Årsrapport Center for Rusmiddelbehandling København. Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Transkript

1 Årsrapport 2017 Center for Rusmiddelbehandling København Socialforvaltningen, Københavns Kommune

2 Indhold Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Antal borgere i behandling... 4 Borgere i alkoholbehandling... 4 Borgere i behandling for stofproblemer... 6 Hvad karakteriserer borgerne?... 8 Alder, køn og etnicitet... 8 Beskæftigelse Brug af rusmidler Psykiatriske diagnoser Resultater i behandlingen Formål med behandlingen Indskrivningslængde Fastholdelse og fremmøde på substitutionsområdet Afslutningsårsager Afslutningsstatus for stofbehandlingen Tilbagefald i stofbehandlingen Dødelighed Særlige indsatser SACC/screening for HIV og hepatitis Samlet konklusion Dokumentation og datagrundlag Ændret organisering og ændret praksis Referencer Forsidefoto: Steve Jul-Hansen 2

3 Indledning Denne rapport er en samling af centrale data fra Københavns Kommunes rusmiddelbehandling, Center for Rusmiddelbehandling København (CRK). Som Danmarks største offentlige rusmiddelbehandling har CRK et solidt datagrundlag i forhold til at vise tendenser i alkohol- og stofbehandlingen. Formålet med rapporten er primært at monitorere centrale dele af rusmiddelbehandlingen, dels for at følge udviklingen generelt, dels med henblik på at sikre, at ydelserne passer til borgernes behov. Derudover kan andre i Københavns Kommune og på rusmiddelområdet have glæde af at studere tendenserne på området. Læsevejledning Der er flere opmærksomheder, som det er nyttigt at have i baghovedet under læsningen af denne rapport. For det første er lovgivningen forskellig på alkohol- og stofområdet, hvilket også giver forskellige krav til forløbene og de oplysninger, der skal registreres. Der vil i hver enkelt tabel være taget stilling til, om tal for alkohol- og stofområdet skal indgå i samme tabel eller hver sin afhængigt af, om tallene meningsfuldt kan sammenlignes på tværs. For det andet blev Center for Rusmiddelbehandling København (CRK) dannet den 1. januar 2016 i en sammenlægning af alkohol- og stofbehandlingen i Københavns Kommune. Tal for 2015 kan derfor være registreret anderledes og er i nogle tabeller omregnet for at kunne sammenlignes bedst muligt med de efterfølgende år. De nærmere beregninger og usikkerheder kan studeres i fodnoterne samt afsnittet Dokumentation og datagrundlag. For det tredje er behandlingen i CRK opdelt i to områder: Substitutionsområdet (SUB) behandler personer med problematisk forbrug af heroin eller andre opioider og behov for substitutionsmedicin (buprenorphin eller metadon) Alkohol- og stofområdet (RAS) behandler personer med problematisk forbrug af alkohol, hash og centralstimulerende stoffer (f.eks. kokain) Tallene for stofbehandlingen i rapporten er derfor ofte opdelt i hash- og centralstimulerende stoffer, som hører til RAS-området, og substitutionsbehandling, som hører til SUB-området. Endelig vil det være nyttigt at nærlæse kriterierne for tallene i det afsluttende afsnit Dokumentation og datagrundlag. 3

4 Antal borgere i behandling Dette afsnit handler om, hvor mange borgere Center for Rusmiddelbehandling har i behandling. Der er flere måder at opgøre dette på: Unikke borgere tæller alle unikke cpr-numre i løbet af et år Antal nye forløb tæller opstartede forløb. Årsværk: Da borgerne kan have forskellige længder forløb, kan man ikke nødvendigvis regne med, at flere borgere kræver flere ressourcer i behandlingen. Man kan f.eks. have mange borgere med meget korte forløb. Derfor beregnes årsværk, som tæller samtlige indskrivningsdage i året for alle borgere og dividerer med 365. Med årsværk kan man få et sammenligneligt indblik i, hvor mange ressourcer behandlingen kræver fra år til år. I alt havde Center for Rusmiddelbehandling København 4632 unikke borgere indskrevet i alkohol- eller stofbehandling i Tilsvarende tal for unikke borgere i 2015 var 4616 og for 2016 var tallet Nedenfor gennemgås de nærmere tendenser på området. Borgere i alkoholbehandling Borgere i alkoholbehandling er borgere, som er indskrevet i behandling i CRK efter Sundhedslovens 141 om alkoholbehandling. I 2017 havde CRK 1851 unikke borgere indskrevet i alkoholbehandling. Tallet inkluderer borgerne, som har myndighedssager dvs borgere, som er i dag og døgnbehandling. Fraregnes borgere i dag- og døgnbehandling, var 1818 unikke borgere i behandling i egne enheder i Borgerne har frit valg af behandlingssted uanset kommunalt tilhørsforhold. Derfor kan borgerne i behandling både være borgere fra Københavns Kommune og fra andre kommuner. I figur 1 indgår alle borgere, som har været indskrevet i alkoholbehandling i årene uanset kommunalt tilhørsforhold. 4

