Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn"

Transkript

1 Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn Sanne Ellegaard Jørgensen, Signe Boe Rayce, Carina Sjöberg Brixval, Anne Maj Denbæk, Maria Svendsen og Bjørn Holstein Graviditet og fødsel. til 1 årige børn. Indskolings børn.

2 Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn er udgivet marts 13 af: Region Hovedstaden Redaktion: Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed Anne Lichtenberg, Region Hovedstaden Tryk: Region Hovedstadens trykkeri Fotoleverandør: Modelbilleder fra Colourbox Layout: Kjeld Wilms Opsætning: Leif Hansen Rapporten citeres sådan: Sanne Ellegaard Jørgensen, Signe Boe Rayce, Carina Sjöberg Brixval, Anne Maj Denbæk, Maria Svendsen, Bjørn E. Holstein. Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden: data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn. Hillerød: Region Hovedstaden, 13.

3 Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn Børns sundhed 1

4 Indholdfortegnelse 1. Småbørns sundhed side Hvorfor fokus på småbørns sundhed? En oversigt over tilgængelig viden Social ulighed Formål 6 2. Datagrundlag Databasen Børns Sundhed Sundhedsplejerskernes indsats Børnene i rapporten 9 3. Nul til etårige børn født i Graviditet og fødsel Forhold i familien og hjemmet Trivsel og udvikling Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 11/ Forhold i familien og hjemmet 4.2 Trivsel og udvikling Sundhed, sygelighed og medicinforbrug Sundhedsadfærd Temaer Amning Mors psykiske tilstand Overvægt i indskolingsalderen Motoriske vanskeligheder i indskolingsalderen Passiv rygning 6 6. Sammenfatning og diskussion 66 Referencer 7 2

5 Forord Sundhedsfremme for børn er højt prioriteret i sundhedspolitikken. I Region Hovedstaden bidrager vi blandt andet ved den forebyggende indsats for gravide, ved de forebyggende undersøgelser i almen praksis, og ved at støtte Databasen Børns Sundhed. Databasen er et samarbejde mellem Region Hovedstaden, sundhedsplejen i mange af regionens kommuner og Statens Institut for Folkesundhed. Dette samarbejde udmønter sig nu i en sundhedsprofil for spædbørn og indskolingsbørn i regionen. Denne rapport bygger på sundhedsplejerskernes arbejde. Sundhedsplejerskerne noterer systematisk relevante data om alle de børn, de besøger, og alle de børn som de undersøger ved indskolingen. Det giver mulighed for at tegne et billede af børnenes almene sundhedstilstand. Den vigtigste konklusion fra rapporten er, at de fleste børn er sunde, trives og udvikler sig alderssvarende. Men der er også store mindretal, som har brug for hjælp. Her rettes spotlyset mod fem temaer, der har særlig betydning i den tidlige barndom: amning, mors psykiske tilstand, overvægt, motorisk udvikling og passiv rygning. Det er temaer, hvor det er muligt at opnå betydelige fremskridt gennem et udbygget samarbejde mellem de mange faggrupper, som har med børnene at gøre. En anden af konklusionerne er, at den sociale ulighed i sundhed allerede viser sig blandt de små børn. Et par eksempler er, at hvis forældrene har lav uddannelse eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, så øges risiko for at amningen aldrig kommer i gang, at barnet bliver overvægtigt, og udsættes for passiv rygning. Et første skridt mod at løse disse problemer er at dokumentere dem. Det er mit håb, at denne rapport kan bidrage til den sundhedsfremmende indsats for regionens børn. Vibeke Storm Rasmussen Formand for regionsrådet Børns sundhed 3

6 1. Småbørns sundhed: En vigtig prioritering for folkesundhedsarbejdet Bjørn Holstein, Signe Boe Rayce og Sanne Ellegaard Jørgensen Helbredsproblemer i barndommen kan få følger for helbredsudviklingen gennem hele livet 1.1 Hvorfor fokus på småbørns sundhed? Denne rapport handler om sundhedstilstanden blandt nul til etårige børn og børn i indskolingsalderen. Der er mange grunde til at prioritere småbørns sundhed. En grund er den etiske forpligtelse til at sikre sundhed blandt børn. Det fremgår blandt andet af Danmarks tilslutning til FN's børnekonvention, hvor sundhed er et af de områder, der skal arbejdes for. En anden grund er, at indsats for småbørns sundhed er en investering i fremtiden: Alvorlige helbredsproblemer i barndommen kan få følger for helbredsudviklingen gennem hele livet, og derfor er det vigtigt at sikre forebyggelse og sundhedsfremme blandt børn. De få lovgivningsbestemte forebyggende indsatser herhjemme er da også rettet mod børn: omsorgen for gravide, de forebyggende undersøgelser i almen praksis, sundhedspleje, børnetandpleje og pædagogisk psykologisk rådgivning. Alvorlige helbreds- og funktionsproblemer i barndommen er en alvorlig belastning for familierne, som kan skabe sygefravær og dermed store omkostninger for samfundet. Alvorlige helbreds- og funktionsproblemer kan svække læring og uddannelse og dermed gøre barnet mindre forberedt til et voksenliv som aktiv samfundsborger. Når man skal prioritere og planlægge den sundhedsmæssige indsats for småbørn, er det vigtigt at have relevante og nye data. Men der er forholdsvis beskeden viden om småbørns sundhed. De fleste af de nationale og regionale sundhedsprofil-undersøgelser inkluderer ikke småbørn, dog med en enkelt undtagelse: Rapporten om danske børns sundhed fra Statens Institut for Folkesundhed fra 9. Der er heller ikke meget offentlig statistik om børns sundhed. Det er vanskeligt at afgrænse begrebet sundhed blandt småbørn. Blandt voksne kan man bruge mange typer af data til at beskrive sundhedstilstanden, fx. diagnoser fra indlæggelser på hospital, sygefravær, brug af sundhedsvæsenet, og spørgeskemabaserede undersøgelser om sundhedsadfærd, symptomer og funktionsevne. For småbørn er situationen anderledes: De sygdomme og funktionsbegrænsninger, der er mest udbredte i denne aldersgrupper, findes ikke oplyst i nogen offentlig statistik, og der er kun få data om deres brug af sundhedsvæsenet. En god beskrivelse af mindre børns sundhed kræver data af en helt anden karakter, fx om infektionssygdomme, alderssvarende udvikling, motorik, forældre-barn tilknytning, psykiske vanskeligheder, adfærdsproblemer, almen trivsel og evnen til at håndtere belastninger. 4

7 1.2 En oversigt over tilgængelig viden Dødeligheden blandt småbørn er meget lav og stadigt faldende. Ud fra de få tilgængelige kilder må man konkludere, at de fleste småbørn er sunde og raske og i god udvikling. Der er dog også udbredte problemer og store mindretal af småbørn og deres familier, hvor sundhedstilstanden er problematisk. Der findes enkelte undersøgelser, hvor repræsentative udsnit af forældre beskriver deres børns sundhed. I den seneste af disse undersøgelser (Johansen et al. 9) kan man fx. læse, at ca. 24 af nul til etårige har haft mindst én akut sygdomsepisode inden for de seneste 14 dage. For børn i indskolingsalderen, de seks til otte tiårige, var de tilsvarende tal ca. 19. Langt de fleste af disse episoder var smitsomme sygdomme i luftveje og mave-tarmsystemet. Ikke mindre end 32 af de nul til etårige har været forkølede inden for de sidste 14 dage. Blandt de seks til otteårige er det tilsvarende tal 19. Der er også en forholdsvis høj forekomst af langvarig sygdom blandt småbørn, fx astma, eksem, allergi, medfødte misdannelser, øresygdomme og psykiske sygdomme. Forekomsten af langvarig sygdom er ca. 2,5 blandt de nul til etårige. Det tilsvarende tal for seks til otteårige er ca. 11. I den pågældende undersøgelse observerede man, at ca. 11 af de seks til otteårige var overvægtige. Endnu et eksempel på en trussel mod småbørns sundhed er udsættelse for passiv rygning. Blandt de nul etårige var 8,6 af drengene og 7,4 af pigerne jævnligt udsat for passiv rygning. I seks til otteårs alderen gjalt det 16,1 af drengene og 19,5 af pigerne. En landsdækkende repræsentativ undersøgelse fra 1986 tegner et tilsvarende billede af småbørns sundhedstilstand, baseret på forældrenes oplysninger (Nielsen et al. 1). Også her var de mest udbredte problemer akut sygelighed, og forekomsten af langvarig sygdom ligner det ovenfor beskrevne. Nielsen et al. (1998) benyttede data fra mange forskellige kilder (registre, sundhedsvæsenet, forældre) til at tegne et detaljeret billede af småbørns sundhedstilstand. Blandt det hyppigt forekommende sundhedsproblemer var, at kun halvdelen af alle børn blev ammet i den af Sundhedsstyrelsen anbefalede periode, at omfanget af akut og langvarig sygdom var meget stort, og at omfanget af medfødte misdannelser og perinatale sygdomme var højt, henholdsvis 2,5 og 9. Omkring 3 af alle spædbørn havde været indlagt på grund af sygdom eller til observation for sygdom. Skolestartundersøgelsen af Madsen et al. (1981) viser omfanget af modenhed, psykisk og social udvikling ved skolestart. Blandt drengene var omkring 25 mere eller mindre umodne mht. motorisk udvikling, social udvikling og psykisk udvikling, og 17 var ikke alderssvarende mht. taleudvikling. De tilsvarende tal for pigerne var betydeligt lavere med 1-15 mere eller mindre umodne. En vigtig kilde til beskrivelse af småbørns sundhedstilstand er de faggrupper, som ser børnene. Et eksempel er de forebyggende undersøgelser i almen praksis, hvor praktiserende læger undersøger flertallet af alle børn flere gange fra første til femte leveår (Michelsen et al. 7). Her taler man om fund, dvs. at der er sygdomstegn eller fejludvikling, som er bekymrende og kræver opfølgning. Der er nye fund i hver tredje børneundersøgelse, i hver syvende børneundersøgelse er det et fund, som lægen karakteriserer som væsentligt. De fleste fund var somatiske, fx sansedefekter, overvægt, eksem og infektioner. Fundene blev gjort på alle alderstrin. De fleste somatiske fund resulterer i rådgivning, opfølgning i praksis eller henvisning til speciallæge. Der er nye fund i hver tredje børneundersøgelse, i hver syvende børneundersøgelse er det et fund, som lægen karakteriserer som væsentligt Børns sundhed 5

8 Ved en mindre del af børneundersøgelserne efter etårs alderen finder lægen sociale problemer hos barn eller forældre, fx sprog- og kontaktvanskeligheder hos barnet, eller arbejdsløshed og problemer i parforholdet hos forældrene. Henvisning til behandling eller undersøgelse af barnet udenfor praksis var hyppigst i to til fireårs alderen, hvor godt hver tiende barn til børneundersøgelse blev viderehenvist. Et andet eksempel er sundhedsplejerskernes observationer. Sundhedsplejersker er særligt uddannede til at observere børns sundhed og udvikling. De besøger så godt som alle nyfødte børn flere gange i første leveår, og gennemfører et sundhedstjek af alle børn i indskolingen, dvs. nulte eller første klasse. Sundhedsplejersker er dermed en vigtig kilde til viden om børns sundhed, men denne viden er ofte skjult og figurerer kun i sundhedsplejerskernes journaler, som kan være svære at anvende til en systematisk opgørelse af sundhedstilstanden. Sundhedsplejerskerne i et antal kommuner i Region Hovedstaden har i mange år arbejdet på at systematisere deres observationer om børn og forældre. Disse data opbevares i Databasen Børns Sundhed, og det er denne database som er grundlaget for denne rapport. 1.3 Social ulighed Det er et gennemgående træk ved beskrivelser af småbørns sundhedstilstand, at den er præget af betydelig social ulighed. Både i familier med få og mange sociale ressourcer er de fleste børn sunde og udvikler sig godt. Men hvis forældrene er lavt uddannede og/eller økonomisk svagt stillede og/eller uden for arbejdsmarkedet, så er der en langt højere forekomst af for tidlig fødsel, spædbørnsdødelighed, lav fødselsvægt, overvægt, lægelige diagnoser, langvarig sygdom, symptomer, dårlig funktionsevne, tilskadekomst og lav trivsel (for en oversigt, se Johansen et al. 7 og Nielsen et al. 1998). Billedet er dog ikke helt entydigt; der er fx ikke social ulighed i forekomsten af astma, den mest almindelige kroniske lidelse blandt børn, og heller ikke i fysiske funktionsbegrænsninger. Social ulighed i sundhed i barndommen er bekymrende, fordi den med stor sandsynlighed fortsætter ind i voksenlivet (Due et al. 11). 1.4 Formål Alt i alt er der kun få kilder til data om små-børns sundhed herhjemme. Databasen Børns Sundhed er en forholdsvis ny kilde. Den bygger på sundhedsplejerskernes observationer af sundhedstilstanden hos nul til etårige børn og børn, der starter i skolen. Disse data giver en unik mulighed for at få indsigt i almindelige og alvorlige sundhedsproblemer blandt småbørn. Formålet med denne rapport at beskrive sundhedstilstanden for børn i første leveår og ved indskolingen, baseret på systematiske observationer fra de sundhedsplejersker, som ser og vurderer næsten alle børn. Rapporten rummer to kapitler med deskriptive oplysninger om de nul til etårige børn og børn som er indskolingsundersøgt. Dernæst følger et kapitel med en mere analytisk kulegravning af fem temaer, som har særlig betydning ved beskrivelse af børns sundhed: amning, mors psykiske tilstand efter fødslen, passiv rygning, motorisk udvikling, og vægtudvikling. Databasen Børns Sundhed er ikke landsdækkende, og den dækker ikke alle kommuner i Region Hovedstanden. Men den omfatter 12 kommuner i Region Hovedstaden med stor socioøkonomisk variation og er derfor velegnet som kilde. 6

9 2. Datagrundlag Sanne Ellegaard Jørgensen og Bjørn Holstein 2.1 Databasen Børns Sundhed Databasen Børns Sundhed blev etableret i 2 af kommunerne i det tidligere Københavns Amt og omfatter i dag et samarbejde mellem Region Hovedstaden og følgende kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Køge, Roskilde, Rødovre og Tårnby. Databasen er baseret på sundhedsplejerskers journaldata og rummer data om nul til etårige børn fra 2 og frem. Siden 7 er databasen suppleret med data fra sundhedsplejerskernes undersøgelser af indskolingsbørn. Med udgangspunkt i sundhedsplejerskernes virksomhed er formålet med databasen 1) at monitorere børns sundhed, 2) at monitorere ydelser fra Den Kommunale Sundhedstjeneste, 3) at skabe grundlag for videreudvikling af sundhedsplejens ydelser og 4) at skabe basis for videnskabelige projekter. Data er indhentet ved brug af en kvalitetsudviklet sundhedsplejerskejournal. Dette betyder en ensartet praksis i indsamlingen af data, hvilket fører til en systematisk dokumentation af sundhedsplejerskernes ydelser. Boks 1. Sundhedsplejerskens vigtigste opgaver Vejledning og individuel støtte til gravide, spæd- og småbørnsforældre Sundhedspleje til alle nyfødte i barselsperioden, herunder medvirken til at fremme moderens evne til og mulighed for at amme Funktionsundersøgelser og regelmæssig kontakt med spæd- og småbørnsfamilier, herunder støtte til familiedannelse og tilknytning mellem barn og forældre Funktionsundersøgelser og regelmæssig kontakt med børn og unge i den undervisningspligtige alder samt deres forældre, herunder gennemførelse af de lovpligtige indskolings- og udskolingsundersøgelser, efter kommunalbestyrelsens beslutning Støtte, udredning og opfølgning i relation til omsorg og indsatser for sundhedsmæssigt truede børn og unge, herunder tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med almen praksis, den kommunalt ansatte læge, socialforvaltning, pædagogisk psykologisk rådgivning og andre. Konsulentbistand til dagtilbud og skoler Gruppeaktiviteter, herunder aktiviteter i lokalsamfundet Kvalitetssikring og -udvikling af sundhedsfaglige ydelser i den kommunale sundhedstjeneste, herunder bidrag til udarbejdelse og implementering af sundhedsaftaler og sundhedspolitikker Generel forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til børn, unge og deres forældre Supervision og praktikvejledning til sygeplejersker under uddannelse til sundhedsplejerske. (Vejledning, Sundhedsstyrelsen 11) I mange kommuner tilbyder sundhedsplejersken forskellige gruppeaktiviteter som supplement til hjemmebesøget Børns sundhed 7

10 2.2 Sundhedsplejerskernes indsats Sundhedsplejerskers opgaver er bestemt i sundhedsloven. Opgaverne kan udelukkende varetages af sundhedsplejersker, som er specialuddannede sygeplejersker. Det er kommunalbestyrelsen, som til syvende og sidst kalibrerer sundhedsplejen til kommunens børn, men Sundhedsstyrelsen har udstukket klare anbefalinger for antallet af besøg. Sundhedsstyrelsen Boks 2: Program for sundhedsplejerskens etableringsbesøg i første leveuge Etableringsbesøget indeholder såvel en fysisk undersøgelse af barnet som information og samtale med forældrene om graviditet og fødsel samt vejledning om pleje af og omsorg for barnet. Besøget har følgende sundhedsfremmende og forebyggende formål: At gennemgå problemstillinger eller mistanker opstået i relation til den postnatale screening, familiens historie eller hændelser i forbindelse med fødslen At vurdere problemstillinger, som ikke kan observeres umiddelbart i forbindelse med fødslen, som fx gulsot, kredsløbsinsufficiens, dehydrering, etc. At orientere sig om, hvorvidt forældrene har fået tilbudt de ordinære screeninger af barnet ved fødslen At drøfte temaer vedrørende omsorg, relationer og spædbarnspleje, etablering af amning eller anden ernæring til barnet, forebyggelse af allergi, mad og hvile til mor, vitaminer og jern, familiens trivsel, forebyggelse af vuggedød, herunder barnets udsættelse for passiv rygning i hjemmet, ulykkesforebyggelse (fald) og andet At identificere forældre, som kan have alvorlige problemer med relationen til og omsorgen for deres barn, fx depression, vold, misbrug, dårlig begavelse og psykiske problemer At informere om forebyggende sundhedstilbud, lokale netværk, fortrolighed, journalføring og databehandling At informere familien om hvor de kan hente yderligere oplysninger, hjælp og støtte, hvis nødvendigt. anbefaler et graviditetsbesøg omkring syvende svangerskabsmåned, tilrettelagt i samarbejde med jordemoderen. Desuden anbefaler Sundhedsstyrelsen et besøg inden barnet er syv dage gammel, inden barnet er 3 dage gammelt, når barnet er omkring to måneder gammelt, når barnet er fire til seks måneder gammelt, og når barnet er otte til ti måneder gammelt. Helt generelt gælder, at familier med særlige problemer tilbydes flere besøg efter behov, og at sundhedsplejersken henviser børn og familier med særlige behov, fx til alment praktiserende læge. Det faglige indhold tilrettelægges af den kommunale sundhedstjeneste. Sundhedsplejerskens arbejde er ganske stærkt reguleret med konkrete opmærksomhedspunkter for hver eneste af de ovenfor beskrevne besøg. Boks 2 viser de krav, der stilles til etableringsbesøget (Vejledning, Sundhedsstyrelsen 11). I mange kommuner tilbyder sundhedsplejersken forskellige gruppeaktiviteter som supplement til hjemmebesøg, fx. åbent hus arrangementer, aftalt konsultation, mødre-, fædre- og familiegrupper af forskellig karakter, specialgrupper for fx unge mødre, familier af anden etnisk oprindelse end dansk, præmature, adopterede børn o.a. Desuden arrangers temaarrangementer om relevante emner samt forældreuddannelse. I de fleste kommuner er det også sundhedsplejerskerne, som varetager indskolingsundersøgelserne af eleverne, typisk i nulte eller første klasse. Formålet er at vurdere barnets helbred, trivsel og sundhedsmæssige skoleparathed, samt at vejlede om sundhedsrelaterede emner i forbindelse med skolestart. Det tilrådes, at forældrene er til stede. Boks 3 viser, de elementer der skal indgå i undersøgelsen. 8

11 Boks 3: Indholdet af indskolingsundersøgelsen Helbredsmæssige forhold, herunder barnets skoleparathed og afdækning af eventuelle kroniske sygdomme hos barnet eller i den nærmeste familie samt hvordan disse håndteres Undersøgelse af syn og hørelse, vægt og højde Barnets sociale relationer i hjemmet og i skolen, herunder opmærksomhed over for eventuel psykisk udviklingsforstyrrelse Søvn- og spisevaner Sproglige kompetencer, såvel impressivt som ekspressivt Barnets generelle udvikling, herunder vurdering af barnets kognitive udvikling (opmærksomhed, koncentration) og motorik 2.3 Børnene i rapporten Denne Sundhedsprofil omfatter børn fra de kommuner i Region Hovedstaden, der indgik i Databasen Børns Sundhed i 12. Første del af rapporten omhandler børn i alderen nul til et år, født i perioden den 1. januar 1 til den 31. december 1 i en af følgende kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Glostrup, Herlev, Høje-Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby. Data om de nul til et årige børn stammer fra fire sundhedsplejerskebesøg på centrale tidspunkter. For det nul til etårige barns tilknytning og udvikling er A- besøget = etableringsbesøget, bortset fra barselsbesøget, det første besøg, der aflægges efter fødslen; B- besøget er det første besøg, efter barnet er fyldt to måneder, og inden det fylder tre måneder; C- besøget er det første besøg, efter barnet er fyldt fire måneder, og inden det fylder seks måneder, og D- besøget er det første besøg, efter barnet er fyldt otte måneder, og inden det fylder ti måneder. I rapporten indgår 546 nul til etårige børn. Anden del af rapporten omhandler børn, indskolingsundersøgt i skoleåret 11/12. Indskolingsundersøgelsen foretages i nulte eller første klasse. I rapporten indgår journaldata om 4791 indskolingsbørn. Børnene er fordelt på ti kommuner i Region Hovedstaden; Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Glostrup, Herlev, Høje-Taastrup, Rødovre og Tårnby. De nul til etårige børn og de indskolingsundersøgte børn fra henholdsvis elleve og ti kommuner i Region Hovedstaden, vil blive omtalt børnene i rapporten. I rapporten beskrives forskellige forhold af betydning for børns sundhed og udvikling. Forekomster og fordelinger rapporteres for de børn, der er registreret oplysninger om. Antallet af børn kan derfor variere, idet der ikke er oplysninger om alle forhold for alle børn. For nogle faktorer er der høj forekomst af manglende registreringer, hvilket kan medføre usikkerhed i resultaterne. Antallet af fødsler efter fertilitets behandling i Danmark er cirka fordoblet i perioden fra 1997 til 1 Børns sundhed 9

12 3. Nul til etårige børn født i 1 Sanne Ellegaard Jørgensen, Carina Sjöberg Brixval, Signe Boe Rayce og Bjørn Holstein Populationen i dette afsnit består af 546 nul til etårige børn født i 1, hvoraf 51,3 er drenge og 48,7 er piger. Størstedelen af børnene kommer fra familier med dansk baggrund, mens 12,8 har en mor med indvandrerbaggrund og 1,2 har en far med indvandrerbaggrund. 3.1 Graviditet og fødsel Andelen af børn, der er flerfødt, det vil sige tvillinger eller trillinger, udgør 2,2. I figur ses fordelingen af børn i forhold til, om henholdsvis mor og far har børn i forvejen. Blandt Figur Procentvis fordeling af børn efter forældres paritet Far Mor ,2 52,2 3,231,2 12,912,8 Figur Procent af børn født efter assisteret reproduktion i perioden 2-1 3,5 2,9 1,2,9 Første barn Andet barn Tredje barn Fjerde barn Femte + barn både mødrene og fædrene var cirka halvdelen førstegangsforældre, mens cirka 3 havde et barn og omkring 13 to børn. Kun en lille andel af forældrene havde tre eller flere børn i forvejen. Assisteret reproduktion Nuværende forskning tyder på, at børn der er født efter assisteret reproduktion, klarer sig godt kognitivt og helbredsmæssigt, men at de har en let forøget risiko for præterm fødsel, lav fødselsvægt og medfødte misdannelser sammenlignet med børn undfanget ved spontan befrugtning (Henningsen et al. 12, Ludwig et al. 6, Bergh & Wennerholm 12, Basso & Baird 3). Den forøgede risiko for børn født efter assisteret reproduktion sammenlignet med børn, der ikke er født efter assisteret reproduktion, er blevet mindre i takt med udvikling og forbedring af behandlingen, færre flerfoldsgraviditeter og tidligere henvisning til fertilitetsbehandling (Henningsen et al. 12). På landsplan blev cirka 9 af alle børn født i 1 født efter assisteret reproduktion. Antallet af fødsler efter fertilitetsbehandling i Danmark er cirka fordoblet i perioden fra 1997 til 1 (Ingerslev et al. 12). Figur viser udviklingen i andel børn født efter assisteret reproduktion i de ti kommuner i Region Hovedstaden, der indgik i Databasen Børns Sundhed i perioden. Andelen af børn født efter assisteret reproduktion varierer mellem 7,3 og 9,8 i perioden 2 til 1. Den tydelige stigning i fertilitetsbehandlingen, der ses på landsplan (Ingerslev et al. 12), ses således ikke i de ti kommuner i databasen. Dette kan muligvis skyldes, at der mangler oplysninger om fertilitetsbehandling i en stor del af journalerne (fra 17,1-42,2 ). 1

13 Forældrenes alder ved fødslen Forældrenes alder, særligt moderens alder under graviditeten kan have indflydelse på barnets udvikling. Nuværende forskning tyder på, at risikoen for psykomotoriske vanskeligheder og generiske mutationer som Down s syndrom stiger med den gravides alder (Iwayama et al. 11; Sandin et al. 12). Samtidig har et britisk studie vist, at stigende alder ved fødslen er forbundet med færre hospitalsindlæggelser hos barnet, færre skader, større sandsynlighed for, at barnet får de påkrævede vaccinationer, bedre sprog og færre sociale vanskeligheder (Sutcliffe et al. 12). Denne beskyttende effekt kan muligvis forklares ved, at en højere alder ved fødslen er forbundet med mere støttende og stabile hjemmelige omgivelser (Fergusson & Woodward 1999). Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er siden slutningen af 197 erne frem til 7, stegt med cirka fem år, fra 24,1 år til 29,2 år. Herefter ser gennemsnitalderen ud til at være stagneret omkring de 29 år for de førstegangsfødende. En tilsvarende udvikling i alderen er sket blandt alle fødende kvinder i Danmark, hvor stigningen umiddelbart ser ud til at fortsætte. Gennemsnitalderen for fædre er ligeledes steget fra 3, år i 198 til 33, år i 6 (Danmarks Statistik, 11). I denne rapport var gennemsnitsalderen for de førstegangsfødende 29,8 år (variation: 16,- 49, år), mens fædrene i gennemsnit var 32,5 år (variation: 18,3-66,8 år) ved fødslen af deres første barn. I figur ser vi, at førstegangsmødre og fædre i databasekommunerne i Region Hovedstaden i gennemsnit er blevet,6 år ældre fra 2 til 1. For samtlige fødsler var gennemsnitsalder for mødrene 31,3 år (variation: 16,-5,6 år), mens Figur Udvikling i alder for førstegangsforældre 2-1 Alder i år Figur Procentvis fordeling af børn efter forældrenes alder ved fødslen ,2 5,4 26,9 19,2 fædrenes gennemsnitsalder var 34,2 år (variation: 18,3-66,8 år). I figur ses, at over halvdelen af forældrene var 3 år eller ældre ved fødselen. 36,3 33,8 Mor 24,6 Far < 25 år år 3-34 år 35 år 41,6 Far Mor Børns sundhed 11

14 Fødselsforløb Komplikationer i forbindelse med fødslen eller en negativ oplevelse af fødslen kan have langvarige psykologiske eftervirkninger, hvilket kan påvirke blandt andet forældre-barn tilknytningen (Gullestrup & Terp 8, Lapp et al 1, Rowlands & Redshaw 12). Et nyligt publiceret norsk studie tyder på, at den subjektive fødselsoplevelse betyder væsentlig mere end obstetriske komplikationer i forhold til risikoen for at udvikle symptomer på post traumatisk stress efter fødslen (Garthus-Niegel et al. 13). Desuden kan en negativ fødselsoplevelse påvirke ønsker om fremtidige børn, forventninger til fremtidige fødsler og ønsker til fremtidige fødselsforløb, herunder planlagt kejsersnit (Gottvall & Waldenström 2, Pang et al. 8). De fleste fødsler forløber uden alvorlige komplikationer eller hændelser, men i nogle tilfælde er fødselsforløbene vanskeligere, og der kan opstå større eller mindre komplikationer undervejs. Blandt et stort mindretal af børnene i rapporten er der registreret komplikationer ved fødslen (22,2 ). Komplikationer, frygt for at føde, mangelfuld kommunikation og utilstrækkelig inddragelse af moderen kan påvirke forældrenes oplevelse af fødselsforløbet (Elmir et al. 1). Blandt de børn, der var oplysninger om, havde 13,6 af forældrene ikke oplevet fødselsforløbet som værende godt. Derudover har sundhedsplejersken registreret andre problemer i forbindelse med fødslen hos yderligere 13,3 af børnene. Der er ikke data om, hvad disse problemer dækker over. Figur Forekomst af problemer i forbindelse med fødslen: komplikationer, dårlig fødselsoplevelse og andre problemer 25 22, ,6 13,3 5 Komplikationer Dårlig fødselsoplevelse Andet 12

15 Indlæggelseslængde Den gennemsnitlige indlæggelsestid i forbindelse med fødslen er faldet fra 3,5 dage i 5 til 2,8 dage i 1 (Brixval & Koushede 11). En stigning i genindlæggelser af nyfødte på grund af ernæringsproblemer i samme periode har medfødt en bekymring blandt fagfolk om konsekvenserne af de kortere indlæggelser (Thøstesen & Fenger-Grøn 11). Forskning omkring konsekvenserne af kortere indlæggelsestid i forbindelse med fødsel er midlertidigt begrænset, og det er derfor vanskeligt at vurdere, hvorvidt der er en sammenhæng mellem kortere indlæggelsestid og genindlæggelser af nyfødte (Hornnes 11). Af figur ses det, at størstedelen af børnene i rapporten blev udskrevet inden for to til tre dage efter fødslen. Figur viser udviklingen i indlæggelseslængde i fra 3 til 1 i de ti kommuner i Region Hovedstaden, der indgik i Databasen Børns Sundhed i perioden. Overordnet er der i løbet af perioden 3 til 1 sket en forskydning i indlæggelseslængden, således at mor og barn udskrives stadig tidligere fra fødestedet. Andelen af mødre og børn udskrevet inden for seks timer steg markant fra 9 til 1, fra 14,3 i 9 til 23,6 i 1. Fra 9 til 1 er andelen, der er udskrevet efter 24 timer steget lidt, mens andelen af børn, der er uskrevet senere end 24 timer er faldet. Andelen, der er indlagt seks dage eller mere er stort set konstant i perioden 3-1. Denne gruppe indeholder sandsynligvis en del for tidligt fødte børn og børn, hvor der har været svære komplikationer i forbindelse med fødslen. Figur Procentvis fordeling af børn efter indlæggelseslængde i forbindelse med fødslen ,6 Mindre end 6 timer 21,2 4,2 7,9 6,1 24 timer 2-3 døgn 4-6 døgn Mere end 6 døgn Figur Procentvis fordeling af børn efter indlæggelseslængde i forbindelse med fødselen, i periode 3-1* Mindre end 6 timer 6-24 timer 2-3 døgn 4-6 døgn Mere end 6 døgn *Oplysninger om indlæggelseslængde er ikke registreret i 2 Andelen af mødre og børn udskrevet inden for seks timer steg markant fra 9 til 1 Børns sundhed 13

16 Gestationsalder og fødselsvægt Gestationsalder er fosterets aktuelle alder, som bestemmes ved ultralydsscanning eller på baggrund af sidste menstruations første dag. De fleste børn fødes med en gestationsalder mellem 37 og 42 uger. For tidlig fødsel defineres som fødsel ved gestationsalder< 37 uger. Børn, der fødes for tidligt, er ofte ikke udviklingsmæssigt parate til livet uden for livmoderen, og for tidlig fødsel anses som den førende årsag til dødelighed i neonatalperioden, som dækker over de første 28 dage af barnets liv (Wilcox 1, Grane & Grytter 1). Blandt de børn, der overlever for tidlig fødsel, er der en øget risiko for en række udviklingsforstyrrelser, herunder epilepsi og autisme. Risikoen for udviklingsproblemer stiger, desto tidligere barnet er født. Hvorvidt den forøgede risiko skyldes præterm fødsel i sig selv eller eventuelle bagvedliggende faktorer, der har udløst præterm fødsel, er endnu uafklaret (Wilcox 1). I 11 blev 6,5 af alle levendefødte børn i Danmark født for tidligt (< uge 37). Blandt børnene i rapporten er hovedparten (93,8 ) født i uge 37-44, mens 6,3 af børnene er født for tideligt Figur Procentvis fordeling af børn efter fødselsvægt (<37 uge). Ud af de børn der er født for tidligt, er,3 født i uge -28 (ekstremt for tidligt),,9 er født i uge (meget for tidligt) og 5,1 er født i uge (for tidlig). Forekomsten af for tidlig fødsel blandt børnene i rapporten er således i god overensstemmelse med landsgennemsnittet. Lav fødselsvægt er ligesom for tidlig fødsel stærkt forbundet med dødelighed i neonatalperioden og en vigtig prædiktor for barnets sundhed og udvikling på længere sigt. Lav fødselsvægt defineres ved fødselsvægt under 25 gram. Lav fødselsvægt er fundet forbundet med barnets neurologiske udvikling og anses som en stærk risikofaktor for mentale handicap (Wilcox 1). Lav fødselsvægt er desuden forbundet med øget dødelighed og kardiovaskulære sygdomme i voksenlivet (Risnes et al. 1). I 1 var den gennemsnitlige fødselsvægt for alle levendefødte børn i Danmark 3469 gram. Andelen af børn født med lav fødselsvægt (<25 gram) udgjorde 5,1 (Sundhedsstyrelsen 8). Den gennemsnitlige fødselsvægt for børnene i rapporten var 3457 gram (variation: 8-59 gram). Af figur ses, at 4,6 af børnene havde en fødselsvægt under 25 gram. Forekomsten af lav fødselsvægt er således en smule lavere blandt børnene i denne rapport, sammenlignet med forekomsten på landsplan ,6 33,6 13,7 13,1 4,6 2,4 < Fødseslvægt (gram) 14

17 Børn, der ved fødslen ikke har opnået den forventede vægt i forhold til gestationsalder, omtales small for gestational age (SGA). Børn født som SGA har en øget risiko for neonatal dødelighed, samt øget risiko for kardiovaskulære sygdomme, insulinresistens og type 2 diabetes (Bie 1). Ydermere tyder forskning på, at børn født som SGA har en øget risiko for lavere IQ, ringere skolepræstationer og større forekomst af indlæringsvanskeligheder sammenlignet med børn født som ikke-sga (Bie, 1). SGA defineres ofte som fødselsvægt under den tiende percentil for en given gestationsalder. At være født som SGA kan således have en væsentlig betydning for barnets sundhed og udvikling; forekomsten af børn født SGA rapporteres imidlertid ikke i denne rapport. Apgarscore Apgarscore er et mål for barnets tilstand lige efter fødslen. Barnets tilstand vurderes ét, fem og ti minutter efter fødslen af en jordemoder eller børnelæge, som tildeler barnet fra nul til to point på fem områder (vejrtrækning, hudfarve, hjerteslag, reflekser og muskelspændinger). Således kan barnet score fra nul til ti i apgarscore. En apgarscore under syv efter fem minutter er som regel tegn på iltmangel under fødslen. Langt de fleste børn med en lav apgarscore klarer sig efterfølgende på lige fod med andre børn (Sundhedsstyrelsen 8). Børn med en lav apgarscore har dog en forøget risiko for spædbarnsdødelighed og neurologiske skader, herunder cerebral parese, epilepsi og kognitive vaskeligheder senere i livet (Casey 1, Thorngren-Jerneck 1,Ehrenstein 9, Ehrenstein & Pedersen 9, Stuart 11, Jiong 11). Oplysninger om apgarscore er hentet fra fødselsanmeldelsen, der udfyldes af jordmoderen i forbindelse med fødslen. Blandt de 45 børn i rapporten med oplysninger om apgarscore, scorede,7 et til seks point, 5,3 scorede syv til ni point og 94, scorede ti point fem minutter efter fødslen. Handicap og misdannelser ved fødslen Der er meget lidt viden om, hvordan børn med handicap trives, og hvilke udfordringer familier med handicappede børn oplever i hverdagen. At få et handicappet barn er ressourcekrævende, og forældre til børn med handicap står overfor mange flere udfordringer end forældre til børn uden handicap. Derfor er det vigtigt, at familierne får tilstrækkelig information om deres muligheder for at få støtte fra det offentlige hjælpesystem samt viden om hvilken støtte indenfor sundheds-, undervisnings- og socialsektor, deres barn kan have gavn af (Michelsen et al. 1). Børne-sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 5 (Johansen et al. 9) viste, at handicappede børn oftere var syge og havde symptomer som fx mavepine, hovedpine mv., oftere var overvægtige, samt at lidt færre børn dyrkede sport, sammenlignet med børn uden handicap. Blandt børnene i de elleve kommuner i Region Hovedstaden, født i 1 er 4, af børnene født med misdannelser eller handicap. I 43,7 af journalerne er information om medfødte misdannelser eller handicap ikke oplyst. Handicap omfatter anomalier, der forventes at give barnet tab eller begrænsninger i mulighederne for at deltage på lige fod med andre. Det er imidlertid ikke registreret, hvilke handicap og misdannelser det drejer sig om. Således omfatter de registrerede handicap og misdannelser både små og vidtgående handicap og misdannelser. Der er meget lidt viden om, hvordan børn med handicap trives, og hvilke udfordringer familier med handicappede børn oplever i hverdagen Børns sundhed 15

18 3.2 Forhold i familien og hjemmet Forældres uddannelse og erhvervsstatus Allerede ved fødselen ses store sociale forskelle i de livsbetingelser børn fødes med. Blandt andet ses sociale forskelle i spædbarnsdødelighed, fødselsvægt og for tidlig fødsel. Børn af de socialt dårligst stillede kvinder har en højere risiko end børn af de bedst stillede kvinder. Forældrenes socioøkonomiske position ved fødslen spiller derfor en væsentlig rolle for barnets sundhed og udvikling (Wadsworth & Butterworth 6, Jørgensen & Andersen 7). Uddannelsesniveau og erhvervsstatus anvendes her som indikatorer for forældrenes socioøkonomiske position. Sundhedsplejersken registrerer oplysninger om forældrenes skolegang og aktuelle erhvervsstatus omkring fødselstidspunktet. Andelen af børn født af mødre med højest ti års uddannelse udgjorde 12,8, mens 12,2 af børnene havde fædre med maksimalt ti års uddannelse. Ved fødselstidspunktet var 23,5 af mødrene uden erhvervstilknytning, mens 8,5 af fædrene var uden arbejde. Tallene er usikre fordi mange journaler mangler oplysninger om forældrenes uddannelse og erhvervsstatus. Familietype Familien spiller en afgørende rolle for børns sundhed og sygelighed (Christensen et al. 1, Nielsen et al. 1998). Størstedelen af danske børn bor samme med begge forældre, men en mindre andel bor i sammenbragte familier eller sammen med mor eller far. Enlige forældre har ofte en mere belastet dagligdag, idet de generelt har dårlige levevilkår og færre ressourcer end samlevende og gifte forældre (Johansen et al. 9, Bauman et al. 6). Disse forhold kan påvirke børnenes sundhed og trivsel; blandt andet benytter enlige forældre i mindre grad de forebyggende helbredsundersøgelser hos praktiserende læge i løbet af barnets første leveår (Bauman et al. 6, Søndergaard et al. 8). Sundhedsplejersken registrerer, om barnet bor sammen med begge forældre, i en sammenbragt familie eller med en enlig forælder. Omkring fødselstidspunktet boede størstedelen (95, ) af børnene med både mor og far, mens 1,5 boede i en sammenbragt familie og 3,5 boede med den ene forælder uden ny partner. Nedsats omsorgsevne pga. alkohol eller andet misbrug Alkoholmisbrug i hjemmet har alvorlige konsekvenser for barnet både på kort og længere sigt. Alkoholmisbrug i hjemme medfører en øget risikoen for vold i hjemmet, familieopløsning, anbringelse uden for hjemmet, indlæggelse for børnemishandling eller omsorgssvigt, dødsfald samt narkomani, voldskriminalitet, teenagemoderskab og langtidsarbejdsløshed i ungdom og voksenlivet (Christoffersen et al. 4). Ifølge Sundhedsstyrelsen skønnes cirka 122. børn mellem -18 år at vokse op i familier med alkoholproblemer (Sundhedsstyrelsen 9). 16

19 Sundhedsplejersken vurderer, om forældrenes omsorgsevne er nedsat på grund af alkohol eller andet misbrug. I alt er 11 mødre (,3 ) og 24 fædre (,6 ) registreret til at have nedsat omsorgsevne på grund af alkohol og/eller andet misbrug. Syv børn har både en mor og en far med nedsat omsorgsevne på grund af misbrug. Sygdom og handicap i familien Sygdom og handicap i familien påvirker forældrenes overskud til at være forældre og kan samtidig have betydning for forældrenes muligheder erhvervsmæssigt og økonomisk (Johansen et al. 9, Nielsen et al. 1). Familier, der er ramt af sygdom eller handicap, kan opleve vanskeligheder i forhold til, at opfylde barnets behov for stimulation, omsorg og tryghed. Sygdom og handicap i familien kan derfor have stor betydning for barnet trivsel og udvikling (Nielsen et al. 1998). Der er dog stor forskel på betydningen af kronisk sygdom/handicap i familien afhængigt af sygdommen/handicappets karakter (Nielsen et al. 1998). Sundhedsplejersken har noteret sygdom eller handicap blandt 16,1 af mødrene og 1,8 af fædrene. Hos 3,7 af børnene var begge forældre registreret som havende en sygdom eller et handicap. Det er ikke angivet hvilken sygdom eller handicap, der er tale om. Det drejer sig således formentlig om et bredt udsnit af alvorlige og mindre alvorlige fysiske og psykiske lidelser. Sundhedsplejersken registrerer desuden forekomsten af familiær allergi. Familiær disposition for allergi er forbundet med en øget risiko for at udvikle allergisk sygdom, særligt hvis både mor og far eller søskende har eller har haft allergisk sygdom(halken & Backer 5). Blandt børnene i rappporten er 33,3 familiært disponeret, idet mor, far og/eller søskende har diagnosticeret allergi. Yderligere 5,3 af børnene har en mor/far/ søster/bror med allergiske symptomer, der ikke er lægediagnosticeret. Socialt netværk i familien Et godt socialt netværk har beskyttende betydning for børns helbred (Johansen et al. 7, Due et al. 11). Sundhedsplejerskerne registrerer den del af familiernes sociale netværk, der støtter og hjælper forældrene i forhold til barnet. I denne rapport har 89,4 af familierne støtte fra bedsteforældre, 75,5 har støtte fra anden familie, 71, har støtte fra venner og 6,4 har støtte fra andre. Andelen af familier uden støtte fra det sociale netværk er ifølge journalerne,8. Rygning i hjemmet Passiv rygning har mange skadelige effekter på børns sundhed og bør derfor undgås (Treyster & Gitterman 11). Andelen af spædbørn i der ifølge sundhedsplejerskejournalerne var udsat for passiv rygning i hjemmet, udgør 16,1. (Se afsnit 5.5). 17

20 3.3 Trivsel og udvikling Forældretilknytning Et spædbarns overlevelse og trivsel afhænger af, at forældrene eller andre omsorgspersoner varetager barnet fysiske og psykiske behov. Forældrenes evne til at opfange og handle på barnet signaler, samspillet mellem forældre og barn og den tilknytning, der opbygges, er derfor essentiel for barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling (Sundhedsstyrelsen 11, Richter 4). Et dansk studie, der baseres på sundhedsplejerskers journaldata, fandt, at forstyrrelser i forældre-barn interaktionen ved nul til timåneders alderen, prædikterer psykiske lidelser hos barnet ved halvandetårs alderen (Skovgaard 1, Skovgaard et al. 8), ved femårs alderen (Skovgaard 1), og ved skolestart (Elberling et al. 1). Blandt 4,9 af børnene i rapporten vurderede sundhedsplejersken, at der i otte til timåneders alderen var forhold i forbindelse med forældre-barn kontakten, der var grund til at være opmærksomme på eller urolig i forhold til. Disse forhold omfatter pasning og pleje af barnet, afpasning af aktiviteter efter barnets behov, forståelse og handling på henholdsvis barnets og søskendes signaler og følelsesmæssige behov. Barnets signaler, reaktioner og kommunikation kan give en indikation af, om barnet trives og udvikler sig som forventet (Skovgaard 1). Manglende signaler og reaktioner kan indikere, at barnet mistrives (Gullestrup & Terp 8) eller det kan være tegn på, at barnet lider af en udviklingsforstyrrelse (Skovgaard 1). I otte til timåneders alderen var der 8,5 af børnene i rapporten, hvor sundhedsplejersken vurderede, at der var grund til at være opmærksom på eller urolig i forhold til barnets reaktioner og signaler. De signaler og reaktioner sundhedsplejersken er opmærksom på, omfatter døgnrytme, søvn, uro/ gråd, pirrelighed, tristhed, samt differentiering mellem forældre og andre personer. Kontakten mellem barn og forældre er med til at udvikle barnets evne til at kommunikere og indgå i relationer (Sigmundsson & Haga 7). For 2,4 af børnene i rapporten vurderede sundhedsplejersken, at barnet i otte til timåneders alderen ikke havde en alderssvarende kommunikation, det vil sige pludrer i sproglige stavelser ( da-da, ma-ma ), forsøger at efterligne enkelte ord og reagerer på sproglig kontakt. 18

Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn

Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn Børns sundhed 1 Indholdfortegnelse

Læs mere

Årsberetning om børn født i 2012 og børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2013/2014

Årsberetning om børn født i 2012 og børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2013/2014 Årsberetning om børn født i 212 og børn indskolingsundersøgt i skoleåret 213/214 Forfattere: Anette Johansen & Stine Glenstrup Lauemøller Årsberetning - om børn født i 212 og børn indskolingsundersøgt

Læs mere

Årsberetning om børn født i 2011

Årsberetning om børn født i 2011 Årsberetning om børn født i 2011 1 Forfattere: Sanne Ellegaard Jørgensen, Signe Boe Rayce og Bjørn E. Holstein Årsberetning om børn født i 2011. Databasen Børns Sundhed. Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn

Læs mere

Årsberetning. Databasen Børns Sundhed. om børn født i Databasen Børns Sundhed 2012

Årsberetning. Databasen Børns Sundhed. om børn født i Databasen Børns Sundhed 2012 Årsberetning om børn født i 2010 Databasen Børns Sundhed Databasen Børns Sundhed 2012 Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Forfattere:

Læs mere

Enestående viden om børns sundhed

Enestående viden om børns sundhed PRESSEMEDDELELSE Enestående viden om børns sundhed Region Hovedstaden udgiver Danmarks første børnesundhedsprofil med udgangspunkt i den kliniske database Børns Sundhed om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn

Læs mere

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet Ny viden om spædbørns

Læs mere

Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler

Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Sundhedskoordinationsudvalgets møde på Københavns rådhus 4. december 2015 Anette Johansen og Bjørn Holstein Statens Institut

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Årsberetning. Databasen Børns Sundhed. om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2011/12

Årsberetning. Databasen Børns Sundhed. om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2011/12 Årsberetning om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 11/12 Databasen Børns Sundhed Databasen Børns Sundhed 13 Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Årsrapport. Amning i 14 kommuner. Databasen Børns Sundhed. for børn født i 2008 og 2009

Årsrapport. Amning i 14 kommuner. Databasen Børns Sundhed. for børn født i 2008 og 2009 Årsrapport for børn født i 8 og 9 Amning i 14 kommuner Hvilke faktorer har betydning for fuld amning, når barnet er fire måneder? Databasen Børns Sundhed Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden

Læs mere

Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd

Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd Sundhedsprofilkonferencen i Region Nordjylland 17. marts 2014 Bjørn Holstein Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn

Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 2013 Udarbejdet for Databasen Børns Sundhed af Sofie Weber Pant, Anette Johansen og Bjørn E. Holstein Sundhedsplejerskens

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Årsrapport. Amning i 14 kommuner. Databasen Børns Sundhed. for børn født i 2008 og 2009

Årsrapport. Amning i 14 kommuner. Databasen Børns Sundhed. for børn født i 2008 og 2009 Årsrapport for børn født i 8 og 9 Amning i 14 kommuner Hvilke faktorer har betydning for fuld amning, når barnet er fire måneder? Databasen Børns Sundhed Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital? Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Årsberetning om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2012/13.

Årsberetning om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2012/13. Årsberetning om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 212/13. Forfattere Anette Johansen og Bjørn E. Holstein Årsberetning - om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 212/13. Databasen Børns Sundhed Statens

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Glostrup Kommune. Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 2013

Glostrup Kommune. Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 2013 Glostrup Kommune Sundhedsplejerskens indsatser for -årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 213 UDARBEJDET FOR DATABASEN BØRNS SUNDHED AF Sofie Weber Pant, Anette Johansen og Bjørn E. Holstein

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Årsrapport. Motoriske vanskeligheder. Databasen Børns Sundhed. for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11

Årsrapport. Motoriske vanskeligheder. Databasen Børns Sundhed. for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11 Årsrapport for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11 Motoriske vanskeligheder Sundhedsplejerskernes undersøgelser af motorik ved indskolingen Databasen Børns Sundhed Et tværkommunalt samarbejde

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Overordnet set er udkastet til fødeplanen et flot og gennembearbejdet materiale. Intentionerne med fødeplanen er at give et ens tilbud til alle gravide

Læs mere

Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1

Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1 Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Social og Sundhed. Sundhedsloven 120-126. Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap

Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Social og Sundhed. Sundhedsloven 120-126. Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Sundhedspleje Sundhedsloven 120-126 Kvalitetsstandard Godkendt af Byrådet den 21. december 2011 Social og Sundhed Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Sundhedspleje 1. Overordnede rammer 1.1. Formål

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

Forsamtale interview Unge version

Forsamtale interview Unge version Forsamtale interview Unge version Interviewer: Interviewede: Den unges navn: Cpr. nr.: Alder: Den unges adresse: Hjemmetelefon: Den unges telefon: Forældremyndighed: fælles mor far andet Hvis forældremyndigheden

Læs mere

Allergi hos indskolingsbørn

Allergi hos indskolingsbørn Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Allergi hos indskolingsbørn Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2014/2015 Anette Johansen

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Familietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel

Familietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Familietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset

Læs mere

Rubrik. Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Godkendt af Byrådet

Rubrik. Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Godkendt af Byrådet Rubrik Sundhedspleje Kvalitetsstandard Godkendt af Byrådet 18. december 2013 Sundhedspleje 1. Overordnede rammer 1.1. Formål Sundhedsplejens formål er at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst

Læs mere

Sundhedsplejerskens vurdering af mors psykiske tilstand

Sundhedsplejerskens vurdering af mors psykiske tilstand Temarapport om børn født i 2010 Sundhedsplejerskens vurdering af mors psykiske tilstand Databasen Børns Sundhed 2012 Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden og Statens Institut for Folkesundhed,

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Bemærk kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar. Anvisningerne:

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

BESKRIVELSE. Sundhedsplejens TILBUD

BESKRIVELSE. Sundhedsplejens TILBUD BESKRIVELSE Ikast-Brande Kommune Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF Sundhedsplejens TILBUD Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1 Hjemmebesøg til spæd- og småbørnsfamilier

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

NOTAT. Den 30. november 2011. Ref CHE. che@kl.dk. Dir 3370 3155. Weidekampsgade 10. Postboks 3370. 2300 København S. Tlf 3370 3370.

NOTAT. Den 30. november 2011. Ref CHE. che@kl.dk. Dir 3370 3155. Weidekampsgade 10. Postboks 3370. 2300 København S. Tlf 3370 3370. NOTAT Oplæg om større kommunal inddragelse på svangreområdet KL har taget det indledende skridt til at se nærmere på nye måder at organisere svangreområdet på med henblik på at styrke de nære sundhedstilbud

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Vægtstatus i første leveår og overvægt i indskolingsalderen

Vægtstatus i første leveår og overvægt i indskolingsalderen Temarapport om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2011-2012 Vægtstatus i første leveår og overvægt i indskolingsalderen Databasen Børns Sundhed 2013 Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedstjenesten Slagelse Kommune, Næstvedvej 15, 4230 Skælskør. Mail : loten@slagelse.dk,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 2002 (foreløbig opgørelse) 2003:19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune

Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune 0 Formål Sundhedsplejen i Rebild Kommune varetager opgaver i barnets hjem, i daginstitutioner, skoler og i lokalsamfundet. Definition af Sundhedspleje Sundhedsplejersken

Læs mere

Screening for Psykisk Udvikling og Funktion i barnets første leveår PUF- et tværsektorielt udviklingsprojekt

Screening for Psykisk Udvikling og Funktion i barnets første leveår PUF- et tværsektorielt udviklingsprojekt Screening for Psykisk Udvikling og Funktion i barnets første leveår PUF- et tværsektorielt udviklingsprojekt Baggrund, resultater og perspektiver Temadag om Forebyggelse i Region Hovedstaden den 16. september

Læs mere

Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker

Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker Forfattere Anette Johansen og Bjørn E. Holstein Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker.

Læs mere

Serviceprofil for Sundhedsplejen 2016

Serviceprofil for Sundhedsplejen 2016 Serviceprofil for Sundhedsplejen 2016 Serviceprofil for Sundhedsplejen 2016 Formål Vi servicerer: Sundhedsplejens formål er: Ca. 450 spæd- og småbørn og deres forældre pr. år At sikre børn og unge en

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedstjenesten Slagelse Kommune, Næstvedvej 15, 4230 Skælskør. Mail : loten@slagelse.dk,

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

19 Fødsels og forældreforberedelse

19 Fødsels og forældreforberedelse Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 22. marts 2010 Udarbejdet af: Grethe Hylleberg E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631313

Læs mere

Serviceprofil for Sundhedsplejen 2015

Serviceprofil for Sundhedsplejen 2015 Serviceprofil for Sundhedsplejen 2015 Serviceprofil for Sundhedsplejen 2015 Formål Vi servicerer: Sundhedsplejens formål er: Ca. 450 spæd- og småbørn og deres forældre At sikre børn og unge en sund opvækst

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

En konkret børneundersøgelse - lægen udfylder

En konkret børneundersøgelse - lægen udfylder En konkret børneundersøgelse - lægen udfylder Hvis du har spørgsmål til skemaet eller undersøgelsen, er du meget velkommen til at kontakte Susan Ishøy Michelsen, Statens Institut for Folkesundhed, på e-mail:

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2012

Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2012 Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2012 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Oversigt over sundhedsplejens serviceprofil 5 Sundhedsloven pr. 1. januar 2007 6 Sundhedsplejens indsats til gravide

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

https://www.skyfish.com/preview/ Serviceprofil for Sundhedsplejen 2017

https://www.skyfish.com/preview/ Serviceprofil for Sundhedsplejen 2017 https://www.skyfish.com/preview/10895272- Serviceprofil for Sundhedsplejen 2017 Serviceprofil for Sundhedsplejen 2017 Formål Vi servicerer: Sundhedsplejens formål er: Ca. 450 spæd- og småbørn og deres

Læs mere

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo 30. oktober 2013 Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo Indledning (knap 10 min.) (GC): Rigtig hjertelig

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Sundhedsplejen i Viborg kommune er placeret i Familie & Rådgivning som er under Børn & Ungeforvaltningen. Sundhedsplejen

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere