Referat fra Bestyrelsesmøde 1/ kl
|
|
- Maria Bech
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Referat fra Bestyrelsesmøde 1/ kl
2 Dagsorden: 1. Referat fra sidste møde (bilag 1 Referat) 2. Siden Sidst 3. Meddelelser fra formand og rektor 4. Kvartalsopfølgning ved Susanne Lauritsen 5. Status på HTX 6. Elevtrivselsundersøgelse på kostskolen Kvalitetssystem på Struer Statsgymnasium (bilag 2 Kvalitetssystem) (bilag 3 Gefion i tal) 8. Evt. Sager: FGU 1. Interessetilkendegivelse til Struer Kommune 2. Fornyet interesse tilsendt Struer Kommune 3. Møde afholdt med VUC 1. Afsendt Afsendt Afholdt Tilstede: Mads Brinkmann Pedersen, Helle Toftgaard, Knud Bjerregaard Hansen, Søren Bech, Luna Isabella Hernandez Dolcerocca, Peter Vestergaard, Niels Villadsen, Svend Aage Povlsgaard, Stine F Lund, Christian Donslund. Fraværende: Belma Babajic Pkt.1 Underskrivning af referat fra mødet (Bilag 1) Referatet blev godkendt det er i forhold til punktet vedr. bil-økonomi blevet besluttet at fortsætte som hidtil. Bestyrelsen har selvsuppleret med Niels Villadsen og Svend Aage Povlsgaard. Pkt. 2 Siden Sidst Rektor gennemgik begivenheder og aktiviteter på skolen siden sidste møde via udvalgte punkter på skolens facebookprofil. 2
3 Pkt. 3 Meddelelser fra rektor og formand Rektor og bestyrelsesformand orienterer bestyrelsen. I: Årsmøde for Danske Erhvervsskoler og gymnasier Formandskabets gennemgik interessante indspark fra årsmødet. Deriblandt mulighed for etablering af advisory board og et større fokus på digitalisering og de muligheder der her kan være for at højne kvaliteten. Det forventes at disse emner behandlet på et senere beslutningsmøde. II: Invitationer Rektor har inviteret chef i Undervisningsministeriets afdeling for grundskole, ungdomsog voksenuddannelser Jesper Nielsen til at se Struer Statsgymnasium som et bud på, hvorledes en byskole ser ud. Den nytiltrådte direktør for Danske Gymnasier Jenny Bøving Arendt skal på rundtur for at besøge forskellige institutioner for også at se diversiteten i de institutioner, hvis interesser hun politisk skal varetage. SSG har budt sig til som pionerskole. III: Borgmestermøde 26.4 holdt bestyrelsesformand og rektor første møde med den nye borgmester. På mødet blev borgmester orienteret om det udvidede uddannelsesudbud i Struer, vores udfordringer med at få rimelige grundtilskudsforhold, vores positive indstilling til samarbejdet med Struer kommune samt etableringen af HTX-uddannelsen. IV: Tilskudssagen Efterårets bestræbelser på at løfte tilskudsproblematikken bar ikke frugt i forhold til FL Første skridt i forhold til FFL 2019 er at rektor 6.4. har mindet Anni Matthiesen og Anette Lind om sagen. Ministeren er blevet bedt om at sætte sagen på dagsordenen hurtigst muligt i gymnasieforligskredsen af Anette Lind. Bo Larsen (rektor Lemvig Gymasium) og jeg selv har sammen med Nyborg gymnasium og Ribe Katedralskole dannet et interessefællesskab omkring fusionsskoler. Tilskudssagen har meget høj prioritet, men vi vil også på anden vis dele erfaringer. Vigtig er dog også den iboende musketer-ed om fælles interessevaretagelse. VI: Struer Tracks 3
4 Onsdag i uge 14 mødtes rektor med kob Kreutzfeldt som er koordinator på lydfestivalen Struer Tracks, der skal afholdes i august-september Festivalens kerne skal være en række kunstnere, der skal skabe blivende værker til og i Struer. Rundt om skal der finde en stribe aktiviteter sted, hvor byens borgere er aktive. SSG er inviteret med i tre af disse: A: Pod cast akademi Her skal der uddannes pod castere, der sammen med en professionel skal dækkes selve festivalen. Man skal lære dels om det tekniske, men også om selve pod cast genren og fortælleformen. B: Lydæstetisk eksperimentarium Et andet projekt går på skabelsen af et lydæstetisk eksperimentarium, hvor SSG skal lægge et lokale til. Tanken er at eksperimentariet skal etableres i efteråret 2018 og at det skal åbnes for skoleklasser og andre interesserede fra nær og fjern i foråret C: Den usynlige by Et tredje projekt handler om at lave et digitalt lydkort over Struer, der skal kunne afspilles i en lydbænk, der laves som del af det nye havneprojekt. En gruppe elever skal på lydjagt med optageudstyr i Struer som led i en kunstnerdrevet dagsworkshop med fokus på field recording. VII: Ledelsesseminar på Vitskøl Kloster Hele ledelsesgruppen var sammen mandag og tirsdag i uge 16 for at arbejde med Rammer og praksis , som er skolens samlede styringsdokument til lærerne, med budget 2018, med gennemgang af skolens arrangementstyper og deres evne til at favne alle uddannelser på SSG samt kvalitetssystemet. Det var et rigtigt godt seminar med rammer der inspirerede til flid og fordybelse. Pkt. 4 Kvartalsopfølgning Regnskabschef Susanne Lauritsen gennemgik kvartalsopfølgning for 1. kvartal Pkt. 5 Elevtrivselsundersøgelse - Kostskolen
