Seminar 14. og 15. april 2011

Transkript

1 DANSK BOOLOGISK SELSKAB - et selskab for kvægproduktion og sundhed Seminar 14. og 15. april 2011 Tema Smittebeskyttelse fra stort til småt Hotel Pejsegården, Brædstrup

2 Tak for deltagelse til: Merial Norden A/S Bayer Intervet Schering Plough Boehringer Ingelheim

3 Dansk Boologisk Selskabs formål er inden for fagområdet kvæg at fremskaffe viden om produktion, effektivitet, sundhed og produktkvalitet, at udbrede anvendelse af den eksisterende viden, at skabe et forum for tværdisciplinær diskussion af kvægbrugets problemer og etik, og derved fremme en fri udveksling af viden og ideer. Selskabets medlemmer er tilknyttet forskning og rådgivning inden for kvægbruget og udgør 250 medlemmer, heraf ca. to tredjedele dyrlæger og ca. en tredjedel agronomer og landbrugsteknikere. Selskabet holder et seminar hvert år i april. Dette seminar er selskabets hovedaktivitet. Bestyrelsens sammensætning, april 2011: Formand: Næstformand: Kasserer, medlems og sponsoransvarlig Sekretær: Seminarkoordinator Webansvarlig Seminar evalueringsansvarlig Dyrlæge Peter Lauridsen, Varde Dyrehospital Nordre Boulevard 96A, 6800 Varde Tlf.: , mail: pela@vetvet.dk Agronom, Helle Dahl schmidt Vestjysk Landboforening Herningvej 5, 6950 Ringkøbing Tlf , mail: hds@vlj.dk Agronom, Jehan Ettema Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Forskningscenter Foulum, Postbox 50, 8830 Tjele Tlf , mail: jehan.ettema@agrsci.dk Dyrlæge Dorte Bay Lastein Institut for Produktionsdyr og Heste Medicin og Kirurgi. Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer. Københavns Universitet, Dyrlægevej 48, st., 1870 Frederiksberg C Tlf.: , mail: bay@life.dk.dk Agronom Thomas Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg Agro Food Park 15, 8200 Århus N Tlf.: , mail: tha@vfl.dk Agronom Rina Oldager Miehs Syddansk Kvæg Billundvej 3, 6500 Vojens Tlf.: , mail: rim@sd-k.dk Fagdyrlæge Birgit Olesen Aulum-Vilbjerg Dyrlægerne Bredgade 54, 7480 Vilbjerg Tlf.: , mail: birgit-olesen@mail.dk Hjemmeside: 3

4 4

5 VEDTÆGTER for DANSK BOOLOGISK SELSKAB - et selskab for kvægproduktion og sundhed. Stiftet den Selskabets navn er Dansk Boologisk Selskab, et selskab for kvægproduktion og sundhed. 2 Selskabets formål er at: a. Fremme kendskabet til optimal kvægavl og - produktion, til produktkvalitet og til dyrenes sundhed og velfærd. b. Fremme kendskabet til aktuelle sygdomsproblemer, deres bekæmpelse og forebyggelse. c. Skabe et forum for tværfaglig diskussion af kvægbrugets problemer og stimulere fremskaffelsen af ny viden. Disse formål tilgodeses ved afholdelse af møder, kurser og anden informationsvirksomhed. 3 Selskabets grundlag og medlemmer er dyrlæger, agronomer og andre personer med tilknytning til rådgivning, undervisning og forskning på kvægområdet. Selskabet kan også optage medlemmer med anden baggrund, der arbejder i erhvervsvirksomheder, kvægavlsforeninger, landboorganisationer eller lignende, der arbejder indenfor områder, der omfattes af selskabets formål. Indmeldelse i selskabet sker ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen. Alle indmeldelser skal forelægges den førstkommende generalforsamling til godkendelse. Udmeldelse af selskabet skal ske skriftligt til bestyrelsen. Udmeldelse sker desuden automatisk, hvis kontingent betaling ikke er sket senest 14 dage efter udsendelse af rykkerskrivelse. Genindmeldelse kan derefter ske under forudsætning af samtidig indbetaling af eventuelle restancer. 4 Selskabets regnskabsår følger kalenderåret. Medlemskontingentets størrelse fastsættes af bestyrelsen. 5 Selskabet ledes af en bestyrelse på syv personer. Disse opstilles og vælges på den årlige generalforsamling. Valget gælder for 3 år ad gangen, således at der hvert år afgår 2 medlemmer, hvert 3. år dog 3 medlemmer (første gang ved generalforsamlingen i 1990). Al opstilling og valg skal ske skriftligt. Af bestyrelsens medlemmer skal mindst 2 være agronomer med tilknytning til kvægbrugsrådgivning, mindst 2 have hovedbeskæftigelse i veterinær landpraksis og mindst 2 være ansat ved veterinære/landbrugsvidenskabelige forskningsinstitutioner. Den, der ved valg til de enkelte grupper får næsthøjest stemmetal, er valgt som suppleant for gruppen. Bestyrelsesmedlemmer kan kun genvælges én gang. Selskabet har to revisorer. Generalforsamlingen vælger hvert år én revisor for en to-årig periode. Den, der ved revisorvalget får næsthøjest stemmetal, er valgt som suppleant for revisorerne. Intet medlem kan nægte opstilling og valg til bestyrelsen og revisorposter. Intet medlem er pligtigt til at modtage genvalg. 6 Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, sekretær og kasserer. 5

6 Bestyrelsen nedsætter de udvalg, den finder nødvendige. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen oppebærer et honorar for bestyrelsesarbejdet svarende til arbejdsgruppehonorar pr. bestyrelsesmøde, dog max. kr pr. år pr. bestyrelsesmedlem, herudover udbetales der kørselsgodtgørelse. Deltagelse i arbejdsgrupper honoreres med et beløb fastsat af bestyrelsen. 7 Generalforsamlingen er selskabets højeste myndighed. Generalforsamlingen afholdes én gang årligt i 2. kvartal. Generalforsamlingen skal ved brev til medlemmerne indvarsles mindst tre uger før afholdelse. Denne udsendelse indeholder liste over nye medlemsemner. Generalforsamlingens dagsorden: a. Valg af dirigent. b. Godkendelse af nye medlemmer. c. Bestyrelsens beretning om selskabets aktivitet i det forløbne år. d. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse. e. Fremlæggelse af budget for indeværende år. f. Forslag fra bestyrelsen og/eller medlemmer. g. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse. h. Valg af revisor og suppleant i. Eventuelt. Medlemmerne kan senest 1. februar skriftligt tilstille bestyrelsen motiveret forslag til behandling under generalforsamlingens dagsorden punkt f. Hvis intet andet udtrykkeligt er nævnt i selskabets vedtægter, kan beslutningen på generalforsamlingen træffes ved simpelt flertal blandt de stemmeberettigede tilstedeværende. Vedtægtsændringer kan kun vedtages, såfremt forslag herom fremgår af den udsendte dagsorden. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det påkrævet, eller når 25 % af medlemmerne skriftligt til bestyrelsen fremsætter ønske herom. Afholdelse af ekstraordinær generalforsamling skal ske senest seks uger efter, at kravet er modtaget af bestyrelsen, og indkaldelse skal ske med 2 ugers varsel. 8 Forslag om eksklusion kan fremsættes af bestyrelsen eller 25 % af samtlige stemmeberettigede medlemmer og afgøres på en generalforsamling. Et eksklusionsforslag kan kun effektueres, såfremt 2/3 af de på en generalforsamling værende stemmeberettigede medlemmer stemmer for det. 9 Beslutning om selskabets ophør kan træffes på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af stemmeberettigede medlemmer er til stede, og mindst 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer stemmer for. Hvis der på den pågældende generalforsamling ikke er 2/3 af selskabets stemmeberettigede medlemmer til stede, men de tilstedeværende medlemmer ved simpelt flertal stemmer for opløsning, skal der mindst 6 uger og højest 8 uger senere afholdes ekstraordinær generalforsamling. Ved denne generalforsamling kan opløsning vedtages ved simpelt stemmeflertal. Ved selskabets opløsning træffes samtidig beslutning om anvendelse af en eventuel formue. Midlerne må ikke deles blandt medlemmerne, men skal henlægges i fonde med forskningsmæssige formål. Eventuel gæld skal dækkes ind af selskabets medlemmer. Disse vedtægter er godkendt på generalforsamlingen på Hotel Pejsegården i Brædstrup den 24. april

