Til Nukissiorfiit. Dokumenttype Del Rapport for overtagelse af kedelcentraler. Dato december 2016 NUKISSIORFIIT

Transkript

1 Til Nukissiorfiit Dokumenttype Del Rapport for overtagelse af kedelcentraler Dato december 2016 NUKISSIORFIIT INDIVIDUELLE VARMEMÅLERE OG VARMECENTRALER M.V

2 NUKISSIORFIIT Revision 0 Dato Udarbejdet pvj Kontrolleret JOHA Godkendt af HFJ Beskrivelse Individuelle varmemålere og varmecentraler m.v. Ref Rapport for overtagelse af kedelcentraler Rambøll Grønland Imaneq 32, 2.sal Postboks Nuuk T

3 Indhold 1. Baggrund 1 2. Resumé 1 3. Tidsplan Tilstandsregistrering Byggeprogrammer Projektforslag samt hovedprojekt Tidsplan for kedelcentraler med afbrydelige elektrokedler 2 4. Kortlægning af kedelcentraler Nanortalik Qaqortoq Narsaq Narsarsuaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Kangerlussuaq Sisimiut Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Tasiilaq Qaanaaq KONKLUSION Referencer 17

4 BAGGRUND Inatsisartut har på Forssamlingen 2016 truffet beslutning om, at iværksætte udarbejdelsen af en redegørelse vedrørende en tidsplan for, hvorn alle landets kedel- og varmecentraler kan være overdraget til Nukissiorfiit; fra INI A/S, selvstyrets boligafdelinger, Mittarfeqarfiit med flere. Denne del rapport belyser en redegørelse indeholdende en tidsplan hvorn alle landets kedel- og varmecentraler kan overdrages til Nukissiorfiit. 2. RESUMÉ Rambøll har indhentet oplysninger / data på alle offentlige kedelcentraler, der forsyner flere boliger uden skelen til kedelcentralens kapacitetstørrelser. Der er ikke set på kedelcentraler i bygder. Det har været vanskeligt at skaffe data på alle kedelcentralerne og det har ikke været muligt at fremskaffe data på samtlige kedelcentraler inden for afleveringsfristen, dette til trods for at vi har kontaktet A/S INI og kommunerne flere gange. Det er dog lykkes at skaffe data på langt de fleste kedelcentraler I forbindelse med udarbejdelse af en tidsplan, er der vurderet på at udvide eksisterende fjernvarme samt at etableret fjernvarmenet de steder, hvor der dag ikke er fjernvarmenet. Mulighederne for udvidelse og etablering af fjernvarmenettene er vurderet meget gode, hvor der flere steder er tilbagebetalingstider på mindre end 12. En fjernvarmetilslutning kan spare bygningsejerne for udgifterne til en udskiftning af de eksisterende oliefyrede kedler, der flere steder er nedslidte. Det skal undersøges nærmere om der ske udvidelser af eksisterende kedelcentraler eller nogle af de nyere kedelcentraler kan virke som standby kedelcentraler, for at kunne klare fjernvarmeproduktionen i en nødsituation. I Nanortalik og i Uummannaq kører restvarmeproduktionen i serie med andre kunders kedelcentraler. Disse anlæg bør lægges om, således at fjernvarmepumper og rest varmepumper køres mod hinanden, dette vil give flere kunder muligheden for at koble sig på Nukissiorfiit rest varmeledninger og få nedlagt bygningsejernes kedelcentraler. Det skal undersøges nærmere om en eller flere af de eksisterende kedelcentraler, kan anvendes som spidslast eller standby varmeværk I Ilulissat kører forbrændings varmen ligeledes i serie med andre kunderes kedelcentraler. Her bør anlægget ligeledes ombygges således fjernvarmepumperne køre mod hinanden. Kedelcentralerne har i dag fået installeret elektrokedler, så olieforbrug er i dag næsten lige nul. Der dog stadigvæk en del andelsboligforeninger og andre private bygning som bruger en del olie til opvarmning, der bør arbejdes hen imod at få disse bygninger på enten fjernvarme, få installeret flere elektrokedler eller få varmepumper, så olieforbruget kan fjernes stort set helt. Se også Undersøgelse af affaldsvarmeafsætningsforhold i Ilulissat, dateret , Rambøll Nukissiorfiit er i gang med at undersøge muligheder for udvidelsen af vandkraftværket i Qorlortorsuaq og evt. en øget udnyttelse af vandkraftanlægget i Tasiilaq. I den forbindelse bør der også ses på at udvidet fjernvarmenettet i Qaqortoq og få sammenlagt fjernvarmenettene i Narsaq, således at bygningsejernes kedelcentraler kan blive nedlagt. Se også Qorlortorsuaq Vandkraftværk, afsætningsgrundlag afbrydelig elvarme Narsaq og Qaqortoq dateret november 2013, PAP (Ingeniørfirmaet P.A. Pedersen)