5 Rektor orienterede om det samlede resultat suppleret med udvalgte delresultater samt opfølgningsprocessen. Andel som svarer "helt enig" og "delvis enig" Base (antal elever i undersøgelsen) % % % % Jeg befinder mig godt på kostskolen/ I feel good at the boarding school Jeg har gode kammerater på kostskolen/ I have good friends at the boarding school Der er ro i lektielæsningstiden kl / It is quiet during study hours Der er ro efter kl på dage før skoledage/ It is quiet after on days before school days Jeg henvender mig gerne til vagtpersonalet, når jeg har et problem/ I go to the boarding staff on call, when I have a problem Jeg kan få fat på vagtpersonalet, når jeg har brug for det/ I can get in contact with the boarding staff on call, when I need to. Jeg får god og varieret mad på kostskolen/ I get good and varied food at the boarding school Jeg er tilfreds med mit værelse og inventar/ 76 I am happy about my room and furniture Jeg føler mig hjemme på kostskolen/ 77 I feel at home at the boarding school Jeg har medindflydelse på min hverdag/ I have influence on my life at the boarding school 68 Som del af undersøgelsen blev kosteleverne bedt om at angive, hvad der var vigtigt for dem for at få et godt kostskoleliv: Venner: 88% God mad: 86% Mange aktiviteter: 23% Få aktiviteter: 16% 5
6 Ro til at studere: 49% Ro i stilletid: 42% Tilgængeligt kostpersonale: 47% God rengøring: 67% Venligt personale: 75% Andet: 23% Trivselsevaluering for alle skolens elever foretages i skoleåret 2018/19 Pkt. 6 Status på HTX Rektor orienterede vedr. HTX. Lokaler og maskiner mv. er gjort klar til opstart i august. Vi har søgt Struer Kommune om sponsorering af computere til de nye HTX-elever. Kommunen svarer senest 4/5. Bestyrelsen godkendte at rektor har mandat til at købe disse computere uanset svaret fra kommunen. Bestyrelsen lagde vægt på at det er meget vigtigt at der handles hurtigt således at evt. nye elever kan rekrutteres. Pkt. 7 Vedtagelse af kvalitetssikringssystem for SSG Rektor præsenterede kvalitetssystem til bestyrelsens drøftelse og godkendelse. Bestyrelsen kommenterede at hjemmesideindholdet skal overvejes nøje eksempelvis i forhold til detaljeringsgrad. Derudover er det vigtigt at medarbejderstaben bakker op om evalueringssystemet. Kvalitetssystemet skal i væsentlig grad også handle om dannelsen af de unge mennesker. Forslaget til kvalitetssystem blev godkendt. I forbindelse med opstart af kvalitets årshjulet i maj 2018 blev det besluttet at rektor, formand og næstformand finder de første indsatsområder. Dog forventes det ikke at kvalitetssystemet på første år kører med fuld kraft. Bilag 2 Kvalitetssystem 6
7 Jf. BEK nr 367 af 19/04/2016 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelse og BEK nr 497 af 18/05/2017 Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser kapitel 10 skal institutionen have et kvalitetssystem med det formål at sikre den løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Struer Statsgymnasiums udmøntning af bekendtgørelsens krav tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag: Opgaveløsning på Struer Statsgymnasium hviler overalt på et fundament af seriøsitet og kvalitet. Centralt står elevernes læring, deres udbytte af undervisningen og deres trivsel. Vi møder eleverne med en pædagogisk linje præget af realisme og nærhed. Det betyder, at vi forholder til eleverne som de er og ikke som nogen kunne ønske at de burde være. Vi ser hver enkelt elevs fremskridt uanset hvor højt overliggeren befinder sig og vi møder hver enkelt elev med den indstilling, at de har et potentiale der kan indfries gennem det fælles arbejde med klare mål og krav for deres læring. Eleverne skal opleve en skolegang, der giver mening. Vi vil sende dimittenderne ud i det 21. århundrede som hele, veloplyste og videbegærlige unge, der kan agere kompetent i verdenen. Det gør vi bedst, tror vi, med en solid faglighed som udgangspunkt for innovative, globale og digitale kompetencer. På Struer Statsgymnasium er elever, ansatte og ledelse tætte på hinanden. Vi tror på fællesskabet som ramme for udvikling af kundskaber og kompetencer igennem dialog og samarbejde med andre. I dialogen med andre skal eleverne duellere på meninger og idéer med respekt for andres viden og holdninger. Kernen i kvalitetssikringsarbejdet er det oplevede fælles ansvar for kvalitetsudviklingen. Vi lægger derfor følgende principper til grund for kvalitetsarbejdet: Kvalitetsarbejde er et fælles ansvar og demokratisk ansatte og elever skal inddrages Kvalitetsarbejdet er en integreret del af skolens strategiske arbejde Kvalitetsarbejde bygger på, at evalueringer og målsætninger gør en forskel Kvalitetsarbejde tjener til udvikling ikke til kontrol Kvalitetsarbejde gør kvalitet målbart med tal eller ord Generelle forhold Kvalitetsarbejdet styres af ledelsen, som refererer til bestyrelsen. De forskellige processer i arbejdet med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling koordineres af ledelsen. Afhængigt af opgaverne inddrager ledelsen relevante grupper (elever, ansatte) og samarbejdsorganer (fx Pædagogisk Råd eller SU). 1.2 Kvalitetsmål og områder: Kvalitetsarbejdet skal omfatte mål, der konkretiserer de centralt formulerede mål (Lov om de gymnasiale uddannelser og Aftalen om de styrkede gymnasiale uddannelser fra juni 2016). 7
