SKOLELEDELSE UNDER FORANDRING
|
|
- Ella Nissen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SKOLELEDELSE APRIL 2018 SKOLELEDELSE SKOLELEDELSE UNDER FORANDRING Hvad skal der til for at skoleledelse lykkes?
2 Publikationen er udarbejdet af KL og Skolelederforeningen april 2018 Grundlaget for publikation er en undersøgelse gennemført som interviews med skolechefer, skoleledelser og medarbejderrepræsentanter fra syv forskellige skoler i fem kommuner. Undersøgelsen er foretaget i samarbejde mellem KL og Skolelederforeningen. Følgende kommuner og skoler har bidraget til undersøgelsen: Skolen på Nyelandsvej, Frederiksberg Kommune Skolen ved Søerne, Frederiksberg Kommune Signaturskolen, Esbjerg Kommune Katrinedalskolen, Holbæk Kommune Skoledistrikt Brønderslev Nord, Brønderslev Kommune Gug Skole, Aalborg Kommune Gistrup Skole, Aalborg Kommune Yderligere information om projektet kan fås hos: Chefkonsulent Lisbeth Due Pedersen, KL Mail: ldpe@kl.dk Forhandlingschef Peter Cort, Skolelederforeningen Mail: Cort@skolelederne.org KL 1. udgave, 1. oplag 2017 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Foto: Colourbox KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk facebook.com/kommunerne Produktionsnr ISBN ISBN pdf
3 Indhold 3 INDHOLD SKOLELEDELSE UNDER FORANDRING / SAMARBEJDE MELLEM FORVALTNINGEN OG SKOLERNE / SAMARBEJDE I SKOLERNES LEDELSESTEAM / LEDELSE AF MEDARBEJDERE OG LÆREPROCESSER... 10
4 4 Skoleledelse under forandring SKOLELEDELSE UNDER FORANDRING Skoleledelse i folkeskolen har været og er under forandring. Ledere i folkeskolen har på alle niveauer fået andre ledelsesopgaver og andre ledelsesroller. Det gælder både for distriktsledere, skoleledere og mellemledere. Opgaven med ledelse af læring og trivsel er dagsordensættende for alle, der bedriver ledelse i skolen i dag. Det betyder, at der er et stærkt ønske om at styrke ledelsesopgaver tæt på medarbejdernes pædagogiske og didaktiske praksis. Skolestrukturerne er de senere år ændret i flere af landets kommuner. Skoler er nedlagt, nogle for at genopstå som dele af en ny og større skole. Ledelsesstrukturen er i den forbindelse mange steder forandret. Det betyder fx, at man som mellemleder kan være placeret på en hovedskole sammen med den øverste skoleleder, eller som leder ved en fysisk adskilt enhed af skolen. Både et øget fokus på den faglige ledelse og de ændrede strukturer giver nye rammer både for ledelsesteams og for de enkelte ledere. Det giver potentielt nye muligheder og udfordringer i forbindelse med at realisere lederrollen. KL og Skolelederforeningen aftalte ved overenskomstforhandlingerne i 2015 at undersøge, hvordan ledere på skoleområdet, og særligt mellemledere, kan lykkes med den ændrede lederrolle.
5 Skoleledelse under forandring 5 Undersøgelsen er gennemført som interviews med skolechefer, skoleledelser og medarbejderrepræsentanter fra syv skoler i fem kommuner. Hovedpointer fra undersøgelsen formidles i denne publikation. Derudover formidles undersøgelsens fund gennem tre korte film, der udbygger cases i denne publikation. Der inviteres ligeledes til regionale netværksmøder. Publikationen samt de tre korte film kan findes på kl.dk og Skolelederforeningens hjemmeside. Den fælles undersøgelse viser, at vejene til målet er mangfoldige og rummer mange forskellige lokale løsninger. KL og Skolelederforeningen håber, at undersøgelsen lokalt kan være med til give inspiration til og refleksioner om rollen som leder i folkeskolen. Tak til forvaltningschefer, skoleledelser og medarbejdere, der har deltaget i undersøgelsen og bidraget med viden og erfaring fra egen praksis. Læsevejledning Denne publikation belyser tre perspektiver på skoleledelse: 1. Samarbejde mellem forvaltningen og skolerne 2. Samarbejde i skolernes ledelsesteam 3. Ledelse af medarbejdere og læreprocesser De tre perspektiver har været afsættet for strukturen i undersøgelsen og for udvælgelse af deltagere til interviews. Hvert tema indledes med et rammesættende afsnit, der udfolder det konkrete tema. Efterfølgende skitseres temaets hovedpointer, der er uddraget af det indsamlede interviewmateriale. Hvert tema afsluttes med konkrete praksiseksempler fra de deltagende skoler og kommuner, som er med til at understøtte og tydeliggøre temaet og dets pointer. Formålet med publikationen er at formidle inspiration og gode eksempler på forskellige praksisser og ledelsesformer med særligt fokus på mellemledernes rolle.
