Ledelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
|
|
- Lærke Holm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ledelsesinformation Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Referencekommunenetværket Skæringsdato d. 30. september 2016
2 Indholdsfortegnelse Partnerskab i Forebyggelsespakken: Tidlig Indsats Livslang Effekt... 3 Om nøgletallene... 4 Nøgletallenes udvikling... 7 Udviklingen i anbringelser i kommune xx... 7 Nøgletal 1: Institutionsanbringelser... 8 Nøgletal 2: Varighed af institutionsanbringelser Nøgletal 3: Anbringelser i plejefamilier Nøgletal 4: Anbringelser i netværksplejefamilier Nøgletal 5: Hjemmebaserede foranstaltninger Nøgletal 6: Forebyggende indsatser ( 11, stk. 3-tilbud) Nøgletal 7: Tidligere institutionsanbragte Nøgletal 8: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og op ad indsatstrappen Nøgletal 9: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og ned ad indsatstrappen Nøgletal 10: Udviklingen i forebyggende indsatser ( 11, stk. 3-tilbud) Nøgletal 11: Udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser Nøgletal 12: Opfølgninger Bilag Bilag 1: Definition af nøgletal
3 I denne ledelsesinformationsrapport præsenteres udviklingen i 12 nøgletal for kommune xx. Rapporten indledes med en generel introduktion til den retning i omlægningen, som nøgletallene skal belyse, samt en beskrivelse af sammenligningsgrundlag, forbehold og tekniske fakta om data. Derefter præsenteres udviklingen i de enkelte nøgletal. Nøgletallene er alene beskrevet deskriptivt, og denne rapport indeholder derfor ikke en faglig tolkning af tallene i forhold til indsatstrappen og omlægningen mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. Det er forhåbningen, at rapporten kan danne grundlag for en sådan tolkning internt i kommunen og i dialogen med Socialstyrelsen. Denne ledelsesinformationsrapport er baseret på nøgletal med skæringsdatoen d. 30. september Der gøres opmærksom på, at denne rapport er en fiktiv rapport, som alene indeholder fiktive tal. Partnerskab i Forebyggelsespakken: Tidlig Indsats Livslang Effekt Kommune xx er i færd er i med at omlægge indsatsen for socialt udsatte børn og unge mod at være tidligere forebyggende og mere effektiv. Kommunen indgår som referencekommune i Socialstyrelsens partnerskabsprojekt, som følger og sætter fokus på udviklingen i kommuner, der omlægger i denne retning. Den overordnede retning i udviklingsarbejdet er ned ad indsatstrappen. Det indebærer, at indsatserne anvendes tidligt og rettidigt, og at der sættes ind med hjælp og støtte på det trappetrin, der matcher barnets eller den unges problemudvikling. Et vigtigt redskab i omstillingen er muligheden for at følge op på mål og resultater undervejs i omstillingsprocessen. Nøgletalskataloget indeholder 12 indikatorer, som tilsammen skal give en pejling på, om kommunens samlede udvikling bevæger sig i den ønskede retning. Nøgletallene er bygget op omkring trinene på indsatstrappen som den grundlæggende faglige figur for omstillingen (fig. 0.1) og belyser den forandringsproces, som kommune xx gennemgår og de resultater, der opnås. 3
4 Figur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for partnerskabet Om nøgletallene DE 12 NØGLETAL 1. Institutionsanbringelser 2. Varighed af institutionsanbringelser 3. Anbringelser i plejefamilier 4. Anbringelser i netværksplejefamilier 5. Hjemmebaserede foranstaltninger 6. Forebyggende indsatser ( 11, stk. 3-tilbud) 7. Tidligere institutionsanbragte 8. Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og op ad indsatstrappen 9. Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og ned ad indsatstrappen 10. Udvikling i forebyggende indsatser ( 11, stk. 3-tilbud) 11. Udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser 12. Opfølgninger De fleste nøgletal er opdelt i undernøgletal, eksempelvis på foranstaltningstype, for at opnå en større detaljeringsgrad. Undernøgletallene giver samtidig bedre grundlag for at forstå det overordnede nøgletal, da det er muligt at følge udviklingen hos undergrupperne. I udviklingen af nøgletallene er det tilstræbt, at nøgletallene er entydige. Det er dog vigtigt, at bevægelserne i nøgletallene ses i en sammenhæng. 4
5 Nøgletallene kan inddeles i to grupper ud fra, hvordan data indhentes: KILDE Anbringelsesstatistikken ved Danmarks Statistik Kommunens egen opgørelse og indberetning NØGLETAL 1, 2, 3, 4, 5.2 og 7 5.1, 5.3, 5.4, 6, 8, 9, 10, 11, 12 Derudover ekskluderes en gruppe af børn og unge fra alle nøgletallene, fordi de ikke er del af målgruppen for omlægningen. PERSONER, DER EKSKLUDERES FRA NØGLETALLENE Personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse: Børn og unge, der er anbragte eller modtager en foranstaltning overvejende grundet fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse er ekskluderet fra alle nøgletal Uledsagede flygtningebørn: Anbringelser af uledsagede flygtningebørn er ekskluderet fra nøgletal vedrørende anbringelser Sammenligningsgrupper Alle nøgletal sammenlignes med nøgletal for de tre partnerskabskommuner, Haderslev, Herning og Hvidovre Kommune. Nøgletal baseret på Anbringelsesstatistikken sammenlignes desuden med et landsgennemsnit og et gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn. Sidstnævnte gruppe er sammensat på baggrund af KORAs rapport Sårbare børn 1, som er udarbejdet for Socialstyrelsen. Rapporten definerer sårbare børn og unge som de 10 pct. af landets børn og unge, som ud fra en lang række sociale og sundhedsmæssige baggrundsforhold har højest statistisk forventet risiko for at blive omfattet af enten anbringelse eller forebyggende foranstaltninger efter Serviceloven. Rapporten opgør derefter andelen af sårbare børn i hver kommune ud fra den samlede børnebefolkning i kommunen. Socialstyrelsen har efterfølgende grupperet kommunerne i 7 grupper ud fra andelen af sårbare børn af den samlede børnebefolkning. Det er tilstræbt, at der er lige mange kommuner i hver gruppe. Kommune xx indgår i gruppe 4, hvor andelen af sårbare børn i kommunerne varierer fra 8,9 pct. til 9,9 pct. Andelen af sårbare børn 1 Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning,
6 og unge i kommune xx er 9,5 pct. Herning Kommune tilhører gruppe 2, mens Haderslev og Hvidovre Kommune begge indgår i gruppe 5. GRUPPE MED EN LIGNENDE ANDEL SÅRBARE BØRN (GRUPPE 4) Kommune xx indgår i en gruppe, der yderligere består af: Brønderslev Faaborg-Midtfyn Frederiksberg Frederikshavn Gladsaxe Gribskov Morsø Ringsted Stevns Svendborg Tårnby Varde Historiske data For nøgletal baseret på Anbringelsesstatistikken er der medtaget historiske data for 2015 og 2016 for at kunne følge tallenes udvikling. Hvis kommunerne har fulgt Danmarks Statistiks faste valideringsproces, er data fra Anbringelsesstatistikken validerede for Data fra 2016 er endnu ikke validerede. De forventes validerede med udgangen af Generelle forbehold ved data I nedenstående nævnes generelle forbehold ved data, som er væsentlige at betragte i tolkning af nøgletallene. Forskelle i registreringspraksis: Der kan være variation i registreringspraksis mellem kommunerne. Dette kan både have betydning for de nøgletal, der er baseret på Anbringelsesstatistikken og på de nøgletal, kommunerne selv opgør og indberetter. 6
7 Nøgletallenes udvikling På de følgende sider præsenteres udviklingen i kommune xx s nøgletal. Først vises udviklingen i fordelingen mellem institutionsanbringelser samt anbringelser i plejefamilier og netværkspleje. Derefter præsenteres nøgletal 1-12 et for et. I bilag 1 finder I en beskrivelse af, hvordan hvert hovednøgletal er opgjort. Hvis I ønsker en mere detaljeret beskrivelser af definition og opgørelsesmetode for hovedog undernøgletal, henvises til det nøgletalskatalog og vejledningsmateriale, som blev sendt ud i forbindelse med dataindsamlingen til denne rapport. Udviklingen i anbringelser i kommune xx En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er karakteriseret ved, at socialt udsatte børn og unge støttes tæt på hverdagslivets arenaer. Det handler om at iværksætte en indsats tidligt og rettidigt, og det handler om at sætte ind med en indsats, der matcher barnets eller den unges problemudvikling. Samtidig handler det om at bringe barnet eller den unge ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet. Det samlede anbringelsesmønster skal gerne bevæge sig i retning af en faldende andel af anbringelser på døgninstitution og socialpædagogiske opholdssteder og en øget andel af anbringelser i familie- og især netværkspleje. Af nedenstående figur 0.2 fremgår den samlede udvikling i kommune xx s anbringelsesmønster fra september 2015 til september [Indsæt beskrivelse af data]. Figur 0.2: Udvikling i fordelingen mellem anbringelser på institution, i plejefamilie og i netværkspleje blandt 0-17-årige sept 15 sept 16 2% 10% 37% 20% 61% 70% Institutionsanbringelse Plejefamilie Netværksanbringelse 7
8 Nøgletal 1: Institutionsanbringelser Nøgletallet opgøres som antallet af institutionsanbragte ud af alle 0-17-årige i kommune xx. Dette nøgletal belyser det øverste trin på indsatstrappen, og et faldende tal kan indikere en overordnet bevægelse, hvor anbragte børn og unge bringes ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet. Tabel 1.1 viser udviklingen i antal børn og unge, der er anbragt på institution eller socialpædagogisk opholdssted, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for kommune xx. [Indsæt beskrivelse af data]. Tabel 1.1: Udvikling i antal institutionsanbragte og anbragte på socialpædagogiske opholdssteder blandt 0-17-årige jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept 16 Antal institutionsanbragte Antal 0-17-årige i alt Antal pr årig 2,20 2,32 2,30 1,98 1,74 1,45 8
9 Antal pr årige Udviklingen i nøgletal 1 sammenholdt med de tre partnerskabskommuner samt landsgennemsnit og gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn fremgår af figur 1.1. [indsæt beskrivelse af data]. Figur 1.1: Udvikling i institutionsanbragte og anbragte på socialpædagogiske opholdssteder pr årig 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept 16 Kommune xx Partnerskab 1 Partnerskab 2 Partnerskab 3 Hele landet Gruppe 4 jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept 16 Kommune xx 2,2 2,3 2,3 2,0 1,7 1,5 Partnerskab 1 2,8 2,8 2,9 2,9 2,9 2,0 Partnerskab 2 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,5 Partnerskab 3 2,3 2,3 2,4 2,4 2,5 2,2 Hele landet 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 2,2 Gruppe 4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 1,5 9
10 Undernøgletal til nøgletal 1 Undernøgletallene fremgår af nedenstående tabel 1.2. Heri ses udviklingen i antallet af institutionsanbringelser i kommune xx fordelt på henholdsvis døgninstitutioner 2, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder 3. Derudover ses andelen af hver af disse anbringelsesformer ud af det samlede antal institutionsanbringelser. [Indsæt beskrivelse af data]. Tabel 1.2: Udviklingen i anbringelser på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder blandt 0-17-årige (antal og pct. af samlet) jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept 16 Anbragte på døgninstitutioner Antal anbringelser Andel af samtlige institutionsanbragte Anbragte på sikrede døgninstitutioner 43,9% 46,5% 50,0% 57,9% 73,5% 57,1% Antal anbringelser Andel af samtlige institutionsanbragte Anbragte på socialpædagogiske opholdssteder 0% 0% 0% 0% 0% 0% Antal anbringelser Andel af samtlige institutionsanbragte 48,8% 41,9% 38,1% 39,5% 41,2% 35,7% Nedenfor beskrives væsentlige forbehold ved nøgletal 1. FORBEHOLD Forbehold fra kommune xx: [Kommunen indsætter eventuelle forbehold] 2 Indeholder følgende anbringelsesformer: 1) Døgninstitution almindelig afdeling og 2) Delvist lukket døgninstitution eller delvist lukket afdeling på åben institution 3 Indeholder følgende anbringelsesformer: 1) Socialpædagogisk opholdssted og 2) Skibsprojekt 10
11 Nøgletal 2: Varighed af institutionsanbringelser Nøgletallet opgøres som det gennemsnitlige antal dage for en igangværende institutionsanbringelse. Som led i en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er det et mål, at institutionsanbringelser bruges målrettet og over en kortere periode. Et fald i den gennemsnitlige varighed af igangværende institutionsanbringelser kan indikere en sådan udvikling. Udviklingen i det gennemsnitlige antal dage pr. igangværende anbringelser for kommune xx fremgår af tabel 2.1. [Indsæt beskrivelse af data]. Tabel 2.1: Udvikling i den gennemsnitlige varighed af institutionsanbringelser blandt 0-17-årige jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept 16 Antal dage pr. anbringelse Udviklingen i nøgletal 2 sammenholdt med de tre partnerskabskommuner samt lands- og gruppegennemsnit fremgår af figur 2.1. [indsæt beskrivelse af data]. 11
12 Antal dage pr. anbringelse Figur 2.1: Udvikling i den gennemsnitlige varighed af institutionsanbringelser blandt 0-17-årige (antal dage) 1.400, , ,00 800,00 600,00 400,00 200,00 0,00 jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept 16 Kommune xx Partnerskab 1 Partnerskab 2 Partnerskab 3 Hele landet Gruppe 4 jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept 16 Kommune xx Partnerskab Partnerskab Partnerskab Hele landet Gruppe Undernøgletal til nøgletal 2 Udviklingen i undernøgletallene fremgår af tabel 2.2. Heri ses antallet af anbringelser i kommune xx fordelt på henholdsvis døgninstitutioner 4, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder 5 samt den gennemsnitlige varighed af hver af disse anbringelsestyper. [Indsæt beskrivelse af data]. 4 Indeholder følgende anbringelsessteder: 1) Døgninstitution almindelig afdeling og 2) Delvist lukket døgninstitution eller delvist lukket afdeling på åben institution 5 Indeholder følgende anbringelsessteder: 1) Socialpædagogisk opholdssted og 2) Skibsprojekt 12
13 Tabel 2.2: Udvikling i den gennemsnitlige varighed af anbringelser på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder blandt 0-17-årige jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept 16 Anbragte på døgninstitutioner Antal anbringelser Antal dage pr. anbringelse Anbragte på sikrede døgninstitutioner Antal anbringelser Antal dage pr. anbringelse Anbragte på socialpædagogiske opholdssteder Antal anbringelser Antal dage pr. anbringelse Nedenfor beskrives væsentlige forbehold ved nøgletal 2. FORBEHOLD Generelle forbehold: Varigheden af anbringelser opgøres som den gennemsnitlige varighed af igangværende institutionsanbringelser. Nøgletallet siger dermed ikke noget om længden af afsluttede forløb, eller den reelle varighed af de igangværende forløb, da det ikke vides, hvornår disse afsluttes. Nøgletallet vil desuden være påvirkeligt, hvis der op mod seneste måling er afsluttet flere meget lange anbringelsesforløb end sædvanligt, fx hvis personer er fyldt 18 år og overgået til efterværn. Det vil også være påvirkeligt at, hvis kommunen op mod seneste måling har opstartet flere nye forløb end vanligt. Begge dele vil føre til en kortere gennemsnitlig varighed, på trods af at det ikke er et udtryk for at varigheden af anbringelserne falder. Forbehold fra kommune xx: [Kommunen indsætter eventuelle forbehold] 13
14 Nøgletal 3: Anbringelser i plejefamilier Nøgletallet opgøres som antal anbragte i almindelige og kommunale plejefamilier ud af samtlige 0-17-årige i kommune xx. Dette nøgletal belyser det næst-øverste trin på indsatstrappen. Det er målet, at det samlede mønster for anbringelser i kommunen ændrer sig i retning af færre institutionsanbringelser (det øverste trin) og en større andel af anbringelser i plejefamilier (det her beskrevne trin) og i netværkspleje (tredjeøverste trin). En stigning i andelen af anbragte børn og unge, der anbringes i familie- eller netværkspleje, kan være udtryk for, at kommunen i højere grad lykkes med at iværksætte anbringelser, der understøtter et så normalt hverdagsliv for anbragte børn og unge som muligt. Tabel 3.1 viser udviklingen i antal børn og unge, der er anbragt i plejefamilie, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for kommune xx. [Indsæt beskrivelse af data]. Tabel 3.1:Udvikling i antal anbragte i plejefamilier blandt 0-17-årig jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept 16 Antal anbragte i plejefamilie Antal 0-17-årige i alt Antal pr årig 3,85 4,00 4,17 4,07 4,35 4,72 14