5 Figur 1) Overblik over alkoholbehandlingen Unikke borgere i behandling Årsværk Nye forløb På parametrene unikke borgere i behandling og årsværk ses mindre fald fra 2015 til 2016 ikke overraskende taget i betragtning af, at hele misbrugsområdet omorganiseredes den 1. januar Der er dog stigning på alle parametre, hvis man sammenligner 2015 med Antallet af unikke borgere i behandling er steget med fire procent svarende til 78 flere borgere på et år. Søgningen til alkoholbehandling målt i antal nye forløb 2 er steget med fem procent 3. Den mest markante stigning ses dog i antallet af årsværk i behandlingen, som er steget med 10 procent fra 2015 til Dette tyder på, at borgerne har længere forløb, hvilket ikke nødvendigvis er dårligt. Der kan være mange forklaringer, f.eks. en tungere borgergruppe med behov for længerevarende hjælp, eller at færre dropper ud i utide. 1 Unikke borgere inkluderer de borgere, som Københavns Kommune har i behandling i egne enheder i løbet af et år. Antallet af årsværk viser det gennemsnitlige antal borgere pr. dag beregnet på indskrivningsdage. Antallet af nye forløb er beregnet således, at hvis en borger har mindre end 14 dage mellem afslutningen af indskrivning på en enhed og opstarten på en ny, så vil de to indskrivninger kobles til et forløb. Borgerne kan opstarte flere forløb pr. år i figuren. Alle tre optællinger er lavet på baggrund af (VU) Nab indsatsen i CSC og de anonyme borgere indgår også i optællingen. 2 I alkoholbehandlingen registreres indskrivninger og ikke samlede forløb. Skift mellem forskellige behandlingstyper kan dermed se ud som om, der er startet nye forløb op. Antallet af opstartede behandlingsforløb i alkoholbehandling er derfor beregnet. Hvis en borger har afsluttet en ambulant alkoholindsats og indenfor 14 dage starter en ny indsats op, så vil det blive defineret som ubrudt behandling og dermed et forløb. Optællingen af forløb tager ikke højde for, hvis borgerne er indskrevet i døgnbehandling og kommer tilbage. Der er lavet en række tal, hvor den løbende myndighedsindsats inkluderes i beregningen af forløb. Umiddelbart ændrer det ikke tallene fra efter omlægningen, mens tallet for 2015 øges med 25 forløb. Det ville være en forventning, at antallet af forløb faldt, når flere indskrivninger blev føjet til. Årsagen er, at borgerne som søgte døgnbehandling i 2015 ikke nødvendigvis har haft indskrivninger umiddelbart forud for deres døgnbehandling, fordi det lå i 2 forskellige centre. Derfor er tallene bibeholdt med beregninger alene på baggrund af opgørelser af den ambulante alkoholbehandling. 3 Én borger kan godt have startet flere forløb i løbet af året 5

6 Borgere i behandling for stofproblemer Københavns Kommune er en af de kommuner, som har den største kapacitet i forhold til behandling af stofmisbrugsproblematikker, da København som storby har ca. 20 pct. af borgerne med stofproblematikker i Danmark, blandt andet fordi borgere fra andre kommuner opholder sig i byen. Figur 2 viser omfanget af borgere, som CRK har behandlingsrelation til. Alle unikke stofborgere er en optælling af alle borgere, som kommunen er ansvarlig for enten som myndighed eller som udfører. 4 Figur 2: Borgere i stofbehandling Antal Alle unikke stof Årsværk ordinær ambulant behandling Unikke i ambulant behandling i eget regi Som det kan ses, ligger antallet af unikke borgere i stofbehandling stabilt over de tre år, med et mindre fald fra 2015 til 2016 og efterfølgende en mindre stigning til Tallet dækker dog over en markant udvikling i antallet af borgere, som får den faktiske behandling i eget regi. Borgere i stofbehandling fra Københavns Kommune kan enten få den faktiske behandling internt i CRK, eller behandlingen kan bestilles hos eksterne rusmiddelbehandlinger. Fra 2015 til 2017 ses en stigning på 22 procent i antallet af unikke borgere, som er i ambulant behandling i eget regi i CRK. Tallet dækker blandt andet over, at borgere som tidligere var i ekstern behandling i Ambulatorierne Broen, Classensgade og Turesensgade nu er overgået til behandling i CRKs egne tilbud. Hele stigningen skyldes dog ikke overflytningen af disse borgere. 6 4 CRK har myndighed for alle KK borgere, men behøver ikke varetage selve behandlingen, mens CRK kan have borgere i behandling fra andre kommuner, hvor kommunen ikke har myndighedsansvaret men er ansvarlige alene for udførslen af behandlingen. 5 Tallet for alle unikke stof dækker alle borgere, som enten har haft en Myndigheds- eller behandlingsindsats i CRK i Antallet af unikke borgere i ambulant behandling i eget regi dækker alle ambulante tilbud, herunder også PAS og Ambulatoriet Vesterbro. Antallet af årsværk er beregnet på ordinære ambulante indsatser, det vil sige de 6 rusmiddelenheder, Familieenheden, Forchhammersvej, Valmuen og Ambulatoriet Vesterbro. PAS er ikke inkluderet. 6 I 2013 var 1141 årsværk/helårspersoner (HÅP) i behandling i CRK. Udregnes antallet af HÅP på Broen, Turesensgade og Classensgade før overflytningen, så er der 331 HÅP på disse tilbud. Hvis vi antog, at alle borgerne blev overflyttet og stadig indskrevet ville der stadig være en forskel på 41 HÅP, som ikke kunne forklares med hjemtagningen af behandlingen. 6

