TRAFIK- OG MOBILITETSPLAN FOR ROSKILDE SYD
|
|
- Leif Mogensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TRAFIK- OG MOBILITETSPLAN FOR ROSKILDE SYD
2 By, Kultur og Miljø Roskilde Kommune Rådhusbuen Roskilde November SIDE 2
3 Indhold Indledning...4 Trafik- og mobililtetspolitik...6 God og let adgang Nyt kryds i hjertet af Viby Kryds ved Ørstedvej-Parkvej Bedre parkering ved Viby Station Skousbovej Udvidelse af viadukt Forbedringer på Salløvvej Minirundkørsel i Gadstrup...20 Sundhed, bevægelse og børn Sti langs Valorevej og Birkedevej Parkvej som skolevej Stier på Ramsømaglevej Fællesstier på Brordrupvej Krydset Tofthøjvej - Skolevej Cykelscore Hurtigruten Viby - Roskilde Supercykelrute i Roskilde syd Cykelsti Assendløse - Osted Grøn mobilitet Parkering vest for Viby station Virksomhedsnetværk Min bil-dine børn Flextur til alle...39 Byliv Ø Viby, et bedre trafikknudepunkt Sivegade på Søndergade Sivegade Tofthøjvej Trafikknudepunkt Gadstrup Gadstrup Hovedgade - bedre for cyklister...46 Projektoversigt med økonomi...48 BYRÅDSBESLUTNING...50 SIDE 3
4 Indledning Jyllinge Trafik- og mobilitetsplanlægningen i Roskilde Kommune er geografisk inddelt i tre områder. Denne plan for den sydlige del af Roskilde kommune er den første, som sammen med kommende planer for Roskilde midt og nord skal realisere kommunens vision og trafikpolitiske målsætninger i hele Roskilde kommune. Viby Roskilde Planen omhandler området syd for Roskilde Lufthavn og dækker de største byer, Viby og Gadstrup, en række landsbyer og det åbne land. Kommunens Trafik- og mobilitetspolitik har fire fokusområder. Planen er derfor inddelt i fire hovedgrupper efter disse fokusområder. Trafik- og mobilitetsplanen for Roskilde syd spiller sammen med andre kommunale planer og strategier. Kommuneplan, Cyklistplan, Grøn-blå strategi, helhedsplan for Viby bymidte og Skousbo og tilgængelighedsplan. Hertil kommer Zebraby projektet, som i 2014 involverede Vibys borgere i at forme fremtidens Viby og lokalsamfund. Zebraby projektet blev til et samlet udviklingsprogram for Viby bymidte. Fra tidligere planer er der enkelte projekter som ikke er medtaget, herunder en ny overordnet vejforbindelse mellem Køgevej og Ringstedvej, Sydvejen, som efter nærmere analyser af økonomi og effektivitet har vist sig ikke at være hensigtsmæssig. De nævnte planer og strategier findes på Roskilde Kommunes hjemmeside. Hvad skal planen give Roskilde Syd? Trafik- og mobilitetsplanen for Roskilde syd er et konkret bud på de kommende års indsats for at udvikle Roskilde Syd på trafikområdet. Planen vil være et godt værktøj til at: Forbedre fremkommelighed og tilgængelighed og dermed adgang til centrale rejsemål for alle trafikarter. Give mere trygge skoleveje. Opnå en højere andel af bæredygtige transportvaner. Skabe mere effektive trafikknudepunkter, som skal forbedre muligheden for at kombinere bil, bus og cykel med togrejsen. Få flere børn som cykler til skole. Forbedre adgang for lastbiltrafik og varetransport. Give nye mulighederne for at komme ud i naturen og for at motionere. Gøre det muligt optage og afvikle ny trafik som følge af byudvikling. Understøtte byudviklingen og forbedre muligheder for ophold i byen med nye attraktive byrum. Udvikle nye gode muligheder for at cykle, både i og mellem byer. Hvordan er planen blevet til? Planen tager afsæt i de politiske målsætninger i Kommunens Trafik- og mobilitetspolitik fra Fremgangsmåden i planen har været først at analysere udfordringer i forhold til at indfri målsætningerne. Derpå er der fundet løsninger til at imødekomme udfordringerne. Hver enkel løsningsmulighed er herefter blevet vurderet. Hvad er effekten i forhold til at indfri de politiske målsætninger? Hvad er prisen? Hvilke løsninger er mest effektive i forhold til prisen? SIDE 4
5 bus Rejsemål gang cykel bil tog Kommunens indsats for at fremme bæredygtig transport sker med en prioritering omkring vigtige rejsemål. Det kan fx være skoler, trafikknudepunkter og indkøbscentre. Her skal bæredygtig transport være en nem og attraktiv valgmulighed - for flest mulige - med trygge og sikre forhold for fodgængere og cyklister. Hvad er mobilitetsplanlægning? At påvirke valget af transportmiddel i en mere bæredygtig retning Mobilitet handler om at kunne flytte sig - om muligheden for transport fra A til B. God mobilitet gør det muligt at flytte sig hen, hvor man vil, når man vil indenfor rimelig tid. Det skal være muligt at vælge mellem alle transportmidler, eller at kombinere. Gode velplacerede trafikknudepunkter gør det muligt at udnytte fordelene ved de enkelte transportformer. Mobilitet er en vigtig del af vores livskvalitet - at få klaret de daglige gøremål - komme på arbejde, mødes med venner og familie eller en tur til byen, eller ud i naturen. På baggrund af denne vurdering er der udvalgt 21 indsatser til planen. Hvordan realiserer vi planen? Planen angiver udviklingsretning for trafik- og mobilitetsområdet i syd med det formål, at der er klarhed over mål og midler, når realiseringsmuligheder opstår og der skal prioriteres mellem forskellige mulige løsninger. Bagest i planen findes en projektliste med et overordnet prisoverslag, samt et forslag til en rækkefølge for realisering af planen. Projektlisten er afsæt for en løbende prioritering i forbindelse med budgetlægningen. et med kommunens planlægning af mobilitet er at påvirke måden vi bevæger os rundt på. Byplanlægning, sundhed, klima, trafik og mobilitet behandles ofte særskilt. I mobilitetsplanlægningen indgår temaerne i en helhed, fordi der kan være god synergi. Fx kan en effektiv og velplaceret parkeringsplads fredeliggøre byrum andre steder og gøre det attraktivt at gå eller cykle. Hvis flere vælger at gå, cykle eller køre med bus giver det flere fordele, med mindre CO2 udledning, bedre sundhed, mere byliv og bedre fremkommelighed på vejnettet. Kommunen prioriterer bæredygtig transportformer omkring vigtige rejsemål, fx skoler, trafikknudepunkter og indkøbscentre. Målet er således at gøre gang, cykling og kollektiv transport til en attraktiv valgmulighed på de korte ture. Planforslaget skal løbende afstemmes med igangværende byudviklingsplaner i den sydlige del af Roskilde Kommune. SIDE 5
6 Trafik- og mobililtetspolitik Trafik- og mobililtetspolitikken en tværgående helhedsplanlægning af trafik og mobilitet indeholder en vision og fire fokusområder. Vision God og let adgang og bæredygtig mobilitet skal fastholde Roskildes førerposition, som en af landets mest attraktive bosteder. Kommunen skal være kendt for en fleksibel og grøn mobilitet, der skaber de bedste rammer for det gode og sunde hverdagsliv, en effektiv pendling, en stærk detailhandel, virksomhedernes konkurrencekraft og for et alsidigt kultur- og byliv i hele kommunen. SIDE 6
7 Fokusområder God og let adgang Fremkommeligheden på kommunens indfaldsveje skal forbedres for alle trafikanter. Nemme og attraktive skiftemuligheder skal få trafikanter til at kombinere med fleksible og mere bæredygtige måder at transportere sig på. Lette trafikanter skal kunne komme mere direkte til vigtige rejsemål. Grøn mobilitet Den bæredygtige transport skal gøres mere attraktiv, hurtig og komfortabel så den kan blive et brugbart alternativ til bilen. Behovet for transport skal begrænses gennem god lokalisering, så korte afstande i højere grad gør de bæredygtige transportmidler til de mest oplagte valg. Buskørslen skal gøres mere miljøvenlig og mindre støjende. Flere skal gå, cykle og benytte kollektiv trafik, så der i 2025 er 50 % af alle ture som er bæredygtige. Sundhed, bevægelse og børn Der skal være god adgang for alle til fods eller på cykel til natur- og rekreative oplevelser. Flest mulige i alle aldersgrupper skal have mulighed for at være aktive og mobile i hverdagen. Flere børn skal cykle eller gå i skole. Aktivt spændende byliv Roskilde skal være en kommune med byrum uden generende støj og luftforurening, hvor flere opholder sig både oftere og længere og giver byerne mere liv. Byrummene skal kunne udnyttes fleksibelt og spontant og tilbyde rammer for et mangfoldigt underholdende by- og handelsliv, der giver borgere og besøgende unikke oplevelser på torve og pladser, og understøtter lokale aktiviteter og fællesskaber. Det skal være let at finde vej gennem byer og orientere sig om indretning, handels- og kulturtilbud. SIDE 7
