Erfaringsopsamling fra studietur i London 12 budskaber fra London

Transkript

1 Studietursrapport fra London. Januar, Integrationsrådet, Integrationsudvalget og Styregruppen for Integrationspolitikken Erfaringsopsamling fra studietur i London 12 budskaber fra London

2 Deltagere på studieturen Integrationsrådet Purnima Kumarathas Niddal El-Jabri Hafizullah Amirzai Said Ali Abdirahman M. Iidle Irina Senchuk Nemat Houshmand Murat Kilic Senan H. Mahmoud Rosita Ahmadian Benedikte Erlykke Knud Aage Rasmussen Helge Ratzer Cecilie Mortensen (sekretariatet) Integrationsudvalget Anne Marie Larsen (BA) Mikkel Schiørring (BA) Inge Liengaard (MKB) Camilla Marie Nielsen (MTM) Baggrund Integrationsrådet, Integrationsudvalget og Styregruppen for integrationspolitikken var på studietur i London den januar Formålet med turen var at studere aktivt medborgerskab, mangfoldighed og ligebehandling samt borgerinddragelse og -engagement med henblik på at hente inspiration til videreudvikling af integrationsindsatsen i Aarhus Kommune. London blev valgt som destination, fordi byen rummer stor kulturel og etnisk mangfoldighed og har solid erfaring og praksis med blandt andet ligebehandling og civilsamfundsinddragelse. Turen blev planlagt af Integrationsrådets sekretariat bistået af British Counsil og the Borrough of Tower Hamlets. Programmet omfattede blandt andet møder og præsentation af integrationsindsatser hos British Council, Equality and Diversity Forum, Greater London Authority, den lokale indsats hos kommunen Waltham Forest og Faith Matters - en interesseorganisation med fokus på inter-/intrareligiøsitet. Dertil kom et heldagsbesøg i Tower Hamlets med introduktion til deres arbejde med borgerinddragelse og ekskursion til forskellige projekter og organisationer. Styregruppen for integrationspolitikken Per Jensen Bent Pedersen 2 AARHUS KOMMUNE

3 12 budskaber fra London 1. Mainstreaming Model 2: Inklusion forstået som den inkluderende, situationsog opgavebestemte opgaveløsning skal indtænkes i udvikling, tilrettelæggelse, udførelse og levering af ydelser og indsatser. Et vigtigt spørgsmål er, hvordan målgruppen er sammensat i forhold til minimum de forskelligheder, der er listet i den ydre cirkel på model 1. Model 1: 2. Business case Handlingen skal ses indenfor en forståelsesramme (trekanten på model 1) sammensat af tre dimensioner: Moral og kulturforståelse (hvorfor skal lighed prioriteres?) Lov og ret (forbud mod diskrimination) Business case (hvad er merværdien og omkostningerne?) Isbjerget på model 2 illustrerer, at der findes synlige forskelle som alder, køn og etnicitet, men også forskelle, som ikke umiddelbart er synlige (ligger under overfladen), eksempelvis seksuel orientering og værdier. Dette skal man være opmærksom på, når man vurderer en målgruppes sammensætning. Implementering: Det er vigtigt, at ledelsen tydeligt giver udtryk for, at indsatsen prioriteres højt. Fokusér på mellemlederne og deres evne til at omsætte mainstreaming-strategien til en praksis, der virker. Det er helt centralt, at man er skarp på Business Casen: Hvilken merværdi er der i at indtænke målgruppeforskelle i opgaveløsningen og differentiere efter behov ud fra borgernes forskellige forudsætninger? Er merværdien økonomisk? Vil indsatsen forbedre den sociale kapital? Eller begge dele? Hvilke fordele og gevinster kan fremhæves? Og hvilke udfordringer? AARHUS KOMMUNE 3

4 3. The penalty space-model Model 3: Modellen beskriver, hvordan der gennem et livsforløb er forskellige oplevelser, hændelser og/eller udgangspunkter, som betinger de behov for hjælp, man har som borger (se model 3). Forskellige afsæt og uligheder kan betyde, at man for eksempel oplever det at blive mor - og de ændrede betingelser for livsførelse, det medfører - forskelligt og derfor skal afhjælpes forskelligt. 4. Imødegå institutionel diskrimination Ved at placere fokus på de socioøkonomiske forskelligheder mellem mennesker, imødekommer man identitetsspørgsmålet og undgår generaliseringer på baggrund af etnicitet, køn, alder osv. I Storbritannien har der vist sig en ny stærk politisk platform i at indtænke tolerance og diversitet i sit valgmateriale. I mange situationer er mainstreaming et godt redskab, men det skal også være muligt at tale om problemstillinger, hvor etnicitet eller race spiller en afgørende rolle. Den klassiske tilgang til antidiskrimination har et rettighedsperspektiv, som afstedkommer, at man håndterer tilfælde af diskrimination, når diskriminationen har fundet sted. 4 AARHUS KOMMUNE