7 Ressourcebelastningen for enhederne ses i antallet af årsværk i den ordinære, ambulante behandling. Som man kan se, er der sket en stigning på ca. 20 procent i antal årsværk fra 2015 til Der er således en større søgning til den ambulante behandling. Selvom antallet af borgere i stofbehandling overordnet set ligger stabilt, kan dette skyldes forskellige variationer i borgere der går ind og ud af behandling. Nedenfor ses derfor supplerende på søgningen til stofbehandling i form af antal oprettede forløb. Figur 3: Overblik over opstart i stofmisbrugsbehandling. Unikke borgere og forløb. Antal Unikke KK borgere opstart forløb PAS Unikke KK borgere opstart SUB forløb Tallene viser en stigning i antal forløb på 14 procent fra 2015 til 2017 svarende til, at 97 flere unikke borgere søgte behandling i 2017 i forhold til Som det ses ligger antal oprettede substitutionsforløb stabilt over de tre år. Stigningen skyldes dermed primært, at flere borgere med problematisk forbrug af hash og centralstimulerende stoffer søger behandling. Den anonyme stofbehandling (PAS) opgøres her separat. PAS er anonyme borgere, og det kan derfor ikke udelukkes at samme borger har startet flere forløb. Borgerne kan både være fra Københavns Kommune og andre kommuner. Tallene viser et markant fald i søgningen til den anonyme behandling fra 285 forløb i 2015 til 171 forløb i 2017, hvilket svarer til et fald på 40 procent. En del af forklaringen kan være, at der i 2015 kom en lovændring om den anonyme stofbehandling. Før lovændringen var der kun anonym stofbehandling få steder i Danmark, og borgerne kunne frit vælge behandlingssted på tværs af kommunegrænser. Efter lovændringen har borgerne ikke frit valg: Der skal foreligge en samarbejdsaftale med borgerens hjemkommune. Faldet kan dermed skyldes, at der kommer færre udenbys borgere til Københavns anonyme tilbud. 7 Antallet af unikke borgere, der opstarter et stofmisbrugsbehandlingsforløb opgøres for KK borgere, da det er disse borgere på baggrund af (VM) 101 Stofmisbrugsbehandlingsindsatsen i CSC. Det samme gælder for opstart af unikke SUB-forløb. PAS optælles på baggrund af den særlige indsats til anonyme borgere. 7

8 Hvad karakteriserer borgerne? Alkohol- og stofbehandling er ikke den samme til unge og ældre. Psykiske, fysiske eller sociale problemstillinger kan også give anledning til særlige behandlingsbehov. Dette afsnit handler om, hvad der kendetegner borgerne i behandling med hensyn til alder, køn, etnicitet, beskæftigelsesstatus, brug af rusmidler og psykiatriske diagnoser. Alder, køn og etnicitet I tabel 1 sammenlignes de nye borgere, som kommer ind i 2017, med et øjebliksbillede af den borgergruppe, som var indskrevet 31. december 2016 det er gruppen af ikke-nye borgere. Tabel 1) Baggrundsinformation om borgere, der blev indskrevet i 2017, sammenlignet med et tværsnit af borgerne Andel. 8 Procent Køn Hash og CSS Nye 2017 Hash og CSS Ikke nye Opioid Nye 2017 Opioid Ikke nye Alkohol Nye 2017 Alkohol Ikke nye Kvinder Mænd I alt Køn Beregningsgrundlag Alder Op til og med 29 år til og med 59 år år eller derover Ukendt alder 7 9 I alt Alder Beregningsgrundlag Nationalitet Dansk Europæisk i øvrigt Ikke europæisk Nationalitet i alt Beregningsgrundlag Borgerne ligner hinanden i etnicitet og køn. Langt de fleste er etniske danskere, og der er en overvægt af mænd. Borgerne adskiller sig i alder. Blandt borgere i behandling for hash og CSS er % under 30 år. To tredjedele af borgere med alkoholproblemer er år, mens substitutionsborgerne er midaldrende og ældre. 8 På stofområdet indgår kun borgere fra Københavns Kommune. Tallene er her trukket på (VM) SEL 101 Stofmisbrugsbehandlingsindsatsen. Tal for alkoholborgerne er trukket på (VU) Nab NationalAlkoholbehandlingsindsatsen. Borgere fra andre kommuner er også inkluderet i alkoholoptællingerne. 8

9 Borgerne, der søger behandling i 2017 ligner i det store hele den gruppe, der allerede er indskrevet, med en enkelt undtagelse. På substitutionsområdet er 18 procent af indskrevne i 2017 under 29 år, mens det kun gælder 3 procent af de allerede indskrevne. Til gengæld er 25 procent af de allerede indskrevne over 60 år, hvilket kun gælder 9 procent af nyindskrivningerne. Der er altså flere yngre blandt de nyindskrevne i substitutionsbehandling end blandt dem, der allerede er i behandling. Dette er naturligt taget i betragtning af, at forløbene på substitutionsområdet er lange (se afsnittet Indskrivningslængde nedenfor). Det giver dog ikke desto mindre anledning til at overveje, om de nye kunne have andre behov, som man skal have fokus på. Figur 4 nedenfor giver et uddybende billede af aldersfordelingen på stofområdet de seneste otte år fordelt på hash og centralstimulerende stoffer (RAS) og substitutionsbehandling (SUB). Figur 4: Tværsnit af aldersfordelingen 1. december i årene 2009, 2013 og Procent SUB 2013 SUB 2009 SUB 2017 RAS 2013 RAS 2009 RAS år år år år 60+ år Her kan tydeligt ses en meget markant ændring, hvor der bliver flere yngre borgere i behandling for problemer med hash og centralstimulerende stoffer, mens borgerne i substitutionsbehandling bliver ældre. Der er flere mulige forklaringer på modellen. Generelt er borgerne i substitutionsbehandling blevet ældre. At flere unge søger behandling for problematisk forbrug af hash og centralstimulerende stoffer betyder sandsynligvis enten, at de er yngre, når de har deres stofdebut, eller at de hurtigere oplever forbruget som problematisk. 9 For årene 2009 og 2013, som lå før misbrugsomlægningen og dermed etableringen af RAS og SUB enhederne er tallene dannet på baggrund af information om, hvorvidt borgerne blev indskrevet i substitutionsbehandling eller stoffri behandling. Før omlægningen kunne borgerne modtage substitutionsbehandling både på modtage- og behandlingsenheder. Enhedstypen kunne således ikke som i dag bruges til at skelne mellem typen af misbrug. Gennemsnitsalderen beregnet indeholder for 2013 og 2017 ikke alder for borgerne i PAS, da disse borgere er indskrevet på fiktive cpr-numre, som dermed ikke muliggør en beregning af alder. Gennemsnitsalderen i PAS har jf. en tidligere vurdering ligget omkring 30 år. 9