6 6 01 / Samarbejde mellem forvaltningen og skolerne 01 / SAMARBEJDE MELLEM FORVALTNINGEN OG SKOLERNE Samarbejdet mellem forvaltningen og de enkelte skoler spiller en væsentlig rolle i varetagelsen af skoleledelsesopgaven. Det gælder både i det samlede skolevæsen og på den enkelte skole. Forvaltningen skal med afsæt i de politiske prioriteringer sikre, at skolerne i en kommune hænger sammen som et samlet skolevæsen. Niveauet for det fælles i skolevæsenet varierer mellem kommunerne, men har det tilfælles, at skolevæsenet understøtter samarbejde og vidensdeling mellem skolerne. Ligeledes skal skolevæsenet fremme en helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen på det samlede børne- og ungeområde. Forvaltningen skal på en målrettet og differentieret måde understøtte skoleledelsen i at lykkes med ledelsesopgaven på den enkelte skole. Konkret betyder det, at skolechefen og forvaltningen skal sætte retning og følge op i forhold til skolens mål og resultater. Skoleledelsen har en vigtig ledelsesopgave i at oversætte og realisere de kommunalpolitiske beslutninger ind i den lokale kontekst på den enkelte skole. Derfor er det afgørende, at ledelsen har et tæt samarbejde med forvaltningen og dermed får en tilstrækkelig forståelse af og for beslutningerne. Ligeledes er det vigtigt, at forvaltningen har et tilstrækkeligt kendskab til den enkelte skole, til at kunne understøtte/fremme den optimale realisering af fælles tilgange, hvor der tages afsæt i lokale forhold mv. Samarbejde mellem forvaltning og skoleledelse skal ligeledes give mulighed for, at skoleledelserne kan lede op ad. Det betyder, at samarbejdet bl.a. skal give skoleledelserne mulighed for at kvalificere og udfordre forvaltningens perspektiver på skoleudvikling.
7 01 / Samarbejde mellem forvaltningen og skolerne 7 Hovedpointer om samarbejde mellem forvaltning og skoler Et af de gennemgående træk fra undersøgelsen er, at skoleledelserne fungerer som bindeled mellem det kommunalpolitiske niveau, forvaltningen, de fagprofessionelle medarbejder på skolerne og forældrene. Både i forvaltningerne og på skolerne lægger parterne meget stor vægt på, at samarbejdet er organiseret på måder, der virker understøttende for, at skolelederne kan være bindeleddet, oversætter og dem, der realiserer de mere overordnede beslutninger. Interviewene giver et billede af, at struktur og organisering af samarbejdet ser væsentligt forskelligt ud fra kommune til kommune og fra skole til skole. Det samme formål opleves bedst muligt fremmet på forskellige måder. Den kommunale skolestruktur og opbygning i forvaltningen ser ud til at være styrende for, hvordan samarbejdet mellem forvaltning og skoler organiseres, så det bedst muligt understøtter målet. I nogle kommuner er samarbejdet og ledelsesrollerne defineret på en måde, der betyder at samarbejdet mellem forvaltning og skoler først og fremmest kommer til udtryk gennem et samarbejde mellem skolechef og den øverste skoleleder. Det kan fx være med afsæt i tydelige afgrænsninger mellem de forskellige typer af ledere, herunder den øverste skoleleder som leder af ledere og mellemledere som ledere af medarbejdere. Den øverste skoleleder har dermed opgaven med at bringe forvaltningens perspektiver i spil i sit ledelsesteam. I andre kommuner er der en mere opgavestyret tilgang. Det kan fx vise sig ved, at forvaltningen og skolechefen mødes med de ledere fra skolernes ledelsesteam, der har opgaven. Det betyder i praksis, at skolechefen har ledermøder med mellemledere, hvor der også kan træffes