7 Program for torsdag den 14. april Velkomst ved formand for Dansk Boologisk Selskab Smittebeskyttelse mellem lande International Animal health Strategy Ved dyrlæge, Ph.d., souchef Stig Mellergaard, Kontoret for husdyrsundhed, Fødevarestyrelsen Overvågning og beredskab i Danmark anno 2011 Ved dyrlæge, Ph.d., souchef Stig Mellergaard, Kontoret for husdyrsundhed, Fødevarestyrelsen Kaffepause Smittebeskyttelse mellem besætninger Smittebeskyttelsesplaner den nye bekendtgørelse Anette Gammelvind og Betinna Bekdal Tvistholm, Fødevarestyrelsen Erfaringer fra praksis: Dansk Mund og Klovsyge-udbrud i 80 erne Dyrlæge Martin Ole Pedersen, tidl. praktiserende dyrlæge på Fyn Beredskab mellem besætninger anno 2011 Anette Gammelvind og Betinna Bekdal Tvistholm, Fødevarestyrelsen Fælles afrunding på ekstern smittebeskyttelse Pause Det sociale menneskelige aspekt ved smittebeskyttelse Det sociale dilemma danske landmænds opfattelse og handlinger i forhold til smittebeskyttelsesplaner Specialkonsulent, fagdyrlæge Kaspar Krogh, Videnscentret for Landbrug, Kvæg Smittebeskyttelse og de sociale menneskelige aspekter Psykolog Henrik Høgh Olesen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Fælles afrunding på torsdagens indlæg 18:45 Middag 20:00 Generalforsamling 21:30 Socialt samvær i kælderen 7

8 Program for fredag den 15. april Morgensang Smittebeskyttelse indenfor besætning 8.20 Desinfektion og hygiejne Desinfektionsrådgiver Ove Christoffersen, Desinfektionsrådgiveren ApS 9.20 SOP på smittebeskyttelse Specialkonsulent, fagdyrlæge Kaspar Krogh, Videnscentret for Landbrug, Kvæg Smittebeskyttelse mellem dyr 9.35 Immunologi - risiko ved flytning af dyr Dyrlæge, sektionsleder Lars E. Larsen, DTU Veterinærinstituttet Muligheder med analyser og vaccination Dyrlæge, sektionsleder Lars E. Larsen, DTU Veterinærinstituttet Kaffepause Det gode eksempel smittebeskyttelses/saneringsplaner i praksis Sådan gør jeg Landmand Jørgen Kavslunde, Middelfart Afslutning på smittebeskyttelsestema Debat og afrunding Pause Aktuelt nyt Udvikling af certificeringssystem for Paratuberkulose Jens Christensen, Thise Mejeri Proaktiv og integreret produktionsrådgivning erfaringer fra et tværfagligt projekt Peter Stamp Enemark, Videnscentret for Landbrug, Kvæg Speciale projekter ved KU LIFE og AU Afslutning på seminar Frokost 8

9 Smittebeskyttelse mellem lande 9

10 10

11 International Animal Health Strategy og Overvågning og beredskab i Danmark anno 2011 Stig Mellergaard, dyrlæge, Ph.d., souchef, Kontoret for husdyrsundhed, Fødevarestyrelsen EU har vedtaget en ny dyresundhedsstrategi, hvor det gennemgående tema er: Forebyggelse er bedre end helbredelse. En af grundholdningerne i dyresundhedsstrategien og en kommende fælles dyresundhedslov er, at det er producenten, der er ansvarlig for at beskytte sine dyr mod smitte. EU vil med denne nye tilgang fokusere på forebyggelse frem for at bruge store midler på sygdomsbekæmpelse, som har været tilfælde ved de store europæiske sygdomsudbrud af f.eks. svinepest i 1997/98 og mund- og klovesyge i Gennem mange år er en række husdyrsygdomme blevet udryddet i Danmark. Det gælder f.eks., kvægpest, tuberkulose, mund- og klovesyge, Aujeszky s sygdom, miltbrand, IBR og leukose. Og det går den rigtige vej med bekæmpelsen fx BSE og BVD. Det stiller kvægsektoren i en gunstig situation på markederne for fødevarer, dyr og andre produkter. Det er derfor ønskeligt at fastholde og om muligt udbygge dette niveau. Politisk ventes også et større fokus på at nedbringe medicinforbruget i landbruget fremover. Men hverken kvægsektoren selv eller verden omkring kvægsektoren er statisk. Størrelsen af kvægbesætninger vokser og den enkelte besætnings smittekontakter til udlandet er blevet hverdagsbegivenheder: lastbiler til dyretransporter, som bakker til stalden, kan have kørt i udlandet dagen før. Mange bedrifter har udenlandsk arbejdskraft, besætninger har mulighed for at importere sæd og/eller embryoner fra udenlandske avlsvirksomheder, som ikke har kontrol med f.eks. BVD. Tyske tankbiler henter mælk i danske besætninger, danske ejere kan have besætninger i udlandet, hvortil de ofte rejser, og importen af produktionsdyr til danske besætninger er steget de seneste år. På transportområdet har der siden 2001 været særlige danske regler om, at biler, der har transporteret klovbærende dyr i udlandet, skulle vaskes og desinficeres efter ankomst til Danmark, og bilerne fik 48 timers karantæne forud for læsning i besætninger. Disse regler blev ophævet i efteråret Herefter er ansvaret for at sikre, at transportkøretøjer er rene ved ankomsten til en bedrift overgået til den enkelte besætningsejer, som skal kontrollere at enhver vogn, der kommer til besætningen, er rengjort og uden synligt snavs. Er dette ikke tilfældet, skal producenten nægte at lade sine dyr gå ombord på transportmidlet. Hvad angår sygdomstruslerne, så må mund- og klovesyge altid anses for at være en reel mulighed. Men også gammelkendte zoonoser som bovin tuberkulose, der er ud- 11

