Årsrapport. Amning i 14 kommuner. Databasen Børns Sundhed. for børn født i 2008 og 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsrapport. Amning i 14 kommuner. Databasen Børns Sundhed. for børn født i 2008 og 2009"

Transkript

1 Årsrapport for børn født i 8 og 9 Amning i 14 kommuner Hvilke faktorer har betydning for fuld amning, når barnet er fire måneder? Databasen Børns Sundhed Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Forfattere: Anne Maj Christensen, Carina Sjöberg Brixval, Maria Svendsen, Bjarne Laursen, Bjørn E. Holstein 1

2 Årsrapport for børn født i 8 og 9 fra Databasen Børns Sundhed: Amning i 14 kommuner Statens Institut for Folkesundhed 11. Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A 1353 København K Udarbejdet for Styregruppen for Databasen Børns Sundhed af: Anne Maj Christensen, Carina Sjöberg Brixval, Maria Svendsen, Bjarne Laursen og Bjørn E. Holstein, alle fra Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Styregruppe: Ane Stallknecht, centerchef, Børne- og Ungerådgivningscentret, Høje-Taastrup Kommune Anne Fogt Petersen, sundhedsplejerske, Lyngby-Taarbæk Kommune Anne Lichtenberg, udviklingskonsulent, Region Hovedstaden Anne Mette Skovgaard, overlæge, lektor, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup, Københavns Universitet Annette Poulsen, sundhedsplejerske, MSP, IBCLC, Sundhedsstyrelsen Birgitte Weile, ledende overlæge, Region Hovedstaden Bjørn Holstein, professor, Statens Institut for Folkesundhed Else Marie Olsen, reservelæge Lene Møller, leder af sundhedsplejen, Rødovre Kommune Lisbeth Wilms, souschef Forebyggelse og Sundhedsfremme, Gentofte Kommune Lone Dahlstrøm, leder af sundhedsplejen, Høje-Taastrup Kommune Tove Kepp, praktiserende læge, Rødovre Kommune Publikationen citeres således: Christensen AM, Brixval CS, Svendsen M, Laursen B, Holstein BE. Årsrapport for børn født i 8 og 9 fra Databasen Børns Sundhed: Amning i 14 kommuner. København: Styregruppen for Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed, 11. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Tryk: Region Hovedstaden Publikationen kan downloades fra internetadressen ISBN: (trykt) Elektronisk ISBN:

3 Indholdsfortegnelse FORORD... 4 ÅRSBERETNING 8/ I. RESUMÉ... 6 II. INDLEDNING... 7 III. PROGNOSTISKE FAKTORER OG BAGGRUNDSVARIABLE... 8 III.I. SUNDHEDSPLEJERSKENS ARBEJDE...8 III.II. SOCIODEMOGRAFISKE FAKTORER III.III. GRAVIDITET OG FØDSEL III.IV. SYGDOM, LIVSSTIL SAMT SOCIALT NETVÆRK IV. INDIKATORER... V. MANGLENDE OPLYSNINGER AMMERAPPORT RESUMÉ INDLEDNING AMNING I FOLKESUNDHEDSPERSPEKTIV AMNING I ET HISTORISK PERSPEKTIV FAKTORER, DER HAR INDFLYDELSE PÅ AMNING FORMÅL MATERIALE OG METODE BAGGRUND DATAGRUNDLAG MÅLINGER OG VARIABLE DATAANALYSE RESULTATER AMMEFREKVENSER SUNDHEDSPLEJERSKENS ARBEJDE SOCIODEMOGRAFISKE FAKTORER VARIABLE KNYTTET TIL MOR VARIABLE KNYTTET TIL BARNET SYSTEMVARIABLE SAMMENFATNING OM PRÆDIKTORER FOR AMNING ANALYSE AF MANGLENDE OPLYSNINGER DISKUSSION DISKUSSION AF RESULTATER DISKUSSION AF METODE IMPLIKATIONER REFERENCER BILAG