8 Samlet plan for Roskilde syd Udvidelse af viadukten giver færre lastbiler på lokalvejene i den sydlige af Roskilde Kommune. Nye rekreative forbindelser åbner for nye muligheder for at komme til skole og ud i naturen, uden at møde de store veje. En større og mere moderne viadukt med plads til høje køretøjer, cyklister og fodgængere i begge sider, giver god og sikker adgang til skoler, boliger, butikker og erhvervsområder. Mere pendlerparkering og mere effektive afsætningsmuligheder ved nye afsætningspladser på begge sider af stationen. Nye effektive vejkryds med god forbindelse til det overordnede vejnet binder nye og gamle bydele sammen på lang og på tværs, styrker adgang til station og butikker - og et stærkt og levende Viby S Cyklisterne får det bedre med mere tryghed langs Parkvej og sikre kryds i bymidten Nye byrum giver plads til liv og gør byen spændende at besøge og opholde sig i. Sikker krydsning af Ørstedvej og ny attraktiv kobling mellem Klosterskoven i syd, og det nye grønne boligområde Skousbo og naturen her. SIDE 8
9 Trafik- og mobilitetsplan for Roskilde syd indeholder en række forslag til anlægsprojekter. Kortet viser, hvor projekter findes, og hvordan de med nye sammenhænge kan være med til at skabe god og let adgang, forbedre mulighederne for mere bevægelse ud i de grønne områder, samt forbedre mulighederne for mere bæredygtig transport. Mere og spændende byliv indbyder planen også til med mere fredelige og attraktive byrum. Nyt trafikknudepunkt, hvor det bliver lettere at skifte mellem bus og tog S 21 6 Bedre skolevej med signalregulering i krydset med mange lastbiler til erhvervsområdet Cykelstier på Ramsømaglevej og Brordrupvej forbedrer trygheden og giver stiforbindelse for skolebørn helt til Snoldelev Skoler Naturområder Haller Byudvikling 0 Projekt, God og let adgang Erhverv 0 Projekt, Sundhed, bevægelse og børn Detail 0 Projekt, Grøn mobilitet Forbindelser 0 Projekt, Byliv SIDE 9
10 Fokusområde god og let adgang Politiske målsætninger - Fremkommeligheden på kommunens indfaldsveje skal forbedres for alle trafikanter. - Nemme og attraktive skiftemuligheder skal få trafikanter til at kombinere med fleksible og mere bæredygtige måder at transportere sig på. - Lette trafikanter skal kunne komme mere direkte til vigtige rejsemål. Det er vigtigt at kunne komme rundt i hverdagen. Pålidelige og alsidige transportmuligheder giver tillid til at man kan komme frem og få hverdagen til at hænge sammen. Det er vigtigt med god adgang til butikker, offentlig service, natur- og kulturoplevelser i fritiden, og det skal også være let at komme frem til sin arbejdsplads. Butikkerne skal have god mulighed for at få leveret varer. Erhvervstransporter skal have god adgang og mest muligt ledes ad de største veje, så mindre veje friholdes til andre køretøjer og lette trafikanter. Roskildes sydlige område har generelt god adgang til statsvejnettet fra områdets større byer, Viby og Gadstrup, som begge også har togstationer med forbindelse til Roskilde og København. Stationen i Viby har en god central beliggenhed, som kombineret med god pendlerparkering understøtter muligheden for at kombinere bil og tog på turen til arbejde. Mange steder er cykelstinettet godt udbygget, og der er gode skoleveje. er i Roskildes sydlige område i forhold til at sikre god og let adgang Kommunens vejnet mellem de to hovedveje, og gennem byerne i området, består mange steder af mindre lokalveje uden særskilte færdselsarealer for lette trafikanter, som derfor ofte er utrygge på grund af høj hastighed og en del tung trafik. De to jernbanestrækninger fra Roskilde til Ringsted og Køge, skærer vejnettet flere steder. Nogle steder er vejene ført over eller under jernbanen, som regel i snævre og utidssvarende passager, som dermed fungerer som flaskehalse for trafikafviklingen og barrierer for god adgang i området. I Viby kan den snævre viadukt ikke afvikle dobbeltrettet trafik. Det giver anledning til lettere trængsel i forbindelse med myldretider. Hastigheden sænkes i myldretider til % af den hastighed, som kan køres uden trængsel. Som andre steder i Roskilde Kommune er der også en del lastbiltrafik. Det skyldes blandt andet transport til og fra landbrug, erhvervsvirksomheder, flere med produktion, samt detailhandel. Lastbiltrafikken belaster lokalveje, som ikke er bygget til den tunge trafik. Flere steder kører der tung trafik gennem landsbyer, hvor husene ligger tæt ud til vejen. En del større lastbiler, som er for høje til at komme gennem viadukten ved Dalen i Viby, må køre længere omveje ad Favrbjergvej og Damgårdsvej for at nå frem til virksomheder og detailbutikker på modsatte side af jernbanen, vist på illustrationen næste side. Cykel- og gangforbindelser og skoleveje Cykelstinettet er generelt godt udbygget i det sydlige område. Fig. 3 viser, hvor der er behov for bedre og mere trygge cykelforbindelser. Viadukten ved Dalen i Viby er en flaskehals for cykeltrafikken. Andre steder mangler der stier mellem byer, og der er huller, så cykelinfrastrukturen ikke hænger sammen. SIDE 10
11 Øverste kort. Lastbilveje i det sydlige område. Viadukten ved Dalen i Viby (markeret med rød firkant) er for lav til at høje lastbiler kan passere. Det betyder omvejskørsel og dårlig adgang til detailhandel og virksomheder. Midterste kort. I det sydlige område af Roskilde er infrastrukturen generelt godt udbygget for lette trafikanter, men der mangler stadig forbindelser og sammenhænge mellem byer, og bydele. Fx. mellem Gadstrup og Ramsølille. Mellem Gadstrup og Brordrup. Mellem Assendløse og Hovedvejen. I Viby er fremkommeligheden ringe på grund af den snævre viadukt, og der er behov for at skabe god sammenhæng fra Skousbo til bymidten. er Lastbiltrafik Adgang til erhverv På de følgende sider kan du læse om indsatser for god og let adgang Nederste kort. Helhedsplaner for Viby Bymidte og Skousbo betyder op til 1000 nye blandede boliger i Viby. Udbygning vil øge trafikken og behovet for effektiv trafikafvikling. er Cykel- og fodgængerforbindelser Som eksempler kan nævnes strækningerne; Gadstrup - Ramsølille, Gadstrup - Brordrup og Assendløse - Hovedvejen. Der er desuden behov for at skabe god sammenhæng for gående og cyklister mellem Skousbo til bymidten. Byudvikling og byfortætning er byudvikling Viby bymidte & Skousbo Kommuneplanen indeholder mulige nye boliger og byfortætning i Viby. Planerne om boligudbygning er nu sat igang og der er udarbejdet helhedsplaner for Viby bymidte og Skousbo. Målet er, at Skousboarealet med tiden skal udbygges med blandede boliger. Området kan rumme 900 boliger og kommunen planlægger desuden at fortætte Viby bymidte med op til 100 nye boliger, samt butikker. Boligudbygningen vil øge trafikken, særligt på Dalen, Damgårdsvej og Ørstedvej Et kig frem til 2025 viser, at trafikken i Dalen Ørstedvej vil stige med 1000 til 1500 køretøjer i døgnet. Med denne trafikforøgelse vil der være mellem og køretøjer pr. døgn. På Damgårdsvej vil biltrafikken vokse fra ca i dag til omkring 3000 i den sydlige del ned mod Ørstedvej. Det eksisterende vejnet kan godt afvikle den ekstra trafik, men udfordringen er, at sikre at trafikken kan afvikles sikkert, let og glidende for alle trafikarter. I særdeleshed, er det vigtigt at få knyttet Skousbo godt sammen med både bymidten og statsvejnettet. De aktuelle udfordringer og forventninger om kommende byudvikling peger på fire indsatsområder for at skabe god og let adgang: Bedre og mere effektive lastbilruter. Bedre fremkommelighed i Viby Bymidte og sammenhæng mellem nuværende og nye bydele. Vejadgang til Skousbo Forbedring af pendlerafsætning- og parkeringsplads. SIDE 11
12 Projekter God og let adgang 4 3 S SIDE 12
13 De foreslåede anlægsprojekter skal bidrage til at løse udfordringerne for vejtrafikken i det sydlige område. Ombygninger af kryds og viadukt i Viby skal medvirke til, at pendling og lastbiltrafik så vidt muligt afvikles på de overordnede trafikveje, og i mindre grad på lokalvejnettet. 6 S 0 Projekt, God og let adgang Byudvikling Erhverv Detail Lastbiltrafik Pendling (bolig-arbejde) SIDE 13