5 5. Greater London Authority (GLA) 8. Boligsocial indsats og byfornyelse GLA er borgmesterens afdeling og har myndighedsopgaven med at fremme lighed. Afdelingen faciliterer, at der sker samarbejde på tværs af interesser og sektorer samt vidensdeling mellem de forskellige borroughs. London strategic migration platform (LSMP) består af partnerskaber, der samarbejder om forskellige emner og områder af betydning for integration, som for eksempel sundhed, beskæftigelse og børn og unge. Der er tilknyttet undergrupper og specialiststrukturer til LSMP. Gruppen er sammensat i samarbejde med organisationer og foreninger, der arbejder med forskellige minoritetsgrupper. Etnisk repræsentativitet er ikke en høj prioritet, men den indgår i vurderingen af ansøgerne. 6. Feedback fra borgerne Det er vigtigt at få feedback fra borgerne gennem borgerundersøgelser, der afdækker: Graden af tilfredshed med forskellige initiativer osv. Eventuelle forskelle baseret på alder, køn, etnicitet etc. Feedbacken skal bruges fremadrettet og konstruktivt, så man kan skærpe kommunens indsigt i forskelligheder indenfor målgrupper af borgere. Målet er at sikre, at borgerne får den hjælp, de har ret til og brug for. Regenerationsgrogrammet New Deal Ocean Estate (NDOE) er et ad hoc udvalg med interessenter i lokalområdet, heriblandt beboere, kommunale medarbejdere, boligforeninger, politi og investorer etc. Deres formål er at identificere problemer og designe løsninger med henblik på indgåelse af partnerskaber med en høj grad af lokalt lederskab. New Deal Ocean Estate er blandt andet involveret i budgetseminarer og medbestemmende i forbindelse med budgetteringer. NDOE er løbende i dialog med myndigheder gennem lokale beboerfora. De påpeger vigtigheden i løbende at være i samarbejde og orientering med kommunen, så det ikke bliver et problemcentreret samarbejde, hvor kommunen kun henvender sig, når noget er gået galt. NDOE opfordrer til lokalt engagement gennem kampagner, og henleder på den måde opmærksomheden på, hvor vigtigt det er, at det lokale engagement prioriteres og anerkendes. Det skal ifølge NDOE synliggøres, at - og på hvilken måde - man har indflydelse på sin hverdag. NDOE motiverer til lokalt engagement og fællesskab ved at starte i det små, blandt andet ved at invitere hjemmegående småbørnsmødre til fællesfrokost og så lade samarbejdet vokse derfra. De har stort fokus på, at deres projekter skal være bæredygtige. Det er også vigtigt at have stærke (exit-) strategier for, hvordan projekter skal videreføres - og hvem der skal gøre det - når bevillingerne stopper. 7. Samlende vision 9. Den tredje sektor One Tower Hamlet - Our due regard er et visionært afsæt for det samfund, man ønsker at have, hvor borgernes behov og forskelligheder er i centrum. I London er der en helt anden tradition for samarbejde med den tredje sektor. Det offentlige er ikke ligeså dominerende i varetagelsen af opgaveløsningen og i levering af velfærdsydelser, som man er i Danmark. Der er andre finansieringsmuligheder i Storbritannien og dermed en anden grad af understøttelse af den tredje sektor. Det er derfor på andre præmisser, samarbejdet kan fungere. AARHUS KOMMUNE 5

6 Studietursrapport fra London. Januar, Faith Matters Not for profit organisation (socioøkonomisk virksomhed), der har som mål at reducere ekstremisme og inter- og intrareligiøse spændinger. De innovative løsninger har andre vilkår i den tredje sektor end i det kommunale system, da man er mere markedsorienteret i den tredje sektor. Ét af de produkter, som virksomheden leverer, er app s til smartphones med guide-maps med markering af forskellige tilbud i byen - eksempelvis steder at bede, foreninger, fritidstilbud m.m. Eller anmeldelse af hate crime eller hustruvold via sms. Ocean Somali Community Association ( Formålet med Ocean Somali Community Association (OSCA) er at hjælpe somaliere op ad rangstigen mod beskæftigelse og selvforsørgelse. OSCAs hovedindsats går således på at understøtte somaliere i at få en uddannelse. OSCA indgår partnerskaber med skoler, så der er somaliske voksne til stede på skolerne til at hjælpe børnene med at begå sig bedre og skolerne med at rumme børnene. OSCA afholder også lektiecafeer på skolerne og giver rådgivning og vejledning ift. studieretning. OSCA har modtaget Excellence in Delivery of Services for Ethnic Minority Beneficiaries Award (se billede nedenfor). 6 AARHUS KOMMUNE