strategiske beslutninger uden at den øverste skoleleder er direkte involveret. Det er et gennemgående træk i det indsamlede materiale, at tydelighed om beslutningsprocesser er helt afgørende. Alle ledere skal have et fælles og klart billede af, hvilke beslutninger, de kan og skal involvere sig i, og hvilke beslutninger, de ikke har indflydelse på. Ligeledes er det afgørende, at vejene til at gøre sin indflydelse gældende som leder er kendt og gennemsigtig. KONKRETE EKSEMPLER FRA KOMMUNER OG SKOLER I Frederiksberg Kommune er skolestrukturen kendetegnet ved et politisk og forvaltningsmæssigt ønske om, at alle skoler skal have en størrelse på niveau af tre spor. Dette begrundes med en økonomisk og faglig bæredygtighed. Det betyder, at enkelte små skoler er sammenlagt, men at langt de fleste skoler kun er på en matrikel. Efter skolereformen havde skoleforvaltningen i Frederiksberg Kommune et ønske om at arbejde mere projektorienteret. For at undgå, at skolelederne blev flaskehalse og for at få projekterne ud blandt medarbejderne valgte man en struktur, hvor en mellemleder fra hver af de involverede skoler blev udstyret med et mandat fra sin skoleleder til at indgå i tværkommunale ledelsesgrupper. Denne struktur suppleres af faste møder mellem skolechef og de øverste skoleledere. I Brønderslev Kommune har man valgt en distriktsskolestruktur. Afsættet for strukturændringen var dels børnetalsudviklingen, der vil udfordre den økonomiske robusthed og dels et ønske om at fastholde og udvikle den faglige kvalitet i forlængelse af skolereformen. Skolechefen samler skoleledelserne på forskellige niveauer afhængigt af indhold i drøftelserne. Det tværgående netværk for distriktsskoleledere drøfter politiske og strategiske ønsker og tiltag, der herfra kan tages med videre ind i de enkelte skoler. Ligeledes har skolechefen tværgående tematiske ledernetværk, hvor udpegede mellemledere indgår som repræsentant for skolen. Skolerne i Brønderslev Kommune arbejder med professionelle læringsfællesskaber. Det viser sig fx konkret ved, at skolechefen er ude og observere distriktslederne i deres arbejde med mellemledere. Det er målet, at den praksis skal spejles på alle ledelsesniveauerne.
8 8 02 / Samarbejdet i skolernes ledelsesteam 02 / SAMARBEJDE I SKOLERNES LEDELSESTEAM Flere af landets kommuner har de senere år gennemført ændringer i den lokale skolestruktur, som også har medført ændringer i ledelsesstrukturen. Nogle ledelsesteam er blevet større. Andre ledelsesteam skal lykkes med at agere som et samlet ledelsesteam fra forskellige matrikler. De ændrede strukturer i ledelsesteam giver nye muligheder og potentielle udfordringer for samarbejdet mellem skolens ledere og for at lykkes som skoleledelse. Opgaver i skolernes ledelsesteam er ligeledes under forandring. Ledere i folkeskolen har på alle niveauer fået andre ledelsesopgaver og andre ledelsesroller. Det gælder både for de øverste skoleledere og for mellemledere. Det betyder også, at samarbejdet i skolernes ledelsesteam er under forandring. Alle skolens ledere har i større eller mindre grad fået en øget opmærksomhed på ledelsesopgaven med ledelse af læring og trivsel. Det betyder en ny prioritering af ledelsesopgaverne og dermed også ledelsesmæssige overvejelser om, hvad der ikke i samme grad skal have ledelsens opmærksomhed. Det betyder ligeledes, at der er brug for en større tydelighed i, hvilke opgaver, de enkelte ledere varetager. Ledernes opgaveportefølje skal differentieres sådan, at opgaverne løses på den mest effektive måde.