14 1 Nyt kryds i hjertet af Viby Indsats: Etablere et 4-benet signalreguleret kryds med venstresvingsbaner, cykelstier, fortove og fodgængerovergange i alle ben, samt forlægning af Tofthøjvej og reetablering af grønt område ved Ørstedvej. Cykelstier på Damgårdsvej skal føres frem til den nordligste adgangsvej til Skousbo området. Cykelstier på Damgårdsvej Mere smidig trafikafvikling. Sikkerhed, tryghed og fremkommelighed, også for lette trafikanter. Cykelstier ad Damgårdsvej til vejadgang til Skousbo, og ad Ørstedvej til Parkvej. Bedre sammenhæng på kryds og tværs i Viby for alle trafikarter. God adgang til butikker. Gode adgangsforhold mellem Skousbo og Viby bymidte. et er en god og trafiksikker sammenhæng på langs og tværs i Viby med udbygningen af Skousbo. Det nye signalregulerede vejanlæg skal sikre en smidig afvikling af trafikken for alle trafikarter i takt med at Viby vokser. Der forekommer nedsat fremkommelighed ved adgangen fra Damgårdsvej til Ørstedvej på grund af tilbagestuvning af biler i den signalregulerede viadukt. I takt med byfortætning i Viby og udbygningen af Skousboområdet, samlet med op til 900 boliger, vil behovet for bedre adgang til det overordnede vejnet vokse. Den nuværende infrastruktur er mangelfuld for fodgængere og cyklister, fordi der mangler et fortov på sydsiden af Ørstedvej og cykelsti på nordsiden, frem til krydset, ligesom der ikke er cykelstier på Damgårdsvej. Nyt 4-benet kryds. Tofthøjvej forlægges, så den møder Damgårdsvej. Fortov og cykelsti i alle fire ben. Cyklister fra Skousbo skal ud på Ørstedvej og ind fra Damgårdsvej. 11,0 mio. kr. 1 SIDE 14
15 S 2 Kryds ved Ørstedvej- Parkvej Indsats: Etablere et signalreguleret 4-benet kryds, som giver skaber forbindelse mellem Skousboområdet, Viby bymidte, skolen og naturområder. Hvert ben i krydset anlægges med vejbaner, cykelstier og fortove. Parkvej omlægges til 2 vejbaner, og der anlægges cykelbaner. Et moderne trafiksikkert kryds skaber en god forbindelse mellem de eksisterende og kommende boligområder i Viby. Signalreguleringen kan koordiners med det kommende lyskryds ved Damgårdsvej. Assendløsevej Skolevej Vibyvejen Favrbje Damgårds vej Syv Holmevej Ramsømaglevej Ørstedvej Ramsølillevej At skabe vejadgang for kommende beboere i den østlige del af Skousbo. At skabe et sammenhængende vejforløb for alle trafikanter mellem de nuværende og kommende boligområder i Viby. Parkvej Grønningen Parkvej Ørstedvej Ørsted Bygade Ørstedvej V Skousbovej xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxx Parkvej har i sin nuværende form en væsentlig overkapacitet for biltrafik og den store vejbredde skaber grænse mellem boligområderne mod øst og centrum mod vest. I Skousboområdet skal adgangsvejen være en mere traditionel lokalvej uden bred midterrabat, som den nuværende Parkvej, og med fortov og cykelsti i begge sider. Adgangsvejen vil derfor blive væsenligt smallere. Derfor er der brug for at tilpasse Parkvej, så den kan føres godt og direkte over på Skousbo arealet. Parkvej snævres ind med cykelbaner og grønne bælter i begge sider. Derved vil bindes den nye vej i Skousbo godt i direkte til Parkvej. 2,7 mio. kr. 2 Afhængig af udbygningstakten på Skousbo og trafikudviklingen, kan det blive nødvendigt at sikre areal til venstresvingsbane til Parkvej. SIDE 15
16 3 Bedre parkering ved Viby Station Indsats: Forbedre pendlerparkeringspladsen ved Viby station med bedre afsætningsplads, ny cykelparkering og bedre afvikling af biltrafik i forbindelse kiss and ride. Mere effektiv pendlerafsætning og parkering. Mere cykelparkering med kobling direkte til tog. Bedre adskillelse af biltrafik og lette trafikanter og derved øget tryghed for lette trafikanter i stationsområdet. Bedre plads til busser ved stationsforpladsen. Bedre tilgængelighed til Flextrafik. overdækket cykelparkering Udvidelse a holdeplads til Flextur Denne indsats skal forbedre udnyttelsen af hele stationsområdet, ved at etablere et dedikeret sted til aflevering og afhentning af passagerer til Viby Station.Derved aflaste stationsforpladsen for unødig trafik og der kan skabe et mere attraktivt omkring Stationspladsen. afsætningspladser Der skal skabes et bedre trafikknudepunkt, med let og god adgang, og hvor det er let og smidigt at hente og aflevere. Afviklingen af trafikken i myldretiden er ofte meget hektisk og spredt over hele stationsområdet. På samme tid færdes et stort antal lette trafikanter på vej til toget og børn på vej til skole. Aflevering og hentning ved stationen via biler skaber utryghed for alle på stationsområdet. Parkeringspladsen ved Viby Station får plads til cykler, afsætningspladser og en holdeplads til Flextur. Blå pil viser primært kørselsmønster i forbindelse med afsætning. 0,7 mio. kr. 3 3 S Byudviklingen og stigende indbyggertal i Viby øger behovet for mere bedre og effektiv adgang til afsætnings- og parkeringspladser, samt mere betryggende trafikforhold som helhed i stationsområdet. SIDE 16
17 S 4 Skousbovej Indsats: Etablere ny vejforbindelse for motoriserede køretøjer fra Vibyvejen, med ny brokrydsning over banen, samt nyt vejanlæg med tilslutning til Damgårdsvej. Skousbovej vil give nye beboere i Skousboområdet en mere direkte forbindelse til statsvejnettet, understøtte byudviklingen i Viby og aflaste Dalen i Viby, samt mindre lokalveje og landsbyer i åbent land for dele af den tunge trafik. Skousbovej skal bidrage til at løse de væsentligste udfordringer for det overordnede vejnet i den sydlige del af Roskilde Kommune; blandt andet støtte byudviklingen, forbedre adgangen for varekørsel, forbedre adgangen til statsvejnettet. Assendløsevej Grønningen Vibyvejen Favrbje Parkvej Damgårds vej Syv Holmevej Ørstedvej Ramsømaglevej Ramsølillevej Ørsted Bygade Ørstedvej V Boligudbygningen i Viby vil lægge pres på vejnettet, og øge behovet for bedre fremkommelighed. Viadukten ved Dalen har ikke tilstrækkelig højde til at høje køretøjer kan passere, derfor er varelevering til Viby forbundet med omvejskørsel ad lokalveje, gennem landsbyer. Der er brug for at forbedre adgangen og muligheden for varelevering til detail- og erhvervsområder ved Viby og Gadstrup. kortet viser princippet for placering af en ny forbindelsesvej mellem Vibyvejen og Damgårdsvej. 4 35,0 mio. kr.
18 5 Udvidelse af viadukten i Dalen Indsats: Udvide bredden af jernbaneviadukten ved Dalen i Viby til 2 spor med fortov og cykelsti i begge retninger. En udvidelse af bredden i viadukten giver en bedre fremkommelighed for lette trafikanter og for bilister. Trafiksikkerheden forbedres for fodgængere og cyklister, og trafikken kan afvikles mere glidende gennem viadukten. Dermed styrkes Viby som centralt mål for ærinde- og indkøbsture. Den forbedrede fremkommelighed, og trafikafvikling, forbedrer tillige muligheden for byudviklingen i Viby. Forbedring af trafikafviklingen og fremkommeligheden i Viby som helhed. Bedre adgang til erhvervsområder og detail. Binde Viby bedre sammen på tværs og styrke bymidten. Boligudbygning på Skousboarealet og byfortætning i Viby bymidte vil øge trafikken på blandt andet Damgårdsvej, Dalen og Ørstedvej og dermed øge risikoen for trængsel. Der er desuden brug for at forbedre adgangen og muligheden for varelevering til detail- og erhvervsområder ved Viby og Gadstrup. Inden endelig udformning og eventuel realisering, skal der fortages yderligere undersøgelser af økonomiske, miljø - og trafiksikkerhedsmæssige forhold. 22,0 mio. kr. 3 S 5 SIDE 18
19 S 6 Forbedringer på Salløvvej Indsats: Krydset indrettes og udstyres med lys- og signalteknik, som prioriterer og sikrer cyklister, og samtidig gør lastbilchauffører ekstra særligt opmærksomme på cyklisterne. Signalanlægget vil gøre det muligt at sikre krydsende cyklister. Derved får ikke blot skolebørn, men cyklister som helhed mere trygge forhold, selvom antallet af lastbiler forøges. At skabe god adgang for større lastbiler til Gadstrup erhvervsområde og øge tryghed og sikkerhed for børn, som cykler ad Salløvvej til Gadstrup Skole. Assendløsevej Grønningen Vibyvejen Favrbje Parkvej Damgårds vej Syv Holmevej Ørstedvej Ramsømaglevej Ramsølillevej Ørsted Bygade Ørstedvej V Gadstrup erhvevsområde har en høj andel af tung trafik. Som følge af, at en ny speditionsvirksomhed placerer sig i området vil den tunge trafik øges markant. Salløvvej er skolevej for elever fra Snoldelev. Den øgede lastbiltrafik er derved en udfordring for en god og sikker skolevej. Skousbovej xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxx 6 3 S 2,5 mio. kr.
20 7 Minirundkørsel i Gadstrup Indsats: Krydset Ramsømaglevej - Slotsbakken - Ramsølillevejen ændres fra et 3 - benet kryds til en minirundkøsel. Ved at ændre den eksisterende udformning af krydset til en minirundkørsel tydeliggøres vigepligtsforholdene og dermed øges trafiksikkerheden. Minirundkørselen vil også sænke hastigheden. et er at løse udfordringer med forståelse af krydsets vigepligtsforhold og for høj hastighed. Krydset virker ulogisk og mange trafikanter har svært ved at aflæse vigepligten. Det resulterer i hyppige kritiske situationer med nærved uheld, og gør det utrygt at færdes for lette trafikanter. Skitse til minirundkørsel med overkørbar midterø. 3 S 7 1,5 mio. kr. SIDE 20
21 dfdsf Skousbovej xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxx 2,5 mio. kr.
