Anmeldt tilsyn ved Kildebjerget, tlf: Kostskolen, Sanatorievej 1, 7140 Stouby

Transkript

1 Regionssekretariatet Anmeldt tilsyn ved Kildebjerget, tlf: Kostskolen, Sanatorievej 1, 7140 Stouby Tel Udført af tilsynsteamet: Camilla R. Rask og Ellen Brunebjerg den 3. december 2009 Indledning og formalia Kildebjerget er en specialkostskole. Målgruppen er sent udviklede og psykisk udviklingshæmmede unge, der ofte har andre handicaps eller diagnoser som fx autisme eller ADHD. Kildebjerget består dels af en kostskoleafdeling med plads til 44 unge i alderen år fordelt i 3 boafdelinger, samt et tilbud om Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU, også kaldet Team 4) med tilknyttet boafdeling med plads til 14 unge i alderen 15 til 25. Kildebjergets bodel drives efter 67 i Lov om Social Service, mens skolen drives efter Folkeskoleloven. STU udbydes efter Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Dato Ellen Brunebjerg Tel Ellen.Brunebjerg@STAB.rm.dk Side 1 Dette tilsynsbesøg i kostskoleafdelingen var varslet jf. vejledningen minimum 6 uger før besøget. Pårørende og beboerne var blevet skriftligt orienteret. Forud for tilsynsbesøget havde botilbuddet fremsendt relevante bilag til tilsynsteamet, hvilket gav et godt grundlag for forarbejdet. Tilsynet havde ved dette besøg særligt fokus på effekter af efteruddannelsesprojektet. Seneste tilsyn var uanmeldt og fandt sted den 6. maj 2009 i STU-afdelingen. Tilsynsrapporten ligger på tilbuddets hjemmeside, men tilsynsteamet er ikke bekendt med en handleplan for opmærksomhedspunkterne: Brugerindflydelse: Hvordan kan STU-eleverne i fællesskab øve indflydelse på hverdagen? Hjemmesiden: Hvordan kan hjemmesiden gøres mere informativ? Tilsynet fulgte op på opmærksomhedspunktet om hjemmesiden: Kildebjergets hjemmeside er blevet opdateret med opsætning, indhold og billeder, men efter oplysning fra driftscentret kan der ikke linkes til elevernes hjemmesider. Ledelsen ønsker at flere på Kildebjerget får adgang til at opdatere hjemmesiden. - Der er ikke truffet beslutning i MED-udvalget om en handleplan for opmærksomhedspunkterne. Deltagere i tilsynet Ledelsen: Sten Jensen Muff, institutions- og skoleleder Sanne Flittner-Nielsen, souschef og pædagogisk leder, sikkerhedsleder Marie Grunddal, leder Team 4 (STU) Medarbejdere: Lærer, Rønneteamet

2 Lærer, Kildeteamet Kurator Alle medarbejdere var orienteret om tilsynet, og deltagerne var blevet spurgt af ledelsen. Der var afbud fra medlemmer af MED, som er udvalget for medindflydelse og medbestemmelse. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten Elever: Tre elever fra Kildehuset Alle elever var orienteret om tilsynet, og deltagerne var udvalgt af ledelsen. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Pårørende: En forældre til en elev i Team 4 Et forældrepar til en elev i Kildehuset En forældre til en elev i Skovhuset Alle pårørende var orienteret om tilsynet, og repræsentanterne havde tilmeldt sig til interviewet. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Program Tilsynet fandt sted i tidsrummet kl. 9 til 16. Der blev gennemført interviews med ledelsen, medarbejdere, elever og pårørende. To elever fra Kildehuset forestod en rundvisning på kostskolen. Tilsynets samlede vurdering Efteruddannelsesprojektet, som efter tre år afsluttes i sommeren 2010, har givet nye arbejdsmetoder til kortlægning af elevernes kompetencer og udfordringer funderet på en anerkendende systemisk tilgang. Intentionen har været at skabe grundlag for en tværgående koordineret indsats, hvor der arbejdes med udgangspunkt i tre områder: En elev-mapping, hvor eleverne inddrages i udarbejdelsen, som sammen med en journal-mapping og en færdigheder-på-vejmapping tilsammen danner grundlaget for en beskrivelse af mål og delmål. Processen med beskrivelse af mål og delmål er startet i STU-afdelingen og følger efter i kostskolen. Medarbejderne i skole og bodel skal være fælles om at arbejde med målene, og elevernes udvikling måles ved resultatdokumentation. Eleverne kan præsentere sig ved statusmøder ved hjælp af deres mapping, hvor teksten kan suppleres med grafik og farver. Mappingerne er også anvendt ved nogle forældresamtaler, hvorved samtalerne blev mere strukturerede. Eleverne fra Kildehuset er godt tilfredse med at være på Kildebjerget, som både giver kammeratskab og mulighed for uddannelse. Eleverne har to kontaktpersoner, en lærer og en pædagog, som de ikke selv har valgt. De har været med til at lave mind-mapping og synes, de er blevet hørt i processen. Eleverne deltager i ugentlige husmøder, og to repræsentanter fra hvert team sidder i elevrådet. Forældrene er generelt tilfredse med opholdet på Kildebjerget, hvor eleverne udvikler sig på mange områder, og personalet er meget engagerede i målgruppen. Der opleves et godt samarbejde med kontaktpersonerne, og forældrene inddrages relevant. Der holdes ikke ungemøder i Team 4, hvor de tidligere café-aftener efterspørges fra en forældre. Forældrene ser udviklingsmuligheder for Kildebjergets hjemmeside og efterlyser bedre muligheder for at de unge kan være i kontakt med deres netværk via computeren også på skolen. Der forekommer ikke magtanvendelser på Kildebjerget, hvor medarbejderne har kendskab til reglerne. Side 2