5 TIDSPLAN 3.1 Tilstandsregistrering I perioden marts maj 2017, kan der foretages en samlet tilstandsregistrering af samtlige kedelcentraler som ikke er drevet af Nukissiorfiit. I forbindelse med en tilstandsregistrering af kedelcentralerne skal der undersøges om det er muligt at få disse nedlagt, således der bliver færrest mulige kedelcentraler på fjernvarmenettet. Ligeledes skal det undersøges om der er tilstrækkelig backup og reservekapacitet på fjernvarmenettet. De kedelcentraler hvor der kan spares mest olie skal nedlægges først. 3.2 Byggeprogrammer I perioden maj - august 2017, kan der udarbejdelse byggeprogrammer for udvidelse af fjernvarmenettende samt at få etableret fjernvarmenet i Qeqertarsuaq og Upernavik. 3.3 Projektforslag samt hovedprojekt I perioden oktober december 2017, kan der udarbejdes projektforslag samt hovedprojekt med udbud januar Tidsplan for kedelcentraler med afbrydelige elektrokedler I perioden marts juni 2017 kan der ske en hurtig overdragelse til Nukissiorfiit i de byer hvor der er vandkraft, og hvor der er etableret elektrokedler eller hvor der i nærmeste fremtid vil blive etableret elektrokedler. Der vil være mindre drift og vedligeholdelse af de kedelcentraler, hvor der er etableret elektrokedler og i mange tilfælde har Nukissiorfiit et kendskab til tilstanden af disse kedelcentraler allerede.

6 KORTLÆGNING AF KEDELCENTRALER 4.1 Nanortalik Nukissiorfiit har ingen fjernvarmenet i Nanortalik, men leverer restvarme fra elværket til to større kedelcentraler B-64 og B-480, samt andre mindre kedelcentraler. I kedelcentralerne B-1287 og B-134 sker opvarmningen udelukkende via oliefyrede kedler Bygning MWh i Liter olie Eksist. oliekedler B-64 Iliviieq (INI A/S) B-480 Chemmit Aqqutaa (INI A/S) B-1287 Tunliaritseq (INI A/S) B-134 Isa Fjordurip Aqqutaa (INI A/S) 4.2 Qaqortoq Qaqortoq har et stort fjernvarmenet, som bliver drevet af Nukissiorfiit og som udnytter overskud el fra vandkraften samt overskudsvarme fra forbrændingsanlægget. Der er i dag opstillet i alt 4 stk. lavspændingselektrokedler på tilsammen kw fordelt med 3 kedler i Qaqortoq på tilsammen kw og en enkelt kedel i Narsaq på 600 kw. I Qaqortoq er bygningerne B-29 Museum, B-134 Politistation, B-163 Pakhus, B-278 Værtshus, B-852 Brugsen, B-998 Posthus, B-1196 Teknisk Forvaltning og B-1254 Hotel Qaqortoq alle udrustet med oliefyringsanlæg., Her er det oplagt, at tilslutte bygningerne til det eksisterende fjernvarmenet enten fordi, der allerede er etableret fjernvarmerør (B-163) eller fordi fjernvarmeledningerne er ført tæt forbi bygningerne (øvrige). En fjernvarmetilslutning kan spare bygningsejerne for udgifterne til en udskiftning af de eksisterende oliefyrede kedler, der flere steder er nedslidte Der er også mulighed for at koble B-1573 og B-1587 på fjernvarme, således driftsomkostning for disse kedelcentraler vil blive fjernet hos bygningsejeren. Ovenstående beskrivelse er taget fra Qorlortorsuaq Vandkraftværk, afsætningsgrundlag afbrydelig elvarme Narsaq og Qaqortoq dateret november 2013, PAP (Ingeniørfirmaet P.A. Pedersen Bygning MWh i Liter olie Eksist. oliekedler 2012 B-17 Døgninstitution x 237 kw B-40 Sømandshjemmet x 172 kw B-145 Great Greenland Fur x 552 kw + Dampkedel på 373 kw B-783 Pissiffik x 119 kw B-809 Tele x 140 kw B-1171 Daginstitution x 30 kw B-1220 Daginstitution x 119 kw B-1320 Plejehjem x 300 kw B-1435 Daginstitution x 178 kw B-1483 Andelsboligforening x 237 kw B-1564 Aldersrenteboliger x 119 kw B-1573 Boligblok x 664 kw B-1587 Boligblok x 451 kw B-1608 Rækkehuse x 797 kw B-xxxx Kollegium (under opførelse) 1 x 235 kw og 1 x 90 kw) Ovenstående data er taget fra Qorlortorsuaq Vandkraftværk, afsætningsgrundlag afbrydelig elvarme Narsaq og Qaqortoq dateret november 2013, PAP (Ingeniørfirmaet P.A. Pedersen)