22 Fokus på sundhed, bevægelse og børn Politiske målsætninger - Der skal være god adgang for alle til fods eller på cykel til natur- og rekreative oplevelser. - Flest mulige i alle aldersgrupper skal have mulighed for at være aktive og mobile i hverdagen. - Flere børn skal cykle eller gå i skole. Adgang til rekreative oplevelser i fritiden er en vigtig forudsætning for borgernes trivsel og sundhed. Roskildes borgere har et stort ønske om at kunne bevæge sig ud i naturen. Trafik- og mobilitetsplanens bidrag er at forbedre adgang til bevægelse og leg, men også gøre det lettere at bevæge sig på vej til arbejde og indkøb. Gevinsten ved mere bevægelse, og øget sundhed, er bedre livskvalitet for den enkelte. Offentlige investeringer i bevægelse, fx gangog cykelstier, reducerer sygefraværet og giver markante besparelser i sundhedsvæsenet. Roskilde kommune har en cykelandel på 17 %. Tallet er et udtryk for, hvor meget antallet af cykelture udgør af samtlige ture til alle formål. Det vil sige alle ture i forbindelse med pendling, ærinde og fritidsture med bil, bus, tog, cykel eller gang. Sammenlignet med andre kommuner i Region Sjælland står Roskilde stærkt i forhold til antallet af cyklende borgere. er Roskildes borgere vil gerne deltage i aktiviteter og være fysisk aktive, men flere steder mangler muligheder for at komme sikkert og trygt fra bolig til natur, indkøb og aktivitet til fods eller på cykel. Nogle steder i kommunen har borgerne begrænset eller slet ingen adgang til gode rekreative oplevelser i fritiden, på cykel og til fods, fordi der mangler stier. Mange børn bliver kørt i bil til skole eller dagtilbud. Det har mange ulemper for børnene, forældrene og omgivelserne. Det er en passiv transport, hvor børn ikke får rørt sig. Børnene lærer ikke at begå sig i trafikken, og mange biler ved skolerne skaber øget utryghed for andre børn. Det er med til at skabe en ond cirkel, hvor færre børn går eller cykler selv. Transportvaner bliver sværere at ændre jo ældre man er og derfor skal de gode transportvaner skabes tidligt. Fysisk aktivitet til skole, skaber bedre forhold for indlæring og er en vigtigere faktor end, at børn spiser morgenmad. Roskilde kommune har det højeste antal deltagere i kampagnerne Vi Cykler til Arbejde og Alle Børn Cykler (ABC) i Region Sjælland. På landsplan er kommunens også helt i front, blandt dem med flest tilmeldte på landsplan i ABC kampagnen. Bevægelse og motion er selvforstærkende. Erfaringer fra cykelområdet viser, at hvis man cykler i forbindelse med et formål, fx fritidsture, kan det føre til, at man også begynder at cykle til arbejde og indkøb. Fakta: 25 % af Roskildes borgere har undladt at deltage i aktiviteter på grund af problemer med transport. Dem der cykler på arbejde er beviseligt mindre syge end dem som kører i bil. Fysisk aktivitet til skole, skaber bedre forhold for indlæring og er endog en vigtigere faktor for indlæringen end, at børn spiser morgenmad. SIDE 22
23 På de følgende sider kan du læse om indsatser for sundhed, bevægelse og børn De aktuelle udfordringer med blandt andet skoleveje og borgernes ønsker om at kunne bevæge sig ud i naturen peger på tre indsatsområder for at forbedre sundheden: De kommende år er der brug for at skabe bedre skoleveje. Et stort behov for at sikre Viby borgere bedre muligheder for bevægelse i fritiden. Få flere børn til at cykle SIDE 23
24 8 Sti langs Valorevej og Birkedevej Indsats: Anlægge dobbeltrettet cykel- og gangsti langs Birkedevejen og Valorevej på Strækningen mellem Viby Å og Truelstrup. Denne sti vil give Vibyborgere bedre adgang til at de grønne områder syd for byen. Stien kan være et første skridt til en videre udbygning af rekreative stier med videre forbindelse til blandt andet Klosterskoven. Valorevejstien vil dermed være et væsentligt løft for bevægelsesmuligheder og til naturoplevelser. Den vil også forbedre skolevejen og cykelmulighed til erhvervsområdet ved Truelstrup. et er først og fremmest at skabe en sikker cykel og gangforbindelse mellem Viby, Truelstrup og Klosterskov. Birkedevejen og Valorevej er smalle veje, delvist i byzone og åbent land. Vejtrafikken, herunder en del tung trafik, levner ikke plads til lette trafikanter, som derfor er utrygge på denne strækning. Det begrænser adgangen til rekreative mål og bevægelse i fritiden, og muligheden for at gå og cykle til Viby fra flere mindre bysamfund syd for Viby. 3 S 8 10,5 mio. kr. SIDE 24
25 S 9 Parkvej som skolevej Indsats: Ombygge Parkvej (ca. 1,2 km) så antallet af kørespor reduceres fra fire til to spor og der etableres cykelbane i begge sider langs med fortov. Etablere hastighedsdæmpende foranstaltninger og sikker krydsningsmuligheder for de lette trafikanter ved Skolevej. Den nye udformning af vejen vil gøre den til en attraktiv cykelforbindelse, også for skolebørn. Reduceret hastighedsniveau og forbedret sikkerhed og tryghed for lette trafikanter på langs og på tværs af vejen. En udformning som stemmer overens med den ønskede hastighed og trafiksammensætning. Derudover skabes en god forbindelse til planlagt sti på Valorevej. Trafiksaneringen af Parkvej skal dels reducere bilernes hastighed og forbedre forholdene for de lette trafikanter på langs og på tværs af vejen. Samtidig skal trafiksaneringen ændre vejens udtryk fra at være en stor, bred trafikvej til at være en mindre trafikvej, hvor også de lette trafikanter kan færdes sikkert og trygt. Parkvej fremstår i dag, som en overdimensioneret omfartsvej, som ikke passer til området og de øvrige veje i Viby. Vejen er udformet med fire kørespor, men uden cykelfaciliteter (på nær ved kryds, hvor der er korte cykelbaner). Udformningen stemmer ikke overens med behov for og ønsker til trafikafvikling og trafiksammensætning, og forholdene for de lette trafikanter ikke er tilfredsstillende. Hastighedsniveauet er højt og det er utrygt for lette trafikanter at krydse vejen, idet der mangler sikre krydsningsmuligheder. Fortov cykelbane Assendløsevej Spærreflade Grønningen parkering/ busholdeplads Vibyvejen Favrbje Parkvej V Damgårds vej Skousbovej xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxx Øverst: De eksisterende forhold på Parkvej. Nederst: Illustration af Parkvej med cykelstier og grøn helle. 0,5 mio. kr. vejbane Syv Holmevej vejbane Ørstedvej Ramsømaglevej cykelbane 9 Ramsølillevej Ørsted Bygade Ørstedvej Fortov
26 10 Stier på Ramsømaglevej Indsats: Anlægge ca. 420 m. stier på Ramsømaglevej fra Ramsølillevej til Gadstrup skole. Stien opdeles til fodgængere og cyklister. Desuden etableres foranstaltninger, i form af en krydsningshelle, for at forbedre sikkerheden for cyklister, når de ankommer til Gadstrup Skole. Det bliver muligt for flere børn at cykle til skole. Desuden vil en sammenhængde sti gøre det lettere, at cykle sammen med børnene i fritiden, og vil generelt øge kvaliteten af stinettet og dermed lysten til at cykle til alle typer af formål. At forbedre skolevejen med en sammenhængende stiforbindelse i Gadstrup til Gadstrup skole. I dag er der cykelbaner på strækningen fra Svanevej til skolen. Det betyder, at det er utrygt at cykle til skolen. Der er tung trafik på denne skolevej. I takt med by- og erhvervsudviklingen i Roskilde syd vil trafikken vokse og forstærke behovet for cykelstier S 2,3 mio. kr. SIDE 26
27 11 Fællesstier på Brordrupvej Indsats: Anlægge 550 meter enkeltrettede gang- og cykelstier på Brordrupvej mellem Hovedgaden og Svanevej. Anlæg af stier på Brordrupvej vil øge trygheden for gående og cyklister og gøre det mere attraktivt at cykle i området. Flere vil tage cyklen, både til dagligt og til fritidsture. Stier vil også bidrage positivt til sundheden. Sammen med projekt 6 og 9 skabes en sikker cykelforbindelse helt fra Snoldelev til Gadstrup skole. ej et er at give lette trafikanter mere tryghed, og skabe sammenhæng i stinettet mellem Snoldelev, Gadstrup og Gadstrup skole. Der mangler stier på en strækning af Brordrupvej i Gadstrup mellem Hovedgaden og Svanevej. Stiprojekt på Brordrupvej 11 Det betyder, at skolebørn færdes på en relativt smal vej, med en del tung trafik, uden særskilt færdselsareal for lette trafikanter. S 3,5 mio. kr.
