FRIKOMMUNEORDNING II WORKSHOP - REBILD

Transkript

1 FRIKOMMUNEORDNING II WORKSHOP - REBILD

2 HVEM ER JEG? Michael Friis Larsen Chefkonsulent ved Rambøll Management Consulting cand.scient.adm fra Aalborg Universitet Tidligere tilknyttet CARMA på Aalborg Universitet Har været udførende projektleder på evalueringen af frikommuneordning I og på evaluering af udvalgte frikommuneforsøg på beskæftigelsesområdet Har støttet det nordjyske frikommunenetværk med ansøgninger i første og anden runde (formkrav ved lovpligtige samtaler og forsøg med fleksibilitet i rehabiliteringsteam) Har gennemført en række analyser og evalueringer på beskæftigelsesområdet for bl.a. BM og STAR

3 DAGENS PROGRAM Dagens program : Præsentation og oplæg om erfaringer fra frikommuneordning I Rammer for frikommuneordning II Nordjyske forsøg og status Gennemgang af ansøgning om formkrav ved lovpligtige samtaler Gruppearbejde: Hvad kan være relevant at arbejde videre med i Rebild Pause Oplæg om andre forsøg, implementering og behov for evaluering Gruppearbejde: Hvad er relevant ift. Rebild, implementering og evaluering Opsamling på dagen og afrunding

4 FRIKOMMUNEORDNING I Formål med frikommuneordning I: Et opgør med unødigt bureaukrati overalt i den kommunale sektor Tillid til de offentlige medarbejdere Mere råderum og indflydelse til kommunale politikere og ledere. De 9 frikommuner: Fredensborg, Fredericia, Gentofte/Gladsaxe (fælles ansøgning), Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg Seks af frikommunerne har i større omfang har benyttet sig af mulighederne i ordningen, de resterende tre har oplevet forskellige udfordringer

5 ERFARINGER FRA ANSØGNINGEN TIL FRIKOMMUNEORDNING I Frikommuneordningen er lykkedes med at igangsætte en omfattende proces med nytænkning i forbindelse med afbureaukratisering og regelforenkling Der blev ansøgt om 599 forsøgsprojekter, 260 blev igangsat og 173 blev taget i brug i det daglige arbejde. 155 af forsøgsansøgningerne fik afslag Ministerierne påpeger at der i de indledende faser blev udfærdiget for brede og upræcise forsøgsansøgninger fra nogle af kommunerne Beskæftigelsesområdet omfattede 29 pct. af alle ansøgte forsøg I ansøgningsprocessen fandt flere kommuner ud af, at der var mange ting de kunne gøre uden fritagelse

6 LÆRING OG ANBEFALINGER FRA ANSØGNINGSRUNDE TIL FRIKOMMUNEORDNING I Der bør tidligt ske en forventningsafstemning mellem frikommuner og statslige ministerier Frikommunerne bør finde den rette balance mellem simple og innovative forsøg Frikommunerne bør understøtte processen med en stærk projektorganisation Der bør ske en hurtig afklaring af reformer og lovændringers konsekvenser for igangsatte frikommuneforsøg

7 ERFARINGER FRA EVALUERINGEN AF FRIKOMMUNEORDNING I Frikommunerne har primært været glade for deres forsøg og vurderer at forsøgene har potentiale i andre kommuner Omkring 60 pct. af forsøgene oplever i høj grad eller i meget høj grad at have realiseret deres formål - ca. 25 pct. i nogen grad Innovative og omfattende forsøgsprojekter skaber i højere grad høj målopnåelse og gode resultater Hovedparten af frikommunerne har oplevet en bedre ressourceudnyttelse og effektivitet - typisk anvendt til at forbedre kvalitet og serviceniveau Oftest opnået ved, at frikommunerne blev fritaget for procesregler og kunne tilrettelægge drift og organisation mere hensigtsmæssigt Analyser viser at fokus på implementering og ledelsesopbakning er centralt for forsøgenes resultater

8 ERFARINGER FRA FRIKOMMUNEFORSØG PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET Individuel opfølgning i sygedagpengesager Gennemført i Fredensborg, Vejle, Viborg, Gladsaxe og Gentofte Frikommunerne anbefaler, at landets øvrige kommuner ligeledes får mulighed for at fastlægge rammerne for sygedagpengemodtageres opfølgningsforløb efter de sygemeldtes individuelle behov En generel udbredelse vil give mere plads til medarbejdernes faglighed Potentialet for generel udbredelse er dog ikke entydigt, idet resultaterne af forsøgene afhænger meget af, hvordan kommunerne implementerer forsøget Det er især vigtigt, at kommunerne er i stand til at skabe en kulturændring blandt medarbejderne, hvor der sættes yderligere krav til faglige kvalifikationer og løbende faglig sparring