10 Beskæftigelse Figur 5 nedenfor giver et overblik over borgernes beskæftigelsessituation. Tallene inkluderer kun borgere fra Københavns Kommune, der var indskrevet i behandling den 1. september 2017, hvilket var de nyeste tilgængelige data på tidspunktet for udfærdigelsen af denne rapport. Figur 5) Beskæftigelse for KK borgere i behandling 1. september 2017 opdelt på alkohol, hash og centralstimulerende stoffer samt substitution. Procent % 40% 35% 40% 39% 30% 25% 20% 15% 22% 16% 25% 23% 29% 16% 20% 17% 17% 10% 5% 6% 5% 4% 3% 9% 8% 3% 0% Beskæftigelse Under uddannelse Kontanthjælp Pension Andet Ingen information Alkohol Hash & CSS Substitution Borgere i alkoholbehandling er oftere i beskæftigelse end borgere i stofmisbrugsbehandling. Andelen af beskæftigede er dog nogenlunde lige så stor som andelen af borgere på kontanthjælp. Der er få under uddannelse, til gengæld er 16 procent på efterløn, førtidspension eller pension ikke overraskende, borgernes aldersfordeling taget i betragtning. Gruppen af borgere registreret med Ingen information er høj sammenlignet med de to øvrige borgergrupper. Dette skyldes, at borgere i anonym alkoholbehandling falder i denne kategori, og at der ikke kan indhentes information om beskæftigelse på disse borgere. Samlet set er 43 procent i beskæftigelse, under uddannelse eller på pension. 10 Alle borgere indskrevet er inkluderet. Data er hentet fra officielle registre ned på ydelsesniveau/branchekode for beskæftigelse. For borgere i stofbehandling (både hash & CSS, samt substitutionsbehandling) er data trukket på VM101. For alkoholborgere er data trukket på indsatsen NAB, Kontanthjælp dækker over borgere med ydelsesgruppe arbejdsmarkedsparat kontanthjælpsmodtager og kontanthjælp. Pension dækker over borgere, der modtager folkepension, efterløn og førtidspension. Andet dækker over ydelsesgruppe dagpengemodtager, barselsdagpenge, sygedagpenge, fleksjob, fleksydelse, ikke bosiddende i Danmark, integrationsydelse, aktivering, jobafklaring, ledighedsydelse, ressourceforløb og skånejob. Under uddannelse dækker over ydelsesgruppe statens uddannelsesstøtte, uddannelseshjælp og voksenlærling. Ingen information dækker over ydelsegruppe ingen ydelse og samtidig ingen branchegruppekode. Dette kan blandt andet skyldes at borgeren er imellem ydelser, eller imellem ydelse og beskæftigelse. Beskæftigelse dækker over borgere, der er registreret med Ingen ydelse og branchekode Beskæftigelse. 10

11 For borgere i behandling for problemer med hash eller centralstimulerende stoffer er den største gruppe (29 procent) på kontanthjælp. Hver fjerde er under uddannelse, mens 16 procent er beskæftigede. Samlet set er 44 procent i beskæftigelse, under uddannelse eller på pension. Borgerne i substitutionsbehandling skiller sig ud. Borgere på kontanthjælp eller pension er de to største grupper med henholdsvis 40 og 39 procent af borgerne. Seks procent er i beskæftigelse, og fire procent under uddannelse. Brug af rusmidler Alle borgere i behandling i CRK har et selvoplevet behandlingskrævende brug af rusmidler, men der er meget forskelligt, hvornår en borger oplever at have et behandlingskrævende forbrug af rusmidler. Nogle borgere bruger et enkelt stof, andre mange. Udviklingen i brug af rusmidler udvikler sig over tid. I nedenstående figur er borgernes stofproblematik opgivet på baggrund af det opgivne hovedstof. Borgere i alkoholbehandling er ikke inkluderet, da deres hovedstof per definition er alkohol. Hvis borgeren ikke har et illegalt hovedstof eller anvender flere stoffer er stofproblematikken en vurdering på baggrund af, hvilke problematikker der er mest centrale. 11 Borgerne indgår kun det år, hvor de opstarter et forløb. Figuren viser dels noget om udbredelsen af rusmidlet i samfundet, dels tendenser i søgningen til behandling. Figur 6: Stofproblematik ved forløbsopstart Unikke KK borgere. Antal Ingen stof/ingen oplysning Opiater Hash Centralstimulerende stoffer Andet 11 Hvis borgerne eksempelvis opgiver at forbrug Ordineret metadon vil borgerens stofproblematik være et opiat, selvom borgeren ikke anvender illegale rusmidler. Hvis borger anvender opiater i kombination med hash, vil problematikken blive vurderet til opiat misbrug, hvis borgeren anvender hash og centralstimulerende stoffer vil hyppigheden være afgørende. 12 For borgere, hvor medarbejderne ikke har vurderet, at det var muligt at angive et hovedstof, er stofproblematik ved indskrivning baseret på brug af stoffer og hyppigheden af hvor ofte de angivne stoffer blev anvendt. Kategorien Ingen stof/ingen oplysning dækker de borgere, hvor der ikke er angivet et forbrug. Det kan skyldes, at borgerne ikke har anvendt stoffer den seneste måned eller at informationen reelt mangler. 11