28 12 Krydset Tofthøjvej - Skolevej Indsats: Tydeliggøre vigepligt med udvidelse af den hævede flade i Krydset Tofthøjvej og Skolevej i Viby. Vigepligten bliver tydeligere, og derved mindskes risikoen for uheld og trygheden forbedres. Den planlagte udvikling og fortætning af Viby vil øge trafikmængden i krydset, derved vil en anlægsinvestering også have en langsigtet effekt. Tofthøjvej Skolevej Forebygge uheldsrisiko på grund af tvivl om vigepligt, og dermed også øge sikkerheden for lette trafikanter. Denne indsats skal forbedre skolevejen til Peder Syv Skolen. Tvivlen om vigepligten i krydset giver dagligt anledning til hændelser med pludselige opbremsninger, og nærved kollisioner. Krydset Skolevej - Tofthøjvej Krydset indgår i skolevejen til Peder Syv Skolen. 12 S 0,4 mio. kr. SIDE 28
29 13 Cykelscore Indsats: Etablere CykelScore med checkpoints ved Peder Syv Skolen og Dåstrup skole. Cykelscore vil motivere flere børn og voksne til at cykle til skole. Erfaringer fra andre skoler viser, at Cykelscore får flere til at cykle, og over halvdelen cykler mere end de plejer. Børnenes lyst til at cykle, betyder at forældrene inddrages i børnenes transport og cykler sammen med børnene, til gavn for en god færdselskultur og mindre trængsel på vejene, ikke mindst skolevejene. At få flere til at cykle mere ved at gøre cykling sjovt gennem sund konkurrence. CykelScore motiverer børn og voksne til at komme op på cyklen hver dag, året rundt ved at konkurrere om at have flest cykelregistreringer. Hver registrering tæller som et lod i et virtuelt lotteri med flotte præmier. Bilkørsel på skolevejene øger utrygheden for de børn som cykler, og forældrene tør ikke lade børnene cykle. Mange børn bliver derfor kørt i bil til skole. Børnene mister derved en oplagt mulighed for at være aktive. Det medfører ringere sundhed og indlæringsevne. 0,25 mio. kr.
30 14 Hurtigruten Viby-Roskilde Indsats: Anlæg af dobbeltrettet cykelsti mellem Hovedvejen (Ringstedvej) og krydset Vibyvej/Birkevadsvej så der bliver forbindelse med den eksisterende sti på Vibyvejen. Med anlæg af stier fra Hovedvejen til Birkevadsvej opnås, at der er cykelsti ubrudt hele vejen fra Roskilde til Viby. At skabe en hurtig og sikker cykelforbindelse mellem Viby og Roskilde. Der mangler cykelsti på denne strækning for at give Viby en sikker og hurtig forbindelse med cykelsti hele vejen mellem Viby og Roskilde. Vibyvejen Favrbjergvej Assendløsevej Det nye stianlæg binder eksisterende sti på Vibyvejen sammen med stier på Hovedvejen og giver hurtig cykelforbindelse til Roskilde. Anlæg af stien kræver forudgående aftale med Lejre Kommune. S Da D Ørstedvej 5,0 mio. kr. SIDE 30
31 15 Supercykelrute i Roskilde syd. Indsats: Fortsættelse af den etapevise udbygning af det puljestøttede stiruteprojekt fra 2009, som forbinder Roskilde centrum med Viby bymidte, via Musicon, Kamstrup, Brordrup og Øster Syv. En smuk og fredelig rekreativ cykelrute som som forbedrer sammenhængen på langs i kommunen. mange forskellige turformål - lokalt, eller for dem som vil tage hele turen mellem Viby og Roskilde. Musicon Vor Frue et med stiprojektet Vibyruten er en trafiksikker og sammenhængende cykelforbindelse, som både lokalt, i sin fulde sammenhæng, kan få flere funktioner. Skole- og kirkevej Pendling Rekreation og turisme Øget tilgængelighed til indkøb i Viby og Roskilde på cykel Formidling af natur- og kulturværdier. Der er brug for at skabe en tryg og direkte cykelsammenhæng mellem Viby og Roskilde for de, som ønsker at nyde naturen, og foretrækker en rute med rekreative kvaliteter og begrænset trafik. Viby Øster Syv Brordrup Stiruten består af 7 etaper. Etape 1 fra Viby til Kirke Syv blev anlagt langs jernbanen i 2009, og den godt 14 km lange rute blev også skiltet. Etape 6 gennem Musicon, bliver en realtitet med anlæg af Musicon stien. Øvrige etaper kan gøres cykelvenlige med enkle midler, som fx 2-1 veje og sænkning af hastigheden. Ukendt. Etaper prissættes enkeltvist
32 16 Cykelsti Assendløse - Osted Indsats: Anlæg af dobbeltrettet cykelsti fra Assendløse til Hovedvejen (Ringstedvej) En ny dobbeltrettet cykelsti vil skabe en tryg og sikker forbindelse på strækningen for fx skolebørn til og fra Osted Fri- og Efterskole, der ligger i Lejre Kommune. At skabe en tryg og sikker cykelforbindelse mellem Viby, Assendløse og Osted, og Fri- og efterskolen. Assendløsevejen forbinder Assendløse med Osted og Hovedvejen. Assendløsevejen har en stor mængde lastbiltrafik og det er derfor utrygt at cykle på vejen. Da S Ørstedvej 4,2 mio. kr. SIDE 32
33 Indsats: Fortsættelse af den etapevise udbygning af det puljestøttede stiruteprojekt fra 2009, som forbinder Roskilde centrum med Viby bymidte, via Musicon, Kamstrup, Brordrup og Øster Syv. En smuk og fredelig rekreativ cykelrute som som forbedrer sammenhængen på langs i kommunen. mange forskellige turformål - lokalt, eller for dem som vil tage hele turen mellem Viby og Roskilde. Musicon Vor Frue et med stiprojektet Vibyruten er en trafiksikker og sammenhængende cykelforbindelse, som både lokalt, i sin fulde sammenhæng, kan få flere funktioner. Skole- og kirkevej Pendling Rekreation og turisme Øget tilgængelighed til indkøb i Viby og Roskilde på cykel Formidling af natur- og kulturværdier. Der er brug for at skabe en tryg og direkte cykelsammenhæng mellem Viby og Roskilde for de, som ønsker at nyde naturen, og foretrækker en rute med rekreative kvaliteter og begrænset trafik. Ukendt. Etaper prissættes enkeltvist
34 Fokus på grøn mobilitet Politiske målsætninger - Den bæredygtige transport skal gøres mere attraktiv, hurtig og komfortabel så den kan blive et brugbart alternativ til bilen. - Behovet for transport skal begrænses gennem god lokalisering, så korte afstande i højere grad gør de bæredygtige transportmidler til de mest oplagte valg. - Buskørslen skal gøres mere miljøvenlig og mindre støjende. - Flere skal gå, cykle og benytte kollektiv trafik, så der i 2025 er 50 % af alle ture som er bæredygtige. God sammenhængende by- og trafikplanlægning kan begrænse transporten, og lede trafikken hen, hvor det er mest hensigtsmæssigt. By- og trafikplanlægning i samspil skal sikre, at byudviklingen udnytter vejnettet og transportmulighederne, uden at skabe uhensigtsmæssig og unødig trafik. Det skal være let og attraktivt at kombinere forskellige transportmidler. Flere steder i kommunen mangler faciliteter, som binder transporten sammen. Adgangsforhold, trafikinformation og venteforhold skal være bedre. I Roskilde kommune er der gode eksempler på at tænke trafik og mobilitet ind i byudviklingen. Det er sket med mobilitetsplaner for Musicon, Roskilde bymidte og for Risø Park. Mobilitetsplaner kan være med til at begrænse, udskyde eller helt fjerne behovet for dyre udbygninger af vejnettet. er Roskilde vokser. Der bliver bygget nye boliger og virksomheder udvider, eller flytter til kommunen. Byudvikling skaber mere trafik. Lokalisering af virksomheder og nye boligområder langt fra stationer med begrænset adgang til kollektiv trafik eller gode cykelforhold øger behovet for transport med biler og lastbiler. Det giver øget luftforurening, CO2-udledning og støj. SIDE 34
35 På de følgende sider kan du læse om indsatser for grøn mobilitet Med de aktuelle udfordringer for den grønne mobilitet og målet om flere bæredygtige ture er der fokus på to indsatsområder: De kommende år er der i sydlige område brug for at udvikle trafikknudepunkter, som gør det let for borgerne, at kombinere transportmidler. Koble byudviklingen i det stationsnære område effektivt sammen med stationen. Informations- og netværksarbejde for mere grøn mobilitet. SIDE 35
36 17 Parkering vest for Viby station Indsats: Etablere 20 langtidsparkeringspladser, kiss n ride faciliteter og ca. 40 overdækkede cykelparkeringspladser. Desuden bedre belysning af stations- og parkeringsarealet, samt stiforbindelsen til Grønningen. Bedre adgang for alle trafikanter til trafikknudepunktet Viby Station fra vest-siden og dermed en stor del af Vibys borgere og oplandet fra vest. Ved at flytte nogle bilture til parkering vest, aflastes jernbaneviadukten ved Dalen. Det bliver mere attraktivt, at kombinere cykel, bil og tog. evt. p-pladser et er, at styrke Viby st. som trafikknudepunkt og forbedre adgangsforholdene for parkering og afsætning på vest-siden af stationen. 20 stk. p-plads ny cykel-p Afsætningsplads Nogle bilister, som ankommer til stationen fra vest kører i dag en omvej via Dalen for at komme til stationen, fordi der ikke findes parkeringspladser eller afsætningspladser på vestsiden af stationen. Samtidig er det nuværende overdækkede cykelparkering på vestsiden meget intensivt benyttet (Belægningsprocent på over 83 %, DSB tælling, september 2013). Derudover er der kun lidt belysning, og området føles derfor utrygt. De utrygge og begrænsede parkerings- og adgangsforhold understøtter ikke valget af kombinationsrejsen. Bedre adgangs-, parkeringsog afsætningsmuligheder vest for Viby Station 2,3 mio. kr. 15 S SIDE 36
37 18 Virksomhedsnetværk Indsats: Etablere pilotprojekt med et erfarings- og mobilitetsnetværk for virksomheder med fokus på transport. Mindre trafik på vejnettet, mindre CO2 udledning og støj, samt aflastning af lokalveje og dermed færre gener for beboere. Mindre slid på vejnettet ved at spare unødig kørsel At skabe et netværk, hvor der kan udveksles erfaringer og om muligt udnyttes ressourcer og faciliteter fælles mellem virksomheder. I Viby og Gadstrup ligger en række større virksomheder med et stort transportbehov, for eksempel CP, CHR Concrete, Mira og snart DSV. Roskilde kommunens sydlige område rummer mange større og mindre produktionsvirksomheder og landbrug. Det skaber en del lastbiltrafik i området, hvilket øger utrygheden og forringer trafiksikkerheden negativt i de berørte landsbyer og byområder. Desuden er mange beboere i det sydlige område genereret af tung trafik. 0,15 mio. kr.