7 Arbour Centre ( Arbour Centre (AC) er et outreachprogram særlig målrettet indvandrerkvinder. Programmet forsøger således at engagere indvandrerkvinder. AC afholder sprogundervisning på børnenes skoler. De står ligeledes for at undervise i basale daglige færdigheder - eksempelvis at handle, at gå over vejen, tage bussen osv. Limehouse project (LP) er et community center. Lokalsamfundet er deres største bidragsyder. Det er ikke altid, der er et match imellem det, de lokale myndigheder vil, og det, de frivillige vil. Det arbejde, som LP udfører, er for alle; men for nogle specifikke grupper må man tage særligt hensyn til deres kulturelle og religiøse baggrund. LP har frivillige tilknyttet centret, for eksempel på skoler i forbindelse med forældresamarbejde. Sidste år hjalp LP 400 mennesker i arbejde (se billede nedenfor). AC opfordrer indvandrerkvinderne til at blive mere aktive i lokalsamfundet og AC samarbejder i den forbindelse med frivillige organisationer. Der tages udgangspunkt i det, som kvinderne kan - kvinderne engageres for eksempel i at lave frokoster sammen for ad den vej at opbygge kendskab og fællesskab. Kvinderne adspørges af AC om, hvad der fungerer godt og dårligt i forhold til, hvad de oplever i lokalområdet med henblik på at bruge svarene som borgerundersøgelser/feedback, der kan anvendes fremadrettet. Kvinderne føler en anerkendelse ved at blive spurgt til råds. Limehouse project ( Timebanking Timebanking handler i bund og grund om empowerment og om at gøre det lettere for mennesker at bede om hjælp. Idéen i timebanking er nemlig, at man selv har muligheden for at give noget igen, som ellers ikke aflønnes i monetær forstand. Det er den sociale kapital, der værdsættes. Så selvom man er fattig, vil man kunne betale for den hjælp, man modtager. Timebanking er også med til at fremme lokalt fællesskab og kendskab til hinanden på tværs af skel. Eftersom det ikke er penge, som skifter hænder, er det i overensstemmelse med det engelske skattesystem. Martin Simon, som introducerede begrebet i Storbritannien har skrevet bogen Your Money or Your Life: Time for Both. Her kan man læse mere om timebanking. Hvis man selv vil starte en time bank, kan man i øvrigt med fordel besøge hjemmesiden som med retningslinjer beskriver et timebanking projekt i Stepney Green i London. AARHUS KOMMUNE 7

8 10. Bæredygtige løsninger 12. Plads til muligheder og selvstændighed Erfaringerne fra Ocean Estate er, at projektarbejde kræver en solid lokal forankring. Når projektmidlerne hører op, er det vigtigt, at der fortsat er opbakning til - og interesse for - formålet, så gevinsterne kan høstes. Det forudsætter et lokalt engagement og lokal ledelse. 11. Fordeling af ansvar I Storbritannien foregår der en langt højere grad af uddelegering af ansvar for opgaver til andre aktører end kommunen, end der foregår i Danmark. Dette giver større frihedsgrader i forhold til at løse opgaver innovativt og placerer opgaver hos dem, der har lokalt kendskab til målgrupperne. Det engelske system er langt mere liberalt, end det danske er. Forskellene i samfundsstrukturer gør, at der er forskellige udfordringer og løsninger på samme slags problemer. Den enkelte borger har et andet frihedsrum i Storbritannien, end hvad der er tilfældet i Danmark - på godt og ondt. Dey giver mulighed for at skabe noget selv og være mere selvstændig som individ - eksempelvis ved iværksætteri. Det giver også mulighed for mere selvorganiserende lokale etniske samfund. Ulempen er imidlertid, at der ikke er noget økonomisk sikkerhedsnet for dem, der ikke kan selv. Ulempen ved at uddelegere ansvar er, at hvis ikke der følger midler med - enten fra kommunen eller fra fonde - så falder opgaverne til jorden, og borgerne svigtes i sidste ende. 8 AARHUS KOMMUNE

9 Erfaringsopsamling fra studietur i London - 12 budskaber fra London Studietursrapport fra London. Januar, Integrationsrådet, Integrationsudvalget og Styregruppen for Integrationspolitikken Rapporten er udarbejdet af Nikoline Haugaard Jensen og Tobias Dalager