12 ADD ADHD Angst Autisme Bipolar Borderline Depression Maniodepressiv OCD PTSD Skizofreni og skizotypi Stofpsykoser Stress Tourette Andet Under udredning/bør udredes Hash er det stof, som flest borgere angiver at anvende blandt borgerne, som indskrives i stofmisbrugsbehandling. Centralstimulerende stoffer er det andet mest udbredte rusmiddel og det eneste, der har en jævnt opadgående tendens. Opiater ligger stabilt med ca. 130 borgere årligt. Psykiatriske diagnoser På alkoholområdet registreres ikke borgernes egne oplysninger om psykiatriske diagnoser. Det er derfor ikke muligt at opgøre psykiatriske diagnoser på alkoholområdet. Borgere på stofområdet selvrapporterer deres psykiatriske diagnoser ved indskrivning. I alt havde 245 unikke borgere en psykiatrisk diagnose ved indskrivning i Dette svarer til 31 procent af de borgere, der blev indskrevet i Andelen af borgere med psykiatriske diagnoser er nogenlunde den samme for borgere i behandling for problemer med hash og centralstimulerende stoffer, som for borgere i substitutionsbehandling. Nedenfor ses hvilke diagnoser, borgerne selv angiver at have ved indskrivning i stofbehandling. En borger kan godt have flere diagnoser. Figur 7) Psykiatriske diagnoser ved indskrivning i stofbehandling Psykiatriske diagnoser De hyppigste psykiatriske diagnoser er ADHD, skizofreni/skizotypi, angst og depression. For de 245 borgere er der noteret i alt 299 diagnoser og 21 noteringer, hvor borgeren er under udredning eller der er forventning om en diagnose, men som endnu ikke er afklaret. Nogle borgere har altså flere diagnoser. Figur 6 kan udelukkende bruges som en pejling af de psykiske lidelser, da figuren er baseret på borgernes selvrapporterede psykiske lidelser. Nogle borgere magter måske ikke mere i indskrivningssituationen eller 13 Figur 6 viser borgernes diagnoser ved indskrivningssamtalen på borgere, som kommunen visiterer til stofmisbrugsbehandling. Det vil sige, at det kun er kommunens egne borgere, som indgår i tabellen. Formålet er at notere de diagnosticerede psykiatriske diagnoser. I figuren vises borgernes svar, også hvor borgeren er under udredning eller hvor der er mistanke disse svar har dog fået deres egen kategori Under udredning/bør udredes. 12

13 finder informationen privat og undlader derfor at berette eventuelle diagnoser, mens andre borgere måske beretter om en ubekræftet mistanke. Supplerende kan man se på borgere med svære psykiske lidelser. CRK har siden 1. juli 2017 arbejdet med at afdække de borgere med dobbeltdiagnoser, som hører til i den tungere ende. Afdækningen foregår på enhedsniveau, hvor medarbejderne gennemgår alle borgersager. Foreløbigt viser optællinger på borgerniveau, at CRK i andet halvår af 2017 har haft 159 borgere indskrevet med dobbeltdiagnoser. Kriterierne for afdækningen er, at borgerne hører til i en af nedenstående kategorier: Borger m. kroniske psykoser som er svært adfærdsforstyrrende og omfattende kaotisk stofmisbrug. Borger m. kroniske psykoser med rimelig tilpasset adfærd og stabiliseret/velbehandlet stofmisbrug. Dette tal er alene borgere i relation til stofmisbrug. Resultater i behandlingen Formål med behandlingen Borgerne har forskellige mål med at gå i behandling. For nogle handler det om reduktion eller stabilisering i forbruget af rusmidler, for andre om ophør. Borgerens formål med behandlingen registreres kun i stofbehandlingen ikke alkoholbehandlingen. I 2017 blev 91 pct. af borgere i behandling for problematikker med hash og centralstimulerende stoffer indskrevet med ophør som formål med behandlingen, mens det kun gjaldt for 29 pct. af borgerne i substitutionsbehandling. For borgerne i substitutionsbehandling indskrives størstedelen, nemlig 66 pct. med Stabilisering som formål. Indskrivningslængde RAS-enhederne afsluttede i borgerforløb på stofområdet og 1184 indskrivninger på alkoholområdet. Substitutionsenhederne afsluttede 214 borgerforløb. Et forløb for behandling af problematikker med hash eller centralstimulerende stoffer varede gennemsnitligt 272 dage, dvs. ca. 9 måneder målt på de forløb, der blev afsluttet i De afsluttede substitutionsforløb i 2017 havde i gennemsnit varet mere end 8 år. Der er altså markant forskel på længden af forløb i substitutionsbehandlingen og behandlingen af hash/centralstimulerende stoffer. Som nævnt ovenfor kan forskellen skyldes, at to tredjedele af borgere i substitutionsbehandling har stabilisering som mål med behandlingen. Derfor er lange måske livslange forløb ikke usædvanlige, og langvarig fastholdelse i substitutionsbehandling kan være et succeskriterium for de borgere, der søger stabilisering. I alkoholbehandlingen registreres ikke forløbets længde, men indskrivningens længde. Forskellen er, at flere på hinanden følgende indskrivninger i forskellige typer behandling udgør et forløb på stofområdet, men ikke på alkoholområdet. Derfor kan tallene ikke umiddelbart sammenlignes. I gennemsnit varede indskrivningerne i alkoholbehandling 228 dage, dvs. godt 8 måneder, målt på de indskrivninger, der blev afsluttet i

14 Fastholdelse og fremmøde på substitutionsområdet Da størstedelen af borgerne i substitutionsbehandlingen indskrives med mål om stabilisering, undersøges resultaterne af behandlingen i form af fastholdelse i behandling. Derudover undersøges det, hvor mange dage om ugen borgerne skal fremmøde. I substitutionsbehandling skal borger afhente medicin (buprenorphin eller metadon) på den enhed, de er tilknyttet. Antal fremmødedage til medicinafhentning har betydning for, om behandlingen er forenelig med at leve almindeligt liv. Afslutningsårsager for borgere i substitutionsbehandlingen undersøges i næste afsnit. Figur 8) Fastholdelse i behandling på substitutionsområdet. Procent. Indskrevet, men genindskrevet 2% Udskrevet som færdigbehandlet 1% Borger død 4% Anden udskrivningsårsag 5% Ubrudt indskrivning 88% 1388 borgere var indskrevet på en af de tre substitutionsenheder den 31. december Tabel 8 viser, hvad deres behandlingsstatus var ved udgangen af procent har en ubrudt indskrivning. Fire procent er døde, og 1 procent er udskrevet som færdigbehandlet. Resten er udskrevet af andre årsager eller udskrevet, men genindskrevet. Substitutionsbehandlingen lykkes altså i vidt omfang med at fastholde borgerne i ubrudt behandling. Når borgerne går i langvarig behandling, er det vigtigt at behandlingen giver plads til, at borgeren kan leve et godt liv sideløbende. Dette kan som nævnt blandt andet aflæses af tal for antal dage, som borgeren skal fremmøde på enheden som ses nedenfor i figur 9. 14

