Sjælland Grundlagsanalyse

Transkript

1 Center for Vækstanalyse JANUAR 2018 Grundlagsanalyse Sjælland 2018 Et overbliksbillede af udviklingen inden for DEMOGRAFI / MOBILITET OG PENDLING / UDDANNELSE / ERHVERVSLIV i Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland

2 Som grundlag for den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi, har Center for Vækstanalyse udarbejdet Grundlagsanalyse Sjælland 2018 på vegne af Regional Udvikling,. Grundlagsanalyse Sjælland 2018 er et overbliksbillede af udviklingen inden for emnerne demografi, mobilitet og pendling, uddannelse samt erhvervsliv i. Alle områder har betydning for vækst og udvikling i regionen, både tilsammen og hver for sig. Grundlagsanalyse Sjælland 2018 har rødder i de tidligere udarbejdede grundlagsanalyser fra 2014, ligeledes udarbejdet af Center for Vækstanalyse. Med denne analyse kan man bl.a. blive klogere på befolkningen i Region Sjælland, hvilke kommuner der har flest arbejdspladser, hvor mange personer med en lang videregående uddannelse der bor i regionen, samt eksporten. Grundlagsanalyse Sjælland 2018 bygger på de nyeste tilgængelige data vedrørende den økonomiske og demografiske udvikling i. Langt hovedparten af data stammer fra Danmarks Statistik og er der efter viderebehandlet af Center for Vækstanalyse, estatistik og Center for Regional- og Turismeforskning. God læselyst! Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland Marienbergvej 132, Vordingborg Tlf.: GRUNDLAGSANALYSE SJÆLLAND 2018 Udarbejdet af Sara Dolmer, Lill Andersen og Jonathan Lindahl Januar 2018 Layout: MilleArtDesign info@vhsj.dk FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT: Analytiker Sara Dolmer eller sdk@vhsj.dk Center for Vækstanalyse vaekstanalyse.dk

3 INDHOLD SAMMENFATNING 5 DEMOGRAFI 9 KENDETEGN VED BEFOLKNINGEN I REGION SJÆLLAND 10 UDVIKLING I INDBYGGERTALLET 11 TILFLYTNING 12 MOBILITET OG PENDLING 15 KENDETEGN VED PENDLING 16 ADGANG TIL ARBEJDSPLADSER (MOBILITET) 18 UDDANNELSE 19 STATUS OVER UDDANNELSE I REGION SJÆLLAND 20 UDVIKLING I BEFOLKNINGENS BESKÆFTIGELSE 21 ARBEJDSKRAFTEFTERSPØRGSEL PÅ KORT OG LANG SIGT 22 GENNEMFØRELSE AF UDDANNELSE 10 ÅR EFTER FOLKESKOLEN 24 UDDANNELSESUDBUD I REGION SJÆLLAND 25 REJSETID TIL UNGDOMSUDDANNELSERNE 26 ERHVERVSLIVET I REGION SJÆLLAND 27 ERHVERVSSTRUKTUREN I REGION SJÆLLAND 28 EKSPORT 31 PRODUKTIVITET 32 INNOVATION I VIRKSOMHEDERNE 33 IVÆRKSÆTTERI 34

4 7 Vækstvilkår 2017 Vækstvilkår SAMMENFATNING SAMMENFATNING FLERE TILFLYTTERE END FRAFLYTTERE Den typiske borger i er af dansk herkomst, har en erhvervsfaglig uddannelse og en månedlig erhvervsindkomst på kr. I alt bor der borgere i pr. oktober 2017, hvor 60% er i alderen år, der anses som den primært erhvervsaktive alder. Sammenlignet med de andre regioner, så har en større andel af personer på 65 år og ældre. De sidste tre år er flere personer flyttet til regionen end fra regionen. Mange af tilflytterne flytter til områder med gode trafikale forbindelser, og især de østsjællandske kommuner oplever øget tilflytning. Fra områder med gode trafikale forbindelser mod især hovedstaden er det nemt for tilflyttere fra hovedstaden at beholde deres arbejde og pendle fra deres nye bopæl i. I 2016 flyttede personer til, og af disse var 79% (19.000) i alderen år. Af de knap årige, der flyttede til i 2016, flyttede 15% til Roskilde, 9% til Holbæk og 9% til Greve. En stor andel af tilflytterne til de store uddannelses kommuner i regionen, Roskilde, Slagelse, Næstved og Guldborgsund, er alle kendetegnet ved, at de er unge under uddannelse. ØSTDANMARK SOM ET INTEGRERET ARBEJDSMARKED Østdanmark, bestående af og Region Hovedstaden, udgør tilsammen et integreret arbejdsmarked, og der foregår derfor omfattende pendling mellem de to regioner. Godt personer pendlede til fra andre regioner i 2015, og heraf kom de fra Region Hovedstaden. Den anden vej pendler ca personer fra til Region Hovedstaden. Pendlerne til hovedstaden trækker en højere erhvervsindkomst med sig til end de borgere der bor og arbejder i. Såvel indpendling som udpendling er steget siden Gode trafikale forbindelser til hovedstadsregionen har stor betydning for antallet af pendlere bosat i området samt antallet af arbejdspladser. Omkring 57% af pendlerne fra til Region Hovedstaden bor i de østsjællandske kommuner Greve, Solrød, Køge, Roskilde og Lejre, hvorfra man kan komme til arbejdspladserne i det øvrige hovedstadsområde inden for en halv til en hel times tid. Det er primært personer med en lang videregående uddannelse, der pendler til.