4 Forord Denne syvende årsrapport fra databasen Børns Sundhed er baseret på sundhedsplejerskernes journaldata på børn i alderen 1 år, født fra den 1. januar 8 til den 31. december 8, samt 6.98 børn, født fra den 1. januar 9 til den 31. december 9. Børnene er fordelt på 14 kommuner. I modsætning til de tidligere årsrapporter indeholder denne rapport data om to årgange, 8 og 9. Denne årsrapport afviger fra tidligere årsrapporter, idet den er todelt. Den rummer dels en årsberetning med data fra alle deltagende kommuner og dels en rapport med fokus på et udvalgt tema. Desuden vil hver af de deltagende kommuner modtage en rapport, udelukkende omhandlende data fra egen kommune. Kommunerapporterne indeholder ligeledes det udvalgte tema. Denne årsrapports tema er amning. Valget af dette område skyldes, at ernæring har stor betydning for barnets vækst og trivsel og dermed stor indflydelse på folkesundheden. Hver af de deltagende kommuner modtager herudover en rapport med kommunens egne data, ligeledes med en undersøgelse om det udvalgte tema: amning. Den kliniske kvalitetsdatabase Børns Sundhed beskriver børns sundhed med udgangspunkt i sundhedsplejerskernes virksomhed. Databasen Børns Sundhed indeholder data om -1-årige børn fra 2 og frem. Fra 7 er databasen suppleret med data om børn ved indskolingen. Formålet med databasen er 1) at monitorere børns sundhed, 2) at monitorere ydelser fra Den Kommunale Sundhedstjeneste, 3) at skabe grundlag for videreudvikling af sundhedsplejens ydelser og 4) at skabe basis for videnskabelige projekter. Data er indhentet ved brug af en kvalitetsudviklet sundhedsplejerskejournal. Dette betyder ensartet praksis samt en systematisk og sammenlignelig dokumentation af sundhedsplejerskernes ydelser. De kommuner, der er tilsluttet databasen, modtager årsrapporter med bearbejdede data samt egne rådata, der indeholder samtlige data fra journalerne. Data kan anvendes til at orientere kommunens politiske og administrative ledelse samt til at planlægge og drøfte nye initiativer eller ændringer af den daglige praksis samt følge børns sundhed lokalt. Resultaterne fra Børns Sundhed har blandt andet bevirket, at flere af kommunerne har indført barselsbesøg, screening for efterfødselsreaktioner, styrket indsats til for tidligt fødte børn og systematiske besøg i småbørnsalderen. Børnepsykiateren Anne Mette Skovgaard har benyttet data fra en særskilt og beslægtet database, Copenhagen Child Cohort, til at vise, at børn med psykiske problemstillinger kan opspores allerede ved udgangen af første leveår. På denne baggrund er der i 1 igangsat et forskningsprojekt til udvikling, afprøvning og validering af et screeningsinstrument til brug i sundhedsplejerskebesøg, når barnet er 9 1 måneder. Der er bevilget midler til dette forskningsprojekt fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og fra TrygFonden. Databasen ledes af en tværfaglig og tværsektorielt sammensat Styregruppe, der har ansvar for, at formålet for databasen udmøntes. Databasen er beliggende på Statens Institut for Folkesundhed (SIF) ved Syddansk Universitet. SIF er ansvarlig for den daglige drift af databasen. Én gang årligt foretages udtræk af data om spædbørn til brug for analyser til årsrapporten om de -1-årige og et tilsvarende udtræk af 4

5 børn, der er indskolet det pågældende skoleår. På grundlag af disse udtræk udarbejdes en årsberetning om -1-årige børn, en årsberetning om indskolingsbørn samt rapporter til hver af de deltagende kommuner om kommunens -1-årige børn og indskolingsbørn. Alle kommuner, der anvender elektroniske journaler, der er godkendt til at levere data til Børns Sundhed, kan tilslutte sig databasen og indgå i samarbejdet. Hver kommune ejer egne data. Kommunerne modtager de bearbejdede data i form af årsrapporter og kommunerapporter samt de ubehandlede data til brug for egne formål i kommunen. Årsrapporten er udarbejdet af videnskabelig assistent Anne Maj Christensen, videnskabelig assistent Carina Sjöberg Brixval, studentermedhjælper Maria Svendsen samt professor Bjørn E. Holstein. Data er oparbejdet af seniorforsker Bjarne Laursen og studentermedhjælper Maria Svendsen, alle fra SIF. Tak til sundhedsplejerske og MPH Janni Ammitzbøll for gennemlæsning og værdifulde kommentarer til årsrapporten. En særlig stor tak til alle sundhedsplejerskerne og de ledende sundhedsplejersker i de deltagende kommuner for det positive og engagerede samarbejde det er helt afgørende for den fortsatte udvikling af databasen. Lisbeth Wilms Formand for Styregruppen 5

6 Årsberetning 8/9 I. Resumé Denne årsberetning rummer ligesom de foregående årsrapporter registreringer af populationen i databasen Børns Sundhed. Denne årsberetning rapporterer om de børn i databasen, der er født i 8 og 9. Årsberetningen beskriver sundhedsplejerskens arbejde, sociodemografiske faktorer, graviditet, fødsel samt familiens sygdomme, livsstil og sociale netværk. De fleste resultater ligner resultater fra årsrapporten om børn født i 7, men der er undtagelser: Forekomsten af bemærkninger til fødslen er 46,7 blandt populationen i denne årsberetning, hvilket er knap 7 procentpoint højere end i årsrapporten fra 7. Andelen af børn, der er udskrevet før seks timer (ambulant fødsel), er steget markant. I 7 blev 6,4 af børnene udskrevet før seks timer, mens det for børn født i 8 og 9 er 12,9. Andelen af familier, der kan opnå støtte fra netværk (bedsteforældre, anden familie og venner), er lidt lavere i denne årsberetning, end tilfældet var i årsrapporten for 7. Af øvrige resultater kan nævnes, at: 56,6 af børnene er set af en sundhedsplejerske inden for de første ni levedage. En stor andel af børnene (41,8 ) har haft to kontakter med sundhedsplejen inden for den første levemåned. Ved barnets fødsel er gennemsnitsalderen for mor 31,2 år, mens gennemsnitsalderen for far er 33,8 år. 14,5 af mødrene og 13,2 af fædrene har maksimalt 1. klasse som uddannelsesniveau. 1,3 af mødrene og 8,3 af fædrene har anden etnisk baggrund end dansk. 94 af børnene var født inden for normal gestationsalder (graviditetsuge 37-44). Knapt 94 af børnene scorede 1 point i apgarscore fem minutter efter fødslen. Knapt 4 af børnene er familiært disponerede for allergi, det vil sige, at mor, far eller søskende er diagnosticeret med allergi. Til denne årsberetning er udvalgt nogle indikatorer med henblik på at kunne måle kvaliteten af ydelser, indsats og resultater inden for sundhedsplejen. Indikatorerne viser andelen af børn, der har bemærkninger, det vil sige, hvor barnet har en reaktion, der ikke er forventelig i forhold til alderstrinnet eller, som kræver yderligere observation eller handling. Ved 8-1 måneders alderen (D-besøget) ses: 8,1 bemærkninger til barnets signaler og reaktioner. 5,1 bemærkninger til forældre/barn-kontakt. 4,2 bemærkninger til barnets kommunikation. 3,9 bemærkninger til barnets motorik. 11,3 bemærkninger til barnets øje-hånd-koordination. 6