15 Antal pr årige Udviklingen i nøgletal 3 sammenholdt med de tre partnerskabskommuner samt landsgennemsnit og gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn fremgår af figur 3.1. [Indsæt beskrivelse af data]. Figur 3.1:Udvikling i antal anbragte i plejefamilier pr årig 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept 16 Kommune xx Partnerskab 1 Partnerskab 2 Partnerskab 3 Hele landet Gruppe 4 jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept 16 Kommune xx 3,9 4,0 4,2 4,1 4,4 4,7 Partnerskab 1 2,2 2,3 2,4 2,5 2,8 2,9 Partnerskab 2 7,1 6,2 7,2 7,3 7,4 7,8 Partnerskab 3 3,7 4,0 4,2 4,4 4,8 4,8 Hele landet 3,2 3,8 3,9 4,0 4,2 4,3 Gruppe 4 2,5 2,8 2,9 3,0 3,2 3,4 Nedenfor beskrives eventuelle forbehold ved nøgletal 3. FORBEHOLD Forbehold fra kommune xx: [Kommunen indsætter eventuelle forbehold] 15
16 Nøgletal 4: Anbringelser i netværksplejefamilier Nøgletallet opgøres som antal anbragte i netværksplejefamilier i alt pr årig i kommune xx og belyser det fjerde trin på indsatstrappen. Det er målet, at andelen af anbringelser i netværksplejefamilier skal stige over tid i forhold til andelen af institutionsanbringelser, som følge af omlægningen af indsatsen. Dette vil indikere en udvikling i foranstaltningsmønsteret, hvor barnet eller den unge bringes tættere på hverdagslivet. Tabel 4.1 viser udviklingen i antal børn og unge, der er anbragt i netværksplejefamilier, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for kommune xx. [Indsæt beskrivelse af data]. Tabel 4.1: Udvikling i antal anbringelser i netværksplejefamilier blandt 0-17-årige jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept 16 Antal anbragte i netværksplejefamilie Antal 0-17-årige i alt Antal pr årig 0,27 0,32 0,38 0,42 0,46 0,42 Udviklingen i nøgletal 4 fra januar 2015 til september 2016 sammenholdt med de tre partnerskabskommuner samt landsgennemsnit og gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn fremgår af figur 4.1. [Indsæt beskrivelse af data]. 16
17 Antal pr årige Figur 4.1: Udviklingen i antallet af anbringelser i netværksplejefamilier pr årig 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept 16 Kommune xx Partnerskab 1 Partnerskab 2 Partnerskab 3 Hele landet Gruppe 4 jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept 16 Kommune xx 0,3 0,3 0,4 0,4 0,5 0,4 Partnerskab 1 0,4 0,5 0,4 0,5 0,8 0,9 Partnerskab 2 0,1 0,2 0,2 0,3 0,6 0,8 Partnerskab 3 0,8 0,1 0,2 0,2 0,5 0,8 Hele landet 0,3 0,7 0,6 0,4 0,4 0,3 Gruppe 4 0,4 0,7 0,9 0,3 0,4 0,4 Nedenfor beskrives eventuelle forbehold ved nøgletal 4. FORBEHOLD Forbehold fra kommune xx: [Kommunen indsætter eventuelle forbehold] 17
18 Antal pr årige Nøgletal 5: Hjemmebaserede foranstaltninger Nøgletallet opgøres som antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger pr årig i kommune xx. Dette nøgletal er indberettet af kommune xx for første gang pr. 30. september 2016, og det er derfor endnu ikke muligt at se på nøgletallets udvikling. Dette nøgletal belyser det tredjenederste trin på indsatstrappen og rummer de forebyggende foranstaltninger, der kan sættes i værk primært efter Servicelovens 52, samt anbringelser på eget værelse, kollegium eller lignende det vil sige lettere grader af anbringelsestyper, hvor der ikke er tilknyttet døgnpersonale, og som defineres som tættere på et normalt hverdagsliv end øvrige typer af anbringelser. Med en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er det sigtet, at foranstaltningsmønsteret over tid vil ændre sig, så der i takt med en øget indsats indenfor de hjemmebaserede foranstaltninger og forebyggende tilbud både på det specialiserede og almene område vil ses et fald i antallet af børn og unge, der har behov for at blive anbragt. Tabel 5.1 viser antal børn og unge, der modtager en hjemmebaseret foranstaltning, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for kommune xx. [Indsæt beskrivelse af data]. Tabel 5.1: Antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger blandt 0-17-årige Sept 16 Antal hjemmebaserede foranstaltninger 294 Antal 0-17-årige i alt Antal pr årig 15,23 I figur 5.1 ses nøgletal 5 for kommune xx sammenholdt med de tre partnerskabskommuner. [Indsæt beskrivelse af data]. Figur 5.1: Antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger pr årig sept 16 Kommune xx Partnerskab1 Partnerskab 2 Partnerskab 3 18
19 Undernøgletal til nøgletal 5 Undernøgletallene fremgår af tabel 5.2. Heri ses antallet af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger i kommune xx fordelt på henholdsvis: 1) døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien, 2) hjemmebaserede anbringelser 6 3) forebyggende foranstaltninger og 4) forældrerettede indsatser under anbringelse. Derudover ses andelen af hver af disse ud af det samlede antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger. [Indsæt beskrivelse af data]. Tabel 5.2: Antal modtagere af døgnophold for hele familien, hjemmebaserede anbringelser, forebyggende foranstaltninger og forældrerettede indsatser pr årig sept 16 Døgnophold for hele familien Antal i døgnophold 1 Antal pr årige 0,1 Hjemmebaserede anbringelser Antal i hjemmebaseret anbringelse 2 Antal pr årige 0,2 Modtagere af forebyggende foranstaltninger Antal modtagere af forebyggende foranstaltninger 272 Antal pr årige 14,1 Modtagere af forældrerettede indsatser under anbringelser Antal modtagere af forebyggende foranstaltninger 19 Antal pr årige 1,0 Nedenstående beskrives eventuelle forbehold ved nøgletal 5. FORBEHOLD Generelle forbehold: Der kan være forskellig praksis mellem kommunerne i opgørelsen af eksempelvis forebyggende foranstaltninger, som retter sig mod flere familiemedlemmer. I DUBU registreres sådanne indsatser på alle søskendes cpr-numre. Da nogle kommuner oplever problemer med datavaliditeten i DUBU, har de valgt at opgøre disse indsatser ud fra deres økonomilister. På økonomilisterne fremgår en familierettet indsats kun én gang, da der kun er én betaling. Forbehold fra kommune xx: [Kommunen indsætter eventuelle forbehold] 6 Indeholder følgende anbringelser: 1) Eget værelse, kollegium og kollegielignende opholdssted samt 2) Kost- og efterskole 19
20 Antal pr årige Nøgletal 6: Forebyggende indsatser ( 11, stk. 3-tilbud) Nøgletallet opgør antal igangværende 11, stk. 3-tilbud ud af alle 0-17-årige. 11. stk. 3-tilbud omfatter kun forløb, der er myndighedsbevilgede. Dette nøgletal er indberettet af kommune xx for første gang pr. 30. september 2016, og det er derfor endnu ikke muligt at se på nøgletallets udvikling. Nøgletal 6 belyser det næstnederste trin på indsatstrappen og dækker de forebyggende tilbud, der gives til børn og unge med en afgrænset problematik, som vurderes i risiko for at udvikle særligt behov for støtte. Med en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er det sigtet, at foranstaltningsmønsteret over tid vil ændre sig, så der i takt med en øget indsats, indenfor både de forebyggende tilbud på det specialiserede og almene område og de hjemmebaserede foranstaltninger, vil ses et fald i antallet af børn og unge, der har behov for at blive anbragt. Tabel 6.1 viser antal børn og unge, der er modtager et 11, stk. 3-tilbud pr. 30. september 2016, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for Kommune xx. [Indsæt beskrivelse af data]. Tabel 6.1: Antal igangværende 11, stk. 3-tilbud blandt 0-17-årige sept 16 Antal 11, stk. 3-tilbud 99 Antal 0-17-årige i alt Antal pr årig 5,13 I figur 6.1 ses nøgletal 6 for kommune xx sammenholdt med tre partnerskabskommuner. [indsæt beskrivelse af data]. Figur 6.1: Antal igangværende 11, stk. 3-tilbud pr årig sept 16 Kommune xx Partnerskab 1 Partnerskab 2 Partnerskab 3 20
21 Nedenfor beskrives væsentlige forbehold ved nøgletal 6. FORBEHOLD Generelle forbehold: Der er forskel i registreringspraksis for 11, stk. 3-tilbud mellem partnerskabskommunerne, hvilket kan have betydning for, hvor mange 11, stk. 3- tilbud kommunerne har indberettet. Forbehold fra kommune xx: [Kommunen indsætter eventuelle forbehold] 21