7 Narsaq Narsaq har flere mindre fjernvarmenet, som bliver drevet af A/S INI. I Narsaq vil det være en fordel at få koblet flere af disse mindre fjernvarmenet sammen, således at der vil være mulighed for nedlæggelse af flere kedelcentraler med deraf driftsbesparelser til følge Bygning MWh i Liter olie Eksist. oliekedler 2012 B-62 Pilersuisoq x 120 kw B-90 Neqi lager og indkvartering x 47 kw B-178A Kommunal lagerhal x 77 kw B-262 Cafe x 45 kw B-503 Vandrehjem x 27 kw B-622 Boliger (A/S INI) x 77 kw B-644 Blok varmecentral (A/S INI) x 785 kw kw el-kedel B-693 Boliger (A/S INI) X 35 kw B-700 Plejehjem x 144 kw B-737 Vuggestue x 125 kw B-738 Levnedsmiddelskolen x 436 kw + ny 1 x 650 kw B-819 Hotel Narsaq X 36 kw B-831 (og 1230) Brugsen x 30 kw B-844 Sygehus x 662 kw B-846 Børnehave x 77 kw B-847 Greenland Minerals and Energy (GME) x 42 kw B-878 Varmecentral x 843 kw + 1 x 552 kw B-904 Skole og Bibliotek x 300 kw + 1 x 200 kw B-987 Forsamlingshus x 237 kw B-989 Rådhus x 237 kw B-1035 Pakhus x 272 kw B-1067 Brandstation x 178 kw B-1094 Aldersrenteboliger x 77 kw B-1095 A/S INI x 119 kw B-1099D rækkehus (A/S INI) x 119 kw B-1100 Sportshal x 200 kw B-1124 Negi X 940 kw + 1 x 581 kw B-1137 Rækkehuse x 113 kw B-1213 Rækkehus, Avannarlernut A/S INI x 64 kw Ovenstående data er taget fra Qorlortorsuaq Vandkraftværk, afsætningsgrundlag afbrydelig elvarme Narsaq og Qaqortoq dateret november 2013, PAP (Ingeniørfirmaet P.A. Pedersen)

8 Narsarsuaq Narsarsuaq har et større fjernvarmenet, dette bliver drevet af Mittarfeqarfiit. Restvarmen fra elværket bliver udnyttet. For at sikre en fuld udnyttelse af restvarmen fra elværket, samt en nedlæggelse af flere kedelcentraler bør fjernvarmenettet udvides, således der kunne spares på olien samt drift og vedligeholdelse af kedelcentralerne Bygning MWh i Liter olie i 2015 Eksist. oliekedler B-3 Elværk spidslastkedel for restvarmeproduktion x 262 kw B-5 Varmecentral for Boligblok B5,B6,B7 og x 460 kw + 1x 408 kw B29 B-5 Lav tryk dampkedel for vaskeri x 186 kw B-16 Brandstation x 105 kw B-30 Adm. Bygning x 52 kw B-32 Turist hotel x 291 kw B-33 Boligblok B33 og hotel transit B x 465 kw B-64 Hangar, ude af drift 0 1 x 184 kw B-65 Smedeværksted x 87 kw B-84 Hangar x 174 kw +1 x 93 kw B-91 Terminal bygning x 184 kw B-92 Hotellet x 291 kw +1 x 174 kw B-106 Vandværk x 20,9 kw 4.5 Paamiut Paamiut har et stort fjernvarmenet, som bliver drevet af Nukissiorfiit og som udnytter restvarmen fra elværket, byen har ingen ret mange kedelcentraler. Kedel central B-994 kunne med fordel kobles på Nukissiorfiits fjernvarmenet, således der kan spares drift og vedligeholde af nettet Bygning MWh i Liter olie Eksist. oliekedler B-994, Prinsesse Benedikte Aqquserna 2 x??? kw.

9 1-6 Bygning 4.6 Nuuk Nuuk har seks fjernvarmenet, fire af disse bliver drevet af Nukissiorfiit, Nuuk net (VVR), Nuussuaq net (VVN), Kangillinnguit net (VVK) og Qinngorput net (VVQ). De to andre fjernvarmenet Kujallerpaat og B-319 Skolehjem bliver drevet af A/S INI. Nukissiorfiit udnytter overskuds el fra vandkraften og køber overskudsvarme fra forbrændingsanlægget. Der er i dag opstillet i alt fem 10 kv elektrokedler på tilsammen 27,4 MW, med 3 kedler i Nuuk net, 1 kedel i Nuussuaq net og 1 kedel i Qinngorput net. Der en del andre små 0,4 kv elektrokedler, fordelt rundt i byens mindre kedelcentraler, disse mindre elektrokedler køre i serie med eksisterende oliekedler og oliefyr starter normalt kun op hvis elektrokedel er afbrudt i tilfælde af stop af vandkraften. Mange af disse kedelcentraler (som ikke er drevet af Nukissiorfiit), hvor der installerede elektrokedler bærer præg af manglende driftsvedligeholdelse og opsyn. Dette skyldes indsættelse af elektrokedel, som er blevet den primære varmeforsyning. Oliefyrene st derfor for det meste standby, og der bliver ikke tænkt på drift og vedligeholdelse af kedelcentralen, n Nukissiorfiit i forvejen søger for drift og vedligeholdelse af elektrokedlen. Det vil i flere tilfælde være oplagt at koble disse kedelcentraler til Nukissiorfiit store fjernvarmenet og derved fjerne drift og vedligeholdelsen af disse kedelcentraler. I reference bilag 3 er der beskrevet hvorledes man kunne fremføre en ny fjernvarmeledning og derved nedlægge af kedelcentralen i B-391, Farip Aqqutaa. I byggeprogrammet for sammenlægning Nuuk net og Nuussuaq er der redegjort for, hvor meget olie der kan spares, ved at sammenlægge fjernvarmenettene. Der er ikke redegjort for meget, der kan spares på drift vedligeholdelse af eksisterende kedelcentralerne. El MWh i 2015 MWh i 2015 Liter olie Eksist. Oliekedler + el-kedel B-1484 Alderdomshjem B-319 Skolehjem x470 kw, 1x628 kw +750 kw elkedel B-450 Kujallerpaat (GTO lejren) / A/S INI B-1344 Airgreenlands boliger B-2237, Avaalaqiaq (ved badesøen) x320 kw kw el-kedel B-1347 Egtmontgden 701 B-1979, Manngua 15 / Iserit A/S x260 kw (ingen el-kedel) B-2667 Jagtvej 8 / Iserit A/S 1x70 kw (ingen el-kedel) B-1767 Niels Hammekensvej 5 / Iserit A/S 1x70 kw (ingen el-kedel) B-1767 Niels Hammekensvej 20 / Iserit A/S 1x260kW + ny 1x263 kw (ingen elkedel) B-1866 Niels Hammekensvej 23 /??? Andelsboligforeningen Asanninnerup Qaqqaa B-2430 Eqalugalinnguit andelsboligforeningerne Minneq, Eqaluaq og Siulleq.??? se også følgende bilag: Tilstandsvurdering af Kedelcentral B-2737 Avaalaqiaq dateret , Rambøll. Tilstandsrapport af kedelcentral B-391, Farip Aqqutaa 7 dateret april 2010, Rambøll Byggeprogram for fjernvarmeforbindelse af VVN/HNV i Nuuk dateret september 2013

10 Maniitsoq Maniitsoq har et stort fjernvarmenet, som bliver drevet af Nukissiorfiit og det udnytter restvarmen fra elværket, samt forbrændings varme. Byen har ikke ret mange kedelcentraler. Kedel central B-1010 kunne med fordel kobles på Nukissiorfiits fjernvarmenet. Maniitsoq, placeret i Midtgrønland, er meget interessant. Fjernvarmeinfrastrukturen er veludbygget, og fjernvarmenettet er nu så stort, at spidslast producerer store dele af varmen. Stort set al restvarme fra el-produktionen udnyttes, men kan fortsat optimeres. Der er ligeledes mulighed for at udvide affaldsforbrændingen. Der er følgende bemærkelsesværdige erfaringer: Restvarmen fra el-produktionen dækker ca. 30 % af den samlede varmeproduktion; Motoranlæggene udnytter over 80 % af den samlede ind fyrede brændselsenergi til at levere nyttiggjort el og varme; Varme fra affaldsvarme dækker 5 % af varmeforbruget; Spidslast dækker 64 % af varmeforbruget; Spidslastkedler kører med en virkningsgrad på 91 %. Bygning Årlig MWh Liter olie Eksist. oliekedler B-1010 Ældrebolig, Niels Lynge-P Aqquserna 1 1 x 60 kw

11 Kangerlussuaq Kangerlussuaq har to fjernvarmenet, som bliver drevet af Mittarfeqarfiit, Anlæg nord (gl. civile side) og anlæg syd (gl. base side). I anlæg nord bliver restvarmen fra elværket udnyttet. I anlæg syd sker opvarmning udelukkende fra oliefyret kedel. For at sikre en fuld udnyttelse af restvarmen fra elværket, samt en nedlæggelse af flere kedelcentraler bør fjernvarmenettet udvides, således der kunne spares på olien samt drift og vedligeholdelse af kedelcentraler Kortlægning af kedelcentraler som kunne overtages af Nukissiorfiit. Bygning Årlig MWh Liter olie i 2015 Eksist. oliekedler B-665 Gl. Dininghall / GLV x 4,12 MW dampkedler fabr. Danstoker type DHA 6,3 t/h B-518 / forsvaret? 2 X 268 kw B-516 / forsvaret? 1 x 114 kw fabr. Tasso B-11 KVV / Mittarfeqarfiit x 1395 kw + 1 x 1535 kw B-415 kedelcentral / GLV x 580 kw + 1 x 720 kw B-24 kedelcentral / GLV x 152 kw B-414 GLV Hangar x 186 kw B-741 Råvandspumpehus x 120 kw / GLV B-100 elværk (Havnen)? 1 x 105 kw B-508 Nødgeneratoranlæg 1 x 51 kw B-576 Vaskeri x 60 kw fabr. Tasso B-466 / B.O.Q X 60 kw fabr. Tasso B-76 Brandstation x 37,5 kw fabr. Tasso B-500 Tnet x 65 kw fabr. Tasso B-462 Roost / O-club x 150 kw fabr. Dantherm B-48 P x 87 kw B-506 gl. brandstation x 200 kw B-385 Umimmak x 436 kw B-425 Bolig 5.864? B-528 Lagerhal x 350 kw B-528 Værksted x 150 kw se også følgende bilag: Tilstandsvurdering af forsyningsanlæg i Kangerlussuaq, bilag 3 varmeforsyning dateret 2007