7 II. Indledning Formålet med denne årsberetning er at give et statusbillede af populationen i databasen Børns Sundhed. Årsberetningen omfatter børn født i 8 og 9 i de 14 kommuner, der indgår i databasesamarbejdet. Brøndby, Dragør, Gentofte, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Køge, Lyngby-Taarbæk, Tårnby og Vejle kommuner har indsendt data via udtræk fra elektroniske sundhedsplejerskejournaler, mens papirjournalerne er scannet ind for Albertslund og Rødovre kommuner. Ballerup Kommune indgår med både papirjournaler og elektroniske journaler. Dragør og Hvidovre kommuner indgår kun med data for børn født i 8. Det samlede antal børn er , henholdsvis børn født i 8, og 6.98 børn født i 9. Sundhedsplejerskerne i de kommuner, der deltager i samarbejdet om den kliniske Database Børns Sundhed, gennemfører fire besøg placeret på centrale tidspunkter for det -1-årige barns tilknytning og udvikling. A-besøget er etableringsbesøget, der bortset fra barselsbesøget er det første besøg, der aflægges efter fødslen. B-besøget aflægges, når barnet er 2-3 måneder, C-besøget, når barnet er 4-6 måneder, og D-besøget, når barnet er 8-1 måneder. I figuren nedenfor (II.a) ses forekomsten af de fire besøg i databasen. Figur II.a. Forekomst af besøg A, B, C og D blandt børn født i 8 og ,2 79,3 82,9 83,1 A-besøg B-besøg C-besøg D-besøg Af figuren ses, at flest børn har registreret et A-besøg, mens forekomsten af et B-besøg er lavest. Andelen af børn, der ikke har et besøg, varierer mellem 15 og. I tabellen nedenfor ses forekomsten af registrerede A-, B-, C- og D-besøg for de enkelte kommuner. Der er en tendens til, at det er de mindre kommuner, der har en højere andel af registrerede besøg. 7

8 Tabel II.a. Antal nyfødte i de kommuner, der indgår i databasen, og forekomst af registrerede A-, B-, C- og D-besøg Antal nyfødte i Procent af børnene, der har haft det respektive besøg 8 og 9 A-besøg B-besøg C-besøg D-besøg Albertslund ,2 89,1 92,3 9,8 Ballerup ,4 87,7 9,4 9,6 Brøndby ,4 72,8 8,6 83,4 Dragør ,8 83,3 9,6 89,1 Gentofte ,8 8,5 85,9 83,4 Glostrup 594 8,3 7,9 77,4 76,3 Herlev ,4 72,1 78,5 75,8 Hvidovre ,9 94, 93,1 94, Høje-Taastrup ,4 81,4 81,9 86,4 Køge ,4 71,5 76, 79,8 Lyngby-Taarbæk , 78, 79, 81,5 Rødovre ,3 86,3 89,8 9, Tårnby ,5 76,6 81,1 79,1 Vejle ,4 78,4 81,6 79,6 Hele populationen ,2 79,3 82,9 83,1 I de følgende afsnit gennemgås en række beskrivende variable, omhandlende sundhedsplejerskernes arbejde, sociodemografiske faktorer, fertilitetsbehandling, graviditet, fødsel samt familiens sygdomme, livsstil og socialt netværk. Variablene stammer fortrinsvis fra stamdata, som indeholder oplysninger om barnet, familien, sundhedsforhold og risikofaktorer. Der rapporteres for de børn, der har registrerede oplysninger i den enkelte variabel, hvis ikke andet er angivet. Andelen af uoplyste vil være opgivet for hver variabel undervejs, og problematikken omtales samlet sidst i årsberetningen (afsnit V). III. Prognostiske faktorer og baggrundsvariable III.I. Sundhedsplejerskens arbejde Graviditetsbesøg I nogle kommuner tilbydes besøg af sundhedsplejersken under graviditeten som en del af tilbuddet fra den kommunale sundhedspleje. I forbindelse med besøget udfylder sundhedsplejersken et besøgsark. Der er udfyldt graviditetsbesøgsark for 4,5 af børnene, og langt de fleste af disse (81,6 ) er registreret med et enkelt besøg. Indlæggelseslængde Hvor længe barnet er indlagt efter fødslen afspejler ikke sundhedsplejerskernes virke, men indlæggelseslængden har betydning for sundhedsplejerskernes arbejde. I nedenstående figur (III.a) ses det, at størstedelen af børnene født i 8 og 9 udskrives to til tre dage efter fødslen (46,2 ). Der er,7 af journalerne, der ikke indeholder oplysninger om udskrivningstidspunkt. 8