22 Nøgletal 7: Tidligere institutionsanbragte Dette nøgletal belyser bevægelser fra øverste trin på indsatstrappen og ned. Nøgletallet opgør andelen af børn og unge, der var institutionsanbragt fire måneder tidligere, som på den givne skæringsdato ikke længere er anbragt i denne form. Unge, som er fyldt 18 år i løbet af de fire måneder, indgår ikke i nøgletallet, da de ikke længere er en del af målgruppen for omlægningen. Det er målet, at andelen af ophørte institutionsanbringelser stiger henover projektperioden, da dette kan indikere, at børn og unge bringes ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet. Undernøgletallet belyser, hvor stor en andel af de tidligere institutionsanbragte, der har bevæget sig et eller to trin ned ad trappen og dermed stadig er anbragt, samt andelen af tidligere anbragte, der ikke længere er anbragte, og dermed er bragt markant længere ned af indsatstrappen. Tabel 7.1 viser udviklingen i nøgletal 7 for kommune xx. [Indsæt beskrivelse af data]. Tabel 7.1: Udviklingen i ophørte institutionsanbringelser blandt 0-17-årige (antal og pct. af samlet) Antal institutionsanbragte (4 mdr. tidl.) Antal ophørte institutionsanbringelser Andel ophørte institutionsanbringelser jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept ,7% 8,6% 0% 5,4% 7,3% 19% Tabelforklaring: I første række i tabellen opgøres antal børn og unge, der var institutionsanbragt eller anbragt på socialpædagogiske opholdssteder 4 måneder før skæringsdatoen. I anden række vises antal børn og unge, der blandt den identificerede gruppe af institutionsanbragte, ikke er anbragt på denne vis på skæringsdatoen, 4 måneder senere. I sidste række ses den procentvise andel af de institutionsanbragte børn og unge, som ikke er anbragt 4 måneder senere. Udviklingen i nøgletal 7 sammenholdt med de tre partnerskabskommuner samt landsgennemsnit og gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn fremgår af figur 7.1. [Indsæt beskrivelse af data]. 22
23 Andel i pct. Figur 7.1: Udvikling i andelen af ophørte institutionsanbringelser blandt 0-17-årige 25% 20% 15% 10% 5% 0% jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept 16 Kommune xx Partnerskab 1 Partnerskab 2 Partnerskab 3 Hele landet Gruppe 4 jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept 16 Kommune xx Partnerskab 1 2,7% 4,2% 8,6% 10,2% 0,0% 2,1% 5,4% 1,0% 7,3% 7,3% 18,7% 21,3% Partnerskab 2 21,1% 7,8% 2,3% 6,9% 6,6% 0,0% Partnerskab 3 10,0% 3,4% 2,9% 3,1% 10,2% 0,0% Hele landet 3,9% 4,2% 4,1% 4,2% 3,8% 2,0% Gruppe 4 4,0% 3,1% 1,0% 2,6% 4,0% 5,9% Undernøgletal til nøgletal 7 Undernøgletallene for kommune xx fremgår af nedenstående tabel 7.2. Heri ses, hvor mange af de børn og unge, hvis institutionsanbringelser er ophørt inden for 4 måneder, der hhv. er anbragt i anden anbringelsesform eller ikke længere er anbragt. Ligeledes vises andelen af hver af disse af det samlede antal institutionsanbringelser. [Indsæt beskrivelse af data] 23
24 Tabel 7.2: Udvikling i ophørte institutionsanbringelser opdelt på, om personen er anbragt i anden form eller ikke længere er anbragt (antal og pct. af samlet) Antal anbragt i anden form jan 15 maj 15 sept 15 jan 16 maj 16 sept 16 Antal anbragt i anden form Andel anbragt i anden form ud af alle institutionsanbringelser 4 mdr. tidligere Ikke længere anbragt efter 4 mdr. 0,0% 5,7% 0,0% 5,4% 7,3% 4,8% Antal ikke-anbragte Andel ikke-anbragte ud af alle institutionsanbringelser 4 mdr. tidl. 2,7% 5,1% 0,0% 0,0% 2,4% 19,0% Nedenfor beskrives forbehold ved nøgletal 7. FORBEHOLD Generelle forbehold: Det er vigtigt at være opmærksom på, at der for de enkelte kommuner indgår relativt få personer i opgørelsen af nøgletal 7. Dermed kan ophør af en enkel eller få institutionsanbringelser medføre store udsving i nøgletallet. Nøgletallet forholder sig desuden ikke til årsagen til, at en institutionsanbringelse er ophørt. En ophørt institutionsanbringelse kan være planlagt og dermed være et udtryk for, at barnet eller den unge bringes ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet. En institutionsanbringelse kan dog også ophøre pga. sammenbrud, hvilket ikke er et udtryk for en bevægelse ned ad indsatstrappen. Dette er vigtigt at have med i tolkningen af nøgletallene for kommune xx og i sammenligningen med de øvrige kommuner. Forbehold fra kommune xx: [Kommunen indsætter eventuelle forbehold] 24
25 Nøgletal 8: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og op ad indsatstrappen Nøgletallet opgøres som andelen af børn og unge, der pr. 30. september 2015 modtog en hjemmebaseret foranstaltning, og ikke var anbragt, som er anbragt uden for hjemmet et år senere. Dette nøgletal er indberettet af kommune xx for første gang pr. 30. september 2016, og det er derfor endnu ikke muligt at se på nøgletallets udvikling. Nøgletal 8 belyser bevægelser fra indsatstrappens tredje trin og op. Nøgletallet opgør andelen af børn og unge, der pr. 30. september 2015 modtog en hjemmebaseret foranstaltning og ikke samtidig var institutionsanbragt, som et år senere (pr. 30. september 2016) er anbragt uden for hjemmet. En bevægelse op ad trappen kan være en indikation på, at der ikke er sat ind med tilstrækkelig støtte fra start, eller at det ikke er lykkedes at forebygge en eskalering af problemer. Det kan dog være svært at gardere sig mod at situationer forværres, og det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at det i indsatstrappetænkningen godt kan rummes at bevæge sig opad trappen, når behovet opstår, og at det i sådanne situationer er vigtigt at planlægge den nye indsats med tanke på at bringe barnet eller den unge nedad trappen igen. Tabel 8.1 viser nøgletal 8 for kommune xx. [Indsæt beskrivelse af data] Tabel 8.1: Tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger blandt 0-17-årige, som nu er anbragt (antal og pct. af samlet) sept 16 Antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, et år før skæringsdatoen Antal heraf anbragte på skæringsdatoen 15 Andel anbragte af tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger 257 5,8% Tabelforklaring: I første række i tabellen opgøres antal børn og unge, der modtog en hjemmebaseret foranstaltning og ikke var anbragt 1 år før skæringsdatoen. I anden række vises antal børn og unge, der blandt den identificerede gruppe af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, er anbragt uden for hjemmet 7 på skæringsdatoen, 1 år senere. I nederste række opgøres den procentvise andel af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, som er anbragt uden for hjemmet 1 år senere. 7 Indeholder følgende anbringelsesformer: 1) Døgninstitution almindelig afdeling, 2) Delvist lukket døgninstitution eller delvist lukket afdeling på åben institution, 3) Døgninstitutions sikret afdeling, 4) Socialpædagogisk opholdssted, 5) Skibsprojekt, 6) Almindelig og kommunal plejefamilie og 7) Netværksplejefamilie. 25
26 Andel i pct. I figur 8.1 ses nøgletal 8 for kommune xx sammenholdt med de tre partnerskabskommuner. [Indsæt beskrivelse af data] Figur 8.1: Andelen af tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger blandt 0-17-årige, som nu er anbragt 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% sept 16 Kommune xx Partnerskab 1 Partnerskab 2 Partnerskab 3 Nedenfor beskrives væsentlige forbehold ved nøgletal 8. FORBEHOLD Generelle forbehold: Som nævnt ved nøgletal 5 kan der være forskellig registreringspraksis mellem kommunerne i forhold til eksempelvis forebyggende foranstaltninger, som retter sig mod flere familiemedlemmer, hvilket også kan påvirke nøgletal 8. Forbehold fra kommune xx: [Kommunen indsætter eventuelle forbehold] 26
