Anmeldt tilsyn ved Kildebjerget, Sanatorievej 1, 7140 Stouby, tlf: Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, STU-afdelingen

Transkript

1 Regionshuset Viborg Anmeldt tilsyn ved Kildebjerget, Sanatorievej 1, 7140 Stouby, tlf: Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, STU-afdelingen Regionssekretariatet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Udført af tilsynsteamet: Trine K. Birkemose og Ellen Brunebjerg den 6. maj 2009 Dato Ellen Brunebjerg Tel Indledning og formalia Kildebjerget er en specialkostskole. Målgruppen er sent udviklede og psykisk udviklingshæmmede unge, der ofte har andre handicaps eller diagnoser som fx autisme eller ADHD. Kildebjerget består dels af en kostskoleafdeling med plads til 44 unge i alderen år fordelt i 3 boafdelinger, samt et tilbud om Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) med tilknyttet boafdeling med plads til 14 unge i alderen 15 til 25. Fra etableringen har STU-afdelingen været kaldt Team 4. Ellen.Brunebjerg@STAB.rm.dk Side 1 Kildebjergets bodel drives efter 67 i Lov om Social Service, mens skolen drives efter Folkeskoleloven. STU udbydes efter Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Ved dette tilsyn har der været særligt fokus på STU-afdelingen med handleplaner og brugerindflydelse, magtanvendelser, medicinhåndtering og arbejdsmiljø. Seneste tilsyn var anmeldt og fandt sted den 8. oktober 2008, og tilsynsrapporten ligger på tilbuddets hjemmeside. Tilsynet fulgte op på opmærksomhedspunkterne fra tilsynsbesøget ved en kort samtale med institutions- og skolelederen. Deltagere i tilsynet Ledelsen: Jørn Lei Jacobsen, projekt- og afdelingsleder for Særligt Tilrettelagt Undervisning (STU) Sten Jensen Muff, institutions- og skoleleder, medvirkede kun ved afsluttende opsamling Medarbejdere: Lærer for STU Medarbejderen blev udvalgt, da hun som den eneste kunne medvirke i interview på dagen. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i den endelige rapport. Beboere/brugere i Team 4/STU: Tre elever Eleverne blev støttet af en lærer under interviewet. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i den endelige rapport.

2 Tilsynet fandt sted i tidsrummet kl Der blev gennemført interviews med afdelingsleder, medarbejder og elever, og opsamling med institutions- og skolelederen. To elever forestod rundvisningen. Tilsynets samlede vurdering Kildebjerget er en kostskole for sent udviklede og psykisk udviklingshæmmede unge med et tillægshandicap. Siden 2007 tilbydes Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse med en boafdeling. Der arbejdes struktureret med individuelle planer. Som en del af kompetenceudviklingsprojektet anvendes mindmapping med inddragelse af eleverne til kortlægning af deres drømme og ønsker. Eleverne drøfter ugentligt udviklingsområder med deres kontaktlærer og kontaktpædagog. Mindmapping drøftes i de tværfaglige teams, og kontaktpersonerne udformer planer med kort- og langsigtede mål for eleven. Bosted System anvendes til dagbogsnotater. Eleverne er glade for at være på Kildebjergets STU, hvor de har indflydelse på deres dagligdag. De bliver inddraget i arbejdet med de individuelle planer og synes, de har god kontakt med de ansatte. Husmøder holdes angivelig ikke længere i STU. Det er tilsynets vurdering, at eleverne bør trænes i demokratiske beslutninger og have indflydelse på hverdagen på forskellige niveauer. Nye medarbejdere modtager information om magtanvendelsesreglerne i introduktionen. Der forekommer ikke magtanvendelser i STU, hvor medarbejdernes tilgang er anerkendende og konfliktnedtrappende. Med den store pavillon er de fysiske rammer tilfredsstillende for STU-afdelingen, som stadig benytter en række faglokaler i fællesskab med kostskolen, fx værksteder, køkken og musik. Medicininstruksen er revideret efter medicinsupervision ved en læge, som også underviste om medicinhåndtering. Medicinen opbevares adskilt, og der dispenseres i doseringsæsker. Lægen skal kontaktes, hvis der er tvivl om medicinhåndteringen. Der er gennemført arbejdsklimaundersøgelse på Kildebjerget, men pga. medarbejderantal kan resultatet ikke uddrages for STU-afdelingen. Der arbejdes ikke pt. med emner fra AKU. Arbejdsmiljøet er præget af en lang beslutningsproces for de nye lokaler til STU-afdelingen i Tørring. På sigt skal STU-afdelingen arbejde med større frihed, mere ansvar og selvstændighed for eleverne, og den tætte tilknytning til kostskolen vanskeliggør en del af dette udviklingsarbejde. Efter tilsynets vurdering bør hjemmesiden suppleres på flere områder. Tilsynsteamet ser følgende opmærksomhedspunkter Brugerindflydelse: Hvordan kan STU-eleverne i fællesskab øve indflydelse på hverdagen? Hjemmesiden: Hvordan kan hjemmesiden gøres mere informativ? Side 2