9 02 / Samarbejdet i skolernes ledelsesteam 9 Hovedpointer om samarbejde i skolernes ledelsesteam Et af de gennemgående træk fra undersøgelsen er, at lederne i et ledelsesteam kan have meget forskellige roller og opgaver. Undersøgelsen peger i retning af, at tydelighed i rolle og opgavefordeling sammen med et tillidsfuldt samarbejde er afgørende for, at den enkelte leder kan lykkes med sine ledelsesopgaver. Med forskellige roller og opgaver følger naturligvis også, at lederne i skolens ledelsesteam agerer forskelligt. Men samtidig er der et stærkt behov for også at kunne agere ens og samlet, når der er brug for det. Derfor er det afgørende, at der i ledelsesteamet er en tydelig og fælles forståelse af ledelsesgrundlaget. Herunder skal de enkelte ledere have en afstemt forståelse af, hvornår lederne kan agere forskelligt, og hvornår medarbejdere skal kunne få samme svar uanset, hvilken leder de møder. Den øverste skoleleder har som leder af ledere den strategiske ledelsesopgave i skolens ledelsesteam. Skolelederen skal dermed også facilitere, og i sidste ende definere, hvad det er for fælles og gennemgående visioner, værdier og retningslinjer, der gør sig gældende for den samlede skole. For nye skoler, der består af flere sammenlagte matrikler, er det her den samlede skoles kultur defineres. Under den fælles vision og ledelseskultur er det tilsyneladende helt afgørende, at der er plads til forskelligheder. Der kan fx være nødvendige forskelle mellem indskoling og udskoling i samme hus. Men det gælder i høj grad også forskelle mellem matrikler med flere eller færre kilometers afstand, der også kan indgå i hver sit lokalsamfund. En tydelig opdeling af ledelsesopgaverne giver muligheder og udfordringer. Flere af lederne i denne undersøgelse peger på, at skoleledelser løbende har brug for at prioritere i mængden af ledelsesopgaver. Dermed kan en klar afgrænsning af egne og andres ledelsesopgaver være en hjælp til at få prioriteret det vigtige og rigtige. Samtidig kan det udfordre den sammenhængende og helhedsorienterede tilgang til ledelsesopgaven, at der er temaer eller samarbejdsfelter, som ikke alle ledere kender til. KONKRETE EKSEMPLER FRA KOMMUNER OG SKOLER Skolen ved Søerne i Frederiksberg Kommune består af to matrikler. Her har skolens ledelse prioriteret at definere fælles retningslinjer og samarbejdsgrundlag for at fremme at de to matrikler kan fremstå som én skole. Ligeledes har skolens ledelsesteam arbejdet med at opbygge kendskab og gensidig tillid i ledelsesteamet gennem ledelsesseminar, afdækning af profiler mv. Et fælles pædagogisk grundlag og udviklingstiltaget Søerne på mål gør ligeledes de to matrikler til én skole. På Signaturskolen i Esbjerg Kommune har skoleledelsen arbejdet målrettet med udvikling af en fælles kultur efter, at tre skoler blev sammenlagt til en. Skolelederen har fx opprioriteret ledelsesteammøder med det mål, at det sammensatte ledelsesteam kan udvikle sig til at blive én ledelse. Alle i ledelsesteamet mødes en gang hver uge, og andre relevante nøglepersoner inviteres med efter behov. I Aalborg Kommune arbejder alle skoler med Learning Pipeline. Det har bl.a. betydet, at der som udgangspunkt er en meget tydelige definition af, hvilke ledere, der har hvilke ledelsesopgaver. Den øverste skoleleder skal bl.a. varetage de strategiske lederopgaver som leder af ledere. Mellemlederne skal lede medarbejderne og har en væsentligt opgave i at være tæt på ledelse af læring og udvikling af den pædagogiske praksis. Den tydelige opgavefordeling har til formål at fremme mulighederne for at prioritere de fokuserede ledelsesopgaver. Katrinedalskolen i Holbæk Kommune består af fire fysisk adskilte afdelinger. Ledelsesteamet varetager her den faglige ledelse på tværs af forskellige afdelinger. Afdelingslederne har hver deres opgave med faglig ledelse på tværs af de matrikler, hvor de ellers er afdelingsledere. Ledelsesteamet oplever det som en styrke, at ingen mellemleder skal kunne varetage den faglige ledelse på alle faglige områder. Samtidig kan det være en udfordring, at afdelingslederne dermed leder en lederkollegas medarbejdere i den konkrete faglige opgave. Det kræver en høj grad af fleksibilitet og tillid i ledelsesteamet.