9 ERFARINGER FRA FRIKOMMUNEFORSØG PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET Ny organisering af beskæftigelsesindsatsen Gennemført i Fredensborg, Vejle, Gladsaxe, Gentofte, Odense og Vesthimmerland. I Fredensborg giver en samlet borgermodtagelse mulighed for at tilbyde borgerne øget kvalitet i modtagelsen. Derudover er der skabt øget produktivitet i opgavevaretagelsen I Odense er der opnået besparelser i forbindelse med uklare sager og ankesager. Har ikke oplevet ændringer i sanktionsgraden Fælles indgang i Vejle vurderes at have givet en bedre borgerservice med et højt tilfredshedsniveau I Vesthimmerland fremhæves det, at de har fået mere sammenhæng i borgerforløbene og en bedre ressourceudnyttelse I Gentofte og Gladsaxe har forsøget resulteret i mere sammenhængende og meningsfulde forløb for borgerne og en styrket faglighed og fleksibilitet i sagsbehandlingen

10 ERFARINGER FRA FRIKOMMUNEFORSØG PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET Udvidet virksomhedspraktik Gennemført i Fredensborg, Gentofte, Odense, Vejle og Viborg Forsikrede ledige kan komme i virksomhedspraktik i op til 13 uger frem for op til 4 uger. Kommunernes vurdering er, at et længerevarende praktikforløb generelt har positiv betydning for såvel de borgere og virksomheder Borgerne fremhæver, at det udvidede praktikforløb bidrager med opkvalificering og relevant erhvervserfaring, men at det er vigtigt at have fokus på den lediges ønsker og behov Virksomhederne har også været positive over for forsøgene; Bedre mulighed for at se borgeren an, inddrage borgeren i mere komplicerede opgaver samt spare ressourcer på oplæring

11 ANBEFALINGER FRA FRIKOMMUNEEVALUERINGEN Allerede i ansøgningsfasen er det centralt, at kommunerne gør sig tanker om, hvad de ønsker at sætte i stedet for de statslige regler, som de fritages fra Især i forbindelse med de mere omfangsrige og innovative forsøg, bør det nøje overvejes at beskrive i ansøgningen, hvordan kommunen ønsker at ændre praksis på baggrund af fritagelsen. Det er centralt, at lægge vægt på implementering og organisering af forsøgene Slutevalueringen viser at implementering og ledelsesfokus har afgørende betydning for forsøgenes resultater, hvilket også bør tages i betragtning i ansøgningen. Det er centralt, at der udvikles en fleksibel og ambitiøs evalueringstilgang, som er tilpasset de enkelte forsøg, og sætter fokus på behovet for resultatdokumentation Sektorministerierne vurderer at der i mindre grad er blevet indsamlet tilstrækkelig stærk dokumentation i evalueringerne. BM fremhæver, at den manglende evidens kan være en central barriere for, at ny lovgivning kan påvirkes direkte på baggrund af erfaringerne fra forsøget.

12 FRIKOMMUNEORDNING II Nye forsøg fra Formålet med det nye frikommuneforsøg er at få ny viden og praktiske erfaringer, der kan bane vejen for en bedre opgaveløsning gennem effektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring i alle kommuner (OIM.dk) Frikommuneforsøget organiseres i netværk af frikommuner, der samles om at lave forsøg indenfor et fælles tema Der er udpeget 8 frikommunenetværk - i alt 44 forskellige kommuner Det nordjyske netværk omhandler temaet: En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats

13 FØRSTE ANSØGNING TIL FRIKOMMUNEORDNING II Der blev givet godkendelse til 17 forsøg på landsplan 5 forsøg blev godkendt i det nordjyske netværk 1. Formkrav ved lovpligtige samtaler fritagelse fra krav til frekvens, form og indhold i samtaler 2. Mikrolån tilbyder ledige med en realistisk forretningsidé et mikrolån 3. Fleksibilitet i forhold til forholdskravene fritagelse fra forholdstalkrav ved virksomhedspraktik 4. Fleksible rammer for uddannelse fritagelse for reglen om max 6 ugers uddannelse inden for de første 26 ugers ledighed 5. Mulighed for at fremme iværksætteri godkendt for dimittender

14 ANSØGNING OM FORMKRAV VED LOVPLIGTIGE SAMTALER Samtalernes form 1 Fritagelse fra samtalernes form. Så de fx kan afholdes telefonisk eller digitalt Samtalernes indhold Samtalernes kadence 2 Fritagelse fra det lovpligtige indhold I samtaler, så der kan gennemføres mere målrettede og fokuserede samtaler Fritagelse fra den lovpligtige kadence, så samtaler kan tilrettelægges mere fleksibelt 3 15

15 SAMTALENS FORM Giver mulighed for at afholde samtalerne på følgende vis: Telefonisk, digital eller på anden måde Gruppesamtaler Branchemøder Via andre Mere fleksibilitet mere motivation: Personligt fremmøde ikke altid er nødvendigt for at opnå den ønskede effekt af samtalen. Nemmere planlægning af samtaler for borgere i småjobs: Planlægning af samtaler med personlig fremmøde kan være en udfordring for borgere med småjobs Bedre kontakt med borgere med psykiske problemer: telefoniske og digitale samtaler vurderes som mere effektfulde for nogle borgere med psykiske problemer.

16 SAMTALENS INDHOLD Nye lokale samtaleskabeloner: Nye lokale skabeloner til samtalerne med udgangspunkt i anerkendte metoder. fx med udgangspunkt i Håndbog i jobrettede samtaler Bedre kobling til selvbooking: Kommunerne kan bedre benytte selvbooking til at koble til det konkrete indhold i samtalen. Borgerne får øget mulighed for at booke samtaler med et indhold der passer til deres behov.

17 SAMTALERNES KADENCE Eksempler på samtaler kommunerne ønsker at udskyde: Samtaler med sygemeldte borgere, der venter på afklaring fra lægen i nærmeste fremtid Samtaler med borgere, som følger et behandlingsforløb Samtaler med sæsonledige, som er ledige i en kort periode Borgere i ressourceforløb, hvor der er anbefalet tid og ro fra psykiatrien Eksempler, hvor kommunerne ønsker at holde hyppigere samtaler: Borgere der lige har afsluttet en kompetenceudviklende uddannelse Borgere med forældet uddannelse, som har risiko for langtidsledighed Motiverede borgere, som har brug for hjælp til jobsøgning Sæsonledige, som kun har en løs tilknytning til en konkret arbejdsgiver. Faglærte sæsonledige som har opkvalficieringsbehov

18 ANSØGNING OM FORMKRAV VED LOVPLIGTIGE SAMTALER Mulighed for at rykke fællessamtalen med a-kassen Frihed til at rykke fællessamtalen med a-kassen til den 2. eller 3. samtale i forløbet med de forsikrede ledige. koordineringen mellem borger, a-kasse og jobcenter forsinker ofte borgerens indsats Ved at flytte den fælles samtale til 2. eller 3. samtale i jobcenteret bevares den positive effekt af at samarbejde tæt Mange borgere selv ønsker en tidlig kontakt, og booker derfor selv den første samtale, inden jobcentret når at indkalde til fællessamtalen. Fællessamtalen vil blive mere kvalificeret ved at borger har gået ledig i en længere periode.

19 ANSØGNING OM FORMKRAV VED LOVPLIGTIGE SAMTALER Målgrupper fritaget for formkrav ved lovpligtige samtaler: 2.1 Dagpengemodtagere 2.2 jobparate kontanthjælps- eller integrationsydelsesmodtagere 2.3 aktivitetsparate kontanthjælps- eller integrationsydelsesmodtagere 2.4 Revalidender 2.5 Sygedagpengemodtagere 2.7 fleksjobbere/fleksjobvisiterede 2.11 Personer i ressourceforløb 2.12 og 2.13 Uddannelseshjælp uddannelsesparate og aktivitetsparate 2.14 jobafklaringsforløb

20 GRUPPEARBEJDE Sæt fokus på følgende: Hvilke dele af ansøgningen kan være interessante at arbejde videre med i Rebild? Hvilke målgrupper anser I som mest interessante at medtage i forsøget i Rebild? Hvad ønsker I at opnå ved deltagelse i dette forsøg?

21 ANDEN ANSØGNING TIL FRIKOMMUNEORDNING II Følgende ansøgninger skrives til 2. runde: Rehabiliteringsteam, fleksibilitet Brug af psykologer i indsatsen til behandling Fleksibilitet på sygedagpengeområdet, herunder fx lempede krav om lægeattester Forsøg med 8 ugers virksomhedspraktik for udvalgte målgrupper af forsikrede ledige Uddannelsespålæg til aktivitetsparate unge

22 ANSØGNING OM FLEKSIBILITET I REHABILITERINGSTEAM Mulighed for at kunne vælge hvilke sager, der skal for rehabiliteringsteam Jobafklaringsforløb Åbenlyse fleksjob Alle sager om seniorførtidspension Undtagelse for krav om anvendelse af LÆ 265 generelt i sager, hvor sagen er velbelyst fra andre sundhedsinstanser Mere fleksible regler omkring anvendelse af sundhedsfaglig rådgivning i løbende sager, herunder at der ikke altid skal være krav om, at denne leveres fra Klinisk funktion

23 IMPLEMENTERING Evalueringen af frikommuneordning I viser at implementering er centralt for at forsøgene bliver en succes Det er vigtigt at implementeringen får ledelsesmæssig fokus Der er behov for at skabe en ny kultur, hvor frontmedarbejderne skal bringe deres faglighed mere i spil Der er behov for udarbejdelse af nye arbejdsgange eventuelt sammen med de andre kommuner Der kan være brug for kompetenceudvikling af medarbejdere (fx kompetenceudviklingsfond ved AMK)

24 IMPLEMENT THROUGH CAPACITY BUILDING LETTING IT HAPPEN Practitioner receives information, but is left alone to interpret and change local routines and practices. HELPING IT HAPPEN Practitioner receives information and support to interpretation, but is left alone to adapt local routines. MAKING IT HAPPEN Practitioner receives information and support to both interpretation, and implementation.

25 EVALUERING AF FRIKOMMUNEFORSØG HVAD ER AMBITIONEN Den skal overholde minimumskrav fra IØ Den skal give os en grundig opsamling af erfaringer fra forsøget Den skal give os en vurdering af forsøgets effekter Den skal kunne påvirke BM/STAR til at sætte fokus på området og eventuelt gennemføre flere forsøg Den skal overbevise landspolitikere om at forsøget bør gøres til generel lovgivning Den skal samle systematisk op på både erfaringer fra forsøget og de opnåede effekter Den skal kunne påvirke BM/STAR til at ændre lovgivning på landsplan

26 PREREQUISITES FOR METHODS After Simple difference Beforeafter Differencein-difference Regression Matching RCT Method of comparison Results after the intervention. E.g. participator y experienced change Average difference in results before and after interventio n Change in results between treatment and comparison group after interventio n Relative change in results for treatment group (before/ after) compared to comparison group (before/ after) Difference in results for treatment group compared to comparison group controlled for alternative explanatory variables Difference in results for treatment group compared to the matched comparison groups Difference in results for randomly assigned treatment and control group Demand of comparison group % % Through matching + Through random draw Measuremen t (what/ when) Degree of certain knowledge After Before and after After Before and after (Before and) after and background variables (Before and) after and background variables (Before and) after and background variables

27 MODNING AF METODER METODEBESKRIVELSE Detaljeret beskrevet indsats (Kerneelementer identificeret, mekansimer beskrevet, fidelitetsredskaber) Lovende indsats Evidensbaseret program Delvist beskrevet indsats (Kerneelementer identificeret, evt. fidelitetsredskaber) Metodeudvikling Løst bekrevet indsats (forandringsteori eller arbejdsagange beskrevet) Innovation De 1000 blomster EFFEKTDOKUMENTATION

28 FASEOPDELT EVALUERINGSDESIGN? Klargøring og metodemodning (Fase 1) Implementering og opfølgning (Fase 2) Udbredelse af metoder og læring (Fase 3: Evaluering) Udarbejdelse af forsøgsindsatsen og forandringsteori Udarbejdelse af metodebeskrivelser Løbende opfølgning på milepæle og mål Løbende monitorering af indsatser og resultater Tværgående netværksmøder Revision af metodebeskrivelser Udarbejdelse af tværgående forandringsteorier Vurdering af implementeringsparathed Udarbejdelse af implementeringsplan Erfaringsmøder på tværs af kommuner Eventuel implementeringsstøtte med afsæt i aktionslæring Udbredelse af redskab til eftersyn af indsatsen

29 EVALUERING OG DATAINDSAMLING Spørgsmål angående ansøgningsrunde II og III: Har I input til de igangværende ansøgninger? Har I bud på andre områder, hvor der kan søges? To centrale spørgsmål om evaluering: Hvad bør ambitionen være for evalueringen? Hvad bør vi vide når forsøget er slut? Effekter, besparelser eller tilfredshed?

30 TAK FOR I DAG