3 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Ledelse Målgruppe: Målgruppen i Kildebjergets Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) er sent udviklede og psykisk udviklingshæmmede unge i alderen 15 til 25 år med en udviklingsalder fra omkring 10 år. Eleverne skal kunne lære selv at tage offentlige transportmidler til og fra skolen. Mange STU-elever har gået på Kildebjergets kostskole, men kan også komme fra andre tilbud eller hjemmefra. Kildebjergets STU er det eneste sted i landet, hvor der tilbydes døgnophold. Visitation: Det er kommunerne, som visiterer til Kildebjergets STU-afdeling. UngdomsUddannelses-vejlederne har været på Kildebjerget til møde med eleven, kontaktteamet og sagsbehandleren for at drøfte formålet med opholdet. Efterfølgende skal UU-vejlederen lave uddannelsesplanen, som er grundlaget for elevernes ophold. De fleste elever har en uddannelsesplan pt. Uddannelsesplanen er tidsbegrænset til et år og skal så vurderes igen. Derfor ved nogle af eleverne ikke, om de kan blive på STU næste skoleår. Elevernes hjemkommune er deres handlekommune, da Hedensted kommune ikke har ønsket at overtage handlekommuneansvaret. Det giver Kildebjerget relationer til mange kommuner, hvoraf nogle ligger langt væk. Handleplan/opholdsplan: De tværfaglige teams, dvs. en pædagog og en lærer, som sammen har 5-6 elever, mødes ugentligt for at arbejde med elevernes mindmapping. Ugemøderne danner baggrund for den faglige indsats, hvori eleverne gerne skal kunne se sig selv. De enkelte elevers status og udvikling drøftes efter tur ved tværfaglige møder for alle medarbejdere hver 14. dag. I bodelen mødes pædagogerne desuden hver uge. Der kan drøftes særlige problemstillinger, og kollegaer kan give deres input. Afdelingslederen kan tage det op, hvis nogle elever kommer for meget eller for lidt i fokus. Afdelingslederen og lærerne følger op med elever i forhold til deres praktikpladser. Dokumentation for mind-mapping sidder i elevens mappe. Nogle elever har også uddannelsesplanen i mappen, andre ligger på kontoret og nogle har ikke en uddannelsesplan. Kildebjerget har startet en dialog med kommunerne om muligheden for at eleverne i STU kan blive på skolen i weekenderne. Taksterne i de eksisterende betalingsaftaler omfatter alene et tilbud fra søndag aften til fredag eftermiddag. STU-afdelingen skal fremover arbejde mere med overgangen fra barn til ungdomsliv med større frihed, mere ansvar og selvstændighed. Der bliver behov for retningslinjer for aktiviteter; fx fester, netværk til ligestillede og omsorg for medelever. Der vil også blive behov for individuel støtte i forhold til alkohol, kæresteforhold og grænsesætning ved seksualitet. Side 3