3 Tilsynet oplever lokalerne rene og ryddelige. Der er lagt en langsigtet plan for renovering af lokalerne, som skal i høring i MED. Planen tager hensyn til mere differentieret indsats i undervisningen af de unge som følge af den kortlægning, som efteruddannelsesprojektet har givet. Elevernes brug af computere på værelserne og overnatning sammen er drøftet i ledelsen, og retningslinjerne er meldt ud. Forældrene oplever ikke problemer med medicineringen på Kildebjerget, og flere doserer medicin i weekenden, hvor de unge er hjemme. Der er fokus på motion og kost på Kildebjerget, men alligevel kan enkelte elever tage en del på under opholdet. Der er ikke problemer med rygning og alkohol. Der er tilfredsstillende rekruttering, og der tilbydes efteruddannelse og indflydelse på planlægningen af arbejdet. Medarbejderne tilbydes sagssupervision ved en ekstern psykolog, hvilket understøtter kompetenceudviklingsprojektet. Medarbejderudviklingssamtaler tilbydes hvert år. Efteruddannelsesprojektet har medført et fælles sprog, der er udviklet nye værktøjer, og faggrupperne trækker på samme hammel med respekt for kompetencerne. Med det lange forløb i efteruddannelsesprojektet er det vigtigt at ledelsen fortløbende tydeliggør målet for medarbejderne. Der er et godt arbejdsmiljø med gode relationer mellem lærere og pædagoger. De største arbejdsmiljøudfordringer er pladsmangel i lokaler i skolen og tilknytningen af STU-eleverne. Kildebjerget har en velfungerende voldspolitik, som har vist sin berettigelse ved en episode med elevvold mod en medarbejder. Tilsynsteamet ser ingen opmærksomhedspunkter Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Ledelse Efteruddannelsesprojektet, som er baseret på en anerkendende systemisk tilgang, med formålet at udvikle metoder til en tværgående indsats for eleverne. Der er introduceret tre mappinger, som nu er anvendt i et par år: Elevens mapping fungerer som elevens stemme, og hidtil har det været souschefen, som har gennemført elevsamtalerne. Eleverne fortæller om fakta, ønsker, drømme og udfordringer i forhold til familie, venner, skole og fritid. Emnerne sættes op på et stort papir i farver, hvor blå er fakta, grønt er drømme, rødt er det vanskelige, og sort er aftaler. Det skriftlige kan suppleres med billeder og tegninger, så eleverne forstår indholdet. Det tager en til flere timer at lave beskrivelserne, og selv elever, som normalt kun kan koncentrere sig i kortere tid, kan samarbejde om mappingen i længere tid. Kontaktpersonerne laver sammen en journalmapping om eleven efter samme princip på baggrund af alt tilgængeligt materiale. Der laves tillige en færdigheder-på-vej mapping, som beskriver områder, hvor eleven er i udvikling. De tre mappinger lægges ved siden af hinanden, og ud fra materialet finder kontaktpersonerne to til fire mål, som Kildebjerget efterfølgende arbejder Side 3