12 bredt på de britiske øer, miltbrand (tilfælde de seneste år i Sverige og Finland) og Q- feber kan hurtigt blive aktuelle igen. Over en længere årrække ventes klimaet at blive varmere i Danmark og sygdomme som Tick borne encephalitis (virus sygdom som spredes af skovflåt) og forskellige typer af bluetongue virus kan lettere spredes. Selvom vi måske ikke har de klassiske vektorer i vores fauna, kan det ikke udelukkes, at andre insekter kunne være potentielle vektorer, hvis agens bliver importeret. For de helt store besætninger er der nu krav om smittebeskyttelsesplaner, der skal tage højde for de konkrete risici for den enkelte besætning. For at dette kan fungere, er det nødvendigt, at landmanden har et godt samarbejde med rådgivningsdyrlægen, således at de i fællesskab kan udvikle sikre procedurer og arbejdsgange på alle væsentlige områder, der har med bedriftens kontakt med omverdenen at gøre. Og det er lige så vigtigt med jævne mellemrum at følge op på, om aftalerne om smittebeskyttelse overholdes, og om de fungerer i praksis. Det bør imidlertid ikke alene være de helt store besætninger, der skal gøre noget særligt for at reducere risici. For de lidt mindre besætninger er rådgivningsdyrlægen, der har et indgående kendskab til den enkelte producents vaner og uvaner, en nøglespiller. Det er rådgivningsdyrlægen og landbrugskonsulenten, der med rettidig og kvalificeret rådgivning, skal være med til at sikre, at hver enkelt besætning indrettes mest hensigtsmæssigt og har fornuftige handelsmønstre. Sunde handelsmønstre kan landmændene selv fremme ved at kende og stille krav til sundhedstilstanden i de besætninger, der købes dyr fra, f.eks. mht. salmonella, paratuberkulose, IBR og BVD og sørge for at købe dyr ind fra så få besætninger som muligt. På den måde sikres det ved samarbejde, at smittebeskyttelsen på besætningsniveau bliver så god som overhovedet muligt. 12

13 Smittebeskyttelse mellem besætninger 13

14 14

15 Smittebeskyttelsesplaner den nye bekendtgørelse Anette Gammelvind og Bettina Bekdal Tvistholm, Fødevarestyrelsen Noter 15

16 16

17 Erfaringer fra praksis: Dansk Mund- og Klovesyge-udbrud i 1982 Dyrlæge Martin Ole Pedersen Mund- og Klovesyge udbruddet på Fyn i 1982 For bedre at forstå baggrunden for omstændighederne ved udbruddet af Mund- og Klovesyge (M&K) i 1982 er det vigtigt at kende til de forhold, der var gældende indenfor landbruget og veterinærvæsenet på det tidspunkt. Mulighederne for kommunikation var meget mindre. Kun ganske få havde mobiltelefoner. Ingen muligheder for brug af internet, mail, sms eller gps. Man måtte benytte fastnettelefoner med telefonsvarere og mobil radio med begrænset rækkevidde samt telegraf, fax og post. På Fyn var der besætninger med kvæg, hvoraf leverede mælk. I alt stk. kvæg heraf malkekøer. Til sammenligning er der i dag under 250 malkekvægsbesætninger med ca køer. De fleste besætninger havde både kvæg og svin. Der var tre svineslagterier, et kreaturslagteri og mange private slagtehuse. I vort praksisområde var der syv andelsmejerier, der afhentede mælk. Ikke alle havde mælketank og malkerum. Der var to landboauktioner, to markeder og en lokal destruktionsanstalt. Døde og levende dyr både kvæg og en del slagtesvin - blev ofte afhentet af vognmændene i staldene. Der var ornecentraler. Der var meget kontakt landmændene i mellem (fødselshjælp). Sygdomsmæssigt var vi lige blevet færdige med at tage leucoseprøver og udføre tuberkuleinprøver. Bekæmpelsen af Aujeszkys syge i sobesætningerne var planlagt. Bekæmpelse af IBR var ikke påbegyndt og for BVD - Mucosal disease var smittegangen med virusbærere ukendt. Vi vidste, at M&K var den mest smitsomme kvægsygdom, der fandtes. I årene var der kun to år, hvor der ikke var tilfælde af M&K. Det sidste større udbrud var i 1966 med 39 tilfælde. Det sidste i 1970 med 2 tilfælde. Det var stadig opfattelsen, at hvis der opstod tilfælde, ville man gøre som tidligere: Slå de første tilfælde ned og begynde vaccination af alt kvæg indenfor en vis radius. Det var ikke kommunikeret ud til praksis, at landet pr. 1. januar 1977 var M&K frit område, hvor man ikke måtte vaccinere, hvis denne status skulle opretholdes, hvilket havde stor betydning for eksporten specielt til USA og Japan. På samme måde var det regelsæt, der var gældende for M&K meget gammelt. Der var ikke kendskab til M&K tættere på end Tyrkiet. Veterinærdirektoratet bestod af veterinærdirektøren og fire-fem kontorer, der hvert blev ledet af en veterinærinspektør med en eller flere reservedyrlæger. Derudover var der en veterinærinspektør i Aarhus samt en kredsdyrlæge i hvert amt. Disse kredsdyrlæger havde en central betydning i vejledning af og kontrol med praktiserende dyrlæger og havde stor bemyndigelse i deres arbejde, der også indbefattede smitsomme sygdomme. Der var meget mindre bureaukrati end i dag. 17

18 Strukturen i praksis var også helt anderledes. På Fyn var der stort set kun en- og tomandspraksis og få assistenter. Der var stort set ingen rådgivningsaftaler og de første kvægfagdyrlæger blev færdige i Der blev ikke lavet meget fast reproduktionskontrol. Til gengæld kørte vi stadig rundt og sprøjtede med jern og vitaminer og kastrerede grise. Engangssprøjter var ikke almindeligt og infusions- og blodprøvekanyler blev brugt mange gange. Vacumglas var ikke taget i brug. Klaus Farsø Madsen (KFM) og jeg var indehavere af Kværndrup-Ringe praksis og havde én assistent. Ingen medhjælp udover til rengøring. Medlem af Dyrlægecentralen og Dyrlægedata. Vi havde bygget hospital til store dyr i 1978, og ud over operationer på heste, udførte vi mange operationer især kejsersnit på søer og køer for omkringboende kolleger. Vi havde ca. 200 besætninger med ca malkekøer. Bortset fra en besætning på 150 køer i løsdrift var alle under 65 køer og i bindestalde. Mange steder var der ungdyr på spalter. Udvikling af M&K de første tre uger Det første udbrud primærudbruddet fandt sted på en gård i landsbyen Brenderup på Sydøstfyn. De eneste dyr på gården var 66 kreaturer af stor race, heraf knap 30 køer. Mandag formiddag 15. marts blev 5 kvier og 1 ko tilset af KFM. Alle var placeret i staldens sydøstside lige indenfor malkerummet. Dyrene havde vist sygdomstegn om søndagen og et enkelt allerede om lørdagen. Ædelysten var totalt ophørt og dyrene virkede meget forpinte og havde høj feber. Mundhulen blev ikke undersøgt. Behandling med antibiotika og aftale om nyt besøg næste dag. Tirsdag var der 2 ungdyr mere med samme symptomer. Desuden var der 2 køer med en let yverbetændelse, men med meget høj temperatur og ophørt ædelyst, symptomer som næppe kunne skyldes yverlidelsen. Hos kvierne var der nu seriøst næse- og spytflåd, og der var tydelige smerter i mundhulen. Desuden fandtes udbredte slimhindedefekter i undermunden og hos en enkelt sår i klovspalten. Der blev taget kontakt til kredsdyrlægen og muligheden for M&K blev berørt. Kredsdyrlægen mente, det kunne være Mucosel disease og anbefalede udtagelse af nogle blodprøver til SVS til undersøgelse for VD-virus. Ejeren blev bedt om at meddele det videre forløb næste morgen. Ved 9-tiden onsdag morgen meddeler han, at alle dyr i kostalden er mere eller mindre syge. Nogle har blærer på patterne, og mælkeydelsen er faldet fra 300 kg til 120 kg, derfor var tankvognschaufføren inde i stalden for at se, hvor syge dyrene var. Kredsdyrlægen blev kontaktet, men var travlt optaget af tilsyn med en landboauktion, hvorfor vi henvendte os direkte til Veterinærdirektoratet. Da de havde hørt om symptomerne, blev det meddelt, at veterinærinspektøren fra Aarhus straks ville køre til Fyn og tage kredsdyrlægen med på vejen. De to embedsdyrlæger og vi tre dyrlæger tilså sammen besætningen kl. ca Der var få kommentarer fra Veterinærinspektøren under den over en time lange undersøgelse. En lang række af dyrene viste de klassiske symptomer på M&K med nedstemthed, ømhed i benene og speciel smasken samtidig med at de savlede. Hovedparten af de undersøgte dyr havde blærer og/eller slimhindedefekter på tungeryggen samt i ganen og andre steder i mundhulen. Færre dyr havde defekter i klovespalterne. Hos køerne sås mange blærer på patterne, især ved 18

