlag, at det er meget usikkert, om der kan skaffes finansiering til projektet uden kommunal garanti. Forvaltningen indstiller derfor yderligere til økonomiudvalget, - at eventuel kommunal garantistillelse derudover suppleres med vilkår til projektet. Eksempler på vilkår indgår i det juridiske notat. Side 14