4 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen med. Det kan også være et mere langsigtet mål, som kan have flere delmål. Arbejdsformen med de tre mappinger giver en detaljeret viden om eleverne, som ikke nødvendigvis deltager i processen med målsætninger. Eleverne bliver hørt med mapping-systemet, og hvis der er elever, som har svært ved at formidle sig, kan souschefen lave et interview med kontaktlærer og kontaktpædagog som bevidnere. Eleverne er stolte af mappen med dokumentationen, som de anvender til at fortælle om dem selv med fokus på det positive og det, de er gode til. Eleverne kan tage dokumentationen med, når de rejser fra Kildebjerget til et videre forløb, hvor det kan være en støtte til elevernes hukommelse og et vidnesbyrd om deres liv. Dokumentationen bruges også ved de igangværende revisitationer, og sagsbehandlere efterspørger materialet, fordi det giver et godt overblik. Suoschefen er tovholder for kompetenceudviklingsprojektet, hvilket er en langvarig proces, som ikke stopper fordi uddannelsesprojektet stopper. Der er en række andre projekter i gang på Kildebjerget, herunder resultatdokumentation, der er tilpasset kostskolen. Der måles to gange årligt, hvilket kan være for hyppigt, da udvikling tager tid med målgruppen, men ved sammenligning år for år bliver elevernes udvikling tydelig. Der har været mange drøftelser om hvad der skal måles på og hvornår. Når eleverne skal finde sig selv i en ny gruppe, sker der ofte et læringsdyk, og derfor laves første måling ved efterårsferien. Der er gennemført forældretilfredshedsundersøgelse med fint resultat, men det er ikke målt hvad kompetenceudviklingsprojektet betyder for forældrene. Efter ledelsens vurdering finder forældrene at nogle unge bliver mere aktive og selvstændige, de får større selvværd, kammerater og kærester. Samtidig bliver de unge mere bevidste om, hvad de vil og ikke vil, hvilket kan være en udfordring for forældrebindinger. Der er stor spredning i forældregruppen, både hvad angår ressourcer og accept af barnets handicap og konsekvenserne heraf i forhold til uddannelse og selvstændigt liv. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) flytter til Tørring i marts 2010, og målet er at Team 4 bliver et døgntilbud for unge mennesker under nyt navn: Kildebjerget Tørring. Medarbejdere Kuratoren medvirker ved revisitationsmøder og forældresamtaler. Det er ikke alle elever, som medbringer mappinger til møderne, men eleverne kommer mere på banen, og mappingerne har gjort det lidt lettere at tale om de vanskelige emner. En lærer vurderer at mappingerne især er et godt redskab for elever, som er gode til at fortælle, og for nogle har det givet indsigt i vanskeligheder. Deltagerne er fælles om elevens mapping, som foregår på elevens værelse, og eleverne oplever at medarbejderne tager dem seriøst. Kontaktpersonerne er desuden blevet knyttet bedre sammen og kan reagere hurtigere på udfordringer for eleven. Side 4

5 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Elevbeskrivelserne er blevet bedre ud fra den detaljerede viden fra mindmapping, selvom det er vanskeligt at komme omkring det hele. Beskrivelserne er lette at gå til, også for eleven, som kan genkende sig selv og forstår farver, tegninger eller teksten. Grafikken har været med til at fortykke forbindelsen mellem elevens ønsker og dokumentationen. Medarbejderne har let ved at følge den røde tråd i udviklingen og kan bruge dokumentationen til at vise eleven, at der sker udvikling, selvom denne synes udviklingen er gået i stå. Det er en udfordring at resultaterne er skriftlige, når mange af eleverne ikke kan læse. Med de nye smartboards vil teksten i elevens mapping kunne suppleres med billeder, symboler eller tegninger, hvilket vil være mere anvendeligt for eleverne. Mappingerne har været præsenteret med succes ved nogle forældresamtaler, hvor mappingerne har været med til at holde fokus ved samtalen. Souschefen og afdelingslederen for STU-afdeling er i gang med at beskrive mål og delmål for STU-eleverne, mens Kostskolen starter et par uger senere. Medarbejderne kender derfor ikke udviklingsplaner for de enkelte elever pt., men det er drøftet at der skal være et begrænset antal mål af gangen. Eleverne skal kende målene, som drøftes med dem i kontaktlærertiden. Brugere/ vurdering Tilsynet talte med tre elever fra Kildehuset, som er godt tilfredse med at være på Kildebjerget, hvilket deres forældre også er. Eleverne fremhæver kammeraterne og skolen som det bedste. Der er morgenmotion hver dag kl. 9 og skolegang indtil kl Eleverne har madtjanser på skift, og der er mange forskellige aktivitetsmuligheder, fx passe dyrene, spille i orkester eller tage knallertkørekort. Hvis eleverne fik opfyldt deres ønsker lå der en bowlingbane og en McDonalds ved siden af kostskolen. Flere udflugter til Vejle, Kolding eller Århus i fritiden ville også være fint. Pårørende/ vurdering Eleverne har hver to kontaktpersoner, en lærer og en pædagog, som de ikke selv har valgt. Der er varierende tilfredshed med kontaktpersonerne, men eleverne snakker ikke med de voksne om det. Eleverne har været med til at lave mind mapping, hvilket de synes er en god måde at snakke om sig selv på. Eleverne føler det giver overblik, og at de har indflydelse på processen. De ved godt hvorfor de er på Kildebjerget. Der er tilstrækkeligt voksne i huset om eftermiddag og aftenen, men ingen ved pædagogmøderne om mandagen, hvor eleverne synes der burde blive en i huset. Eleverne har oplevet at få skæld ud af de voksne, hvilket kan afholde dem fra at kontakte en voksen. Eleverne oplever også at de voksne prøver at overtale dem til beslutninger, fx om at tage et år mere på Kildebjerget. De ved, at de kan klage til lederen, hvis de er utilfredse med noget, men snakker mest med kontaktpersonerne, souschefen eller kuratoren. Et forældrepar sidder i forældrebestyrelsen for Team 4, og finder at Team 4 fungerer godt efter der er kommet en stor pavillon. De mindre grupper gi- Side 5