19 pattespidserne. Der blev udtaget materiale og KFM kørte det til Kalvehave, hvor afdelingsforstanderen fra Lindholm modtog det med ordene Hvis dette er M&Ker det en verdenssensation. Efter besøget i besætningen hos E.B.H spurgte vi embedsdyrlægerne om, hvordan vi skulle forholde os. Vi fik af vide, at vi kunne få noget desinfektionsmiddel og vaske os grundigt og ellers agere normalt. Det betød, at vor assistent kørte nogle besøg i praksis og jeg kørte til en hest i Odense. Under kørslen til og fra blev der bedt om hjælp til en hest med en stor læsion på et ben og til en kvie, der skulle have foretaget kejsersnit. Begge dele blev foretaget på klinikken i Kværndrup. Derefter foretog vi en højresidig løbeoperation på en ko hos en af vore egne klienter. Disse to operationer blev senere tilfælde nr. 2 og 3. Kl samme aften fik vi meddelelse om, at diagnosen var negativ. Vi fik en rolig nat og en normal torsdag formiddag. Omkring middagstid torsdag blev vi telefonisk bedt om at holde os klar. Kl meddelte Veterinærdirektoratet, at det var M&K, og at besætningen skulle nedslås. Vi blev bedt om at træffe de praktiske foranstaltninger med gravemaskiner og en slagter samt tage ud og anvise stedet for nedgravning. Angående dette tog vi dog kontakt til kommuneingeniøren. Kl blev de første dyr skudt, afblødt og vomsnittet, inden de blev skubbet i graven. De første dyr blev trukket ud af KFM og jeg. Senere kom der flere hjælpere, men vi deltog til de sidste dyr var aflivet kl Derefter rensede vi tøj og støvler, og forlod området sammen med tre embedsdyrlæger og to dyrlæger fra Lindholm. Efter hjemkomst blev bil og andet renset yderligere før et tiltrængt bad og tøjskifte. Mens vi deltog i nedslagtningen havde vor assistent passet praksis. Senere på aftenen foretog han og KFM et kejsersnit. Det blev senere tilfælde nr. 4. Fredag den 19. marts praktiserede vi som normalt, og om aftenen var vi til et møde som veterinærdirektør Erik Stougaard havde indkaldt til på Nyborg Strand. Lørdag og søndag var der flere mistanker, der alle blev afkræftet. Arbejdet fortsatte normalt også mandag. Mandag den 22. marts om aftenen blev det meddelt, at der var et tilfælde af M&K i Kappendrup. Vi var med det samme klar over, at det måtte være den kvie, vi foretog kejsersnit på onsdag aften. Derfor kontaktede vi selv ejerne til de to andre opererede dyr og fik dem til at undersøge køerne. Vor frygt blev bekræftet og kredsdyrlægerne blev tilkaldt samme aften og besætningerne nedslået næste dag. Tirsdag den 23. marts kom tre nye tilfælde. Nr. 5 tæt på tilfælde nr. 2, men kunne ikke være smittet herfra. Nr. 6 tæt på tilfælde nr. 1 og andet besøg på tankvognens rute efter at have været i stalden onsdag morgen. Nr. 7 tilfælde var en ren slagtesvinebesætning inden for 2 km radius af besætning nr. 1. Ingen af disse tre besætninger var klienter hos os. Onsdag den 24. marts kl blev vi kontaktet af fodermesteren på Lammehave. Han havde observeret nogle kvier med tegn på M og K. Vi kontaktede straks kredsdyrlægen. Diagnosen var M&K, og 352 stk. kvæg og stk. svin blev nedslået. Jeg havde behandlet dyr både torsdag, fredag og lørdag og fik skylden for smitten, men mener ikke, at det var rigtigt. Senere har direktoratet også udtrykt tvivl herom. 19

20 Samme dag fulgte tilfælde nr. 9. En mindre svinebesætning, der lå mindre end 100 m fra tilfælde nr. 7. Der blev aldrig fundet virus i prøver fra disse to besætninger. Under alle omstændigheder var det to forfærdelige døgn, som vi brugte lang tid på at overvinde. Heldigvis var det toppen af epidemien, og det var de sidste tilfælde i vor praksis. De næste 6 dage var uden tilfælde. Derefter kom den næste bølge med 7 tilfælde fordelt over en uge. Heraf var to tilfælde knyttet til tilfælde nr. 6 tæt på primærudbruddet. Efter en uge uden nye tilfælde kom der et tilfælde mere nr. 17. Tæt på tilfælde nr. 13 og formentlig smittet via mælketankvognen. Den 16. april blev der igen fokus på hele situationen, da tilfælde nr. 18 blev konstateret på Nordfyn helt ude ved havet. Den 21. april blev der fundet 3 tilfælde, som alle kunne henføres til nr. 18 med smitte fra svinetransporter eller mælketankvogne. Dermed var udbruddene standset bortset fra, at der 4. maj blev konstateret et tilfælde på Sjælland. For god ordens skyld skal det med, at i januar 1983 blev der fundet et tilfælde på Fyn. Dette tilfælde lå meget tæt på tilfælde nr. 16 fra 7. april Muligheder for smittespredning fra primærudbrud og senere tilfælde besøgt op til 72 timer før stillet M&Kdiagnose Personer Dyrlæger, inseminører, ejer, ansatte, kontrolassistenter, gæster, handelsfolk, rådgivere, reparatører, m.fl. Transportsektoren Mælketankevogne (chauffør, luft), svinetransporter (chauffør, luft), transport til kreaturslagteri, auktion, levekvæg, destruktionsbiler, foderstofbiler, maskinstationer Dyr Kvæg, svin (handel, auktion, markeder, udstillinger), heste, hunde, katte Vindbåren Ventilation, aflivning, svin (udskiller op til gange så meget (aerogen smitte) virus som kvæg) Andet Fugle, rotter, mus, m.m. Besøg i kvæg- og svinebesætninger indenfor 48 timer efter besøg i en besætning hvor der senere blev konstateret M&K Før mistanke Mandag 15. og tirsdag (formiddag) 16. marts 15 besøg Efter mistanke Tirsdag (middag) 16. marts til torsdag (middag) 17. marts (før diagnose) 38 besøg Efter officiel diagnose Torsdag (eftermiddag) 17. marts, fredag 18. marts og lørdag 19. marts 49 besøg I alt 102 besøg - heraf fik 4 M&K 3 operationer + Lammehave I direktoratets opgørelse foretog andre dyrlæger 67 besøg indenfor 48 timer heraf fik en M&K 20

