DEMOGRAFI, BOSÆTNING, MOBILITET & UDDANNELSE i Region Sjælland Hovedrapport 2014

Transkript

1 DEMOGRAFI, BOSÆTNING, MOBILITET & UDDANNELSE i Sjælland Hovedrapport 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland

2 FORORD Som grundlag for den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi er Center for VækstAnalyse i samarbejde med al Udvikling i gang med et større analyseprojekt, der skal beskrive udviklingen i Sjælland. Denne analyserapport, Demografi, Bosætning, Mobilitet & Uddannelse, er den anden af tre analyser, som sammen skal danne et faktabaseret grundlag for den kommende strategi. Analysen er samtidig den anden af de to Grundlagsanalyser, som udarbejdes for Sjælland. Den første Grundlagsanalyse har fokus på, Erhverv, vækst og beskæftigelse i Sjælland. Analysen består, ligesom Grundlagsanalyse 1, af to dele: Denne hovedrapport med opsummering af resultater og konklusioner og en bilagsrapport med dybdegående analyser af fire temaområder. De fire temaområder er udvalgt, fordi de sammen og hver for sig er betydningsfulde for regionens udvikling. Demografikapitlet beskriver befolkningsudviklingen, bosætningskapitlet analyserer flyttemønstre, uddannelseskapitlet undersøger uddannelsestendenser, og mobilitetsafsnittet ser nærmere på pendlingens udvikling. Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland Marienbergvej 132, Vordingborg Tlf.: info@vhsj.dk DEMOGRAFI, BOSÆTNING, MOBILITET & UDDANNELSE: HOVEDRAPPORT Udarbejdet af: Analysekonsulent Christian Kjær Monsson, Anne Lind og Thomas Trøster, Center for VækstAnalyse for Vækstforum Sjælland. Marts 2014 Layout: Helle Hauskov Sjælland Alleen Sorø Tlf.: vaekstforum@regionsjaelland.dk FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT: Center for VækstAnalyse Væksthus Sjælland vaekstanalyse.dk

3 INDHOLD HOVEDKONKLUSIONER 4 Bosætning og befolkningsudvikling hænger sammen 5 Et integreret sjællandsk arbejdsmarked 6 Uddannelse betaler sig DEMOGRAFI 8 Fra positiv til negativ befolkningsudvikling 10 Kommunale forskelle 11 Tendens til lokal urbanisering BOSÆTNING 12 Færre flytter til Sjælland 13 Kommunale forskelle i flyttemønstre 14 Tilflyttere er med til at hæve uddannelsesniveauet 15 Hus, job & service 16 MOBILITET 16 Et integreret sjællandsk arbejdsmarked 17 Intern pendling i Sjælland 18 Pendling til Hovedstaden 20 Kortere rejsetider på vej 21 UDDANNELSE 21 Mange faglærte i Sjælland 22 Stigende uddannelsesniveau 23 Uddannelsesmuligheder 25 Stigende optag på regionens uddannelser 27 Hver anden studerende læser i hovedstaden

4 4 Demografi, bosætning, mobilitet & uddannelse: Hovedrapport HOVEDKONKLUSIONER BOSÆTNING OG BEFOLKNINGSUDVIKLING HÆNGER SAMMEN Siden 2009 har indbyggertallet i Sjælland været faldende. Den primære årsag til det faldende indbyggertal er, at færre flytter til Sjælland. Det er særligt tilflytterne fra hovedstaden, der ikke i samme grad som tidligere flytter til. Befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet og i Sjælland hænger tæt sammen. Hvert år flytter mange unge ind til Hovedstadsregionen, fordi de skal starte på en uddannelse. Hvis der ikke også kommer nogen den anden vej, så vil befolkningsudviklingen i Sjælland være negativ. Set i lyset af at det især er de unge, der flytter til hovedstaden, vil det ligeledes medføre en aldrende befolkning. Det er denne udvikling, der siden 2009 karakteriserer befolkningsudviklingen i Sjælland. Der er færre unge, færre børnefamilier der flytter til regionen, og flere ældre. Der er generelt færre fra hovedstaden, der flytter til Sjælland. Udviklingen kan ikke isoleres til enkelte faggrupper. Der er både færre tilflyttere med videregående og faglærte uddannelser samt færre ufaglærte tilflyttere. Fraflytningen fra Sjælland har i hele perioden fra 2000 til 2013 været nogenlunde stabil, selvom tendensen ganske vist har været stigende de seneste år. Dette skyldes til dels en stigning i søgningen til de videregående uddannelser, der særligt ligger i Hovedstadsregionen. Ikke alle områder i Sjælland er påvirket på samme måde af befolkningsfaldet. Særligt yderområderne har oplevet markante fald i tilflytningen. Kommunerne tæt på hovedstadsområdet, såsom Roskilde og Ringsted, har derimod haft en mere stabil udvikling i tilflytningen. NETTOTILFLYTNING TIL REGION SJÆLLAND Nettotilflytning til Sjælland: 2005: : Nettotilflytning til Sjællland 2005: : Siden 2009 er der blevet færre unge, færre børnefamilier og flere ældre i Sjælland. Siden 2009 er der blevet færre unge, færre børnefamilier og flere ældre i Sjælland.