12 Sisimiut Sisimiut har tre fjernvarmenet, som bliver drevet af Nukissiorfiit og som udnytter overskuds el fra vandkraften samt overskudsvarme fra forbrændingsanlægget. Nukissiorfiit arbejder hen imod at få koblet disse tre fjernvarmenet sammen således, der i Sisimiut i fremtiden vil være et stort sammenhængende fjernvarmenet. I forbindelse med sammenlægningen vil der være mulighed for at få koblet nye fjernvarmekunder på nettet og derved vil der være mulighed for nedlæggelse af flere kedelcentraler. Der er i dag opstillet et 10 kv elektrokedel på elværket og en række mindre 0,4 kv elektrokedler decentralt i nettene. I forbindelse med sammenlægning af fjernvarmenettene og derved nedlæggelse af flere kedelcentraler, vil man få mulighed for at flytte tiloversblevne elektrokedler til eksisterende kedelcentraler på Akia. Planlagt udvidelse af fjernvarmenettet i Sisimiut taget fra: Rådgiverudbudsprojekt for Sammenkobling FV-net 1 og FV-net 3 forbi svømmehal i Sisimiut dateret 20 december 2016 Kortlægning af kedelcentraler som kunne overtages af Nukissiorfiit. Bygning El MWh i 2015 MWh i Liter olie Eksist. Oliekedler + el-kedel B-845 Idrætshallen x350 kw kw el-kedel B-902 Rådhus x480 kw kw el-kedel B-1295 Teknik og x180 kw Miljø/SKAT/Bibliotek B-1487 Bygge-og anlægsskolen (KTI) x775 kw + 1x1186 kw+300 kw el-kedel B-1974 Råstofsskolen x140 kw B-617 Kollegie/Kantine x771 kw kw el-kedel B-1525 Ældrebolig v. Niviarsiaq x240 kw + forbrændingsvarme B-563 Forsamlingshus x60 kw B-47 Højskole x201 kw + 1x130 kw B-733A Røde kors B-733B Børnehave Sisi x120 kw

13 Aasiaat Aasiaat har tre fjernvarmenet net 1, net 2 og net 3. Net 1 og net 2 bliver drevet af Nukissiorfiit. Net 3 bliver drevet af Qaasuitsup Kommune. På net 1 leveres der restvarme fra elværk og net 2 sker opvarmningen udelukkende fra oliefyrede kedler. På Net 3, leveres der varme fra byens affaldsforbrænding samt en række back-up oliekedler ved affaldsforbrændingen og ved GU skolen. I Aasiaat vil det være en fordel at få koblet disse tre fjernvarmenet sammen, således at rest varmen fra elværket og forbrændingen kan udnyttes fuldt ud. I forbindelse med sammenlægningen vil der være mulighed for at få koblet nye fjernvarmekunder på nettet og derved vil der være mulighed for nedlæggelse af flere kedelcentraler. I Aasiaat udnyttes restvarmen fra el-produktion ikke fuldt ud. Kun omkring 38 % af den overskudsvarme, der frigives i dieselmotorerne ved el-produktion, bliver udnyttet i dag og leveres til Net 1. Dette er 19 % af brændselsenergien som vist på Figur nedenfor. Indhentning af ovennævnte data fra Konsulentundersøgelse om Vedvarende Energi ved Aasiaat og Qasigiannguit, dateret november 2016, Rambøll Bygning MWh i Liter olie Eksist. oliekedler normalt B-1228 Varme x 370 kw B-1228 Spædevand x 1000 kw B-1023 Kommune Adm x 87 kw + 1 x 198 kw B-1350 Lufthavn x? kw B-999 Domfældte x 64 kw + 1 x 119 kw B-1340 INI, varmecentral X 70 kw B-179 Tele x 105 kw B-650 Forsamlingshus x? kw B-1291 INI Varmecentral X 37,5 kw B-1028 INI Varmecentral x 180 kw B-246 INI Varmecentral x 120 kw Indhentning af ovennævnte data er taget fra Dispositionsforslag for Qasigiannguit og Aasiaat dateret , INUplan, PAP og NIRAS

14 Qasigiannguit Qasigiannguit har to fjernvarmenet (Net 1 og net 2), som bliver drevet af Nukissiorfiit. I net 1 leveres restvarme fra elværk og net 2 sker opvarmningen udelukkende via oliefyret kedel. I Qasigiannguit vil det være en fordel at få koblet disse to fjernvarmenet sammen, således at rest varmen fra elværket kan udnyttes fuldt ud. I forbindelse med sammenlægningen vil der være mulighed for at få koblet nye fjernvarmekunder på nettet og derved vil der være mulighed for nedlæggelse af flere kedelcentraler. I Qasigiannguit udnyttes restvarmen fra el-produktionen ikke fuldt ud. Kun 59 % af overskudsvarmen, der frigives i dieselmotorerne ved el-produktion, udnyttes i dag i det ene af byens to fjernvarmenet. Årsagen hertil skyldes hovedsagelig et for lille fjernvarmenet samt et afkølingsproblem hos kunderne. Det kan ikke afvises, at sagen yderligere kan skyldes kapacitetsbegrænsninger i produktionsanlægget Indhentning af ovennævnte data fra Konsulentundersøgelse om Vedvarende Energi ved Aasiaat og Qasigiannguit, dateret november 2016, Rambøll Bygning MWh i Liter olie Eksist. oliekedler normalt B-709 Fiskefabrik, varme x 1450 kw B-480 Lager, Havnen x 464 kw B-68 Butik x? kw B-721 Sportshal x 184 kw B-150 Kommuens Adm x 178 kw B-385 Forsamlingshus X? kw B-702 Tele x 178 kw B-381 Brandstation x 150 kw B-439 Vuggestue x 178 kw B-203 Gl. butikl x 178 kw B-158 Butik varmelager x? kw Indhentning af ovennævnte data er taget fra Dispositionsforslag for Qasigiannguit og Aasiaat dateret , INUplan, PAP og NIRAS

15 1-12 Bygning 4.12 Ilulissat Ilulissat har fire fjernvarmenet, to af disse bliver drevet af Nukissiorfiit, et stort net 1 og et lille net 2 (B-1440). De to andre fjernvarmenet er forbrændingsnet som forsyner INI`s kedelcentraler B-1034 og B-1198 samt Nukissiorfiit kedelcentral B Det sidste fjernvarmenet er ved B Nukissiorfiit udnytter overskuds el fra vandkraften og køber overskudsvarme fra forbrændingsanlægget. Elektrokedlerne i Ilulissat er ret nye, men mange af de oliefyrede kedelcentraler er af ældre dato. Det kunne være fordel at koble fjernvarmenettende sammen således, at mange af de ældre kedelcentraler kunne nedlægges. El MWh i 2015 MWh i 2015 Liter olie Eksist. Oliekedler + el-kedel B-11 Pissiffik? kw +1x90 kw el-kedel B-120 Royal Greenland? kw + 1x375 kw, 1x600 kw elkedel B-126 Børnehjem? kw +1x75 kw el-kedel B-172 Angaju? kw +1x45 kw el-kedel B-612 Butik Knud Pedersen? kw +1x60 kw el-kedel B-636 Brandstation? kw +1x90 kw el-kedel B-671 SPS Skolen? kw +1x300 kw el-kedel B-750 Vuggestue? kw +1x60 kw el-kedel B-889 KNI lager pakhus? kw +1x300 kw el-kedel B-947 Fritidsklub? kw +1x45 kw el-kedel B-963 Kommunekontor 1x178 kw, 1x330 kw +1x150 kw el-kedel B-986 Jørgen Brøndlund Skolen 2x295 kw, 1x180 kw +375 kw elkedel B-1032 Beskyttet pensionat? kw +45 kw el-kedel B-1034 INI kedelcentral ved Atersuit 3x436 kw + 2x450 kw el-kedler B-1120 Nukariit Børnehave? kw +1x45 kw el-kedel B-1128 Hotel Arctic ny + gammel del? kw +1x45+1x105 kw el-kedel B-1138 Lufthavn? kw +1x375 kw el-kedel B-1198 INI kedelcentral v. Marus Sivertseri 2x580 kw + 2x225 kw el-kedler Aqq B-1237 Fritidshjem Marralinnguaq? kw +1x30 kw el-kedel B-1256 Hangar (Lufthavnen)? kw +1x75 kw el-kedel B-1311 Indkvartering Sermermiut Aqq.? kw +1x30 kw el-kedel B-1340 Centermarked? kw +1x90 kw el-kedel B boliger på Niels Dorph-ip Aqq.? kw +1x60 kw el-kedel B-1368 Pissiffik? kw +1x225 kw el-kedel B-1371 Blokke på Niels Dorph-ip Aqq.? kw +1x75 kw el-kedel B-1410 Sikkerneq Børnehave? kw +1x30 kw el-kedel B-1485 INI ved Nasiffik? kw +1x600 kw el-kedel B-1568 Sillit Skolen? kw +1x180 kw el-kedel B-1583 Kollegier Sermermiut? kw +1x180 kw el-kedel B-1600 Hotel Icefjord? kw +1x150 kw el-kedel B-1665 Baggers radiobutik og kontorer? kw +1x45 kw el-kedel B-1670 Kollegier Kaaleeraq? kw +1x225 kw el-kedel B-1702 EMJ Entreprenør? kw +1x75 kw el-kedel B-1720 SPS kollgiet Qoororsuup Aqq? kw +1x225 kw el-kedel B-1943 Ny bygning ved B-1717? kw +1x225 kw el-kedel B-1960 Nyt vandrehjem v. N25? kw +1x75 kw el-kede B-1970 Nyt kontorhus ved B-1665

16 1-13 I Ilulissat kører forbrændings varmen i serie med andre kunderes kedelcentraler, her bør anlægget ombygges således fjernvarmepumperne køre mod hinanden, Kedelcentralerne har i dag fået installeret elektrokedler, så olieforbrug er i dag næsten lige nul. Ved at ændret forbrændingsvarme nettet til et fjernvarmenet hvor pumperne køre mod hinanden, vil give mulighed for at koble flere kunder på fjernvarmenettet og få udnyttet forbrændingsvarmen samt overskuds el fra vandkraften. For at spare på drift og vedligeholdelse af kedelcentralerne, bør der kikkes på mulighed for nedlægges af nogen af kedelcentralerne. Principdiagram af nuværende forhold: Principdiagram af forslået ændring Se også Undersøgelse af affaldsvarmeafsætningsforhold i Ilulissat, dateret , Rambøll

17 Qeqertarsuaq Qeqertarsuaq har ingen fjernvarmenet og derved ingen udnyttelse af elværkets restvarme. Det være en fordel at tænke på få etableret røggasveksler, HT-veksler og LT-veksler på elværket samt få etableret et fjernvarmenet op til nævnte kedelcentraler samt andre kunder, som ligger tæt på det nye fjernvarmenet, ligeledes kunne der med fordel blive etableret en ny fælles spidslast varmeværk på elværket. En fjernvarmetilslutning kan spare bygningsejerne for udgifterne til en udskiftning af de eksisterende oliefyrede kedler, der flere steder er nedslidte. I Qeqertarsuaq var der et el salg på kwh i 2014, med et skønnet tab i el-nettet på 10 % vil el-produktionen være omkring 3550 MWh. Med en samlet elværks virkningsgrad på 80 %, vil de være muligt at sælge det samme i varme 3550 MWh svarende til liter olie. Med en nuværende oliepris på kr. 5,75 pr. liter olie, svarende dette til indtægt på kr Etablering omkostningerne for et fjernvarmenet og restvarmeudstyr i Qeqertarsuaq er skønnet til omkring 15 millioner dette giver en simpel tilbagebetaling tid på 6,11. For infrastruktur projekter af denne art, hvor den tekniske/ økonomiske levetid er omkring er tilbagebetalingstider på mindre end 12 meget meget fine. Prioriteringsfaktoren er væsentlig under de 0,7 og hører derfor med sine (0,13-0,15) til blandt nogen af de lavest hængende projekter der bør til vælges først. Den rigtige fremgangsmåde på udvælgelse og prioritering af projekter er naturligvis at foretage en reel nuværdiberegning for projekterne. Bygning Årlig MWh Liter olie i 2012 Eksist. oliekedler B-489 Plejehjem B-425 Skolen x308 kw B-584 Hallen x119 kw B-510 kommunen x119 kw B-812, som forsyner B- 804 B Uummannaq Nukissiorfiit har ingen fjernvarmenet i Uummannaq, men levere restvarme fra elværket til nogle af de ovennævnte kedelcentraler. Rest varmen køre i serie med kedelcentraler, og Nukissiorfiit har ingen varmetjeneste i Uummannaq Bygning Årlig MWh Eksist. oliekedler B-8 B-195 Skole B x?? B-394 B-395 B-905 Hallen B-710 Kommunekontoret B-1494

18 Upernavik Upernavik har ingen fjernvarmenet og derved ingen udnyttelse af elværkets restvarme. Det være en fordel at tænke på få etableret røggasveksler, HT-veksler og LT-veksler på elværket samt få etableret et fjernvarmenet til ovennævnte kedelcentraler samt andre kunder, som ligger tæt på det nye fjernvarmenet, ligeledes kunne der med en fordel blive etableret en nyt fælles spidslast varmeværk på elværket. En fjernvarmetilslutning kan spare bygningsejerne for udgifterne til en udskiftning af de eksisterende oliefyrede kedler, der flere steder er nedslidte. I Upernavik var der en el salg på kwh i 2014, med et skønnet tab i el-nettet på 10 % vil el-produktionen være omkring MWh. Med en samlet elværks virkningsgrad på 80 %, vil de være muligt at sælge det samme i varme MWh svarende til liter olie. Med en nuværende oliepris på kr. 5,75 pr. liter olie, svarende dette til indtægt på kr Etablering omkostningerne for et fjernvarmenet og restvarmeudstyr i Upernavik er skønnet til omkring millioner dette giver en simpel tilbagebetaling tid på 5-7. For infrastruktur projekter af denne art, hvor den tekniske/ økonomiske levetid er omkring er tilbagebetalingstider på mindre end 12 meget meget fine. Prioriteringsfaktoren er væsentlig under de 0,7 og hører derfor med sine (0,13-0,15) til blandt nogen af de lavest hængende frugter. Den rigtige fremgangsmåde er naturligvis at foretage en reel nuværdiberegning for projekterne. Bygning Årlig MWh Liter olie i Eksist. oliekedler B-915 Kommunekontor? B-656 Posthus? B-1090 sygehus? B-1091 Alderdomshjem? B-1252 Brandstation? B-945 Skole mm? B-1711 Kulturhuset 2 x 125 kw Se DISPOSITIONSFORSLAG for Afsætning af restvarme, Upernavik Rambøll Sag.: dateret , Rambøll 4.16 Tasiilaq Vandkraftværket ved Tasiilaq producerer kun elektricitet til lys og kraft, og der er ingen elektrokedler til evt. udnyttelse af overskuds el i byen. Om det kan betale sig at opsætte elektrokedler eller evt. varmepumper, bør undersøges nærmere. Bygning Årlig MWh Liter olie i Eksist. oliekedler B x 178 kw B x? B-1341? B-1671? B-1045? B x 200 kw B x 330 kw B-1720 B-1245 B x 330 kw

19 Qaanaaq I fjerntliggende byer som Qaanaaq tæt ved Nordpolen og med kun godt 600 indbyggere er udfordringen effektiv udnyttelse af enhver ressource herunder energiressourcerne. Da det grundet placeringen og forholdene er knapt med lokale energiressourcer (herunder VE) er målet at minimere forbruget af tilsejlet arktisk gasolie på den mest omkostningseffektive måde. Byens el- og varmeforsyning dækkes af dieselmotorer og spidslastkedler. Fra el-produktionen udnyttes restvarmen i byens fjervarmenet. Energiforsyningen viser bemærkelsesværdig høj energieffektivitet: Overskudsvarmen fra el-produktionen dækker ca. 70 % af den samlede varmeproduktion; Motoranlæggene udnytter lidt mere end 89 % af den samlede ind fyrede brændselsenergi til at levere nyttiggjort el og varme; Spidslastkedlerne kører med virkningsgrad på 97 %. Fjernvarmeinfrastrukturen samt optimal udnyttelse af temperaturpotentialer i energiprocesserne er nøglen til denne høje energieffektivitet. Erfaringerne fra Qaanaaq er forbillede for de effektivitetsforbedringer, som foreslås i de byer der har restvarme og de byer som ikke har restvarme udnyttelse. Qaanaaq har gennem mange haft det mest effektive dieselmotor- og spidslastanlæg i Grønland, sammenlignet med andre værker som er i drift 24/7. (Artikel fra Fjernvarmen 12/2006). Desværre viser Qaanaaq efter 2010 en tendens til at være stagneret og endog gå i negativ retning. Hvad dette skyldes, bør Nukissiorfiit se på med største alvor. Et nyt kraftvarmeværk er blevet opført i sommeren KONKLUSION I forbindelse med udarbejdelse af en tidsplan for overtagelse af kedelcentraler er der i flere byer tænkt på udvidelse af fjernvarmenettende eller en etablering af fjernvarmenet, en udvidelse eller etablering af fjernvarmenet giver flere fordele. Med fjernvarme f man leveringssikkerhed og mindre vedligeholdelse af kedelcentralerne, og man har mulighed for at få de større kedelcentraler med på fjernvarmenettet som standby varmeværk. Med fjernvarme kan forskellige energikilder udnyttes, fordi et fjernvarmesystem kan omstilles til at køre på andre overskudsenergikilder, som f.eks., restvarmeproduktionen fra elværkerne, overskudsvarme fra forbrænding (affald), solenergi, varmt vand fra undergrunden, overskuds el fra vandkraften eller vindenergi. Det giver mulighed for at udnytte præcis den energikilde, der er mest af i samfundet, og dermed er fjernvarme også fremtidssikret - både af hensyn til at finde den mest økonomiske og den mest miljøvenlige løsning.

20 REFERENCER Reference bilag: 1. Dispositionsforslag for Qasigiannguit og Aasiaat vandkraft dateret , Inuplan, PAP og NIRAS 2. Tilstandsvurdering af Kedelcentral B-2737 Avaalaqiaq dateret , Rambøll. 3. Tilstandsrapport af kedelcentral B-391, Farip Aqqutaa 7 dateret april 2010, Rambøll. 4. Tilstandsvurdering af forsyningsanlæg i Kangerlussuaq, bilag 3 varmeforsyning dateret Undersøgelse af affaldsvarmeafsætningsforhold i Ilulissat, dateret , Rambøll. 6. Qorlortorsuaq Vandkraftværk, afsætningsgrundlag afbrydelig elvarme Narsaq og Qaqortoq dateret november 2013, PAP (Ingeniørfirmaet P.A. Pedersen) 7. Byggeprogram for fjernvarmeforbindelse af VVN/HNV i Nuuk dateret september Konsulentundersøgelse om vedvarende energi ved Aasiaat og Qasigiannguit dateret november 2016, Rambøll 9. DISPOSITIONSFORSLAG for Afsætning af restvarme, Upernavik Rambøll Sag.: dateret , Rambøll 10. Fjernvarme i Qeqertarsuaq et bachelorprojekt udarbejdet af to maskinmester studerende dateret Rådgiverudbudsprojekt for Sammenkobling FV-net 1 og FV-net 3 forbi svømmehal i Sisimiut dateret 20. december 2016