27 Nøgletal 9: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og ned ad indsatstrappen Nøgletallet opgøres som andelen af børn og unge, der pr. 30. september 2015 modtog en hjemmebaseret foranstaltning, og som hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt uden for hjemmet et år senere. Dette nøgletal er indberettet af kommune xx for første gang pr. 30. september 2016, og det er derfor ikke muligt at se på nøgletallets udvikling. Dette nøgletal belyser bevægelser fra indsatstrappens tredje trin og ned. Nøgletallet opgør andelen af børn og unge, der pr. 30. september 2015 modtog en hjemmebaseret foranstaltning, som et år senere (pr. 30. september 2016) hverken er anbragt eller modtager en hjemmebaseret foranstaltning. En stigning i dette nøgletal kan indikere, at man hurtigere og på mere effektiv vis formår at ruste børn, unge og familier til at klare sig uden særlig støtte. Tabel 9.1 viser nøgletal 9 for kommune xx. [Indsæt beskrivelse af data] Tabel 9.1: Tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger blandt 0-17-årige, som nu hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt (antal og pct. af samlet) Antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, et år før skæringsdatoen Antal børn og unge heraf, der hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltninger eller er anbragt på skæringsdatoen sept Andel som hverken modtager hjemmebaserede foranstaltninger eller er anbragt 22,6% Tabelforklaring: I første række i tabellen opgøres antal børn og unge, der modtog en hjemmebaseret foranstaltning 1 år før skæringsdatoen. I anden række vises antal børn og unge, der blandt den identificerede gruppe af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt uden for hjemmet 8 på skæringsdatoen, 1 år senere. I den nederste række opgøres den procentvise andel af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, som hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt uden for hjemmet 1 år senere. 8 Indeholder følgende anbringelsesformer: 1) Døgninstitution almindelig afdeling, 2) Delvist lukket døgninstitution eller delvist lukket afdeling på åben institution, 3) Døgninstitutions sikret afdeling, 4) Socialpædagogisk opholdssted, 5) Skibsprojekt, 6) Almindelig og kommunal plejefamilie og 7) Netværksplejefamilie. 27
28 Andel i pct. I figur 9.1 ses nøgletal 9 for kommune xx sammenholdt med de øvrige partnerskabskommuner. [Indsæt beskrivelse af data]. Figur 9.1: Andelen af tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger blandt 0-17-årige, som nu hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% sept16 Kommune xx Partnerskab 1 Partnerskab 2 Partnerskab 3 Nedenfor beskrives væsentlige forbehold ved nøgletal 9. FORBEHOLD Generelle forbehold: Som nævnt ved nøgletal 5 kan der være forskellig registreringspraksis mellem kommunerne i forhold til eksempelvis forebyggende foranstaltninger, som retter sig mod flere familiemedlemmer, hvilket også kan påvirke nøgletal 9. Forbehold fra kommune xx: [Kommunen indsætter eventuelle forbehold] 28
29 Nøgletal 10: Udviklingen i forebyggende indsatser ( 11, stk. 3-tilbud) Nøgletallet opgøres som andelen af børn og unge, der har modtaget støtte efter Servicelovens 11, stk. 3 i en periode på et halvt år, hvorpå der er truffet afgørelse om at udføre en børnefaglig undersøgelse efter Servicelovens 50. Dette nøgletal er indberettet af kommune xx for første gang pr. 30. september 2016, og det er derfor endnu ikke muligt at se på nøgletallets udvikling. En stigning i dette nøgletal kan være en indikator for, at 11, stk. 3-tilbud tilbydes i sager, hvor der straks burde have været truffet beslutning om at udføre en børnefaglig undersøgelse, og at der ikke er ydet den rette støtte på det rette tidspunkt. Nøgletallet er dog ikke entydigt, da det i nogle sager på det givne tidspunkt har været en korrekt vurdering at tilbyde et 11, stk. 3-tilbud, men hvor barnet eller den unge efterfølgende har haft en negativ udvikling. Tabel 10.1 viser nøgletal 10 for kommune xx. [Indsæt beskrivelse af data] Tabel 10.1: Modtagere af et 11, stk. 3-tilbud inden for en periode på et halvt år, hvor der efterfølgende træffes afgørelse om en 50 undersøgelse (antal og pct. af samlet) sept 16 Antal modtagere 11, stk. 3-tilbud inden for et halvt år 170 Antal efterfølgende afgørelse om en 50 undersøgelse 22 Andel 11, stk. 3-tilbud som efterfølges af en 50 undersøgelse 12,9% Tabelforklaring: I første række i tabellen opgøres antal børn og unge, der har modtaget et 11, stk. 3-tilbud inden for en periode på et halvt år (i perioden d. 31. marts 2016 til d. 30. september 2016). I anden række vises antal børn og unge blandt den identificerede gruppe af 11, stk. 3-tilbud, hvor der efterfølgende og frem til skæringsdatoen d. 30. september 2016 er truffet afgørelse om en 50 undersøgelse. I den nederste række opgøres den procentvise andel af 11, stk. 3-tilbud, hvor der efterfølgende er truffet afgørelse om en 50 undersøgelser. 29
30 Andel i pct. I figur 10.1 ses nøgletal 10 for kommune xx sammenholdt med de tre partnerskabskommuner. [Indsæt beskrivelse af data] Figur 10.1: Andelen af 11, stk. 3-tilbud påbegyndt indenfor det seneste halve år med efterfølgende afgørelse om 50 undersøgelse 16,0% 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% sept 16 Kommune xx Partnerskab 1 Partnerskab 2 Partnerskab 3 Nedenfor beskrives væsentlige forbehold ved nøgletal 10. FORBEHOLD Generelle forbehold: Som beskrevet under nøgletal 6 er der forskel i registreringspraksis for 11, stk. 3- tilbud mellem kommunerne, hvilket også kan påvirke nøgletal 10. Forbehold fra kommune xx: [Kommunen indsætter eventuelle forbehold] 30
31 Nøgletal 11: Udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser Nøgletallet opgøres som de gennemsnitlige månedlige nettodriftsudgifter til forebyggende foranstaltninger i forhold til månedlige nettodriftsudgifter til anbringelser for en periode på 3 måneder 9. Dette nøgletal er indberettet af kommune xx for første gang pr. 30. september 2016, og det er derfor endnu ikke muligt at se på nøgletallets udvikling. Det er målet, at udgifterne til anbringelser falder i takt med, at antallet af anbringelser og/eller varigheden af anbringelserne falder. Samtidigt er det interessant at se, om et eventuelt fald i udgifter til anbringelser følges af en udgiftsstigning på de forebyggende foranstaltninger. Tabel 11.1 viser de månedlige nettodriftsudgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser beregnet som et gennemsnit over 3 måneder samt de samlede udgifter. [indsæt beskrivelse af data]. Tabel 12.1: Fordelingen af udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser (gennemsnit for 3 måneder) Månedlige udgifter til forebyggende foranstaltninger Månedlige udgifter til anbringelser Samlede udgifter Sept kr kr kr. 9 Opgøres for aldersgruppen 0-22 år, da dette nøgletal er baseret på FLIS 31
32 I figur 12 ses fordelingen af udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser for kommune xx sammenholdt med partnerskabskommunerne. [Indsæt beskrivelse af data] Figur 12: Fordelingen mellem udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser (gennemsnit for 3 måneder) Kommune xx Partnerskab 1 65,40% 34,60% 61% 37% Udgifter forebyggende foranstaltninger Udgifter anbringelser Udgifter forebyggende foranstaltninger Udgifter anbringelser Partnerskab 2 Partnerskab 3 38% 35% 62% 65% Udgifter forebyggende foranstaltninger Udgifter anbringelser Udgifter forebyggende foranstaltninger Udgifter anbringelser Nedenfor beskrives væsentlige forbehold ved nøgletal 12. FORBEHOLD Generelle forbehold: Disse nøgletal er trukket på udvalgte funktioner i kommunernes kontoplan. Dette betyder, at opgørelsen over udgifter til anbringelser også indeholder anbringelser på eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssteder samt kost- og efterskole opgøres under anbringelser. Forbehold fra kommune xx: [Kommunen indsætter eventuelle forbehold] 32
33 Nøgletal 12: Opfølgninger Nøgletal 11 består af 3 nøgletal, som opgør den gennemsnitlige frekvens i opfølgninger for hhv. 1) institutionsanbringelser og anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder, 2) anbragte i plejefamilier og 3) modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger for en periode på et år. Definitioner og opgørelsesmetode for disse nøgletal bliver ændret væsentligt i fremtidige dataindsamlinger, hvorfor nøgletallene ikke præsenteres i denne rapport (se bilag 2 for en præsentation af nøgletal 11). Disse nøgletal bliver opgjort årligt for et helt kalenderår. I dataindsamlingen i januar 2017 vil disse nøgletal blive opgjort både for hele 2015 og hele
34 Bilag Bilag 1: Definition af nøgletal I dette bilag fremgår en beskrivelse af opgørelsesmetode og lovgrundlag for alle hovednøgletal. Nøgletal 1: Institutionsanbringelser DEFINITION Opgørelsesmetode: De institutionsanbragte er opgjort efter følgende anbringelsessteder: - Døgninstitution, almindelig afdeling - Delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på åben døgninstitution - Døgninstitution, sikret afdeling - Socialpædagogisk opholdssted - Skibsprojekt Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 7 58, jf. 66, stk. 1, nr , stk. 1 (SEL) 74a (Straffeloven) 78, stk. 2 (Straffe-fuldbyrdelsesloven) 765 (Retsplejeloven) Datakilder: Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik 10 og Danmarks Statistik. 10 Suppleret med lister tilsendt fra kommunen, hvor anbringelser udelukkende pga. fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn er opgjort på CPR-niveau 34
