Samlet forslag til ny organisering og visitationspraksis på det specialpædagogiske område

Transkript

1 Samlet forslag til ny organisering og visitationspraksis på det specialpædagogiske område Jammerbugt Kommune januar 2018

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og formål... 6 Specialpædagogisk bistand... 7 Enkeltintegration... 7 Hvad siger forskningen... 8 Bæredygtighed Nuværende tilbudsvifte og organisering Udfordringer i den nuværende organisering Forslag til ny organisering Specialtilbud for elever med generelle massive vanskeligheder Specialtilbud ASF Specialklasse for elever med AKT ADHD problematikker Specialklasse for elever med generelle indlæringsvanskeligheder Sprog/læseklassen Kompetencecentre Visitationsproces Forslaget i kort form Visitationsudvalget i Jammerbugt Kommune Nuværende organisering og opgaveportefølje Opmærksomhedspunkter i nuværende visitationsproces Forslag til visitationsudvalg og proces Forslag til Visitationsudvalg Visitationsudvalgets opgave Visitationsudvalgets organisering og sammensætning Forslag til visitationsprincipper Forslag til nedskrevne visitationsprocedurer Visitationsproces i korte træk: Visitationsproces revisitation Psykologfaglig koordinator Arbejdsopgaver psykologfaglig koordinator Side 1 af 29

3 Afrunding og videre proces Side 2 af 29

4 Indledning Skolevæsnet i Jammerbugt Kommune er præget af mangfoldighed. Det blev senest understreget med Ny model for udlægning af den specialpædagogiske ressource, hvor man besluttede Mangfoldighedsaftalen, som i korte træk går ud på, at skolerne - i anerkendelsen af de forskellige vilkår for inklusionsfremmende tiltag, der er på de forskellige skoler, qua klassekvotienter, størrelser og socioøkonomisk profil - kan indstille til visitationsudvalget, at en elev med særlige behov kan undervises på en anden skole end distriktsskolen. Hensigten er, at udnytte skolevæsnets mangfoldighed mht. størrelse, socioøkonomiske profil, styrker og potentialer til glæde og gavn for alle. Mangfoldighedsaftalen betyder, at den skole, som bærer takstbetalingsforpligtigelsen på en elev, kan indgå en aftale med en anden skole om, at eleven forsøges inkluderet på denne skole. Den betalingspligtige skole betaler ½ takstbetaling til den modtagende skole i en 2-årig periode. Aftalen gælder for disse grupper af elever; elever som kan profitere af deltagelse i mindre fællesskaber og læringsmiljøer på de mindre skoler, samt elever, som efter en årrække i et specialtilbud med ekstra støtte vurderes at kunne profitere fagligt og socialt af en tilbagevenden til almenområdet. Et vigtigt element i indsatsen på det specialpædagogiske område er, at indretningen af det samlede specialpædagogiske område understøtter skolernes mulighed for at arbejde helhedsorienteret med barnets progression og evne til at deltage i engagerende læringsfællesskaber med udgangspunkt i elevens behov og inden for rammerne af en inkluderende kultur. I Jammerbugt Kommune har vi på nuværende tidspunkt seks skoler, der er vært for kommunens specialklasserækker. Forslaget er beskrevet ud fra en forventning om, at en ny organisering træder i kraft fra skoleåret 2018/19. Formålet med forslaget til den nye organisering er at sikre et bedre match mellem kommunens specialpædagogiske tilbudsvifte og elevernes særlige behov under hensyntagen til, at der er tale om fagligt, pædagogisk, ledelsesmæssigt og økonomisk robuste enheder. Samtidig er formålet, at den kommunale tilbudsvifte i højere grad aktivt bidrager til at understøtte den inkluderende indsats, der finder sted på kommunens skoler ved at sikre en tættere kobling mellem almen- og specialområdet. Intention er således ikke, at der skal hjemtages elever fra kommunens specialtilbud til almenskolerne men indeværende forslag er alene et ønske om at sikre kvalitetsudvikling af det samlede område til glæde og gavn for alle elever. En gennemskuelig og grundig visitationsproces samt et tæt samarbejde mellem skolerne og PPR er forudsætningen for, at man lykkes med inklusionsarbejdet. Dette gør sig gældende både for den inklusion, der sker i almenområdet, men lige så vigtigt er den inklusion, som er sigtet med henvisning til et specialtilbud. Samtidig skal man gennem visitationsprocessen og det tætte Side 3 af 29

5 samarbejde mellem institutionerne og PPR sikre, at man til stadighed har den rette tilbudsvifte, samt at denne er faglig og økonomisk bæredygtig. Dette er grundlaget for den gode inklusion. Den nuværende visitationsproces er beskrevet i Sammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune. Denne er vedtaget i Kommunalbestyrelsen i december 2014, men udvikling i samarbejdsrelationerne tværfagligt og tværsektorielt samt skolernes erfaring med inklusionsarbejdet gør, at der er behov for en revision af selve visitationsprocessen, en redefinering af samarbejdet mellem institutionerne og PPR, samt en tydelig beskrivelse af rolleansvarsfordelingen for både institutioner og PPR. På baggrund af ovenstående beskriver denne rapport et forslag til en ny organisering af kommunale specialpædagogiske tilbud, ændret visitationspraksis og samarbejdet mellem institutionerne og PPR. Rapportens forslag har til formål at sikre en specialpædagogiske indsats: hvor den pædagogiske praksis opfylder folkeskoleloven og intentionerne heri, samt Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand med en organisering af specialklasserækkerne, hvor de fornødne faglige og pædagogiske specialkompetencer i forhold til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere den specialpædagogiske bistand er tilstede, dvs. faglige, pædagogiske-, ledelsesmæssige- og økonomiske robuste og bæredygtige enheder hvor kompetencer og viden på det specialpædagogiske felt deles med henblik på at styrke arbejdet med inklusion og etablering af inkluderende læringsmiljøer i almenklasserne med tydelighed i aktørernes ansvarsområder for visitationspraksis og tilsyn med undervisningens kvalitet, der understøtter den pædagogiske praksis På baggrund af ovenstående formål består indeværende forslag af tre elementer: Forslag til ny organisering af specialklasserækker med tilhørende SpecialSFO Forslaget til ny organisering betyder, at: Sprog-/læseklassen på Skovsgård Skole udfases pr. 1. august 2018 Etablering af samlet specialklassetilbud for generelle indlæringsvanskeligheder på Brovst Skole, hvilket betyder, at specialklassetilbuddet, generelle indlæringsvanskeligheder, på Aabybro Skole og Fjerritslev Skole udfases pr. 1. august 2018 Bevarelse af specialklassetilbud for massiv generelle indlæringsvanskeligheder, herunder udvidelse af målgruppen til immobile elever på Skolecenter Jetsmark pr. 1. august 2018 i henhold til Kommunalbestyrelsens beslutning fra december 2016 Bevarelse af specialklassetilbud, ASF, på Biersted Skole Bevarelse af specialklassetilbuddene, AKT på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Side 4 af 29