6 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen ver stor tryghed for de unge, og forældrene oplever at personalet følger de unge tæt. Forældrene glæder sig til flytningen til Tørring. En elev er faldet godt til i Kostskolen efter nogle måneder. En anden elev har udviklet sig personligt og fået selvsikkerhed blandt sine venner på kostskolen. Forældrene oplever at lærere og pædagoger kan lide arbejdet med de unge, som de ser individuelt, og synes de får god og hurtig information fra personalet. Personalets engagement smitter af på forældrenes tryghed. Forældrene har været vidende om elevmappingen som en del af kompetenceudviklingen på Kildebjerget, men har ikke været involveret som forældre. De vurderer at mappingen giver alle involverede et bedre overblik over eleverne, men det har taget tid at implementere, hvilket eleverne også mærker på aktivitetsniveauet. En elev har med baggrund i mappingen præsenteret sine egne mål og ønsker på et møde med kommunen og fik endda præsenteret nogle udfordringer som teenager. Generelt oplever forældrene et godt samarbejde med kontaktpersonerne og med øvrige medarbejdere. Hvis forældrene er utilfredse med noget, kan de altid henvende sig, og der handles hurtigt på kritik, men løsningen er ikke altid indenfor Kildebjergets kompetence. Det sker sjældent at eleverne bliver udadreagerende, men når det sker, tager personalet hurtigt hånd om det. Der kan forekomme sms-chikaner mellem eleverne, hvilket også følges op af personalet. Forældre deltager ved visitation og revisitation, hvor de kan bidrage med viden og tilføje emner. De kan også i dagligdagen sætte fokus på særlige områder gennem kontakt med Kildebjerget. På Kildebjerget lægges planer for den pædagogiske udvikling og for undervisningen. Tidligere blev der arrangeret café-aftener hver anden torsdag i Team 4, hvor de unge kunne invitere en gæst udefra, hvilket var med til at styrke netværket. De unge var på skift med til at planlægge aftenerne. Så vidt denne forældre er orienteret, holdes der ikke ungemøder i Team 4. En forældre synes ikke Kildebjergets hjemmeside er imponerende og ville gerne have link til Team 4 s hjemmeside fra Kildebjergets hjemmeside. Forældrene oplyser at de unge bruger nettet til at vedligeholde deres netværk, hvilket vanskeliggøres af at de ikke må have computer på værelset på Kostskolen. Det giver stor travlhed, når de unge er hjemme hos forældrene, hvor mange internetkontakter også skal plejes. Der er også kontakt med skolekammerater via Skype i weekender. Nogle unge bruger computeren til at føre dagbog, som støtte for hukommelsen, så de kan berette om oplevelser til forældrene, mens andre bruger piktogrammer til kommunikation via computer. Forældrene ønsker at Kildebjerget havde regler om brug af computere i fællesrum i et begrænset tidsrum, hvilket også kunne give mulighed for at være sociale sammen. Side 6