35 Nøgletal 2: Varighed af institutionsanbringelser DEFINITION Opgørelsesmetode: De institutionsanbragte er opgjort efter følgende anbringelsessteder: - Døgninstitution, almindelig afdeling - Delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på åben døgninstitution - Døgninstitution, sikret afdeling - Socialpædagogisk opholdssted - Skibsprojekt Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 7, 58, jf. 66, stk. 1, nr , stk. 1 (SEL) 74a (Straffeloven) 78, stk. 2 (Straffe-fuldbyrdelsesloven) 765 (Retsplejeloven) Datakilder: Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik 11 og Danmarks Statistik. Nøgletal 3: Anbringelser i plejefamilier DEFINITION Opgørelsesmetode: Nøgletallet omfatter almindelige og kommunale plejefamilier, herunder dem der generelt og konkret godkendte. Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 7 58, jf. 66, stk. 1, nr , stk. 1 (SEL) Datakilder: Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik 12 og Danmarks Statistik. 11 Suppleret med lister tilsendt fra kommunen, hvor anbringelser udelukkende pga. fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn er opgjort på CPR-niveau 12 Suppleret med lister tilsendt fra kommunen, hvor anbringelser udelukkende pga. fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn er opgjort på CPR-niveau 35
36 Nøgletal 4: Anbringelser i netværksplejefamilier DEFINITION Opgørelsesmetode: Anbragte i netværksplejefamilie ud af samtlige 0-17-årige i kommunen identificeres på baggrund af følgende lovgrundlag: Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 7 58, jf. 66, stk. 1, nr , stk. 1 (SEL) Datakilder: Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik 13 og Danmarks Statistik. 13 Suppleret med lister tilsendt fra kommunen, hvor anbringelser udelukkende pga. fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn er opgjort på CPR-niveau 36
37 Nøgletal 5: Hjemmebaserede foranstaltninger DEFINITION Opgørelsesmetode: Modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger opgøres som: - Døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien - Eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssted - Kost- og efterskole - Forebyggende foranstaltninger - Forældrerettede indsatser under anbringelse Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 4 (SEL) Og: 52, stk. 3, nr. 7, 58, jf. 66, stk. 1, nr. 4 75, stk. 1 (SEL) Og: 52, stk. 3, nr. 1-3, 5-6, a, stk a 57b (SEL) Og: 52a, stk Datakilder: Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik 14 og egen opgørelse. 14 Suppleret med lister tilsendt fra kommunen, hvor hjemmebaserede foranstaltninger udelukkende pga. fysisk eller psykisk er opgjort på CPR-niveau. 37
38 Nøgletal 6: Forebyggende Indsatser (myndighedsbevilgede 11, stk. 3-tilbud) DEFINITION Opgørelsesmetode: Nøgletallet opgøres som antal børn og unge, der modtager et 11, stk. 3-tilbud ud af samtlige 0-17-årige i kommunen. Lovgrundlag: 11, stk. 3 (SEL) Datakilder: Egen opgørelse. 38
39 Nøgletal 7: Tidligere institutionsanbragte DEFINITION Opgørelsesmetode: Sidste måling: Institutionsanbragte opgjort efter anbringelsessted: - Døgninstitution, almindelig afdeling - Delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på åben døgninstitution - Døgninstitution, sikret afdeling - Socialpædagogisk opholdssted - Skibsprojekter Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 7, 58, jf. 66, stk. 1, nr , stk. 1 (SEL) 74a (Straffeloven) 78, stk. 2 (Straffe-fuldbyrdelsesloven) 765 (Retsplejeloven) Denne måling: Ikke institutionsanbragte Eller anbragt på/i: - Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder - Kost- og efterskole - Døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre familiemedlemmer - Plejefamilier - Netværksplejefamilier Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 7, 58, jf. 66, stk. 1, nr , stk. 1 (SEL) Datakilder: Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik 15 og manuel opgørelse. 15 Suppleret med lister tilsendt fra kommunen, hvor anbringelser udelukkende pga. fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn er opgjort på CPR-niveau 39
40 Nøgletal 8: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og op ad indsatstrappen DEFINITION Opgørelsesmetode: Sidste måling: Modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger for et år siden, som ikke samtidig var anbragte. Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 1-6 og a, stk a 57b 66, stk. 1, nr. 4 (SEL) Denne måling: Anbragte opgjort ud fra anbringelsessted: - Alm. og kommunale plejefamilier (generelt og konkret godkendte) - Netværksplejefamilie - Døgninstitution, almindelig afdeling - Delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på åben døgninstitution - Døgninstitution, sikret afdeling - Socialpædagogisk opholdssted - Skibsprojekt Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 7, 58, jf. 66, stk. 1, nr. 1-3 og , stk. 1 (SEL) Datakilder: Egen opgørelse. 40
41 Nøgletal 9: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og ned ad indsatstrappen DEFINITION Opgørelsesmetode: Sidste måling: Modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger for et år siden. Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 1-6 og a 54 57a 57b 66, stk.1, nr. 4 (SEL) Denne måling: Modtager ikke hjemmebaserede foranstaltninger og er ikke anbragte. Datakilder: Egen opgørelse. 41
42 Nøgletal 10: Udviklingen i forebyggende indsatser (myndighedsbevilgede 11, stk. 3-tilbud) DEFINITION Nøgletallet opgøres som andelen af børn og unge, der har modtaget et 11, stk. 3-tilbud indenfor det seneste halve år, hvor der efterfølgende træffes afgørelse om en 50 undersøgelse Opgørelsesmetode: Sidste måling: Modtagere af 11, stk. 3-tilbud. Lovgrundlag: 11, stk. 3 (SEL) Denne måling: Afgørelser om 50 undersøgelser. Lovgrundlag: 50 (SEL) Datakilder: Egen opgørelse. Nøgletal 11: Udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser DEFINITION Opgørelsesmetode: Nøgletallet opgøres ud fra kommunens kontoplan: Dranst 1 og 2 på følgende funktioner: Forebyggende foranstaltninger: funktion Anbringelser: funktion , , og Datakilder: Egen opgørelse baseret på FLIS. 42
43 Nøgletal 12: Opfølgning DEFINITION AF NØGLETAL 12.1 Opgørelsesmetode: Institutionsanbragte og anbragte på socialpædagogiske opholdssteder opgjort ud fra anbringelsessted: - Delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på åben døgninstitution - Døgninstitution, sikret afdeling - Døgninstitution, almindelig afdeling - Socialpædagogisk opholdssted - Skibsprojekt Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 7, 58, jf. 66, stk. 1, nr , stk. 1 (SEL) 74a (Straffeloven) 78, stk. 2 (straffe-fuldbyrdelsesloven) 765 (retsplejeloven) Datakilder: Egen opgørelse. DEFINITION AF NØGLETAL 12.2 Opgørelsesmetode: Anbragte i plejefamilier (generelt og konkret godkendte samt netværksplejefamilier) Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 7, 58, jf. 66, stk. 1, nr , stk. 1 (SEL) 765 (retsplejeloven) Datakilder: Egen opgørelse. 43
44 DEFINITION AF NØGLETAL 12.3 Opgørelsesmetode: Modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger opgøres som: - Døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien - Eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssted - Kost- og efterskole - Forebyggende foranstaltninger - Familierettede indsatser under anbringelse Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 1-6 og a 54 54a 57a 66, stk. 1, nr. 4 (SEL) Datakilder: Egen opgørelse. 44
Figur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen
Ledelsesinformation Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge. Skæringsdato 30. september 2017 1 Introduktion I denne ledelsesinformationsrapport
Læs mereLedelsesinformation. Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
Ledelsesinformation Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Projekt om en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner.