15 Figur 9) Antal dage borger fremmøder per uge. Procent Apoteksordning Andet 8% 2% 13% 0% 8% 49% 20% 70 procent møder frem én eller to dage per uge, dertil kommer 8 procent, som afhenter buprenorphin/metadon på apoteket. To procent er registreret under andet, hvilket dækker over, at borgeren bor på et botilbud, og udlevering af medicin er delegeret til botilbuddet. For at imødekomme de borgere, der er i arbejde, har substitutionsbehandlingen åbent til kl. 18 to eftermiddage om ugen. 14 Borgerens fremmøder til udlevering af medicin for de tre substitutionsenheder i CRK. Data stammer seneste træk i april Efterfølgende er to ud af tre enheder overgået til CSC Medicinmodulet. I skrivende stund er de på vej tilbage til Brugerjournalen. Næste datatræk afventer, at alle enheder igen er i samme system. Borgerne i apoteksordning er opgjort på baggrund af en manuel optælling på enhederne af antallet af borgere, som henter medicin på apotek. 15

16 Afslutningsårsager Tabel 10) Afslutningsårsager på forløb (stof) og indskrivninger (alkohol), der er afsluttet i Alkohol RAS - Stof SUB - Stof Færdigbehandlet Udeblevet/Anmodning Udskrevet til andet tilbud Andet Flyttet/Død Fængsel/Sygehus 13 Når en borger afslutter behandlingen, angives en årsag til, at behandlingen afsluttes (afslutningsårsag). På alle områder ligger andelen af udeblivelser og udskrivning på borgers anmodning højt, dog højest for borgere i behandling for hash eller centralstimulerende stoffer, hvor 57 procent udebliver eller udskrives på egen anmodning. Substitutionsområdet adskiller sig derudover markant fra de to andre områder ved at flytning og død er den hyppigste udskrivningsårsag. 37 procent af borgerne blev udskrevet, fordi de flyttede eller døde. Dette er dog ikke nødvendigvis dårligt, idet behandlingen som nævnt for flertallet netop har til formål at fastholde borgeren i behandling længst muligt og helst resten af deres levetid. Alder på de døde borgere for borgere i behandlingen gennemgås i afsnittet nedenfor. Andelen der udskrives til sygehus eller fængsel er også højere end i de to øvrige grupper. Til gengæld er andelen, der udskrives som færdigbehandlet lav kun 6 procent udskrives som færdigbehandlede. På alkoholområdet udskrives 26 procent som færdigbehandlede. Det er en smule under landsgennemsnittet, som var 31 procent færdigbehandlede i På alkoholområdet udskrives en større andel af borgerne til andre tilbud. Årsagen til dette er, at skift i behandling internt i CRK tælles med i denne kategori på alkoholområdet, men ikke på stofområdet. 25 procent af borgerne i behandling for hash- og centralstimulerende stoffer udskrives som færdigbehandlede. På stofområdet opgøres succeskriteriet i forhold til behandling imidlertid ofte i form af afslutningsstatus, ikke afslutningsårsag. Derfor gennemgås afslutningsstatus for stofområdet nedenfor. 15 Udskrivningsårsagerne på de 814 stofmisbrugsforløb og de 1183 alkoholindskrivninger, der er afsluttet i Én borger kan godt være udskrevet flere gange. Optællingen på Stof Myndighed gælder Københavns Kommunes egne borgere, mens optællingen på alkohol dækker alle borgere, der er udskrevet. 16 Se Alkoholbehandling i Danmark 2014, Sundhedsdatastyrelsen 16

17 Afslutningsstatus for stofbehandlingen Selvom en borger udskrives, før vedkommende vurderes færdigbehandlet, kan behandlingen godt have nået et resultat. Ud over en årsag til udskrivning fra behandlingen registreres derfor også borgerens status ved udskrivning fra behandlingen. Status kan være ophørt (dvs stoffri), reduceret, stabiliseret, tilbagefald eller ikke færdigbehandlet. Socialforvaltningen i Københavns Kommune havde i et pejlemærke om, at 50 procent af borgere i stofbehandling skulle afsluttes som ophørt eller reduceret. Der tælles kun på borgere i stoffri behandling. De fleste af disse vil være tilknyttet RAS-området. Som det ses i nedenstående figur falder andelen, der afslutter som stoffri eller reduceret fra 47 procent i 2015 til 43 procent i Ingen af årene når målet om 50 procent, der afslutter som stoffri eller reduceret. Figur 11) Borgere, der afslutter et stofbehandlingsforløb som reduceret eller ophørt Andel % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 47% 44% 43% Tilbagefald i stofbehandlingen Behandlingen handler ikke kun om, at hjælpe borger med at nå sit mål med rusmidler, men også at bidrage til, at borgeren ikke har tilbagefald. Socialforvaltningen har derfor haft et pejlemærke om, at max 15 procent af borgerne oplever tilbagefald efter endt stofbehandling. Her tælles på alle borgere i stofbehandling, der er udskrevet som færdigbehandlede og stoffri. Tilbagefald måles ved at se på den andel, der genindskrives i behandling i CRK inden for et år efter endt behandling. 17 Der tælles på borgere, der udskrives fra stoffri behandling som enten stoffri eller reduceret inden for det kalenderår, der måles på. Hvis borgeren har flere forløb, som slutter i året, vælges det sidste. 17

