Anmeldt tilsyn ved Kildebjerget, Sanatorievej 1, 7140 Stouby. Udført af tilsynsteamet: Ellen Brunebjerg og Trine K. Birkemose den 8. oktober 2008.

Transkript

1 Regionshuset Viborg Psykiatri- og Socialstaben Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Anmeldt tilsyn ved Kildebjerget, Sanatorievej 1, 7140 Stouby. Udført af tilsynsteamet: Ellen Brunebjerg og Trine K. Birkemose den 8. oktober Indledning og formalia Kildebjerget er en specialkostskole. Målgruppen er sent udviklede og psykisk udviklingshæmmede unge, der ofte har andre handicaps eller diagnoser som fx autisme eller ADHD. Kildebjerget består dels af en kostskoleafdeling med plads til 44 unge fordelt i 3 boafdelinger eller huse, samt et tilbud om Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) med tilknyttet boafdeling med plads til 14 unge. Aldersspredningen er fra ca. 15 til 25 år. Dato Trine Kjærgaard Birkemose Tel Trine.Birkemose@ps.rm.dk Side 1 Tilsynsbesøget var varslet jf. vejledningen minimum 6 uger før besøget, og ledelsen har informeret pårørende og elever om tilsynet. Forud for tilsynsbesøget havde tilbuddet fremsendt relevante bilag til tilsynsteamet. Rundvisningen blev gennemført sammen med to elever og frokosten blev arrangeret sammen med ledelsen. Seneste tilsyn var uanmeldt og fandt sted den 26. maj Deltagere i tilsynet: Ledelsen: Sten Muff, institutions- og skoleleder Sanne Flittner-Nielsen, souschef og pædagogisk leder Medarbejderrepræsentanter: Repræsentanter for medarbejderne var udpeget af ledelsen. Medarbejdernes navne er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. pædagog, Sikkerhedsrepræsentant (SR) pædagog, Tillidsrepræsentant (TR) administrativ medarbejder lærer, SR lærer TR rengøringsassistent SR er Sikkerhedsrepræsentant. TR er Tillidsrepræsentant. Beboerrepræsentanter: Repræsentanter for beboerne var udpeget af medarbejderne. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Ung mand, Team 4,

2 Ung mand, Kildehuset Ung kvinde, Team 4, Eleverne blev støttet under interviewet af en lærer. Pårørenderepræsentanter: Repræsentanter for de pårørende var udpeget af ledelsen. Navnet er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. formand for skolebestyrelsen, mor til elev Program: Kl Kaffe og indledning med ledelsen. Kl Rundvisning med to elever Kl Interview med ledelsen Kl Frokost Kl Interview med medarbejderne Kl Interview med beboerne Kl Samtale med pårørende Kl Tilbagemelding til ledelsen Ingen havde meldt sig til individuelle samtaler med tilsynsteamet Tilsynets samlede vurdering. Kildebjergets kostskole arbejder med implementering af et stort kompetenceudviklingsprojekt i forhold til udarbejdelse af handleplaner. Projektet hviler på systemiske/narrative teorier og metoder, og der er købt to konsulenter til projektet, som løber over 3 år. De overordnede mål med projektet er øget elevfokus og inddragelse samt fælles metode og sprog for medarbejderne. Det er tilsynets vurdering, at projektet er velovervejet og godt på vej med opbakning fra medarbejderne. Der vurderes at være behov for fortsat dialog mellem medarbejdere og ledelse vedr. prioritering af øvrige opgaver. Elever og forælder, som tilsynet talte med, er tilfredse med støtten og hjælpen på Kildebjerget. Det understreges bl.a. at eleverne kan danne kammeratskaber og udvikle sig i et trygt miljø med passende udfordringer. Målgruppen er bred, og Kildebjerget formår at integrere unge med forskellige diagnoser og handicaps, således at fx unge med autisme udvikler sig. Etablering af Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) afdelingen har voldt vanskeligheder og kostet mange ressourcer bl.a. på grund af manglende fysiske rammer. Afdelingen er nu godt i gang og har flytteplaner. Det er tilsynets vurdering, at flytningen og nye rammer er helt nødvendige for tilbuddet. Medarbejdere og ledelse gør sig tanker om den fremtidige indsats i afdelingen, som bl.a. skal have mere fokus på ungdomsliv. På Kildebjerget er valgt at