6 Oprettelse af kompetencecenter i forbindelse med specialklassetilbud, hvor der tilknyttes en specialundervisningsvejleder Forslag til ny visitationspraksis Forslaget til ny visitationspraksis betyder, at: Visitationsudvalget fremadrettet består af skole- og dagtilbudschefen, leder af PPR, psykologfaglig koordinator samt sekretær Skoleleder/dagtilbudsleder samt sagspsykolog i forhold til de specifikke sager deltager på visitationsudvalgsmøder Eksterne ressourcepersoner kan indkaldes ad hoc for at sikre et grundigt og helhedsorienteret perspektiv Psykologfaglig koordinator er formand for visitationsudvalget Psykologfaglig koordinator forankres organisatorisk i skole- og dagtilbudsafdelingen, da denne er budgetansvarlig for det samlede specialpædagogiske område Nedskrevne visitationsprocedurer med tilhørende tydeliggørelse af ansvarsområder for de enkelte aktører, herunder PPR. Forslagene er udtryk for anbefalingerne fra to arbejdsgrupper med repræsentanter fra skoleledelserne, Jammerbugt Ungdomsskole, Familieforvaltningen, herunder PPR, FagMED Dagtilbud og Skole samt Skoleforvaltningen. Arbejdsgrupperne anbefaler samtidigt, at de eksisterende ressourcetildelingsmodeller for specialklasseområdet og SpecialSFO ændres efterfølgende, således at de understøtter en evt. ny organisering bedst muligt. Af hensyn til skolernes planlægning af næste skoleår skal den nye organisering vedtages inden 30. marts Det har ikke været muligt at udarbejde forslag til nye ressourcemodeller indenfor denne tidshorisont. De evt. nye ressourcetildelingsmodeller anbefales udarbejdet og godkendt, så de har virkning fra 1. januar Side 5 af 29

7 Baggrund og formål I 2012 gennemførte den daværende regering en lovændring, som havde til formål at øge inklusionen af elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Lovændringen skulle være med til at sikre en bedre anvendelse af ressourcerne til gavn for alle børn og unge. Konkret medførte lovændringen, at specialpædagogisk bistand alene omfatter støtte til elever, som har behov for mere end 9 timers ugentlig støtte (12 lektioner). Forældre fik dermed også kun klageadgang, hvis man er uenig i afgørelser ang. specialpædagogisk bistand over 9 timer. I Jammerbugt Kommune betød lovændringen, at Kommunalbestyrelsen i 2012 besluttede at udlægge de specialpædagogiske ressourcer til skolerne. Hensigten med udlægningen af ressourcerne til den specialpædagogiske indsats var et ønske om at understøtte distriktsskolernes muligheder for at handle hurtigt og forebyggende i forhold til at iværksætte inkluderende indsatser på skolerne. Formålet er, at flere børn gives mulighed for at gennemføre deres skoleforløb på hjemskolen og færre visiteres til et specialtilbud. Siden 2012, hvor man startede implementeringen af udlægningen af de specialpædagogiske ressourcer, er det lykkes skolerne at inkludere flere elever. I skoleåret 2011/2012 var inklusionsprocenten for elever bosat i Jammerbugt Kommune 91,8%. Fra skoleåret 2014/ /2017 har inklusionsprocenten ligget på omkring 95%, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet. I forbindelse med inklusionsloven fra 2012 opstillede regeringen en målsætning om, at 96% af eleverne i folkeskolen skulle gå i skole i almenområdet. Denne målsætning fjernede regeringen i I stedet ønsker man et større og bredere fokus på det enkelte barns udvikling og trivsel. I Jammerbugt Kommune deles denne opfattelse, og disse anbefalinger til ny organisering og visitationsproces har derfor ikke til formål at spare på området, men at sikre en kvalificeret og tidssvarende opgaveløsning og en tilbudsvifte til gavn for de enkelte elevers udvikling fagligt og socialt. I Jammerbugt Kommune anerkendes det, at inklusion er andet og mere end, at eleverne går i skole i almenområdet. Det vigtigste er, at alle børn og unge trives, lærer og udvikler sig i et læringsfællesskab, hvor den enkelte gavner fællesskabet og fællesskabet gavner den enkelte. For nogle elever med særlige behov betyder det, at de har behov for et særligt tilrettelagt pædagogisk tilbud i eller uden for almenområdet. Siden 2012 er der kun sket små ændringer i tilbudsviften af kommunale specialklassetilbud. Dette på trods af, at elevgrundlaget til de forskellige specialklassetilbud har ændret sig markant. Samtidig er der sket en kompetenceudvikling på skolerne med bl.a. vejledere i læsning, matematik, sprog mv. som har haft betydning for skolernes mulighed for i højere grad at inkludere visse elever med særlige behov i almenområdet. Dette gør sig fx gældende for elever med særlige behov i form af sprog- og læsevanskeligheder. Dette kalder for det første på, at man ændrer tilbudsviften og organiseringen af den kommunale tilbudsvifte, således at den løbende matcher de Side 6 af 29

8 elever, der har behov for et specialklassetilbud, for det andet skal den kommunale tilbudsvifte i højere grad bidrage til at understøtte de inkluderende læringsmiljøer på almenområdet, og for det tredje skal organiseringen sikre en tilbudsvifte, der på en og samme tid er faglig, pædagogisk, ledelsesmæssig og økonomisk robust. Specialpædagogisk bistand I henhold til folkeskolelovens 3, stk. 2, omfatter specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialpædagogisk bistand) støtte til elever i specialklasser og specialskoler samt støtte til elever, hvis undervisning i den almene klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt svarende til 12 ugentlige lektioner. De nærmere regler om specialpædagogisk bistand er fastsat i bekendtgørelse nr. 693 af 10. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Elever, der har brug for støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt, er ikke omfattet af bekendtgørelsen, men skal have støtte inden for rammerne af den almindelige undervisning. Ifølge Vejledningen for folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, skal den specialpædagogiske bistand gives fortrinsvis som støtte i den almindelige klasse. Er det ikke muligt at tilgodese elevens særlige behov i den almindelige klasse, fx på grund af elevens svære psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder, kan der henvises til en specialklasse eller specialskole. Elevens henvisning til specialklasse eller specialskole bør have så kort varighed som muligt. Enkeltintegration Den specialpædagogiske bistand kan, som før nævnt, organiseres som støtte i klassen i mindst 9 undervisningstimer ugentligt til den enkelte elev. Denne form for specialpædagogisk bistand består i, at der tilknyttes en ekstra person fra det pædagogiske personale, der kan hjælpe den enkelte elev eller flere af eleverne i klassen. Herved bevarer eleven sin tilknytning til almenområdet og sin klasse og deltager i en vis udstrækning i den almindelige undervisning. Tilrettelæggelsen af støtten skal ske i samarbejde med klassens lærere og øvrigt undervisende personale. I øjeblikket er der ingen elever i Jammerbugt Kommune, der er visiteret til et specialtilbud i almenklassen med støtte i mere end 9 timer ugentligt. Intentionen med udlægningen af den specialpædagogiske ressource var, at skolerne i højere grad valgte at enkeltintegrere elever, og dermed bevare elevernes tilknytning til almenområdet, klassen og deres venner. Ved at enkeltintegrere eleven skal skolerne ikke betale en takst på kr. årligt, som det gør sig gældende, hvis eleven skal henvises til et specialklassetilbud. På skoler og klassetrin, hvor man har flere elever med samme særlige støttebehov, har man mulighed for at tilrettelægge undervisningen og støtteforanstaltningerne for disse elever bl.a. vha. holddeling, almindelig Side 7 af 29