9 Figur III.a. Fordeling af fødslerne efter indlæggelseslængde ,2 18,2 12,9 14,8 7,9 <6 timer 24 timer 2-3 dage 4-6 dage >6 dage I figur III.b nedenfor ses det, hvordan fordelingen af indlæggelseslængden har ændret sig i årene 3-9. Samlet set ses en forskydning i indlæggelseslængden, således at mor og barn gennem perioden udskrives stadig tidligere fra fødestedet. I 3 var lige mange indlagt i to til tre dage og fire til seks dage. Det ses, at der i årene fra 3 til 6 var flere og flere, der var indlagt i to til tre dage efter fødslen, mens der var færre og færre, der var indlagt i fire til seks dage. I årene 6 til 9 ses en tredobling i andelen, der er indlagt i under seks timer (ambulant fødsel) - fra 4,4 i 6 til 14,3 i 9. I samme periode ses et fald i andelen, der er indlagt i to til tre dage efter fødslen. Der er således tale om en markant stigning i andelen af tidlige udskrivelser. Figur III.b. Fordeling af indlæggelseslængde 3-9* <6 timer 24 timer 2-3 dage 4-6 dage >6 dage *Der mangler data fra 2, hvor der ikke er oplysninger om indlæggelseslængden. 9

10 Barnets alder ved den første kontakt med sundhedsplejen Barnets alder ved første kontakt med sundhedsplejen er defineret som alder ved A-besøget eller ved første vejning af barnet udført af sundhedsplejen, f.eks. i forbindelse med barselsbesøg. I figur III.c nedenfor ses det, at mange af børnene født i 8 og 9 har den første kontakt med sundhedsplejen, når de er mellem syv og ni dage gamle (31,7 ). 25 af de nyfødte har deres første kontakt med sundhedsplejen, inden de er en uge gamle. En stor andel af børnene har først deres første kontakt, når de er over 14 dage gamle (16,7 ). Denne gruppe indeholder også tilflyttere samt børn, der har været indlagt længe efter fødslen, eksempelvis for tidligt fødte. 5,7 af børnene har ikke oplysning om alder ved første besøg. En fremtidig opgave er at gennemføre mere indgående analyser til afklaring af, hvem der ikke har kontakt med sundhedsplejersken de første 14 dage af barnets liv. Figur III.c. Fordeling af barnets alder ved første kontakt til sundhedsplejen ,7 26,7 16,7 4,9 1-3 dage 4-6 dage 7-9 dage 9-14 dage > 14 dage Lovmæssigt set er det regionerne, der har ansvaret for barselsplejen og omsorg for det nyfødte barn indtil barnet er syv dage gammelt eller til første besøg af sundhedsplejersken er aflagt. Første besøg i databasesamarbejdet er A-besøget, men flere kommuner aflægger et barselsbesøg, når barnet er to til fem dage gammelt. Sundhedsstyrelsen anbefaler et tidligt besøg af sundhedsplejen i de tilfælde, hvor mor og barn er udskrevet tidligt efter fødslen (Sundhedsstyrelsen 11). Nedenfor vises udviklingen i barnets alder ved første kontakt med sundhedsplejen i perioden 2 til 9. 1

11 Figur III.d. Fordeling af barnets alder ved første kontakt med sundhedsplejen dage 4-6 dage 7-9 dage 9-14 dage >14 dage I figur III.d ses en stigning i andelen, der har deres første kontakt med sundhedsplejen, når de er en til tre dage gamle. I 2 var andelen 2, mens den i 9 er 4,9. I perioden 2-4 ses en stigning i andelen af børn, der har deres første kontakt, når de er fire til seks dage gamle, og når de er mellem syv og ni dage gamle. Samtidig ses i samme periode et fald i andelen af børn, der har deres første kontakt, når de er 9-14 dage og over 14 dage gamle. Det kan derfor konkluderes, at flere børn blev besøgt tidligt af sundhedsplejersken i 2-4. Sammenhæng mellem indlæggelseslængde og første besøg Af figur III.b ses det, at der i perioden 3 til 6 skete en kraftig stigning i andelen, der blev udskrevet efter to til tre dage, og et fald i andelen, der blev udskrevet efter fire til seks dage efter fødslen, og samtidig steg andelen, der havde deres første kontakt til sundhedsplejen, når de var under seks dage gamle. Denne tendens er ikke fortsat i perioden fra 6 til 9, selv om der i denne periode er sket en kraftig stigning i andelen, der udskrives efter seks timer (ambulant fødsel). Sundhedsstyrelsen anbefaler et tidligt hjemmebesøg hos de kvinder, der er udskrevet tidligt fra fødestedet særligt hvis der er tale om en ambulant fødsel. Ud fra denne anbefaling må man forvente flere tidlige besøg hos de tidligt udskrevne. I figuren nedenfor (III.e) vises sammenhængen mellem indlæggelseslængde og første kontakt til sundhedsplejen. 11