38 19 Min bil-dine børn Indsats: Etablere tre mødesteder med særlige p-pladser og nødvendige faciliteter for fælleskørsel og en informationskampagne. Mødesteder ved stationer indrettes samtidig som stop for Flextur. Tydelige og attraktive opsamlingssteder, som skaber bedre forhold for samkørsel, og bedre kendskab til samkørsel blandt børn, unge og ældre, som derved får mulighed for at blive transporteret sikkert, nemt og trygt. At give flere borgere, særligt børn, bedre transportmuligheder, og samtidig fremme den grønne mobilitet. I landområder og mindre byer kan begrænsede kollektive transportmuligheder gøre det vanskeligt at dyrke idræt, deltage i kulturarrangementer eller foretage indkøb. Der findes ingen oplagte og attraktive steder, hvor der kan etablere mødesteder. Mulige opsamlingssteder: Gadstrup Station eller Gadstrup Brugs, Snodelev Kirke, Viby Station eller Viby Idrætscenter 0,15 mio. kr. Den private samkørselstjeneste GoMore har etableret et stoppested i samarbejde med Mols-Linien på Århus havn På samme vis etableres gode og trygge mødesteder for samkørsel i Roskilde syd, særligt for børn - let at finde, og let at bruge. SIDE 38
39 20 Flextur til alle Indsats: Igangsætte en informationskampagne for kendskab til kommunens tilbud om Flextur. Bedre kendskab til Flextur, og dermed mulighed for at få flere til benytte kollektiv transport. En god og tryg transportform til og fra hjemadressen, og dermed et attraktivt tilbud for dem der føler sig utrygge. At udbrede kendskabet til Flextur, således at Flextur er et kendt og benyttet alternativ til den øvrige kollektive transport i landområder og mindre byer. Hvis kendskabet og brugen af Flextur udvides kan det virke som en præventiv indsats mod spirituskørsel, da det er et billigt alternativ til en taxa. I forhold til ældre og unge kan Flextur sikre en tryg transport til og fra hjemmeadressen, således at transport ikke er en barrierer for oplevelser eller aktiviteter.. Hos Flextur skal man bestille sin tur senest 2 timer inden afgang. Flexture kan bestilles via telefon eller app Zebraby projekt Viby, hvor kommunen spurgte borgerne om trafik og transport, viste, at borgere i det sydlige område kun i mindre grad kendte til kommunens tilbud om Flextur som en del af den kollektive bustrafik. Borgerne i området mangler også kollektiv trafik mellem flere byer i det sydlige område. 0,05 mio. kr.
40 Fokus på byliv Politiske målsætninger - Roskilde skal være en kommune med byrum uden generende støj og luftforurening, hvor flere opholder sig både oftere og længere og giver byerne mere liv. - Byrummene skal kunne udnyttes fleksibelt og spontant og tilbyde rammer for et mangfoldigt underholdende by- og handelsliv, der giver borgere og besøgende unikke oplevelser på torve og pladser, og understøtter lokale aktiviteter og fællesskaber. - Det skal være let at finde vej gennem byer og orientere sig om indretning, handels- og kulturtilbud. Attraktive byrum med plads til ophold, leg, aktivitet og samvær er vigtige for livskvaliteten for Roskilde kommunes borgere, og for at tiltrække nye borgere, besøgende og turister. Roskilde Kommune nævnes ofte som et af Danmarks mest populære steder at bo. Det er en styrkeposition, som skal fastholdes og udvikles. Roskilde Kommune har fokus på at skabe aktive og livlige byer. Der er udarbejdet udviklingsprogrammer for Roskilde, Jyllinge og Viby. Målet er begge steder, at styrke byerne med nye boliger, og spændende byrum. Byer skal gerne summe af liv, trafikken skal frem, der skal være plads til at nyde byens rum. De lokale centre i Roskilde kommune er kendetegnet ved at have store oplande, hvor bilkørsel er den hyppiste transportform. For at skabe gode byrum er det derfor vigtigt at kunne tilbyde gennemtænkte parkeringsmuligheder for både biler og cykler, så der på udvalgte steder kan skabes gode byrum med mulighed for ophold, samt sikre at det er attraktivt at fortage korte ture til fods, på cykel eller med bus. er De kommende år er der fokus på byudvikling i Viby. Byfortætning og udvikling af byrum til ophold øger behovet for at sikre god tilgængenlighed til parkering for cyklister og bilister i Viby. Viby har en struktur der kan bygges videre på, for dermed at skabe gode og holdbare parkeringsløsninger for cykler og biler. Byen skal være tilgængelig for alle transportformer, men trafikken må ikke genere beboere og byliv med forurening og støj. SIDE 40
41 billede På de følgende sider kan du læse om indsatser for byliv Med de aktuelle udfordringer i forhold til at skabe godt og spændene byliv, og igangsætning af byudvikling og fortætning, er der i de kommende år fokus på: At skabe gode fredelig byrum, som indbyder til udfoldelse af aktivt og spændende byliv. At sikre god adgang til parkering for biler og cykler med god forbindelse til butikker i byen. SIDE 41
42 21 +Ø Viby, et bedre trafikknudepunkt Indsats: Udforme Stationspladsen i Viby med bedre og overdækkede venteforhold for bus- og togpassagerer. Pladsen indrettes med gode opholdssteder, og spændende byrumsinventar. Arealet forberedes til elevator. Der etableres realtidsinformation om bus. Trafikken over stationspladsen ensrettes fra nord. Bedre sammenhængen i byen mellem station, indkøbsmuligheder, aktiviteter - events og kulturtilbud. Byrummet bliver fredeligere, og støj og udledninger vil blive reduceret til gavn for dem der opholder sig på pladsen, og for de lette trafikanter i byen. Forberedelse elevator Ensretning til Ny Kantsten Der skal skabes et attraktivt byrum med mindre trafik og støj, og stationsforpladsen skal tilbyde gode og attraktive opholdsmuligheder, så flere vil vælge at opholde sig. Den kollektive trafik skal bidrage at skabe byliv, og byrummet skal skabe en gnidningsløs kobling mellem bus, cykel og tog, og for gangbesværede. Pladsen skal forbedre kvaliteten af den kollektive trafik. Rejsende skal i højere grad blive en del af bylivet. Stationspladsen danner ramme om nyt byrum med plads til ophold, gode ventefaciliteter og tidssvarende trafikinformation om bus og tog. Den motoriserede færdsel på stationspladsen er spredt og virker dominerende på pladsen. Afsætning af pendlere sker flere steder på pladsen, og ofte blandt både lette og hårde trafikanter. Pladsen giver ikke mulighed for at vente eller tage ophold. Bussen har svært ved at komme ind til stoppesteder, hvilket gør det svært for ældre at komme ind og ud af bussen. 0,5 mio. kr. 19 S +Ø begrebet kommer fra kommunens vision for bustrafik. +Ø en binder byrum og kollektiv trafik sammen. SIDE 42
43 22 Sivegade på Søndergade Indsats: Etablere sivegade på Søndergade ved at ændre belægning, beplantning og sænke hastigheden, samt anlægge parkeringsmuligheder for cykler og biler. Understøtte sammenhængen i byen mellem station, indkøbsmuligheder, aktiviteter - events og kulturtilbud. En forskønnelse af Søndergade understreger et sammenhængende bymiljø i Viby, hvor og støj og udledning vil blive reduceret til gavn for de lette trafikanter i byen. Ved at fredeliggøre Søndergade bliver mere attraktivt at gå og cykle, samt lettere at krydse gaden. At sikre, at hastigheden er så lav, at man kan færdes og krydse på hele strækningen. Ved at understrege sammenhængen mellem stationen, Bytorvet, Cosmoshallen og biblioteket defineres en samlet bymidte i Viby. sivegade i Søndergade Søndergade har en del biltrafik, og lette trafikanter oplever, at det er utrygt at færdes i gaden. Søndergade inviterer ikke til ophold, og trafik og bilparkering lægger beslag på en stor del af arealet. Parkerede varebiler forringer oversigtsforholdene og gør det utrygt og vanskeligt at krydse gaden som fodgænger. 0,5 mio. kr. 20 S
44 23 Sivegade Tofthøjvej Indsats: Omdanne ca. 70 m. af Tofhøjvej til sivegade med parkering, farvet vejbelægning og hævede flader. Hastigheden sænkes til 30 km/t. Sivegadeforløbet sikrer at hastigheden er lav, så det er det er let at krydse vejen for handlende til fods og på cykel. Desuden understøtter sivegaden forbindelsenn mellem Station og bibliotek. Indsatsen vil skabe bedre sammenhæng mellem funktioner i byen, og et mere aktivt byrum. Bytorv Sivegade Primær bilparkering At udforme et attraktivt og trygt miljø at færdes i og gøre det lettere at krydse mellem parkeringspladsen, biblioteket og bytorvet. At sikre, at hastigheden er så lav, at man kan færdes og trygt kan krydse på hele strækningen. At styrke sammenhængen mellem stationen, Bytorvet, Cosmoshallen og biblioteket. Bibliotek Den overordnede plan for Tofthøjvej er at det bliver primær biladgang til byens dagligvarebutikker, og til aktiviteter i bymidten med mulig gennemkørsel fra Ørstedvej til Parkvej, og modsat. Mange lette trafikanter krydser vejen fra parkeringspladsen ved OK, og mange cyklister skal til og fra indkøb og bibliotek. S 21 0,5 mio. kr.