have en flad ledelsesstruktur uden afdelingsledere på de enkelte boafdelinger. Det betyder at medarbejderne alle er 1/12 ledere, hvilket giver udfordring og tilfredsstillelse i arbejdet. Medarbejderne udtrykker behov for også at have individuelle medarbejderudviklingssamtaler og efterfølgende personlig opfølgning af deres leder. Tilsynsteamet ser følgende opmærksomhedspunkter Kompetenceudviklingsprojektet. Hvordan kan arbejdes med fortsat dialog mellem medarbejdere og ledelse omkring prioritering af arbejdsopgaver og organisering af arbejdet med nye metoder og afvikling af gamle arbejdsgange? Medarbejderopfølgning. Hvordan kan ledelse og medarbejdere komme i dialog om fordele og ulemper som følge af organiseringen uden afdelingsledere? Side 2

3 Arbejdsmiljø. Den udarbejdede stress folder kunne med fordel følges op af udarbejdelse af en Trivselspolitik. Den generelle faglige indsats Målgruppe: Målgruppen på Kildebjergets kostskole er sent udviklede og udviklingshæmmede unge fra ca. 15 år. De unge kan have forskellige tillægshandicaps eller diagnoser som ADHD og autisme, hjerneskade eller psykiatriske problemer. Forudsætningen for optagelse i kostskoledelen er, at de unge skal være undervisningsparate på klassetrin svarende til 1. til 4. klasse og have en udviklingsalder på 7-8 år. I STU forløbet skal de unge have en udviklingsalder på omkring 10 år, da de fx skal kunne lære at tage offentlige transportmidler på egen hånd. Eleverne i STU kommer ofte fra kostskolen, men kan også komme udefra. Der er planer om at flytte STU afdelingen til nye lokaler i Tørring. Det vil medføre, at de unge får et botilbud alle årets dage, dvs. de skal ikke hjem i weekenden, og der vil være udvidet fokus på overgang fra barndom til et ungdomsliv med større friheder og mere ansvar. Målgruppebeskrivelsen er bred og rummende. Medarbejderne udtrykker, at ungegruppen er mere homogen i dette skoleår end sidste, hvilket giver færre konflikter og mindre støj. Kerneydelse Visitation og matchning: De unge visiteres til Kildebjerget gennem deres bopælskommune. Kommunerne henvender sig til Kildebjergets kurator eller forstanderen, som afklarer henvendelserne yderligere. Der foreligger som oftest forskellige undersøgelser og beskrivelser, og Kildebjerget kræver ny PPR undersøgelse i form af en WISC 3. Dertil kommer de unge i en slags forpraktik fra søndag til torsdag, hvor de unge kan prøve, at være hjemmefra og fx sove alene, og Kildebjerget kan vurdere, om de vil være et relevant tilbud til den unge. Medarbejderne fortæller, at de alle læser akterne på nye elever, hvorefter de sætter sig sammen i hvert hus medarbejderteam og drøfter eleverne, ligesom lærerne inddrages. Herefter mødes en lærer og pædagog fra hvert hus med souschefen og fordeler de unge i husene på baggrund af et udkast fra souschefen. Souschefen mener, at de tre afdelinger/huse hver i sær rummer de unge på forskellig måde. En afdeling er bedst til de hurtige og kontante unge, et hus er bedst til de mere stille og følsomme unge og det tredje hus har en blanding. Medarbejderne genkender ikke helt denne fordeling, men mener eleverne fordeles med hensyntagen til den aktuelle elevsammensætning, og hvor de bedst kan rummes. Der lægges vægt på, at den enkelte elev skal have mulighed for at kunne fungere socialt og særligt krævende elever fordeles ligeligt i afdelingerne/husene. Der er ikke tradition for at flytte eleverne efter fordelingen. Når og hvis der skulle opstå problemer omkring en elev, løses dette i huset. Der er ikke en egentlig venteliste, men Kildebjerget har kendskab til potentielle elever og kontakter de pågældende kommuner, når der er en ledig plads på vej. Der tages hensyn til hvilken elev, der har størst behov og vil passe bedst i elevgruppen. Kildebjergets kurator kan rådgive om andre mulige tilbud fx i mindre opholdssteder. Handleplaner: Ledelsen fortæller, at de har igangsat et stort kompetenceudviklingsprojekt for alle medarbejdere i systemisk/narrativ teori og metode. Projektet løber over tre år, og skal medvirke til op- Side 3

4 kvalificering af elevbeskrivelser og handleplaner samt til en fælles faglig metode og fælles sprogbrug. Der er tre led i metoden: - 1. Elev-mindmapping, som eleven udarbejder sammen med sin kontaktpædagog, og hvor elevens venner, familie, skole og fritid samt ikke mindst elevens fokus kommer i fokus. Der arbejdes på plancher og bruges farver til at markere fortid, udfordringer, drømme og konkrete aftaler Kontaktpædagog- og lærer laver mapping, med beskrivelser af elevens færdigheder, færdigheder på vej og endnu ikke lærte færdigheder Mapping på elevernes journal af andres beskrivelser af diagnoser, færdigheder osv. Herefter skal oplysningerne samles i en handleplan, og det skal prioriteres hvilke mål, der skal arbejdes med. Eleverne skal inddrages og have ejerskab til deres egne mål, således det bl.a. beskrives, hvad eleven skal gøre, hvem der skal hjælpe, og hvordan det skal fejres, når målet er nået. Den aktuelle status på projektet er, at næsten alle elev-mindmaps er på plads. Medarbejderne finder at kompetenceplansprojektet vil blive et godt redskab i arbejdet med eleverne og handleplanerne. Elevernes mål bliver formuleret med deres egne ord, og vil øge elevernes inddragelse. Tidligere praksis for handleplansarbejdet var, at pædagoggruppen i de enkelte huse gennemgik eleverne og drøftede aktuelle mål for eleverne. Eleverne blev efterfølgende orienteret og hørt. Nogle mål er givne på forhånd og fælles for eleverne, fx at gå i bad, vaske tøj og andre praktiske færdigheder, og hvor indsatsen målrettes den enkelte elevs behov på de givne områder. Eleverne fortæller, at de ikke mener at have drøftet handleplaner i år, men de har en oplevelse af, at have indflydelse og blive lyttet til. Forældrene er endnu ikke inddragede, men den interviewede forældre fortæller til tilsynet, at hun netop har set elevmindmappen på sin søn og finder det spændende. Kildebjerget arbejder med nøje planlægning af aktiviteter. Der bygges på de unges kompetencer og i skolen inddrages det boglige, matematik læsning osv. gennem kreative aktiviteter i værkstederne. Kildebjerget har gode erfaringer med at integrere unge med autisme. De unge er blevet mere sociale, opsøgende, i stand til at give og modtage respons og fx optræde på en scene. STU afdelingen skal fremover arbejde mere med overgangen fra barn til ungdomsliv med fokus på bl.a. kæresteforhold, alkohol og selvstændighed. Beboeren/pårørende Eleverne tilsynet talte med, var enige om, at Kildebjerget er et godt sted at være. Det er nemt at få gode kammerater, og lærere og pædagoger er gode til hjælpe med det, hver enkelt har brug for. Der kan være ventetid på hjælp, hvis pædagogen eller læreren er optaget af andre elever, men det er OK, og tiden kan bruges på noget andet. Eleverne er tilfredse med deres kontaktpædagog- og lærer, men det er forskelligt, hvor tæt kontakt de har. Eleverne har fået hjælp til det faglige i skolen, og er blevet bedre til fx at læse og skrive. De har også fået bedre kondition, og nogle af dem dyrker en del sport. Eleverne foretager sig ting sammen; tager ind til byen og handler i mindre grupper eller på fælles ture for alle. Der er forskel på de tre kostskoleafdelinger og STU afdelingen. Der er lidt flere friheder på STU, hvor eleverne bl.a. må have TV og PC på værelset, og hvor der er mere selvbestemmelse i forhold til fritidsaktiviteter. Side 4

5 Der er et elevråd for kostskoledelen, mens STU eleverne har deres eget råd. Elevrådsarbejdet er spændende, siger en elev. Bl.a. har rådet ansøgt skriftligt om en radio til storkøkkenet og fået den bevilget. Medarbejderne lægger vægt på samarbejdet med elevernes pårørende, som oftest forældre eller evt. plejeforældre. Forældregruppen er blandet i forhold til ressourcer og muligheder. De pårørende er altid velkomne og kan altid ringe, hvis noget skal afklares. Der er to årlige samtaler, hvor kontaktpædagog og kontaktlærer deltager og derudover flere åbenhus-dage og arrangementer. Den pårørende tilsynet talte med, er rigtig godt tilfreds med den hjælp, sønnen får på Kildebjerget, og ved, at han også er tilfreds og glad for skolen. Der findes ikke mange alternative tilbud i forhold til hans særlige handicaps og problematik. Det er bl.a. mulighederne for at få kammerater og deltage i sociale sammenhænge med andre unge, der er gode på Kildebjerget. Kildebjerget både beskytter de unge og arbejder på mere frigørelse og selvstændighed. Idrætstilbuddene med deltagelse i stævner giver gode succeser. Den pårørende samarbejder med Kildebjerget og sønnen om forskellige huskehjælpemidler fx at bruge mobilen til alarmer. Der er oprettet en familieportal på nettet, hvor de gensidigt kan orientere om begivenheder eller hændelser, således de kan tales om og følges op selvom sønnen ikke lige kan huske det. Der var sidste år stor usikkerhed i forbindelse med etablering af STU-afdelingen og afdelingen startede i helt utilfredsstillende rammer. Der blev holdt møder, pårørende klagede til regionen mv, men rammerne fungerer nu med en ekstra pavillon. Den pårørende påpeger, at det er meget vigtigt for de unge og deres pårørende, at de påtænkte planer i Tørring føres ud i livet og gerne til skoleårets begyndelse Der er andre STU tilbud, men ikke andre der er knyttet sammen med et botilbud. Det er positivt, at der skal være åbent alle årets dage, således at de unge ikke skal spredes for alle vinde hver fredag eftermiddag, som det sker nu. Den pårørende er tilfreds med involveringsgraden fra Kildebjerget, som bl.a. indebærer invitation til to årlige møder, hvor der bliver sendt materiale ud på forhånd. Hun forventer, at det vil ændre sig i STU afdelingen, hvor de unge jo er voksne, men regner med fortsat inddragelse og involvering. Den pårørende finder, at Kildebjerget følger op på de unge, og at der er en rød tråd gennem opholdet, selvom Kildebjergets elever generelt ikke udvikler sig i hurtigt tempo. Den pårørende har ikke kritik af hygiejneforhold eller medicinhåndteringen, som fungerer godt og som de unge støttes relevant i. Kost og motion er også i orden, og der er ikke problemer i forhold til rygning og alkohol. Magtanvendelser og håndtering af klager Ledelsen fortæller, at de ikke har haft nogen magtanvendelser i hvert fald det seneste år. Der er opmærksomhed på at undgå magtanvendelser, og der har været arbejdet med området tidligere. Eleverne presses ikke så meget, at de tyr til vold, og medarbejderne foregriber begivenheder, der kunne udvikle sig uheldigt. Der er ikke aktuelle klagesager. Samarbejdsrelationer Kildebjerget samarbejder med regionen og afventer, hvad den nye organisering med adskillelse af Børn, Unge og Specialrådgivning og Børn og Ungepsykiatrisk Center kommer til at bety- Side 5

6 de. Der er lagt op til at danne faglige netværk på tværs og det forventes, at etableringen af STU-afdelingen vil føre nye samarbejdspartnere med sig inden for voksenområdet. Der er en skolebestyrelse og der skal oprettes en bestyrelse for STU, hvori bl.a. interesseorganisationer skal have plads. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Tilsynet vises rundt af to førsteårselever i både skole og aktivitetslokaler og i afdelingerne. Tilsynet så ikke STU-afdelingen. Undervisningslokaler og værksteder ligger i flere bygninger, bl.a. i kælderen under hovedbygningen, og rummer bl.a. motorværksted, træværksted, hestestald og håndarbejdslokale. De tre boafdelinger/huse ligger adskilt og rummer hhv. 14 elever i to afdelinger og 16 i den sidste. Der er værelser og fælles badeværelser på gangene samt opholds- og spiserum, køkken, vaskerum mv. I afdeling Kildehuset er der et ekstra fælles opholdsrum i form af et aktivitetsrum. Tilsynet vurderer, at der er rent og ryddeligt alle vegne. Ledelsen fortæller, at der er arbejdet med bekæmpelse af skimmelsvamp, og at det nu skulle være under kontrol. Der er udarbejdet en 5 årsplan for de bygningsmæssige rammer i samarbejde med en arkitekt. Ideer og ønsker fra medarbejdere er indarbejdet og planen skal nu til behandling ved region og kommune. Medarbejderne i afdelingerne finder, at de mangler ekstra rum, således elverne kan opdeles fx ved spisning. Det giver uro og støjgener, når 14 til 16 elever plus personale skal spise sammen. I Kildehuset er der et ekstra rum, som de andre afdelinger også kunne ønske sig. Der peges også på støjproblemer ved ophold i køkkenerne, idet der er vaskerum ved siden af. Der er indkøbt et såkaldt støj-øre, der kan registrere støjniveauet og give alarm ved højt støjniveau. Det er nu hensigten at støj-øret skal rundt i alle afdelinger og lokaler med henblik på at kunne beskrive problematikken og udarbejde en handleplan. Lærerne fra skoledelen har pladsmangel og mangel på rum, idet kælderrum, teamlokaler og værksteder er små rum med høj udnyttelse. Der mangler et decideret billedkunstlokale. Medarbejderne peger på, at der trænger til generel vedligeholdelse af fx tag og tagrender samt nye badeværelser. Hygiejne Medarbejderne fortæller, at nattevagten forestår rengøring af stue, gang og fællesarealer. Eleverne i STU afdelingen fortæller, at de har en fast hjemmedag hver uge, hvor de vasker tøj, gør rent og ordner andre praktiske opgaver med hjælp fra pædagogerne. Badeværelserne gøres rene af rengøringsassistenterne. Rengøring er ikke så sjovt, men det skal jo gøres, siger eleverne. Mange elever skal støttes i deres personlige hygiejne, til morgenbad, tandbørstning osv. Eleverne deles om badeværelserne i afdelingerne, nogle gange op til 4 elever om et baderum. Det kan godt være irriterende især om morgenen, fortæller de. Medicinadministration Elevernes medicin opbevares i aflåst skab ved køkkenet. Nogle elever får medicin doseret hjemmefra, mens andre gør det i samarbejde med personalet med henblik på selv at kunne med tiden. Medarbejdere, som ikke har kendskab til medicinhåndtering fra deres uddannelse, tilbydes medicinkursus. Kost/motion Side 6

7 Kildebjerget har et centralkøkken, som fremstiller maden til afdelingerne. Elever og medarbejdere spiser ude i hver afdeling. Eleverne kan hjælpe til i køkkenet. Eleverne synes de spiser sundt med meget salat og grøntsager. Der er motion for alle hver formiddag. Dog har eleverne fået ændret, at der ikke er motion onsdag formiddag, hvor der også er motion om eftermiddagen. Det blev for meget, syntes de. Rygning, alkohol- og stofmisbrug De unge har afgrænsede områder, hvor de må ryge, og de må ikke ryge på deres værelser af sikkerhedsmæssige grunde. Der er ikke mange elever, der ryger pt. Alkohol er forbudt, og overtrædelse af forbudet medfører hjemsendelse. Ledelsen er klar over, at reglerne fx vedr. alkohol skal revideres og tilpasses, når STU afdelingen flytter til egne rammer. Medarbejdere og medarbejderforhold Der er ansat 50 medarbejdere bestående af lærere, pædagoger, Teknisk Administrativt Personale (TAP), ledelse og kurator. Kuratoren er læreruddannet og har opgaver vedr. ind- og udslusning af elever. Der er begrænset udskiftning blandt medarbejderne, hvilket giver god kontinuitet. Ledelsen arbejder på at give gode vilkår til medarbejderne fx ved arbejdstidsplanlægning. Rekrutteringsmæssigt kommer der for øjeblikket færre ansøgninger til ledige stillinger end tidligere. Der kommer også uuddannede ansøgere, men der ansættes ikke medarbejdere uden relevant uddannelse. For øjeblikket er ansat en konservatorieuddannet musiker, som skal tage merituddannelsen til lærer. Faglig udvikling Som beskrevet tidligere er fokus for den faglige udvikling for øjeblikket kompetenceudviklingsprojektet. Det er ledelsens opfattelse, at medarbejderne bakker op om projektet, som er (tids)krævende. Ledelsen finder, at de vigtige perspektiver for projektet er øget elevinddragelse i form af mere fokus på elevens fokus, positiv formulering af mål, fx Rasmus skal lære at være venlig imod andre i modsætning til Rasmus skal lære ikke at slå, samt at alle medarbejdere får en fælles metode og et fælles sprog at arbejde ud fra. Medarbejderne finder at projektet er spændende og vil give et fælles arbejdsredskab og sprog. Der lægges vægt på, at elevernes egne formuleringer og ønsker bliver tydelige gennem brug af fx plancher. TAP-medarbejderne er også inddraget og finder, at det er godt at være inddraget i elevarbejdet. En medarbejder har deltaget i en elevmindmapping med elevens samtykke, og fandt det meget spændende. Lærere og pædagoger finder også, at projektet er tidskrævende og kræver nye arbejdsrutiner og planlægning. Fx nævnes at elev-mindmapping laves af lærer og pædagog mandag eftermiddag. Det betyder, at pædagogen møder tidligere ind med arbejdstid fra kl. 13 til kl. 23 til følge, og læreren må lade resten af eleverne sidde alene i det pågældende tidsrum. Problemerne opfattes som start vanskeligheder, men der er også ønske om at få ledelsens støtte til at prioritere i arbejdsopgaverne. Lærerne vurderer, at der går lang tid, før der en plan for alle elever. Medarbejderne peger også på, at der er tale om en stor satsning, som udelukker andre efteruddannelses- og kursusmuligheder de næste tre år. Side 7

8 Medarbejderne mener, at afviklingen af MedarbejderUdviklingsSamtaler (MUS) fortsat hænger i bremsen. De har ikke ønsket gruppesamtaler, og forklarer, at MUS samtalerne også ses i sammenhæng med ledelsens opfølgning på den enkelte medarbejders trivsel og faglige udvikling. Medarbejderne vurderer, at souschefen nok har for mange medarbejdere at skulle holde samtaler med. Organiseringen på Kildebjerget indebærer, at der ikke er afdelingsledere, men at alle medarbejdere er 1/12 ledere, hvilket medarbejderne på mange måder er tilfredse med. Souschefen oplyser, at der er planlagt MUS samtaler med alle medarbejdere, og en del er gennemført. Arbejdsmiljø Ledelsen vurderer, at sygefraværet ikke er alarmerende eller højt, og der har været nogle få langtidssygemeldinger. Der skal udarbejdes ArbejdsKlimaUndersøgelse (AKU) i efteråret og der blev lavet Arbejds- PladsVurdering (APV) sidste år. Der arbejdes fortsat med opfølgning på APV i forhold til de fysiske rammer og i form af den 5 årige renoveringsplan for bygningerne. Sikkerhedsorganisationen (SI) består af en lærer, en pædagog og souschefen, som er sikkerhedsleder. SI er adskilt fra MED-udvalget i et underudvalg. Der arbejdes pt. på baggrund af en årsplan, som nok udvikles til et årshjul. Det er bl.a. på baggrund af sidste tilsyn, besluttet at udarbejde en politik i forhold til vold og trusler om vold. Der forekommer ikke aktuelt episoder, men det vil være godt at være forberedt. Der arbejdes også med en stress politik, som er mundet ud i en folder, der beskriver tegn på stress. Skolebestyrelsen har forholdt sig til folderen, og peger på, at der mangler en beskrivelse af hvordan, der skal handles i forhold til stress. Ledelsen oplyser at folderen skal drøftes på medarbejderrådsmøde, men at de i øvrigt mener den også indeholder handlingsanvisninger. Medarbejderne finder, at arbejdsmiljøet er i orden, og der arbejdes løbende med forskellige problemstillinger fx støj og fysiske rammer. Arbejdsopgaverne og -dagene er aldrig ens på Kildebjerget, hvilket giver gode udfordringer og tilfredsstillelse på den ene side og på den anden side også kan være belastende og stressende. Samarbejde internt Medarbejderne finder, at informationsniveauet i det daglige er i orden, og at informationer om den mere overordnede udvikling er blevet bedre. Medarbejderne mener, at medarbejderrådsmøderne ikke afholdes mere, men at der vil komme nogle fælles pædagogiske dage. Økonomi Beboernes økonomi Den pårørende har klaget til Skat over, at elever over 18 år, der betaler til tøj- og lommepenge gennem opholdsbetalingen af deres egen indtægt, og derefter får pengene udbetalt af skolen, beskattes af både deres indtægt samt af lommepengene. Tilbuddets økonomi Ikke berørt under tilsynet. Andre forhold Intet at bemærke. Side 8