10 10 03 / Ledelse af medarbejdere og læreprocesser 03 / LEDELSE AF MEDARBEJDERE OG LÆREPROCESSER Mellemledere i folkeskolen har ledelse af medarbejdere som deres hovedopgave. Ledelse af medarbejdere rummer både en faglig ledelsesopgave og personaleledelse. Særligt den faglige ledelsesopgave er kommet til at fylde mere siden folkeskolereformen. Ledelse af medarbejdere rummer både et individuelt og et kollektivt perspektiv. Det gælder fx i forhold til ledelse af samarbejdet mellem lærere og pædagoger, eller ledelse af den faglige udvikling i fagteams, årgangsteams mv. Både medarbejder, skoleleder og forvaltning har en forventning om, at mellemlederne er tæt på det pædagogiske personale og deres opgaver. Ligeledes har lærere og pædagoger en forventning om, at mellemlederen er tilgængelig, når der er behov for det. Hovedpointer om ledelse af medarbejdere og læreprocesser Den faglige ledelse af lærere og pædagoger i skolen ligger fortrinsvis hos mellemlederne. Den nye rolle er en styrket læringsledelse, hvor mellemlederne er kommet tættere på elevernes læring og dermed udbyttet af de ansattes undervisning. Den faglige ledelse skal med andre ord være med til at understøtte lærerne og pædagogerne i udviklingen af deres faglighed, undervisning og pædagogiske praksis. Det er et gennemgående træk, at det pædagogiske personale lægger vægt på, at ledelsen er tæt på de udfordrende opgaver og vanskelige børnesager mv. Samtidig er det vigtigt, at der er en tydelig opgavefordeling i ledelsesteamet, hvilket er med til at sikre en entydighed for alle medarbejdere i forhold til, hvem de skal gå til med hvad.
11 03 / Ledelse af medarbejdere og læreprocesser 11 Derfor er det afgørende, at der er en afklaret rollefordeling og et tæt samspil mellem mellemledere og de faglige vejledere/ læringsvejledere. Vejlederne skal have et klart mandat fra ledelsen, ligesom lærere og pædagoger skal være klar på, hvilken opgave vejlederen har til opgave at løfte. Ligeledes skal der være en klarhed over sammenhængen mellem personaleledelse og den distribuerede faglige ledelse, som vejlederne varetager. Flere af de mellemledere, der indgår i denne undersøgelse tilkendegiver, at de oplever en udfordring i prioritering mellem driftsledelse og faglig ledelse. De daglige driftsopgaver kommer meget nemt til at fylde mere end planlagt, og dermed kan mulighederne for den faglige ledelse nemt forsvinde. Kommuner og skoler håndterer udfordringer med at prioritere den faglige ledelse på forskellige måder. I nogle kommuner er der en meget tydelig afgrænsning af mellemledernes opgaver for at sikre plads til den faglige ledelse. I andre kommuner vælger ledelserne i nogen grad at distribuere den faglige ledelse til de faglige vejledere og læringsvejlederne. KONKRETE EKSEMPLER FRA KOMMUNER OG SKOLER På Skolen på Nyelandsvej i Frederiksberg Kommune har mellemlederne fokus på at prioritere ledelsesopgaver tæt på medarbejderne og elevernes læring og trivsel. Mellemlederne indgår i fagteam og leder ind i lærernes og pædagogers didaktiske praksis. Afsættet for den faglige ledelse er bl.a. mellemledernes observationer af undervisningssituationer, tæt dialog med medarbejdere om konkrete pædagogiske udfordringer mv. På Gug Skole i Aalborg Kommune får alle medarbejdere hvert skoleår et forløb, hvor der tilknyttes en vejledningsindsats til deres undervisning. I vejledningsindsatsen kommer afdelingslederen og læringsvejlederen helt tæt på undervisningen og kan give meget konkret sparring på den pædagogiske praksis med afsæt i observation mv. Afdelingsleder og vejleder oplever, at lærere og pædagoger oplever det som en hjælp at få ledelse helt tæt på kerneopgaven. På Signaturskolen i Esbjerg Kommune har man valgt at have en lidt eksperimenterende tilgang til, hvordan den faglige ledelse bedst udøves. Ledelsesteamet arbejder med afsæt i nuværende bedste ide, som afprøves, evalueres og eventuelt tilpasses. Ledelsen understøtter en form for prøvehandlinger, der kan give erfaringer og danne grundlag for justerede ledelsesbeslutninger.