45 24 Trafikknudepunkt Gadstrup Indsats: Gøre Gadstrup station mere synlig fra Brordrupvej og koble bus og tog bedre sammen med et nyt trafikknudepunkt på hjørnet af Brordrupvej og Hovedgaden. Busstop flyttes og der opsættes trafikinformation med realtid. Den overdækkede cykelparkering udvides. Bedre synlighed fra Brordrupvej øger kendskabet til Gadstrup Station. Gangafstanden mellem bus og tog reduceres fra 250 m. til 75 m., forbedrede venteforhold, med tidssvarende trafikinformation, bedre tilgængelighed med fokus på børn, svagtseende og ældre. Stationen bliver mere attraktiv at cykle til med flere overdækkede cykelparkeringspladser. Nyt busstop for linje 212 Nyt fortov Projektet skal forbedre forholdene på Gadstrup Station på en række punkter. Det skal være hurtigere og nemmere at skifte mellem bus og tog, passsagertallet på Gadstrup Station skal øge og serviceniveauet skal løftes, så stationen bliver et attraktiv udgangspunkt for pendlingsog ærindeture til Roskilde og videre mod Hovedstaden. Diagram af ny trafikplads på Gadstrup Station Stationen er ikke synlig fra vejene, og der findes ikke skiltning, som viser, at der findes en station. Gadstrup har halvtimedrift til Roskilde Station. Denne gode togbetjening udnyttes meget begrænset. Der findes ikke information om afgangstider for tog og passagererne kan ikke orientere sig om rejsemuligheder 0,7 mio. kr. S 22
46 25 Gadstrup Hovedgade - bedre for cyklister Indsats: Der gennemføres en forundersøgelse, som skal udpege de bedste løsninger for at forbedre trygheden for cyklister i hovedgaden. Trygge skoleveje giver flere børn, som cykler til skole. Forbedreinger på Gadstrup Hovedgade vil forbedre nettet af skoleveje, og dermed gøre cyklen til et mere oplagt valg. Flere børn på cykel, og dermed mulighed for færre biler, kan give en positiv udvikling med stadig flere som cykler til skole. Forundersøgelsen skal medvirke til, at der tilvejebringes at godt beslutningsgrundlag for at Gadstrup Hovedgade er ikke præget af trafikuheld, hvor cyklister er involveret, men det kan være utrygt for børn, som har Gadstrup Hovedgade som del af deres skolevej, at cykle til Gadstrup skole. S 24 0,1 mio. kr.
47 Indsats: Gøre Gadstrup station mere synlig fra Brordrupvej og koble bus og tog bedre sammen med et nyt trafikknudepunkt på hjørnet af Brordrupvej og Hovedgaden. Busstop flyttes og der opsættes trafikinformation med realtid. Den overdækkede cykelparkering udvides. Bedre synlighed fra Brordrupvej øger kendskabet til Gadstrup Station. Gangafstanden mellem bus og tog reduceres fra 250 m. til 75 m., forbedrede venteforhold, med tidssvarende trafikinformation, bedre tilgængelighed med fokus på børn, svagtseende og ældre. Stationen bliver mere attraktiv at cykle til med flere overdækkede cykelparkeringspladser. Nyt busstop for linje 212 Nyt fortov Projektet skal forbedre forholdene på Gadstrup Station på en række punkter. Det skal være hurtigere og nemmere at skifte mellem bus og tog, passsagertallet på Gadstrup Station skal øge og serviceniveauet skal løftes, så stationen bliver et attraktiv udgangspunkt for pendlingsog ærindeture til Roskilde og videre mod Hovedstaden. Diagram af ny trafikplads på Gadstrup Station Stationen er ikke synlig fra vejene, og der findes ikke skiltning, som viser, at der findes en station. Gadstrup har halvtimedrift til Roskilde Station. Denne gode togbetjening udnyttes meget begrænset. Der findes ikke information om afgangstider for tog og passagererne kan ikke orientere sig om rejsemuligheder 0,5 mio. kr. S 22
TRAFIK- OG MOBILITETSPLAN FOR ROSKILDE SYD
TRAFIK- OG MOBILITETSPLAN FOR ROSKILDE SYD Enhedslisten kan ikke tiltræde planen, og har følgende mindretalsudtalelse, der vedlægges høringen: "Enhedslisten kan ikke tiltræde Trafik- og Mobilitetsplanen
Læs mereKommentarer fra borgermødet i Viby, den 3. maj 2016, til Trafik og mobilitetsplan for Roskilde Syd.
Kommentarer fra borgermødet i Viby, den 3. maj 2016, til Trafik og mobilitetsplan for Roskilde Syd. Dette notat indeholder et billede af alle indleverede kommentarer. I de tilfælde, hvor der tilføres nyt
Læs mereIndhold. NOTAT: Trafikanalyser og trafikmodel for Roskilde Syd. Baggrund side 2. Nummerskrivningsanalyse side 3. Trafikanalyse side 3
Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 234888 Brevid. 2150036 Ref. JEFJ Dir. tlf. 46 31 37 17 jensfj@roskilde.dk NOTAT: Trafikanalyser og trafikmodel for Roskilde Syd. 15. juli 2015 Indhold Baggrund
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereStrukturbillede VIBY Sjælland
Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNOTAT: Oversigt over cykelprojekter 2016
Veje og Grønne Områder Sagsnr. 276634 Brevid. 2253426 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk NOTAT: Oversigt over cykelprojekter 2016 20. januar 2016 Notatet beskriver hvilke cykelprojekter,
Læs mereTrafik - altid en grøn vej. Politik
Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,
Læs mereBornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling
Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling NOTAT/Styregruppe November 2017 1 Baggrund De videregående uddannelser på Bornholm har hidtil været fordelt på flere adresser
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereIndhold. NOTAT: Trafikmodel og -analyse af Roskilde syd. Baggrund side 2. Nummerskrivningsanalyse side 2. Trafikanalyse side 3
Plan og Udvikling Sagsnr. 234888 Brevid. 2244473 Ref. JTJ Dir. tlf. 46313712 Jenstj@roskilde.dk NOTAT: Trafikmodel og -analyse af Roskilde syd 26. januar 2016 Indhold Baggrund side 2 Nummerskrivningsanalyse
Læs mereNOTAT: Vurdering af Svogerslev Sikker Trafiks oplæg. I notatet gennemgås forslaget fra gruppen Sikker trafik i Svogerslev.
Veje og Grønne Områder Sagsnr. 291111 Brevid. 2589079 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk NOTAT: Vurdering af Svogerslev Sikker Trafiks oplæg 7. august 2017 I notatet gennemgås forslaget
Læs mereVi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.
Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en
Læs mereNIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Læs mereSide 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik
Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs meref f Cykelhandleplan2012
CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012
Læs mereMobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse
Indstilling Til Byrådet via Magistraten Fra Afdelingen for Teknik og Miljø Dato 25. april 2017 Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse En ny Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereVIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen
VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere2019 MOBILITET 2040 PB 1
2019 MOBILITET 2040 1 MOBILITET 2040 Mobilitet 2040 sætter scenen for fremtidens mobilitet i Aalborg Kommune. Vi er alle mobilister og bevæger os som aldrig før. Derfor er vores infrastruktur og miljø
Læs mereAarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef
Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef AARHUS FREIBURG ZÜRICH MÜNSTER KØBENHAVN ODENSE PCT. Generelle mobilitetsudfordringer Biltrafikken stiger! Danskerne
Læs mereFlere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.
Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende
Læs mereGULT: Dobbeltrettet cykelsti på sydsiden af Snoldelev Bygade fra T-kryds Snoldelev Bygade/Sandhøjsvej, over Salløvkrydset, og langs Salløvvej
GULT: Dobbeltrettet cykelsti på sydsiden af Snoldelev Bygade fra T-kryds Snoldelev Bygade/Sandhøjsvej, over Salløvkrydset, og langs Salløvvej (sydsiden, væk fra Erhvervsparken og Danish Agro). Effekt:
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereVirum Bymidte, Helhedsplan. Trafikken
Virum Bymidte, Helhedsplan Trafikken Trafikken generelt Der er i myldretiderne bilkø gennem Virum ad Frederiksdalsvej. Der er brug for både at fjerne uvedkommende, gennemkørende trafik og at få trafikken
Læs mereCykelsti langs Stumpedyssevej
Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet
Læs mereOversigtskort: 2 af 14
er beliggende i den sydlige del af Hobro. Skolen har ca. 520 elever fordelt på 0.-6. klassetrin. SFO er beliggende ved skolen. Der er udpeget 12 fokuslokaliteter i skoledistriktet. Kort 1 af 14 Skole:
Læs mereCykelsikkerhed og cykelstier: Prioritering af rammebevilling 2018
Cykelsikkerhed og cykelstier: Prioritering af rammebevilling 2018 10-04-2018 Nr. Projekt Overslagspris (mio. kr.) 1 Dobbeltrettet cykelsti mellem Rådmandshaven og Fabriksvej 0,45 2 2-1-vej mellem Rønnebæk
Læs mereMulige fremtidige løsninger for det overordnede vejnet i Roskilde syd
1 Plan og Udvikling Sagsnr. 234888 Brevid. 2370272 Ref. JEFJ Dir. tlf. 46 31 37 17 jensfj@roskilde.dk 4. januar 2017 Mulige fremtidige løsninger for det overordnede vejnet i Roskilde syd 2 Indhold 1. Baggrund...