7 Den generelle faglige indsats Beboere/pårørende samarbejde og inddragelse Brugere Der holdes husmøde hver mandag i Kildehuset. De voksne styrer mødet, og eleverne skal række hånden op, før de siger noget. To elever fra hvert af de tre teams er valgt til elevrådet, hvor der også deltager en lærer. Elevrådet mødes hver onsdag. De har blandt andet snakket om at lave en avis. Elevrådet kunne også drøfte et forslag, om eleverne kan have computere på værelserne. Pårørende Der holdes en forældredag hvert år for de tre teams på Kostskolen med lærere og pædagoger. Desuden er der forældremøde med barn, lærer og pædagoger hvert år. Den generelle faglige indsats Magtanvendelser og håndtering af klager Ledelsen Magtanvendelser Der forekommer ikke magtanvendelser. Medarbejdere er bekendt med reglerne om magtanvendelser. Klager Der er ingen aktuelle klager. Medarbejdere Medarbejderne har kendskab til reglerne om magtanvendelser, herunder fastholdelse og føring, hvilket skal registreres i et skema. En medarbejder ville straks kontakte sin leder eller tillidsrepræsentant for vejledning, hvis en magtanvendelse skulle forekomme. Den generelle faglige indsats Beboernes økonomi Brugere Pårørende De unge er stort set tilfredse med deres tøj- og lommepenge. En har eget lommepengekort og bestemmer selv, hvor meget hun hæver. En anden kunne godt bruge flere penge, eftersom priserne stiger. Forældre kan følge børnenes økonomi hjemmefra og oplever at støtten, som de unge modtager på Kildebjerget, er velfungerende. De unge får penge med hjem til weekenderne. Den generelle faglige indsats Tilsynets bemærkninger Efteruddannelsesprojektet, som efter tre år afsluttes i sommeren 2010, har givet nye arbejdsmetoder til kortlægning af elevernes kompetencer og udfordringer funderet på en anerkendende systemisk tilgang. Intentionen har været at skabe grundlag for en tværgående koordineret indsats, hvor der Side 7

8 arbejdes med udgangspunkt i tre områder: En elev-mapping, hvor eleverne inddrages i udarbejdelsen, som sammen med en journal-mapping og en færdigheder-på-vej-mapping tilsammen danner grundlaget for en beskrivelse af mål og delmål. Processen med beskrivelse af mål og delmål er startet i STU-afdelingen og følger efter i kostskolen. Medarbejderne i skole og bodel skal være fælles om at arbejde med målene, og elevernes udvikling måles ved resultatdokumentation. Eleverne kan præsentere sig ved statusmøder ved hjælp af deres mapping, hvor teksten kan suppleres med grafik og farver. Mappingerne er også anvendt ved nogle forældresamtaler, hvorved samtalerne blev mere strukturerede. Eleverne fra Kildehuset er godt tilfredse med at være på Kildebjerget, som både giver kammeratskab og mulighed for uddannelse. Eleverne har to kontaktpersoner, en lærer og en pædagog, som de ikke selv har valgt. De har været med til at lave mind-mapping og synes, de er blevet hørt i processen. Eleverne deltager i ugentlige husmøder, og to repræsentanter fra hvert team sidder i elevrådet. Forældrene er generelt tilfredse med opholdet på Kildebjerget, hvor eleverne udvikler sig på mange områder, og personalet er meget engagerede i målgruppen. Der opleves et godt samarbejde med kontaktpersonerne, og forældrene inddrages relevant. Der holdes ikke unge-møder i Team 4, hvor de tidligere café-aftener efterspørges fra en forældre. Forældrene ser udviklingsmuligheder for Kildebjergets hjemmeside og efterlyser bedre muligheder for at de unge kan være i kontakt med deres netværk via computeren også på skolen. Der forekommer ikke magtanvendelser på Kildebjerget, hvor medarbejderne har kendskab til reglerne. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Rundvisning/ Tilsynets beskrivelse Tilsynsteamet fik forevist Rønnehuset og Kildehuset, hvor der bor hhv. 14 og 16 elever. I hvert hus er der et medarbejderkontor. Der er fælles computer í en niche på gangen i Rønnehuset, hvor der kan spilles Wii i det fælles opholdsrum. Tilsynet ser et værelse, som er præget af at elevens musikinteresse. Desuden kom rundvisningen omkring de fleste værksteder/faglokaler og undervisningsrum på Kostskolen. Der er nylig installeret smartboards (tavle og interaktiv computerskærm) i klasselokalerne. Ledelse For yderligere beskrivelse af rammerne henvises til tidligere tilsynsrapporter. De fysiske rammer til undervisning på Kildebjerget trænger til udvikling, og der er beskrevet et udviklingsprojekt over 8 år for rammerne. Projektet er på vej ind i fase 2, hvor forslag til anvendelse af lokaler er i høring i MED (udvalget for medbestemmelse og medindflydelse) samt hos medarbejder- Side 8