9 specialundervisning og enkeltstøtte med de ressourcer man ellers ville skulle bruge på takstbetaling. Hvad siger forskningen Formålet med en ny organisering er at skabe mere inkluderende læringsmiljøer for eleverne, dels i de enkelte specialklasser, men også mellem special- og almenområdet. En undersøgelse fra EVA viser, hvilke faktorer der har afgørende betydning for, hvor godt skolerne lykkes med at få specialklasserne til at fungere i et frugtbart samspil med almenområdet: Fysisk nærhed mellem klasserne EVA s undersøgelse viser, at det gavner samarbejdet og læringsmiljøet, hvis special- og almenklasserne ligger tæt sammen fysisk. Når de gør det, er der mulighed for mere samvær mellem eleverne og lærerne, og det er med til at nedbryde fordomme og dermed øge tolerancen. Ifølge inklusionsforskningen er fysisk tilstedeværelse eller nærhed en forudsætning for, at man kan skabe et inkluderende læringsmiljø. Fælles undervisning mellem eleverne En anden faktor for et godt samspil mellem almen- og specialklasserne er, at eleverne fra specialklasser og almenklasser bliver undervist sammen i nogle fag. Specialklasseelevernes udbytte af den fælles undervisning er, at de kan spejle sig i almenmiljøet både fagligt og socialt. Fællesundervisningen kan også være en berigelse for almenundervisningen og for eleverne her, fordi specialklasseelevernes input og erfaringer kan medvirke til at gøre undervisningen mere lærerig for alle elever. Samarbejde og videndeling mellem lærerne Videndeling mellem lærerne er en tredje vigtig faktor. Lærerne i almenklasserne peger på, at de kan lære meget af specialklasselærerne. Fx har specialklasselærernes kompetencer til at skabe gode relationer til eleverne og til at planlægge og gennemføre en forudsigelig og struktureret undervisning. Specialklasselærerne har erfaringer med at håndtere elevernes forskellige udfordringer fleksibelt i hverdagen altså kompetencer i forhold til fx at kunne ændre planer eller skifte spor, hvis en elev pludselig har svært ved at håndtere en situation. Forskningen viser også, at både skoleledere og lærere ser det som en fordel, at lærerne underviser i både special- og almenklasser. De kan trække på erfaringer fra den ene type klasse, der kan bruges i den anden og omvendt, hvilket gør deres undervisning bedre i både almen- og specialklasserne. Også etablering af årgangsteams af lærere på tværs af almen- og specialklasser kan være med til at styrke videndelingen. Almenområdet kan hente viden fra specialområdet, som styrker Side 8 af 29

10 undervisningen i almenområdet og omvendt. Fx kan viden om særlige behov for enkelte elevgrupper styrke den inkluderende indsats i almenområdet, og viden om mål for den faglige undervisning kan styrke undervisningen på specialområdet. Fokus på, hvordan og hvornår elever kan udsluses For nogle elever i specialklasserne kan det blive aktuelt helt eller delvist at komme til at gå i en almenklasse. Udslusning af elever er en kompleks proces, som skal foregå gradvis, og det kræver tid, tæt samarbejde med elevens forældre og kendskab mellem lærere og elever. Det er langtfra alle elever, som vil kunne udsluses til almenklasserne, men det er vigtigt at skabe en kultur på skolerne, hvor man afsøger mulighederne for, at eleverne kan deltage i større eller mindre omfang i almenklasserne. Det er også meget vigtigt at være opmærksom på, om specialklasseeleverne reelt deltager i læringsfællesskabet i almenklassen og får et udbytte af undervisningen. Der skal være tale om en, for eleven, oplevet inklusion både fysisk, psykisk og socialt. Forskningen peger på, at udslusning er lettere fra en specialklasse til en almenklasse på samme skole, end hvis eleven kommer fra et specialtilbud fra en anden skole. EVA s undersøgelse viser, at udslusning af elever fungerer i et samspil med tæt fysisk placering og fælles undervisning. Udslusning gøres nemmere, når der er flere berøringspunkter og øget kendskab mellem lærere og elever i henholdsvis special- og almenklasser. Forslaget til ny organisering og indretning af tilbudsviften skal i videst mulig omfang tage afsæt i de 4 betydningsfulde faktorer for at skabe optimale vilkår og rammer for mulighederne for at skabe mere inkluderende læringsmiljøer for både special- og almenområdet. Det betyder, at organiseringen i videst muligt omfang skal skabe en fysisk nærhed mellem klasserne, med mulighed for samvær mellem elever og medarbejdere for at øge forståelsen og tolerancen mellem områderne. Samtidig skal organiseringen øge mulighederne for, at eleverne kan undervises sammen, da dette øger spejlingsmulighederne og skaber et godt læringsmiljø for alle elever og medarbejdere. Organiseringen skal i videst muligt omfang understøtte samarbejde og videndeling mellem medarbejderne på tværs af almen- og specialområdet. Endelig skal forslaget så vidt muligt optimere udslusningsmulighederne for eleverne i specialområdet. Dette er en kompleks proces, som kræver tid, samarbejde og viden samtidig med, at det kræver, at der på skolen opbygges en kultur, hvor man afsøger mulighederne og lærer af erfaringer. Side 9 af 29