8 Skolen skal selv formulere mål. Der er ikke krav om antal og form, men målene skal stræbe mod positiv udvikling eller fastholde et allerede højt niveau. Der kan formuleres kortsigtede mål og langsigtede mål. De formulerede mål skal sætte retning for kvalitetsarbejdet inden for følgende områder: A. Elevernes uddannelse og dannelse (f.eks. studiekompetence, personlig myndighed og faglig indsigt) B. Elevernes læring og faglige niveau (f.eks. evalueringsformer, kompetenceudvikling) C. Elevernes trivsel (f.eks. klasserumskultur, aktivitetstilbud på tværs) D. Elevernes studiekompetence (f.eks.talenttilbud, brobygning) 2. Procedure for arbejdet med kvalitetsmål 2.1 Udvælgelse af indsatsområder samt målformulering Proceduren for fastlæggelse af indsatsområder og målformulering skal omfatte skolens centrale organer som SU, PR og Elevråd. De obligatoriske evalueringer såsom elevtrivselsundersøgelse, medarbejdertrivselsundersøgelse, arbejdspladsvurdering, den løbende evaluering af undervisningen og den årlige skolerapport SSG i tal indgår bl.a. som del af grundlaget for udpegningen af indsatsområderne. Efter hver sommereksamen udarbejder uddannelsescheferne en redegørelse for årets resultat omfattende følgende parametre: Gennemførselsprocent (sidste år og totalt) Karaktersnit i forhold til tidligere år Karaktersnit i forhold til landsgennemsnit fra året før Udvalgte eksamensresultater med fokus på de socioøkonomiske referencer Som del af redegørelsen anbefaler uddannelsescheferne eventuelle indsatsområder. Ledelsen udarbejder en samlet indstilling til bestyrelsen, der fastlægger indsatsområder og målformulering. De fastlagte indsatsområder skal afspejle skolens strategiske arbejde på kort og langt sigt. Indstillingen skal præcisere ændringsbehov, tiltag og fortsatte og nye kvalitetsmål udfoldet i en tidsplan med ansvarsfordeling og evaluering. 2.2 Procedure for evalueringen af indsatsområder Ledelsen sikrer at relevante grupper på skolen (elever, lærere, andre ansatte) inddrages i evalueringsarbejdet. Evalueringsarbejdet omfatter i hovedreglen følgende punkter (se vejledende skema): Kortfattet beskrivelse af praksis Beslutning af evalueringsform og evalueringsredskab Fastlæggelse af de spørgsmål, der skal fokuseres på Gennemførelse af evalueringen 8
9 Bearbejdning af evalueringens resultat til præsentation i overskuelig form Fremlæggelse af konklusioner for ledelsen, inkl. centrale anbefalinger. Ledelsen Fremlægger konklusioner og anbefalinger til drøftelse i pædagogisk råd og/eller SU, i elevrådet og i bestyrelsen. Udarbejder en skriftlig opfølgningsplan på baggrund af evalueringens konklusioner, anbefalinger og drøftelserne med lærere og elever. (se vejledende skabelon). Planen skal indeholde en klar ansvarsfordeling. Planen godkendes i bestyrelsen. Sikrer, at alle involverede parter i evalueringen orienteres om resultatet og at resultaterne offentliggøres på skolens hjemmeside. Skematisk fremstilling af kvalitetsarbejdet med indsatsområde: Udvælgelse af indsatsområde Gennemførelse af evaluering Præsentation af resultat Opfølgningsplan 2.3. Selvevaluering Bestyrelsen PR Styregruppe Styregruppe Projektgrupper Styregruppen PR, SU, elevråd, evt. andre udvalg Styregruppen Bestyrelsen Styregruppen Beslutter efter indstilling fra rektor Høres Forbereder forslag og indstilling Nedsætter projektgrupper, der skal arbejde med evalueringen af de udvalgte indsatsområder. Koordinerer, gennemfører samt konkluderer på evalueringerne og anbefaler handlinger til styregruppen Fremlægger resultat og mulige handlinger for PR, SU, elevråd og evt. andre udvalg. Drøfter og anbefaler handlinger til styregruppen Samler anbefalingerne og udarbejder opfølgningsplan, som forelægges bestyrelsen Godkender opfølgningsplan Informerer om resultat og opfølgningsplan samt iværksætter handlinger jf. planen. Vurderer opfyldelsen af målene i opfølgningsplanen med henblik på udvælgelse af nyt indsatsområde eller fortsat fokus på det konkrete område. 9