Læs mereUDKAST. Skanderborg Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej. NOTAT 18.
UDKAST Skanderborg Kommune Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej NOTAT 18. juli 2018 LLJ/llj 0 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 0 Indholdsfortegnelse... 1 1 Baggrund... 1 1.1 Eksisterende forhold...
Læs mereTRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV
TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde
Læs mereCykelPolitik ESBJERGKOMMUNE
CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012-20 541 TRYKSAG 457 Rosendahls f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereTRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3
ELLA THOR EJENDOMME APS. TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Beskrivelse 2 2.1
Læs mereEgedal Kommune. Ganløse Skole Vurdering af skoleveje NOTAT 8. september 2017 IH/PH/TVO
Ganløse Skole Vurdering af skoleveje NOTAT 8. september 2017 IH/PH/TVO 1 Indledning... 3 2 Problemstillinger... 5 3 Trafiktal... 9 4 Løsningsforslag... 11 4.1 Løsningsforslag 1... 11 4.2 Løsningsforslag
Læs mereSamlet uddrag af trafikanalyser.
Samlet uddrag af trafikanalyser. Den 17. maj 2017 tiltrådte Økonomiudvalget indstillingen om, at der for Galten-Skovby og Ry skulle udarbejdes trafikanalyser på projektniveau og for Hørning en trafikstrukturanalyse
Læs mereBilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med
Læs mereMOBILITET I ROSKILDE SYD
MOBILITET I ROSKILDE SYD BORGERMØDE D. 3 MAJ Velkomst Aftenens møde og program Trafikken i Roskilde syd Pause og mulighed for at kommentere på planen Spørgsmål og synspunkter til trafik- og mobilitetsplan
Læs mereUDKAST. Ejerforeningen Terrassehaven. Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Vejadgang til institutioner via Risterivej Trafikal vurdering
UDKAST Ejerforeningen Terrassehaven Vejadgang til institutioner via Risterivej Trafikal vurdering NOTAT 7. juli 2017 ph Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Området... 2 3 Institutionens trafik... 3 4
Læs mereFREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN
FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne
Læs mereUDKAST. Glostrup Kommune. Den regionale cykelpulje Forslag til projekter. NOTAT 10. januar 2014 MKK/TVO
UDKAST Glostrup Kommune Den regionale cykelpulje Forslag til projekter NOTAT 10. januar 2014 MKK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Cykelstier på Herstedøstervej... 3 2 Cykelsti på Birkeskoven... 4 3 Cykelstier
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereTidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT
Tidsplan DET MENER BYRÅDET Udbygningen af området skal ske i etaper og afstemmes med en udvikling af bymidten i øvrigt CENTRALE SPØRGSMÅL Hvordan kan området fungere som bydel, selv om det udbygges i etaper?
Læs mereDato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik
Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),
Læs mereListe over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen
BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereUDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22.
UDKAST Gladsaxe Kommune Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium NOTAT 22. april 2009 SB/uvh 0 Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at forbedre trygheden i det firbenede
Læs mereRoskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).
Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen
Læs mereHVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereTiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.
NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,
Læs mereHørsholm Kommune ønsker at gennemføre trafiksanering af Område A i den vestlige del af kommunen. Området er vist på figur 1.
NOTAT Projekt Trafiksanering Område A Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-06-15 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann 1. Trafiksanering af Område A Hørsholm Kommune ønsker at gennemføre
Læs mereODENSE KOMMUNES BORGERPANEL
ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.
Læs mereJuni Den smarte vej frem. Platform
Juni 2018 Den smarte vej frem latform Fremtidens mobilitet Nye teknologier vil få stor betydning for fremtidens mobilitet: Køretøjer bliver selvkørende med mulighed for andre aktiviteter under kørslen
Læs mereAALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen
AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mereManglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.
Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereRØDEKRO SKOLECYKELBY Helhedsplan. Aabenraa Kommune
RØDEKRO SKOLECYKELBY Helhedsplan Aabenraa Kommune August 2017 1 Indhold A Adgang til skolen fra Rise samt krydsning af jernbanen mod syd 4 B Trafiksanering af Hærvejen 5 C Krydsning af Østergade 6 D Øvrige
Læs mereEvaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved
Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af
Læs mereFremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mereNærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.
Faxe Kommune Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Prioritering af cykelstiprojekter Prioriteringsmodel Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato 11. januar 2016
Læs mereVisionsplan for Hårlev
Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog
Læs mereTrafik og infrastruktur
Ballerup Midt - mennesker i centrum Bilag 4 Trafik og infrastruktur Vejnettet Konkurrenceområdet er afgrænset af Motorringvej 4, Sydbuen, Vestbuen og Ballerup Byvej (Frederikssundsvej), som bærer meget
Læs merePhoto: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune
Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt
Læs mereBilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej
Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk
Læs mereCykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012
Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....
Læs mereNotat. Målsætninger. Cykelpolitikken og den tilhørende handlingsplan blev vedtaget af byrådet i 2011.
Notat Vedrørende: Status på realisering af cykelstiplan Sagsnavn: Cykelregnskab 2015 Sagsnummer: 05.04.00-P05-1-15 Skrevet af: Grethe Helledi Kristensen E-mail: grh@randers.dk Forvaltning: Veje og Trafik
Læs mereByrådsorientering 19. november Byliv og byrum - Trafik- og mobilitetsplan
Byrådsorientering 19. november 2008 - Byliv og byrum - Trafik- og mobilitetsplan Visionen er at udvikle en sammenhængende midtby med bylivet i fokus og centrum og havn som vigtige elementer Playspots Ophold
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereKira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016
Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse
Læs mereDragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB
1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereNotat om lokalisering af Jerne station
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj
Læs mereVirum Bymidte. Input til en Helhedsplan
Virum Bymidte. Input til en Helhedsplan Helhedsplanens indhold Med etableringen af de nye butikker på Posthusgrunden er det en oplagt mulighed at der samtidig ses på Virum Bymidte som helhed. Nedenstående
Læs mereFremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter
Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for
Læs mereUDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO
UDKAST Vordingborg Kommune Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Buslinjer... 4 2.2 Trafikafvikling
Læs mereBemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590
Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der
Læs mereCykelpolitik 2013-18
Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde
Læs mereByplanlægning. Indhold
Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår
Læs mereProjektbeskrivelse - cykelsti mellem Aarup og Grønnemose (5560)
Projektbeskrivelse - cykelsti mellem Aarup og Grønnemose (5560) Baggrund for projekt Assens Kommune har en vision om at udvikle Aarup som en moderne bæredygtig stationsby, der udnytter områdets potentialer,
Læs mereAALBORG ØST. Trafik & Miljø
AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er
Læs mereI foråret 2014 bad Hørsholm Kommune Rambøll om at evaluere trafikløsningen for Ørbæksvej, efter at kommunen har indført dobbeltrettet
NOTAT Projekt Ørbæksvej - Alsvej Kunde Hørsholm Kommune Dato 2017-09-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Rambøll By og Trafik Kopi til Charlotte Skov 1. Baggrund I foråret 2014 bad Hørsholm Kommune Rambøll
Læs mereFaxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling
Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato
Læs mereMidlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen
By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen
Læs mereListe over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge
BILAG 1 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 18-04-2016 Liste over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge I vedlagte liste er trafiksikkerhedsprojekterne oplistet i prioriteret rækkefølge (højest prioriterede)
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
Læs mereFodgængerfeltet ved Majsevej anvendes som skolevej for et større boligområde mm. Vigtigt at kunne anbefale skoleruter som er sikret bedst muligt.
Øster Snede Elevtal: ca. 175. Klassetrin: 0. til 6. Der er lavet registreringer 6 steder ved gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17. Mangler fortov til skoleelever fra Kragelund.
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereBILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE
AABENRAA KOMMUNE BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE PADBORG SKOLECYKELBY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål Aabenraa Kommune
Læs mereMarts 2018 TRAFIKALE VIRKEMIDLER FOR BEDRE BYRUM I RANDERS MIDTBY
FO Marts 2018 R SL AG TRAFIKALE VIRKEMIDLER FOR BEDRE BYRUM I RANDERS MIDTBY 1 Kampen om arealerne Randers bymidte er unik i forhold til at de oprindelige middelalder gadestrukturer stort set er bevaret.
Læs mereEn letbane på tværs af København?
En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,
Læs mere1. Faxe Enkeltrettede fællesstier på Rådhusvej mellem Præstøvej og Ny Strandvej
1. Faxe Enkeltrettede fællesstier på Rådhusvej mellem Præstøvej og Ny Strandvej F1 - Nye enkeltrettede stier / cykelbaner (evt. fællesstier/ delte stier) Fortov på begge sider af Rådhusvej øst for Præstøvej
Læs mereCykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune
Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse
Læs mere