11 Bæredygtighed Som supplement til de 4 ovenstående betydningsfulde faktorer, er det afgørende, at kommunens specialklassetilbud er bæredygtige. Det er således disse samlede forhold/faktorer, der er retningssættende for forslaget til den nye indretning af kommunens specialklassetilbudsvifte. Bæredygtighed er et ofte benyttet begreb. Inden for skoleverden drejer det sig om at sikre, at skoler og enheder opnår en robusthed og en kapacitet, således at skolens kerneopgaver kan løses med den størst mulige kvalitet. Bæredygtigheden kan opdeles i 3 områder, hvorimellem der er en klar sammenhæng, og hvor den økonomiske bæredygtighed ligger til grund for de 2 øvrige: Økonomisk bæredygtighed Faglig, pædagogisk bæredygtighed Ledelsesmæssig bæredygtighed Den økonomiske bæredygtighed betyder, at specialafdelingerne skal have et vist elevgrundlag for, at de kan siges at være økonomisk bæredygtige. Det er essentielt for specialklasserne, at der er ressourcer til at sikre serviceniveauet for den enkelte elevgruppe, og at ressourcer fra almenområdet på værtsskolen ikke skal anvendes til at drifte specialklasserne. Den faglige, pædagogiske bæredygtighed handler om at skabe den størst mulige faglige kvalitet i skolen. Større personalegrupper sikrer bedre mulighed for en større specialisering og skaber rum for, at medarbejderne kan videreudvikle spidskompetencer. Miljøer med et mere dynamisk fagligt miljø letter rekrutteringen af medarbejder, da et sådant fagligt miljø bedre er i stand til at understøtte efteruddannelsesmuligheder og muligheder for personlig udvikling. De større personalegrupper giver mulighed for øget faglig udvikling, gennem et bedre grundlag for videndeling og sparring. Arbejdet i specialklasserne kræver en meget specialiseret viden om de særlige behov, der er kendetegnende for de enkelte elevgrupper, samtidig er der behov for at vidensdele og sparre med almenområdet for at understøtte inklusionen i almenområdet jf. forskningen på området. Ledelsen af specialklasserne er garant for, at specialtilbuddene til enhver tid er kendetegnet ved en undervisning af høj kvalitet gennem skabelse af en kultur for professionelt samarbejde om læring, hvor elever og medarbejdere trives og hvor der er et godt samarbejde med forældrene. Det er derfor vigtigt, at der er en nærværende og professionel ledelse, som formår at sætte retning for arbejdet og skabe rammer for både elevers og medarbejderes læring og trivsel. Side 10 af 29

12 Nuværende tilbudsvifte og organisering Siden 2012 er der kun sket få ændringer i tilbudsviften af kommunale specialtilbud på trods af, at elevgrundlaget til de kommunale specialklasser har ændret sig markant. Tabel 1 Antallet af kommunale specialtilbud 2012 og 2017 Aabybro Brovst Biersted Fjerritslev Skolecenter Jetsmark Skovsgård Ulveskov Ungdomsskolen AKT 2 2 ADHD 2 1 ASF 1 1 Generelle 4 3 Massive 1 1 Sprog/læse 2 1 Erhvervsklasse 1 Projektklasse 1 I alt Som det fremgår af tabel 1 var der i kommunale specialtilbud, mens der i 2017 er 9 kommunale specialtilbud. Til alle specialklasserækker er der tilknyttet en specialsfo. Der er nedlagt 2 tilbud, som var målrettet udskolingselever, henholdsvis Erhvervsklassen og Projektklassen i Ungdomsskolen. Eleverne fra AKT-tilbuddet placeret på Ulveskov skole er flyttet til Aabybro Skole. Dette skete da, man i 2013 nedlagde Ulveskov Skole. Endelig er der nedlagt en sprog/læseklasse i Aabybro og en specialklasse for generelle indlæringsvanskeligheder på Skolecenter Jetsmark. Disse ændringer er sket, da skolerne ikke længere havde et tilstrækkeligt elevgrundlag. Tilbudsviften i Jammerbugt Kommune har således kun ændret sig lidt inden for de sidste 5 år. Ser man derimod på elevgrundlaget til de forskellige kommunale specialtilbud viser der sig et andet billede. I alt Side 11 af 29

13 Tabel 2 Elevgrundlag i specialklasser 2012 og 2017, Jammerbugt Kommune Aabybro Brovst Biersted Fjerritslev Skolecenter Jetsmark Skovsgård Ulveskov Ungdomsskolen I alt AKT ADHD ASF Generelle Massive Sprog/læse Erhvervsklasse 5 5 Projektklasse 6 6 I alt I den femårige periode er der sket et fald i det samlede elevgrundlag fra 251 til 175 elever. Dette fald skyldes, at der er sket et markant fald i antallet af elever, der er visiteret til et tilbud i henholdsvis sprog-/læseklasserne og specialklasserne for generelle indlæringsvanskeligheder. Der ses et fald på henholdsvis 33 elever til sprog-/læseklasserne og 58 elever til de generelle klasser. Årsagerne til dette fald skyldes, at skolerne og PPR i langt højere grad opsporer elever med særlige behov tidligt i deres skoleforløb, således at man kan sætte målrettet ind for at løse elevernes udfordringer gennem undervisningsdifferentiering. Skolerne har gennem fokus på inklusionsopgaven uddannet vejledere, som har erhvervet sig en særlig viden omkring fx læseindlæring og matematikvanskeligheder, og som derfor kan vejlede og sparre med kollegaer på undervisningsopgaven. Det ses samtidig af tabel 2, at antallet af elever med højt specialiserede tilbud er steget markant. For elever med massive indlæringsvanskeligheder er der sket en stigning i elevgrundlaget fra 9 til 26 elever, mens det for elever med særlige behov indenfor autismespektret, ASF, er sket en stigning fra 39 til 51 elever. Endelig har elevgrundlaget for AKT og ADHD klasserne ændret sig fra henholdsvis 20 til 44 for AKT-klasserne og 35 til 8 elever for ADHD klasserne. I 2017 er der kun ADHD klasser på Aabybro Skole, eleverne fra disse klasser undervises sammen med eleverne, som er visiteret til et AKT-tilbud. Ser man i stedet på AKT-klasserne og ADHDklasserne under ét, er ændringen i elevgrundlaget meget lille. Der er en ændring i det samlede elevtal fra 55 til 52 elever. For alle specialklasser gælder det forhold, at der så vidt muligt undervises i hold fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling. Der kræves således en vis volumen af elever i de forskellige Side 12 af 29