Læs mereLedelsesinformation. Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
Ledelsesinformation Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Partnerskabsprojektet, referencenetværket 1. dataindsamling, skæringsdato
Læs mereLedelsesinformation. Om Kolding Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
Ledelsesinformation Om Kolding Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Partnerskabsprojektet, referencenetværket 1. dataindsamling, skæringsdato
Læs mereLedelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
Ledelsesinformation Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Partnerskab i Forebyggelsespakken: Tidlig Indsats
Læs mereNøgletalsrapport. Om Vesthimmerlands Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge.
Nøgletalsrapport Om Vesthimmerlands Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge. September 2018 Introduktion I denne ledelsesinformationsrapport
Læs mereNøgletalskatalog. Grundkatalog og vejledningsmateriale. Første dataindsamling, skæringsdato d. 30. september 2016
Nøgletalskatalog Grundkatalog og vejledningsmateriale Første dataindsamling, skæringsdato d. 30. september Referencekommunenetværket Forebyggelsespakken, Tidlig Indsats Livslang Effekt 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereResultatmål og nøgletalskataloget. Rådgivning om en tidligere forebyggende indsats Opstartsmøde i Hjørring Kommune D. 15.
Resultatmål og nøgletalskataloget Rådgivning om en tidligere forebyggende indsats Opstartsmøde i Hjørring Kommune D. 15. september 2016 Hvorfor nøgletal? Formål: I kan følge jeres kommunes omlægningsproces
Læs mereResultatmål og nøgletalskataloget. Workshop 7 D. 9. juni 2016
Resultatmål og nøgletalskataloget Workshop 7 D. 9. juni 2016 Program for workshop Velkomst og præsentation af oplægsholdere Præsentation af nøgletalskataloget Erfaringer fra Herning og Brønderslev Kommune
Læs mereNøgletalskatalog Marts 2016
Nøgletalskatalog Marts 2016 Om nøgletalskataloget Hvordan ser nøgletallene ud? 12 nøgletal med undernøgletal Bygget op om indsatsviften som den grundlæggende faglige figur Tidlige Nøgletal 1 1. Antal sanbragte
Læs mereAnbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid
SocialAnalyse Nr. 2 03.2017 Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid Fra 2010 til 2015 er der sket et fald i både antallet af anbragte børn og unge og i andelen af anbragte ud af alle
Læs mereSocialAnalyse Anbragte børn og unge. Udvikling i antal og udgifter over tid
SocialAnalyse Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereNøgletal til resultatdokumentation
Nøgletal til resultatdokumentation Vejledningsmateriale til opgørelse og anvendelse Netværksinddragende metoder Indholdsfortegnelse Introduktion til nøgletal... 3 Om nøgletallene... 3 Metodiske overvejelser...
Læs mereDe supplerende nøgletal
De supplerende nøgletal På de følgende sider præsenteres skoletrivslen og -fraværet i de supplerende nøgletal for skoleåret 2017/18 for kommunerne Gentofte, Brønderslev, Favrskov, Syddjurs og Vesthimmerland.
Læs mereAnalyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 415 Offentligt Sagsnr. 2018-2515 Doknr. 566281 Dato 15-05-2018 Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Læs merelige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI
lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI Hvidovre Kommune har, som en del af et partnerskabsprojekt med Socialstyrelsen, gennemført et lokalt udviklingsarbejde. Det lokale
Læs mereIndsatstrappen i Københavns Kommune
Notat Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden for Tæt på Familien Hans Skov Kloppenborg og Rasmus Højbjerg Jacobsen Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden
Læs mereTal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet
Læs mereFølgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder.
Bilag 1 Nøgletal på strategiplanen for Familieområdet Strategiplanen for Familieområdet 2015-2018 blev vedtaget af Udvalget for Børn og Unge i maj 2015. Administrationen er blevet anmodet om en årlig status
Læs mereStatus på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden
Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden 2015-2017 Børne- og Familieudvalget 20. juni 2018 Publikationen Film om omlægning til en
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Januar 2012 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Kvartalsstatistikken giver et kvantitativt overblik over anbringelsesområdet
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik
Læs mereHvad bringer fremtiden?
Hvad bringer fremtiden? Udviklinger og tendenser på anbringelsesområdet V. Katrine Wilms Binzer, Kontorchef i Center for Børn, Unge og Familier, Socialstyrelsen Agenda Statistik på anbringelsesområdet
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2012 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Forord Kvartalsstatistikken for oktober 2012 er en statistisk
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereNøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012
Nøgletal Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og den centrale Task Force, vil vi bede om opgørelse af centrale nøgletal på børne- og ungeområdet. For at skabe det mest retvisende billede af jeres
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.
Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende
Læs mereNOTAT. Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation
NOTAT Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation Status for Familieafdelingen Dette udkast til politisk ledelsesinformation er et oplæg til udvalgets drøftelse af ønskerne til
Læs mereTeenageanbringelser bryder oftere sammen
Teenageanbringelser bryder oftere sammen Nogle anbringelser må afbrydes, før det er planlagt. Siden 21 er andelen af anbringelser, der ender med sammenbrud, faldet fra 5,5 pct. til 4,7 pct. Anbragte unge
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2017
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereUdgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde
Hans Skov Kloppenborg og Camilla T. Dalsgaard Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2010-2014 Udgifter, brugere og enhedsudgifter
Læs mereAnbringelsesstatistik
1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke
Læs mereAnbringelsesstatistik
Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1 1 Hovedresultater 2 2 Afgørelser om anbringelse i 2013 6 2.1 Afgørelser om samtykke 7 2.2 Køn, alder og
Læs mereNøgletal. Udsatte børn og unge
Nøgletal Udsatte børn og unge Målsætninger UDSATTE BØRN OG UNGE 2020Mål 2011 (baseline) 2012 2013 1. Flere udsatte børn og unge skal gennemføre en uddannelse 2020mål: Mindst 50 procent af udsatte børn
Læs mereBilag 1. Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet
Bilag 1 Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet Børneområdet - hovedkonklusioner Udgiftsniveau København har det højeste udgiftsniveau pr. 0-22 årige til udsatte børn og unge blandt 6-byerne. Dette
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2018
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Maj 2011 Center for / Videnscenter for Tallene i denne kvartalsopgørelse inkluderer døgnanbringelser i. Dagindskrivninger på døgninstitutioner,
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereDanmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark
NOTAT Titel Fra: Til: Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen, Danmark Valuta för pengarna? Kvalitetssäkring och uppföljning av barns uppväxtvillkor i nordiska
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015
Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2019
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2019 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereNOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge
Børn og Unge Sagsnr. 302754 Brevid. 2827080 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge 31. maj 2018
Læs mereInternt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Emne: 6 myter på anbringelsesområdet Med baggrund i register-data fra Danmarks Statistik, Ankestyrelsen og særudtrukket data fra Rockwool-
Læs mereNotat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse
Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 5. oktober 2010 Sagsnr.: 201001525-69
Læs mereAnbringelsesstatistik
Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Hovedresultater anbringelser af børn og unge 2010 2 2 Afgørelser om anbringelse i 2010 6 2.1 Afgørelse
Læs mereBilag 5: Udvalgte nøgletal om udsatte børn og unge
Bilag 5: Udvalgte nøgletal om udsatte børn og unge Børneudvalget fik den 9. april 218 forelagt en status på projektet en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge. I den
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereSocialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale
Læs mereIndsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune
Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).
Læs mereUdgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børn og unge-område
Rapport Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børn og unge-område En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2014-2017 Hans Skov Kloppenborg Udgifter, brugere og enhedsudgifter på
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2018
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2018
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereFaglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på?
Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på? KL har udviklet et benchmarkingværktøj på området for udsatte børn og unge. Værktøjet giver kommunerne mulighed for nemt og hurtigt
Læs mere3. Døgnophold i efterværn - 18-22årige
Side 1 af 30 3. Døgnophold i efterværn - 18-22årige Døgnophold i anbringelsessteder fra det 18. år Klik på siden for PRINT af de udfyldte skemasider Identifikation (kan ikke ændres):? Indberettende kommune
Læs mereUdgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børne- og ungeområde
Hans Skov Kloppenborg og Steffen Kruse Juul Krahn Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børne- og ungeområde En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2013-2015 Udgifter, brugere
Læs mereForskningsresultater om effekter af anbringelsestyper
Til Familie- og Socialudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Socialafdelingen/Kvalitetsenheden Sagsnr./Dok.nr. 2014-13095 / 2014-13095-15 Kvalitetsenheden Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
2018 Velfærdspolitisk Analyse Kontinuitet i anbringelser af børn og unge Ved udgangen af 2016 var omkring 12.000 børn og unge i alderen 0-17 år anbragt uden for hjemmet. Heraf var størstedelen, ca. 7.500,
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Juli 2012 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Kvartalsstatistikken giver et kvantitativt indblik i anbringelsesområdet
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK APRIL 2015
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK APRIL 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik
Læs mereASSENS KOMMUNE. Udvalgte nøgletal vedrørende Assensmodellen
ASSENS KOMMUNE Udvalgte nøgletal vedrørende Assensmodellen Børn, Unge og Uddannelse November 2016 Nøgletal opgjort i årsværk og antal Nøgletal 1 Nøgletal 2 Nøgletal 3 Nøgletal 4 Nøgletal 5 1 Nøgletal 1
Læs mereRamme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
Ramme og retning Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. Baggrund...3 3. Formål...4 4.
Læs mereAnbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser
Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie
Læs mereVejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17-årige
Opdateret 15. januar 2015 Anbringelsesstatistik Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17-årige Hvornår skal der registreres i skema 1? Kommunen skal indberette et statistikskema med grundoplysninger
Læs mereAnbringelsesstatistik
Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Hovedresultater Anbringelser af børn og unge 2011 2 2 Afgørelser om anbringelse i 2011 6 2.1 Afgørelser
Læs mereSagstal mv. i 2017 Børne- og Familierådgivningen
Ringsted Kommune Sagstal mv. i 201 Børne- og Familierådgivningen Februar 201 Indhold 1. Indledning...2 2. Sagstal og sagsfordeling...3 3. Underretningsstatistik... 3.1 Underretninger fordelt pr. måned...
Læs mereKvartalsorientering 1. kvartal 2018 Sagstal og andre nøgletal i Børne- og Familierådgivningen
Ringsted Kommune Kvartalsorientering. kvartal 208 Sagstal og andre nøgletal i Børne- og Familierådgivningen April 208 Indhold. Indledning...2 2. Sagstal og sagsfordeling.... Underretningsstatistik...6.
Læs mereBørn og unge med handicap
Kort fortalt 26-04-2019 Børn og unge med handicap Børn og unge med handicap og deres forældre kan modtage hjælp efter serviceloven, fx til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse af barnet i
Læs mereNøgletal for Familieafdelingen
Nøgletal for Familieafdelingen 2. kvartal 2018 (Pr. 31.07.2018) Børn & Unge Familieafdelingen Centrumpladsen 7, 2. sal 5700 Svendborg www.svendborg.dk Indhold Introduktion...3 Forbehold for datavaliditet...3
Læs merePolitisk ledelsesinformation om udsatte børn og unge
Politisk ledelsesinformation 2. kvartal 9 Politisk ledelsesinformation om udsatte børn og unge Formål Den politiske ledelsesinformation har til hensigt at give børneudvalget et indblik i status og udvikling
Læs mereBaseline. Sverigesprogrammet
Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2016
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereAnbringelsesstatistik
Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Hovedresultater 2 2 Afgørelser om anbringelse i 2015 4 2.1 Stigning i andelen af frivillige anbringelser
Læs mere2.kvartalsorientering i forbindelse med halvårsregnskab Børne- og Familierådgivning
.kvartalsorientering i forbindelse med halvårsregnskab Børne- og Familierådgivning Indholdsfortegnelse. Indledning.... Sagstal og sagsfordeling... 3 3. Underretningsstatistik.... Børnefaglige undersøgelser....
Læs mere2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige
Side 1 af 27 2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige Sagshændelser i anbringelsesperioden Døgnophold for 18-22årige i anbringelsessted (efterværn) indberettes i Skema 3 Klik på siden for PRINT
Læs mereMidtvejsevaluering af Sverigesprogrammet
Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse
Læs mereVejledning til Skema 3. Døgnophold i efterværn årige
Opdateret 15. januar 2015 Anbringelsesstatistik Vejledning til Skema 3. Døgnophold i efterværn - 18-22-årige Hvornår skal der registreres i skema 3? Kommunen skal indberette nedenstående sagshændelser
Læs mereForanstaltninger for børn, unge og familier med særlige behov 6-by nøgletal
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Kopi til Fra Sagsnr./Dok.nr. Familie- og Socialudvalget Indtast Kopi til Socialafdelingen/Økonomi- og It-afdelingen Socialsekretariat Økonomi-
Læs mereFællesskabsmodellen. Notatet viser overordnet set tre tendenser, som BDO s investeringscase ikke tog højde for:
Sagsnr.: 27.00.00-A00-5-18 Fællesskabsmodellen Indledning Med indførelse af Fællesskabsmodellen i februar 2017 i Ballerup var der ønske om en række kvalitetsmæssige effekter for børn og unge, bl.a.: Færre
Læs mereTilsynssag om Viborg Kommunes anbringelser af uledsagede flygtningebørn på eget værelse
Ankestyrelsens brev til Viborg Kommune Tilsynssag om Viborg Kommunes anbringelser af uledsagede flygtningebørn på eget værelse Ankestyrelsen vender hermed tilbage i sagen om Viborg Kommunes anbringelser
Læs mereMidtvejsevaluering af Sverigesprogrammet
Hanne Søndergård Pedersen og Hans Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Marts 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse
Læs mereUdviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge
Ledelsesinformation. 1. kvartal 217 Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, marts 217. Indhold Baggrund og læsevejledning... 2 Baseline... 3 Nettodriftsudgifter...
Læs mereBenchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune
Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014 Videnscenter for Familiepleje, Center for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune 1 Forord Denne kvartalsstatistik
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager
Notat Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager Til Kopi til Den 19. september 2011 Aarhus Kommune 1. Byrådsforespørgsel Jette
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereResultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Læs mereBilag 1: Nøgletal om udsatte børn og unge. Antal anbragte 0-22 år. Andel anbragte i plejefamilier
Bilag 1: Nøgletal om udsatte børn og unge Nedenfor angives udvalgte nøgletal for Kommune på udsatte børn og ungeområdet inden for anbringelser, forebyggende foranstaltninger, økonomi samt trivsel og skole.
Læs mereRedegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier
Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Børneudvalget besluttede i sit møde den 2. februar 2015 at få forelagt en
Læs mereDen svenske model - DSM Dagsorden
Den svenske model - DSM Dagsorden 1. Formålet med denne session 2. Forskel på Sverige og Danmark 3. Partnerskabsprojektet med Socialstyrelsen 4. Den svenske model i praksis 5. Hvad sker der i år og næste
Læs mere1. Kvartalsorientering i forbindelse med kvartalsopfølgning Børne- og Familierådgivningen
Ringsted Kommune. Kvartalsorientering i forbindelse med kvartalsopfølgning Børne- og Familierådgivningen April 0 Indhold. Indledning.... Sagstal og sagsfordeling.... Underretningsstatistik.... Underretninger
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.
Notat Emne Til Udviklingen i antal anbringelser 2010 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 16. september Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 1. halvår Særligt
Læs mereSocialindsatser og sundhedskontakter
Socialindsatser og sundhedskontakter DESKRIPTIV ANALYSE Kvantitativ analyse af socialindsatser og sundhedskontakter blandt ressourceforløbsmodtagere, fleksjobbere, ledighedsydelsesmodtagere og førtidspensionister.
Læs mere1. Oprettelse af sag, 0-17årige
Side 1 af 25 1. Oprettelse af sag, 0-17årige Afgørelse om anbringelse Overtagelse af handlekommuneforpligtelse Døgnophold i anbringelsessted fra det 18. år (efterværn) indberettes i Skema 3 Klik på siden
Læs mereFælles Børn - Fælles Indsats
Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover
Læs mereEksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation
Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken
Læs mere