12 KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk facebook.com/kommunerne Produktionsnr ISBN ISBN pdf
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs mereForslag til ny ledelsesstruktur
Forslag til ny ledelsesstruktur J.nr.: 17.00.00.A00 Sagsnr.: 14/3702 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler, at at Børne, Fritids og Kulturudvalget udvælger det eller de scenarier, man ønsker at arbejde
Læs mereOrganisationsdiagrammer ved organisering af skolerne med fire overordnede skoler
Organisationsdiagrammer ved organisering af skolerne med fire overordnede skoler Skolernes ledelsesteam i dag udgøres er forskelligt sammensat efter lokale behov, men består ofte af følgende funktioner:
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-
Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at
Læs mereLeder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse
SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende
Læs mereEvaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017
Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug. 2016 marts 2017 Ramme for forløbet: Forløbet skulle have startet før sommerferien 2016. Opstart blev udsat, da flere af skoleledernes
Læs merePædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense
Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense side 1 af 9 Indhold Indledning...2 Ansættelsesudvalg...2 Tidsplan...2 Nordfyns Kommune...3 Ledelsesstruktur...5
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereSAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereBørn & Unges leadership pipeline. Direktør
Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)
Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen
NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen Indledning Herningsholmskolen søger afdelingsleder til en ny afdeling på Holtbjerg. Stilling er ledig til besættelse pr. 1. april 2019. Stillingen
Læs mere&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs merePædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense
Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense side 1 af 9 Indhold Indledning...2 Ansættelsesudvalg...2 Tidsplan...2 Nordfyns Kommune...3 Ledelsesstruktur...5
Læs mereKL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereJob- og kompetenceanalyse. Skoleleder til Damagerskolen
Job- og kompetenceanalyse Skoleleder til Damagerskolen Indhold Indledning... 3 Damagerskolen... 3 Greve Kommune... 4 Opgaver og ansvarsområder... 5 Succeskriterier... 5 Personlige og faglige kompetencer...