14 specialklasserækker for, at der er tale om fagligt og økonomisk bæredygtige enheder. Dette er ikke på nuværende tidspunkt gældende for alle tilbud i tilbudsviften. Udfordringer i den nuværende organisering De største udfordring i den nuværende organisering ses i specialklasserækken Generelle indlæringsvanskeligheder og Sprog-/læseklasse. Specialklassetilbuddet, Generelle indlæringsvanskeligheder findes på 3 forskellige skoler; Aabybro Skole, Brovst Skole og Fjerritslev Skole. I alt er der visiteret 40 elever til dette specialklassetilbud. Eleverne fordeler sig på følgende vis: Tabel 3 Antal af elever i specialklassetilbuddet, Generelle indlæringsvanskeligheder, oktober /18 Aabybro Brovst Fjerritslev 0. klasse klasse klasse klasse I alt klasse klasse klasse I alt klasse klasse klasse klasse I alt I alt Side 13 af 29

15 Specialklassetilbuddet, Sprog-/læseklassen findes kun på Skovsgård Skole. I øjeblikket er 6 elever visiteret til tilbuddet. Eleverne fordeler sig således: Tabel 4 Antal af elever i specialklassetilbuddet, Sprog-/læseklassen, oktober /18 Skovsgård 0. klasse 0 1. klasse 0 2. klasse 0 3. klasse 0 I alt 0 4. klasse 0 5. klasse 2 6. klasse 1 I alt 3 7. klasse 2 8. klasse 1 9. klasse klasse 0 I alt 3 I alt 6 Med afsæt i det nuværende elevgrundlag er specialklassetilbuddene på de 4 skoler ikke økonomisk bæredygtige medmindre skolerne vælger at sammenlæse mange årgange. Det kan man godt ifølge folkeskoleloven, men det er en vanskelig øvelse idet, man skal læse minimumstimetal for fagene dansk, matematik og historie, samt overholde antallet af fagopdelte timer for de enkelte klassetrin. Dette sætter store krav til både skemaplanlægning og undervisningsdifferentiering i alle timer. Det har i høj grad også en faglig og pædagogisk konsekvens, da aldersspredningen i de enkelte klasser kan være meget stor. Dette kan have en væsentlig indvirkning på elevernes trivsel og sociale inklusion i specialklassetilbuddet. Vælger man at fastholde den nuværende organisering skal der nødvendigvis tilføres flere ressourcer til specialområdet, da det kræver at normeringen hæves. Dette kan ske ved enten at hæve den nuværende takstbetaling for elever visiteret til specialtilbud på kr. årligt eller ved at udlægge et mindre beløb til skolerne til inklusionsfremmende tiltag. Begge muligheder vil betyde, at man tager ressourcer fra almenområdet til at finansiere den øgede udgift på specialområdet. Arbejdsgruppen anbefaler i stedet, at der laves en reorganisering af tilbudsviften for at sikre, at specialklassetilbuddene inden for de nuværende økonomiske rammer er faglig, pædagogisk-, Side 14 af 29

16 ledelsesmæssig- og økonomisk bæredygtigt. Dette er i tråd med de anbefalinger, der fremgår af indledning ift. den nye organisering af den kommunale tilbudsvifte på området. Side 15 af 29

17 Forslag til ny organisering Arbejdsgruppen har udarbejdet følgende kriterier i forhold til en ny organisering af tilbudsviften for det specialpædagogiske område. Faglig, pædagogisk bæredygtighed Det betyder, at enhederne har mulighed for at sikre den faglige udvikling blandt ledere og medarbejdere gennem vidensdeling og mulighed for sparring. Konkret stiller det krav om en vis volumen i antallet af medarbejdere, der er tilknyttet de enkelte specialtilbud. Samtidig skal der være rammer for læringsmiljøer, hvor der anvendes den nyeste viden om pædagogisk praksis, undervisning og læringsteknologi. En vigtig forudsætning for dette er, at elevernes behov er relativ ensartede, således at medarbejderne på både almen- og specialområdet har en stor viden og ekspertise om netop denne elevgruppes særlige behov. Ledelsesmæssig bæredygtighed Det betyder, at tilbuddet har et elevgrundlag, som sikrer en nærværende og faglig kompetent ledelse, der kan sætte retning og skabe rammer for en kontinuerlig udvikling af tilbuddet. Økonomisk bæredygtighed Det betyder, at tilbuddet har et elevgrundlag, der sikrer, at tilbuddene er økonomisk bæredygtige og effektive enheder med mulighed for fleksibel udnyttelse af driftsbudgettet og økonomisk råderum til særlige udviklingstiltag. Fysiske rammer Nærhed Værtsskolen for specialtilbuddet har på nuværende tidspunkt lokaler, som sikrer en fysisk inklusion af elevgruppen, hvor der er mulighed for et godt læringsmiljø i forhold til elevgruppen. Tilbuddet er placeret centralt i kommunen, så transporttiden er mindst mulig for alle elever uanset bopæl. Mulighed for udslusning (gælder særligt for specialklasserne ASF og generelle indlæringsvanskeligheder) For at skabe de bedst mulige betingelser for, at de elever, der kan profitere af en hel eller delvis udslusning til en almenklasse lykkes, fordrer det, at der er flere årgange på de enkelte klassetrin og relativ små klassekvotienter. Side 16 af 29

18 Kriterierne er opstillet i vilkårlig rækkefølge. Analyse og vurdering er foretaget ud fra en helhedsbetragtning i forhold til karakteristika for de enkelte specialklassetilbud. Anbefalingerne til den fremtidige tilbudsvifte og organisering er: Specialtilbud for elever med generelle massive vanskeligheder Dette specialtilbud forbliver på Skolecenter Jetsmark. Specialklassetilbuddet kræver meget af de fysiske rammer jf. kriteriet om de fysiske rammer. Der er på Skolecenter Jetsmark påbegyndt en renovering af de fysiske rammer. Samtidig er hensynet til den faglige, pædagogiske, ledelsesmæssige og økonomiske bæredygtighed tungtvejende argumenter for, at tilbuddet fortsat er organiseret på Skolecenter Jetsmark, og alene her. Endelig er det politisk besluttet, at specialbørnehaven, Blå Stue, for børn med betydelige varige funktionsnedsættelser, der gør, at de har brug for særlig støtte, skal placeres i sammenhæng med specialafsnittet på Skolecenter Jetsmark, Kaas afdelingen. Børnene fra dette specialtilbud vil skulle gå i skole i specialklassen for generelle massive indlæringsvanskeligheder. For at sikre en kvalitativ overgang for disse børn, er det vigtigt, at mulighederne for samarbejdet optimeres. Der er allerede gode samarbejdsrelationer mellem dagtilbuds- og skoledelen i skoledistriktet. Specialtilbud ASF ASF-klasserne forbliver på Biersted Skole. Organiseringen her opfylder formålet om faglig, pædagogisk, ledelsesmæssige og økonomiske bæredygtighed. Samtidig har man på Biersted Skole i en årrække opbygget erfaring og viden omkring den komplekse proces, der vedrører udslusning af elever helt eller delvist til almenområdet. SFO-området har samtidig stor erfaring i forhold til ASF-elevernes fritidsdel. Et tredje væsentligt argument for at fastholde ASF-tilbuddet på Biersted Skole er, at der er et godt og kvalificeret samarbejde mellem specialafdelingen og specialbørnehaven, som også er placeret i Biersted. Det betyder, at overgangen fra børnehave til skole lever op til den kvalitet, der er defineret i Kvalitetsnotatet; Kvalitet i Jammerbugt Kommune 0-6 års området. Den fysiske placering er imidlertid udfordret ift. kriteriet om nærhed, idet kommunens eneste tilbud for elever med autisme spektrum forstyrrelser er placeret i udkanten af kommunen, hvormed der er elever, der får meget langt i skole. Dette samtidig med, at Biersted Skole kan blive udfordret på de bygningsmæssige rammer, hvis der sker en stigning i elevgrundlaget. Der skal derfor være en øget opmærksomhed på specialtilbuddets placering fremadrettet. Specialklasse for elever med AKT ADHD problematikker Fremadrettet vil de to specialtilbud sammenlægges. I praksis undervises eleverne på nuværende tidspunkt sammen. Elevgrundlaget berettiger til, at der kan opretholdes specialklasserækker for AKT-elever i både Aabybro og Fjerritslev, og stadig opfylde kriterierne for at være faglig, Side 17 af 29