18 I figuren nedenfor ses nedenfor sker der i 2016 et fald i andelen af borgere, der har tilbagefald fra 19 procent i 2015 til 12 procent i Det ser altså ud til, at der er færre tilbagefald efter succesfuld behandling. Figur 12) Tilbagefald for borgere i stofbehandling Andel % 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 19% 15% 12% 10% 5% 0% Der trækkes på VM SEL 101. Populationen er borgere, som har afsluttet VMI 101 inden for den givne måleperiode (gyldig til inden for perioden) og som har afslutningsstatus ophør og afslutningsårsag færdigbehandlet. Der måles på, om der er oprettet en ny VMI 101 mindre end et år efter borger er udskrevet. 18

19 Dødelighed Dødelighed registreres som borgere, der er døde, mens de var indskrevet i behandling. Dødsfaldet er ikke nødvendigvis relateret til borgerens alkohol- eller stofbrug. Ni borgere ud af de 1851 unikke borgere, som CRK havde i alkoholbehandling i 2017, døde. Tallene er så små, at det ikke er muligt at pege på statistiske tendenser på området. På stofområdet døde 59 borgere i CRK har ikke kendskab til borgernes dødsårsag, men nedenfor gennemgås borgerens alder, da de døde, som et fingerpeg om, hvorvidt borgeren døde af naturlige årsager. Figur 13) Dødelighed i fem aldersgrupper. Antal år år år år 60 år eller derover Figur 13 viser antal døde i fem forskellige aldersgrupper. I 2017 var 49 borgere ud af de 59, der døde, over 50 år. Kun to borgere var under 40 år. Det ser dermed ud til, at mange borgere i behandling lever til 50+ trods et belastet liv med stoffer. 19 Antallet af borgere, som er udskrevet med årsagen Død blandt borgere med stofmisbrug. Hvis borgerne udskrives med årsagen Død indgår de i opgørelsen uanset den egentlige dødsårsag, og derfor kan tal fra CRK ikke sammenlignes med de officielle registre på stofmisbrugsområdet. Dødeligheden blandt personer opgøres i to forskellige officielle registre. Politiet opgør dødsfald, som har relation til narkotika i bred sammenhæng, mens dødelighedsregistret registrerer dødsårsagen uafhængigt af en persons misbrug. En person som dør af en fysisk sygdom, vil således ikke stå med misbrug som årsag. Dødelighed i relation til misbrug er derfor forskellig afhængigt af fokus og interessefelt. Alderen er angivet for det tidspunkt, hvor borgerens misbrugsbehandlingsindskrivning blev afsluttet. Der samkøres ikke med officielle registre, og det vil således være afslutningen af indsats, der definerer dødstidspunktet. Praksis er, at tilbagedatere en indsats til dødstidspunktet, når medarbejderne bliver opmærksomme på dødsfaldet. 19

20 Særlige indsatser SACC/screening for HIV og hepatitis CRK har siden juni 2014 gjort en særlig indsats i forbindelse med screening for HIV og hepatitis. Dette arbejde påbegyndte i regi af SACC-projektet, som overgik til drift i 2017 i Center for Rusmiddelbehandling København og på de københavnske infektionsmedicinske afdelinger. Formålet med SACC projektet var at udvikle og validere en model for borgernær, decentraliseret udredning og behandling af hepatitis C (shared care) af borgere indskrevet i stofmisbrugsbehandling i Københavns Kommune. Det overordnede formål var at mindske overdødeligheden og smittespredningen af hepatitis C (HCV) blandt stofbrugere i Danmark. I SACC-databasen samles alle de data, der er nødvendige for at kunne vurdere den enkelte borgeres smittestatus i forhold til hepatitis og HIV. Samtidig giver databasen et overblik over smittestatus for borgere på såvel den enkelte rusmiddelenhed såvel som den samlede population i CRK. SACC resultater: Flere end 700 borgere blev i projektperioden screenet, og der er udarbejdet årskontrolplaner på alle screenede. Andelen af indskrevne borgere i stofmisbrugsbehandling i CRK, som er testet for HCV er steget fra 43,6 % til 62,2 % i projektperioden, og 208 borgere er diagnosticeret med kronisk HCV infektion Der er i alt fibroscannet 144 borgere med hepatitis 31 borgere med kronisk HCV er kompliansvurderet. Heraf er 25 er sat i behandling, og alle er blevet helbredt for deres hepatitis C. De resterende 6 valgte ikke at påbegynde behandling eller behandlingen blev udskydt pga stort alkoholforbrug, der ville gøre det problematisk at følge behandlingen. Disse vil blive behandlingsvurderet igen, når deres alkoholforbrug ikke længere er en barriere for at følge behandlingen 8 borgere afventer endelig behandlingsvurdering Samlet set har SACC været med til at nedbryde barriere mellem kommune og region og etableret et sammenhængende behandlingstilbud for borgerne. SACC har bidraget positivt til, at borgerens situation styrer forløbet og at flere kan modtage screening og evt. behandling for smitsom leverbetændelse. Endelig har SACC givet et bedre overblik over, hvor mange der i rusmiddelbehandlingssystemet i Københavns Kommune er smittet med HCV, og i hvilket omfang vi i kommunen lever op til forpligtelsen om at teste alle nyindskrevne stofmisbrugere for hepatitis og hiv inkl. den årlige opfølgning. 20