5 9 Vækstvilkår 2017 Vækstvilkår SAMMENFATNING SAMMENFATNING UDDANNELSESNIVEAU OG ERHVERVSSTRUKTUR HÆNGER SAMMEN Omkring 37% af de sjællandske borgere har en erhvervsfaglig uddannelse, hvilket er ca. seks procentpoint flere faglærte end landsgennemsnittet på 31%. Det hænger bl.a. sammen med erhvervsstrukturen i regionen, hvor der er mange bygge- og anlægsvirksomheder, der efterspørger denne uddannelsestype. 70% af de faglærte i er netop beskæftiget inden for bygge- og anlægsbranchen. Omvendt har ca. 6% af borgerne i en lang videregående uddannelse, hvilket er fire procentpoint færre end landsgennemsnittet på 10%. Igen hænger det både sammen med erhvervsstrukturen, hvor der ikke er mange videntunge virksomheder i regionen, samt det faktum, at der ikke er mange uddannelsesinstitutioner i regionen, der tilbyder lange videregående uddannelser. Mange personer med en lang videregående uddannelse er ofte beskæftiget inden for videntunge virksomheder, fx inden for regnskab, rådgivning samt information og kommunikation. Siden 2006 er der dog sket en stigning i antallet af personer med en videregående uddannelse. Fremskrivninger peger på, at der de kommende fem år vil være mangel på personer med en lang videregående uddannelse i. På længere sigt vil der være mangel på personer med en kort videregående uddannelse. Betragtes hele Østdanmark, er der især mangel på faglærte på længere sigt. Der vil stort set være ligevægt i, men stor mangel i Region Hovedstaden. Til gengæld vil der være overudbud af personer med en lang videregående uddannelse. For de fleste typer af ungdomsuddannelser i er det muligt at rejse dertil inden for en time med kollektiv transport, dog er der enkelte erhvervsuddannelser med længere transporttid. Unge bosat i regionens yderområder omkring Sjællands Odde, Møn og Stevns har længst til den nærmeste ungdomsuddannelse, hvor rejsetiden kan komme op på halvanden time. ET ERHVERVSLIV MED FOKUS PÅ DET LOKALE Der er mange små og få store virksomheder i. 43% af arbejdsstederne beskæftiger mindre end et årsværk, mens 83% har under 10 ansatte. Dermed udgør de små virksom heder en større del af virksomhedsmassen i, end de gør i resten af landet. Der er især mange små virksomheder inden for erhvervsservice, handel samt bygge og anlæg. De små virksomheder har begrænset økonomisk betydning. Fx står de 83% mindste virksomheder kun for 14% af jobbene i virksomhederne. Omvendt står de 3% store virksomheder med 50 ansatte eller derover for 40% af jobbene. Bygge- og anlægsbranchen vægter tungere i, end den gør i resten af landet. Målt på arbejdssteder udgør bygge- og anlægsbranchen 16% i Region Sjælland mod 10% på landsplan. Bygge- og anlægsbranchen bidrager til 10% af virksomhedernes værdiskabelse i. Den skitserede erhvervsstruktur betyder, at erhvervslivet har stor fokus på lokal afsætning. De mange små virksomheder inden for fx rengøring og personlig pleje afsætter typisk deres serviceydelser til lokale virksomheder og husholdninger. Virksomhederne i sælger en mindre andel af det, de producerer, til udlandet, end virksomhederne i resten af landet. Også når vi betragter industriens og service - erhvervenes eksport hver for sig, ligger eksporten fra virksomheder i under landsgennemsnittet. Det store fokus på lokal afsætning afspejles i en svag udvikling i servicevirksomhedernes produktivitet. Og selvom det er en tendens, der genfindes i resten af landet og mange af de lande, som vi normalt sammenligner os med, er udfordringerne i Region Sjælland dybere og mere udtalte end i resten af landet. Timeproduktiviteten i industrien tog et ordentligt dyk i forbindelse med finanskrisen, men er siden vokset kraftigt. Der etableres mange nye virksomheder i i disse år. Det sker på baggrund af gode afsætningsmuligheder og mulighed for at etablere iværksætterselskaber med begrænset egenkapital. Traditionelt overlever en pæn andel af de nye virksomheder, ligesom iværksætteriet skaber mange job. Men andelen af vækstiværksættere i ligger under landsgennemsnittet.

6 11 Vækstvilkår 2017 Vækstvilkår DEMOGRAFI KENDETEGN VED BEFOLKNINGEN I REGION SJÆLLAND 17% % % BEFOLKNINGEN I REGION SJÆLLAND OPDELT PÅ ALDERSGRUPPER. OKTOBER årige årige 65+ årige Kilde: Danmarks Statistik, befolkningsstatistik I bor der ca borgere pr. oktober Sammenlignet med landet som helhed, har en større andel af personer over 64 år, mens andelen af personer i den primært erhvervsaktive alder er lavere i end i hele landet. Godt ni ud af ti af borgerne i er af dansk herkomst, mens 3% er indvandrere/ efterkommere fra vestlige lande og 6% er indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande. På landsplan er andelen af indvandrere/efterkommere fra vestlige lande 4% og indvandrere/ efterkommere fra ikke-vestlige lande er 8%. Erhvervsfrekvensen og beskæftigelsesfrekvensen i for personer i den primært erhvervsaktive alder er hhv. 71,9% og 74,9%, hvilket er på samme niveau som landet som helhed. Den gennemsnitlige månedlige erhvervsindkomst i er kr., hvilket er på niveau med landsgennemsnittet. Den højeste gennemsnitlige erhvervsindkomst i findes i de østsjællandske kommuner, hvilket primært skyldes de mange pendlere til det øvrige hovedstadsområde. Den laveste gennemsnitlige erhvervsindkomst findes primært i regionens yderkommuner mod syd og vest, hvor andelen af pendlere til hovedstadsområdet er lav. kr kr kr kr kr kr kr kr. GENNEMSNITLIG MÅNEDLIG ERHVERVSINDKOMST FOR PERSONER MED ERHVERVSINDKOMST 2016 Solrød Roskilde Greve Landsdel Østsjælland Lejre Køge Holbæk Ringsted Sorø Stevns Kalundborg Faxe Næstved Landsdel Vest- og Sydsjælland Slagelse Vordingborg Odsherred Guldborgsund Lolland Kilde: Danmarks Statistik, indkomststatistik

7 13 Vækstvilkår 2017 Vækstvilkår UDVIKLING I INDBYGGERTALLET TILFLYTNING Fra 2007 til 2012 faldt indbyggertallet i, mens det er steget kraftigt år for år siden Årene umiddelbart efter finanskrisen var præget af nettofraflytning, mens der siden 2014 er flyttet knap flere personer til regionen, end der er fraflyttet. Indvandring har i alle årene bidraget til at øge indbyggertallet i, mens der har været fødselsunderskud i alle årene.i 2017 var der godt flere borgere i Region Sjælland end 10 år tidligere, og frem mod 2045 forventes en fortsat stigning i indbyggertallet, således at der i 2045 er knap flere borgere i regionen end i dag. 1 Siden 2012 er der flyttet flere personer til end der er fraflyttet, hvilket skal ses i lyset af, at der var stor fraflytning i de første par år efter finanskrisen. Tilflytningen til Region Sjælland siden 2012 sker især til områder, hvor der er gode trafikale forbindelser, men primært til områderne i Østsjælland. Dog har udviklingen det seneste år været mere bredt fordelt ud over hele regionen. I 2016 flyttede personer til Region Sjælland, hvoraf 79% var i den primært erhvervsaktive alder, år. Fald på mere end 10% Nettofraflytning på mere end 2% Fald på 2-10% Nettofraflytning på 0,5-2% Status quo +/- 2% Status quo +/- 0,5% Stigning på 2-10% Nettotilflytning på 0,5-2% Stigning på mere end 10% Nettotilflytning på mere end 2% Motorveje med til- og frakørsler Motorveje med til- og frakørsler Jernbaner med persontrafik Jernbaner med persontrafik ÆNDRING I FOLKETAL 1. JANUAR Kilde: Danmarks Statistik, befolkningsstatistik og SFDE Kilde: Danmarks Statistik, befolkningsstatistik og SFDE NETTOTILFLYTNING PR INDBYGGERE Danmarks Statistik, befolkningsfremskrivning

8 15 Vækstvilkår 2017 Vækstvilkår Tilflyttere, 8% KVU MVU ER DER SÆRLIGE UDFORDRINGER ELLER POTENTIALER LANGS TRANSPORTKORRIDORER ELLER I BYER? LVU Ufaglærte Der har især været befolkningstilvækst i de kommuner, hvor der er store uddannelsesinstitutioner, store virksomheder, og hvor transporttiden med offentlig transport til København er under en time. Tilflyttere, 4% Tilflyttere, 14% Herboende 2009, 4% Herboende 2009, 14% Herboende 2009, 5% Herboende 2009, 37% Tilflyttere, 48% Faglærte I 2016 flyttede næsten personer til, hvoraf ca var i alderen 0-15 år, ca var i alderen år, mens de resterende ca var over 64 år. Kommunerne Roskilde (15%), Holbæk (9%) og Greve (9%) står for de største andele af årige tilflyttere. Regionens primære uddannelseskommuner som Roskilde, Slagelse, Næstved og Guldborgsund, er kendetegnet ved at mindst 80% af deres tilflyttere er i den primært erhvervsaktive aldersgruppe (16-64-årige). En stor andel af disse tilflyttere er unge under uddannelse. 2 TILFLYTTERNES UDDANNELSESNIVEAU ( ) SAMMENLIGNET MED BEFOLKNINGENS UDDANNELSESNIVEAU I REGION SJÆLLAND 2009 Tilflyttere, 26% Herboende 2009, 40% er i mange henseender oplandsområde til hovedstadsområdet, hvortil mange indbyggere pendler dagligt. Derfor har afstand og transporttid til hovedstadsområdet også betydning for mange tilflyttere. Det kan være en af årsagerne til, at det kan være sværere at få borgere til kommuner, som ligger mere end en times transporttid fra hovedstadsområdet. En væsentlig faktor for hvor man flytter hen, er mulighederne for at få den rette bolig. De seneste år er der flyttet flere personer til, hvilket bl.a. kan forklares ved at huspriserne i fortsat er væsentligt lavere end i Region Hovedstaden. Det ses ligeledes i antallet af bolighandler, der er steget 54% i. 3 Når boligpriserne i København er høje, bliver det attraktivt for fx børnefamilier at flytte til, hvor mulighederne for at få et hus med have til ens budget er større end i hovedstaden. Derudover flytter børnefamilier ud af storbyen, da forældrene mener, at det ikke er et sted for deres børn at vokse op. 4 Kilde: SAM-K/Line. Anm.: Figuren omfatter personer i den erhvervsaktive alder. Den inderste cirkel viser befolkningens uddannelsesniveau i Region Sjælland i 2009, mens den yderste cirkel til sammenligning viser den uddannelsesmæssige baggrund blandt de personer, der er flyttet til regionen i perioden KVU: Kort Videregående Uddannelse, MVU: Mellemlang Videregående Uddannelse (inkl. bachelor), LVU: Lang Videregående Uddannelse (inkl. Ph.d.). I perioden flyttede ca personer til, hvor det største ryk skete i 2015, hvor ca flyttede til regionen. 89% af tilflytterne er i den erhvervsaktive alder. Omkring halvdelen af s tilflyttere er ufaglærte, hvilket betyder, at der i perioden flyttede ca ufaglærte til regionen. Mange af de tilflyttede ufaglærte flytter til fra Region Hovedstaden, hvilket kan tyde på, at de ufaglærte er tiltrukket af de lave boligomkostninger i samt nærheden til København. 6 Andelen af tilflyttere i perioden med en ufaglært baggrund er større end andelen af de herboende med samme uddannelsesbaggrund i Hvis andelen af tilflyttere med en bestemt uddannelses baggrund er større end andelen af herboende med samme uddannelsesbaggrund, så kan det på sigt have betydning for udviklingen i befolkningens gennemsnitlige uddannelsesniveau. I forhold til de ufaglærte kan det på sigt betyde, at uddannelsesniveauet i regionen kan falde, da andelen af ufaglærte tilflyttere er større end de herboende ufaglærte. 26% af s tilflyttere har en videregående uddannelse, hvoraf størstedelen af dem flytter til regionen fra Region Hovedstaden. Mange højtuddannede vælger at flytte ud fra storbyen pga. andre jobmuligheder og lavere boligpriser. Ligeledes er andelen af tilflyttere med en lang videregående uddannelse større end andelen af herboende personer med en lang videregående uddannelse. 8% af tilflytterne har en lang videregående uddannelse, hvilket på sigt kan være medvirkende til at øge befolkningens uddannelsesniveau i. 6. Jf. SFI (2014): Flytninger fra byer til land- og yderområder. Endvidere viser en nylig analyse en generel tendens til, at beskæftigede i flytter fra kommunerne i Vest- og Sydsjælland til kommunerne omkring hovedstadsområdet. Modsat flytter ikke-beskæftigede fra hovedstadsområdet til Vest- og Sydsjælland. Mellem 19-22% af det samlede antal personer på overførselsindkomst i hhv. Guldborgsund (21,7%), Odsherred (20,9%), Lolland (19,1%) og Vordingborg (19%) kommuner er tilflyttet kommunerne i perioden Danmarks Statistik, Flytningsstatistik 3. Realkreditrådets statistikbank, boligmarkedsstatistik 4. Hansen, Høgni Kalsø & Aner, Louise G. (2017): On the location dynamics of highly educated people migrating to peripheral regions of Denmark 5. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2017): Folk i job fraflytter udkanten og folk uden job kommer til

9 17 Vækstvilkår 2017 Vækstvilkår MOBILITET OG PENDLING KENDETEGN VED PENDLING UDVIKLING I IND- OG UDPENDLING TIL/FRA REGION SJÆLLAND. INDEKS 2008=100 Indpendling Udpendling Kilde: Danmarks Statistik pendlerstatistik Region Hovedstaden og udgør tilsammen et integreret arbejdsmarked. Region Sjællands nærhed til hovedstaden betyder, at mange borgere i regionen pendler til deres arbejdsplads i hovedstaden. Hver fjerde beskæftigede med bopæl i (omkring personer) pendler til en arbejdsplads i Region Hovedstaden. Næsten personer pendler den modsatte vej, dvs. fra Region Hovedstaden til Region Sjælland. Knap halvdelen af alle disse pendler til Greve og Roskilde kommuner. Arbejdskraften bliver mere og mere mobil, og pendlingen er stigende i disse år. Udviklingen er drevet af virksomhedernes stigende specialisering, der kræver arbejdskraft med specifikke kompetencer. Pendlingsaktiviteten til er steget med omkring 15% fra , svarende til næsten flere pendlere. Dette skyldes primært en stigning i antallet af indpendlere fra Region Hovedstaden og Region Syddanmark. Udpendling fra er steget med ca pendlere fra , hvilket svarer til ca. 3%. Det skyldes primært en stigning i antallet af udpendlere til Region Hovedstaden. Borgere med både bopæl og arbejdssted i havde en gennemsnitlig månedlig erhvervsindkomst på ca kr. i 2015, mens borgere, der pendler til Region Hovedstaden, havde en gennemsnitlig månedlig erhvervsindkomst på kr. samme år. Det er en forskel på omkring kr. eller 45%. 7 Det afspejler et højere uddannelsesniveau blandt pendlerne til hovedstaden end personer med arbejdssted i. 7. Jf. SFI (2014): Flytninger fra byer til land- og yderområder.

10 19 Vækstvilkår 2017 Vækstvilkår ADGANG TIL ARBEJDSPLADSER (MOBILITET) REGION SJÆLLANDS BORGERE FORDELT PÅ UDDANNELSESNIVEAU OG PENDLING % 41% Ufaglærte 50% 50% Faglærte 49% 51% 46% 54% 45% 55% Kort videregående uddannelse (KVU) Mellemlang videregående uddannelse (MVU) Lang videregående uddannelse (LVU) Ovenstående kort viser, at antallet af arbejdspladser inden for en times kollektiv transport er lavt i yderområderne af, især Lolland. Det kan skyldes flere ting. Først og fremmest antallet af virksomheder i området, og dernæst handler det om den kollektive trafikale infrastruktur. Der findes steder i yderområderne, hvor der er få former for kollektiv transport, eller der er få afgange i løbet af dagen. Antallet af arbejdspladser er væsentligt større i den nordlige del af Østsjælland. Det skyldes især gode togforbindelser, herunder S-tog, til og fra hovedstadsområdet. Mange virksomheder vælger også at ligge tæt på hovedstadsområdet, netop pga. de gode trafikforbindelser. Borgere, som bor i nærheden af gode trafikale forbindelser og forhold, har en større mobilitet end borgere, der bor længere væk. Det giver et større arbejdspladsopland for borgerne i disse områder. Et godt eksempel er borgerne i Ringsted Kommune. Bor og arbejder i samme kommune Pendler ud til andre kommuner Kilde: Danmarks Statistik via estatistik, pendlerstatistik Flest ufaglærte bor og arbejder i samme kommune (59%). Faglærte og personer med en mellemlang videregående uddannelse bor og arbejder i samme kommune i lige så høj grad som de pendler til andre kommuner. 45% af borgerne med en lang videregående uddannelse i bor og arbejder i samme kommune. En lille overvægt af borgere med en lang videregående uddannelse i Region Sjælland pendler ud til andre kommuner Kilde: Mobilitetsatlas 2016 fra rapporten Fremtidens kollektive transport i TILGÆNGELIGE ARBEJDSPLADSER INDEN FOR ÉN TIMES REJSETID MED KOLLEKTIV TRANSPORT, 2016

11 21 Vækstvilkår 2017 Vækstvilkår UDDANNELSE STATUS OVER UDDANNELSE I REGION SJÆLLAND 37% 31% 5% 17% 10% 39% 37% 5% 15% 6% Lejre 33% 36% 6% 16% 9% Solrød Roskilde Greve Sorø Stevns 34% 35% 36% 37% 38% 36% 7% 15% 8% 29% 6% 18% 13% 37% 6% 14% 8% 37% 5% 15% 7% 40% 5% 13% 5% Ringsted 38% 37% 6% 14% 6% Køge 38% 37% 5% 14% 6% Næstved 39% 37% 5% 15% 4% Holbæk 39% 36% 5% 16% 5% Faxe 39% 40% 5% 13% 4% Guldborgsund 40% 39% 4% 14% 3% Kalundborg 40% 40% 4% 12% 3% Odsherred Vordingborg Slagelse Lolland 41% 41% 41% 44% 40% 36% 36% 40% 3% 13% 4% 5% 15% 14% 3% 11% 3% 4% 4% 2% UDDANNELSES- NIVEAUET BLANDT ÅRIGE I DE SJÆLLANDSKE KOMMUNER, 2017 Ufaglærte Faglærte KVU MVU LVU Anm.: KVU: Kort Videregående Uddannelse MVU: Mellemlang Videregående Uddannelse (inkl. bachelor) LVU: Lang Videregående Uddannelse (inkl. Ph.d.). Kilde: Danmarks Statistik, befolkningsstatistik Størstedelen af borgerne i er ufaglærte (39%) eller faglærte (37%), mens en mindre andel har en lang videregående uddannelse (6%). Uddannelsesniveauet er generelt højere i østsjællandske kommuner. I Roskilde Kommune har 13% af befolkningen en lang videregående uddannelse, mens det i Lolland Kommune er 2%. Sammenlignet med landet som helhed har seks procentpoint flere faglærte, hvilket stemmer overens med erhvervsstrukturen i regionen, hvor de faglærte især finder beskæftigelse inden for bygge- og anlægsbranchen (70%). har desuden 4,4 procentpoint færre personer med en lang videregående uddannelse end landsgennemsnittet. Andelen af ufaglærte i er to procentpoint højere end i hele landet.

12 23 Vækstvilkår 2017 Vækstvilkår UDVIKLING I BEFOLKNINGENS BESKÆFTIGELSE ARBEJDSKRAFTEFTERSPØRGSEL PÅ KORT OG LANG SIGT 90% 80% REGION SJÆLLAND REGION HOVEDSTADEN ØST- DANMARK UFAGLÆRTE % FAGLÆRTE BESKÆFTIGELSES- FREKVENS FOR ÅRIGE I REGION SJÆLLAND EFTER UDDANNELSES- NIVEAU 60% 50% 40% KORT VIDEREGÅENDE UDDANNELSE (KVU) MELLEMLANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE INKL. BACHELOR (MVU) LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE (LVU) INKL. PH.D I ALT ARBEJDSMARKEDS- BALANCEN I ØSTDANMARK FOR DE ÅRIGE, 2025 Ufaglærte Faglærte KVU MVU LVU Anm.: KVU: Kort Videregående Uddannelse MVU: Mellemlang Videregående Uddannelse (inkl. bachelor) LVU: Lang Videregående Uddannelse (inkl. Ph.d.). Kilde: Danmarks Statistik uddannelsesstatistik. Beskæftigelsesfrekvensen på tværs af uddannelser er faldet siden Til gengæld er beskæftigelsesfrekvensen blandt de faglærte steget svagt de sidste par år, hvilket afspejler den stigende mangel, der er i virksomhederne, på denne type arbejdskraft. Beskæftigelsesfrekvensen for ufaglærte er generelt væsentligt lavere end de andre uddannelsestyper. Beskæftigelsesfrekvensen for ufaglærte er faldet otte procentpoint siden Det er det største fald på tværs af uddannelsesgrupperne. Kilde: SAM-K/Line. I Østdanmark vil der i 2025 være mangel på ufaglærte, faglærte og personer med en kort videregående uddannelse. Manglen på ufaglærte og faglærte vil primært være i Region Hovedstaden, mens der vil være ledige blandt ufaglærte og faglærte i. Det er især faglærte inden for det tekniske område eller kontor, handel og forretningsservice, der vil være mangel på i Derimod vil der være mangel på personer med en kort videregående uddannelse i begge regioner. Det er primært personer med en kort videregående uddannelse inden for det samfundsfaglige og tekniske område, der vil være mangel på i Selvom der vil være ledige ressourcer blandt personer med en mellemlang videregående uddannelse, så vil der være mangel på personer med en mellemlang videregående uddannelse inden for det tekniske og samfundsfaglige område i Østdanmark. I 2025 vil der generelt være overudbud af personer med en lang videregående uddannelse, især inden for det samfundsvidenskabelige, humanistiske og teologiske område. Arbejdsmarkedsbalancen viser arbejdsmarkedets udbud og efterspørgsel, bl.a. opdelt på uddannelsestyper. Et positivt tal angiver et overudbud af arbejdskraft med andre ord arbejdsløshed. Modsat angiver et negativt tal en mangel på arbejdskraft.

13 25 Vækstvilkår 2017 Vækstvilkår GENNEMFØRELSE AF UDDANNELSE 10 ÅR EFTER FOLKESKOLEN Ungdomsuddannelse 95% Videregående uddannelse 60% Lang videregående uddannelse 25% POLITISKE MÅLSÆTNINGER FOR UNGDOMSÅRGANG 2020 ARBEJDSMARKEDS- EFTERSPØRGSLEN I REGION SJÆLLAND FORDELT PÅ UDDANNELSESNIVEAU Ufaglærte Faglærte KVU MVU LVU Anm.: KVU: Kort Videregående Uddannelse MVU: Mellemlang Videregående Uddannelse (inkl. bachelor) LVU: Lang Videregående Uddannelse (inkl. Ph.d.). Kilde: SAM-K/Line. På nuværende tidspunkt viser arbejdsmarkedsbalancen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) 8, at der især mangler læger, sygeplejersker, folkeskolelærere samt faglærte på kort sigt i. Det er især boomet i bygge- og anlægsbranchen, der skaber denne efterspørgsel efter faglærte. Fra 2018 og fem år frem vil der være mangel på personer med en lang videregående uddannelse, men derefter vil der være et lille overskud af personer med en lang videregående uddannelse. Frem til 2025 vil der være mangel på især personer med en kort videregående uddannelse. Regeringens flytning af statslige arbejdspladser er endnu ikke fuldt implementeret og flere udflytninger er på vej. Flytningerne kan betyde en stigning i efterspørgslen på personer med en lang videregående uddannelse bosat i. s virksomhedssurvey for viser desuden, at omkring to tredjedele af virksomhederne oplever rekrutteringsproblemer med faglært arbejdskraft. Kilde: Undervisningsministeriet 2011 Der blev i 2011 opsat en målsætning om at 95% af de unge i skulle have en ungdomsuddannelse. Derudover blev der ligeledes opsat målsætninger om 60% af de unge skulle have en videregående uddannelse samt en målsætning om 25% af de unge skulle have en lang videregående uddannelse. 81% af alle unge, som er gået ud af 9. klasse i 2005 i, har en ungdomsuddannelse 10 år efter afslutningen af 9. klasse. Det er to procentpoint højere end den foregående årgang. Der er således et stykke vej endnu, før målsætningen om de 95% er opnået. Andelen af unge med en ungdomsuddannelse er fortsat to procentpoint lavere i end i landet som helhed. 10 år efter afslutningen af 9. klasse har 29% af eleverne taget en erhvervsuddannelse, mens 27% har taget en mellemlang videregående uddannelse. Her er det vigtigt at huske på, hvordan erhvervsstrukturen samt uddannelsesudbuddet i regionen ser ud. er kendetegnet ved mange bygge- og anlægsvirksomheder, som beskæftiger en stor andel faglærte % % % % % % HØJEST GENNEMFØRTE UDDANNELSE FOR 9. KLASSEÅRGANG 2005, STATUS 10 ÅR EFTER Ingen uddannelse Gymnasiel uddannelse Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Hele landet Kilde: Undervisningsministeriets databank og Center for VækstAnalyses beregninger. Anm.: Region er baseret på elevernes bopælsregion ved afslutningen af 9. klasse. KVU: Kort Videregående Uddannelse MVU: Mellemlang Videregående Uddannelse (inkl. bachelor) LVU: Lang Videregående Uddannelse (inkl. Ph.d.) Efterår

14 27 Vækstvilkår 2017 Vækstvilkår UDDANNELSESUDBUD I REGION SJÆLLAND REJSETID TIL UNGDOMSUDDANNELSERNE Der er 53 ungdomsuddannelser spredt ud i. Der er fire videregående uddannelser fordelt på 13 lokationer i regionen. I sommeren 2017 var det første gang, der blev optaget studerende på den nye diplomingeniør uddannelse i Kalundborg. Uddannelsen er den første videregående uddannelse i Nordvestsjælland, hvor der ellers ikke er videregående uddannelser. Generelt er det muligt for unge i at rejse til en ungdomsuddannelse inden for en times transport, dog er det afhængigt af uddannelsestypen. Unge bosat i områderne omkring Sjællands Odde, Møn og Stevns har længst til den nærmeste ungdomsuddannelse, hvor rejsetiden kan komme op på 90 minutter. De nedenstående kort tager udgangspunkt i ungdomsuddannelsernes placeringer i 2016, herunder placeringerne på erhvervsuddannelsernes grundforløb. < Asnæs, 1 Holbæk, 5 Kalundborg, 3 Roskilde, 11 Greve, 1 Solrød, 1 Høng, 2 Køge, 4 Ringsted, 2 Sorø, 1 Kalundborg, 1 Ifølge rapporten Fremtidens kollektive transport i forventes det, at der primo skoleåret 2017/2018 vil være flere uddannelsessteder, der udbyder erhvervsuddannelsernes grundforløb end i Det betyder, at tilgængeligheden i regionen vil blive forbedret. Især unge på Lolland og Odsherred vil få kortere til en erhvervsuddannelse, da der bliver oprettet nye uddannelsessteder i hhv. Maribo og Fårevejle i 2017, mens de unge i Stevns Kommune fortsat vil have langt til en erhvervs uddannelse. Den bedste samlede uddannelsesdækning findes inden for erhvervsuddannelserne Kontor, handel og forretningsservice (afbilledet på kortet) og Teknologi, byggeri og transport, bl.a. pga. de bliver ofte udbudt de samme steder > 120 Uddannelsessteder Jernbane Vejnet Slagelse, 4 Roskilde, 3 Haslev, 2 Faxe, 1 Næstved, 6 Køge, 1 Sorø, 1 Slagelse, 2 Vordingborg, 2 Næstved, 2 Nakskov, 2 Maribo, 1 Nykøbing F, 4 Vordingborg, 1 UNGDOMS- UDDANNELSES- INSTITUTIONER (BY, ANTAL) Nykøbing F., 2 VIDEREGÅENDE UDDANNELSES- INSTITUTIONER (BY, ANTAL) REJSETID I MINUTTER TIL EN STX UDDANNELSE 2016 Kilde: Fremtidens kollektive transport i REJSETID I MINUTTER TIL EN ERHVERSUD- DANNELSE INDENFOR KONTOR, HANDEL OG FORRETNINGSSERVICE 2016 Kilde: 10. Fremtidens kollektive transport i :

15 29 Vækstvilkår 2017 Vækstvilkår ERHVERVSLIVET I REGION SJÆLLAND ERHVERVSSTRUKTUREN I REGION SJÆLLAND virksomheder i virksomheder inden for private brancher inden for industrien virksomheder inden for offentlig administration, undervisning og sundhed inden for bygge og anlæg inden for handel beskæftigede i selvstændige inden for transport lønmodtagere i private og offentlige virksomheder inden for erhvervsservice mv lønmodtagere inden for offentlig forvaltning og service inden for øvrige brancher ERHVERVS- STRUKTURELLE NØGLETAL 2015 Kilde: Danmarks Statistik, generel firmastatistik og registerbaseret arbejdsstyrke. Anm.: Erhvervsservice mv. inkluderer virksomheder inden for fx regnskab, revision, rådgivning og rengøring. Øvrige brancher omfatter virksomheder inden for fx landbrug, hoteller og forsyningsvirksomhed. Virksomheder registreret i er primært inden for erhvervsservice mv., hvor en tredjedel af de private virksomheder opererer. En stor andel virksomheder i regionen er inden for bygge- og anlægsbranchen eller handelsbranchen. 67% af beskæftigede i er beskæftiget i private og offentlige virksomheder, svarende til personer. Det er lavere end landsgennemsnittet, hvor 70% af de beskæftigede er beskæftiget i virksomhederne. En tredjedel af de beskæftigede i (ca personer) er beskæftiget inden for offentlig forvaltning og service. Det er tre procentpoint højere end på landsplan. Næsten personer i er selvstændige, svarende til 9% af alle beskæftigede, hvilket er den største andel på tværs af regionerne. Antal virksomheder i et område kan opgøres på to forskellige måder i forhold til hovedsædets placering eller i forhold til arbejdssteds placering. I den ovenstående figur opgøres antal virksomheder med hovedsæde i, mens der i resten af dette afsnit vil blive fokuseret på arbejdssteder i regionen. Det giver et mere retvisende billede af den økonomiske aktivitet i, da mange store virksomheder har produktion i regionen, men deres hovedsæde er placeret i Region Hovedstaden.

16 31 Vækstvilkår 2017 Vækstvilkår ANTAL ARBEJDS- STEDER FORDELT PÅ DE PRIVATE BRANCHER % 5% 16% 11% 18% 18% 5% 5% 28% 33% 28% 27% 46% 43% 25% 24% 13% 13% 9% 9% 6% 3% 6% 3% ANTAL ARBEJDS- STEDER FORDELT PÅ STØRRELSE 2015 Industri Bygge og anlæg Handel Transport Erhvervsservice Øvrige brancher 1 ansat 2-4 ansatte 5-9 ansatte ansatte ansatte 50 ansatte og derover Kilde: Danmarks Statistik, erhvervsbeskæftigelse Anm.: Virksomheder inden for offentlig administration er fjernet, således at der kun fokuseres på de private brancher i grafen. Øvrige brancher omfatter virksomheder inden for fx landbrug, kultur, hoteller og forsyningsvirksomhed. Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelse Erhvervsstrukturen kan også beskrives ved fordeling af virksomheder og økonomisk aktivitet på størrelsessegmenter. har en større andel bygge- og anlægsarbejdssteder end landet som helhed. 16% af arbejdsstederne i er inden for bygge og anlæg, mens det er 12% på landsplan. I og med at bygge- og anlægsbranchen er meget konjunkturfølsom, er den økonomiske udvikling i derfor følsom over for ændringer i den indenlandske efterspørgsel. Den store mængde bygge- og anlægsarbejdssteder i betyder også, at byggeog anlægsbranchens værdiskabelse er større i end landet som helhed. 10% af den samlede værdiskabelse i stammer fra bygge- og anlægsbranchen, fire procentpoint højere end landet som helhed. Erhvervsservice mv. er den største branche både målt i forhold til antal arbejdssteder, men også i forhold til værdiskabelsen i regionen. Erhvervsservice mv. dækker over virksomheder inden for fx regnskab, revision, information og kommunikation, rådgivning og rengøring. Fælles for disse virksomheder er, at de primært afsætter deres ydelser til andre virksomheder. En tredjedel af den merværdi, virksomhederne i regionen skaber, stammer fra erhvervsservice mv. Det er især mindre videntunge brancher, der vægter højt i Reigon Sjælland, idet der er relativt få virksomheder inden for videntunge brancher som fx information og kommunikation. Selvom industrivirksomhederne kun udgør 5% af virksomhedsmassen, så bidrager de kraftigt til den økonomiske aktivitet i regionen. Det skyldes primært de store industrivirksomheders aktivitet i regionen. er præget af mange små arbejdssteder. 83% af arbejdsstederne i har under 10 ansatte, hvilket er to procentpoint højere end i landet som helhed. 46% af arbejdsstederne er helt små med højest en ansat. Det er også en større andel end på landsplan. Dette hænger sammen med erhvervsstrukturen i regionen, hvor der er mange virksomheder inden for erhvervsservice mv., handel samt bygge og anlæg, som ofte består af små virksomheder med lokalt fokus. Andelen af virksomheder med mere end 50 ansatte er forholdsvis lille i. 3% af arbejdsstederne i har mere end 50 ansatte, hvilket er den laveste andel på tværs af regionerne i Danmark. Derudover hænger branchestruktur såvel som størrelsesstruktur sammen med afsætningsstrukturerne. Fx har de mange små virksomheder inden for detailhandel, erhvervsservice samt bygge og anlæg fokus på lokal afsætning, mens de store industrivirksomheder afsætter store dele af produktionen til udlandet. De mange små arbejdssteder har begrænset økonomisk betydning, men større betydning i Region Sjælland end landet som helhed. De 46% mindste arbejdssteder med max en ansat, står kun for 6% af jobbene i, mens de 37% med 2-9 ansatte kun står for 18% af jobbene. De 3% største virksomheder står for 40% af jobbene i. Det er mindre end landsgennemsnittet på 49%. 10% 15% 9% 12% 20% 10% 15% 18% 6% 16% 4% 6% 8% 21% 7% 4% 19% DE PRIVATE BRANCHERS VÆRDISKABELSE PÅ ARBEJDSSTEDER I REGION SJÆLLAND % 33% 5% 17% 38% 40% 1 ansat 2-4 ansatte 5-9 ansatte ansatte ansatte 50 ansatte og derover 49% JOB PÅ ARBEJDS- STEDERNE FORDELT PÅ STØRRELSE 2015 Industri Bygge og anlæg Handel Transport Erhvervsservice Øvrige brancher Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik, regionale regnskaber. Anm.: Øvrige brancher omfatter virksomheder inden for fx landbrug, kultur, hoteller og forsyningsvirksomhed. Beskæftigelsen viser antallet af personer, der har et job eller flere. Der findes personer, som har mere end et job, hvilket betyder, at antallet af job er højere end beskæftigelsen.

17 33 Vækstvilkår 2017 Vækstvilkår EKSPORT PRODUKTIVITET EKSPORTENS ANDEL AF PRODUKTION- VÆRDIEN % 80% 8% 31% 90% 18% Industri Privat service Kilde: Center for VækstAnalyse, Produktivitetsanalyse 2017 TIMEPRODUKTIVITET I PRIVATE BRANCHER I REGION SJÆLLAND Alle brancher Industribrancher Servicebrancher Kilde: SAM-K/Line Generelt er eksportens andel af produktionsværdien lavere i end i landet som helhed. Knap en fjerdedel af det, der produceres i eksporteres til udlandet. Afsætningsstrukturen i regionen viser, at det sjællandske erhvervsliv har stort fokus på lokal afsætning. Lidt over 70% af den samlede tilgang af varer og serviceydelser til blev anvendt af borgere og virksomheder i regionen i Landsgennemsnittet er seks procentpoint lavere, og især i Region Hovedstaden anvendes en mindre del af tilgangen lokalt. Denne afsætningsstruktur betyder, at den økonomiske udvikling i er følsom over for indenlandske konjunkturtilbageslag og i begrænset omfang boostes af vækst i den globale økonomi. 11 Industrieksporten udgør 80% af industriens samlede produktionsværdi i. Trods den høje andel, så er industrieksportens andel af produktionsværdien i 10 procentpoint lavere end i landet som helhed. Dette skyldes bl.a. at der i ikke er samme andel store industrivirksomheder som i andre regioner. Servicebranchernes eksportandel af produktionsværdien er i på 8%, men på landsplan er andelen 18,1%. En del af forklaringen på forskellen mellem og hele landet er, at A.P. Møller-Mærsk står for ca. halvdelen af Danmarks serviceeksport, og Mærsk har ikke en lokation i. Derudover er den nationale servicebrancheeksport drevet af en række videnintensive servicevirksomheder i Region Hovedstaden, der har stigende eksport i disse år. Timeproduktiviteten i industrivirksomhederne i led et alvorligt knæk i 2008 og 2009 i forbindelse med finanskrisen, hvor bl.a. den globale efterspørgsel efter raffinerede olieprodukter. I 2010 begyndte virksomhederne at tilpasse beskæftigelsen til den lavere efterspørgsel, hvorfor timeproduktiviteten atter steg, og siden 2010 er timeproduktiviteten i industrien gennemsnitligt steget med 4,1% om året. Der har været svag udvikling i servicevirksomhedernes timeproduktivitet. De sidste 20 år er timeproduktiviteten i servicevirksomhederne i kun steget med gennemsnitligt 0,1% om året. Den svage udvikling i servicevirksomhedernes produktivitet kan ikke forklares ved udviklingen i en enkelt servicebranche. Inden for transportbranchen, videnservice samt kultur, fritid og anden service er den gennemsnitlige produktivitet lavere i dag, end den var for 20 år siden. Der har været meget svag produktivitetsvækst i bygge og anlæg samt operationel service. Den svage produktivitetsudvikling skyldes, at den effektivitet, hvormed ser vicevirksomhederne anvender produktionsressourcerne (arbejdskraft og fysisk kapital) er faldet. 12 Tilbagegangen skyldes både, at effektiviteten internt i virksomhederne er faldet, og at produktionsressourcerne ikke i tilstrækkeligt omfang er kanaliseret væk fra lavproduktive virksomheder over i virksomheder med vækstpotentiale. Timeproduktiviteten måles som værdiskabelsen pr. arbejdstime. Timeproduktiviteten afhænger af (i) hvor mange maskiner, IT og andet fysisk kapital, der anvendes, (ii) arbejdskraftens kompetencer i form af fx erhvervserfaring og uddannelse og (iii) hvor effektivt virksomhederne anvender arbejdskraft og kapital. 11. Data fra SAM-K/Line 12. Center for VækstAnalyse (2017): Produktivitetsanalyse

18 35 Vækstvilkår 2017 Vækstvilkår INNOVATION I VIRKSOMHEDER IVÆRKSÆTTERI 8% 7% ETABLERINGSRATE 2016 ANDEL INNOVATIVE VIRKSOMHEDER % 33% 23% 27% 31% 27% 38% 42% 33% 33% 39% 31% Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Midtjylland Produkt- og/eller procesinnovativ Region Nordjylland Kilde: Erhvervsstyrelsen, regional statistikbank. Anm.: Data er baseret på spørgeskemaundersøgelser foretaget af Danmarks Statistik. Virksomhedernes muligheder for at øge effektiviteten altså skabe mere værdi for de samme ressourcer afhænger naturligvis af de ansattes kompetencer, men det afhænger også af, om virksomhederne anvender ressourcer på forskning og udvikling af fx nye produkter, implementerer nye produktionsprocesser og udnytter de digitale muligheder for salg. Få og faldende investeringer i forskning og udvikling ser således ud til at bidrage til en svag produktivitetsudvikling i s virksomheder. At det især er servicevirksomhederne, der er ramt kan muligvis forklares af, at det er få, store industrivirksomheder, der trækker udviklingen i industrien, og her får produktionsenhederne i produktivitetsgevinster af forskning og udvikling, der udføres på hovedsæder i andre regioner fx i Novo Nordisk og Danish Crown. Det lave investeringsniveau i forskning og udvikling afspejles i en relativ lav andel innovative virksomheder i. Især er andelen af produkt og/eller procesinnovative virksomheder lav. Det ligger markant under de øvrige regioner og landsgennemsnittet på 30%. Det er især inden for produktinnovation, at halter efter de øvrige regioner. De sjællandske virksomheder er bedre med hvad angår det organisations- og markedsføringsinnovative, hvor andelen af innovative virksomheder ligger på niveau med Region Syddanmark men dog et stykke under landsgennemsnittet på 38%. Den typiske produktinnovative virksomhed er en stor, højteknologisk industrivirksomhed eller en virksomhed inden for fx information og kommunikation. Endvidere ligger de store industrivirksomheders forsknings- og udviklingsafdelinger typisk i de store universitetsbyer, hvor der er nem adgang til højtuddannet arbejdskraft, mens implementeringen sker i produktionsenhederne, der i højere grad er placeret i provinsen. Da en del større industrivirksomheder med hovedsæde i Københavnsområdet og andre steder uden for har en anselig produktion i regionen, må det derfor forventes, at en større andel af innovationerne implementeres i end den andel, der udvikles i regionen. Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Organisations- og/eller markedsføringsinnovative Kilde: Danmarks Statistik via estatistik, Iværksætterdatabasen Anm: Etableringsraten udtrykker antallet af nye virksomheder inden for markedsmæssige brancher i forhold til det samlede antal eksisterende virksomheder. Antallet af nyetablerede virksomheder er steget støt i siden I 2016 blev der etableret nye virksomheder i. Fremgangen i iværksætteriet skal bl.a. ses i lyset af den pæne konjunkturudvikling og nye regler, der gør det nemmere at oprette en virksomhed. Herunder muligheden for at stifte selskaber med begrænset egenkapital (iværksætterselskaber). Etableringsraten i er på 7,5%, hvilket er en smule mindre end landet som helhed, men højere end de tre vestlige regioner. Der bliver især etableret nye virksomheder inden for operationel service (rejsebureau, rengøringsfirma mv.), hvor etableringsraten er 11%. Derudover skabes der også mange virksomheder inden for hotel- og restaurationsbranchen (11%) samt informations- og kommunikationsbranchen (11%). Overlevelsesraten for nyetablerede virksomheder i er på samme niveau som landet som helhed. Når det kommer til andel vækstiværksættere, så ligger gennemsnitligt en smule under landsgennemsnittet, men sammenlignet med de andre regioner nogenlunde i midten. Det skyldes bl.a. en kraftig stigning i antal vækstiværksættere i Den kraftige stigning skal imidlertid ses i lyset af, der var meget få virksomheder i populationen. Iværksætteriet er vigtig for den økonomiske udvikling i. De sidste 10 års iværksætteri har skabt ca job, svarende til 41% af de private job i i % Kilde: Erhvervsstyrelsens regionale databank. Anm: Vækstiværksættere defineres som nye virksomheder inden for markedsmæssige erhverv, der har fem eller flere ansatte to år efter deres etablering og en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 10% i de følgende tre år. Andelen af vækstiværksættere beregnes ved at sætte antal vækstiværksættere i forhold til antal nye virksomheder (startet de samme år som vækstiværksætterne) med mindst fem ansatte ved vækstperiodens start. 22% VÆKSTIVÆRKSÆTTERE GNS