10 Den årlige selvevaluering er en skriftlig beskrivelse af, hvorledes skolen har præsteret i forhold til de opstillede mål, på baggrund af indsamlet information og analyseret datamateriale. Selvevalueringen udgør et samlet overblik over kvalitetsarbejdet med de forskellige indsatsområder, og den er som sådan genstand for den løbende drøftelse i bestyrelsen. Den offentliggøres som samlet hele på skolens hjemmeside. På baggrund af selvevalueringen skal der opstilles en årlig opfølgningsplan, der præciserer ændringsbehov, tiltag og fortsatte og nye kvalitetsmål udfoldet i en tidsplan med ansvarsfordeling og evaluering. Planen offentliggøres på hjemmesiden. Maj Ledelsen indstiller indsatsområder til fastlæggelse i bestyrelsen Marts Selvevaluering samt opfølgningsplan September Status på kvalitetsarbejdet (Udvalgte indsatsområder) nuar Status på kvalitetsarbejdet (Udvalgte indsatsområder) December Status på kvalitetsarbejdet (Udvalgte indsatsområder) 2.4 Om den årlige elevtrivselsundersøgelse 10
11 Der gennemføres årlig måling af elevernes trivsel med centralt stillet spørgeskema. Opfølgningsplanen på elevtrivselsmålingen samt resultatet formidles tre år tilbage på skolens hjemmeside. Opfølgningen på undersøgelsen ser således ud: PR Generelle resultater ER/ fællesudvalg Drøftelse af udvalgte områder Morgen -samling Afdelingsmøde Uddannelsens resultat Uddannelsesudvalg Uddannelsens resultat Klassemøde Klassens resultat SU Generelle resultater Bestyrelsen Generelle resultater samt tiltag 2.5 Øvrige kvalitetsindsatser A. Overgang til videregående uddannelse Skolen følger løbende elevernes overgang til videregående uddannelse via tilgængelige data. På baggrund af oplysningerne vurderes overgangsbilledet løbende, og kan danne udgangspunkt for skolens samarbejde med videregående uddannelser om brobygningsaktiviteter samt samarbejdet med Studievalg Midt- Vestjylland. B. Lærernes efteruddannelse Lærernes kompetenceudvikling bygger på lærernes ønsker og behov i forhold til skolens visioner, mål og indsatsområder, og som ligger i forlængelse af årlige medarbejderudviklingssamtaler. Lærernes kompetenceudvikling omfatter både traditionel efteruddannelse (faglig, pædagogisk) og ekstern og intern udviklingsarbejde. I alle tilfælde kan der være tale om aktiviteter for den enkelte lærer, en faggruppe, et team eller hele skolen. Nyansatte præsenteres for skolens kultur, værdier og omfattes af mentorordning ligesom nyansatte uden pædagogikum tilbydes kursus i elementær pædagogik. C. Faglige resultater På afdelingsmøde for de enkelte uddannelser gennemgår uddannelseschef resultater fra mundtlig og skriftlig eksamen i lyset af nationale resultater fra sommereksamen, de officielle censortilbagemeldinger på opgavetyper og evt. faglige foreningers tilbagemeldinger. Hensigten med drøftelsen er viden- og erfaringsdeling blandt fagkolleger. I tilfælde af særligt påfaldende resultater og ved direkte henvendelse eller klage fra censor eller fagkonsulent indkalder rektor den pågældende lærer til en samtale. Forud for samtalen 11
12 udarbejder læreren sin egen redegørelse for resultatet. Målet med selve samtalen er formuleringen af en handleplan, der skal identificere indsatsområder, eksempelvis i form af efteruddannelse, supervision eller andre tiltag. 3. Skolens plan for undervisningsevaluering 3.1. Generelt Evalueringsplanen består af følgende niveauer og aktører: I. Ledelsen (styregruppen), som har ansvaret for at a) fastlægge, evaluere og justere skolens procedurer for kvalitetssikring og evaluering b) sikre videndeling og opfølgningsplaner II. Lærerteam, som har ansvaret for at a) evaluere og ajourføre studieplanen III. Klassen/holdet (den enkelte lærer), som har ansvaret for at a) evaluere undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse b) evaluere alle større projekter særskilt og forelægge resultatet for årgangens studieleder Den løbende evaluering har som mål at informere lærere, rektor og elever om udbyttet af undervisningen give grundlag for justering af undervisningen give mulighed for at justere progressionsniveau i forhold til elevernes formåen IV. Lærer (elev), som har ret og pligt til at evaluere den enkelte elevs udbytte Evalueringen af den enkelte elevs udbytte har følgende mål: der sker en evaluering af elevens faglige, personlige og almene kompetencer og udviklingen af disse den enkelte elev skal kende egne styrker, svagheder og fremskridt danne grundlag for vejledning af eleven med hensyn til faglig udvikling og udvikling af arbejdsmetoder 3.2 Typer af evaluering I skolens evalueringsplan skelnes mellem to typer af evaluering: 1) Formativ evaluering den løbende evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen samt den løbende evaluering af den enkelte elev faglige standpunkt 12
13 2) Summativ evaluering den løbende evaluering af den enkelte elev, som omhandler bl.a. standpunktskarakterer, årskarakterer, årsprøver, større opgaver, terminsprøver. Forskellen mellem de to former for evaluering (summativ/formativ) fremgår af nedenstående skema: FORMÅL FORM BETYDNING AF FEJL Summativ evaluering Kontrol måler om elevens præstation lever op til definerede krav. Eksamen, tests, portfolio (produkt), store skriftlige opgaver mm. Fejl skal undgås afslører mangler i elevens læringsudbytte Formativ evaluering Læreproces hjælp til forbedring af præstation. En udviklingsproces. Portfolio (proces), elevsamtaler, procesopgaver mm. Fejl er nyttige: afdækker problemområder, så der kan arbejdes med dem TIDSPUNKT Ved afslutning af et forløb Undervejs i læreprocessen HVEM EVALUERER Ofte ekstern evaluering (eksamen). Lærer, censor Altid intern evaluering Lærer, selvevaluering, gensidig elevfeedback mm Fra hæftet: Evalueringsplanen af S. Mose og K. Petitt, Fyns Amt 2006, s. 9 De 3 centrale ingredienser i feedback, der styrker elevernes læring 1. Feed up: Sæt i fællesskab forståelige, opnåelige og meningsfulde læringsmål 2. Feedback: Reflektér i fælleskab over, hvor eleven befinder sig i sin læreproces 3. Feed forward: Hjælp eleven med selv at få øje for, hvad næste skridt i deres fagligeudvikling er Evalueringsplanen i praksis Skolens evalueringsplan omfatter 3 kategorier af evaluering: 1) Evaluering af eleven 2) Evaluering af undervisningen 3) Evaluering af arbejdet med studieplanen 1) Evaluering af eleven a. Faglig evaluering Obligatorisk 3 gange årligt: to terminskarakterer (hhv. efterår og forår) samt årskarakter. Mindst én af de to terminskarakterer skal ledsages af en mundtlig kommentar til eleven. HF-elever evalueres på samme tidspunkt, og eleverne skal have kendskab til deres faglige standpunkt (dog uden karaktergivning). 13
14 Der ud over evalueres eleven løbende fagligt i overensstemmelse med de enkelte fags rammer og læreplaner. b. Evaluering af skolens læringsprofil (kompetencekataloget) Den enkelte elevs udvikling af kompetencer i forhold til skolens læringsprofil formodes at følge klassen, hvorfor der ikke foretages en egentlig individuel evaluering af elevens. Klassernes udvikling af læringsprofil evalueres på et klassemøde ved udgangen af hvert semester. c. Opfølgning I forbindelse med hver karaktergivning indberetter lærerne særlige forhold (faglige og andre) vedrørende enkelte elever til uddannelsesleder. 2) Evaluering af undervisningen a) På alle hold Læreren forestår en evaluering af undervisningen ved afslutningen af de faglige forløb, som beskrives i undervisningsbeskrivelserne. Dog skal undervisningen som minimum evalueres systematisk en gang pr. semester. Der skal anvendes forskellige evalueringsformer, såvel mundtlige som skriftlige (se skolens evalueringskatalog). Resultatet af evalueringerne skal drøftes mellem eleverne og læreren, og indgår som et fast punkt i forbindelse med MUS. b) Generel (ikke fagbundet) evaluering En gang årligt forestår ledelsen en generel (ikke fagbundet) evaluering af undervisningen på skolen gennem en spørgeskemaundersøgelse i Lectio eller på anden vis. Resultatet af denne evaluering drøftes i PR og evt. på klassemøder for klassens lærere og uddannelsesleder. 3) Evaluering af arbejdet med studieplanen To gange årligt gør teamlærerne status for arbejdet med klassens studieplan. Status drøftes på et møde med uddannelsesleder. MBP April
15 Skabeloner til dokumentation og styring af kvalitetsarbejde med indsatsområder Evaluering Område: Matematik B Baggrund Udfordring Projektejer Datakilder Handlinger Succeskriterier Hvorfor nu det her? fagligt udbytte MMI Eksamensresultat Samtale med lærerne På niveau med den socioøkonomiske ref. Faggruppe Analyse af data Bedre evalueringer Undervisningseval. Undervisningsevaluering Opfølgningsplan Område: Matematik B Baggrund Udfordring Projektejer Datakilder Handlinger Succeskriterier Opfølgning Hvorfor nu det her? fagligt udbytte MMI Eksamensresultat Samtale med lærerne På niveau med den socioøkonomiske ref. Supervision Faggruppe Analyse af data Bedre evalueringer Flere timer Undervisningseval. Undervisningseval. Tests Omlagt skriftlighed Lektiecafé Matvejleder 1
16 Bilag 4 Struer Statsgymnasium i tal Med inspiration fra Gefion i tal indstiller ledelsen følgende paradigme for SSG i tal. I nedenstående oversigt refereres til bilag 3 Gefion i tal Skolens pædagogiske resultater Eksamensresultater historisk Løfteevne på eksamensgennemsnit Fordeling af eksamensresultaterne Hovedområdernes resultater Gennemførselsprocent Overgang til videregående uddannelser Økonomiske nøgletal Driftsresultat Egenkapital Likviditetsgrad Soliditetsgrad Udgifter til ledelse og administration pr. årselev Udgifter til undervisningens gennemførelse pr. årselev Driftsresultat Egenkapital Elev/lærer ratio Lærernes tid sammen med eleverne Elevrelaterede tal Søgetal Tilgangen fordelt på karakterer fra 9. klasse Køn og etnicitet Gennemsnitligt fravær pr. årgang Tilfredshed Elevtilfredshed Medarbejdertilfredshed Lærergruppens sammensætning Bilag Bilag 1 resultater i de enkelte fag Bilag 2 Socioøkonomiske resultater SSG i tal Nej Nej Nej Nej Nej i udvalg Pkt. 8 Evt.
17 Rektor og Næstformand orienterede om salget af værdipapirer idet hidtidige konstellation ikke længere var rentabel. Der er blevet solgt for omtrent 6 mill. værdipapirer. Pengene er indsat i pengeinstitut. 2
Kvalitetssystem. Struer Statsgymnasiums udmøntning af bekendtgørelsens krav tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag:
Kvalitetssystem 1. Skolens kvalitetssystem Jf. BEK nr 367 af 19/04/2016 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelse og BEK nr 497 af 18/05/2017 Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser kapitel 10 skal institutionen
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereReferat af Bestyrelsesmøde 03/ kl
Referat af Bestyrelsesmøde 03/4-2018 kl. 15.15 17.30 Tilstede: Mads Brinkmann Pedersen, Helle Toftgaard, Knud Bjerregaard Hansen, Søren Bech, Luna Isabella Hernandez Dolcerocca, Belma Babajic, Niels Villadsen,
Læs mereReferat af Bestyrelsesmøde 23/ kl
Referat af Bestyrelsesmøde 23/1-2018 kl. 15.15 17.30 1 Dagsorden: 1. Referat fra sidste møde (bilag 1 Referat) 2. Siden Sidst 3. Meddelelser fra formand og rektor 4. Evt. 5. Kvalitet på Struer Statsgymnasium
Læs mereReferat af Bestyrelsesmødet 9/ kl
Referat af Bestyrelsesmødet 9/11-2017 kl. 15.15 17.30 1 Dagsorden: 1. Referat fra sidste møde (bilag 1 Referat) 2. Siden Sidst 3. Meddelelser fra formand og rektor 4. Den forberedende Ungdomsuddannelse
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mereKvalitetssystem og evalueringsplan for Gefion gymnasium.
Kvalitetssystem og evalueringsplan for Gefion gymnasium. Formålet med denne plan er at medvirke til at sikre kvalitet i undervisningen og at sikre en systematisk og løbende selvevaluering med henblik på
Læs mereAabenraa Statsskoles Kvalitetssystem
Aabenraa Statsskoles Kvalitetssystem Juni 2018 Aabenraa Statsskoles kvalitetssystem Kvalitet i uddannelsen har tre dimensioner: Den oplevede kvalitet hos elever, den faglige kvalitet og den organisatoriske
Læs mereEvalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole
Nykøbing Katedralskoles evalueringsstrategi bygger på kravene i kapitel 11 i Lov om gymnasiale uddannelser (LOV nr 1716 af 27/12/2016) om kvalitetsudvikling samt på kravene i kapitel 1 i bekendtgørelsen
Læs mereKVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.
KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU Selvevaluering Opfølgningsplan KLASSENIVEAU Evaluering Opfølgning i klasseteams Evalueringer og dataindsamling Implementering ELEVNIVEAU Feedback Undervisning Evalueringssamtaler
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereKvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]
Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF [Dokumentets undertitel] TG S KVALITETSSYSTEM På TG ønsker vi med vores kvalitetssystem at forbedre kvaliteten gennem systematiske evalueringer. De løbende evalueringer
Læs mereGLAD, GLOBAL, GRØN OG GENIAL
Nykøbing Katedralskole vil: være det synlige gymnasium, der samarbejder med lokale, nationale og globale partnere være det udviklingsorienterede gymnasium, der dyrker den enkelte elevs potentiale gennem
Læs mereMasterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium
Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering omfatter systematiske og regelmæssige selvevalueringer,
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereSystem til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering
System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering Baggrund og overordnet formål: Systemet er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mere1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.
Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange
Læs mereIndledning Hvad evalueres og hvordan evalueres der på Køge Gymnasium? 3
Kvalitetssystem for Køge Gymnasium Indhold Indledning 2 1. Hvad evalueres og hvordan evalueres der på Køge Gymnasium? 3 1.1 Elevernes faglige niveau, trivsel og overgang til videregående uddannelse 3 1.1.1
Læs mereEvaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole
Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole Indledning BG s kvalitets- og evalueringsplan udgør den overordnede ramme for arbejdet med kvalitets- og evalueringsarbejdet. Arbejdet
Læs mereKvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017
Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017 Trine Rhein-Knudsen Læringskonsulent STUK trine.rhein-knudsen@stukuvm.dk Dagsorden Lovkomplekset og reformens intentioner Hvad
Læs mereReferat af Bestyrelsesmøde 11/ kl
Referat af Bestyrelsesmøde 11/12-2018 kl. 15.15 18.00 Tilstede: Mads Brinkmann Pedersen, Helle Toftgaard, Svend Aage Povlsgaard, Luna Isabella Hernandez Dolcerocca, Henning Andreæ, Niels Villadsen, Stine
Læs mereBeskrivelse af systemets principper
Gribskov Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Systemet er baseret på Lov om de gymnasiale uddannelser og Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser. Relevante paragraffer fremgår
Læs mereEvaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium
Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium Formålet med kvalitetssystemet på Rungsted Gymnasium er at medvirke til at skabe en åben evalueringskultur som er praktisk anvendelig. Hensigten er,
Læs mereKvalitetssystem Marts 2019
Kvalitetssystem Marts 2019 1. Indledning Dette dokument beskriver Erhvervsgymnasiet Grindsteds (EGG) system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Det fremgår heraf, hvordan EGG bidrager til opfyldelse
Læs mereEvalueringsstrategi
Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereKVALITETSARBEJDE OG EVALUERING. På Tietgen Handelsgymnasium
KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING På Tietgen Handelsgymnasium 1 Indholdsfortegnelse Hvad betyder kvalitet for os?... 3 Kvalitet i hverdagen... 3 Sådan arbejder vi med resultatopfølgning og evaluering... 3
Læs mereSELVEVALUERING GHG
SELVEVALUERING GHG 2017-18 I forbindelse med gymnasiereformen er der indført et nyt krav om, at gymnasierne som led i det samlede kvalitetsarbejde skal udarbejde en selvevaluering. Det fremgår af BEK nr.