21 Samlet konklusion Samlet set havde Center for Rusmiddelbehandling København 4632 unikke borgere i behandling i Dette er 188 flere end i Tallet dækker over stor variation i søgningen til behandling, målgrupperne og deres behov. På substitutionsområdet starter relativt få nye borgere i behandling hvert år. Til gengæld er forløbene lange i gennemsnit 8 år, og for nogle livslange. Den hyppigste udskrivningsårsag er således flytning eller død. Dette harmonerer med, at to tredjedele af borgerne har stabilisering som mål med behandlingen. Substitutionsområdet lykkes i vidt omfang med at fastholde borgerne i behandling og skabe fremmødekadencer, der imødekommer, at borgerne skal kunne leve et almindeligt liv sideløbende med behandlingen. Der er også tegn på, at behandlingen formår at begrænse dødsfald og sygdomme, således at borgerne i behandling bliver ældre. En mulig udfordring for området i fremtiden bliver dermed sandsynligvis udvikling af tilbud, der er målrettet ældre borgere i substitutionsbehandling. Samtidig er borgergruppen, der søgte substitutionsbehandling i 2017, forskellig fra den borgergruppe, der allerede var i behandling. De er yngre, og 29 procent (svarende til ca. 40 borgere) har ønske om ophør af rusmidler. Det er en kompleks opgave at sørge for, at den lille, nye borgergruppe, der tilgår behandling hvert år med ønske om ophør, ikke bliver overset i den store borgergruppe, som er i langvarig stabiliserende behandling. Udfordringen her bliver at sikre et behandlingstilbud tilpasset de nyes ønsker og behov. Også på RAS-området er der forventeligt en udfordring med at tilbyde behandling tilpasset specifikke målgrupper. Næsten halvdelen af de borgere, der i 2017 søgte behandling for problemer med hash eller centralstimulerende stoffer i 2017, var under 30 år. Det samme gælder kun 5 procent af borgere i alkoholbehandling. Her er til gengæld hver femte over 60 år. RAS-området skal altså skabe vedkommende behandling til en målgruppe, som er meget spredt i alder, og som dermed kan have forskelligartede problemstillinger, som er som årsag til eller følgevirkning af rusmiddelproblemet. På andre områder adskiller RAS-området sig dog væsentligt fra SUB-området. På alkohol- og stofområdet er et stort flow af borgere ind og ud af behandling, som er relativt kortvarig. Antallet af borgere i alkoholbehandling og søgningen til behandling er større i 2017 end de to foregående år, dog er udsvinget så lille, at der kan være tale om naturlig variation. Der er også stigende søgning til behandling for problemer med hash og centralstimulerende stoffer, og flere får behandling internt i eget regi i stedet for hos eksterne rusmiddelbehandlinger. Dette kan udfordre kvaliteten og resultaterne af behandling. Andelen af færdigbehandlede borgere i alkoholbehandling ligger under landsgennemsnittet, og andelen af borgere, der afslutter stofbehandling som stoffri eller reduceret, er faldet fra 2015 til Til gengæld er antallet af udeblivelser på begge områder høj. Udfordringen på RAS-området bliver dermed at sikre gode behandlingsresultater trods stigende søgning til behandling. 21

22 Dokumentation og datagrundlag Ændret organisering og ændret praksis. Københavns Kommune omlagde i januar 2016 organiseringen af misbrugsbehandlingen. Tre væsentlige faktorer bag omlægningen har betydning i forhold til fremstillingen af tal på området. Først og fremmest var en vigtig faktor, at borgerne skulle kunne gå ind ad den rigtige dør med det samme. Det betyder, at borgerne selv kunne henvende sig på substitutionsenhederne uden at skulle visiteres i en modtagende enhed først. Fra 2016 og frem vil de mest korrekte og retvisende tal angående substitutionsbehandling vs. Indskrivning i behandling for problematikker med andre stoffer være, hvilken type enhed borgeren er indskrevet i. Samtidig betyder den nye organisering, at borgerne flytter mindre mellem enheder, fordi de indskrives direkte på den enhed, hvor behandlingen sker, hvis de skal indskrives i ambulant behandling. Dette betyder imidlertid også, at ikke alle tal kan opdeles på RAS og SUB enheder, fordi disse ikke eksisterede i De steder, hvor RAS og SUB opdelingen er opgjort før 2016 er tallene baseret på borgerne type af indskrivning, dvs. Substitutionsbehandling vs Stoffri behandling. Den anden vigtige faktor var, at borgere med alkoholproblematikker og borgere med problematikker indenfor hash- og centralstimulerende stoffer går i de samme enheder. Det betyder, at SUB enhederne alene har borgere i stofmisbrugsbehandling indskrevet, mens borgerne på RAS enhederne har begge dele. Da stof og alkoholbehandling er underlagt forskellig lovgivning og dermed forskellige vilkår og forskellige krav til registrering, vil det ved hver enkelt fremstilling være taget stilling til om, og hvordan alkohol og stof skal indgå i samme tabel eller hver sin. Det er relevant i læsningen af huske, at fremstillingen af stofområdet på SUB og RAS enhederne ikke tager højde for den helhed, som RAS enhederne også i sig selv udgør. Den tredje vigtige faktor var, at Københavns Kommune oprettede et nyt ambulatorium til behandling af borgere, som udelukkende har behov for substitutionsmedicin og ikke brug for social hjælp eller den sociale del af misbrugsbehandlingen. Når der sker ændringer i organiseringen kan det let give lidt udsving i borgergruppen i en overgangsperiode. Når etableringen er faldet på plads, vil Ambulatoriet Vesterbro betyde, at færre borgere får behandling eksternt og flere internt. Tidligere var misbrugsbehandlingen i KK opdelt i to Centre et udfører-center (CfMP) og en kombineret myndigheds- og udfører-center (RCK). Sammenlægningen i sig selv kan også have betydning ved, at når stof og alkohol behandles sammen vil der på nogle områder komme nye mere fælles aftaler dvs. der kan ske ændringer og ensretninger i vejledninger. Endvidere kan borgere, som tidligere blev opgjort som unikke i hvert sit center, nu kun indgår en gang i behandling derfor vil tal retrospektivt også kunne ændre sig især opgørelser af unikke borgere. 22

23 Referencer Alkoholbehandling i Danmark Sundhedsdatastyrelsen. 23