12 Figur III.e. Forekomst af tidlig kontakt med sundhedsplejen, opdelt efter indlæggelseslængde ,6 25,8 24,5 Besøg når barnet er 1-3 dage Besøg når barnet er 4-6 dage 1 6,4 6,7 5,6 12,1 <6 timer 24 timer 2-3 dage 4-6 dage Indlæggelseslængde Af figur III.e ses det, at der ikke er nogen tendens til, at de tidligt udskrevne har tidlig kontakt til sundhedsplejen. Samme andel (ca. 6 ) har første kontakt til sundhedsplejen, når barnet er en til tre dage gammelt, uanset om mor og barn er udskrevet inden for seks timer efter fødslen, efter 24 timer eller efter to til tre dage. Ligeledes er det samme andel (ca. 25 ), der har første kontakt til sundhedsplejen, når barnet er fire til seks dage gammelt uanset indlæggelseslængde. På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefaling af et tidligt besøg af sundhedsplejersken til de tidligt udskrevne kvinder, anbefales et øget samarbejde mellem fødested og sundhedsplejen. Sundhedsplejen bør tilføres ekstra ressourcer, hvis de skal udføre flere tidlige besøg. Antal kontakter med sundhedsplejersken de første 3 dage Antallet af kontakter med sundhedsplejersken i de første 3 dage er defineret ud fra antallet af vejninger samt registrerede A-besøg. I figur III.f nedenfor vises fordelingen af børnene efter antal kontakter de første 3 dage af barnets liv. 12

13 Figur III.f. Fordeling af børnene efter antal kontakter med sundhedsplejen de første 3 dage ,8 24,8 13,9 14,7 4, Af figuren ses det, at størstedelen af børnene (41,8 ) har to kontakter med sundhedsplejersken i de første 3 levedage. Det ses også, at knap 14 ikke har nogle kontakter; denne gruppe kan dække over børn, der er indlagt i den første del af deres liv, samt tilflyttere, der ikke har været tilknyttet en af databasens kommuner de første 3 dage af barnets liv. Kategorien 4+ besøg rummer også en ganske lille gruppe af børn, som har fået mange besøg indenfor de første 3 dage, helt op til ni besøg. Dette er formentlig børn med svære helbredsmæssige problemer eller alvorlige sociale problemer i hjemmet. En fremtidig opgave er at gennemføre mere indgående analyser til afklaring af, hvem der ikke har kontakt med sundhedsplejersken de første 3 dage. III.II. Sociodemografiske faktorer Forældrenes alder Mødrenes gennemsnitsalder ved barnets fødsel er 31,2 år (variation 15,2 51,8 år). For førstegangsfødende mødre (n=6.34) er gennemsnitsalderen 29,8 år (variation: 15,2 47,4 år). Der er 195 mødre (1,5 ) under år. Fædrenes gennemsnitsalder ved barnets fødsel er 33,8 år (variation: 15,3 72, år). For 1.23 mødre og 1.86 fædre mangler angivelse af cpr-nummer, hvorfor alderen ikke har kunnet beregnes. Derudover var der fejl med enkelte cpr-numre, hvilket medførte, at alderen antog urealistiske værdier. Disse er slettet af datamaterialet. Forældres uddannelse og erhvervsstatus Sundhedsplejersken har registreret oplysninger om forældrenes skolegang og aktuelle erhvervsstatus. Af de, der er registreret med oplysning om skolegang, har mødre, svarende til 14,5, og 932 fædre, svarende til 13,2, maksimalt 1. klasse som deres uddannelsesniveau. Der mangler at blive registreret oplysninger om denne variabel for 39,7 af mødrene, mens der mangler oplysninger for 5,4 af fædrene. 13

14 25,2 af mødrene og 9,7 af fædrene er registreret uden aktuelt erhverv. Denne andel svarer til rapporteringen i årsrapporten fra 7. Der mangler oplysninger for 49,9 af mødrene og 56,6 af fædrene. Familietype Sundhedsplejerskerne registrerer i stamdata om barnet bor sammen med begge forældre, i en sammenbragt familie eller med en enlig forælder. Størstedelen af børnene med 94,7 bor sammen med både mor og far, mens 4,3 bor sammen med den ene forælder, og 1 bor i en sammenbragt familie. For 15,6 af børnene er der ingen oplysning om familietype. Forældres etniske baggrund I den samlede population har 1,2 af børnene en mor med anden etnisk baggrund end dansk. Heraf er 393 anden- eller tredjegenerationsindvandrere, svarende til 2,7 af alle mødre. Af fædrene har 8,2 anden etnisk baggrund end dansk, og 2,1 er anden- eller tredjegenerationsindvandrere. Information om forældres etniske baggrund er ikke udfyldt for 89,8 af mødrene og 91,9 af fædrenes. Feltet om etnisk baggrund skal kun udfyldes, hvis forældrene har anden etnisk baggrund end dansk, derfor dækker de fleste manglende oplysninger formentlig over danske forældre. III.III. Graviditet og fødsel Fertilitetsbehandling 822 børn, svarende til 9,3, er født efter fertilitetsbehandling. I årsrapporten fra 7 var andelen af børn født efter fertilitetsbehandling 8,1. Information om fertilitetsbehandling mangler for 38, af børnene. Fødested, fødselsforløb og indlæggelseslængde De fleste danske kvinder føder på hospital, og nedenfor vises fordelingen af fødsler på forskellige fødesteder. 14

15 Figur III.g. Fordeling af børn efter fødested ,4 12,7 5,1 1,5 16,4 4,6 9,4 2,9 *Spædbarnsvenlige fødesteder Af figuren ses det, at databasen rummer en stor andel børn født på hospitalerne i Gentofte, Glostrup, Herlev og Kolding. Kategorien Andet med få fødsler dækker over et antal fødesteder, hvor kun få af databasens børn er født, og rummer fortrinsvis fødsler fra Frederiksberg Hospital samt Hillerød og Herning sygehuse. Herlev og Horsens er godkendt som spædbarnsvenlige fødesteder, og 17,8 af børnene i databasen er født på et af disse. I 31,5 af journalerne er der ikke oplysninger om, hvilket sygehus børnene er født på. Ved etableringsbesøget registrer sundhedsplejerskerne, hvis der ingen bemærkninger er i forbindelse med fødslen. Forekomsten af bemærkninger i forbindelse med fødslen er 46,7, hvilket er knap 7 procentpoint højere end i årsrapporten fra 7. For de børn, hvor der er bemærkninger i forbindelse med fødslen, registreres disse. Nedenstående figur (III.h) viser forekomsten af de forskellige bemærkninger til fødslen. 15