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereEvaluering og kvalitetsudvikling
Evaluering og kvalitetsudvikling I henhold til gymnasie og HF bekendtgørelsen skal alle gymnasier have et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Vi benytter følgende evalueringssystem. Indhold
Læs mereKvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium
Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig
Læs mereElevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau
System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning
Læs mereEvalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF
Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen
Læs mereKvalitetssikring. Indledning
9-9-2015 Kvalitetssikring Indledning Kvalitetssystemet skal sikre og løfte kvaliteten af undervisning og dannelse på på Grenaa Gymnasium. Systemet indeholder de metoder og procedurer, som Grenaa Gymnasium
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereOversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet.
Oversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet. 1. niveau: Elevernes udbytte mål hvilken Elevernes faglige standpunkt (summativt) Centralt stillede mål for Lærerne Ved opgaver, tests, prøver, karaktergivning,
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2012-13 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereEvalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i
Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereSELVEVALUERING Solrød Gymnasium juni 2019
SELVEVALUERING Solrød Gymnasium juni 2019 Indledning Den årlige selvevaluering er skriftlig og drøftes i bestyrelsen. Selvevalueringen offentliggøres efterfølgende på skolens hjemmeside. Selvevalueringen
Læs mereEvalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium
Evalueringsstrategi Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium 1.0 Indledning Denne evalueringsstrategi er udarbejdet til brug på Holstebro Tekniske Gymnasium og Holstebro Handelsgymnasium
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt
Læs mereEgaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb
Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb - Egaa Gymnasium På Egaa Gymnasium har det været fast procedure, at leder foretager observationer af undervisning forud for MUS. Ledere og lærere ønsker dog at
Læs mereKvalitetsplan. Elevtrivselsundersøgelser. Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium
Kvalitetsplan Elevtrivselsundersøgelser Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium September 2010 Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Handelsskole & Handelsgymnasiums
Læs mereEvalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g
hhx-uddannelsen 2017-2018 Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g Indhold Intern evalueringsstrategi... 3 1. Evaluering af den enkelte elev... 3 Faglige kompetencer... 3 Almene og personlige
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereKvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Læs mereSkolens mål og rammer
Evalueringsplan Formål: 1. Formålet med evaluering af undervisningen og den enkelte elev er at sikre det bedst mulige faglige udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for justering af undervisnings- og
Læs mereKvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC
Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Grundlag Det formelle, lovmæssige grundlag for skolens kvalitetssikringssystem findes her: 1) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2011-2012 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereKvalitet. Aabenraa Statsskole
Kvalitet på Aabenraa Statsskole 5.8.2013 1 Kvalitet på Aabenraa Statsskole På Aabenraa Statsskole udvikler og tilpasser medarbejdere og ledelse løbende STX og HFuddannelserne til gavn for elever og kursister.
Læs mereKvalitetsplan og. kvalitetssystem til selvevaluering. Vejen Business College
Kvalitetsplan og kvalitetssystem til selvevaluering Vejen Business College Senest revideret: Juni 2015 Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Business Colleges
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereElevtrivselsundersøgelser og undervisningsevaluering (kvalitetsplan)
Elevtrivselsundersøgelser og undervisningsevaluering (kvalitetsplan) Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Handelsskole & Handelsgymnasiums ungdomsuddannelser.
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder fra kvalitetssystemet, der løbende belyses, samt nøgleområder, der
Læs mereKvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord
Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal
Læs mereEvalueringsstrategi
Evalueringsstrategi 2019-2020 Godkendt i bestyrelsen den 19. juni 1 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser.
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereHVEM ER ANSVARLIG HVORNÅR. Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2017-18 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereKvalitetsplan for Christianshavns Gymnasium, 2016
Kvalitetsplan for Christianshavns Gymnasium, 2016 Kvalitetssikringssystemet og evalueringsplanen Ethvert gymnasium skal have et system til kvalitetsarbejde og resultatvurdering, der udmøntes i en evalueringsstrategi
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereEvalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling
December 2016 / opr. maj 2015 Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling Evalueringsplanen for Borupgaard Gymnasium beskriver de evalueringer, der udføres på
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereSkolens mål og rammer
Herning Gymnasiums system til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering Indhold Herning Gymnasiums system til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering... 2 1. Baggrund og overordnet formål:... 2 2. Kvalitetsudvikling
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereResultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011
Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Indstilling I henhold til Undervisningsministeriets brev af 10. juni 2010 (bilag 3.3.1) bemyndiges bestyrelsen til at indgå en resultatlønskontrakt
Læs mereKvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium
Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium er udviklet på baggrund af bekendtgørelse
Læs mereKvalitetssystem og evalueringsplan for Brønderslev Gymnasium og HF
Kvalitetssystem og evalueringsplan for Brønderslev Gymnasium og HF Indhold 1. Formål og struktur... 2 2. Årshjul på elevniveau... 3 3. Årshjul på undervisningsniveau (hold/klasse)... 4 4. Årshjul på institutionsniveau...