9 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer ne. Forslaget indeholder mere åbne og lyse rum til undervisning, hvorved værksteder og den boglige del kan integreres tættere og fungere i vekselvirkning. Formålet et at tilbyde en større faglig differentiering i undervisningen, hvor børn/unge samles på tværs af grupperne efter niveau og interesser. Dyrene flyttes længere væk for at undgå forstyrrelser. Næste fase vedrørende de fysiske rammer bliver at finde værksteder udenfor Kildebjerget, hvortil de unge tager af sted med en madpakke og øver sig i at være på en arbejdsplads. Det bliver relevant både for kostskoleelever og STU-eleverne i Tørring. Kildebjerget har drøftet og besluttet at eleverne i kostskolen i lighed med mange efterskoler ikke må have computere med internetadgang på værelserne, hvilket er meldt ud til eleverne. Der er computere til fælles brug i fællesrummet og i skolen, og der opsættes flere computere, hvilket ledelsen forventer vil dække behovet. Elevernes ønske om at sove sammen på tværs af husene har været drøftet på husmøde i Kildehuset. Det er meldt ud, at eleverne kun må sove sammen med nogen fra deres eget hus. Det vil være vanskeligt for nattevagten at holde styr på hvor eleverne sover, hvilket kan være kritisk i tilfælde af brand. Brugere I Kildehuset er der kommet nye ovne og køleskab. En af de unge fortæller at køkkenbordene ikke passer i højden til ham og flere andre elever: de skal nærmest stå på knæ for at skære salat til aftensmaden. Eleverne bor til dels opdelt på pige- og drengegange. Eleverne deles 4 til 5 om et badeværelse, hvilket fungerer fint. Der er ekstra madrasser, som kan anvendes, hvis nogle elever ønsker at sove sammen på et værelse. Det er dog kun tilladt for elever af samme køn og fra samme hus, hvilket eleverne synes er ærgerligt, for de kan godt være kammerater med nogen fra et andet hus. To af eleverne har lært om brandsikkerhed og ved, hvordan de skal reagere ved brand, og at de skal samles ved hallen. Der er en brandslukker i køkkenet, men en elev har tænkt på om der kunne være en brandslukker på værelset Pårørende Forældrene synes Kildebjerget har gode lokaler. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Medicinadministration Ledelse Medarbejdere Ledelsen har eftersendt materiale om medicinadministrationen til tilsynet, men håndteringen blev ikke gennemgået med ledelsen ved tilsynsbesøget. Pædagogerne i boafdelingerne har en medicininstruks, og der har nylig væ- Side 9

10 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Medicinadministration ret medarbejdere på medicinkursus. Det er typisk kontaktpædagogen, som tager sig af medicinen for den enkelte elev. Lærerne får instruktion, hvis de skal håndtere medicin for de unge på ture eller lignende. Brugere Pårørende Ingen af de unge, som tilsynet talte med, får fast medicin. De unge, hvis forældre tilsynet talte med, modtager fast daglig medicin. Forældrene kan dosere medicinen til de unge i weekenden, hvilket kræver at de unge har doseringsæskerne med hjem. Det er drøftet med kontaktpersonen, hvordan det huskes. En forældre fortæller at deres barn har en pakkeliste, som er lavet efter aftale med pædagogerne, for at huske at få alt med hjem. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Kost/motion Medarbejdere Siden der blev ansat en kok i fælleskøkkenet, hjælper eleverne ikke længere med madlavningen midt på dagen. Ledelsen oplyser at fysioterapi ikke er omfattet af rammeaftalen for Kildebjergets ydelser. Kommunen må derfor give tillægsbevilling til ekstern fysioterapi, hvilket Kildebjerget også kan anmode om. Brugere Pårørende De unge synes de får god, velsmagende mad. Kokken har lavet en postkasse, hvor de kan skrive forslag eller aflevere ris og ros. En af de unge har taget en del på siden starten på Kildebjerget, hvilket forældrene netop er blevet opmærksomme på. Hun har svært ved at følge med til fælles motion. I Skovhuset har der været fokus på motion og maden. Alle elever skulle ud og løbe ved fællesmotion. En forældre ønsker at fysioterapi kunne tilbydes på Kildebjerget, da den unge tidligere har fået fysioterapi fast, og en del elever har fysiske udfordringer. Fysioterapi tilbydes fra en lokal fysioterapiklinik, eller som forældrene har fundet ud af, på Vejlefjord, som ligger tættere på Kildebjerget. En anden forældre mener tilbuddet om fysioterapi hænger sammen med kommunens forpligtelse for vedligeholdende træning. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Rygning, alkohol- og stofmisbrug Brugere Pårørende De unge fortæller at de ikke ryger eller drikker alkohol, og at de skal have en forældretilladelse for at ryge. De unge må ryge udendørs på Kildebjerget, hvis de har en rygetilladelse fra Side 10