21 Efter 18. marts udsendtes nyt cirkulære blandt andet indeholdende: Opmærksom, rengøring, desinfektion, beklædning, kredsdyrlæge ved mistanke. Efter 23. marts anmodning om at undgå operative indgreb og om muligt undersøge og behandle udenfor stalden. Lidt senere udsendtes instruktion med 9 punkter om ageren ved mistanke herunder 48-timers karantæne. Hen ad forløbet kom tiltag om dyretransporter, mælketankvogne, foderomsætning samt indstillelse af inseminering. Opsamling Hvad kunne være gjort anderledes/bedre? Mere oplysning om, at Danmark fra 1. januar 1977 var M&K frit område, og at der dermed var vaccinationsforbud. Tilpasning af lovgivningen til denne kendsgerning samt til den udvikling, der var sket i landbruget og dyrlægernes arbejdsforhold. Kredsdyrlægen kunne have reageret på henvendelsen tirsdag. Vi dyrlæger burde ikke have deltaget i besøget onsdag eftermiddag og i nedslagtningen torsdag, og i hvert fald ikke havde besøg de næste 48 timer og slet ikke foretaget operationer. Det hele foregik med myndighedernes viden, accept og torsdag på deres anmodning. Vi var meget heldige. Udbruddet i England i 1967/68 toppede først efter 5 uger og ramte besætninger med dyr og i 2001 blev over en million dyr nedslået og tabene var over 50 milliarder kroner. KFM mente, at meget varmt vand i hanen hos primærudbruddet havde en stor del af æren for, at det ikke gik værre med hensyn til den anden bølge. Her var der som bekendt 8 tilfælde til trods for 102 besøg indenfor 48 timer, levering til slagteri mandag, inseminører der kørte den første uge, mælketankvogne og slagtesvinafhentninger, landboauktioner, markeder mv. Det var set i bakspejlet godt at vi undgik vaccination. M&Kkostede i direkte udgifter ca. 65 millioner kroner. Hertil kommer de inddirekte tab på eksporten, aflyste ting og lignende. Ifølge eksperters beregninger ville vaccination have betydet milliardtab på vores eksport. Kan vi få M&K igen? Ja det mener jeg. Udbruddet i 1982 kom også uventet. England havde kæmpeudbrud i Der har været udbrud i Japan i 2000 og Der har været udbrud i Bulgarien i år. Derfor er det vigtigt, at regler og love samt beredskabet hele tiden tilpasses. Det var det ikke i De regler, der blev udstukket under og efter udbruddet i 1982, kan ikke stå alene i dag, hvor strukturen i både husdyrbruget og servicefagene er helt anderledes. Håndteringen af det første udbrud vil til enhver tid være meget afgørende for forløbet. Derfor har alle ejere, ansatte, dyrlæger, inseminører, med flere et stort ansvar i det daglige med at overvåge, udvise omtanke og efterleve almindelige hygiejniske grundregler. 21

22 Den store udfordring i dag er besætningsstørrelsen. Tænk på hvilke problemer aflivning og bortskaffelse af 500 DE vil udgøre. Vaccination af så store kvægbesætninger, hvor alle dyr skal injiceres korrekt er en udfordring. Svinebesætninger kan næppe vaccineres og tusinde svin udskiller lige så meget virus som 2 millioner kvæg. Forhåbentlig ser vi aldrig mere M&Ki Danmark. Litteraturhenvisninger Laurids, S. C., et. al. (2005). Mund- og klovesyge. Bekæmpelsesstrategien. En revurdering af den danske mund- og klovesygeepidemi i baseret på stammeidentifikation ved sekvensbestemmelse. Dansk Veterinærtidsskrift. Nr. 23. Årg. 88 Madsen, K. F. (1986). Starten på M & K epizootien på Fyn 1982 og en vurdering af smittespredningen. Fagdyrlægeopgave Westergård, J. M. ( 1983). Report on the eradication of foot-and-mouth disease on the island of Funen and Zeeland, Denmard Report. The Danish Veterinnary Service, Copenhagen Kort over de 22 M&K udbrud 22

23 Spredning af M&K udbruddene 23

24 24

25 Beredskab mellem besætninger anno 2011 Anette Gammelvind og Bettina Bekdal Tvistholm, Fødevarestyrelsen Noter 25

26 26

27 Det sociale menneskelige aspekt ved smittebeskyttelse 27

28 28

29 Det sociale dilemma danske landmænds opfattelse og handlinger i forhold til smittebeskyttelsesplaner Specialkonsulent, fagdyrlæge Kaspar Krogh, Videncentret for Landbrug, Kvæg Det sociale dilemma - danske landmænds opfattelse og handlinger i forhold til smittebeskyttelsesplaner Kaspar Krogh Ulemper Det sociale dialemma Fordele - enkelte Kvægfagdyrlæge Fællesskab Individ Fællesskab Individ april 2011 Det sociale dialemma Smittebeskyttelse - besætningsniveau Ulemper Fordele - alle Fællesskab Individ Fællesskab Individ Trussel Motivation Handling Der er ingen risiko Naboerne har ingen smitte Det kan ikke betale sig april april 2011 Udgangspunkt Danske landmænds opfattelse af smittebeskyttelse Bkgt. om smittebeskyttelse (SB) i større kvægbesætninger 2008 Status i 2009: meget få godkendte SB-planer Erling Kristensen & Esben Jakobsen PVM 2011 Undersøgelse blandt 27 geografisk fordelte besætninger med >330 køer april

30 Interviewbaseret undersøgelse Q metoden 7... Ekstern SB Vask, skiftetøj og - støvler Indkøb af dyr fra udlandet Besøgende Maskiner Love og regler Ingen krav Karantæne Branchekrav 11. april 2011 Intern SB Vidensniveau Klovbad? Gødningsforurening Mangel på procedurer Stalden Ikke muligt at adskille Logistik 8... Egnet til at undersøge subjektive elementer i menneskers synspunkter på omgivelserne. Kortlægge grupperinger af mennesker med samme synspunkter og beskrive, hvad der karakteriserer disse grupper. 11. april Opfattelse af smittebeskyttelse Vidende Ekstern SB Indkøb af dyr SB-plan? Usystematiske Ukendskab Forvirrede? Tvære Tryk avler modtryk Intern SB Det er de andres skyld Introverte april april 2011 Motivation for SB Rådgiver Landmandens profil og risikovillighed Årsager til mgl. SB-plan Andre landmænds (manglende) motivation/evne til SB Mistro overfor andre landmænds evne til SB Risiko for smitte er for lille! Ingen sanktionsrisiko! april april

31 Tankevækkende! Indhold i Smittebeskyttelsesplaner april 2011 Krav til indhold i SB-plan Besætningens placering Beliggenhed i forhold til andre besætninger Besætningsområde Hvad der skal ind i besætningen? Karantænebestemmelser? Hvad der skal ud af besætningen? Interne flytning og ruter (især ved >1 besætning) Bekæmpelse og kontrol af skadedyr Kritiske punkter i smittebeskyttelsen Leverandørbesætninger Dokumentation af smittebeskyttelsesprocedurer april april 2011 Salmonellastatus? Besætningsområde april april

32 Intern smittebeskyttelse><logistik april april 2011 Hvor langt er vi? Status SB-planer 163 besætninger med >360 køer Ca. 60 godkendte SB-planer Typer: Godkendte planer Indsendte, ikke-godkendte planer (i proces) Ingen plan? april 2011 Tak for i dag. Spørgsmål? Kontakt på: ksk@vfl.dk 32

33 Smittebeskyttelse og de sociale menneskelige aspekter Psykolog Henrik Høgh Olesen, Psykologisk institut, Aarhus Universitet - h2o@psy.au.dk Noter 33