Læs mereLæringsmål og formativ feedback i matematik
Læringsmål og formativ feedback i matematik Præsentation Tina Faarvang: Pædagogisk Koordinator og matematik underviser Brian Semak: Faggruppe formand og matematik underviser Baggrundstæppet for arbejdet
Læs mereHVAD EVALUERES HVEM ER RESULTATER OG HVORNÅR ANSVARLIG
kvalitetsudviklings-og evalueringsplanen for Ordrup Gymnasium 2019-2020 Målet med kvalitetssystemet på Ordrup Gymnasium er at sikre et meningsfuldt og systematisk arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling,
Læs mereAt lære mere betyder for elever og ansatte på Struer Statsgymnasium:
Lær mere Learn More! Strategiplan 2016-18 Strategiplanen er besluttet af skolens bestyrelse den 31.03.2016. Formål Formålet med strategien for Struer Statsgymnasium er at fastlægge rammer og overordnet
Læs mereOpfølgningsplan. Det Blå Gymnasium, Business College Syd. Eksamensresultat hhx
Opfølgningsplan Det Blå Gymnasium, Business College Syd Eksamensresultat hhx 2015 Opfølgningsplan Baggrund for de iværksatte indsatser Elevernes eksamensresultater ved Det Blå Gymnasium, Business College
Læs mereResultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017
Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt i rektors
Læs mereKvalitetspolitik. For. Aalborg Katedralskole
Kvalitetspolitik For Aalborg Katedralskole Indhold Formål side 1 Metode side 1 Værdier side 1 Visioner side 1 Målsætninger side 2 Metoder til kvalitetssikring side 3 Kvalitetsrapport side 5 Undervisningsevaluering
Læs mereDet er et redskab til at opbygge en kultur, hvor skolen løbende og systematisk forbedrer skolens løsning af opgaver på alle niveauer
Business College Syd 2007 Kvalitetssystem på Business College Syd Mommark Handelskostskole Sønderborg Handelsskole 1. Overordnede mål og rammer Skolens overordnede formål er at formidle uddannelse og kompetencer
Læs mereRADAR for HANSENBERG Tekniske Gymnasium
RADAR for HANSENBERG Tekniske Gymnasium 2018 2021 Overordnet beskrivelse af opgaven Denne RADAR er udarbejdet for HBTGYM, på baggrund af RADAR 2015-18. RADARen for gymnasiets udvikling udarbejdes og implementeres
Læs mereEvalueringsstrategi for Hjørring Gymnasium
valueringsstrategi for Hjørring Gymnasium - Gældende for årgang 2017 og frem valueringsstrategien er en strategi for skolens evalueringsprocedure med fokus på den enkelte elevs personlige og faglige udvikling.
Læs mereReferat af Bestyrelsesmøde 31/ kl
Referat af Bestyrelsesmøde 31/10-2018 kl. 15.15 18.30 Tilstede: Mads Brinkmann Pedersen, Helle Toftgaard, Svend Aage Povlsgaard, Luna Isabella Hernandez Dolcerocca, Henning Andreæ, Niels Villadsen, Stine
Læs mereKlar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag
Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille
Læs mereHTX Opfølgningsplan 2016
Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2015
Læs mereHTX Opfølgningsplan 2015
HTX Opfølgningsplan 2015 Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra
Læs mereEvalueringspraksis på Langkaer Gymnasium
Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,
Læs mereRektors resultatlønskontrakt for 2018/19
Rektors resultatlønskontrakt for 2018/19 Resultatlønskontrakten skal medvirke til at styrke åbenhed og gennemskuelighed på (SG) samt understøtte rektors indsats for at opnå de opstillede mål for skoleåret
Læs mereKvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).
Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik
Læs mereKvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereMIO-møde tirsdag
MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereKORT OG GODT. Kort og godt om kvalitetsmål i de gymnasiale uddannelser. for erhvervsskolernes bestyrelser
DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER Kort og OG godt -GYMNASIER om kvalitetsmål DANSKE i de ERHVERVSSKOLER gymnasiale uddannelser OG -GYMNASIER for erhvervsskolernes bestyrelser 1
Læs mereKvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole
Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Skoleudvikling i Praksis SIP4 December 2014 1 AL(-U-V-A1 Kort om gymnasiet I alt ca. 1.785 elever i 67 klasser Ét handelsgymnasium i Aarhus tre
Læs mereSkive Tekniske Skoles kvalitetskoncept
Skive Tekniske Skole arbejder systematisk med evaluering og kvalitetsudvikling, og det er målet, at det kan bidrage konstruktiv til de fire kvalitetsmål for erhvervsuddannelsernes udvikling. Skolens kvalitetsarbejde
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs merePOLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET
POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole
Læs mereUNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Læs mereMål og Strategiske indsatsområder
Mål og Strategiske indsatsområder 2018-2022 har det overordnede mål, at udvikle skolen og undervisningen, så vi understøtter elevernes faglige og personlige udvikling og forbereder dem bedst muligt til
Læs mereKvalitetssystem SG. Skole. Undervisning. Elev
Kvalitetssystem SG Overordnet Gymnasiets formål er at forberede eleverne bedst muligt til videregående uddannelse og udvikle deres viden, kompetencer og almendannelse. Vores kvalitetssystem har derfor
Læs mere