Læs mereGodkendelse af procesplan for fælles ledelse
Punkt 3. Godkendelse af procesplan for fælles ledelse 2015-049805 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender procesplan for Fælles ledelse. Beslutning: Drøftet. Skolevæsnet har de sidste
Læs mereVeje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
Læs mereViceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune
Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen
Læs mereSkolelederforeningens undersøgelse om kvalitet i ledelsesvilkår 2017
Skolelederforeningens undersøgelse om kvalitet i ledelsesvilkår 2017 Herning Kommune UDGAVE: 190118 JAMO/NV 1. Hvad er du ansat som? 3. Hvilken type skole er du leder på? 4. SKOLESTØRRELSE - hvor mange
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereNOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020
Sag: 13-8191 Dok: 169951-13 NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Indledning For at kunne håndtere de massive forandringer i fremtidens folkeskole - med krav om en mere ledende ledelse
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereStatus på evaluering af ledelses- og områdestruktur for dagtilbud og skoler Den 20. november 2018 LÆRING & TRIVSEL
Status på evaluering af ledelses- og områdestruktur for dagtilbud og skoler Den 20. november 2018 LÆRING & TRIVSEL Status på evaluering af ledelses- og områdestruktur Evalueringen - en del af KB s procesplan
Læs mereKL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole
KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereStillings- og personprofil
Stillings- og personprofil Skoleleder Dyssegårdsskolen Generelle oplysninger Adresse Dyssegårdsskolen Dyssegårdsvej 26, 2900 Hellerup Tlf.: 39985550 dyssegaardsskolen@gentofte.dk Stilling Reference Løn-
Læs mereJobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune
Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil
Læs mereLyst til. Laering 2O16-2O18. Skolepolitiske målsætninger
Lyst til Laering Skolepolitiske målsætninger 2O16-2O18 Dialogkæden - kort fortalt Vi arbejder med 4 niveauer i dialogkæden, som hver især er med til at give viden om, hvordan vi lykkes med at gøre målene
Læs mereSkoleleder distrikt Kystskolen. Job- og Kravprofil
Skoleleder distrikt Kystskolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Skoleleder
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereAfdelingsleder Søndersøskolen. Job- og Kravprofil
Afdelingsleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 3 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Søndersøskolen
Læs mereJob- og Kravprofil. Skoleder Havrehedskolen
Job- og Kravprofil Skoleder Havrehedskolen Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3 Havrehedskolen... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaven... 5 Lederprofil...
Læs mereLedelsesgrundlag for skolevæsnet i Halsnæs Kommune 2015
Ledelsesgrundlag for skolevæsnet i Halsnæs Kommune 2015 Børn, unge og læring 2015. 1 Indhold Indledning... 3 Målsætning for ledelsesgrundlaget... 3 Beskrivelse af ledelsesstruktur... 4 Jobprofil for skoleleder...
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereSammen om at lede folkeskolen
Sammen om at lede folkeskolen Dialog- og udviklingsmøder om at lede folkeskolen Hanne Bak Lumholt, afdelingschef, KL Erling Pedersen, skoleleder, skolerne i Nord, Odense Kommune 06-11-2015 1 En ny folkeskole
Læs mereForskningsartikel 2 fra projektet Den videnproducerende skole Katrine Copmann Abildgaard & Andreas Granhof Juhl
Den videnproducerende skoleforvaltning Forskningsartikel 2 fra projektet Den videnproducerende skole 1 2018 Katrine Copmann Abildgaard & Andreas Granhof Juhl Hvordan arbejder skoler med data og viden?
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for skolelederne-
Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk
Læs mereHR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart
Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk
Læs mereAfdelingsleder Sletten Skole. Job- og Kravprofil
Afdelingsleder Sletten Skole Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 3 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Sletten
Læs mereKompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereViceskoleleder distrikt Kystskole. Job- og Kravprofil
Viceskoleleder distrikt Kystskole Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 3 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Viceskoleleder
Læs mereForslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune
Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til
Læs mereSkoleleder til Glostrup Skole
Job- og personprofil Center for Dagtilbud og Skole Skoleleder til Glostrup Skole 22. december 2015 1. Omgivelserne du skal navigere i Glostrup Kommune fik ny skolestruktur den 1. august 2012. De fire gamle
Læs mereProgram for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
Læs mereVejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Læs mereFælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:
Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,
Læs merePejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger
Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013
Læs mereUdkast til evalueringstemaer og tidsramme for evaluering af dagtilbuds- og skolestruktur.
HOLBÆK KOMMUNE FAGCENTER FOR LÆRING & TRIVSEL Dato: 23. januar 2018 Udkast til evalueringstemaer og tidsramme for evaluering af dagtilbuds- og skolestruktur. Udvalget Læring og Trivsel for Børn og Unge
Læs mereLedelsesgrundlag for Engdalskolen
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Læs mereVærdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,
Værdigrundlag for samarbejde mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, BUPL, FOA og Fagenheden Skole Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Værdier... 3 Ordentlighed... 3 Fællesskab...