34 34

35 Smittebeskyttelse indenfor besætning 35

36 36

37 Desinfektion og hygiejne Desinfektionsrådgiver Ove Christoffersen, Desinfektionsrådgiveren ApS DESINFEKTIONSRÅDGIVEREN Aps overblik over muligheder Laborant Ove Christoffersen 20 års erfaring i : rengøring formulering af produkter desinfektion test af produkter desinfektionsmidler test af desinfektion saneringsplaner test af rengøring desinfektionsmetoder UVILDIG RÅDGIVNING : produkter (pris og kvalitet) kurser i kemi, mikroorg., rengøring og desinfektion teste nye produkter hygiejneplaner mægler rengøringstest Desinfektionstest Hygiejne/desinfektion overflader, genstande, redskaber, miljøer - behandles således at smittekim kommer ned på et niveau, hvor dyr og mennesker ikke pådrager sig infektioner, ved kontakt med det desinficerede. Hvorfor det??? hvorfor hygiejne? nødvendigt * højne standarden * mere sikker produktion * general øget sundhed * øget indtjening Personlig hygiejne Smittespredere Regelmæssig vaske hænder (og hånddesinfektion) Sæbe skal være tilgængeligt Brug papir i stedet for håndklæder (eller skift håndklæder hyppigt) Sørg for at rent arbejdstøj altid er tilgængeligt (dragt - støvler - hat) Mus Rotter Biller Fluer Mider Fugle Husdyr Mennesker Håndter smittespredere inden desinfektion!!! 37

38 Undgå smitte på matriklen 1. Mus og rotter sikringsordning Gør det selv eller firma? Valg af metoder/bekæmpelsesmidler Rådgivning fra professionelle Det er dyrt at lade stå til.. Skadedyr Forebyggende: Fjern bevoksning omkring huset Læg hvide sten omkring huset Opstil kasser ved hver 15 meter og kontroller jævnligt - skift gift hvis der er rørt ved det Fjern affald og foderrester ved siloer Kontroller affaldscontainer (stabil - lukket) Ryd op Rengøring og VAND, vand og mere vand Desinfektion SAMTLIGE desinfektionsmidler inaktiveres ved kontakt med organisk materiale Er sæbe et hjælpemiddel? Fjern alt organisk materiale med sæbe! = direkte KONTAKT nødvendig for en god desinfektion! Hvad er sæbe!! TENSIDER Tensider er overfladeaktivestoffer (detergenter) der skal binde sig kemisk til skidtet og sørge for at skidtet forbliver pakket ind i vaskevandet. 38

39 Detergenter «Kemisk» rengøring Sæbeprodukt eksempel Natriummetasilikat Tensider Complexbindere Kvaternær ammonium forbindelser Bør indeholde korrosionsbeskytter ph i konc. : 13 Grov rengøring 80-90% synlig snavs skal fjernes inden sæbeudlægning ALT skal behandles med sæbe Vask af løse materialer Rengør et sted desinficer et andet sted Løsdele afmonteres og lægges evt. i blød Pas på fortynding!!!!!!! Rengør og desinficer straks derefter vaskepladsen 39

40 Alt synligt skidt skal fjernes En smutter -- (støv) Vandpytter fjernes inden desinfektion Konklusion vask Iblødsætning Grundvask kort Udlægning af sæbe Højtryks rensning Skylning med lavt tryk Vaskerobot Rengøringsfirma??? Hvorfor vaskerobot? Beskidt og usundt arbejde Svært af få mandskab Kan lægge kemikalier ud Sparer mandskab Hvorfor ikke vaskerobot? Dyr investering Vedligeholdelse af udstyr *Saneringer *Besætninger med alt ind-alt ud drift *Mindst et dagsværk *Hjælp ved spidsbelastning *Professionelt udstyr *Erfarne rengøringsfolk 40

41 Rengøringskontrol? Rengørings kontrol? Emne : Slagtekyllinghus. Testdato : Prøvetager : Ove Christoffersen (laborant) Metode : ATP rengøringstest Resultat RLU værdier ved ATP målinger : EMNE : efter rengøring 1 : Gulv : Gulv : Gulv : Gulv : Gulv : Gulv : Foderskål : Foderskål : Foderskål : Foderskål 977 Rengørings kontrol? KEMISKE STOFFER 11 : Vandstreng : Vandstreng : Vandstreng : Vandstreng : Vandstreng : Port : Væg : Kalorifere : Dør : Blindprøve 1 Indeks gulv : Indeks materialer : Indeks total : Værdier skal være under Alle målinger er gennemsnit per 10 cm² KONKLUSION : Stald og materialer er ikke vasket korrekt Baser Syrer Jod Chlor Glutaraldehyd Formalin Kvaternære ammoniumforbindelser Alkoholer Oxyderende KEMISKE STOFFER KEMISKE STOFFER Baser = kaustisk soda : hydratkalk : Hæver ph i organisk materiale Syrer = saltsyre : phosphorsyre : citronsyre : Sænker ph værdien SYRER OG BASER ER STÆRK ÆTSENDE Jod: Bakterier Svampe + + Sporer + Virus + + misfarver bløde metaller korroderes ustabile meget følsom overfor organisk materiale 41

42 KEMISKE STOFFER Chlor : blegessens/hypochlorit bakterier Svampe + + Sporer + (høj konc. lang tid) Virus misfarver bløde metaller korroderes ustabile meget følsom overfor organisk materiale KEMISKE STOFFER Alkohol Bakterier + + Svampe (+) Sporer - Virus (+) meget følsom overfor organisk materiale virker affedtende KEMISKE STOFFER Kvaternære ammon. forbindelser : Tensider bakterier + (gram positive) Svampe + Sporer - Virus - meget følsom overfor organisk materiale hurtigvirkende arbejdsmiljøvenlige? KEMISKE STOFFER Oxyderende Bakterier Svampe Sporer Virus anvendes ned til 5 C hurtigvirkende bløde metaller kan korroderes meget følsom overfor organisk materiale arbejdsmiljøvenlige? KEMISKE STOFFER Formaldehyd bakterier Svampe Sporer Virus langsomtvirkende anvendes ved 16 C klassificeret giftig og kræftfremkaldende lang udluftningstid KEMISKE STOFFER glutaraldehyd bakterier Svampe Sporer Virus hurtigvirkende (svag alkalisk ph) anvendes ned til 5 C 10 gange mindre farligt end formalin (LD 50 ) lang udluftningstid 42

43 Valg af desinfektionsmiddel Valg af desinfektionsmiddel Type Bakterier Sporer Virus Følsom for organisk forurening Korroderer metal Aldehyder Oxiderend Stærk base ++ (+) Klor (+) +++ Jodofoer Kvat +(+) Valg af desinfektionsmiddel MODERNE BLANDING - forskellige grupper af stoffer - mange forskellige aktive ingredienser - lav brugsopløsning (brugervenligt) glutaraldehyd 23% Glutaraldehyd 5% Kvat. ernær. amm.forb. >10% Alkoholer >10% Glycoler Overfladeaktive stoffer Complexbindere Stabilisator Mange forskellige aktiv stoffer angriber forskelligt i bakteriecellen. Glutaraldehyd TOMME STALDE Glutaraldehyd 10% Glutaraldehyd 10% Kvat. ernær. amm.forb. 15% Nye kvat. ernær. amm.forb. 20% Alkoholer 15% amfoter Overfladeaktive stoffer Complexbindere Stabilisator Glutaraldehyd : binder sig til NH-grupper Kvat. ernær. amm.forb. : åbner cellevæg Nye kvat. ernær. amm.forb.(didecyl) :åbner cellevæg og binder sig til phospholipider Alkoholer : ødelægger proteiner Overfladeaktive stoffer : fordeler/afspænder Complexbindere : binder kalk og mineraler 43