19 pædagogiske, ledelsesmæssige og økonomiske bæredygtige. De to tilbud er samtidig placeret i hver sin ende af kommunen, hvilket er centralt i forhold til nærhedsprincippet. Transporten reduceres således mest muligt for de elever, der går i tilbuddene. Derudover er der tale om to skoler, der begge har flere spor på de enkelte klassetrin, hvilket udvider mulighederne for at matche de elever, der kan profitere af en hel eller delvis udslusning, med den rigtige almenklasse. Specialklasse for elever med generelle indlæringsvanskeligheder På nuværende tidspunkt er der specialtilbud på 3 skoler; Fjerritslev, Brovst og Aabybro. Disse specialtilbud er på grund af et spinkelt elevgrundlag ikke økonomiske bæredygtige, og dermed sættes specialtilbuddenes faglig, pædagogiske og ledelsesmæssige bæredygtighed under pres. Fremadrettet foreslås det, at der oprettes et specialtilbud for elever med generelle indlæringsvanskeligheder på Brovst Skole. Ved at samle specialtilbuddet vil det kunne leve op til kriteriet om faglig, pædagogisk, ledelsesmæssige og økonomisk bæredygtighed. Placeringen betyder, at de elever, der på nuværende tidspunkt er visiteret til en generel specialklasse på enten Fjerritslev eller Aabybro Skole overflyttes til Brovst Skole, medmindre skolerne i samråd med forældrene vælger at enkeltintegrere eleverne i almenområdet. Brovst Skole er placeret midt imellem de 3 nuværende tilbud, hvilket betyder mindst mulig transporttid for de elever, der skal flytte specialtilbud jf. kriteriet om nærhed. Samtidig har Brovst Skole, i lighed med de øvrige skoler, en volumen, der betyder, at der er flere spor på de enkelte årgange, hvilket er hensigtsmæssigt i et inklusionsøjemed jf. kriteriet om mulighed for udslusning. En væsentlig del af eleverne, der er visiteret til et generelt specialtilbud hører til i udskolingen. En del af disse elever vil profitere af et undervisningstilbud med en stor grad af praktisk fokus. Brovst Skole vil derfor samarbejde med Ungdomsskolen om tilrettelæggelse af et skoletilbud med en væsentlig grad af erhvervspraktik evt. tilrettelagt som et heltidsundervisningstilbud i regi af Ungdomsskoleloven. Sprog/læseklassen På nuværende tidspunkt er der visiteret 6 elever til dette specialtilbud på Skovsgård Tranum Skole, og der er ikke blevet visiteret en elev til tilbuddet siden Det spinkle elevgrundlag betyder, at det foreslås at nedlægge denne specialklasserække, da specialklasserækken ikke opfylder kriterierne om faglig, pædagogisk-, ledelsesmæssig- og økonomisk bæredygtighed. Eleverne fra dette tilbud kan enten enkeltintegreres på Skovsgård Skole fx via Mangfoldighedsaftalen eller overflyttes til specialtilbuddet for generelle indlæringsvanskeligheder på Brovst Skole. Igen vil den specifikke løsning/det specifikke tilbud foregå i en tæt dialog med det enkelte barns forældre. Side 18 af 29

20 Kompetencecentre Det har været et stort ønske fra den samlede skoleledergruppe og arbejdsgruppen som helhed, at forslaget til ny organisering gav mulighed for, at der i tilknytning til de enkelte specialklasseafdelinger blev mulighed for at etablere et kompetencecenter. Kompetencecentret skal medvirke til at understøtte inklusionen i almenområdet, mulighederne for udslusning samt den faglige udvikling i specialklassetilbuddene. I henhold til forskningen på området giver dette ønske rigtig god mening, da funktionen vil kunne understøtte udviklingen af samarbejdet og vidensdeling mellem almen- og specialområdet. Dette stiller i midlertidig endnu større krav til den økonomiske og faglig, pædagogiske bæredygtighed. Ved at samle de enkelte specialtilbud på færre matrikler øges den nødvendige bæredygtighed. Skolelederne har udtrykt et ønske om mulighed for praksisnær sparring ude på den enkelte skole. En sparring af didaktiske karakter med medarbejdere fra specialklasseområdet. Således at man kan lære af de erfaringer, de har gjort sig i specialklassetilbuddene. Dette ud fra et ønske om, at man på denne vis vil føle sig bedre rustet til at inkludere eleverne med særlige behov i den almene klasse. Det foreslås derfor, at der uddannes ressourcepersoner specialundervisningsvejledere med specialistkompetencer svarende til diplomniveau i specialklasserækkerne; generelle indlæringsvanskeligheder, AKT- og ADHD problematikker og ASF. Specialundervisningsvejlederne har en anden funktion end PPR. Hvor PPR skal rådgive og sparre med skolerne om elevens særlige behov og foranstaltninger, skal specialundervisningsvejlederens sparring være langt mere praksisnær og relateret til de didaktiske overvejelser i forhold til undervisningens indhold, organisering og gennemførelse også set i relation til klassens øvrige elever. Dette netop med et tidligt og forebyggende sigte, således at skolerne på sigt bliver bedre rustet til at inkludere elever med særlige behov i almenområdet. Specialundervisningsvejlederne får en konsultativ opgave i forhold til hele skolevæsnet. Alle Jammerbugt kommunale folkeskoler skal således kunne henvende sig til et specialklassetilbud, hvis man har en elev med særlige behov, for at få støtte og vejledning. Der kan fx være behov for, at specialundervisningsvejlederne kan indgå i undervisningen gennem en længere periode på de enkelte skoler. Specialundervisningsvejlederen vil også have ansvaret for at planlægge og koordinere en evt. udslusning af elever fra specialklasser til almenområdet, ligesom de skal forestå kollegavejledning og udvikling i samarbejde med deres kollegaer i specialklasserne. Med dette initiativ er håbet, at flere elever kan inkluderes i almenområdet, at medarbejdere fra almenområdet føler sig bedre rustet til inklusionsopgaven, at flere elever udsluses til almenområdet, og at der sker en løbende kvalitets- og kompetenceudvikling af specialområdet. Side 19 af 29