Læs mereKLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE
KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har
Læs mereInput fra TRIO-seminar i Læring og Trivsel den 30. oktober 2018
Input fra TRIO-seminar i Læring og Trivsel den 30. oktober 2018 Hvad mener vi, at de afgivne svar i Arbejdspladsvurdering og trivlsesmålingen vedr. områdestruktur er udtryk for? Skriv jeres refleksion
Læs mereDialogmøde VIA University College - den 16. juni
Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Målet med dialogmødet Orientere om status for arbejdet med Skolestrategi 2021 Få inspiration til det videre arbejde frem til august Program 19.00 Velkommen
Læs mereSFO-LEDER ENGELSBORGSKOLEN LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. København oktober Job- og personprofil. gør god ledelse bedre
København oktober 2018 Job- og personprofil SFO-LEDER ENGELSBORGSKOLEN LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE GENITOR LANGEBROGADE 6E, 3.TV 1411 KØBENHAVN K TLF. 31410178 KONTAKT@GENITOR.DK CVR-NUMMER: 35524258 1. Indledning
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs mereDen faciliterende forvaltning
Den faciliterende forvaltning - oplæg om hvordan vi skaber et anderledes samspil mellem forvaltning og skoler Odder 6. oktober 2015 Lærer/pædagog Leder Kommune Aktørfokus Pædagogisk udvikling Forandringsledelse
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereLokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune
Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune Afgrænsning Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere (herefter lærere) omfattet af Overenskomst for lærere med flere
Læs mereMulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur
Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereSkoleleder på Låsby Skole
JOB- OG KRAVPROFIL Skoleleder på Låsby Skole Børn og Unge, Skanderborg Kommune 1. Introduktion 1.1 Baggrund Låsby Skoles nuværende skoleleder har søgt nye udfordringer, og derfor er stillingen som skoleleder
Læs mereVirupskolen søger 2 pædagogiske ledere
Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk
Læs mereFOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN
FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereSkoleleder distrikt Bogense. Job- og Kravprofil
Skoleleder distrikt Bogense Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Skoleleder
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs merePædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil
Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...
Læs mereAftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.
Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og
Læs mereSkoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.
Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereRammenotat vs. 4 Gældende politiske beslutninger
Rammenotat vs. 4 Gældende politiske beslutninger Skole og kulturafdelingen 2017 Indhold Indledning...1 Gældende politiske beslutninger...2 Nationalt...2 Folkeskolereformen er særligt fokus på nedenstående
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereGod ledelse i Haderslev Kommune
God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte
Læs mereOversigt over udviklingskontrakter for Børn- og Ungeområdet
Oversigt over udviklingskontrakter for Børn- og Ungeområdet 1. Processen for formulering af udviklingsmål (Hvordan er processen foregået, hvem har været inddraget mv.?) Fagsekretariatet Børn og Unge har
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereForskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
Læs mereKommunikationsstrategi for skoleområdet
Kommunikationsstrategi for skoleområdet Udarbejdet af skoleafdelingen september 2014 Den brændende platform Historiefortælling om skolen i Dragør Folkeskolen er en af de mest betydningsfulde institutioner
Læs mereTilbud på konsulentbistand ved implementering af ledelsesprojektet: Offentlig Leadership Pipeline i Skoleforvaltningen UDKAST.
Til Kopi til Fra Sagsnr. Forvaltningsledelsen Indtast Kopi til Sekretariat, HR og Udvikling Indtast sagsnr. Sekretariat, HR og Udvikling Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Init.: LBS/KD
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af skoleleder på Ørnhøj Skole
NOTAT vedr. ansættelse af skoleleder på Ørnhøj Skole 1. Indledning Ørnhøj Skole søger en skoleleder, der brænder for den lokale skole. Har du gode samarbejdskompetencer? Og kan du gå foran i udviklingen
Læs mereSkoleleder til Herstedøster Skole Albertslund Kommune
JOB- OG KRAVPROFIL Astrid Ravnsbæk Hellerup, den 15. september 2014 Skoleleder til Herstedøster Skole Albertslund Kommune AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA ESTONIA FINLAND FRANCE GERMANY INDIA
Læs mere