44 OXYDERENDE : OXYDERENDE : Kaliummonopersulfat Ammoniumsulfat Sulfaminsyre Citronsyre Natriumphosphat Tensider Hydrogenperoxid Eddikesyre Pereddikesyre Forsk. andre organiske syrer Stabilisator Tensider OXYDERENDE : Natriumchlorit Natronsalpeter Natriumhydrogencarbonat Tensider Stabilisator Krav til et godt desinfektionsmiddel - Bred spektrum af mikroorganismer - Europagældende test - Testet i praksis ---> organisk materiale Laboratoriekontrol Laboratorietest Test i landbrug METODER Fladedesinfektion Varmtågedesinfektion Koldtågedesinfektion Dyppedesinfektion 44

45 FLADEDESINFEKTION FLADEDESINFEKTION Samtlige mm² Kræver rygrad Ved dobbelt desinfektion start modsat Varmtågedesinfektion Varmtågedesinfektion TOMME STALDE Fordele ved tågedesinfektion : Maskinel/automatisk udbringning Ind i sprækker og revner Tidsbesparende Begrænset humankontakt med kemi Hurtigere indsættelse af dyr Koldtågedesinfektion????????????? 45

46 Desinfektionssucces : VANDSYSTEMET *kvaliteten af den forudgående rengøring *arten og koncentrationen af smittekim *velegnet middel til opgaven *desinfektionsmetoden *koncentration af brugsopløsning *indvirkningstid *temperatur *holdninger BIOFILM? BIOFILM Forrum og staldafsnit Desinfektionskontrol? Desinfektionskontrol og/eller -Hygicult -Svabermetoden -Akkrediteret laboratoriekontrol hygiejneplan Kontrol over tingene 46

47 SOP på smittebeskyttelse Specialkonsuelnt, fagdyrlæge Kaspar Krogh, Videncentret for Landbrug, Kvæg SOP om smittebeskyttelse Kaspar Krogh Kvægfagdyrlæge Hvad er SOP? Standard Operation Procedure Korte arbejdsbeskrivelser Gode tegninger Daglige arbejdsfunktioner april april 2011 Hvilke SOP s er udviklet? Vigtigste smittekilde! Dansk og engelsk Tilpasses den enkelte bedrift Indkøb af dyr ikke prioriteret højt i SOP, da den primært er rettet mod ansatte. Leveres med tilhørende registersystemer april april

48 Besøgshygiejne personale, servicepersonale Kontakt til dyr i udlandet Beskrivelse af det man gør i besætningen Anbef. 48 timers karantæne siden kontakt til dyr i udlandet april april 2011 Interne flytninger Anvendelse af sygeboks Gødningsforurening God logistik Hvilke køer Kælvningsbokse Sammenblanding april april 2011 Klovbeskæringsbokse Ved indkøb af dyr Kontrol af hvor rene bokse er ved ankomst Mulighed for rengøring før afgang Procedure for Tjek af ID Tjek af hud, yver, CMT, klove etc april april

49 Sop om smittebeskyttelse Tak for i dag. Ikke erstatning for en smittebeskyttelsesplan God mulighed for at få beskrevet besætningens interne rutiner. Spørgsmål? Kontakt på: ksk@vfl.dk Bestilles enkeltvis/samlet med øvrige SOP Se evt april

50 50

51 Smittebeskyttelse mellem dyr 51

52 52

53 Immunitetsstyring i kvægbesætninger fra store til større problemer? Professor Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU - lael@vet.dtu.dk Indledning Hvorfor er immunitet og immunitetsstyring vigtigt i husdyrbesætninger? Immunitet er vigtigt, fordi det er det redskab, dyret har til at imødekomme angreb af patogerner, som vi samlet betegner virus, bakterier og parasitter. Under konventionelle besætningsforhold findes der en lang række patogener, der kan give sygdom hos dyrene og kan dyrene ikke håndtere disse, har det en negativ indflydelse på deres sundhed og dermed deres velfærd. Dårlig sundhed giver ligeledes anledning til et stort ressourcetab i produktionen og kan via forøget antibiotikaforbrug også have en negativ indflydelse på fødevaresikkerheden. En god immunitet er derfor sat på spidsen en forudsætning for en bæredygtig produktion. Immunitetsstyring skal i denne sammenhæng forstås, som det redskab producenten har til at sikre, at dyreholdet har optimal mulighed for at reagere på infektion af et specifikt patogen. I svineproduktionen har der traditionelt været meget mere fokus på immunitetsstyring end i kvægbesætninger. I praksis håndteres immunitetsstyringen i svinebesætninger ved at besætningerne, via laboratorieanalyser ved hvilke vigtige patogener der findes i besætningen eller mere vigtig, hvilke patogener, der ikke findes. Ved indkøb af nye dyr sikres, det at disse ikke har en sundhedsstatus, der afviger fra besætningens og indenfor besætningen sikres det, at dyrene immuniseres mod de vigtigste patogener enten ved vaccination eller ved eksponering for patogenet på et tidspunkt, hvor det har mindst betydning for dyret. Svinebesætninger har endvidere haft en mere sektioneret drift end kvægbrugere og har derfor også haft meget fokus på, at der inden for en besætning findes forskellige smittepres og dermed forskelle i immunitet, hvilket er vigtigt i forbindelse med flytning af dyr mellem sektionerne. Sundhedsproblemer har flere årsager (de er multifaktorielle) Figur 1: Respirationsvejslidelser og diarré hos kalve er ætiologisk meget komplekse syndromer, hvor en række infektiøse determinanter i samspil med miljø- og driftsforhold spiller en afgørende rolle 53

54 Udover yverbetændelse er de to vigtigste sygdomskomplekser i kvægbesætninger relateret til mave-tarmkanalen og respirationsvejsystemet. En række af de smitstoffer der giver diarre og lungebetændelse findes imidlertid også hos raske dyr, og en lang række infektiøse determinanter i komplekst samspil med miljø- og driftsforhold spiller en afgørende rolle for om, der opstår sundhedsproblemer. Faktorer af betydning for sundheden Ikke alene tilstedeværelsen og mængden af smitstof, men også faktorer knyttet til kalven har betydning for, om der opstår klinisk sygdom. Der har de senere år været massivt fokus på, at kalve får tilbudt råmælk i tilstrækkelig mængde så tidligt som muligt efter kælvning. Der har været mindre fokus på, at sammensætningen af antistoffer i råmælken også har stor betydning. Det hjælper med andre ord ikke, at kalven får tilbudt råmælk nok, hvis denne mælk ikke indeholder antistoffer mod de patogener der findes i besætningen. Opstaldningsforhold har ligeledes stor betydning for sundhedsstyringen. Generelt kan det fastslås, at opstaldningsforhold, hvor kalven kommer i kontakt med mange andre kalve, øger muligheden for sygdom dvs. enkeltopstaldning er bedre end opstaldning i grupper; større grupper er værre end små grupper og stabile grupper er bedre end dynamiske grupper. F.eks. vil 2 kalve opstaldet sammen have 2 smittemuligheder, mens 4 opstaldende kalve vil have 12 smittemuligheder. 2 smittemuligheder 12 smittemuligheder Figur 2. To kalve opstaldet sammen vil have to smittemuligheder, mens fire opstaldende kalve vil have 12 smittemuligheder (Figuren er venligst udlånt af professor Hans Houe, LIFE, Københavns Universitet). Dette forhold gælder både for smittestof, der giver diarré og respirationssvejslidelser, selvom litteraturen på området ikke er entydig. Heraf følger også, at enkeltopstaldning med fysisk kontakt vil give et større smittetryk end opstaldning med udelukkende visuel kontakt, men dette er ikke verificeret i kontrollerede undersøgelser. Danske studier (FarmTest nr ; Landscentret) har vist, at udendørs opstaldning nedsatte hyppigheden af både diarré og lungeproblemer. 54