16 Figur III.h. Forekomst af bemærkninger i forbindelse med fødslen ,7 Komplikationer Forældrenes oplevelse 14,9 13,7 Andet For 22,8 af børnene er der ikke information om bemærkninger i forbindelse med fødslen. Køn, flerfødsel og paritet Der er født 454 flere drenge end piger i 8/9, svarende til en fordeling på 48,4 piger og 51,6 drenge. Denne fordeling stemmer overens med fødselsregistret fra første halvår af 8, hvor 48,7 af de nyfødte var piger (Sundhedsstyrelsen 8). 259 børn, svarende til 1,8, er flerfødt; det vil sige tvillinger eller trillinger. Denne andel svarer til tidligere årsrapporter, men er lidt under landsgennemsnittet, hvor tvillinge- og trillingefødsler i første halvår af 8 udgjorde 2,2 af alle fødsler (Sundhedsstyrelsen 8). Fordelingen af fødsler efter mors barn-nummer er følgende: mors første barn 52,9, mors andet barn 31,3, mors tredje barn 12,1, mors fjerde barn 2,8 og mors barn nummer 5 eller højere,9, mens fordelingen af fødsler efter fars barn nummer er følgende: fars første barn 54,5, fars andet barn 28,8, fars tredje barn 12,4, fars fjerde barn 3,2 og fars barn nummer fem eller højere 1,2. Andelene ligger på niveau med årsrapporten fra 7. I (9,5 ) tilfælde mangler oplysninger om paritet (paritet fortæller, om barnet er den førstefødte eller et senere barn) for moderens vedkommende, mens der mangler oplysninger om paritet for faderen i (12, ) tilfælde. I forhold til Sundhedsstyrelsens opgørelse af mødrenes paritet fra 7 ligger andelen af første fødsel højt i databasen. Andelen af mødre, der var førstegangsfødende i Sundhedsstyrelsens fødselsregister fra 7, var 42,5 i første halvår og 43,9 i andet halvår (Sundhedsstyrelsen 8). Gestationsalder Gestationsalder er den graviditetsuge, hvor barnet er født. Denne information er indhentet fra fødselsanmeldelsen, og det ses, at langt hovedparten af børnene (94, ) er født inden for normalområdet (37-44 uger). Gestationsalderen for de resterende børn fordeler sig på følgende måde:,4 er født i uge -28 (ekstremt tidligt født), 1,1 er født i uge (meget tidligt født), mens 4,6 er født i 16

17 uge (tidligt født). Denne fordeling er i overensstemmelse med årsrapporten fra 7 og med landsgennemsnittet for første halvår 8 (Sundhedsstyrelsen 8). En andel på,8 af børnene har ikke oplysninger om gestationsalder eller har urealistiske oplysninger, det vil sige var ikke født mellem uge og 44 (n=3). Apgarscore Apgarscore er et mål for vurdering af barnets tilstand lige efter fødslen. Fem minutter efter fødslen vurderer man og tildeler fra nul til to point på fem områder (vejrtrækning, hudfarve, hjerteslag, reflekser og muskelspændinger). Således kan barnet score fra -1 point i apgarscore. En apgarscore under 7 efter fem minutter er som regel tegn på iltmangel under fødslen, hvilket kan føre til neurologiske skader (Sundhedsstyrelsen 8). Oplysninger om apgarscore er hentet fra fødselsanmeldelsen til sundhedsplejerskernes journal. Fordelingen af apgarscore efter fem minutter er som følgende:,3 har scoret 1-4 point,,4 har scoret 5-6 point, 5,5 har scoret 7-9 point, mens 93,9 har scoret 1 point. Langt hovedparten af børnene næsten 94 - opnår altså maksimal apgarscore fem minutter efter fødslen. Disse andele er i overensstemmelse med årsrapporten fra 7 og med landsgennemsnittet fra første halvår 8 (Sundhedsstyrelsen 8). For børn (,6 ) var apgarscore uoplyst eller større end 1 (n=21). Fødselsvægt Oplysninger om fødselsvægt i journalerne er hentet fra fødselsanmeldelsen, og fordelingen ses i nedenstående figur (III.i). 5,1 af børnene er født med en vægt under 25 gram, hvilket svarer godt til Sundhedsstyrelsens opgørelse, hvor 4,8 af alle levendefødte i første halvår af 8 vejede under 25 gram (Sundhedsstyrelsen 8). Gennemsnitsvægten ved fødslen var 3455 gram (variation: 58 gram 57 gram), hvilket er en smule lavere end i årsrapporten fra 7, hvor gennemsnitsvægten var 35 gram. 17