11 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Rygning, alkohol- og stofmisbrug forældrene. Alkohol tolereres ikke, og hvis de unge lugter af øl søndag aften, så hjælpes de hjem. Der kan blive andre regler for STU-eleverne over 18 år, når de flytter til Tørring. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Tilsynets bemærkninger Tilsynet oplever lokalerne rene og ryddelige. Der er lagt en langsigtet plan for renovering af lokalerne, som skal i høring i MED. Planen tager hensyn til mere differentieret indsats i undervisningen af de unge som følge af den kortlægning, som efteruddannelsesprojektet har givet. Elevernes brug af computere på værelserne og overnatning sammen er drøftet i ledelsen, og retningslinjerne er meldt ud. Forældrene oplever ikke problemer med medicineringen på Kildebjerget, og flere doserer medicin i weekenden, hvor de unge er hjemme. Der er fokus på motion og kost på Kildebjerget, men alligevel kan enkelte elever tage en del på under opholdet. Der er ikke problemer med rygning og alkohol. Medarbejdere og medarbejderforhold Generelt, normering, rekruttering Ledelse På Kildebjerget er ambitionen at få de bedst kvalificerede medarbejdere til opgaverne: Lærere og pædagoger må gerne være højt uddannede, fx speciallærere med (systemisk) efteruddannelse og interesse for værkstedsfag. Forskellighed er også en kvalitet, og det er en forudsætning, at lærere og pædagoger synes målgruppen er interessant at udvikle, hvilket også kræver tålmodighed. Rekrutteringen er tilfredsstillende, og Kildebjerget opkvalificerer også selv medarbejderne. For at fastholde medarbejderne tilbydes efteruddannelse, selvstyring i teams og fleksible arbejdstider, som medarbejderne selv planlægger. Det er attraktivt at lærere og pædagoger arbejder tæt sammen med fokus på opgaven og helheden omkring de unge. Kildebjergets serviceafdeling kommer rundt i hele organisationen, så også her er det vigtigt at finde de rette medarbejdere. Udskiftningen i medarbejdergrupperne sker primært på grund af pension. Nogle medarbejdere har været med siden skolens start. Medarbejdere Medarbejderne bekræfter ledelsens beskrivelse af rekruttering og fastholdelse og fremhæver at det attraktive ved Kildebjerget er et interessant indhold, hvor de har stor indflydelse på hverdagen, og arbejdet er udviklende. Der er gode kollegaer, men det er vigtigst at eleverne trives på Kil- Side 11

12 Medarbejdere og medarbejderforhold Generelt, normering, rekruttering debjerget. Den flerfaglige baggrund er godt i forhold til målgruppen. Medarbejderne har et afvekslende arbejde i forhold til opgaverne og de unge, og der er mange muligheder for at arbejde både praktisk og bogligt. På et tidspunkt var der nogen udskiftning på lærerværelset, hvilket har skabt en tilpas forstyrrelse med spredning på både alder og køn. Medarbejdere og medarbejderforhold Faglig udvikling Ledelse Alle fagpersoner i teams og huse har adgang til ugentlig sagssupervision, som en psykolog varetager ud fra en systemisk tilgang. Psykologen er på Kildebjerget i et fast tidsrum og kan også have samtaler med eleverne. Medarbejderudviklingssamtaler tilbydes hvert år for alle medarbejdere efter en plan. Den nye afdelingsleder i Team 4 er i gang med første runde af medarbejderudviklingssamtaler (MUS), men vil på sigt tilbyde gruppeudviklingssamtaler for at styrke teamarbejdet. Der er personalemøde i de fire boafdelinger hver anden uge, hvor blandt andet produktionen drøftes. I Team 4 er refleksion fast på dagsorden: En medarbejder sætter et emne på dagsorden, og kollegaerne kan give deres refleksioner derpå. Medarbejdere Kompetenceudviklingsprojekt afsluttes sommeren Projektet har tilvejebragt metodiske værktøjer og et fælles sprog, som har bidraget til koordination mellem fagene og det tværfaglige samarbejde. Medarbejderne oplever at det bedste er at fagene er blevet rykket tættere sammen med respekt for hinandens kompetencer. Medarbejderne synes den pædagogiske udvikling tager meget tid, og i projektperioden har den monofaglige udvikling været droslet ned. Medarbejderne tilbydes en medarbejderudviklingssamtale hvert år. Medarbejderne kan bruge souschefen til supervision eller bestille tid til supervision eller sparring hos psykologen, som kommer hver mandag og tager elevsamtaler. Medarbejdere og medarbejderforhold Arbejdsmiljø Ledelse Udviklingsprocesser kan skabe travlhed og manglende overblik for medarbejderne, da processerne strækker sig over lang tid. Det er derfor væsentligt at ledelsen kontinuerligt repeterer formålet med udviklingsprojektet og de ønskede effekter i opgaveløsningen. Mennesker har forskellige opfattelser af travlhed og stress, og det er vanskeligt at måle stressniveauer. På Side 12