55 Et bilag med forslag til konkrete tiltag til forbedring af sundheden hos ungdyr, publiceret i KvægInfo i 2007, er gengivet bagest i denne tekst. Problemstillinger relateret til sektionering/multisites I takt med den øgede besætningsstørrelse og besætningsspecialisering er det blevet mere almindeligt med en besætningsstruktur, der kan sammenlignes med de multisite besætninger, der har været almindelig i svinebesætninger i flere år. Konsekvensen er, at besætningens dyr opstaldes aldersmæssigt på forskellige fysiske lokaliteter eller sites, således at disse kan betegnes som smittemæssig uafhængige epidemiologske enheder. Et udbredt eksempel er anvendelse af kviehoteller, hvor ungdyr fjernes tidligt fra hovedbesætningen og sendes til et andet site, hvor de eventuelt blandes og opstaldes sammen med ungdyr fra andre besætninger, inden de returnerer til hovedbesætningen kort tid før kælvning. Konsekvenser er, at kvierne eksponeres for og opbygger immunitet mod de patogener, der findes på hotellet, hvilket ikke nødvendigvis afspejler smittepresset i hovedbesætningen. Når kvierne flyttes tilbage til besætningen, kan man risikere: At kvierne får diarré eller lungeproblemer pga. patogener, der er i besætningen og ikke på hotellet. At kvierne medbringer patogener, som ikke er i besætningen det kan medføre sygdom hos de ældre køer. At kviernes råmælk ikke indeholder specifikke antistoffer mod de patogner, der er i hovedbesætningen kalvene bliver syge. De seneste par år har vi faktisk set både diarre og lungebetændelse hos aldersgrupper, vi tidligere ikke så disse børnesygdomme hos! Løsningen kunne være at flytte kvierne tilbage så tidligt som muligt (minimum en måned, men måske er dette ikke tidligt nok) eller vaccinere kvierne 2-3 måneder, inden de flyttes retur. Immunitetsstyring hvad kan vi gøre bedre? Der er ingen tvivl om, at kvægbesætninger i fremtiden tvinges til at have fokus på immunitetsstyring. Nedenstående har jeg forsøgt at give nogle bud på konkrete tiltag, som bør overvejes (se også tabel bagest i dette skriv): De overkommelige løsninger: Vaccination af kvier og måske køer med Rota vet Corona for at sikre antistoffer mod E.Coli, rotavirus, coronavirus mod diarré Bovipast mod BRSV, PI-3 og Mannheima - mod lungebetændelse omtales i detaljer senere i dette indlæg Regelmæssig test af råmælkskvalitet kvantitet og kvalitativt (dvs. sammensætning af specifikke antistoffer) Vit E tilskud Passiv immunisering med råmælksbank/kommercielle produkter Sikre små og stabile grupper af ungdyr Undgå sammenblanding/flytning I kritiske perioder (kælvning m.m.) 55

56 Den praktiske løsning Højere grad af smittebeskyttelse (manualen!) Begrænset adgang til staldene krav til dyrlæger, inseminører, klovbeskærer Karantæneperiode ved indslusning af nye dyr (7/30 reglen) Hvis der er sektioneret drift, skal tidspunktet for flytning af dyr gennemtænkes og evt. vaccination overvejes Øget kendskab til leverandørbesætningers smitteprofiler Fokus på hygiejne Den dyre løsning Den dyre løsning er at indføre et system til objektiv sundhedsovervågning af besætningerne, som vi kender fra SPF systemet hos svin. Denne idé er inspireret af en ældre artikel fra Canada (E.Behymer et al., Can J Vet res vol 52, 10, ). Ideen er at få dokumenteret, hvilke patogener der cirkulerer i besætningen over tid ved regelmæssigt at teste forskellige aldersgrupper for antistoffer mod udvalgte patogener. En profil kunne laves ved at udtage prøver fra f.eks. 20 dyr i hver sektion, hver 3-4 måned og teste for antistoffer mod f.eks. Køer: coronavirus, salmonella, ParaTb, Nespora (ikke kvier), Camphylobacter fetus Kalve < 1 wk: Total immunoglobulin Kalve > 1 wk: rotavirus, coronavirus, BRSV, PI-3, Salmonella, E. Coli, Pateurella Multocida, Mannheimia haemolytica, H. somnus, Mycoplasma Bovis Resultaterne af disse serologiske profiler vil være et værdifuldt værktøj i den daglige rådgivning, idet man ved at sammenholde profilerne med antibiotika forbrug, sygdomsregistreringer og driftstal på et tidligt tidspunkt kan identificere årsager til øget sundhedsproblemer eller nedsat ydelse, og kan argumentere for et eventuelt øget antibiotikaforbrug. Endvidere vil profilerne betyde, at besætningen er bevist om, hvilke patogener der cirkulerer i de forskellige dyregrupper og at man tidligt bliver opmærksom på immunitets forskelle mellem forskellige sites i bedriften. Endvidere vil profilen muliggøre, at man kan sikre, at indkøbte dyr har samme profil som besætningen. Diagnostik Smitstof involveret i infektiøse ungdyrssygdomme Hvilke typer af smitstof, der er involveret i infektiøse sygdomme hos ungdyr, har ikke kun akademisk interesse, men har stor betydning for, hvordan sygdommen opstår og spredes mellem individerne. Heraf følger, at en given ændring i opstaldning og/eller management vil have forskellig betydning for de forskellige grupper af smitstof. Basalt er der tre forskellige typer af smitstof på spil i de danske kalvestalde: bakterier, parasitter samt virus. 56

57 Smitstof, der kan give diarré Tabellen viser hvilke smitstoffer, der er de hyppigste årsager til diarré hos danske kalve, og hvornår de hyppigst optræder. E. Coli E. Coli er den hyppigste bakterielle årsag til diarré hos kalve og har primært betydning den første uge. Bakterien spredes med fæces fra dyr til dyr, men staldbunden kan også være kontamineret. Cryptosporider og coccidier Cryptosporider er den mest almindelige parasit, som giver anledning til diarré hos kalve den første levemåned hos ældre kalve er det primært coccidier, der giver problemer. Parasitter er relativt store og relativt modstandsdygtige i miljøet og kan derfor overleve længe i staldbunden og på forurenede redskaber og inventar. Mekanisk rengøring og udtørring kan dog sænke smittepresset væsentligt. Rota og coronavirus Rota og coronavirus er de virus, der oftest giver diarré hos kalve. Rotavirus rammer primært kalve under 4 uger, mens coronavirus kan give anledning til diarré hos alle aldersgrupper. Rotavirus er meget modstandsdygtigt og kan overleve længe i staldbunden og smitter med fæces via forurenede redskaber og inventar, staldbund og direkte kontakt med inficerede kalve. Coronavirus er mere sårbar, men kan også give anledning til respirationssvejslidelser, hvorfor dette virus også smitter gennem luften over kortere afstande. Da meget store mængder af virus bliver udskilt af et smittet dyr og da den dosis, der skal til for at give sygdom, ofte er lille, vil selv en enkelt smittet kalv kunne smitte mange andre kalve. Smitstoffer, der kan give respirationsvejslidelser Respirationssvejslidelser (enzootisk pneumoni eller blot influenza i daglig tale) hos kalve er årsagsmæssigt et meget komplekst syndrom, som involverer en række faktorer relateret både til kalve og til miljøet som skitseret i ovenstående figur. Lidelsen forekommer specielt hos kalve under 6 måneder, men kan også ramme ældre dyr, hvis de ikke er immune. Følgende smitstoffer anses, under danske forhold, for at spille en rolle i syndromet: Virus Bovint respiratorisk syncytial (BRS) virus, parainfluenza-3- (PI-3-)virus samt bovint coronavirus 57