21 Ved udarbejdelsen af nye ressourcetildelingsmodeller for specialområdet tages der stilling til, hvordan specialundervisningsvejledernes opgaver i det samlede skolevæsen finansieres. Det er væsentligt, at specialundervisningsvejlederne har undervisningsfrie dage, hvor de kan vejlede andre skoler, så det ikke har konsekvenser for eleverne i specialklasserne. Der er allerede iværksat et storstilet kompetenceløft, som har til formål at udvikle fagligheden i forhold til inkluderende læringsmiljøer på både almen- og specialklasseområdet. I første omgang er denne kompetenceudvikling igangsat på Skolecenter Jetsmark, Aabybro Skole, Biersted Skole, Brovst Skole og Fjerritslev Skole. Der er tale om et kompetenceløft, hvor man gennem en kortlægning af den oplevede inklusionsindsats på den enkelte skole, kan målrette kompetenceudviklingen til den enkelte skole og dennes behov. Udover at udgiften til selve efter- /videreuddannelsen betales centralt er der afsat et betragteligt beløb i Budget 2018 til vikarudgifter i forbindelse med kompetenceudviklingen. Uddannelse af specialundervisningsvejledere vil blive en del af denne kompetenceudvikling. Side 20 af 29

22 Visitationsproces I visitationsprocessen afgøres det, hvilket tilbud elever med et behov for specialpædagogisk bistand i over 9 ugentlig timer (12 ugentlige lektioner) skal tilbydes. Visitationskompetencen er delt mellem skolelederne og kommunalbestyrelsen. I Jammerbugt kommune er kommunalbestyrelsens kompetence uddelegeret til Visitationsudvalget. Der er tale om en delvis centralisering af kompetencen, idet Visitationsudvalget træffer beslutningen ved henvisning af en elev til en anden skole end distriktsskolen (Mangfoldighedsaftalen), undervisning i kommunale specialklasser eller specialklasser og skoler i andre kommuner. Skolelederne har kompetencen til at beslutte at enkeltintegrere eleven på distriktsskolen. På samme vis er det Visitationsudvalget, som har visitationskompetencen på førskoleområdet. Forslaget til ny visitationsproces har til formål at sikre effektive procedurer for henvisning af elever til specialpædagogisk bistand, for herigennem at blive bedre i stand til at understøtte en ensartet og gennemskuelig visitationsproces i samarbejdet med PPR, skoler og dagtilbud med inddragelse af eksterne ressourcepersoner, og i et tæt samarbejde med forældre og elever. Det er samtidig ønsket, at forslaget kan være med til at understøtte, at den specialpædagogiske bistand fortrinsvis gives som støtte i den almindelige klasse, samt at henvisning til specialklasse eller specialskole har en så kort varighed som muligt jf. Bekendtgørelsens Forslaget i kort form Ny administrativ organisering af visitationsudvalget bestående af 3 faste medlemmer i forbindelse med visitationer af skolebørn og førskolebørn. Desuden en sekretær samt sagsspecifikke ad hoc deltagere. Visitationsudvalget visiterer børn og unge til specialtilbud inden for førskoleområdet og skoleområdet herunder til Anlægsvejens Børnehave, ASF-børnehaven i Biersted, i forhold til Mangfoldighedsaftalen, til kommunens specialklasser samt til regionale og nationale specialtilbud 0 18 år på baggrund af gældende og relevant lovgivning. Visitationsudvalget træffer afgørelse på baggrund af en grundig og helhedsorienteret beskrivelse af barnet/elevens særlige behov og hidtidigt iværksatte foranstaltninger og i henhold til de beskrevne visitationsprincipper. På visitationsmødet deltager i forhold til den specifikke sag; skoleleder/dagtilbudsleder, sagspsykolog, relevante nære professionelle, samt eksterne ressourcepersoner. Psykologfaglig koordinator udpeges til formand for visitationsudvalget, ligesom der udpeges en næstformand for visitationsudvalget. Psykologfaglig koordinator forankres i skole- og dagtilbudsafdelingen. For at fastholde en visitation med høj faglighed og hurtig sagsbehandling foreslås det, at visitationsudvalget visiterer månedligt. Side 21 af 29

23 Visitationsudvalget i Jammerbugt Kommune I Jammerbugt Kommune er nuværende visitationsproces beskrevet i Sammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune. Denne er vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 11. december Heri er beskrevet det tværfaglige samarbejde, dets organisering og Forebyggelses- og Visitationsudvalget. Formålet med organiseringen er at sikre, at visitationen sker ud fra et helhedssyn, og at der i hele organisationen er fokus på videndeling, læring og kvalitetsudvikling, således at børne- og ungeindsatsen kontinuerligt udvikles i et helhedsorienteret, tidligt og forebyggende perspektiv. Forebyggelses- og visitationsudvalget beskrives som et sted, hvor viden om det ressourcemæssige, det faglige, det tværfaglige og det forebyggende arbejde i organisationen drøftes. Samtidig beskrives det, at Forebyggelses- og visitationsudvalget hviler på tre ben: Forebyggelse Visitation og ressourcestyring Videns generering Siden 2014 er der sket en organisatorisk udvikling, både tværfagligt og tværsektorielt, som betyder, at der er behov for at revidere visitationsprocessen og dermed Forebyggelses- og visitationsudvalgets organisering og opgaver. Det tværgående samarbejde foregår i mange andre fora, både indenfor forvaltningen og på tværs af forvaltningerne. I praksis er Forebyggelses- og visitationsudvalgets opgave alene at visitere børn og unge til specialtilbud og støtteforanstaltninger. Som en naturlig forlængelse heraf, foreslår arbejdsgruppen derfor, at Forebyggelses- og visitationsudvalgets organisering og opgavebeskrivelse ændres. Nuværende organisering og opgaveportefølje Visitationsudvalget består af 7 personer, hvoraf 6 er forankret i Familie- og forebyggelsesafdelingen. Formanden for visitationsudvalget er Familie- og forebyggelseschefen. Skole- og dagtilbudschef Familie- og forebyggelseschef Leder af PPR Leder af Familiecentret Leder af Sundhedsplejen Teamleder Forebyggelsesområdet Teamleder Familieområdet Side 22 af 29