13 Medarbejdere og medarbejderforhold Arbejdsmiljø Kildebjerget er udarbejdet en stresspolitik, som medfører at ledelsen er nærværende og har en åben dør overfor medarbejderne og tid til at snakke om travlheden og reflektere. Ledelsen er imødekommende overfor medarbejdere, som rejser en problemstilling, men også insisterende på at finde løsninger. Der har været et tilfælde af elevvold mod medarbejdere i november ifølge voldspolitikken blev der taget hånd om medarbejderne af en kollega, og efterfølgende havde souschefen en samtale med lærer og pædagog, som beskrev episoden i et internt skema. Sikkerhedsrepræsentanten følger også op med medarbejderne. Medarbejderne bruger også hinanden i teamet på tværs af faggrupperne. I pædagoggruppen har medarbejderne ambulancebreve, hvor medarbejderne har skrevet, hvem de ønsker at blive kontaktet af i tilfælde af voldsomme episoder. Pædagoger har desuden aftaler om at andre tager stilling til behovet for samtaler med en psykolog. Kildebjerget har et lavt sygefravær, hvis der ses bort fra langtidssygemeldte. Medarbejdere Der er et godt arbejdsklima i teamene, hvor der er åbenhed til at sige tingene lige ud. Der er travlt, hvilket opfattes positivt. Kompetenceudviklingsprojektet har været med til at skabe den gode trivsel, og der er gode relationer mellem lærere og pædagoger, hvilket måske er en følge af kompetenceudviklingsprojektet. Mindmapping fungerer bedre, når det bliver lavet i fællesskab mellem kontaktlærer og pædagog, og eleverne kan også mærke at samarbejdet fungerer. Der er lavt sygefravær, og teamstrukturen fremmer ansvaret for opgaven og dermed for fremmødet. Der blev gennemført elektronisk arbejdspladsvurdering i efteråret 2009, men der er forsvundet data fra systemet. De største arbejdsmiljøudfordringer er at teamlokalerne er trange i nogle teams, et lokale ligger i kælderen og manglende sikkerhedskurser har lukket nogle værksteder. Det har desuden været trangt med de ekstra elever i STU, hvilket også har givet eleverne mange mennesker at skulle forholde sig til. Medarbejderne ser frem til flytningen til Tørring. Lærerne er tilfredse med lærerværelset, som fungerer godt. Voldsepisoden er fulgt op med psykologsamtaler for den involverede medarbejder, og souschefen har talt med teamet. Alle medarbejdere blev informeret om hændelsen i Bosted System (elektronisk dagbogssystem), men der blev ikke givet information om opfølgningen. Der bliver også taget hånd om eleven, som får lavet en mindmapping af kontaktlærer, -pædagog og souschefen. Medarbejdere og medarbejderforhold Tilsynets be- Der er tilfredsstillende rekruttering, og der tilbydes efteruddannelse og ind- Side 13

14 Medarbejdere og medarbejderforhold mærkninger flydelse på planlægningen af arbejdet. Medarbejderne tilbydes sagssupervision ved en ekstern psykolog, hvilket understøtter kompetenceudviklingsprojektet. Medarbejderudviklingssamtaler tilbydes hvert år. Efteruddannelsesprojektet har medført et fælles sprog, der er udviklet nye værktøjer, og faggrupperne trækker på samme hammel med respekt for kompetencerne. Med det lange forløb i efteruddannelsesprojektet er det vigtigt at ledelsen fortløbende tydeliggør målet for medarbejderne. Der er et godt arbejdsmiljø med gode relationer mellem lærere og pædagoger. De største arbejdsmiljøudfordringer er pladsmangel i lokaler i skolen og tilknytningen af STU-eleverne. Kildebjerget har en velfungerende voldspolitik, som har vist sin berettigelse ved en episode med elevvold mod en medarbejder. Side 14