4 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Brugerinddragelse: Eleverne inddrages en gang om ugen på møde med kontaktlærer og kontaktpædagog, hvor mind-mapping og udviklingsfelter kan drøftes. Der er forskel på elevernes aktivitet og kompetencer i denne proces, og nogle gange skal eleven motiveres for at fastholde fokus og fortsat udvikling. Medarbejdere Ungdomsuddannelsesvejledere (UU-vejledere) fra kommunen udarbejder handleplaner på baggrund af et møde på Kildebjerget sammen med eleven og kontaktpersonerne. Der laves udkast til planen i november måned samtidig med revisitationsmøder, og der holdes opfølgningsmøder i maj. Kontaktlærer og -pædagog laver mindmapping sammen med eleverne med udgangspunkt i elevens tanker og visioner. Eleverne kan ikke overskue hele processen med mindmapping, men de kan medvirke i konkrete og praktiske ting, som drejer sig om deres hverdag. Mindmapping kan også anvendes til at udpege færdigheder på vej eller til emner, som eleverne har svært ved at håndtere. Kontaktpersonerne laver efterfølgende en faglig mapping af eleven, hvilket munder ud i en plan med kort- og langsigtede mål for eleven. Planen præsenteres for eleven og sættes i en elevmappe sammen med mind-mapping. Eleven kan til enhver tid se mappen og få materialet gennemgået. I efteråret laves konferenceoplæg, som sendes til kommunens sagsbehandler og til forældrene. Medarbejderne bruger Bosted System (elektronisk journalsystem) til daglige iagttagelser, og overskrifter fra konferenceoplægget er lagt ind i Bosted for hver elev. Bosted System kan også bruges til opfølgning på mål og delmål, men det er ikke integreret pt. Inddragelse af de unge sker på kontaktmøder, og læreren har kontaktlærertid med sin gruppe af elever hver mandag eftermiddag. Når pædagogen møder ind, tages en elev af gangen ud til møde med sin kontaktlærer og kontaktpædagog. Undervisningen er differentieret og varieret. Matematik og skriftsprog er integreret i alle fagene. På dagen for tilsyn var temaerne kunst og kreative fag. Brugere/ vurdering Eleverne er glade for at være på Kildebjergets Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse. Eleverne har både en kontaktpædagog og en kontaktlærer, som de ikke selv har valgt. Der er åbenhed for at snakke om det, hvis eleverne er utilfredse med kontaktpersonerne. Alle elever har lavet mindmapping sammen med kontaktlærer og kontaktpædagog for at kortlægge kompetencer og ønsker til udvikling. Cirka hver anden måned tages mindmappen op for at sætte nye udviklingsfelter på eller tage nogle gamle ud. Eleverne synes det fungerer godt. En af eleverne fortæller, at hun gerne vil blive bedre til at læse, lave mad og til computer. Der er kontakttid hver mandag, hvor eleven snakker med Side 4

5 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen kontaktlæreren på værelset om, hvordan det går med undervisningen, hvad der går godt eller hvad der kan forbedres. Eleverne vælger efter interesse et aktivitetshold for en periode af gangen, fx køkkenet eller dyrene. Skoleåret er opdelt i fire perioder mellem hovedferierne. Eleverne bor to af samme køn sammen i de små pavilloner. I den store pavillon bor halvt af hver. Der er fem piger af i alt 14 elever. Tidligere har der været holdt husmøder med pædagogerne, men det holdes ikke længere, og eleverne ved ikke hvorfor det er gået i stå. Eleverne kan snakke med pædagogerne om, hvad de gerne vil, fx på ture. Der har netop været en god tur til Odense. Det var en social tur, som også var relateret til undervisning, og det var mest planlagt af personalet. To af eleverne, som tilsynet talte med, venter på svar, om de skal være på STU næste skoleår. De ved at et par andre elever skal slutte til sommerferien. Som reglerne er nu, tager alle elever hjem på weekend, men eleverne glæder sig til der kommer andre regler, når STU flytter til Tørring, og måske ændres weekendreglerne allerede fra sommerferien. Andre husregler er, at eleverne må spille høj musik og have computer og tv på værelserne. De skal være på værelset kl. 22 og der skal være ro kl De skal stå op inden kl. 8 for at deltage i morgenmaden. Den generelle faglige indsats Magtanvendelser Ledelsen Medarbejdere Magtanvendelser Alle medarbejdere modtager information om magtanvendelsesreglerne ved introduktionen, og det er oplyst på mail, hvor materialet er tilgængeligt. Ledelsen og sikkerhedsorganisationen har meldt ud, at medarbejdere skal være nysgerrige og opsøgende hellere end at være i tvivl om reglerne. Tilgangen er at situationer med urolige elever ikke må optrappes, og medarbejderne skal være anerkendende og ikke lade sig involvere personligt. Der er ikke forekommet magtanvendelser i STU. Magtanvendelser bliver gennemgået på pædagogisk rådsmøde, og medarbejderen kender reglerne for magtanvendelser. Magtanvendelser forekommer ikke i skoledelen i STU. Der kan godt opstå konflikter med eleverne eller mellem eleverne. Det er vigtigt, at medarbejderne kommunikerer med hinanden på tværs, hvis en elev har haft dårlige oplevelser. Medarbejderne bruger også Bosted System til at formidle viden til kollegaer om konflikter eller oplevelser, som kan kræve særlige hensyn. Side 5

6 Det kan være at adskille to elever i en periode, eller tilrettelægge opgaver for at forebygge konflikter. Medarbejderne snakker om konflikter, og hvordan de kan løses med de elever, som kan magte det. Den generelle faglige indsats Beboernes økonomi Brugere Eleverne, som alle er 18 år eller derover, styrer selv lommepengene. Det er forskelligt, i hvilket omfang de får støtte til at styre økonomien fx til at lave en opsparing til ferie eller til at komme med til landsidrætsstævne. Pengene står i banken, og eleverne har hævekort. Den generelle faglige indsats Tilsynets bemærkninger Der arbejdes struktureret med individuelle planer. Som en del af kompetenceudviklingsprojektet anvendes mindmapping med inddragelse af eleverne til kortlægning af deres drømme og ønsker. Eleverne drøfter ugentligt udviklingsområder med deres kontaktlærer og kontaktpædagog. Mindmapping drøftes i de tværfaglige teams, og kontaktpersonerne udformer planer med kort- og langsigtede mål for eleven. Bosted System anvendes til dagbogsnotater. Eleverne er glade for at være på Kildebjergets STU, hvor de har indflydelse på deres dagligdag. De bliver inddraget i arbejdet med de individuelle planer og synes, de har god kontakt med de ansatte. Husmøder holdes angivelig ikke længere. Det er tilsynets vurdering, at eleverne bør trænes i demokratiske beslutninger og have indflydelse på hverdagen på forskellige niveauer. Nye medarbejdere modtager information om magtanvendelsesreglerne i introduktionen. Der forekommer ikke magtanvendelser i STU, hvor medarbejdernes tilgang er anerkendende og konfliktnedtrappende. Efter tilsynets vurdering bør hjemmesiden suppleres på flere områder, så informationen afspejler fx organisation, indsats og rammer i tilbuddet. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Rundvisning/ Tilsynets beskrivelse Den store pavillon indeholder en fælles spise- og opholdsstue for eleverne i STU. Der er en stor sofagruppe til 15 personer og et fælles spisebord. I tilknytning hertil er der et anretterkøkken, hvor der færdiggøres mad fra fælleskøkkenet. Ved siden af køkkenet er der et rum med vaskemaskiner og tørretumblere. På værelsesgangen i den store pavillon er der 6 værelser, og eleverne deles om to badeværelser. Der er desuden et handicaptoilet, som er centralt pla- Side 6

7 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer ceret ved indgangen til pavillonen. Der er et medarbejderkontor med en pc-arbejdsplads. De øvrige elever bor to og to i fire pavilloner, hvor to elever deler bad/toilet. En pavillon, som er delt i to rum samt toilet, anvendes til undervisning. Der er et mindre køkken i et hjørne af det største rum. Det andet rum anvendes til it-undervisning. Der er rent og ryddeligt overalt. Tilsynet ser storkøkkenet, hvor middagsmaden er under forberedelse. Der laves dagligt mad til personer med hjælp fra 4-5 STU-elever. Alt brød, som spises på Kildebjerget, bages i køkkenet. Der er et egenkontrolprogram, som bl.a. omfatter daglig hygiejnekontrol af eleverne. Køkkenet har en glad smiley. I tilknytning til køkkenet ligger et pauserum med computeradgang. Rummet bruges også til andre kreative sysler, som maling, spil mv. Sportshallen kan anvendes til fester, teater og et utal sportsgrene og aktiviteter. Der er to omklædningsrum, et kostumerum og rekvisitrum. Ved hallen ligger et udendørs tumlested med trampolin, gynger mm. Tilsynet så de fleste dyr ved rundvisningen på Kildebjerget: får med lam, geder, heste og kaniner. I stalden er der en ridestue og foderrum med opdeling af foder til de forskellige dyr. Ledelse Omdrejningspunktet for eleverne i STU er den store pavillon, som blev taget i brug februar Det har givet mulighed for at lave flere aktiviteter med STU-eleverne uden altid at bruge kostskolens lokaler. På sigt er det planen, at STU-afdelingen skal flytte til Tørring, hvor der er fundet egnede lokaler, men den endelige aftale er ikke på plads. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Hygiejne Brugere Eleverne gør selv rent på værelserne og ordner vasketøj. Hvis de har brug for det, kan de få støtte til særlig rengøring på værelset eller til at sortere vasketøj og vælge vaskeprogram. De skiftes til en køkkentjans, som omfatter at rydde af efter morgenmaden, tømme opvaskemaskine samt hente og aflevere middagsmad. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Medicinadministration Ledelse Medicin opbevares klart adskilt mellem de enkelte elever i et aflåst skab på Side 7

8 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Medicinadministration medarbejderkontoret. Der dispenseres i doseringsæsker. Kildebjerget har haft en læge på besøg til medicinsupervision, som kører efter aftale med driftsområdet. Der har været to besøg; først med undervisning og efterfølgende en gennemgang af medicinhåndtering i husene. Medicininstruksen er desuden blevet tilrettet. STU-afdelingen har ikke sendt medarbejdere på medicinkurser, da medicinforbruget er lille. Afdelingslederen synes, der blev givet en bred og god information af lægen, som udførte medicinsupervisionen og peger på vigtigheden af at kende medicinen og procedurer for håndteringen. Hvis en medarbejder er i tvivl, så skal lægen kontaktes. Brugere Ingen af de unge, som tilsynet talte med, bruger medicin. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Rygning, alkohol- og stofmisbrug Brugere Elever, som har tilladelse fra forældrene, må ryge i fritiden og kun udendørs. Der må ikke ryges i skoletiden, heller ikke når de fylder 18 år. Eleverne mener, der måske kommer andre rygeregler, når de flytter til Tørring. Det er ikke tilladt at drikke alkohol på skolen. Hvis det alligevel sker, får eleven en uges tænkepause hjemme. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Tilsynets bemærkninger Med den store pavillon er de fysiske rammer tilfredsstillende for STUafdelingen, som stadig benytter en række faglokaler i fællesskab med kostskolen, fx værksteder, køkken og musik. Medicininstruksen er revideret efter medicinsupervision med en læge, som også underviste om medicinhåndtering. Medicinen opbevares adskilt, og der dispenseres i doseringsæsker. Lægen skal kontaktes, hvis der er tvivl om medicinhåndteringen. Der er rent og ryddeligt i afdelingen. Der opleves ikke problemer med rygning og alkohol. Side 8

9 Medarbejdere og medarbejderforhold Generelt, normering Ledelse Ud over afdelingslederen er der ansat 4 pædagoger, 1 social- og sundhedsassistent og 3 lærere i STU-afdelingen. Medarbejdere og medarbejderforhold Faglig udvikling Ledelse Opmærksomhedspunkt fra tilsynsrapporten af 8. oktober 2008: Kompetenceudviklingsprojektet. Hvordan kan arbejdes med fortsat dialog mellem medarbejdere og ledelse omkring prioritering af arbejdsopgaver og organisering af arbejdet med nye metoder og afvikling af gamle arbejdsgange? Afdelingslederen synes kompetenceudviklingsprojektet er kommet godt i gang det første år, og det har været med til at fastholde fagligheden i udfordrende tider. Det er herfra konceptet med mindmapping kommer. Kompetenceudviklingsprojektet kører videre i endnu to år. Medarbejdere Alle medarbejdere deltager i kompetenceudviklingsprojektet, som ifølge medarbejderen har medført et mere koncentreret arbejde med den pædagogiske indsats i teamet omkring eleverne. Samarbejdet giver pædagogiske rammer for udviklingen på forskellige områder, og der drøftes strategier overfor elever med særlige problematikker. Det er åbne faglige diskussioner, som der kunne bruges mere tid på. Medarbejdere og medarbejderforhold Arbejdsmiljø Ledelse Opmærksomhedspunkt fra tilsynsrapporten af 8. oktober 2008: Medarbejderopfølgning. Hvordan kan ledelse og medarbejdere komme i dialog om fordele og ulemper som følge af organiseringen uden afdelingsledere? Ifølge institutions- og skolelederen har MED-udvalget netop drøftet et forslag til organisationsændring, og der følger en høringsfase. Ifølge forslaget ansættes en afdelingsleder med ansvar for personaleledelse i bodelen på kostskolen. Dermed skulle der blive en entydig lederreference for medarbejderne. Opmærksomhedspunkt fra tilsynsrapporten af 8. oktober 2008: Arbejdsmiljø. Den udarbejdede stress folder kunne med fordel følges op af udarbejdelse af en Trivselspolitik. Ifølge institutions- og skolelederen er spørgsmålet om stressfolderen bearbejdet i sikkerhedsudvalget, hvor flere medlemmer finder folderen tilstrækkeligt konkret. Oprindeligt var kommissoriet at lave en trivsels- og stresspolitik, men det konkrete arbejde viste behov for information om Side 9

10 Medarbejdere og medarbejderforhold Arbejdsmiljø stress. Afdelingslederen fortæller, der er gennemført en arbejdsklimaundersøgelse (AKU) på Kildebjerget, men resultatet kan ikke uddrages separat for STUafdelingen pga. medarbejderantallet. AKU har været drøftet i MED og sikkerhedsorganisationen (SIO), og der var ikke overraskelser i resultatet. Der har ikke været en gennemgang af AKU med en konsulent fra Center for Kvalitet endnu. Der arbejdes ikke aktuelt med emner fra AKU i STUafdelingen. Den lange beslutningsproces for lokalerne i Tørring påvirker medarbejderne og medfører frustrationer, også i ledelsen. Det kan ses i sammenhæng med etableringen af STU-afdelingen, som startede bogstaveligt talt på bar mark og gennemløb en lang proces, før de nuværende rammer blev etableret. Det har indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet, og det påvirker STUelevernes udfoldelsesmuligheder, at de bor i tilknytning til kostskolen. Afdelingslederen har løbende holdt medarbejderne informeret om udviklingen vedrørende de kommende lokaler. Stemningen i personalegruppen er afventende, og afdelingslederen forventer at begejstringen indfinder sig, når flytningen er en realitet. Der er en rolig atmosfære blandt eleverne, og der er sjældent konflikter. Der har været tilløb til uoverensstemmelse mellem to drenge, som efterfølgende holdes på afstand i en periode. Elever kan blive frustrerede, men der er ikke nogen som stikker af fra skolen af den grund. Medarbejdere Arbejdsklimaundersøgelsen blev gennemført i efteråret 2008, men medarbejderen er ikke bekendt med, hvordan der er fulgt op. Hverdagen med indretning af lokaler og de kommende flytteplaner har fyldt meget for medarbejderne i afdelingen. Medarbejderen ved også at STU-afdelingen har fyldt meget på Kostskolen. Udvikling af det kollegiale samarbejde er prioriteret, og i 2009 holdes hyppigere tværfaglige teammøder for at udbygge samarbejdet. Vold eller trusler om vold kunne godt forekomme i STU. Medarbejderne har drøftet hvordan de skal handle, hvis det sker, fx hellere forlade rummet end blive i en situation, som tilspidses. Medarbejderen mener opstarten af afdelingen som en overbygning til kostafdelingen har været vanskelig, også fordi det er sket på samme matrikel. Hun ser frem til at flytte til lokalerne i Tørring og være med til at skabe et udfordrende miljø og indhold for STU-eleverne. Der vil komme andre udfordringer i fokus, og medarbejderen forventer at det vil give mere plads og mulighed for at koncentrere sig mere om STU-eleverne. Side 10

11 Medarbejdere og medarbejderforhold Tilsynets bemærkninger Der er gennemført arbejdsklimaundersøgelse på Kildebjerget, men pga. medarbejderantal kan resultatet ikke uddrages for STU-afdelingen. Der arbejdes ikke pt. med emner fra AKU. Arbejdsmiljøet er præget af en lang beslutningsproces for de nye lokaler til STU-afdelingen i Tørring. På sigt skal STU-afdelingen arbejde med større frihed, mere ansvar og selvstændighed for eleverne, og den tætte tilknytning til kostskolen vanskeliggør en del af dette udviklingsarbejde. Side 11