24 Den altovervejende del af sager, som behandles på Visitationsudvalgsmøderne er sager vedr. specialpædagogisk bistand til førskolebørn og elever i folkeskolen. Sager, hvor skole- og dagtilbudschefen er budgetansvarlig. Opmærksomhedspunkter i nuværende visitationsproces I forbindelse med udarbejdelsen af forslag til Ny organisering og visitationsproces har der været foretaget en kortlægning af den nuværende visitationsproces. I kortlægningen har skoleledere og PPR haft mulighed for at beskrive uhensigtsmæssigheder i den nuværende visitationsproces. I processen, har det med stor tydelighed fremgået, at der er behov for langt mere konkrete og praksisnære beskrivelser af procedurer, handlinger og gældende lovgivning og regler for at understøtte en ensartet og gennemskuelig visitationspraksis. Dette vil samtidig skærpe det ønskede fokus på den tidlige og forebyggende indsats i praksis gennem en tydeliggørelse af ansvar og rollefordeling i opgaveløsningen. Fremadrettet ønskes der en visitationsproces, hvor der i højere grad er fokus på et tæt samarbejde mellem dagtilbuds- og skoleledelserne og de fagprofessionelle omkring barnet og forældrene. Kortlægningen viser, at der er et ønske om: Tydelige visitationskriterier Tydelig ansvarsfordeling Tydelig rollefordeling Nedskrevne procedurer for visitationsprocessen Større fokus på revisitation og elevernes mulighed for at komme tilbage til almenområdet Ændring af personkredsen i Visitationsudvalget Større inddragelse og medansvar for skoleledelserne og de nære professionelle i visitationsprocessen, herunder selve visitationen Tovholder for visitationsproces med ansvar for, at dette sker i henhold til gældende lovgivning og vejledninger for området Øget fokus på udvikling og tilpasning af tilbudsvifte i henhold til elevgrundlag for at sikre at kriterierne for specialtilbuddene er opfyldt. Forslag til visitationsudvalg og proces På baggrund af kortlægningen har arbejdsgruppen udarbejdet forslag til: Visitationsudvalg organisering og arbejdsopgaver Visitationskriterier Nedskrevne visitationsprocedurer Beskrivelse af psykologfaglig koordinators arbejdsopgaver og organisatoriske forankring Side 23 af 29

25 Forslag til Visitationsudvalg Visitationsudvalgets opgave Visitation af børn og unge til særligt dagtilbud, særligt skoletilbud eller andet relevant tilbud, herunder akutte henvendelser f.eks. i forbindelse med tilflyttere o.l. Det tværfaglige visitationsudvalg skal være i stand til at vurdere, de til visitationsudvalget, fremsendte sager på baggrund af et fagligt helhedssyn og på rette lovgivningsmæssige grundlag at skabe sammenhæng i indsatserne. Med henblik på at fastholde den tværfaglige og smidige behandling af akutte sager visiterer visitationsudvalget sager hver måned. Visitationsudvalgets organisering og sammensætning Det tværfaglige visitationsudvalg dækker visitation til specialtilbud på førskole- samt skoleområdet består af: Psykologfaglig koordinator Skole- og dagtilbudschefen PPR leder Sekretær Der inviteres en række ad hoc deltagere ind i visitationsudvalget. På 6 18 års området f.eks. overordnet skoleleder eller afdelingsleder samt evt. relevante lærere, pædagoger og andre fra den afgivende skole, ligesom relevante støttepersoner i form af eksempelvis mentorer eller andre fagpersoner, der har berøring med eleven kan inviteres ind. På 0-6 årsområdet deltager en overordnet dagtilbudsleder eller afdelingsleder, andet personale fra den afgivende institution/dagpleje samt eventuelt andre fagpersoner for at sikre viden om den hidtidige pædagogiske praksis. Mulige ad hoc deltagere: Skoleledere Skolelærere Skolepædagoger Afdelingsledere, herunder SFO-ledere Pædagoger Sags-PPR-medarbejdere Sags-sagsbehandlere fra Familieafdelingen UU-vejleder Side 24 af 29

26 Sundhedsplejerske Mv. Forslag til visitationsprincipper I visitationen skal man under behørigt økonomisk hensyn vurdere muligheder og rammer for at opfylde barnets/elevens særlige behov i forhold til nedenstående principper: Mindsteindgrebsprincippet: Et barn med behov for specialpædagogisk bistand skal ikke visiteres til et mere specialiseret tilbud end barnets eller den unges funktionsniveau og behov tilsiger. Så vidt muligt inkluderes børn og unge i dagtilbuddenes og skolernes almindelige tilbud. Nærhedsprincippet: Nærhedsprincippet betyder, at et barn så vidt muligt skal visiteres til specialtilbud, så tæt på distriktsskolen eller på lokalområdet som muligt af hensyn til barnets trivsel. Funktionsniveau og behov som visitationsgrundlag: Det er barnets funktionsniveau og behov, der tages udgangspunkt i, når der i visitationsudvalget tages stilling til, om et barn skal visiteres til specialtilbud, ikke om der foreligger en diagnose. For at barnets særlige behov understøttes bedst muligt skal henvisning til et specialtilbud ske til det specialtilbud, som passer til barnets særlige behov. Herudover skal Visitationsudvalget sikre, at: Forældre skal inddrages: Hvilket tilbud der skønnes at være bedst for barnet, afgøres i et aktivt samarbejde med forældrene. Forældrene skal inddrages i alle forhold og beslutninger vedrørende deres barn. Barnet/den unge skal inddrages: Barnets/den unges synspunkter skal ligeledes inddrages i forhold til beslutninger vedrørende tilrettelæggelsen af specialtilbud under hensyn til barnets alder og modenhed. Forslag til nedskrevne visitationsprocedurer I forbindelse med kortlægningen er skoleledere, dagtilbudsledere og PPR blevet bedt om, at kortlægge de udfordringer, som de møder i den nuværende visitationsproces. Gennem denne kortlægning blev det tydeligt, at der er behov for nedskrevne procedurer med tydelig angivelse af rolle- og ansvarsfordeling, samt lovgrundlag. På den baggrund har forvaltningen sammen med styregruppen udarbejdet et notat med procedurebeskrivelser med tydelig angivelse af disse forhold. Procedurebeskrivelserne er vedlagt som bilag til sagsfremstillingen. Formålet med procedurebeskrivelserne er at understøtte og sikre en ensartet visitationsproces, gennemskuelighed af ansvarsområder og rollefordeling, forventningsafstemning til samarbejdet Side 25 af 29