18 Figur III.i. Fordeling af fødselsvægt ,7 33,5 12,6 13,4 5,1 2,7 < For 2.64 børn, svarende til 18,5, er der ikke information om fødselsvægt. Handicap og misdannelser ved fødslen 292 (4,4 ) af børnene er angivet som havende et medfødt handicap eller misdannelse. Med handicap menes anomalier, der forventes at give barnet tab eller begrænsninger i mulighederne for at deltage på lige fod med andre, men det er ikke registreret, hvilke handicap og misdannelser det drejer sig om. Det kan således være lige fra små til vidtgående handicap. Andelen af børn med handicap og misdannelser er næsten uændret fra de tidligere årsrapporter. I (54, ) af journalerne er information om medfødte handicap eller misdannelser uoplyst. III.IV. Sygdom, livsstil samt socialt netværk Sygdom og handicap hos forældrene I vejledningen til registrering i journalen er det angivet, at der skal noteres sygdomme og handicap hos forældrene samt arvelige dispositioner, der kan have indflydelse på barnets udvikling. Ved sygdomme og handicap forstås både fysiske og psykiske lidelser mødre, svarende til 15,2 var registreret med sygdomme/handicap, mens dette var tilfældet for (1,6 ) af fædrene. Hos 48 børn, svarende til 3,8 var begge forældre angivet som havende en sygdom eller et handicap, der kan have indflydelse på barnets udvikling. For 19,3 af mødrene og 23,8 af fædrene findes ikke oplysninger i journalen om sygdom og handicap. 18

19 Allergi i familien Der er børn i databasen (39,6 ), der er registreret med lægediagnosticeret allergi hos mor, far og/eller søskende, hvilket svarer til 39,6. I årsrapporten 7 havde 38 allergisk disponering fra mor, far og/eller søskende. Der mangler oplysninger om allergisk disponering fra mor, far og/eller søskende i tilfælde, svarende til 16,6 af børnene. Rygning (14,8 ) af børnene i databasen er ifølge registreringen udsat for passiv rygning. På landsplan er det 15,7 af de -årige børn, der er udsat for passiv rygning (Johansen et al. 9), og der er således god overensstemmelse med landsdækkende data. I journaler, svarende til 27,6, er der ikke registreret oplysninger om, hvorvidt barnet er udsat for passiv rygning. Nedsat omsorgsevne på grund af alkohol eller andet misbrug Sundhedsplejerskerne vurderer, om forældrenes omsorgsevne er nedsat på grund af alkohol eller andet misbrug. I alt er 19 mødre (,2 ) og 68 fædre (,7 ) registreret til at have nedsat omsorgsevne på grund af alkohol og/eller andet misbrug. Syv børn har både en mor og en far med nedsat omsorgsevne på grund af alkohol og/eller andet misbrug. Denne observation er præget af en høj andel manglende besvarelser af spørgsmålet, idet oplysninger mangler for 27,2 af mødrene og 32, af fædrene. Socialt netværk Et godt socialt netværk er en beskyttende faktor i forhold til blandt andet sundhedsproblemer. Sundhedsplejerskerne registrerer den del af familiernes sociale netværk, der støtter og hjælper forældrene i forhold til barnet. Langt de fleste forældre har støtte fra flere dele af netværket, hvoraf familien tegner sig for størstedelen. Figuren nedenfor (III.f) viser, hvor mange procent af mødrene, der har støtte fra bedsteforældre, anden familie, venner og andre, samt hvor mange, der intet socialt netværk har. Denne opgørelse er set i forhold til det samlede datamateriale, og ikke kun i forhold til de, der har oplysninger om socialt netværk. 19

20 Figur III.f. Forekomst af støtte fra familiernes sociale netværk ,7 44,5 43,5 4,5,6 Bedsteforældre Anden familie Venner Andre Ingen Andelen, der har de respektive netværk, er lidt lavere, end tilfældet var i årsrapporten for 7. I forhold til årsrapporten 5 ligger andelen med støtte fra bedsteforældre omkring procentpoint lavere i 8/9, og andelen af anden familie og venner ligger procentpoint under. Det kunne således tyde på, at flere ikke har disse netværk. Blandt de børn, der er født i 8 og 9, er,6 registreret som, at de intet socialt netværk har. Dette er et fald i forhold til årsrapporten fra 7, hvor den tilsvarende andel var på,94. IV. Indikatorer I forbindelse med den kliniske kvalitetsdatabase Børns Sundhed er der udvalgt en række indikatorer med henblik på måling af kvaliteten af ydelser, indsats og resultater inden for sundhedsplejen. Sundhedsplejerskerne registrerer i forbindelse med deres besøg, hvorvidt der ingen bemærkninger er til en indikator (f.eks. barnets signaler og reaktioner). Generelt for de forskellige indikatorer gælder det, at bemærkninger dækker over, at der er en reaktion, der ikke forventes i forhold til alderstrinnet eller forhold, der kræver yderligere observation, undersøgelse eller behandling. For hver indikator registrerer sundhedsplejerskerne desuden, hvilke bemærkninger der er tale om (f.eks. bemærkninger til barnets døgnrytme, søvn eller gråd). Det er ikke alle indikatorer, der er relevante ved alle besøg. Udvalgte kvalitetsindikatorer fra databasen anvendes i årsberetningen til at beskrive udvalgte områder af sundhed og udvikling blandt børnene. I denne årsrapport er indikatoren om BOEL-testen udeladt grundet mulige systemfejl i data. Yderligere analyser skal udrede, hvor fejlen ligger. I det følgende rapporteres forekomsten af bemærkninger for børn, der har informationer om de enkelte indikatorer. Forekomsten af bemærkninger til de forskellige indikatorer ved D-besøget findes for de enkelte kommuner i bilaget.

