Basal statistik. Korrelerede målinger. Eksempel: Calcium tilskud. En gennemgående antagelse hidtil. Faculty of Health Sciences. Korrelerede målinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Basal statistik. Korrelerede målinger. Eksempel: Calcium tilskud. En gennemgående antagelse hidtil. Faculty of Health Sciences. Korrelerede målinger"

Transkript

1 Faculty of Health Sciences Korrelerede målinger Basal statistik Korrelerede målinger Lene Theil Skovgaard 12. november 2018 Tilfældige effekter Varianskomponentmodeller Modeller for longitudinelle målinger Korrelationsstrukturer Baseline problematik Hjemmesider: / / 116 En gennemgående antagelse hidtil Eksempel: Calcium tilskud Uafhængighed Kun en enkelt observation for hvert individ (unit) (bortset fra den parrede situation, med to målemetoder eller før/efter undersøgelser) Ingen tvillinger/søskende... Spaghettiplot: Individuelle profiler (vanskelig kode, se s. 93) SPSS, se app. s. 3 men i dag har vi flere end to for hvert individ, og vi må forvente, at observationer fra samme individ ser mere ens ud end observationer fra forskellige individer, de er korrelerede. 3 / / 116

2 Eksempel: Calcium tilskud til styrkelse af knogledannelse hos unge piger I alt årige piger randomiseres til at få tilskud i form af enten calcium eller placebo. Observationer: Y git (gruppe g, pige=individ i, visit=tid t) Outcome: BMD=bone mineral density, i måles 5 gange over 2 år (hvert halve år). g cm 2, Det videnskabelige spørgsmål: Kan et calciumtilskud øge knoglevæksten hos præ-pubertale piger? og i givet fald - hvor meget? 5 / 116 Datastruktur ved gentagne målinger Hvert individ bidrager med ligeså mange linier, som vedkommende har observationer 5 linier for de fleste piger En variabel, der angiver nummeret på (tiden for) målingen Obs grp girl visit bmd 1 C C C C C P P P P P P / 116 Terminologi for korrelerede målinger Multivariate responser (berøres ikke her): Forskellige outcomes (responser) på det samme individ, f.eks. en række hormonmålinger, der skal vurderes samlet. Cluster design: Samme outcome (respons) målt på f.eks. alle individer i en række familier. Repeated measurements / Gentagne målinger: Samme outcome (respons) målt i forskellige situationer (eller på forskellige steder) på samme individ. Longitudinelle målinger: Samme outcome (respons) målt gentagne gange over tid for samme individ. 7 / 116 Mixed models for korrelerede målinger To typer af generaliseringer: Varianskomponentmodeller Generelle lineære modeller, hvor nogle af effekterne, typisk intercept og evt. hældning (dvs. effekt af tid) er gjort tilfældige (dvs. varierer mellem individer) Kovariansstrukturer Generelle lineære modeller, hvor korrelationen mellem målinger (og evt. forskelle i varians) specificeres direkte. Begge disse kaldes under et for Mixed Models Mix af systematiske og tilfældige (random) effekter Hvis korrelationen ignoreres, får man forkerte spredninger, (for små eller for store,...) 8 / 116

3 Tilfældige effekter Cluster design (hierarkisk design) Variationskilder (varianskomponenter) geografisk/miljømæssig variation mellem regioner, hospitaler, skoler eller lande biologisk variation variation mellem individer, familier eller dyr variation mellem målinger på samme individ (within-individual) variation mellem arme, tænder, injektionssteder, (dage) variation, der skyldes ukontrollable forsøgsomstændigheder tidspunkt på dagen, temperatur, observatør målefejl/målevariation f.eks. skole (School), skole klasse (Class) og elev (Pupil) [I] = [S*C*P] [S*C] S 9 / / 116 Cluster design, med kovariater Et klassisk set-up Gentagne målinger på samme individ, ofte over tid. [S C P] [S C] [S] Køn Klassetrin Skoletype 11 / 116 Vi skelner imellem forskellige typer af kovariater: Within-individuals kovariat (level 1): En kovariat, der varierer indenfor person, f.eks. tid, dosis, blodtryk Disse effekter estimeres svarende til en parret sammenligning. Between-individuals kovariat (level 2): En kovariat, der ikke varierer indenfor person, men kun mellem personer, f.eks. behandling, køn, genotype Disse effekter estimeres svarende til en uparret sammenligning. 12 / 116 Individer kunne også være clustre, såsom familier, hospitaler, klasser etc.

4 Hvis man ignorerer korrelationen Formål med mixed effects designs mellem målinger på samme individ opstår der fejl lav efficiens (type 2 fejl) ved vurdering af level 1 kovariater (within-individual effekter) for små standard errors (type 1 fejl) for estimater af level 2 effekter (between-individual effekter) muligvis bias i middelværdistruktur (i tilfælde af missing values, eller ubalanceret design) Det er altså vigtigt at medtage alle relevante variationskilder! At opnå større præcision ved vurdering af effekt af tid, dosis osv., ikke mindst interaktionen mellem tid og evt. behandling (udvikler de to grupper sig forskelligt?) At opnå viden om den relative størrelse af de forskellige varianskomponenter, for derved i fremtidige undersøgelser at kunne bruge resourcerne der, hvor de er bedst anbragt, eksempelvis: Hvor ofte skal man måle outcome? Skal man have data på mange børn i hver klasse, eller hellere mange klasser på hver skole? 13 / / 116 Simpelt eksempel: Hævelse ved vaccination Eksperiment: 6 kaniner, hver især vaccineret 6 gange, forskellige steder på ryggen Outcome y rs : hævelse i cm 2, med notationen r= 1,,R=6 angiver kaninen (rabbit), s= 1,,S=6 angiver stedet (spot) Formål med undersøgelsen: Giv et estimat for overall mean Hvor mange gange kan kaninerne genbruges, altså hvor mange stik kan det svare sig at udføre pr. kanin? Vi har i alt 36 målinger af hævelse, men vi må forvente, at hævelse kan være specifikt for den enkelte kanin, således at nogle har tendens til stor hævelse, andre til mindre hævelse. 15 / 116 Data - omstrukturering, se s. 94 Oprindeligt datasæt (bredt): kanin a b c d e f skal omdannes til langt (kaldet rabbit): rabbit sted swelling 1 a a a a a a b / 116

5 Scatter plot Naiv kvantificering af hævelse 36 observationer, 2 variable: Outcome: Hævelse = swelling X-akse: Arbitrær nummerering af kaniner The MEANS Procedure Lower 95% Upper 95% Variable N Mean Std Dev Std Error CL for Mean CL for Mean swelling Hvad er der galt med denne kvantificering? Tænk, hvis alle målinger på samme kanin var helt ens? Så har vi jo i virkeligheden kun 6 observationer. Men de er jo ikke helt ens, hvad så? 17 / / 116 Analyse (med hovedet under armen) Output, fortsat Hver kanin har et niveau (en middelværdi) Herudover er der variation mellem indstikssteder I computer sprog: Kaninen er en faktor, analysen er en ensidet variansanalyse: proc glm data=rabbit; class rabbit; model swelling=rabbit / solution; med output Dependent Variable: swelling R-Square Coeff Var Root MSE swelling Mean Source DF Type III SS Mean Square F Value Pr > F rabbit / 116 Parameter Estimate Standard Error t Value Pr > t Intercept B <.0001 rabbit B rabbit B rabbit B rabbit B rabbit B rabbit B... Kaninerne har signifikant forskellige niveauer (P=0.0040) Men: Er det overhovedet interessant information? Det er i hvert fald ikke svar på spørgsmålet! Vi er jo ikke interesserede i disse specifikke 6 kaniner, men snarere kaniner i al almindelighed, som art betragtet! Vi antager, at disse 6 kaniner er tilfældigt udvalgt 20 / 116 SPSS, se app. s. 5

6 Varianskomponentmodel Vi vil i stedet se på en model, hvor forskellen på kaniner modelleres som en ekstra variationskilde: y rs = µ + a r + ε rs hvor a r erne og ε rs erne antages at være uafhængige, normalfordelte med Var(a r )=ω 2 B, Var(ε rs)=σ 2 W Variationen mellem kaniner er nu en tilfældig effekt (random factor), ωb 2 og σ2 W er varianskomponenter, og modellen kaldes også en two-level model 21 / 116 Hvad indebærer denne varianskomponentmodel Alle observationer af hævelse har samme middelværdi og samme varians (summen af varianskomponenterne): y rs N (µ, ω 2 B + σ 2 W ) Men: Målinger foretaget på den samme kanin er korrelerede, med intra-class korrelationen Corr(y r1, y r2 ) = ρ = ω 2 B ω 2 B + σ2 W Målinger på samme kanin har en tendens til at se mere ens ud end målinger på forskellige kaniner. Alle målinger på samme kanin ser lige ens ud. Denne korrelationsstruktur kaldes compound symmetry (CS) eller exchangeability. 22 / 116 Estimation i varianskomponentmodel Her skal man sørge for at definere rabbit som random factor En tom middelværdi (de har alle den samme, nemlig interceptet, µ) Koden bliver: proc mixed data=rabbit; class rabbit; model swelling = / s cl; random rabbit; 23 / 116 SPSS, se app. s. 6 Output fra varianskomponentmodel Output (se kode s. 23) Covariance Parameter Estimates Cov Parm Estimate rabbit Residual Standard Effect Estimate Error DF t Value Lower Upper Intercept Sammenlignes med CI=(7.052, 7.682) fra tidligere (s. 18): At ignorere korrelationen fører her til en type 1 fejl, nemlig for smalt CI. 24 / 116

7 Fortolkning af varianskomponenter Standard error på estimat for hævelse Værdierne er taget fra output s. 24: Andel af Variation Varianskomponent Estimat variationen Between ωb % Within σw % Total ωb 2 + σ2 W % For R=antal kaniner, fra 3 til 20: For S=antal injektionssteder, fra 1 til 10: Typiske forskelle (95% prædiktionsintervaller): for to steder på den samme kanin ± = ±2.16 cm 2 for to steder på forskellige kaniner ± = ±2.70 cm 2 Var(ȳ) = ω2 B R + σ2 W RS 25 / / 116 Den effektive sample size Longitudinelle målinger Hvis vi kun havde en enkelt observation for hver af k kaniner, hvor mange kaniner skulle vi så bruge til at få samme præcision? Her har vi ρ = ω2 B ω 2 B +σ2 W k = R S 1 + ρ(s 1) = = k = 12.8 Vi har altså, effektivt set, kun hvad der svarer til to uafhængige observationer fra hver kanin! Eksempel: Aspirin optagelse for raske og syge (Matthews et.al.,1990) T-tests for hvert tidspunkt: massesignifikansproblem testene er ikke uafhængige fortolkning kan være vanskelig 27 / / 116

8 Pas på med gennemsnit - og gennemsnitskurver Individuelle tidsprofiler specielt når der er missing values Spaghettiplot De giver ingen fornemmelse for variationen mellem personer Individuelle forløb bør altid tegnes (men ikke nødvendigvis publiceres) De kan skjule vigtige strukturer, hvis tidsforløbene adskiller sig kvalitativt fra hinanden, (hvis de ikke er rimeligt parallelle): Alternativ: Regn videre på individuelle karakteristika Har de samme facon allesammen? Er gennemsnittet repræsentativt? 29 / / 116 Analyse af udvalgte karakteristika Fordele og ulemper ved de simple analyser Eksempelvis: Endpoint (sidste måling), hældning dur helt klart ikke i dette eksempel Maksimal værdi, toppunkt, og dettes placering AUC, Arealet under kurven Sådanne karakteristika sammenlignes ved hjælp af traditionelle metoder, typisk et T-test. Husk (som altid) konfidensintervaller Fordele: simple (at forstå og forklare til andre) for det meste simple at udføre Ulemper: Informationstab Kræver et passende antal observationer pr. individ Kræver et fornuftigt karakteristika og ofte målinger på ens tidspunkter Umuligt at inddrage tidsafhængige kovariater Kan ikke tage hensyn til baseline 31 / / 116

9 Eksempel: Calcium tilskud Individuelle profiler - igen (som s.4) Gennemsnit for de 2 grupper, (se kode s. 97) SPSS, se app. s. 7 men er gennemsnitskurver rimeligt her? Ja, nogenlunde...pga de ret ensartede forløb, se næste side, men der er missing values... og baseline issues 33 / / 116 Simple analysemuligheder Struktur for Calcium-eksemplet Udvælg et (eller flere) karakteristika til sammenligning af grupperne: Gennemsnit for hvert tidspunkt: Ingen evidens for forskel husk korrektion for massesignifikans. Ændringer for successive tidspunkter: husk korrektion for massesignifikans. Ændring fra start til slut er større i Calcium-gruppen: (0.006, 0.032), P=0.004 Individuelle hældninger er større i Calcium-gruppen: Estimat for forskel: (0.0019), P=0.050 men disse analyser er suboptimale hvis andet er muligt / 116 Level 1 Level 2 Unit/Enhed enkeltobservationer piger Variation indenfor piger mellem piger σw 2 ωb 2 Kovariater visit, grp*visit grp Vi er specielt interesserede i within-kovariaten grp*visit, fordi den udtrykker en forskel i mønsteret over tid, 36 / 116

10 Modelspecifikation i praksis Bemærkning til modelspecifikation Mixed model, med Systematiske effekter: De to faktorer: grp og visit, samt en interaktion mellem disse, dvs. ingen bindinger på tidsudviklingen Tilfældige effekter: girl som random factor proc mixed data=calcium; class grp girl visit; model bmd=grp visit grp*visit / ddfm=kr s cl; random girl(grp); Pigerne er nestet i grupperne, Vurdering af gruppeforskelle er uparret Nestingen skrives som random girl(grp); eller (med lidt mere effektiv beregningsmetode): random intercept / subject=girl(grp); Alle visits forekommer (i princippet) for den enkelte pige, Vurdering af tidseffekter er parrede Det kryptiske ddfm=kr, se s. 99 (SPSS: app. s. 9) SPSS, se app. s / / 116 Systematisk vs. tilfældig effekt? Systematisk vs. tilfældig effekt?, fortsat Systematisk =Fixed: 39 / 116 Alle faktorens niveauer observeres (typisk kun et par stykker, f.eks. et antal behandlinger, eller nogle tidspunkter) Der kan kun drages konklusioner om netop disse behandlinger (ikke om andre ikke-benyttede behandlingstyper) Vi er interesserede i forskellen på de enkelte behandlinger Der skal være et rimeligt antal observationer for hvert niveau af faktoren (ikke for få i nogen behandlingsgrupper) 40 / 116 Tilfældig =Random: En repræsentativ stikprøve (sample) af faktorniveauer er observeret f.eks. et antal patienter, skoleklasser etc. Vi er ikke interesserede i netop disse individer, eller disse skoleklasser, men vi ønsker at drage konklusioner i al almindelighed, dvs. for andre patienter, skoleklasser eller kaniner, Det er nødvendigt at lade faktoren være tilfældig, hvis man interesserer sig for kovariater hørende til dette level, f.eks. behandling, klassetrin... eller selve niveauet (af hævelsen)

11 Output fra mixed model, kode s. 37 (idet der dog af pladshensyn ikke er konfidensgrænser på estimaterne på næste side...) Cov Parm Subject Estimate Intercept girl(grp) Residual Type 3 Tests of Fixed Effects Num Den Effect DF DF F Value Pr > F grp visit <.0001 grp*visit Analysen viser en hel klar interaktion grp*visit, dvs. at der ikke er parallelle tidsforløb i de to grupper.... hvis modellen altså er rimelig 41 / 116 Output, fortsat Solution for Fixed Effects Standard Effect grp visit Estimate Error DF t Value Pr > t Intercept <.0001 grp C grp P visit <.0001 visit <.0001 visit <.0001 visit <.0001 visit grp*visit C <.0001 grp*visit C grp*visit C grp*visit C grp*visit C grp*visit P grp*visit P grp*visit P grp*visit P grp*visit P Se bemærkninger til output på s / 116 Figur af predikterede kurver Predikterede individuelle forløb svarer ikke helt til gennemsnittene fra s. 33 Prediktioner: Gennemsnit: som inkluderer de tilfældige niveauer for pigerne (variablen Pred i datasættet predi, se kode s. 100) SPSS, se app. s. 10 og 12 Dette skyldes de enkelte missing values... Kode til venstre figur: s. 100 (variablen Pred i datasættet predm) SPSS, se app. s / / 116

12 Foreløbig konklusion om calcium-eksemplet Modelkontrol De predikterede forløb (2*5 estimerede middelværdier) er vist s. 43, venstre plot Vi fandt (s. 41) en signifikant interaktion grp*visit, dvs. grupperne udvikler sig forskelligt over tid (P = ) På s. 42 ses, at forskellen på grupperne ved sluttidspunktet er ( ) i C-gruppens favør (aflæses ud for GRP C, da visit=5 er referencen) samt at dette er signifikant (P=0.0254) Forskellen stiger over tid, hvilket også er forventeligt ved kontinuerlig behandling (ses ved, at alle grp*visit-estimaterne er negative) Intra-individ korrelationen er 0.95 (se s. 52) To typer residualer bør checkes: De sædvanlige Observeret minus predikteret (gruppe-)middelværdi (kun systematiske effekter fratrækkes) De betingede Observeret minus predikteret individuel prediktion (både systematiske og tilfældige effekter fratrækkes), Conditional på engelsk Vi ser på de sædvanlige tegninger: Residualer plottet mod predikterede værdier Histogram og fraktildiagram Se figurerne s. 47 og 48 (kode s. 100, SPSS: app. s. 13) 45 / / 116 Modelkontrol, sædvanlige (store) residualer Afvigelse fra gruppe-middelværdier (se s. 46): Modelkontrol, betingede (små) residualer Afvigelse fra individuelle prediktioner (se s. 46): 47 / / 116

13 Effekt af korrelerede observationer Fejlagtig analyse Når korrelationen ignoreres, sker der følgende: Level 1 kovariater (tidsrelaterede effekter): Lav styrke (type 2 fejl): Vi opdager ikke de effekter, der er der. Her drejer det sig om grp*visit, samt (hvis denne ikke er med i modellen) om selve visit Level 2 kovariater (behandlinger, gruppe): For små standard errors, og dermed for små P-værdier (type 1 fejl): Vi kommer til at finde effekter, der slet ikke er der. Her er dette kun relevant i en model uden interaktion, hvor vi evt. vil vurdere en generel forskel på grupperne (grp). Tosidet ANOVA, korrelation ignoreret Source DF Type III SS Mean Square F Value Pr > F grp visit <.0001 grp*visit Type 2 fejl: Her findes fejlagtigt ingen vekselvirkning, da vi har glemt parringen Vi kan altså ikke se, at de to grupper udvikler sig forskelligt / / 116 Synonymer for modellen s. 37 Two-level model Varianskomponentmodel (med 2 varianskomponenter) Model med tilfældig person effekt Model med tilfældige intercepter (niveauer) Model med compound symmetry kovariansstruktur (eller exchangeability kovariansstruktur) Korrelation = Kovarians, normeret med spredninger Alternative koder, se s (SPSS, se app. s. 14) 51 / 116 Compound symmetry = Exchangeability Varianskomponentmodellen antager, at alle målinger har samme varians (ωb 2 + σ2 W ) og at alle par af observationer på samme individ er lige stærkt korrelerede: Corr(Y git1, Y git2 ) = ρ = kaldet intra-class korrelationen Korrelationen ρ estimeres ud fra output s. 41 ˆρ = ω 2 B ω 2 B + σ2 W Observationerne er ombyttelige=exchangeable, altså CS: Compound Symmetry 52 / 116

14 Korrelationsstruktur Her har vi 5 tidspunkter, og derfor en 5*5 korrelations-matrix, hvor entry (i, j) angiver korrelationen mellem visit i og visit j. Compound Symmetry har strukturen: 1 ρ ρ ρ ρ ρ 1 ρ ρ ρ ρ ρ 1 ρ ρ ρ ρ ρ 1 ρ ρ ρ ρ ρ 1 som siger, at alle tids-par er lige korrelerede, se kode s. 104 (SPSS: app. s. 14) Det betyder, at der slet ikke tages hensyn til, at observationerne er taget over tid, altså i en bestemt rækkefølge!! Er det en fornuftig antagelse? 53 / 116 Valg af varians- og korrelationsstruktur? Den mest generelle: Ustruktureret, benytter en repeated-sætning i stedet for random-sætningen repeated visit / type=un subject=girl(grp) rcorr; (se hele koden s.105, SPSS: app. s. 15) Denne struktur er helt uden bånd, både på korrelation og på de 5 spredninger, i alt 15 parametre, dog antaget ens i de to grupper Spredningsestimater (måske svagt stigende): Visit 1 Visit 2 Visit 3 Visit 4 Visit Korrelations struktur: Row Col1 Col2 Col3 Col4 Col / 116 Skal man vælge ustruktureret kovarians? Fordele: Vi tvinger ikke en forkert kovariansstruktur ned over vores observationer Vi får indsigt i mønsteret i spredninger og korrelationer (hvis der er tilstrækkelig information, dvs. mange personer og ikke alt for mange tidspunkter) Ulemper: Vi bruger en masse parametre på beskrivelsen af modellen kovariansen. Resultatet kan derfor blive ustabilt, og kan derfor ikke anvendes for små datasæt Den kan kun bruges for balancerede data (alle individer skal være målt til de samme tidspunkter) så måske hellere noget midt imellem? 55 / 116 Mulige korrelationsstrukturer Observationer, der er foretaget tæt på hinanden i tid vil formentlig være stærkere korrelerede end observationer, der tidsmæssigt ligger længere fra hinanden. Der findes (forfærdeligt) mange muligheder Autoregressiv struktur (se kode s. 105, SPSS: app. s. 15) Autoregressiv struktur, samtidig med den tilfældige effekt (niveau) for hvert individ, se kode s. 106 Flere tilfældige effekter, f.eks. tillige en tilfældig hældning Random regression (kommer lidt senere) Et væld af andre, prøv f.eks. at google sas mixed repeated type 56 / 116

15 Autoregressiv kovariansstruktur, AR(1) Hvis tiderne er ækvidistante, er det følgende struktur 1 ρ ρ 2 ρ 3 ρ 4 ρ 1 ρ ρ 2 ρ 3 (ωb 2 + σw 2 ) ρ 2 ρ 1 ρ ρ 2 ρ 3 ρ 2 ρ 1 ρ ρ 4 ρ 3 ρ 2 ρ 1 Autoregressiv korrelation med overlejret tilfældigt niveau (s. 106) som funktion af afstanden mellem målingerne for ρ = 0.1,..., 0.9 dvs. korrelationen falder som potenser af afstanden mellem observationerne. I MIXED specificeres dette som type=ar(1), se kode s. 105 (SPSS: app. s. 14) Hvis tiderne ikke er ækvidistante, bruger man SP(POW)(tid), svarende til Corr(Y git1, Y git2 ) = ρ t 1 t 2 57 / / 116 Test af interaktionen grp*visit? Tidspunkt for de 5 visits for forskellige valg af kovariansstruktur Kovarians struktur Teststørrelse fordeling P-værdi Uafhængighed 0.35 F(4,491) 0.84 Compound symmetry 5.30 F(4,382) Autoregressiv 2.82 F(4,383) (evt. med CS oveni) Ustruktureret 2.72 F(4,107) Altså ikke samme konklusion! Kovariansstrukturen kan være vigtig, så hvordan vælger man? Det vender vi tilbage til...s / 116 Der var (naturligvis) ikke præcis et halvt år mellem alle successive målinger. Pigerne var heller ikke præcis lige gamle ved start Hvad gør vi så? Hvad er den fornuftige tidsskala? Alder? Tid siden randomisering? Vi antager, at datoen for den første måling også er dato for randomisering af den pågældende pige, så dette er tid 0. Mere om håndtering af baseline senere 60 / 116

16 Tid siden randomisering Overblik over nye tider Se udregning af denne i appendix, s Nu er tiden helt individuel for den enkelte pige De starter dog alle med tid 0 ved første besøg Der er ikke mere noget, der hedder visit1, visit2 osv., det svarer i hvert fald ikke til et bestemt tidspunkt Tiden er også omregnet til years, år siden randomisering Bemærk vedr. output på næste side: Det faldende antal målinger over de to år missing values/dropout Variationen i prøvetagningen til de enkelte visits 61 / 116 The MEANS Procedure N grp visit Obs Variable N Mean Minimum Maximum C 1 55 bmd years bmd years bmd years bmd years bmd years P 1 57 bmd years bmd years bmd years bmd years bmd years / 116 De nye (faktiske) individuelle forløb Kovariansstrukturer i tilfælde af uens tidspunkter Når alle personer ikke er målt til de samme tidspunkter, er visse middelværdistrukturer og korrelationsstrukturer ikke længere mulige Ustruktureret middelværdi, dvs. en parameter for hvert tidspunkt (visit) Ustruktureret kovarians/korrelation (type=un) Men man kan stadig benytte CS-strukturen random regression, kommer nu Erstatte AR(1)-strukturen med SP(POW)(years), se s / / 116

17 Ny ide: Individuelle vækstrater? Stokastisk regression/random regression Vi antager, at tidsudviklingen er lineær, men ikke helt lige stejl for alle piger, dvs. vi indfører individuelle hældninger: Lad Y git være den observerede BMD for den i te pige (i den g te gruppe) til tid t. Vi specificerer modellen: y git = a gi + b gi t + ε git, ε git N (0, σ 2 W ) altså en individuel linie for hver eneste pige, med intercept a gi og hældning b gi Bemærk, at interceptet her svarer til time=0 (years=0), altså randomiseringstidspunktet (tidspunkt for baseline måling). en generalisering af ideen om tilfældigt niveau Vi lader godt nok hver pige have sit eget niveau a gi sin egen hældning b gi men / / 116 Random regression, II... vi binder disse individuelle parametre (a gi og b gi ) sammen med en antagelse om Normalfordelingen (den todimensionale) ( agi b gi ) N 2 (( αg β g hvor G er en 2 2-matrix, der beskriver populationsvariationen af linierne, dvs. variationen mellem niveauerne variationen mellem hældningerne korrelationen mellem niveau og hældning 67 / 116 ), G ) Random regression i praksis Her specificeres: To vilkårlige linier i model-sætningen (baseline-korrektion senere) En 2 2-kovarians for de personspecifikke intercepter og hældninger (G) i random-sætningen De estimerede middelværdier udskrives til datasættet predicted_mean proc mixed data=calcium; class grp girl; model bmd=grp years grp*years / ddfm=kr s outpm=predicted_mean; random intercept years / type=un subject=girl(grp) g vcorr; estimate "forskel efter 2 aar" grp 1-1 grp*years 2-2; 68 / 116

18 Dele af output fra random regression G-matricen, med tilhørende korrelationsmatrix: (option g og gcorr, kode s. 109, SPSS: app. s. 16) Estimated G Matrix Row Effect grp girl Col1 Col2 1 Intercept C years C Estimated G Correlation Matrix Row Effect grp girl Col1 Col2 1 Intercept C years C Ikke megen afhængighed mellem intercepter og hældninger men det er en tilfældighed... Fit Statistics -2 Res Log Likelihood AIC (Smaller is Better) / 116 Dele af output,ii Korrelationsmatricen for de 5 visits for en specifik pige, fordi de nu har individuelle tidspunkter, og dermed også individuelle korrelationer (der er ikke lige langt mellem observationerne): (option v og vcorr, kode s. 109) Estimated V Matrix for girl(grp) 101 C Row Col1 Col2 Col3 Col4 Col Estimated V Correlation Matrix for girl(grp) 101 C Row Col1 Col2 Col3 Col4 Col / 116 Dele af output, III Sammenligning af modelfit Solution for Fixed Effects Standard Effect grp Estimate Error DF t Value Pr > t Intercept <.0001 grp C <----baseline forskel grp P years <.0001 years*grp C <----forskel i slopes years*grp P Standard Label Estimate Error DF t Value Pr > t forskel efter 2 aar I denne model kvantificerer vi effekten af calciumtilskud (forskellen på de to hældninger) til (0.0031) g pr cm 3 pr år. Estimeret fordel efter 2 år: (0.0140) g pr cm 3 Ingen signifikant forskel ved baseline (mere om dette fra s. 79) 71 / 116 Er random regression en god model? 2 log L (og AIC) skal være lille, dvs. et stort negativt tal Kovarians 2 log L Kov.par. AIC Differens struktur i hældning P Uafhængighed (0.0086) 0.22 Compound (0.0020) < Symmetry Autoregressiv (0.0033) sp(pow) Random (0.0031) Regression Random regression ser rimelig ud (AIC lille), måske er SP(POW) dog en anelse bedre 72 / 116

19 Resultater fra random regression Resultater fra individuelle regressioner, ny tid Group Niveau ved start Hældning P (0.0086) (0.0022) C (0.0088) (0.0022) Difference (0.0123) (0.0031) P-værdi Sammenlign med resultater fra de individuelle regressioner næste side Hældningen er højere her (intercept lidt lavere), specielt for C-gruppen, fordi: De med lave hældninger har generelt kortere forløb, og vægter derfor mindre i denne analyse. Gruppe Niveau ved start Hældning P (0.0086) (0.0028) C (0.0088) (0.0028) Differens (0.0123) (0.0039) P Hældningerne er her kun på kanten af at være signifikant forskellige 73 / / 116 Sammenligning af de to fremgangsmåder Hældninger, opdelt efter behandling og dropout-status Forskel på hældninger C vs. P: Random regression: (0.0031) P: , C: Individuelle regressioner: (0.0039) P: , C: Hvorfor denne forskel? De korte forløb er mere usikkert bestemt, og det tages der hensyn til i Random Regression, men (selvfølgelig) ikke, når man tager gennemsnit af individuelle hældninger. De korte forløb har generelt lavere hældninger, mest for C-gruppen, se s. 76 Dette er indikation af selektivt bortfald...uha! dropout=1 betyder, at pigen ikke gennemfører hele forløbet. Sådanne ses at have lavere hældninger (koefficienten til years), mest udtalt for Calcium-gruppen: Analysis Variable : years N grp dropout Obs N Mean C P Kode s / / 116

20 Manglende observationer - missing values MCAR Missing completely at random mangler alene pga tilfældigheder MAR Missing at random Missingness kan afhænge af kovariater (x) og evt. også af tidligere outcome-værdier (y) NI Non-ignorable: (Informative missing) Missingness afhænger af de uobserverede outcome værdier!! Random regression = Stokastisk regression Fordele: Bruger al forhåndenværende information Optimal procedure hvis modellen holder Let at inkludere kovariater Kan tage hensyn til baseline (kommer lige om lidt) Ulemper: Sværere at forstå og kommunikere videre Biased i tilfælde af informative manglende værdier f.eks. hvis piger med lav stigning konsekvent udgår af studiet (den såkaldte healthy worker effekt) Hvorfor ikke bare bruge individuelle linier? (besværligere, suboptimalt, somme tider umuligt, se s. 32) 77 / / 116 Predikterede forløb fra random regression Justering for baseline? Kode s. 111 (SPSS: app. s. 17) Som vi tidligere har set, er der en vis forskel allerede fra starten (ved baseline), selv om denne er insignifikant, (P=0.35, se s. 71). Bør vi justere for baseline? Baseline måling: Observation foretaget inden (eller ved) behandlingsstart. Vi diskuterede håndtering af sådanne i forbindelse med Ancova : Der skal ikke (nødvendigvis) justeres i tilfælde af observationelle studier Justering bør foretages, hvis der er tale om randomiserede undersøgelser, fordi vi vil sammenligne to personer, som starter med at være ens, men som modtager forskellige behandlinger og det er et tilfælde, hvis grupperne ikke starter på samme niveau 79 / / 116

21 Hypotetisk naiv sammenligning af to grupper, I uden hensyntagen til principielt ens baselines: Hypotetisk naiv sammenligning af to grupper, II uden hensyntagen til principielt ens baselines Konklusion: Interaktion mellem tid og behandling Sandhed: Konstant forskel på de to behandlinger 81 / 116 Konklusion: Konstant forskel på behandlingerne Sandhed: Ingen behandlingseffekt 82 / 116 Hvordan korrigeres for baseline? Baseline fratrækkes: ikke så godt pga Regression to the mean Baseline inddrages som kovariat: ikke helt godt, fordi det svarer til at antage, at korrelationen mellem baseline og hver af de efterfølgende observationer er lige stærk Middelværdierne i de to grupper sættes lig hinanden ved starttidspunktet det fungerer nemt i random regression Ofte kan man simpelthen omdefinere sin behandlingsvariabel, så den angiver kontrolgruppe for alle ved baseline. 83 / 116 Random regression, med ens baseline Udelad grp af modellen, men behold interaktionen proc mixed data=calcium; class grp girl; model bmd=years grp*years / ddfm=kr s; random intercept years / type=un subject=girl(grp) g; estimate "forskel efter 2 aar" grp*years 2-2; med output (SPSS: se app. s. 18) Solution for Fixed Effects Standard Effect grp Estimate Error DF t Value Pr > t Intercept <.0001 years <.0001 years*grp C years*grp P Standard Label Estimate Error DF t Value Pr > t forskel efter 2 aar Estimeret fordel efter 2 år: (0.0062) g pr cm 3 84 / 116

22 Predikterede forløb, med ens baselines Med baseline som kovariat (ikke helt rimeligt) Se tilsvarende kode s. 112 Nu er det kun de sidste 4 tidspunkter, der er outcome Se kode s. 113 Solution for Fixed Effects Standard Effect grp Estimate Error DF t Value Pr > t Intercept baseline <.0001 grp C grp P years <.0001 years*grp C years*grp P Vi ser her, at gruppernes middelværdi tvinges til at starte på samme niveau, så nu er der justeret for baseline Standard Label Estimate Error DF t Value Pr > t forskel efter 2 aar Estimeret fordel efter 2 år: (0.0063) g pr cm 3 85 / / 116 Baseline korrektion i model fra s. 37 Vi går lige et smut tilbage til modellen med 5 faste tidspunkter, visits og benytter koden... adj_grp=grp; if visit=1 then adj_grp= P ; proc mixed data=calcium; class adj_grp visit(ref="5") girl; model bmd=visit adj_grp*visit / ddfm=kr s; random girl; Her er gruppen omdefineret, fra grp to adj_grp (adj=adjusted), så alle piger tilhører P-gruppen ved første måling. Estimeret fordel efter 2 år blev her: (0.0044) g pr cm 3 (se output s. 114) 87 / 116 Forskellige vurderinger af forskelle i tidsudvikling Her i form af Estimerede forskelle efter 2 år år: Uden hensyntagen til baseline : Med hensyntagen til baseline : 88 / 116 simpel model, s ( ) random regression, s ( ) 5 visits, ens baseline, s ( ) RR, ens baseline, s ( ) baseline som kovariat, s ( )... Sammenligning af rå tilvækster, s ( )

23 Effekt af at korrigere for baseline Variationskilder Noget af (men ikke hele) forskellen mellem grupperne efter 2 år kan bortforklares ved, at grupperne har forskelligt udgangspunkt (baseline værdi): Samtidig forøges præcisionen af den estimerede forskel (standard error bliver mindre) Forskellen bliver overbevisende signifikant ligesom da vi så på de rå differenser 1. Tilfældige/stokastiske/random effects: 2. Seriel korrelation ( korrelationsmønster ) 3. Målefejl 89 / 116 Se også noter til kodning s / 116 Flere anvendelser af Mixed Models APPENDIX Udnyttelse af alle observationer i en parret sammenligning med manglende værdier Cross-over studier, hvor forskellige behandlinger afprøves på samme individ, i forskellig rækkefølge Håndtering af flere forløb for hvert individ, f.eks. før og efter en behandling, eller ved forskellig træning (kode s. 116) Her skal der tages hensyn til korrelationen mellem samtlige målinger på samme person men vi må forvente højere korrelation mellem målinger foretaget i samme situation Adskillelse af individuelle effekter og populations-effekter Programbidder svarende til diverse slides: Plots: s. 93, 97, 111, 112 Estimation i varianskomponentmodel: s. 96, 98, 103 Prediktion og modelkontrol: s , 111, 112 Alternative kovariansstrukturer: s Random regression: s. 109, 112 Baseline håndtering: s Vi kører et Mixed-kursus i nov/dec 91 / / 116

24 Spaghettiplot Slide 4, venstre del Nedenstående kode forudsætter, at pigerne er sorteret, så de 44 med fuldt observationssæt kommer først, og derefter de 11, der dropper ud på diverse tidspunkter: title H=4 "Calcium"; proc gplot gout=plotud data=calcium; where grp= C ; plot bmd*visit=girl / nolegend haxis=axis1 vaxis=axis2 frame; axis1 offset=(5,5) value=(h=3) minor=none label=(h=4); axis2 order=(0.7 to 1.15 by 0.05) value=(h=2) minor=none label=(a=90 R=0 H=4); symbol1 v=none i=join c=blue l=1 w=1.5 r=44; symbol2 v=dot i=join c=red l=1 w=1.5 r=11; Omstrukturering af data fra bredt til langt format: Slide 16 data rabbit; set bredt; rabbit=1; swelling=a; output; rabbit=2; swelling=b; output; rabbit=3; swelling=c; output; rabbit=4; swelling=d; output; rabbit=5; swelling=e; output; rabbit=6; swelling=f; output; 93 / / 116 ANOVA, sammenligning af kaniner Estimation i varianskomponentmodel Slide Hver kanin har et niveau (en middelværdi) Herudover er der variation mellem indstikssteder I computer sprog: Kaninen er en faktor, analysen er en ensidet variansanalyse (ANOVA) proc glm data=rabbit; class rabbit; model swelling=rabbit / solution; Slide 23 proc mixed data=rabbit; class rabbit; model swelling = / s cl; random rabbit; Options: s står for solution og bevirker, at man får parameterestimater cl betyder, at man også gerne vil have konfidensintervaller på estimaterne 95 / / 116

25 Figur af gennemsnitskurver Slide 33 proc sort data=calcium; by grp visit; proc means nway mean data=calcium; by grp visit; var bmd; output out=ny mean=mean_bmd; proc sgplot data=ny; series Y=mean_bmd X=visit / group=grp markers; Mixed model for Calcium eksempel Slide 37 proc mixed data=calcium; class grp girl visit; model bmd=grp visit grp*visit / ddfm=kr s cl; random girl(grp); Pigerne er nestet i grupperne, det kan skrives girl(grp) i stedet for blot girl ddfm=kr (eller ddfm=satterth) kommenteres næste side 97 / / 116 Teknisk detalje Slide 38 ddfm=kr (kenwardrogers - eller satterth): Når resultaterne er eksakte, ændrer det intet i balancerede situationer Når det er nødvendigt med approksimationer, er det bedst at bruge en af disse to i unbalancerede situationer, dvs. for langt de fleste observationelle studier hvis der er manglende værdier Man får nogle underlige frihedsgrader, der ikke er hele tal Beregningerne tager lidt længere tid, men det vil I sikkert slet ikke lægge mærke til Hvis man er i tvivl, bør man bruge dem! (de skader ikke) 99 / 116 Predikterede forløb, og modelkontrol Slide 43-44, ods graphics on; proc mixed plots=all data=calcium; class grp girl visit; model bmd=grp visit grp*visit / ddfm=kr s cl outpm=predm outp=predi; random girl(grp); proc sgplot data=predm; where girl in (101,102); /* vi tegner kun for 1 pige i hver gruppe, da de predikteres ens */ series Y=Pred X=visit / group=grp markers; proc sgpanel data=predi; panelby grp; series Y=Pred X=visit / group=girl markers; 100 / 116

26 Alternativ kode til predikterede forløb Modelkontrol i mixed model Slide 43 her med konfidensgrænser proc glimmix PLOTS=ALL data=calcium; class grp girl visit; model bmd=grp visit grp*visit / ddfm=kr s; random girl(grp); lsmeans visit*grp / plots=(meanplot(join clband sliceby=grp)); Slide Koden s. 100 giver automatisk siderne 47 og 48, men hvis man har behov for yderligere, kan man benytte datasættene predm og predi, der indeholder residualer og predikterede værdier, se. s. 100 Bemærk, at der her er benyttet en anden procedure, nemlig GLIMMIX 101 / / 116 Alternative kodninger af simpel mixed model svarende til modellen fra s. 37 Slide random girl(grp); random intercept / subject=girl(grp); repeated visit / type=cs subject=girl(grp); CS: Compund Symmetry Specifikation af CS-struktur af model fra s. 37 Slide proc mixed data=calcium; class grp girl visit; model bmd=grp visit grp*visit / ddfm=kr s cl; repeated visit / type=cs subject=girl(grp) rcorr; Estimated R Correlation Matrix for girl(grp) 101 C Row Col1 Col2 Col3 Col4 Col / / 116

27 Specifikation af kovariansstrukturer Slide 54, 56, 57 Typen er her Unstructured proc mixed data=calcium; class grp girl visit; model bmd=grp visit grp*visit / ddfm=kr s cl; repeated visit / type=un subject=girl(grp) rcorr; Typen er her AR(1) proc mixed data=calcium; class grp girl visit; model bmd=grp visit grp*visit / ddfm=kr s cl; repeated visit / type=ar(1) subject=girl(grp) rcorr; 105 / 116 Specifikation af autoregressiv struktur med overlejret tilfældigt niveau Slide 56, 58 proc mixed data=calcium; class grp girl visit; model bmd=grp visit grp*visit / ddfm=kr s cl; random intercept / subject=girl(grp); repeated visit / type=ar(1) subject=girl(grp) rcorr; Bemærk, at det her er nødvendigt at benytte både en random-sætning og en repeated-sætning 106 / 116 Udregning af tid siden randomisering Udregning af tid siden randomisering, II Slide Slide data calcium; infile cards missover; input dummy visit1 date7. visit2 date7. visit3 date7. visit4 date7. visit5 date7. bmd5; girl=1*substr(dummy,1,3); grp=substr(dummy,4,1); drop dummy; datalines; 101C 01MAY NOV APR OCT APR P 01MAY NOV APR OCT APR P 02MAY NOV APR OCT APR ; data a1; set calcium; tid=0; baseline=bmd1; bmd=bmd1; visit=1; output; tid=visit2-visit1; baseline=bmd1; bmd=bmd2; visit=2; output; tid=visit3-visit1; baseline=bmd1; bmd=bmd3; visit=3; output; tid=visit4-visit1; baseline=bmd1; bmd=bmd4; visit=4; output; tid=visit5-visit1; baseline=bmd1; bmd=bmd5; visit=5; output; data calcium; set a1; years=tid/365.25; proc means N mean min max data=calcium; class grp visit; var bmd years; 107 / / 116

28 Random regression, med ny tid så nulpunktet svarer til randomisering Slide proc mixed data=calcium; class grp girl; model bmd=grp years grp*years / ddfm=kr s outpm=predicted_mean; random intercept years / type=un subject=girl(grp) g gcorr v vcorr; estimate "forskel efter 2 aar" grp 1-1 grp*years 2-2; Der skal anvendes TYPE=UN i RANDOM-sætningen for at tillade intercept og hældning en vilkårlig korrelation Default option i RANDOM er TYPE=VC, der blot siger, at der er tale om varianskomponenter med hver sin varians Manglende TYPE=UN kan give konvergensproblemer, samt helt uforståelige resultater 109 / 116 Hældninger, opdelt efter behandling og dropout-status Slide 76 proc sort data=calcium; by grp dropout ud girl; proc reg data=calcium outest=estimat noprint; by grp dropout ud girl; model bmd=years; data individuel; set estimat; proc means N mean data=individuel; class grp dropout; var years; 110 / 116 Predikterede forløb fra random regression Slide 79 proc mixed data=calcium; class grp girl; model bmd=grp years grp*years / ddfm=kr s outpm=predicted_mean; random intercept years / type=un subject=girl(grp) g vcorr; estimate "forskel efter 2 aar" grp 1-1 grp*years 2-2; proc sgplot data=predicted_mean; where girl in (101,102); reg Y=Pred X=years / group=grp; Random regression, med ens baseline Slide Ingen grp i model-sætningen, dvs. ingen gruppeforskel ved baseline (randomiseringstidspunkt) proc mixed data=calcium; class grp girl; model bmd=years grp*years / ddfm=kr s outpm=predicted_mean; random intercept years / type=un subject=girl(grp) g vcorr; estimate "forskel efter 2 aar" grp*years 2-2; proc sgplot data=predicted_mean; reg Y=Pred X=years / group=grp; 111 / / 116

29 Med baseline som kovariat Output fra model s. 87 Slide 86 Variablen baseline er defineret s. 108 Herefter analyseres kun de 4 follow-up visits: proc mixed data=calcium; where visit>1; class grp girl; model bmd=baseline grp years grp*years / ddfm=kr s; random intercept years / type=un subject=girl(grp) g; estimate "forskel efter 2 aar" grp 1-1 grp*years 2-2; Solution for Fixed Effects Standard Effect adj_grp visit Estimate Error DF t Value Pr > t Intercept <.0001 visit <.0001 visit <.0001 visit <.0001 visit <.0001 visit adj_grp*visit C adj_grp*visit C adj_grp*visit C adj_grp*visit C <.0001 adj_grp*visit P adj_grp*visit P adj_grp*visit P adj_grp*visit P adj_grp*visit P Estimeret fordel efter 2 år: (0.0044) g pr cm / / 116 SAS, PROC MIXED Flere forløb for hvert individ Slide 91 Slide 90 model beskriver den systematiske del af modellen (middelværdistrukturen) random beskriver de tilfældige effekter repeated beskriver den serielle korrelation over tid local tilføjer en ekstra målefejl 115 / 116 To grupper af patienter Hver patient undersøgt før og efter en behandling/måltid/træning el.lign. (situation) Målinger over tid (variabel konttid) proc mixed data = test; class grp situation patient tid; model y = grp situation konttid grp*situation grp*konttid situation*konttid grp*situation*konttid / ddfm=kr s cl; random intercept / subject=patient(grp); repeated / subject=patient*situation type=sp(exp)(konttid) local; 116 / 116

Faculty of Health Sciences. Basal statistik. Korrelerede målinger. Lene Theil Skovgaard. 12. november / 116

Faculty of Health Sciences. Basal statistik. Korrelerede målinger. Lene Theil Skovgaard. 12. november / 116 Faculty of Health Sciences Basal statistik Korrelerede målinger Lene Theil Skovgaard 12. november 2018 1 / 116 Korrelerede målinger Tilfældige effekter Varianskomponentmodeller Modeller for longitudinelle

Læs mere

Hjemmesider:

Hjemmesider: Faculty of Health Sciences Korrelerede målinger Basal statistik Korrelerede målinger Lene Theil Skovgaard 4. april 2017 Tilfældige effekter Varianskomponentmodeller Modeller for longitudinelle målinger

Læs mere

Basal Statistik - SPSS

Basal Statistik - SPSS Faculty of Health Sciences Basal Statistik - SPSS Korrelerede målinger. Lene Theil Skovgaard 8. april 2019 1 / 21 APPENDIX med instruktioner til SPSS-analyse svarende til nogle af slides Plots: s. 3, 4,

Læs mere

Basal Statistik - SPSS

Basal Statistik - SPSS Faculty of Health Sciences APPENDIX Basal Statistik - SPSS Korrelerede målinger. Lene Theil Skovgaard 8. april 2019 med instruktioner til SPSS-analyse svarende til nogle af slides Plots: s. 3, 4, 7, 11-12

Læs mere

Opgavebesvarelse, korrelerede målinger

Opgavebesvarelse, korrelerede målinger Opgavebesvarelse, korrelerede målinger I 18 familier bestående af far, mor og 3 børn (i veldefinerede aldersintervaller, med child1 som det ældste barn og child3 som det yngste) har man registreret antallet

Læs mere

Faculty of Health Sciences. Basal statistik. Korrelerede målinger i R. Lene Theil Skovgaard. 8. april / 114

Faculty of Health Sciences. Basal statistik. Korrelerede målinger i R. Lene Theil Skovgaard. 8. april / 114 Faculty of Health Sciences Basal statistik Korrelerede målinger i R Lene Theil Skovgaard 8. april 2019 1 / 114 Korrelerede målinger med visse uløste problemer Tilfældige effekter Varianskomponentmodeller

Læs mere

Basal statistik. Korrelerede målinger. En gennemgående antagelse hidtil. Eksempel: Calcium tilskud. Faculty of Health Sciences

Basal statistik. Korrelerede målinger. En gennemgående antagelse hidtil. Eksempel: Calcium tilskud. Faculty of Health Sciences Faculty of Health Sciences Korrelerede målinger Basal statistik Korrelerede målinger i R Lene Theil Skovgaard 8. april 2019 med visse uløste problemer Tilfældige effekter Varianskomponentmodeller Modeller

Læs mere

Øvelser til basalkursus, 5. uge. Opgavebesvarelse: Knogledensitet hos unge piger

Øvelser til basalkursus, 5. uge. Opgavebesvarelse: Knogledensitet hos unge piger Øvelser til basalkursus, 5. uge Opgavebesvarelse: Knogledensitet hos unge piger I alt 112 piger har fået målt knogledensitet (bone mineral density, bmd) i 11-års alderen (baseline værdi). Pigerne er herefter

Læs mere

Øvelser til basalkursus, 5. uge. Opgavebesvarelse: Knogledensitet hos unge piger

Øvelser til basalkursus, 5. uge. Opgavebesvarelse: Knogledensitet hos unge piger Øvelser til basalkursus, 5. uge Opgavebesvarelse: Knogledensitet hos unge piger I alt 112 piger har fået målt knogledensitet (bone mineral density, bmd) i 11-års alderen (baseline værdi). Pigerne er herefter

Læs mere

Lineær regression. Simpel regression. Model. ofte bruges følgende notation:

Lineær regression. Simpel regression. Model. ofte bruges følgende notation: Lineær regression Simpel regression Model Y i X i i ofte bruges følgende notation: Y i 0 1 X 1i i n i 1 i 0 Findes der en linie, der passer bedst? Metode - Generel! least squares (mindste kvadrater) til

Læs mere

Opgavebesvarelse, brain weight

Opgavebesvarelse, brain weight Opgavebesvarelse, brain weight (Matthews & Farewell: Using and Understanding Medical Statistics, 2nd. ed.) Spørgsmål 1 Data er indlagt på T:/Basalstatistik/brain.txt og kan indlæses direkte i Analyst med

Læs mere

Hvorfor bøvle med MIXED

Hvorfor bøvle med MIXED Hvorfor bøvle med MIXED E. Jørgensen 1 1 Genetik og Bioteknologi Danmarks Jordbrgsforskning Forskergrppe for Statistik og besltningsteori Årslev 18/01/2006 MIXED vs. GLM Lidt baggrnd Generel Lineær Model

Læs mere

Opgavebesvarelse, korrelerede målinger

Opgavebesvarelse, korrelerede målinger Opgavebesvarelse, korrelerede målinger I 18 familier bestående af far, mor og 3 børn (i veldefinerede aldersintervaller, med child1 som det ældste barn og child3 som det yngste) har man registreret antallet

Læs mere

Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Januar Regressionsanalyse i SAS 2. Regressionsanalyse med GLM Sammenligning af regressionslinier

Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Januar Regressionsanalyse i SAS 2. Regressionsanalyse med GLM Sammenligning af regressionslinier Københavns Universitet Statistik for Biokemikere Det naturvidenskabelige fakultet Inge Henningsen Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Januar 2007 2 Regressionsanalyse med GLM Sammenligning af regressionslinier

Læs mere

Besvarelse af vitcap -opgaven

Besvarelse af vitcap -opgaven Besvarelse af -opgaven Spørgsmål 1 Indlæs data Dette gøres fra Analyst med File/Open, som sædvanlig. Spørgsmål 2 Beskriv fordelingen af vital capacity og i de 3 grupper ved hjælp af summary statistics.

Læs mere

1 Hb SS Hb Sβ Hb SC = , (s = )

1 Hb SS Hb Sβ Hb SC = , (s = ) PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 6, onsdag den 11. oktober 2006 Eksempel 9.1: Hæmoglobin-niveau og seglcellesygdom Data: Hæmoglobin-niveau (g/dl) for 41 patienter med en af tre typer seglcellesygdom.

Læs mere

Introduktion til GLIMMIX

Introduktion til GLIMMIX Introduktion til GLIMMIX Af Jens Dick-Nielsen jens.dick-nielsen@haxholdt-company.com 21.08.2008 Proc GLIMMIX GLIMMIX kan bruges til modeller, hvor de enkelte observationer ikke nødvendigvis er uafhængige.

Læs mere

Regressionsanalyse i SAS

Regressionsanalyse i SAS Københavns Universitet Statistik for Biokemikere Det naturvidenskabelige fakultet Inge Henningsen Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik December 2006 Regressionsanalyse uden gentagelser Regressionsanalyse

Læs mere

k normalfordelte observationsrækker (ensidet variansanalyse)

k normalfordelte observationsrækker (ensidet variansanalyse) k normalfordelte observationsrækker (ensidet variansanalyse) Lad x ij, i = 1,...,k, j = 1,..., n i, være udfald af stokastiske variable X ij og betragt modellen M 1 : X ij N(µ i, σ 2 ). Estimaterne er

Læs mere

β = SDD xt SSD t σ 2 s 2 02 = SSD 02 f 02 i=1

β = SDD xt SSD t σ 2 s 2 02 = SSD 02 f 02 i=1 Lineær regression Lad x 1,..., x n være udfald af stokastiske variable X 1,..., X n og betragt modellen M 2 : X i N(α + βt i, σ 2 ) hvor t i, i = 1,..., n, er kendte tal. Konkret analyseres (en del af)

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA) Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA) Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:

Læs mere

Multipel regression. M variable En afhængig (Y) M-1 m uafhængige / forklarende / prædikterende (X 1 til X m ) Model

Multipel regression. M variable En afhængig (Y) M-1 m uafhængige / forklarende / prædikterende (X 1 til X m ) Model Multipel regression M variable En afhængig (Y) M-1 m uafhængige / forklarende / prædikterende (X 1 til X m ) Model Y j 1 X 1j 2 X 2j... m X mj j eller m Y j 0 i 1 i X ij j BEMÆRK! j svarer til individ

Læs mere

Vi ønsker at konstruere normalområder for stofskiftet, som funktion af kropsvægten.

Vi ønsker at konstruere normalområder for stofskiftet, som funktion af kropsvægten. Opgavebesvarelse, Resting metabolic rate I filen T:\rmr.txt findes sammenhørende værdier af kropsvægt (bw, i kg) og hvilende stofskifte (rmr, kcal pr. døgn) for 44 kvinder (Altman, 1991 og Owen et.al.,

Læs mere

Opgavebesvarelse, brain weight

Opgavebesvarelse, brain weight Opgavebesvarelse, brain weight (Matthews & Farewell: Using and Understanding Medical Statistics, 2nd. ed.) For 20 nyfødte mus er der i tabellen nedenfor anført oplysning om kuldstørrelsen (fra 3 til 12

Læs mere

Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2012 Udleveret 6.marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 15 (

Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2012 Udleveret 6.marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 15 ( Hjemmeopgave Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2012 Udleveret 6.marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 15 (10.-12. april) I et randomiseret forsøg sammenlignes vitamin D behandling

Læs mere

Faculty of Health Sciences. Basal Statistik. Begreber. Parrede sammenligninger. Lene Theil Skovgaard. 6. september 2016

Faculty of Health Sciences. Basal Statistik. Begreber. Parrede sammenligninger. Lene Theil Skovgaard. 6. september 2016 Faculty of Health Sciences Basal Statistik Begreber. Parrede sammenligninger. Lene Theil Skovgaard 6. september 2016 1 / 88 APPENDIX Programbidder svarende til diverse slides: Indlæsning af vitamin D datasæt,

Læs mere

Vejledende besvarelse af hjemmeopgave i Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2013

Vejledende besvarelse af hjemmeopgave i Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2013 Vejledende besvarelse af hjemmeopgave i Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2013 I forbindelse med reagensglasbehandling blev 100 par randomiseret til to forskellige former for hormonstimulation.

Læs mere

Basal Statistik - SPSS

Basal Statistik - SPSS Faculty of Health Sciences Basal Statistik - SPSS Kovariansanalyse. Lene Theil Skovgaard 3. oktober 2017 1 / 12 APPENDIX med instruktioner til SPSS-analyse svarende til nogle af slides Bland-Altman plot,

Læs mere

Basal Statistik - SPSS

Basal Statistik - SPSS Faculty of Health Sciences Basal Statistik - SPSS Kovariansanalyse. Lene Theil Skovgaard 1. oktober 2018 1 / 12 APPENDIX med instruktioner til SPSS-analyse svarende til nogle af slides Bland-Altman plot,

Læs mere

Longitudinale data. eller gentagne målinger. Helle Sørensen, Statistik, KU-LIFE. Anvendt Statistik, 5. marts 2008

Longitudinale data. eller gentagne målinger. Helle Sørensen, Statistik, KU-LIFE. Anvendt Statistik, 5. marts 2008 Longitudinale data eller gentagne målinger Helle Sørensen, Statistik, KU-LIFE Anvendt Statistik, 5. marts 2008 Helle Sørensen (KU-LIFE) Longitudinale data Anv. Statistik 1 / 20 Dagens dataeksempler To

Læs mere

Hypoteser om mere end to stikprøver ANOVA. k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) gælder også for k 2! : i j

Hypoteser om mere end to stikprøver ANOVA. k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) gælder også for k 2! : i j Hypoteser om mere end to stikprøver ANOVA k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) H 0 : 1 2... k gælder også for k 2! H 0ij : i j H 0ij : i j simpelt forslag: k k 1 2 t-tests: i j DUER IKKE! Bonferroni!!

Læs mere

Kursus i varians- og regressionsanalyse Data med detektionsgrænse. Birthe Lykke Thomsen H. Lundbeck A/S

Kursus i varians- og regressionsanalyse Data med detektionsgrænse. Birthe Lykke Thomsen H. Lundbeck A/S Kursus i varians- og regressionsanalyse Data med detektionsgrænse Birthe Lykke Thomsen H. Lundbeck A/S 1 Data med detektionsgrænse Venstrecensurering: Baggrundsstøj eller begrænsning i måleudstyrets følsomhed

Læs mere

Oversigt. 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt. 2 Korrelation. 3 Regressionsanalyse (kap 11) 4 Mindste kvadraters metode

Oversigt. 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt. 2 Korrelation. 3 Regressionsanalyse (kap 11) 4 Mindste kvadraters metode Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Oversigt 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt 2 Korrelation 3 Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven. PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve

Læs mere

Generelle lineære modeller

Generelle lineære modeller Generelle lineære modeller Regressionsmodeller med én uafhængig intervalskala variabel: Y en eller flere uafhængige variable: X 1,..,X k Den betingede fordeling af Y givet X 1,..,X k antages at være normal

Læs mere

Forsøgsplanlægning Stikprøvestørrelse

Forsøgsplanlægning Stikprøvestørrelse Basal statistik Esben Budtz-Jørgensen 6. november 2007 Forsøgsplanlægning Stikprøvestørrelse 1 41 Planlægning af et studie Videnskabelig hypotese Endpoints Instrumentelle/eksponerings variable Variationskilder

Læs mere

Basal statistik. Logaritmer og kovariansanalyse. Sammenligning af målemetoder. Scatter plot af de to metoder. Faculty of Health Sciences

Basal statistik. Logaritmer og kovariansanalyse. Sammenligning af målemetoder. Scatter plot af de to metoder. Faculty of Health Sciences Faculty of Health Sciences Logaritmer og kovariansanalyse Basal statistik Logaritmer, Repetition, Kovariansanalyse, Interaktion Lene Theil Skovgaard 1. oktober 2018 Parret sammenligning af målemetoder,

Læs mere

Lineær regression i SAS. Lineær regression i SAS p.1/20

Lineær regression i SAS. Lineær regression i SAS p.1/20 Lineær regression i SAS Lineær regression i SAS p.1/20 Lineær regression i SAS Simpel lineær regression Grafisk modelkontrol Multipel lineær regression SAS-procedurer: PROC REG PROC GPLOT Lineær regression

Læs mere

grupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen

grupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen 1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen

Læs mere

Faculty of Health Sciences. Basal statistik. Logaritmer, Repetition, Kovariansanalyse, Interaktion. Lene Theil Skovgaard. 1.

Faculty of Health Sciences. Basal statistik. Logaritmer, Repetition, Kovariansanalyse, Interaktion. Lene Theil Skovgaard. 1. Faculty of Health Sciences Basal statistik Logaritmer, Repetition, Kovariansanalyse, Interaktion Lene Theil Skovgaard 1. oktober 2018 1 / 92 Logaritmer og kovariansanalyse Parret sammenligning af målemetoder,

Læs mere

Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse

Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800

Læs mere

1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ

1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ Indhold 1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) 2 1.1 Variation indenfor og mellem grupper.......................... 2 1.2 F-test for ingen

Læs mere

Basal statistik Esben Budtz-Jørgensen 4. november Forsøgsplanlægning Stikprøvestørrelse

Basal statistik Esben Budtz-Jørgensen 4. november Forsøgsplanlægning Stikprøvestørrelse Basal statistik Esben Budtz-Jørgensen 4. november 2008 Forsøgsplanlægning Stikprøvestørrelse 1 46 Planlægning af et studie Videnskabelig hypotese Endpoints Instrumentelle/eksponerings variable Variationskilder

Læs mere

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 6

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 6 Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 Aarhus Universitet Eva B. Vedel Jensen 25. februar 2008 UGESEDDEL 6 Forelæsningerne torsdag den 21. februar og tirsdag den 26. februar. Jeg har gennemgået

Læs mere

1. Lav en passende arbejdstegning, der illustrerer samtlige enkeltobservationer.

1. Lav en passende arbejdstegning, der illustrerer samtlige enkeltobservationer. Vejledende besvarelse af hjemmeopgave Basal statistik, efterår 2008 En gruppe bestående af 45 patienter med reumatoid arthrit randomiseres til en af 6 mulige behandlinger, nemlig placebo, aspirin eller

Læs mere

En Introduktion til SAS. Kapitel 5.

En Introduktion til SAS. Kapitel 5. En Introduktion til SAS. Kapitel 5. Inge Henningsen Afdeling for Statistik og Operationsanalyse Københavns Universitet Marts 2005 6. udgave Kapitel 5 T-test og PROC UNIVARIATE 5.1 Indledning Dette kapitel

Læs mere

Naturvidenskabelig Bacheloruddannelse Forår 2006 Matematisk Modellering 1 Side 1

Naturvidenskabelig Bacheloruddannelse Forår 2006 Matematisk Modellering 1 Side 1 Matematisk Modellering 1 Side 1 I nærværende opgavesæt er der 16 spørgsmål fordelt på 4 opgaver. Ved bedømmelsen af besvarelsen vægtes alle spørgsmål lige. Endvidere lægges der vægt på, at det af besvarelsen

Læs mere

Øvelser til basalkursus, 5. uge. Opgavebesvarelse: Knogledensitet hos unge piger

Øvelser til basalkursus, 5. uge. Opgavebesvarelse: Knogledensitet hos unge piger Øvelser til basalkursus, 5. uge Opgavebesvarelse: Knogledensitet hos unge piger I alt 112 piger har fået målt knogledensitet (bone mineral density, bmd) i 11-års alderen (baseline værdi). Pigerne er herefter

Læs mere

Løsning til opgave i logistisk regression

Løsning til opgave i logistisk regression Løsning til øvelser i logistisk regression, november 2008 1 Løsning til opgave i logistisk regression 1. Først indlæses data, og vi kan lige sørge for at danne en dummy-variable for cml, som indikator

Læs mere

Hjemmeopgave, efterår 2009

Hjemmeopgave, efterår 2009 Hjemmeopgave, efterår 2009 Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere Udleveret 29. september, afleveres senest ved øvelserne i uge 44 (27.-29. oktober) I alt 112 piger har fået målt bone mineral

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression

Anvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression Anvendt Statistik Lektion 8 Multipel Lineær Regression 1 Simpel Lineær Regression (SLR) y Sammenhængen mellem den afhængige variabel (y) og den forklarende variabel (x) beskrives vha. en SLR: ligger ikke

Læs mere

Program. 1. Varianskomponent-modeller (Random Effects) 2. Transformation af data. 1/12

Program. 1. Varianskomponent-modeller (Random Effects) 2. Transformation af data. 1/12 Program 1. Varianskomponent-modeller (Random Effects) 2. Transformation af data. 1/12 Dæktyper og brændstofforbrug Data fra opgave 10.43, side 360: cars 1 2 3 4 5... radial 4.2 4.7 6.6 7.0 6.7... belt

Læs mere

Eksamen i Statistik for Biokemikere, Blok januar 2009

Eksamen i Statistik for Biokemikere, Blok januar 2009 Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Eksamen i Statistik for Biokemikere, Blok 2 2008 09 19. januar 2009 Alle hjælpemidler er tilladt, og besvarelsen må gerne skrives med blyant. Opgavesættet

Læs mere

Modelkontrol i Faktor Modeller

Modelkontrol i Faktor Modeller Modelkontrol i Faktor Modeller Julie Lyng Forman Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Statistik for Biokemikere 2003 For at konklusionerne på en ensidet, flersidet eller hierarkisk

Læs mere

Opgaver til ZAR II. Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Michael Sørensen Oktober Opgave 1

Opgaver til ZAR II. Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Michael Sørensen Oktober Opgave 1 Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Statistik for biokemikere Inge Henningsen Michael Sørensen Oktober 2003 Opgaver til ZAR II Opgave 1 Et datasæt består af 20 observationer.

Læs mere

Kapitel 11 Lineær regression

Kapitel 11 Lineær regression Kapitel 11 Lineær regression Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 / 1 Indledning Vi modellerer en afhængig variabel (responset) på baggrund af en uafhængig variabel (stimulus),

Læs mere

men nu er Z N((µ 1 µ 0 ) n/σ, 1)!! Forkaster hvis X 191 eller X 209 eller

men nu er Z N((µ 1 µ 0 ) n/σ, 1)!! Forkaster hvis X 191 eller X 209 eller Type I og type II fejl Type I fejl: forkast når hypotese sand. α = signifikansniveau= P(type I fejl) Program (8.15-10): Hvis vi forkaster når Z < 2.58 eller Z > 2.58 er α = P(Z < 2.58) + P(Z > 2.58) =

Læs mere

SPSS appendix SPSS APPENDIX. Box plots. Indlæsning. Faculty of Health Sciences. Basal Statistik: Sammenligning af grupper, Variansanalyse

SPSS appendix SPSS APPENDIX. Box plots. Indlæsning. Faculty of Health Sciences. Basal Statistik: Sammenligning af grupper, Variansanalyse Faculty of Health Sciences SPSS APPENDIX SPSS appendix Basal Statistik: Sammenligning af grupper, Variansanalyse Lene Theil Skovgaard 12. september 2017 med instruktioner til SPSS-analyse svarende til

Læs mere

Faculty of Health Sciences. SPSS appendix. Basal Statistik: Sammenligning af grupper, Variansanalyse. Lene Theil Skovgaard. 22.

Faculty of Health Sciences. SPSS appendix. Basal Statistik: Sammenligning af grupper, Variansanalyse. Lene Theil Skovgaard. 22. Faculty of Health Sciences SPSS appendix Basal Statistik: Sammenligning af grupper, Variansanalyse Lene Theil Skovgaard 22. januar 2018 1 / 20 SPSS APPENDIX med instruktioner til SPSS-analyse svarende

Læs mere

SPSS appendix SPSS APPENDIX. Box plots. Indlæsning. Faculty of Health Sciences. Basal Statistik: Sammenligning af grupper, Variansanalyse

SPSS appendix SPSS APPENDIX. Box plots. Indlæsning. Faculty of Health Sciences. Basal Statistik: Sammenligning af grupper, Variansanalyse Faculty of Health Sciences SPSS APPENDIX SPSS appendix Basal Statistik: Sammenligning af grupper, Variansanalyse Lene Theil Skovgaard 11. februar 2019 med instruktioner til SPSS-analyse svarende til nogle

Læs mere

Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009

Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009 Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009 Alle hjælpemidler er tilladt, og besvarelsen må gerne skrives med blyant. Opgavesættet er på

Læs mere

Faculty of Health Sciences. Basal statistik. Logaritmer, Repetition, Kovariansanalyse, Interaktion. Lene Theil Skovgaard. 12.

Faculty of Health Sciences. Basal statistik. Logaritmer, Repetition, Kovariansanalyse, Interaktion. Lene Theil Skovgaard. 12. Faculty of Health Sciences Basal statistik Logaritmer, Repetition, Kovariansanalyse, Interaktion Lene Theil Skovgaard 12. februar 2018 1 / 88 Logaritmer og kovariansanalyse Parret sammenligning af målemetoder,

Læs mere

Eksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning

Eksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning 1 Multipel regressions model Eksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning PSE (I17) ASTA - 11. lektion

Læs mere

Multipel Lineær Regression

Multipel Lineær Regression Multipel Lineær Regression Trin i opbygningen af en statistisk model Repetition af MLR fra sidst Modelkontrol Prædiktion Kategoriske forklarende variable og MLR Opbygning af statistisk model Specificer

Læs mere

Program. Longitudinale data. Vægtudvikling af geder. Individuelle profiler og gennemsnitsprofiler

Program. Longitudinale data. Vægtudvikling af geder. Individuelle profiler og gennemsnitsprofiler Program Longitudinale data eller gentagne målinger Helle Sørensen Anvendt Statistik, 4. marts 2009 Intro om data og tegninger: vægtudvikling for 28 afrikanske geder Lidt generelt om longitudinala data

Læs mere

Det kunne godt se ud til at ikke-rygere er ældre. Spredningen ser ud til at være nogenlunde ens i de to grupper.

Det kunne godt se ud til at ikke-rygere er ældre. Spredningen ser ud til at være nogenlunde ens i de to grupper. 1. Indlæs data. * HUSK at angive din egen placering af filen; data framing; infile '/home/sro00/mph2016/framing.txt' firstobs=2; input id sex age frw sbp sbp10 dbp chol cig chd yrschd death yrsdth cause;

Læs mere

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17 nalysestrategi Vælg statistisk model. Estimere parametre i model. fx. lineær regression Udføre modelkontrol beskriver modellen data tilstrækkelig godt og er modellens antagelser opfyldte fx. vha. residualanalyse

Læs mere

Muligheder: NB: test for µ 1 = µ 2 i model med blocking ækvivalent med parret t-test! Ide: anskue β j som stikprøve fra normalfordeling.

Muligheder: NB: test for µ 1 = µ 2 i model med blocking ækvivalent med parret t-test! Ide: anskue β j som stikprøve fra normalfordeling. Eksempel: dæktyper og brændstofforbrug (opgave 25 side 319) Program: cars 1 2 3 4 5... radial 4.2 4.7 6.6 7.0 6.7... belt 4.1 4.9 6.2 6.9 6.8... Muligheder: 1. vi starter med at gennemgå opgave 7 side

Læs mere

Indhold. 2 Tosidet variansanalyse Additive virkninger Vekselvirkning... 9

Indhold. 2 Tosidet variansanalyse Additive virkninger Vekselvirkning... 9 Indhold 1 Ensidet variansanalyse 2 1.1 Estimation af middelværdier............................... 3 1.2 Estimation af standardafvigelse............................. 3 1.3 F-test for ens middelværdier...............................

Læs mere

Faculty of Health Sciences. Logistisk regression: Kvantitative forklarende variable

Faculty of Health Sciences. Logistisk regression: Kvantitative forklarende variable Faculty of Health Sciences Logistisk regression: Kvantitative forklarende variable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet sr@biostat.ku.dk Sammenhæng

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 7. Simpel Lineær Regression

Anvendt Statistik Lektion 7. Simpel Lineær Regression Anvendt Statistik Lektion 7 Simpel Lineær Regression 1 Er der en sammenhæng? Plot af mordraten () mod fattigdomsraten (): Scatterplot Afhænger mordraten af fattigdomsraten? 2 Scatterplot Et scatterplot

Læs mere

Modul 11: Simpel lineær regression

Modul 11: Simpel lineær regression Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen Modul 11: Simpel lineær regression 11.1 Regression uden gentagelser............................. 1 11.1.1 Oversigt....................................

Læs mere

MPH specialmodul Epidemiologi og Biostatistik

MPH specialmodul Epidemiologi og Biostatistik MPH specialmodul Epidemiologi og Biostatistik Kvantitative udfaldsvariable 23. maj 2011 www.biostat.ku.dk/~sr/mphspec11 Susanne Rosthøj (Per Kragh Andersen) 1 Kapitelhenvisninger Andersen & Skovgaard:

Læs mere

Lineær og logistisk regression

Lineær og logistisk regression Faculty of Health Sciences Lineær og logistisk regression Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet sr@biostat.ku.dk Dagens program Lineær regression

Læs mere

Opgave 1 Betragt to diskrete stokastiske variable X og Y. Antag at sandsynlighedsfunktionen p X for X er givet ved

Opgave 1 Betragt to diskrete stokastiske variable X og Y. Antag at sandsynlighedsfunktionen p X for X er givet ved Matematisk Modellering 1 (reeksamen) Side 1 Opgave 1 Betragt to diskrete stokastiske variable X og Y. Antag at sandsynlighedsfunktionen p X for X er givet ved { 1 hvis x {1, 2, 3}, p X (x) = 3 0 ellers,

Læs mere

Forsøgsplanlægning Stikprøvestørrelse

Forsøgsplanlægning Stikprøvestørrelse Basal statistik Esben Budtz-Jørgensen 8. november 2011 Videnskabelig hypotese Planlægning af et studie Endpoints Forsøgsplanlægning Stikprøvestørrelse 1 51 Instrumentelle/eksponerings variable Variationskilder

Læs mere

Besvarelse af opgave om Vital Capacity

Besvarelse af opgave om Vital Capacity Besvarelse af opgave om Vital Capacity hentet fra P. Armitage & G. Berry: Statistical methods in medical research. 2nd ed. Blackwell, 1987. Spørgsmål 1: Indlæs data og konstruer en faktor (klassevariabel)

Læs mere

Variansanalyse i SAS. Institut for Matematiske Fag December 2007

Variansanalyse i SAS. Institut for Matematiske Fag December 2007 Københavns Universitet Statistik for Biokemikere Det naturvidenskabelige fakultet Institut for Matematiske Fag December 2007 Variansanalyse i SAS 2 Tosidet variansanalyse Residualplot Tosidet variansanalyse

Læs mere

Postoperative komplikationer

Postoperative komplikationer Løsninger til øvelser i kategoriske data, oktober 2008 1 Postoperative komplikationer Udgangspunktet for vurdering af den ny metode må være en nulhypotese om at der er samme komplikationshyppighed, 20%.

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression Regressionsanalyse Regressionsanalyser

Læs mere

Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06)

Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06) Afdeling for Biostatistik Bo Martin Bibby 23. november 2006 Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06) Vi betragter 4699 personer fra Framingham-studiet. Der er oplysninger om follow-up

Læs mere

Kapitel 12 Variansanalyse

Kapitel 12 Variansanalyse Kapitel 12 Variansanalyse Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltzedk Elementær statistik F2011 Version 7 april 2011 1 / 43 Indledning Sammenligning af middelværdien i to grupper indenfor en stikprøve kan

Læs mere

Program: 1. Repetition: p-værdi 2. Simpel lineær regression. 1/19

Program: 1. Repetition: p-værdi 2. Simpel lineær regression. 1/19 Program: 1. Repetition: p-værdi 2. Simpel lineær regression. 1/19 For test med signifikansniveau α: p < α forkast H 0 2/19 p-værdi Betragt tilfældet med test for H 0 : µ = µ 0 (σ kendt). Idé: jo større

Læs mere

Opgavebesvarelse, Basalkursus, uge 2

Opgavebesvarelse, Basalkursus, uge 2 Opgavebesvarelse, Basalkursus, uge 2 Opgave 1. Filen "space.txt" fra hjemmesiden ser således ud: salt pre post 1 71 61 1 65 59 1 52 47 1 68 65......... 0 52 77 0 54 80 0 52 79 Data indlæses i 3 kolonner,

Læs mere

Eksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering

Eksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering Eksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 17-02-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform

Læs mere

Program. Modelkontrol og prædiktion. Multiple sammenligninger. Opgave 5.2: fosforkoncentration

Program. Modelkontrol og prædiktion. Multiple sammenligninger. Opgave 5.2: fosforkoncentration Faculty of Life Sciences Program Modelkontrol og prædiktion Claus Ekstrøm E-mail: ekstrom@life.ku.dk Test af hypotese i ensidet variansanalyse F -tests og F -fordelingen. Multiple sammenligninger. Bonferroni-korrektion

Læs mere

Normalfordelingen. Det centrale er gentagne målinger/observationer (en stikprøve), der kan beskrives ved den normale fordeling: 1 2πσ

Normalfordelingen. Det centrale er gentagne målinger/observationer (en stikprøve), der kan beskrives ved den normale fordeling: 1 2πσ Normalfordelingen Det centrale er gentagne målinger/observationer (en stikprøve), der kan beskrives ved den normale fordeling: f(x) = ( ) 1 exp (x µ)2 2πσ 2 σ 2 Frekvensen af observationer i intervallet

Læs mere

Module 4: Ensidig variansanalyse

Module 4: Ensidig variansanalyse Module 4: Ensidig variansanalyse 4.1 Analyse af én stikprøve................. 1 4.1.1 Estimation.................... 3 4.1.2 Modelkontrol................... 4 4.1.3 Hypotesetest................... 6 4.2

Læs mere

1 Regressionsproblemet 2

1 Regressionsproblemet 2 Indhold 1 Regressionsproblemet 2 2 Simpel lineær regression 3 2.1 Mindste kvadraters tilpasning.............................. 3 2.2 Prædiktion og residualer................................. 5 2.3 Estimation

Læs mere

Basal Statistik - SPSS

Basal Statistik - SPSS Faculty of Health Sciences Basal Statistik - SPSS Regressionsanalyse. Lene Theil Skovgaard 5. februar 2018 1 / 12 APPENDIX med instruktioner til SPSS-analyse svarende til nogle af slides Indlæsning og

Læs mere

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 11

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 11 Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 11 Program for øvelserne: Gruppearbejde og plenumdiskussion Introduktion til SAS øvelser SAS øvelser Øvelsesopgave: Paneldata estimation Sammenhængen mellem alder og

Læs mere

Mindste kvadraters tilpasning Prædiktion og residualer Estimation af betinget standardafvigelse Test for uafhængighed Konfidensinterval for hældning

Mindste kvadraters tilpasning Prædiktion og residualer Estimation af betinget standardafvigelse Test for uafhængighed Konfidensinterval for hældning 1 Regressionsproblemet 2 Simpel lineær regression Mindste kvadraters tilpasning Prædiktion og residualer Estimation af betinget standardafvigelse Test for uafhængighed Konfidensinterval for hældning 3

Læs mere

Basal Statistik. Simpel lineær regression. Simpel lineær regression. Data. Faculty of Health Sciences

Basal Statistik. Simpel lineær regression. Simpel lineær regression. Data. Faculty of Health Sciences Faculty of Health Sciences Simpel lineær regression Basal Statistik Regressionsanalyse. Lene Theil Skovgaard 21. februar 2017 Regression og korrelation Simpel lineær regression Todimensionale normalfordelinger

Læs mere

Reeksamen i Statistik for biokemikere. Blok

Reeksamen i Statistik for biokemikere. Blok Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Reeksamen i Statistik for biokemikere. Blok 2 2007-2008. 3 timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler - også blyant - er tilladt. Opgavesættet er

Læs mere

Basal Statistik Variansanalyse. 24 september 2013

Basal Statistik Variansanalyse. 24 september 2013 Basal Statistik Variansanalyse 24 september 2013 Michael Gamborg Institut for sygdomsforebyggelse Københavns Universitetshospital michael.orland.gamborg@regionh.dk Lene Theil Skovgaard biostat.ku.dk/~lts/basal/overheads/anova.pdf

Læs mere

Multipel Linear Regression. Repetition Partiel F-test Modelsøgning Logistisk Regression

Multipel Linear Regression. Repetition Partiel F-test Modelsøgning Logistisk Regression Multipel Linear Regression Repetition Partiel F-test Modelsøgning Logistisk Regression Test for en eller alle parametre I jagten på en god statistisk model har vi set på følgende to hypoteser og tilhørende

Læs mere

12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse

12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse . september 5 Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning Uge, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression

Læs mere

Modul 6: Regression og kalibrering

Modul 6: Regression og kalibrering Forskningsenheden for Statistik ST501: Science Statistik Bent Jørgensen Modul 6: Regression og kalibrering 6.1 Årsag og virkning................................... 1 6.2 Kovarians og korrelation...............................

Læs mere