5 Demografi, bosætning, mobilitet & uddannelse: Hovedrapport 5 ET INTEGRERET SJÆLLANDSK ARBEJDSMARKED Sjællands arbejdsmarked er tæt integreret både med Hovedstaden og internt i regionen. Den interne pendling mellem Sjællands kommuner er ganske betydelig og overgår for flere kommuners vedkommende pendlingen til og fra Hovedstaden. De sjællandske virksomheder benytter i højere grad arbejdskraft fra deres sjællandske nabokommuner end fra Hovedstaden. På samme måde gælder det for flertallet af kommunerne, at der er flere som pendler til et job i en af nabokommunerne, end der er pendlere til hovedstaden. Den primære pendlingsstrøm går dog fra Sjælland til Hovedstaden. Og denne pendling har afgørende betydning for både beskæftigelsen og velstanden i Sjælland. Omkring pendler fra Sjælland til et arbejde i Hovedstaden, og det svarer til hver fjerde beskæftiget med bopæl i Sjælland. Det er særligt pendlernes høje indkomster, der har stor betydning for velstanden i Sjælland. Pendlerne har i gennemsnit en markant større indkomst end det generelt er tilfældet for de beskæftigede på de sjællandske arbejdspladser. Næsten hver tredje tjente krone for borgerne i Sjælland tjenes i Hovedstaden. Omkring pendler mod strømmen, dvs. fra hovedstaden til Sjælland. Nærheden til København giver de sjællandske virksomheder adgang til arbejdskraft, der kan være svær at finde blandt borgerne i Sjælland. 29 procent af alle med en lang videregående uddannelse, der arbejder i Sjælland, pendler fra hovedstaden. I modsætning til den generelle pendlingsaktivitet, der har været faldende, så er der i de senere år blevet flere, der pendler fra hovedstaden til Sjælland. PENDLING PÅ TVÆRS AF KOMMUNER OG REGIONER Knap hver 3. tjente krone i Sjælland tjenes i Hovedstaden

6 6 Demografi, bosætning, mobilitet & uddannelse: Hovedrapport UDDANNELSE BETALER SIG I Sjælland er der færre, der har en videregående uddannelse, og flere, der har en faglig uddannelse i forhold til landsgennemsnittet. Generelt er uddannelsesniveauet dog på vej op, og tendensen er, at flere tager mere uddannelse. Antallet af personer med en videregående uddannelse er steget i Sjælland. Siden 2006 er denne gruppe vokset med 11 procent, hvilket dog er mindre end i de øvrige danske regioner. Selvom der stadig optages flere på regionens videregående uddannelser, så er der færre studerende i Sjælland end i de øvrige danske regioner. Særligt inden for de tekniske og naturvidenskabelige studieområder optages få studerende på regionens uddannelsesinstitutioner, ligesom antallet af personer med en teknisk videregående uddannelse i Sjælland er lavere i dag end for syv år siden. I de øvrige regioner er studieoptaget for de tekniske videregående uddannelser steget. Der er en tendens til, at de studerende bliver boende, der hvor de boede, da de studerede. Uddannelsesmulighederne i Sjælland har derfor stor betydning for at kunne forsyne fremtidens arbejdsmarked med kvalificeret arbejdskraft. Beskæftigelsesudviklingen de senere år viser, at desto mere uddannelse man har, desto bedre er mulighederne for at finde et job. Ifølge fremskrivninger forventes denne udvikling at fortsætte frem mod 2020 og PERSONER MED EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, OPTAG OG UDVIKLING I UDDANNELSESNIVEAU siden Antallet af personer med en videregående uddannelse er steget % I Sjælland optages 18 pr beskæftigede På landsplan optages 24 pr beskæftigede 11% Sjælland ( ) Danmark

7 Demografi, bosætning, mobilitet & uddannelse: Hovedrapport 7

8 8 Demografi, bosætning, mobilitet & uddannelse: Hovedrapport DEMOGRAFI FRA POSITIV TIL NEGATIV BEFOLKNINGSUDVIKLING Befolkningsudviklingen fra 2000 til 2013 kan opdeles i to perioder; før og efter Indtil 2009 var indbyggertallet i Sjælland stigende, siden er kurven fladet ud og indbyggertallet er faldet en smule. Set over hele perioden 2000 til 2013 er indbyggertallet steget med ca personer. BEFOLKNINGSUDVIKLING I REGION SJÆLLAND ( )

9 Demografi, bosætning, mobilitet & uddannelse: Hovedrapport 9 Det er nettotilflytningen, der sammen med nettoindvandringen driver befolkningsudviklingen i Sjælland. Særligt nettotilflytningen er afgørende for udviklingen, og at indbyggertallet i Sjælland er faldet siden 2009 skyldes primært, at der er færre der flytter til. BEFOLKNINGSUDVIKLING EFTER BEVÆGELSER ( ) Befolkningstilvækst Nettoindvandrede* Nettotilflyttede Fødselsoverskud *Nettoindvandring består af tilflytning fra udlandet minus fraflytning til udlandet.

10 10 Demografi, bosætning, mobilitet & uddannelse: Hovedrapport KOMMUNALE FORSKELLE Det er ikke alle kommuner, der mærker den negative befolkningsudvikling i Sjælland. De hovedstadsnære kommuner har under hele perioden 2007 til 2012 haft positiv befolkningsvækst, mens det generelt er de kommuner, der ligger længere væk fra København, der er ramt af negativ befolkningsvækst. BEFOLKNINGSTILVÆKST PR INDBYGGERE > < -10 > < -10 > + 10% 5% - 10% 0% - 5% -5% - 0% -10% - -5% < - 10%

11 Demografi, bosætning, mobilitet & uddannelse: Hovedrapport 11 TENDENS TIL LOKAL URBANISERING Inden for kommunegrænserne er der også forskel på befolkningsudviklingen. Nogle kommuner har en stabil til positiv befolkningstilvækst i stort set alle områder i kommunen. I andre kommuner er det kun i området omkring kommunens største by, at der er en stabil til positiv befolkningsvækst, mens den i resten af kommunen er negativ. Befolkningsvæksten i Sjælland retter sig i højere grad imod områderne i og omkring de større byer, særligt i byernes udkant, end mod landområderne. BEFOLKNINGSUDVIKLING I REGION SJÆLLAND FORDELT PÅ SOGNE ( ) > 1 % -2 % - 1% < - 2 %

12 12 Demografi, bosætning, mobilitet & uddannelse: Hovedrapport BOSÆTNING FÆRRE FLYTTER TIL REGION SJÆLLAND Tilflytning er afgørende for befolkningsudviklingen i Sjælland, som vist tidligere. Op igennem 00 erne var flytningen til Sjælland stigende, men i 2005 vender udviklingen, og det begynder at gå den modsatte vej. Det er især ændringen i nettotilflytningen fra hovedstaden, der har haft stor betydning for denne udvikling. NETTOTILFLYTNING TIL REGION SJÆLLAND, FORDELT EFTER REGION ( ) Hovedstaden Nordjylland Midtjylland Syddanmark Det er særligt tilflytningen fra hovedstaden, der er faldet. Fraflytningen har faktisk i hele perioden ligget nogenlunde stabilt mellem og personer, dog med en svagt stigende tendens siden FLYTNING MELLEM REGION SJÆLLAND OG HOVEDSTADEN ( ) Hovedst aden Sjælland Sjælland Hovedstaden

13 Demografi, bosætning, mobilitet & uddannelse: Hovedrapport 13 KOMMUNALE FORSKELLE I FLYTTEMØNSTRE Der er betydelige kommunale forskelle i udviklingen i nettotilflytningen. Nogle kommuner har set et markant fald i nettotilflytningen, mens andre kommuner har fastholdt et nogenlunde stabilt niveau i perioden fra 2000 til Efter 2008 er det kun få af de sjællandske kommuner, der har positiv nettotilflytning, ligesom mange kommuner har haft et faldende indbyggertal. Tilflytningen til Sjælland er koncentreret omkring nogle få kommuner. Det er kommunerne tæt på hovedstadsområdet i form af, Roskilde, Solrød, Køge og Lejre sammen med Ringsted, der i dag har positiv nettotilflytning. Ligesom med befolkningsudviklingen, så er det særligt de kommuner, der ligger langt fra København, som har set en markant nedgang i antallet af tilflyttere. Det samlede regnestykke for Sjælland er dog negativt, og tilflytningen, der nu er koncentreret omkring disse kommuner, er langt fra tilstrækkelig til at opveje det markante fald i tilflytningen til regionens øvrige kommuner. NETTOTILFLYTTEDE PR INDBYGGERE ( ) > < -10 > + 10% 5% - 10% 0% - 5% -5% - 0% -10% - -5% < - 10%

14 14 Demografi, bosætning, mobilitet & uddannelse: Hovedrapport TILFLYTTERE ER MED TIL AT HÆVE UDDANNELSESNIVEAUET Der er stor forskel på uddannelsesniveauet blandt til- og fraflytterne. Ca. 23 procent af tilflytterne har en videregående Uddannelsesniveau uddannelse, blandt tilflyttere ca. 30 procent til er Sjælland faglærte ( ) og ca. 47 procent er ufaglærte. Blandt fraflytterne er ca. to-tredjedele ufaglærte. Dette skal i høj grad forklares ved, at der blandt fraflytterne er mange unge, ofte med en gymnasial uddannelse. Disse unge er i forbindelse med deres fraflytning ufaglærte, da de endnu ikke har taget en 47 kompetencegivende % uddannelse. 30 % 23 % Ufaglært Faglært Videregående uddannelse Uddannelsesniveau blandt tilflyttere til Sjælland ( ) UDDANNELSESNIVEAU BLANDT TILFLYTTERE TIL REGION SJÆLLAND Kilde: SAM-K/Line ( ) - al Udvikling Sjælland og CfVA 47 % 30 % 23 % Uddannelsesniveau blandt tilflyttere fra Sjælland ( ) Ufaglært Faglært Videregående uddannelse UDDANNELSESNIVEAU BLANDT FRAFLYTTERE FRA REGION SJÆLLAND ( ) Kilde: SAM-K/Line - al Udvikling Sjælland og CfVA 68 % 21 % 11 % Ufaglært Faglært Faglært Videregående Videregående uddannelse uddannelse Uddannelsesniveau blandt tilflyttere fra Sjælland ( ) Kilde: SAM-K/Line - al Udvikling Sjælland og CfVA Kilde: SAM-K/Line - al Udvikling Sjælland og CfVA 68 % 21 % 11 % Befolkningens uddannelsesniveau i Sjælland (2012) Da 23 procent af tilflytterne har en videregående uddannelse, er tilflytning dermed med til at løfte det gennemsnitlige uddannelsesniveau Ufaglært i de sjællandske Faglært kommuner. Videregående I 2012 var uddannelse andelen af befolkningen med videregående uddannelse 43 % i Sjælland ca. 20 procent. 36 % 21 % Kilde: SAM-K/Line - al Udvikling Sjælland og CfVA Ufaglært Faglært Videregående uddannelse Befolkningens uddannelsesniveau i Sjælland (2012) Kilde: estatistik og CfVA 43 % 36 % 21 % Ufaglært Faglært Videregående uddannelse Kilde: estatistik og CfVA

15 Demografi, bosætning, mobilitet & uddannelse: Hovedrapport 15 HUS, JOB & SERVICE Uddannelse og job har stor betydning for mobilitet. De unge flytter, når de skal have en uddannelse, og når uddannelsen er afsluttet, og de unge skal ud på arbejdsmarkedet, er der en del, der igen flytter ud fra de store byer. For nogle sker dette ryk ud af storbyen først når familien er forøget og ønsket om mere plads og bedre boligforhold bliver mere udtalt. Ønsker til hvor og hvordan man vil bo vejer tungt, når familier skal træffe beslutning om at flytte. En af de væsentligste årsager til at man flytter er utilfredshed med nuværende boligsituation. En undersøgelse foretaget af SBI viser, at drømmen om parcelhuset har særlig stor betydning og er meget udbredt. Eget enfamilieshus med have foretrækkes af 80 procent af befolkningen. 80 % FORETRÆKKER EGET ENFAMILIES HUS MED HAVE Kilde: SBI - Når teltpælene rykkes op - Geografisk mobiliteti Danmark og dens årsager Selv om jobskifte ofte ikke er den primære årsag til at vi flytter, så er der en sammenhæng mellem flytning og jobskifte. Der er kun knap 20 procent af tilflyttere, der angiver, at jobsituationen er den primære årsag til at flytte. Men næsten 70 procent af flytningerne er forbundet med et jobskifte. Det er beslutningen om at flytte, der kommer først, men denne beslutning medfører i mange tilfælde også en beslutning om af skifte job. Efterhånden som pendlerlivet slider på balancen mellem familie- og arbejdsliv, vælger en del derfor at finde et job i lokalområdet. Det betyder, at arbejdsmarkedets udvikling har stor betydning for bosætningsmønstret, da det er vigtigt, at der fortsat er jobmuligheder i lokalområdet for at kunne tiltrække og fastholde tilflytterne. 68 % AF FLYTNINGER ER FORBUNDET MED JOBSKIFTE Kilde: SFI - Derfor flytter vi - Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke For yderområderne er det særligt forestillingen om et idyllisk liv på landet med en stress-fri hverdag, der lokker. Tre-fjerdedele af tilflytterne til yderområderne vælger at bosætte sig i en landsby eller længere ude på landet. Tilflytterne forventer, at bosætningen skal indfri ønsket om landsbyidyl. Samtidig forventer de, at serviceniveauet er på højde med det område, de flyttede fra, som ofte er storbyerne. Særligt serviceniveauet lever i mange tilfælde ikke op til forventningerne og fører til, at en stor andel af tilflytterne hurtigt fraflytter yderområderne igen. 25 % FLYTTER FRA YDEROMRÅDERNE IGEN EFTER KUN AT HAVE BOET DER ET ÅR Kilde: SFI - Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier

16 16 Demografi, bosætning, mobilitet & uddannelse: Hovedrapport MOBILITET ET INTEGRERET SJÆLLANDSK ARBEJDSMARKED Sjælland udgør sammen med Hovedstaden et integreret arbejdsmarked. Knap pendler fra Sjælland til en arbejdsplads i Hovedstaden. Hver fjerde beskæftiget med bopæl i Sjælland har således deres arbejdsplads i Hovedstaden. 24 % AF DE BESKÆFTIGEDE MED BOPÆL I REGION SJÆLLAND HAR DERES ARBEJDSPLADS I REGION HOVEDSTADEN ARBEJDSPENDLING UD AF OG IND AF REGION SJÆLLAND (2013)

17 Demografi, bosætning, mobilitet & uddannelse: Hovedrapport 17 INTERN PENDLING I REGION SJÆLLAND Den interne pendling inden for Sjælland er ligeledes ganske betydelig og overgår i mange tilfælde pendlingen til og fra Hovedstaden. Og for 12 ud af de 17 kommuner gælder det, at pendlingen til Sjællands kommuner overgår pendlingen til Hovedstaden PENDLER FRA EN BOPÆL I REGION SJÆLLAND TIL EN ARBEJDSPLADS I EN AF REGIONENS ANDRE KOMMUNER ARBEJDSSTED FOR BORGERE I REGION SJÆLLANDS KOMMUNER (2013) Arbejdssted for borgere i s Sjællands kommuner (2013) Solrød Greve Lejre Stevns Faxe Sorø Roskilde Køge Ringsted Holbæk Næstved Vordingborg Odsherred Slagelse Kalundborg Guldborgsund Lolland 22 % 25 % 51 % 29 % 11 % 59 % 29 % 32 % 38 % 40 % 35 % 24% 44 % 32 % 23% 44 % 37 % 17 % 44 % 11 % 44 % 45 % 20 % 34 % 46 % 29 % 24 % 55 % 23 % 21 % 60 % 24 % 15 % 60 % 26 % 12 % 63 % 24 % 12 % 66 % 21 % 11 % 66 % 24 % 9 % 73 % 19 % 7 % 80 % 15 % 4 % Egen Egen kommune kommune Øvrig Øvrige Sjælland Sjælland Hovedstaden Hovedstaden Andre Andre regioner regioner

18 18 Demografi, bosætning, mobilitet & uddannelse: Hovedrapport PENDLING TIL REGION HOVEDSTADEN Pendlerne til Hovedstaden har en betydelig større indkomst end de beskæftigede med arbejdssted i Sjælland. Det hænger blandt andet sammen med at pendlerne har et højere uddannelsesniveau. Pendlingsaktiviteten fra Sjælland til Hovedstaden er faldet med 5,6 procent som følge af den økonomiske tilbagegang, der har fundet sted både i Hovedstaden og Sjælland siden % AF PENDLERNE TIL REGION HOVEDSTADEN HAR EN ÅRLIG INDKOMST PÅ OVER KR. 30 % AF DEN SAMLEDE LØNINDKOMST FOR BORGERNE I REGION SJÆLLAND TJENES AF PENDLERNE TIL REGION HOVEDSTADEN 73 % AF PENDLERNE TIL REGION HOVEDSTADEN ARBEJDER I DEN PRIVATE SEKTOR PENDLING FRA HOVEDSTADEN TIL REGION SJÆLLAND Omkring pendler mod strømmen, dvs. fra Hovedstaden til Sjælland. Omkring halvdelen af alle disse, pendler til Roskilde og Greve Kommune. Pendlerne fra Hovedstaden har generelt et højere uddannelsesniveau end de beskæftigede i Sjælland. 29 procent af det samlede antal beskæftigede i Sjælland med en lang videregående uddannelse, pendler fra Hovedstaden.

19 Demografi, bosætning, mobilitet & uddannelse: Hovedrapport % AF ALLE BESKÆFTIGEDE MED EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I REGION SJÆLLAND BOR I REGION HOVEDSTADEN Pendlingsaktiviteten fra Hovedstaden til Sjælland er øget med omkring 7 procent i løbet af de seneste år, og flere fra hovedstadsområdet har således fundet arbejde i Sjælland. Den nedenstående figur viser udviklingen i pendlingsaktiviteten for de forskellige pendlingstyper. UDVIKLING I BESKÆFTIGELSEN BLANDT PENDLINGSGRUPPER ( ) Indeks 100 = Pendlere fra Hovedstaden til Sjælland Pendlere fra Sjælland til Hovedstaden Beskæftigede med bopæl og arbejdssted i Hovedstaden Beskæftigede med bopæl og arbejdssted i Sjælland

20 20 Demografi, bosætning, mobilitet & uddannelse: Hovedrapport KORTERE REJSETIDER PÅ VEJ En række nye transportforbindelser vil blive etableret i Sjælland i løbet af den næste årrække. Dette vil forkorte rejsetiden for mange pendlere og kunne medføre ændringer i arbejdskraftens mobilitet. København-Ringsted-banen, der skal stå færdig i 2018, samt de efterfølgende forbedringer på jernbanenettet i forbindelse med Timemodellen, 2 forventes at reducere rejsetiden med tog fra København til stort set alle byer i Sjælland. Befolkningens transport med tog står dog i dag kun for omkring 9 procent af den samlede transportaktivitet i Sjælland. 3 Når den faste Femern Bælt-forbindelse står færdig i 2021, forventes trafikken over Femern Bælt at blive øget. Dette gælder særligt godstogstrafikken. Flere erhvervsaktører 4 forventer dog, at den største effekt på mobiliteten i Sjælland kommer som følge af forbedringer på togforbindelserne mellem Ringsted og Rødby, imens pendlingen over Femern forventes at være af mindre omfang. En potentiel sjællandsk tværforbindelse mellem Næstved, Slagelse og Kalundborg vil endvidere kunne øge pendlingsstrømmene på tværs af regionen og derved generelt øge arbejdskraftens mobilitet. En sådan forbindelse er dog endnu ikke politisk vedtaget. En ny motorvejsforbindelse fra Næstved til Rønnede er i projektering og vil kunne øge pendlingsaktiviteten mellem Næstved og Faxe kommune, samtidig med at pendlingsaktiviteten til og fra Næstved mod Hovedstaden kan øges. PLANLAGTE OG POTENTIELLE FORBEDRINGER AF TRANSPORTSYSTEMET I REGION SJÆLLAND Motorvej Potentiel motorvej Jernbane forbedringer Femern-forbindelsen Motorvej Potentiel motorvej Jernbane forbedringer Femern-forbindelsen 2 Trafikstyrelsen og Banedanmark (2013), Togfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane (Timemodellen) 3 DTU (2013), Transportvaneundersøgelse 4 COWI (2013), al labour market effects of an improved transportation system

21 Demografi, bosætning, mobilitet & uddannelse: Hovedrapport 21 UDANNELSE MANGE FAGLÆRTE I REGION SJÆLLAND Sjælland ligger på niveau med Nordjylland og Syddanmark hvad angår befolkningens højeste fuldførte uddannelsesniveau (15-69 årige). en skiller sig ud med landets højeste andel af faglærte på 37 procent og landets laveste andel med en videregående uddannelse. HØJESTE FULDFØRTE UDANNELSESNIVEAU FOR BEFOLKNINGEN (2013) Nordjylland Syddanmark Sjælland Midtjylland Hovedstaden Hele landet 39 % 35 % 4 % 13 % 5 % 39 % 35 % 4 % 14 % 4 % 38 % 37 % 4 % 13 % 4 % 38 % 33 % 5 % 15 % 6 % 36 % 25 % 4 % 17 % 13 % 38 % 32 % 4 % 15 % 8 % Ufaglærte Ufaglært Mellemlang videregående uddannelser Korte videregående uddanneser Lange videregående uddannelser Faglærte Kilde: Danmarks Korte Statistik videregående og CfVA uddannelser Lange Faglærte videregående Uoplyst uddannelser Mellemlange videregående Kilde: uddannelser Danmarks Statistik og CfVA Uoplyst De beskæftigede i Sjælland har generelt et højere uddannelsesniveau end befolkningen i regionen. Det vil sige, at der er færre ufaglærte, men flere faglærte og flere med en videregående uddannelse, der er i arbejde. Dette afspejler, at erhvervsfrekvensen er højere for personer med en uddannelse, samt det faktum, at pendlere til Sjælland generelt har et højere uddannelsesniveau end befolkningen i regionen. 5 Ses der udelukkende på de privat beskæftigede, så er der flere ufaglærte og faglærte, men færre med en videregående uddannelse. Det vil sige, at uddannelsesniveauet i den private sektor generelt er lavere end i den offentlige sektor. Dette billede er ikke et sjællandsk fænomen, men et billede, der går igen i samtlige af landets regioner. Tendensen er dog tydeligst i Sjælland. 5 Se ligeledes afsnittet om mobilitet.

22 22 Demografi, bosætning, mobilitet & uddannelse: Hovedrapport STIGENDE UDDANNELSESNIVEAU Udviklingen går generelt i retning af at flere får en videregående uddannelse. Dette gælder også i Sjælland, hvor der har været en stigning i antallet af personer med en videregående uddannelse på 11 procent fra 2006 til Landets øvrige regioner har dog set procentmæssige større stigninger end Sjælland. 11 % FLERE HAR FÅET EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I REGION SJÆLLAND FRA 2006 TIL % FLERE HAR FÅET EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE PÅ LANDSPLAN FRA 2006 TIL 2013 Udviklingen i antallet af personer med en videregående uddannelse varierer mellem de forskellige studieområder. Særlig stor har stigningen været for personer med samfundsvidenskabelige, humanistiske og naturvidenskabelige uddannelser. Antallet af personer med tekniske videregående uddannelser er derimod faldende i Sjælland. Faldet i antallet af personer med en teknisk videregående uddannelse ser ud til at være et særligt sjællandsk fænomen. Det er således kun i Sjælland, at der ikke har været vækst i antallet af personer med teknisk videregående uddannelse fra 2006 til UDVIKLING I ANTALLET AF PERSONER MED EN TEKNISK VIDEREGÅENDE UDDANNELSE SOM HØJEST FULDFØRTE UDDANNELSESNIVEAU ( ) 11% 11% 12% 4% -2% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

23 Demografi, bosætning, mobilitet & uddannelse: Hovedrapport 23 Beskæftigelsesudviklingen blandt de forskellige uddannelsesgrupper afspejler, hvilke uddannelsesgrupper, der efterspørges af arbejdsmarkedet. Her viser beskæftigelsesudviklingen i Sjælland en klar tendens. Jo højere uddannelsesniveau desto højere vækst i beskæftigelsen. Det er altså de ufaglærte, der har størst risiko for at miste deres job i disse år, mens der skabes flere job til personer med en videregående uddannelse. UDDANNELSESMULIGHEDER Uddannelsesinstitutioner er med til at skabe regional forankring. Der er således en udpræget tendens til efter endt uddannelse, at bosætte sig i den region man boede i gennem studietiden. 6 Det har derfor stor betydning for Sjælland, at de unge bliver boende i regionen mens de tager en uddannelse. Uddannelsesmulighederne og tilgængeligheden til disse har derfor stor betydning for regionens fremtidige arbejdskraft. LÆNGST REJSETID TIL HHX OG HTX Afstanden til uddannelse har betydning for de unges uddannelsesvalg og dermed også fremtidige karrieremuligheder. 7 En kortlægning af den geografiske uddannelsesdækning for ungdomsuddannelser i Sjælland viser, at der overordnet set er bedre tilgængelighed til de almene gymnasiale uddannelser end til regionens erhvervsgymnasiale uddannelser, HHX og HTX. Det er således omkring hver anden husstand i regionen, der inden for 30 minutter kan komme til en uddannelsesinstitution med offentlig transport, der udbyder HHX eller HTX, mens dette gælder to ud af tre hustande for STX, HF og EUD. GEOGRAFISK UDDANNELSESDÆKNING I REGION SJÆLLAND 100% 80% 60% 8% 22% 10% 20% 8% 25% 12% 30% 14% 29% Over 60 min. opland 60 min. opland 45 min. opland 30 min. opland 40% 20% 66% 66% 63% 52% 49% 0 % STX HF EUD HHX HTX Kilde: Sjælland (2013) Uddannelsesanalyse. Tabellen viser, hvilke ungdomsuddannelser det er muligt at nå inden for hhv. 30, 45, 60, 75 og 90 min. med offentlig transport fra regionens husstande. Der er store kommunale forskelle i den geografiske uddannelsesdækning. Således har husstandene i kommunerne Odsherred, Lejre og Stevns overordnet set længst transporttid til ungdomsuddannelsesstederne. 6 Danske regioner (2009), Kvalificeret arbejdskraft 7 Ibid.

24 24 Demografi, bosætning, mobilitet & uddannelse: Hovedrapport OPTAG PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSESINSTITUTIONER I REGION SJÆLLAND (2013) OPTAG VIA KOT (2013) Kilde: FIVU og CfVA Merkantile Tekniske og Naturvidenskabelige Samfundsvidenskabelige Humanistiske Medicin, Sundhed og Pædagogik Erhvervsøkonomi, Erhvervssprog, Leisure Management, Service-, Logistik-, Finans- og Markedsføringsøkonom Naturvidenskabelig bachelor, Humanistisk-teknologisk bachelor, Bioanalytiker, Bygningskonstruktør, Datamatiker, Installatør, Multimediedesigner, Laborant, Jordbrugsteknolog Samfundsvidenskabelig basisuddannelse, Offentlig administration Humanistisk basisuddannelse Sygeplejeske, Pædagog, Folkeskolelærer, Fysio- og Ergoterapeut, Ernæring og sundhed, Socialrådgiver

25 Demografi, bosætning, mobilitet & uddannelse: Hovedrapport 25 STIGENDE OPTAG PÅ REGIONENS VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Optaget på videregående uddannelser har den seneste årrække været stigende i Sjælland. Størst stigning ses inden for akademiske bacheloruddannelser og kandidatuddannelser. Et billede der går igen på landsplan, hvor samtlige regioner har set en betydelig fremgang i optaget på videregående uddannelser siden Sjælland er dog den region, hvor der er færrest optagne på regionens videregående uddannelser. Dette hænger blandt andet sammen med, at der er færre muligheder for uddannelse end i de øvrige regioner. Sjællands videregående uddannelser optager årligt kun 18 personer pr beskæftigede i regionen, imens landsgennemsnittet er på 24 optagne pr beskæftigede. Dette skal dog ses i sammenhæng med at halvdelen af de studerende, der har bopæl i Sjælland, læser på en uddannelsesinstitution beliggende i Hovedstaden (se side 27). ANTAL OPTAGNE PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER EFTER INSTITUTIONERNES PLACERING (2013) Hovedstaden Sjælland Midtjylland Nordjylland Syddanmark Kilde: FIVU og CfVA

26 26 Demografi, bosætning, mobilitet & uddannelse: Hovedrapport De private virksomheder benytter i overvejende grad personer med merkantile, tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. 8 Derfor er det særligt interessant at se på, hvor mange personer, der bliver optaget på netop uddannelser inden for disse områder i forhold til størrelsen af den private sektor. 11 PERSONER OPTAGES ÅRLIGT PÅ TEKNISKE, NATURVIDENSKABELIGE OG MERKANTILE UDDANNELSER PR BESKÆFTIGET I DEN PRIVATE SEKTOR I REGION SJÆLLAND Kilde: FIVU og CfVA Sjælland er den region, hvor der optages færrest studerende på tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Særligt inden for lange og mellemlange videregående tekniske uddannelser er optaget meget lille, imens der optages væsentlig flere på uddannelser inden for samfund, medicin, sundhed og pædagogik i forhold til de øvrige regioner. På regionens tekniske, naturvidenskabelige og merkantile videregående uddannelser optages der årligt 11 personer pr beskæftigede i den private sektor. I Nordjylland er dette tal 20 og på landsplan 18. OPTAG PÅ KORTE, MELLEMLANGE, OG LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER (2013) Nordjylland 17 % 30 % 9 % 13 % 31 % Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Merkantile 22 % 18 % 19 % 20 % 27 % 10 % 13 % 28 % 31 % 4 % 9 % 37 % 18 % 12 % 13 % 37 % 29 % 9 % 13 % 29 % Tekniske og Naturvidenskabelige Samfundsvidenskabelige Humanistiske Medicin, Sundhed og Pædagogik Kilde: FIVU og CfVA 8 Det fremgår af en række danske dimittendundersøgelser fra perioden 2007 til 2012 at dimittender, der har taget en teknisk, naturvidenskabelig eller merkantil uddannelse oftere bliver ansat i den private sektor end i den offentlige. Ifølge maximum likelyhood er det dermed mere sandsynligt, at denne type uddannelser efterfølgende fører til ansættelse i den private sektor.

27 Demografi, bosætning, mobilitet & uddannelse: Hovedrapport 27 HVER ANDEN STUDERENDE LÆSER I HOVEDSTADEN En forklaring på det lave optag på videregående uddannelser i Sjælland i forhold til landets øvrige regioner ligger i at mange sjællandske studerende vælger en uddannelse i Hovedstaden. Omkring hver anden studerende med bopæl i Sjælland studerer i Hovedstaden. Særligt mange læs er på Københavns Universitet, der tiltrækker 15 procent af Sjællands studerende. 8 UDDANNELSESINSTITUTIONER FOR STUDERENDE MED BOPÆL I REGION SJÆLLAND (2013) Øvrige i andre regioner Syddansk Universitet, Odense 7,7% 4,5% Øvrige 23,6% UC Sjælland Øvrige videregående uddannelser i Hovedstaden UCC Metropol 16,4% 3,3% 4,1% DTU 5% Hovedstaden 6,5% CBS Sjælland 15,4% 5,1% 1,9% Københavns Universitet 6,5% Erhvervsakademi Sjælland Roskilde Universitet Syddansk Universitet, Slagelse Kilde: Uni-C og CfVA 8 Med i dette er kun medregnet de studerende, der aktuelt har bopæl i Sjælland. Studerende, der er opvokset i Sjælland, men er flyttet til Hovedstaden for at studere er ikke inkluderet.

28 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland vaekstanalyse.dk