Årsrapport. Amning i 14 kommuner. Databasen Børns Sundhed. for børn født i 2008 og 2009

Årsrapport. Amning i 14 kommuner. Databasen Børns Sundhed. for børn født i 2008 og 2009 Årsrapport for børn født i 8 og 9 Amning i 14 kommuner Hvilke faktorer har betydning for fuld amning, når barnet er fire måneder? Databasen Børns Sundhed Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden

Læs mere

Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker

Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker Forfattere Anette Johansen og Bjørn E. Holstein Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker.

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Vægtstatus i første leveår og overvægt i indskolingsalderen

Vægtstatus i første leveår og overvægt i indskolingsalderen Temarapport om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2011-2012 Vægtstatus i første leveår og overvægt i indskolingsalderen Databasen Børns Sundhed 2013 Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden

Læs mere

Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn

Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn Sundhed blandt børn

Læs mere

Familietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel

Familietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Familietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn

Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden, data fra sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn Børns sundhed 1 Indholdfortegnelse

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn

Læs mere

Elevers sundhed ved udskoling

Elevers sundhed ved udskoling 15. maj 2013 Rettet 15. september 2013 Elevers sundhed ved udskoling Resumé Formålet med projektet er at sikre gode og systematiske data om børns sundhed fra fødsel til de forlader grundskolen. Databasen

Læs mere

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

uge for uge KALENDER

uge for uge KALENDER JOAN TØNDER GRØNNING E-bog uge for uge KALENDER Til dig, der venter tvillinger 1 Kalenderen her kan blive et hyggeligt minde fra nogle helt specielle måneder, ligesom den kan blive jeres helt egen, individuelle

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Screening for Psykosocial Udvikling og Funktion

Screening for Psykosocial Udvikling og Funktion Screening for Psykosocial Udvikling og Funktion Indledende validering af screening for Psykosocial Udvikling og Funktion (PUF), september 2010 Udarbejdet af Videnskabelig assistent, sundhedsplejerske MPH

Læs mere

Sundhedsplejersketelefonen.dk 1

Sundhedsplejersketelefonen.dk 1 Sundhedsplejersketelefonen.dk 1 Sundhedsplejersketelefonen i Region Midtjylland Årsrapport 2011 Årsrapporten er udarbejdet af sundhedsplejerske MPH, Ingeborg Kristensen, Region Midtjylland, i samarbejde

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Den gode Børnedatabaseindberetning fra kommunal sundhedstjeneste

Den gode Børnedatabaseindberetning fra kommunal sundhedstjeneste Den gode Børnedatabaseindberetning fra kommunal sundhedstjeneste Indholdsfortegnelse Indberetning til Børnedatabasen... 3 A: Beskrivelse... 3 Baggrund... 3 Indsamling af data fra den kommunale sundhedspleje....

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende. Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende. Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne Spørgeskemaundersøgelse blandt 10.316 kvinder, der har født LUP Fødende Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2012 Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

om præmature og andre sarte børn

om præmature og andre sarte børn efterår 2010 foredragskatalog om præmature og andre sarte børn foredragsholdere anne-marie aaen (psykolog & forfatter) anne olin (klinisk diætisk) hannah harboe (børnefysioterapeut) patricia egge (talehørepædagog)

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende. Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende. Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne Spørgeskemaundersøgelse blandt 10.316 kvinder, der har født LUP Fødende Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2012 Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning Notat Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Rammeaftalen 2011 Bilag: - Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning på voksen Hørsholm

Læs mere

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Konference Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Adm. og regnskabs service Egne aktiviteter: Center for Socialt Ansvar Rugekasse: Passions DataBasen Associerede partnere:

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Behovssundhedspleje: Epidemiologisk studie af forekomst og prædiktorer blandt 15.418 spædbørnsfamilier

Behovssundhedspleje: Epidemiologisk studie af forekomst og prædiktorer blandt 15.418 spædbørnsfamilier Kandidatspeciale ved den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet Behovssundhedspleje: Epidemiologisk studie af forekomst og prædiktorer blandt 15.418

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 8. juli 2014 kl. 12.00.

Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 8. juli 2014 kl. 12.00. UDMØNTNING AF MIDLER FRA SUNDHEDSPOLITISK UDSPIL TIL SÅRBARE GRAVIDE Kommuner og regioner inviteres hermed til at indsende fælles ansøgning om midler til udvikling af den tidlige indsats i forhold til

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

PATIENTOPLYSNINGSSKEMA (ARK A)

PATIENTOPLYSNINGSSKEMA (ARK A) PATIENTOPLYSNINGSSKEMA (ARK A) Barnets/den unges fulde navn Cpr-nr. Fødested Er der behov for tolk Nej: Ja: Hvis ja, hvilket sprog Hvem har forældremyndigheden Fælles: Mor: Far: Mors fulde navn Cpr-nr.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende Spørgeskemaundersøgelse blandt 9.500 kvinder, der har født LUP Fødende Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2013 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Resultatbaseret arbejde. April 2012

Resultatbaseret arbejde. April 2012 Resultatbaseret arbejde April 2012 Målet for I GANG projektet er, at udvikle et dokumentations system, hvor resultaterne bruges som et aktivt redskab til at understøtte indsatsen undervejs. Resultatbaseret

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere